LOKALPLAN DANMARK SGADE-OMRÅDET KARRÈ 10 ROSENLUNDSGADE, NIELS EBBESENS GADE, JYLLANDSGADE OG ÅGADE AALBORG KOMMUNE AALBORG MIDTBY

Transkript

1 LOKALPLAN DANMARK SGADE-OMRÅDET KARRÈ 10 ROSENLUNDSGADE, NIELS EBBESENS GADE, JYLLANDSGADE OG ÅGADE AALBORG MIDTBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING NOVEMBER 1997

2

3 Indholdsfortegnelse Lokalplan Rosenlundsgade, Niels Ebbesens Gade, Jyllandsgade og Ågade Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål Lokalplanes baggrund Lokalplanområdet Områdets nuværende anvendelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplan- Bykatalog Kommuneatlas Byfornyelsesplanlægning Miljøforhold Byfornyelsesbeslutninger Retlige forhold m.v Lokalplanen (hvide sider) o. Indledning Formål Område og zonestatus Areal- og bygningsanvendelse Udstykninger... 3 Bebyggelsens omfang og placering... 3 Bebyggelsens udseende... 4 Bevaring af bebyggelse... 5 Ubebyggede arealer... 6 Veje, portadgang og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundvandssænkning Funderingsforhold Grundejerforening... 8 Betingelser for ibrugtagning af ny bebygglese... 8 Retsvirkninger... 9 Vedtagelse... 9 Bilag Matrikelkort bilag nr. 1 Placering af ny bebyggelse bilag nr. 2 Fælles friarealer bilag nr.3 Erhvervskategorier bilag nr.4 Støj fra erhverv bilag nr.5 Støj fra trafik bilag nr.6 Aalborg Kommune

4

5 Redegørelse Lokalplan Rosenlundsgade, Niels Ebbesens Gade, Jyllandsgade og Ågade Kortudsnit over området Lokalplanens formål Lokalplanen skal endvidere sikre, at den nuværende arkitektur bevares, såldedes at der ved ombygninger Lokalplanen fastlægger hovedtrækkene for den kom- vælges løsninger ud fra den enkelte bygnings oprin- mende byfornyelse i området, og danner grundlaget delige arkitektur, og at der til ny bebyggelse vælges et for, at der kan træffes by fornyelsesbeslutning om udseende og materialer ud fra den eksisterende befriarealforbedring for karréen. byggelse i området. november 1997 Aalborg Kommune 1

6 Redegørelse Lokalplan Rosenlundsgade, Niels Ebbesens Gade, Jyllandsgade og Ågade Lokalplanens baggrund De planlagte friarealforbedringer - og dermed lokalplanen - skal ses på baggrund af de intentioner Aalborg Kommune har om at styrke og forskønne Danmarksgade-området. Udover byfornyelsesindsatsen er man gået igang med en omlægning af de vigtigste torve, pladser og gaderum. Områdets nuværende anvendelse Der er tale om en rummelig karré med en veldefineret randbebyggelse. Bebyggelsen er overvejende opført i 4 1/2 etage. Randbebyggelsesprincippet brydes i Jyllandsgade 21, hvor bebyggelsen er trukket tilbage og danner et lille torv, der idag anvendes til parkering. Lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter én karre i den sydlige del af Danmarksgade-området i Aalborg. Danmarksgade-området er udbygget i årene omkring århundredeskiftet og er stærkt præget af de forandringer som industrialiseringen og byernes hurtige vækst medførte i denne periode. Mod syd grænser lokalplanområdet op til Jyllandsgade og John F. Kennedy s Plads som er et resultat af banegårdens flytning lige efter århundredeskiftet. En flytning der var nødvendiggjort af banetrafikkens voldsomme stigning bl.a. i forbindelse med anlæggelsen af de mange privatbaner som dengang udgik fra Aalborg. Lokalplanområdet grænser iøvrigt op til Ågade, Rosenlundsgade og Niels Ebbesens Gade, der alle er overvejende boliggader. Bebyggelsen er opført i gadelinie, hvilket giver nogle harrnoniske gaderum. Ejendommen i lokalplanområdet er hovedsageligt opført i perioden Umiddelbart nord for området ligger Ågadetorvet, hvis lidt sjove form er skabt af Østeråens oprindelige løb henover torvet. To dage om ugen benyttes torvet som grønttorv og de øvrige dage til parkering. Torvet lider under en forsømt og nedslidt belægning. Karréen er omfattet af Aalborg Kommunes Bykatalog, hvori er beskrevet byplanrammer for midtbyen. Gårdrum i karré 10, der omlægges. Karréens mest markante klassicistiske bygning tilhører staten og er beliggende Niels Ebbesens Gade 26/ Jyllandsgade 21. Bygningen er fra 1924 og blev opført som lagerbygning for FDB. Ejendommen benyttes i dag udelukkende til erhverv. Karréens øvrige bebyggelse anvendes hovedsageligt til beboelse, men der findes enkelte erhverv i stueetagen og i enkelte bagbygninger. Gårdrummene i karréen er opdelt af mure, plankeværker, garager og udhuse. Der er forholdsvis mange bagbygninger af varierende standard, nogle er i meget dårlig stand. Karreens midte domineres af en meget høj og bastant bebyggelse. Langt de fleste gårdrum har fast belægning, men kun få er indrettet til ophold. Belægningerne er generelt i en meget dårlig stand. Der er flere bevaringsværdige træer i karréen. Der er parkeringsmuligheder i de fleste gårdrum, enkelte steder i form af garager. 2 Aalborg Kommune november 1997

7 Karré 10 Karré 10 har et grundareal på ca mz og et bruttoetageareal på ca m, hvilket medfører en bebyggelsesprocent på 209. Etagearealet fordeler sig på et boligareal med ca m2 og et erhvervsareal på ca m2, andre arealer udgør resten. Karréen rummer 156 boliger og 18 erhvervsenheder. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplan - Bykatalog Aalborg Byråd vedtog i december 1993 et bykatalog, som angiver retningslinierne for den fremtidige udvikling i Aalborg og Nørresundby. De overordnede mål er at skabe: en aktiv by, hvor byudvikling og byfornyelse i de tætte byområder skal styrkes, en smuk by, hvor renovering og ombygninger skal udføres i høj kvalitet, en grøn by, hvor der skal skabes opholdsvenlige rum mellem byens huse, en miljøvenlig by med forebyggelse af forurening og formindskelse af ressourceforbrug. I bykataloget er tæbyområdet opdelt i: Vestbyen Aalborg midtby Øgade-kvarteret Nørresundby midtby Thistedvej-området Lokalplanområdet er beliggende i Aalborg midtby. Generelt for Aalborg midtby findes der bestemmelser i bykataloget om: Bebyggelse Bygningsmaterialer Facadeændringer Arealanvendelse Trafik og parkering Bevaring Byplanrammerne for karréen er beskrevet i byggebladet for delområdet: Aalborg Midtby 25. Kommuneatlas I løbet af 1993 har Skov- og Naturstyrelsen udarbej - det et kommuneatlas for den sydlige del af Aalborg Kommune (syd for fjorden), hvor alle lokalplanområdets bygninger, der er opfart før 1940 er blevet registreret i forhold til deres bevaringsværdi. Registreringen inddeler bygningerne i tre bevaringskategorier, således at bygningeme i kategorierne har en høj bevaringsværdi, kategorierne 4-6 har en middel bevaringsværdi og bygninger i kategorierne 7-9 har en lav bevaringsværdi. Som hovedregel skal alle bygninger i bevaringskategori 1-6 bevares og en eventuel ombygning skal ske med respekt for det oprindelige udtryk. I særlige tilfælde kan bygninger med middel bevaringsværdi nedrives efter aftale med Aalborg Kommune, såfremt det vurderes at ny bebyggelse vil styrke gadebilledets særlige karakter. Øvrig bebyggelse kan ombygges eller eventuelt erstattes med ny bebyggelse, såfremt der sker en arkitektonisk forbedring af det samlede bymiljø og under hensyntagen til bygningens betydning for en bevaring af det samlede arkitektoniske udtryk i byrummet. I kommuneatlasset er ejendommen Niels Ebbesensgade 24 registreret med høj bevaringsværdi, mens de øvrige ejendomme er registreret med middel bevaringsværdi. november 1997 Aalborg Kommune 3

8 af ~gade og Jyllandsgade Bebyggelsen i Rosenlundsgade set mod vest 4 AaIborg Kommune november 1997

9 Bebyggelsen i Niels Ebbesens Gade set mod Jyllandsgade november 1997 Aalborg Kommune 5

10 Byfornyelsesplanlægning Målet med byfornyelse er at forbedre bymiljøet (det synlige) og boligmiljøet (standarden i selve boligerne) i de centrale dele af Aalborg og Nørresundby, så de bliver attraktive steder at bo og arbejde i samt at besøge. Der skal lægges vægt på at få byfornyelsen til at foregå i et samspil med ejere og lejere samt andre parter, som har interesse for byfornyelsen. Byfornyelsen skal planlægges således, at den virker igangsættende for den private byfornyelse. De offentligt midler skal primært sættes i projekter, hvor det har vist sig, at der mangler initiativ og økonomi fra privat side. Derved får den offentligt byfornyelse også den maksimale beskæftigelsesmæssige effekt. Den offentligt byfornyelse skal koncentrere sig om: tiltag, der kommer en stor kreds af beboere tilgode (friarealforbedring), at afhjælpe de mest presserende mer først (boligforbedring), boligproble- at forbedre de offentligt byrum (gader og torve), Så der som helhed sker en forbedring af bymiljøets rekreative værdier. I Aalborg Kommune planlæggesbyfornyelsen kvartervis i sammenhæng med en række andre kornmunale aktiviteter. Byfornyelsen for hele kommunen er inddelt i syv primære indsatsområder. I 1992 blev planlægningen af byfornyelsen i indsatsområde 1, Dannebrogsgade-kvarteret, fastlagt i hovedtrækkene /94 igangsættes planlægningen for indsatsområde 2, Danrnarksgade-området. Ejere og lejere informers løbende gennem informationsavisen - BYFO- RUM. Miljøforhold Inden for lokalplanens område må der alene udføres anlæg og udøves virksomhed, som kun i ringe grad påvirker omgivelserne. Det betyder, at der kun må være virksomheder indenfor miljøklasserne 1-2. Miljøklasserne er nøjere omtalt i bilag nr. 4 til lokalplanen. De fremtidige beboere og ansatte i ny bebyggelse indenfor lokalplanens område skal beskyttes mod støjgener fra omgivelserne. Det skal sikres efter de retningslinier, som er omtalt i det følgende: A. Trafikstøj For at sikre acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastlægger lokalplanen, at bebyggelsen skal udformes på en sådan måde, at det indendørs støjniveau fra vejtrafik ikke overstiger30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer o.lign. Samtidig må støjniveauet fra vej trafik ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a) på udendørs opholdsarealer ved kontorer o.lign.. Støj fra vejtrafik skal måles og beregnes ved LAeq(24) - det døgnækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau - jfr. Miljøstyrelsens vej ledning om trafikstøj i boligområder (p.t. vejledning nr. 3/1 984). Sove- og opholdsrum skal søges orienteret mod den mindst belastede facade. Opholdsrum kan være gennemgående fra facade til facade. For at sikre et acceptabelt støjniveau i boligerne fastlægger lokalplanen grænseværdier for bygningstransmitteret støj fra erhverv, institutioner m.m. til boliger, jfr. Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder (pt. vejledning nr. 5/1984). 6 Aalborg Kommune november 1997

11 B. Virksomhedsstøj I og omkring lokalplanområdet findes der ingen forurenende virksomheder udover aktiviteter på godsbanearealet. Hvis støjen fra godsbanearealet medfører gener for omgivelserne, vil støjbelastningen blive vurderet i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fravirksomheder (pt. vejledning nr. 5/1984). For at sikre omgivelserne mod væsentlige støjgener fra aktiviteter i lokalplanområdet, kan der i henhold til bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven fastsættes grænseværdier for den støjbelastning aktiviteterne må påføre omgivelserne. Til støj medregnes intern trafik/transport. Grænseværdierne fastsættes i henhold til den enhver tid gældende vejledning om ekstern støj fra virksomheder, udsendt af Miljøstyrelsen (p.t. vejledning nr. 5/ 1984). Grænseværdierne varierer med de omkringliggende arealanvendelsesformål og med tidspunktet på døgnet. Differentieringen skyldes bl.a., at støjgenerne fra en virksomhed/ aktivitet er afhængig af omgivelsernes følsomhed og baggrundsstøjniveauer. C. Affaldsdepoter Matr. nr. 503 db, Aalborg Bygrunde er registreret som affaldsdepot. Et registreret affaldsdepot må ikke bebygges (ny bebyggelse) eller overgå til anden anvendelse, medmindre depotet frigives til det pågældende formål. Kommunen har ikke kendskab til, at der under den øvrige del af arealet inden for lokalplanens område er deponeret eller spildt affald, der kan indebære forureningsrisiko for omgivelserne. Den aktivitet, der har foregået i området kan dog have medført forurening afgrundene. Ved bygge- og anlægsarbejder anbefales det at være opmærksom på eventuelle tegn på forurening af grunden. Konstateres der jordforurening, skal kommunens miljøafdeling informers. D. Jordbunds- og grundvandsforhold Teknisk forvaltning har hos et geoteknisk firma indhentet orienterende oplysninger om jordbunds- og grundvandsforholdene i byområdet mellem Danmarksgade og Jyllandsgade (indsatsområde 2 for byfornyelse), og rapportenkan ses ved henvendelse til By- og Boligafdelingen. Fra rapporten kan der i uddrag oplyses følgende: Der var oprindelig tale om et lavtliggende område bestående af moser og enge, gennemskåret af Øster~ og dennes delta, nemlig Blegkilde, Vesterå og Peder Barkes Å og formodentlig også af gravede vandløb etableret med henblik på vandforsyning. Underbunden bestod af dynd og tarv, altså bløde, sammentrykkelige jordlag. I middelalderen er terrænet gradvis blevet hævet ved, at beboerne smed alt deres affald på jordoverfladen. Tykkelsen af fylden er således ved boringer i området målt op til ca. 3 meter og tykkelsen af dynd og tørv er målt op til ca. 8 meter. Dybden til fast bund er størst nær områdets midte, nemlig 8 til 9 meter, og den er mindst nær områdets vestlige og østlige grænser, 2 til 3 meter, med afvigelser op til 6 til 7 meter. Under fylden og de blade aflejringer er der truffet bæredygtige aflejringer i form af sand og/ eller ler. Ved ca. 20 undersøgelser i området er grundvandsspejlet indmålt mellem kote 0,5 og 1,5 dvs. i 1,5 til 2,5 meter under terrain. Der kan godt træffes øvre, sekundære vandspejl i mindre dybde, 0,5 til 1 meter under terræn, men en november 1997 Aalborg Kommune 7

12 beskeden sænkning af disse vandspejl at medføre problemer for bygninger. skønnes ikke Det skønnes, at den stigning i grundvandspejlet, som den reducerede vandindvinding i begyndelsen af 1980 erne har medført, er fuldstændig afsluttet, og der er således ikke grund til at tro, at grundvandsspejlet stiger yderligere. For at følge udviklingen, vil der i forbindelse med friarealforbedringerne blive etableret et antal pejlebrønde. Det kan på den måde konstateres, om grundvandsspejlet er konstant. Derfor er der i lokalplanen indføjet bestemmelse rom reservation til arealer til opstilling af genbrugscontainere og komposteringspladser. Evt. kan disse arealer indrettes i forbindelse med byfornyelsesarbejderne, således at ejerlavet i den enkelte karré ikke senere vil få udgiftertil evt. etablering. Aalborg Byråd har desuden overvejelser, om der skal indføres kildesortering af madaffald til genbrug i kommunen. Efter igangværende forsøg, vil byrådet tage stilling til evt. etablering af kildesorteringssystem ved alle husstande ved vedtagelse af nyt regulativ for dagrenovation. E. Nedrivnings- og byggearbejder Med baggrund i kendskabet til jordbunds- og grundvandsforholdene skal alle aktiviteter i området ske under en særlig hensyntagen til de omgivende bygninger. Jordbundsforholdene i området har haft afgørende betydning for byggemåden. En overvejende del af bebyggelsen er opført på nedrammede træpæle eller slyngværker (vandret liggende tømmer). Dette har medført, at flere bygninger i dag har væsentlige sætningsskader. Skaderne kan opstå på flere måder, bl.a. ved grundvandssamlminger. Det er derfor vigtigt, at der ikke foretages ukontrolleret oppumpning fra ulovligt etablerede sugebrønde i kældre. F. Genbrug af affald Aalborg Kommune har iværksat genbrugsindsamling for papir og glas for alle husstande i kommunen, som beskrevet i regulative for genbrugsindsamling. I tætbyområder indsamles via genbrugscontainere placeret tæt ved boliger. Herudover indsamler Renovationsvæsenet papir, pap, jern og metal samt storskrald ved samtlige husstande i kommunen. G. Byøkologi I forbindelse med friarealforbedringerne i lokalplanområdet er det en del af målsætningen, at der skal tages hensyn til byøkologiske aspekter. Det kan f.eks. dreje sigom at undgå anvendelse af materialer, der under produktion, brug eller senere bortskaffelse medfører miljøbelastning eksempelvis trykimprægneret træ. Det kan også dreje sig om udnyttelse/ nedsivning af regnvand. Det er ikke forudsat, at der skal opstilles egentlige anlæg af byøkologisk karakter (solfangere, rensningsanlæg o.lign.). Byfornyelsesbeslutninger Til gennemførelse af friarealforbedringer er der udarbejdet en byfornyelsesbeslutning for karré 10 i Danmarksgade-området. Byfornyelsesbeslutningen res fælles opholdsarealer. lægger op til, at der etable- De bagbygninger, som hindrer etablering af rimelige friarealforhold eller er i en så dårlig stand, at de ikke kan bringes til at opfylde de krav, der må stilles til sådanne bygninger, nedrives. 8 Aalborg Kommune november 1997

13 For yderligere oplysninger om friarealgennemførelsen henvises der til byfornyelsesbeslutningen for karré 10. Retlige forhold m.v. Det, der skal foretages ifølge en byfornyelsesbeslutning, sker med hjemmel i byfornyelsesloven. Ejerne af de bygninger, der skal rives ned, kan rejse erstatningskrav for afståelsen. Erstatningernes størrelse fastsættes efter bygningernes faktiske værdi. Der vil blive optaget forhandlinger enkelte ejere. herom med de Mindre udhuse og skure til cykler m.v., der skal nedrives, vil i den udstræking, der er behov for det, blive erstattet af nye bygninger - i så tilfælde udbetales der ikke erstatning. Når lokalplanen er vedtaget, må der herefter hverken retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med beslutninger, medmindre Aalborg Byråd har meddelt tilladelse hertil. Samtlige ejendomme i karréen har pligt til at være medlem af et ejerlav (grundejerforening), som skal sikre arealernes opretholdelse og forestå arealernes vedligeholdelse og drift. Udgifterne til lavets virksomhed vil blive pålagt de enkelte ejendomme i karréen i forhold til disses bruttoetagearealer, således at den enkelte ejendoms andel svarer til ejendommen bruttoetageareal sat i forhold til det samlede bruttoetageareal i karreen. Lavets vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune, som også skal godkende senere ændringer i disse. Fællesarealerne kan ikke nedlægges og ejerlavet kan følgelig ikke opløses. november 1997 Aalborg Kommune 9

14 a ii=a~ 0= E=% [ 3867 JWLNGS3JX f 4/6 Lokalplanomr~dets afgrawsning Aalborg Kommune Lokalplan Rosenlundsgade, Niels Ebbesens Gade, Jyllandsgade og Ågade, Aalborg Midtby 0. Indledning Lokalplanens bestemmelserer bindende og tinglyses Tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. illustrere lokalplanbestemmelserne. november 1997 Aalborg Kommune 1

15 1. Formål 1.1 Lokalplanen skal sikre, at der i områet kan foretages byfornyelse, således: at at at at at at der kan gennemføres opholds-, friareal- og boligforbedringer for lokalplanområdets beboere, vedligeholdelse og ændringer af bygninger foretages under hensyntagen til den enkelte bygnings oprindelige byggeskik, området anvendes til bolig- og erhvervsformål, ny bebyggelse gives et udseende, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse i området, ny bebyggelse opføres som sluttet randbebyggelse, sikre, at om-, til-og nybygninger udføres med økologisk hensyntagen og i harmoni med områdets oprindelige arkitektoniske kvalitet. 2. Område og zonestatus 2.1. matrikel-oversigt Lokalplanen afgrænses som vist på bilag nr. 1 og omfatter følgende matr.nr., alle af Aalborg Bygrunde: Matr.nr.: Ejerl.hed: Gade og nr.: 914 em og 1-9, 11, 13, Rosenlundsgade 2/ 503 cu 15 og 18 af Ågade em samt 10, 12, 14, 16 og 17 af 503 cu og 914 em 914 eb Rosenlundsgade ek Rosenlundsgade ea Rosenlundsgade dø 1-10 Rosenlundsgade dl Rosenlundsgade ed Rosenlundsgade bø 1-4 og 6-11 Rosenlundsgade 16/ N. Ebbesens Gade bæ N. Ebbesens Gade p N. Ebbesens Gade 26 og Jyllandsgade dg og 1-12 Jyllandsgade ef 1-17 Jyllandsgade 15 og eb Jyllandsgade 13/ Ågade cn Ågade ek Ågade db 1-8 og Ågade cr Ågade 23 samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. Se bilag zonestatus Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 3. Areal- og bygningsanvendelse 3.1 anvendelse Eksisterende boliger, der er beliggende på 1. sal eller derover må ikke nedlægges eller omdannes til erhvervsformål. 3.2 Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformå samt butikker, butikker med værksted, hotel/ restaurant, institutioner, klinikker, kontorer, service, trykkerier, rekreative formål, tekniske anlæg og værksteder, der ikke er til gene for områdets beboere. 2 Aalborg Kommune november 1997

16 Butiksarealer for detailhandel må ikke overstige 450 m2 pr. butik. Matr. nr. 914 p kan endvidere bruges til offentligt-og kulturelle formål samt fritidsformål, undervisning og engroshandel. Bygning 3 på matr. nr. 914 p kan ikke anvendes til boligformå1, bortset fra et beskedent antal i tilknytning til funktionen, som f.eks. gæsteboliger i forbindelse med en kunstskole. Miljøvenlige erhverv er virksomheder og anlæg, der kun på- virker omgivelserne i ubetydelig eller ringe grad, og som kan indplaceres i områder, hvor der også er boliger. Det gælder en række virksomheder inden for miljøklasse 1 og 2. Anven- delsen er specificeret 3.3 i bilag 4, erhvervskategorier. Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer, pejlerør til måling af vandstand og lignende mindre tekniske anlæg til kvarterets daglige forsyning, når disse udformes og placeres under hensyntagen til bebyggelsens og friarealernes karakter. 5.2 Ny bebyggelse skal opføres som randbebyggelse fra skel til skel, tilpasset den karakteristiske højde for den enkelte gadestrækning og med en husdybde afpasset nabobebyggelsen jfr. Bykatalogets retningslinier, se bilag nr. 2. Den på bilag 2 viste byggemulighed på matr. nr. 914 p og 503 dg kan kun udnyttes, hvis der samtidig sker en matrikulær udstykning af arealet. Opførelsen kan ske uanset bygningsreglementets bestemmelser i kap stk. 2 om bebyggelsens højde i forhold til naboskel og sti. 5.3 Ved ny bebyggelse skal der etableres en høj kælder, således at facadens proportioner harmonerer med nabohusene. Dog må kælderen ikke have loftet beliggende mere end 1,25 meter over terræn. 5.4 Indretning af uudnyttet tagetage i eksisterende bygninger til beboelse må kun ske efter tilladelse fra kommunen. 4. Udstykninger Ingen bestemmelser udover eksisterende lovgivning. 5. Bebyggelsens omfang og placering 5.1 bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocenten 160. som helhed må ikke overstige Ny bebyggelse kan dog altid opføres som huludfyldning i eksisterende randbebyggelse efter Bykatalogets retningslinier, se bilag 2. illustration af regler for påbygninger november 1997 Aalborg Kommune 3

17 5.5 Mindre påbygninger kan opføres på eksisterende bygninger bagfacader. Påbygninger kan opføres med henblik på at gøre boligerne tidssvarende f.eks. i forbindelse med etablering af eget wc/bad/køkken. Påbygninger skal opføres som en let konstruktion i fortrinsvis transparante materialer, der harmonerer med den bygning, der påbygges. Påbygningen kan ikke gives en større højde end den bygning, den påbygges, målt fra terræn til taggesims. Påbygninger kan maksimalt gives en dybde på 1,80 m ud fra randbebyggelsen som er vist på kortbilag 2, og en længde på maksimalt 6% af bagfacadens længde. Påbygninger skal endvidere holdes 2,50 m fra naboskel. Opførelsen kan ske uanset bygningsreglementets bestemmelser i kap stk. 2 om bebyggelsens højde i forhold til naboskel og sti, samt uanset bestemmelsen i lokalplanens pkt. 5.1 vedrørende bebyggelsesprocent. Ved påbygninger ud over ovenstående skal der ansøges om dispensation. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 æstetik Ny bebyggelse skal i proportioner, facadeudformning, materiale- og farvevalg tilpasses den eksisterende bebyggelse og således at eksisterende matrikelskel stadig kan aflæses i gaderummets facaderække. Se endvidere pkt facaden Stueetagen og høj kælder markeres selvstændigt som husets sokkel, denne markering skal være i samklang med det samlede facadeudtryk og gadens karakter iøvrigt. Ydervægge skal fremstå som en konstruktiv fra terræn til tag. enhed Facaden må ikke fremstå som en ensartet flade uden relief-virkning. Hver enkelt ejendom skal have indgang fra gaden. Vinduer skal fremtræde som huller i murog ikke som sammenhængende vinduesbånd og den for gaden karakteristiske hulstørrelse og vinduesrytme skal bibeholdes. Nye vinduer udføres med rammer af malet træ med spinkle profiler. Vinduesopdelingen skal være i overensstemmelse med gadebilledet og husets oprindelige udtryk. Glaslister i metal skal eloxeres i samme farve som vinduesrammen. Bebyggelsens hjørner afskærmes skråt i facadelinie og skal markeres i facade og tag i overensstemmelse med områdets byggeskik. Se endvidere pkt kviste Skorstene, solfangere, tagvinduer og kviste skal tilpasses bygningens udtryk, så de ikke virker skæmmende for helhedsindtrykket. Tagrender og nedløb skal udformes i zink, og nedløb skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til facaden som helhed. Ny bebyggelse tag. skal opføres i murværk fra sokkel til 6.4 markiser og skilte Markiser må kun udføres over vinduer i stueetagen. De skal følge bygningens fagdelingog skal udføres af 4 Aalborg Kommune november 1997

18 stof, glas eller andet af Aalborg Kommune godkendt materiale. Skiltning skal også i følge bygningens fagdeling og iøvrigt følge reglerne i Retningslinier for forretningsfacader og skilte, Aalborg Kommune antenner Der må ikke fremføres eller opsættes installationsanlæg, TV-kabler, TV-antenner m.v. synligt påbebyggelsens facade. 6.6 tag Tage skal være afstemt efter nabobebyggelsen og udføres som ligebenede sadeltage med en hældning på grader. Ved ny bebyggelse kan tagformen afvige fra det ligebenede sadeltag og udforrnningenkan ske i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt Til tagbeklædning må kun anvendes tegl, skifer (naturskifer eller blåsort eternitskifer), pladebeklædning (zink, kobber) eller lignede materiale, som kan godkendes af Aalborg Kommune. 6.7 Efter aftale med Aalborg Kommune kan der på enkelte bygningsfacader etableres nye murhuller for lysindtag som angivet på bilag 2. Lysåbningerne skal placeres højtsiddende med underkant af vindue min. 1,70 m. over færdigt gulv for at imødegå evt. indbliksgener i nabobebyggelse. Se endvidere pkt Bevaring af bebyggelse 7.1 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde gives en ændret ydre fremtræden uden Aalborg Kommunes tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses- og moderniseringsarbej - der som f.eks. skalmuring, udskiftning af tagbeklædning, vinduer, udvendige døre, maling af facader samt skiltning. Vigtige bygningselementer så som tårne, spir, altaner og kviste skal bevares; det gælder også karaktergivende facadedetaljer Så som ornarmentik, indfatninger, gesimsbånd m.v.. Pkt. 7.1 administreres effer de retningslinier i kommuneplanen/bykataloget, som byrrådet har vedtaget. Der henvises således til kommuneplan/bykatalog. 7.2 Efter særlig tilladelse kan der ved om-, til- og nybyggeri anvendes nye former for bygningsudtryk og byggematerialer. Det er dog en betingelse, at det sker under en overordnet hensyntagen til lokalplanens økologiske målsætning og under hensyntagen til arkitektonisk samhørighed med omgivelserne. I ~---- Illustration for placering af Iysåbninger.-. Karakteristisk for bebyggelsen er: en rig detaljering og udsmykning af facader, både i fladen og ved bygningsfremspring i form af karnapper, balkoner OSV., overgang mellem facade og vinduesåbning, soklen markeres selvstændigt, november 1997 Aalborg Kommune 5

19 facadens afslutning mod taget markeres med en tydelig taggesims, ofte afbrudt af gavlkviste, bebyggelsens hjørner markeret ved tårne og spir, tydeligt f.eks. hvidmalede og opsprossede vinduer i forskellige størrelser, porte, tagformen kan både være det ligebenede sadeltag med mange traditionelle tagkviste eller det flade københavnertag, tydelig indramning af vindueshuller og gesimsbånd på murværket, der som oftest fremstår i blankmur, 8. Ubebyggede arealer 8.1 De på kortbilag nr. 3 med særlig signaturviste arealer udlægges til fælles friareal. På det fælles friareal må der ikke opføres plankeværker, skure eller bygninger, der virker hindrende på områdets fælles udnyttelse. Dog må der altid bygges indenfor de angivne byggefelter. 8.2 Arealer til ophold skal mindst udgøre 50% af boligetagearealet og 20 % af erhvervsetagearealet. 8.3 Alle eksisterende træer med en stammediameter over 10 cm er bevaringsværdige og må ikke fældes eller beskæres væsentligt uden Aalborg Kommunes tilladelse. 8.4 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstning eller lignende gives et ordentligt udseende. 8.5 Der skal sikres areal til udendørs plads til stativer/ container til dagrenovation. Pladsen skal være 1 mz for hver tre lejligheder. Det skal sikres, at der kan indrettes plads til yderligere et affaldsstativ ( 1 m2) pr. tre lejligheder til opsamling af kildesorteret madaffald. Pladsen skal ligge tæt ved opgangen og der skal være direkte forbindelse i niveau til vej, hvortil renovationsvæsenets biler har adgang. Tæt ved boligerne skal der sikres mulighed for at afsætte et areal pa 6 mz pr. karré til placering af papirog glascontainere. Dette areal skal placeres ved vej, hvortil renovationsvæsenets biler har adgang, eller der skal være en stiforbindelse til en sådan vej adgang. Ved anlæg af dette areal på karréens fælles friareal skal arealet indrettes og udformes Så det fremtræder som en naturlig del af gårdmiljøet. På de fælles friarealer skal der sikres areal på minimum 4 m2 - og iøvrigt 1 m2 pr. 250 mz beplantet fællesareal - til komposteringsplads. 9. Veje, portadgang og parkering 9.1 Ved nybebyggelse eller ved forøgelse af etagearealet i eksisterende bebyggelse udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer jfr. BR 95, kap Udlæg til parkering skal ske under hensyntagen til pkt Hvis det ikke er muligt at etablere det nødvendige antal parkeringspladser på egen grund, kan kommunen dispensere på vilkår af, at der indbetales et beløb til kommunens parkeringsfond. 9.2 Nye porte tillades, hvis det ikke ændrer indtrykket af sluttet randbebyggelse. Eksisterende porte må ikke sløjfes eller tilmures. 6 Aalborg Kommune november 1997

20 I 10. Tekniske anlæg 10.1 ledningsanlæg El-, telefon- og antenneforsyning jordkabler opvarmning skal fremføres i Al opvarmning af bebyggelse skal ske med fjernvarme. Eksisterende lovlige opvarmninganlæg kan fortsat anvendes, men ved evt. udskiftning skal disse ændres til fjernvarme gas Eksisterende gasinstallationer må ikke nedlægges uden tilladelse fra Aalborg Kommune. 11. Miljø 11.1 Inden for lokalplanens område må der kun etableres erhverv inden for miljøklasserne 1 og 2 (se erhvervskategorier, bilag 4). De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesaf- stand bruges som vejledende grundlag for lokalisering af erhverv Ved nybyggeri, nyetablering eller større ombygninger med facade mod Jyllandsgade gælder følgende: mindst én facade skal være belastet med mindre end 55dB(A) fra vejtrafikken og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, støjbelastningen fra vejtrafikken må ikke overstige 55 db(a) på de primære opholdsarealer, det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum må ikke overstige 30 db(a) fra vej trafikken, der må ikke etableres nye boliger eller andre støjfalsomme anvendelser i stueetagen, hvis støjniveauet fra vejtrafikken overstiger 70 db(a). Støjfølsomme anvendelser er f.eks. boliger, dag- og døgninstitutioner, børnehaver, skoler, uddannelsessteder, plejehjem eller bolignære opholdsarealer I den øvrige del af området skal ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse udformes på en måde, der sikrer, at støjniveauet fra vejtrafikken ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Støjniveauet fra vejtrafikken må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a) på udendørs opholdsarealer ved kontorer og lignende Ved nybyggeri og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at bygningstransmitteret støj fra erhverv, institutioner m.m. til boliger ikke overstiger 30 db(a) fra kl til kl og 25 db(a) fra kl til kl målt i boligen. Bygningsnedrivning eller andre støjfrembringende bygningsarbejder er midlertidige aktiviteter, der er omfattet af miljølovgivningen. I forbindelse med tilladelsen til nedrivningsog renoveringsarbejder, kan der blive stillet krav til de foranstaltninger, der skal foretages til forebyggelse eller afhjælpning af forurening eller gener for omgivelserne. 12. Grundvandssænkning 12.1 Der må ikke foretages permanent grundvandssænkning i området, men der kan tillades indbygget dræn november 1997 Aalborg Kommune 7

21 til maksimering af grundvandsstanden re og fundamenter. omkring kæld- bebyggelsen er tilsluttet Aalborg Kommunes fjernvarmenet, Nødvendig midlertidig grundvandssænkning for gennemførelse af byggearbejder vil kunne tillades i et vist omfang, såfremt grundvandssænkningens udstrækning og tidsperiode styres, således at skader på nærliggende bygninger undgås. 13. Funderingsforhold det krævede antal parkeringspladserer anlagt, det til bebyggelsen krævede opholdsareal er anlagt, det ved lydmålinger og beregninger er dokumenteret, at støjniveauet ikke overstiger de i pkt. 11.2, 11.3 og 11.4 fastsatte støjgrænser Funderingsarbejder ved nybyggeri og ombygninger skal ske på baggrund af geoteknisk undersøgelse. Valget af funderingsmetode skal godkendes af bygningsmyndigheden. Der vil blive forlangt redegørelse for funderingsarbejdets forventede påvirkninger på de omliggende bygninger. Der kan kun undtagelsesvis forventes tilladelse til nedramning af funderingspæle, og hvor det anses for at være forsvarligt, vil der blive stillet vidtgående krav til minimering af rystelser og støjpåvirkning af omgivelserne. 14. Grundejerforening 14.1 I forbindelse med byfornyelsesbeslutning i henhold til 7 i byfornyelsesloven forpligtes ejerne af samtlige ejendomme i lokalplanområdet til at indtræde i et ejerlav, der skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af de i pkt. 8.1 nævnte fælles friarealer 15. Betingelser ny bebyggelse for ibrugtagning af 15.1 Ny og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før: 8 Aalborg Kommune november 1997

22 Retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort, gælder følgende retsvirkninger:... I... * * * * * Ændret brug, bebyggelse eller udstykning må ikke stride mod lokalplanen. Lovlig brug af ejendomrnene kan fortsætte som hidtil. Grundejerne og brugerne har ikke pligt til at gennemføre lokalplanen. Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der strider modplanen. Byrådet kan dispenser fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Hvis der skal ske væsentlige afvigelser fra planen, er det nødvendigt at lave en ny lokalplan. * * Byrådet kan ekspropriere, hvis det er af væsentlig betydning for at genemføre planen. Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlig formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren kræve, at kommunen overtager den. * Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han kræve, at komrnunen overtager den. * Når et landbrugsareal pålignes frigørelsesafgift, fordi det overføres til byzone, kan ejeren kræve, at kommunen overtager arealet.

23

24 Byggefelt for nybyggeri på matr. nr. 503dg og 914p Aalborg Bygrunde er ændret ved ny lokalplan Den eksisterende lokalplan gælder stadigvæk på matr. nr. 503dg og 914p begge Aalborg Bygrunde. Hvis der er modstrid mellem de to lokalplaner fortrænger lokalplan lokalplan s bestemmelser. 11

25 $ Jyllandsgade Lokalplanomr~det l Oooo Greense forlokalplanomr5det LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE ERHVERVS- OG MILJOFORVALTNINGEN BY- OG BOLIGAFDELINGEN M51 1:1000 DATO: BILAG NR.: 1 REv.:

26

27 Jy((ondsgode Bevaringswerdig bebyggelse og nye byggemuligheder Bevaringsvzerdig bebyggelse Byggefelt for nybyggeri Jfr. Bykatalogets retningslinier for huludfyldning Udnyttelse af byggemulighed kan kun ske ved matrikulax udstykning fra 914 p og 503 dg Mulighed for nye IysAbninger LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE ERHVERVS- OG MILJOFORVALTNINGEN BY- OG BOLIGAFDELINGEN MN 1:1000 DATO: BILAG NR. :2

28

29 II Rosen[undscjade I Jyl\ondsgade Anvendelse af friarealer Private fzelles servicearealer Adgang til falles friarealer m Fai?lles friarealer Service- og opholdsareal for matr. nr. 914p Byggefelt LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE ERHVERVS- OG MILJOFORVALTNINGEN BY- OG BOLIGAFDELINGEN MM 1:1000 DATO: BILAG NR.: 3 REV. :

30

31 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun pårvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bor placeres i erhvervseller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bor placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomrne naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 0 meter (i forhold til boliger) 20 meter(i forhold til boliger) 50 meter(i forhold til boliger) 100 meter(i forhold til boliger) 150 meter(i forhold til boliger) 300 meter(i forhold til boliger) 500 meter(i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet Erhvervskategorier på de følgende sider. F.eks. hvis en virksomhed foretager forure ningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I Så fald kan en lavere klassifieering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomheds type. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. bilag 4 Aalborg Kommune december 1995

32 Anvendelse Ekeempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik Udvalgsvarebutik Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.i. Møbelpolstrer o.l Pottemager o.l. Reparation af A.V.-udstyr Skomager, skrædder o.l. Urmager o.l. o.l. Hotel/restaurent Diskotek Bar Restauration Hotel o.l. Klinlkker Dyreklinik Kiropraktor Læge, tandlæge 0.1. Terapi Kontorer Administration Advokat, revisor o.i. Arkitekt, ingeniør o.l. Datarådgivning Service Bedemand o.i. Ejendommægler o.i. Frisør o.i. Pengeinstitut Post- og telegratvæsen Rejse-, turist-, billetbureau o.i. Små vaskerier/renserier o.i Trykkerler Bogbinderi Fotografisk virksomhed Trykkerivirksomhed Kulturelle formål Bibliotek Biograf Kirke/menighedshus Kulturformidling o.i. Medborgerhus Museumludstilling/galleri Teater Musiklokale Forlystelse Sport december 1995 Aalborg Kommune bilag 4

33 Anvendelee Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fritidsformål Klub/forening 1-5 Institutioner Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Torve, pladser o.i. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) P-pladser Det forudsættes, at anlæggene Pumpestation o.l. 1-4 kan indpasses på en harmonisk Transformer (små) måde Værksteder o.l. El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Glarmester 2-3 Tekstil/tøjproduktion 2-4 Undervisnlng Kursus/konf. 7-3 Skole Engros Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 bilag 4 Aalborg Kommune december 1995

34

35 Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænsværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen Iigger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige vlrksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (l-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og Iav boligbebyggeise og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative Områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Det åbne land (incl. Iandsbyer og landbrugsarealer) Se bemækninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Områder, hvor der på grund end for de områder, der be- Betragtes som rekreative Andre områder har karakter af anvendelsen (f.eks. områ- tegnes Offentligt tilgænge- områder. Områderne ligger af nyttehaver, hvor der ikke der til kortvarigt ophold, lige rekreative- områder. oftest inde i byerne, hvor der må overnattes. Ved fastsætidrætsanlæg, stier m.v.) og Ved fastsættelse af vejle- er en del baggrundsstøj. Der telsen af de vejledende støj - beliggenheden (f.eks. grøn- dende støjgrænser foretages er forskel på, hvordan områ- grænser foretages der en ne kiler mellem erhvervs- der en konkret vurdering for derne benyttes. I nogle kolo- konkret vurdering for hvert områder), kan fastsættes hø- hvert enkelt område. nihaver må der i perioder af enkelt område. jere vejledende støjgrænser året finde overnatning sted. december 1995 Aalborg Kommune bilag 5

36 Det åbne land (incl. Iandsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomhe der er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at pla cere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsætelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. bilag 5 Aalborg Kommune december 1995

37 Støj fra vejtrafik Ved anlæg af nye veje eller støjniveauer søges overvarige trafikomlægninger, holdt på arealer udlagt til som giver øget trafik på eksi- støjfølsomme formål: sterende veje, skal følgende Nuværende udendørs Fremtidig udendørs vejtrafikstøj niveau vejtrafikstøj niveau under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau På arealer langs eksisterende eller planlagte veje kan der ikke udlægges areal til nye støjfølsomme formål, hvor det udendørs støjniveau fra vejtrafikken er - eller for ventes at blive over 55 db(a). Den tilsvarende grænseværdi for rekreative områer i det åbne land er 50 db(a). For kontorer og lignende erhverv i byområder er grænseværdien 60 db(a). Det indendørs støjniveau fra vejtrafik må ikke overstige 30 db(a) i sove-og opholdsrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Vejtrafikstøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente lydtrykniveau over 24 timer, Laeq, 24 h. Bestemmelserne om vejtrafikstøj er ikke til hinder for opførelse af bebyggelse i overensstemmelse med eksisterende godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, for støjniveauet fra vejtrafikken overstiger 55 db(a) december 1995 Aalborg Kommune bilag 6

38

39

40