2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?"

Transkript

1 Hudkræft

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 16 Bliver jeg rask? 17 Hvorfor opstår hudkræft? 18 Ordliste 19 Hvor kan jeg læse mere? 20 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 21 Om huden

4 Indledning Der findes to typer kræft i huden: hudkræft og modermærkekræft (malignt melanom). Sygdommene er helt forskellige og beskrives i hver sin pjece. Denne pjece handler kun om hudkræft. Modermærkekræft beskrives i pjecen Modermærkekræft. Hudkræft er den mest almindelige form for kræft i Danmark, og flere og flere danskere rammes af sygdommen. Der er rigtig gode muligheder for at behandle hudkræft, og 99 procent bliver helbredt. De gode resultater skyldes blandt andet, at de fleste opdager forandringerne i huden tidligt og søger behandling, mens sygdommen er begrænset. Huden er et stort organ og ofte har store områder af huden været udsat for skader, som øger risikoen for hudkræft. Derfor oplever mange patienter et nyt tilfælde af hudkræft efter et stykke tid og må derfor gennemgå behandling flere gange. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om hudkræft og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, som behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. Oktober HUDKRÆFT

5 Hvad er symptomerne på hudkræft? Symptomerne på hudkræft varierer fra person til person. De varierer også alt efter, om der er tale om forstadier til hudkræft eller egentlig hudkræft. Forstadier til hudkræft Symptomerne på forstadier til hudkræft viser sig som en lille, rød eller rødbrun plet. Forstadier til hudkræft opstår på hud, som har været udsat for meget sol. Man skelner mellem to former for forstadier: solkeratoser og Bowens sygdom. Solkeratoser er den hyppigste form for forstadium til hudkræft og viser sig som skællende, rødbrune og ru pletter ofte i ansigtet, på håndryggene og i hårbunden hos mænd med sparsomt hår. Bowens sygdom opstår primært på hud, der er udsat for sollys. Symptomer på Bowens sygdom er en velafgrænset skællende plet, der kan mistolkes som eksem. Hudkræft Ændringer i huden er det vigtigste symptom på hudkræft. Ofte viser hudkræften sig som en knude eller et sår, der ikke vil hele. I nogle tilfælde udvikler knuden sig til et sår, som ikke vil hele. Såret kan også opstå, selv om der ikke har været nogen knude. Huden omkring er enten normal eller rød. Som regel opstår hudkræft på steder, der er udsat for meget sol som f.eks. ansigtet eller halsen. Sidder hudkræften på kroppen, er den ofte rød, flad og med skæl. Kræft på læberne viser sig næsten altid som et sår, der ikke vil hele, og det sidder oftest på underlæben. Læbekræft adskiller sig på flere måder fra hudkræft. Du kan læse mere om læbekræft i pjecen om kræft i munden. Hudkræften kan have forskellige former: Fladt, rødt og skællende Lyserød, fast knude med små tydelige blodkar Et sår med voldformet kant, som ikke vil hele HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ HUDKRÆFT? 3

6 Forskellige typer hudkræft Der findes to overordnede former for hudkræft: basalcellekræft og pladecellekræft. Basalcellekræft Basalcellekræft er den mest almindelige form for hudkræft. Sygdommen vokser i huden, men kan vokse i dybden, hvis den ikke bliver behandlet. Sygdommen spreder sig dog meget sjældent. Pladecellekræft Pladecellekræft rammer dobbelt så mange mænd som kvinder, og sygdommen udvikler sig som regel på hud, der er udsat for meget sollys som f.eks. læberne. I få tilfælde kan pladecellekræft sprede sig til lymfeknuderne. Sygdommen kan derfor i sjældne tilfælde være en meget alvorlig sygdom og kræve en mere omfattende behandling. 4 HUDKRÆFT

7 Hvilke undersøgelser skal der til? Før diagnosen kan stilles, skal du have undersøgt din hud hos en læge, ofte en hudlæge. Forstadier til hudkræft Hudlægen kan ofte stille diagnosen solkeratoser blot ved at se på din hud, men nogle gange tages en lille vævsprøve. Der skal som regel en vævsprøve til for at kunne stille diagnosen Bowens sygdom. Hudkræft Hudlægen undersøger din hud. Hvis der er tvivl om, at du har hudkræft, tager lægen en vævsprøve, som efterfølgende undersøges i mikroskop. Vævsprøven kan tages på to måder. Ved den ene metode tager lægen en såkaldt stanse-biopsi, hvor der i lokalbedøvelse presses en lille cylinder ned i huden. Hvis lægen har en stærk mistanke om, at du har hudkræft, Stanse-biopsi Curettage/skrab HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5

8 kan man også vælge at fjerne området med det samme (ved curettage eller operation se side 7) og sende det til undersøgelse. Ved begge former for vævsprøver går der omkring en til to uger, før du får svar på prøven. Selv om der er lille risiko for, at sygdommen har spredt sig, vil lægen altid undersøge området omkring knuden. 6 HUDKRÆFT

9 Hvilken behandling findes der? Behandlingen er forskellig afhængig af, om der er tale om forstadier, basalcellekræft eller pladecellekræft. Behandling af forstadier Det er vigtigt at behandle forstadier, da de kan udvikle sig til pladecellekræft. Både solkeratoser og Bowens sygdom kan behandles med frysning eller curettage. Ved curettage skraber lægen den syge hud af i lokalbedøvelse. Efterfølgende brændes hudoverfladen med en lille glødetråd for at stoppe blødningen og sikre, at alle celler med celleforandringer er ødelagt. Nogle forstadier kan også behandles med såkaldt fotodynamisk behandling. Se afsnittet side 8. Hvis du har mange solkeratoser, kan man anvende creme til at behandle dem. Man bruger tre forskellige typer creme i Danmark. Der vælges en creme ud fra, hvilken type af solkeratoser du har, og hvor de sidder. Alle bekæmper solkeratoserne, men giver rødme og irritation af huden. Behandling af basalcellekræft Der er forskellige måder at behandle basalcellekræft. Ud fra typen af basalcellekræft, dens tykkelse og placering afgør lægen, hvilken behandling der er bedst. Curettage (skrab) Det er ofte tilstrækkeligt at skrabe kræften væk i lokalbedøvelse. Behandlingen kaldes curettage og er den mest brugte behandling i Danmark (se illustration side 5). Operation Operation er en mulighed, hvis kræften er større end én centimeter i omkreds, går dybere ned i huden eller sidder på specielle hudområder f.eks. ved øjne, næse, mund og ører. En lokalbedøvelse er som regel nok, hvis du skal opereres. Hudkræften skæres væk, og bagefter kan huden ofte sys direkte sammen. Det kan være nødvendigt at foretage en HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 7

10 hudtransplantation,hvis området med basalcellekræft er stort eller sidder et sted, hvor huden er stram, som f.eks. på issen. Strålebehandling Strålebehandling kan komme på tale, hvis hudkræften sidder et sted, der er vanskeligt at operere. Behandlingen tager kun nogle få minutter hver gang, men det kræver ofte behandlinger. Fotodynamisk behandling Basalcellekræft kan behandles med fotodynamisk behandling, hvis den er overfladisk og stor i omkreds. Fotodynamisk terapi foregår ved, at man smører det udsatte hudområde med en creme, der trænger ned i huden og ind i kræftcellerne. Cremen gør kræftcellerne meget følsomme over for lys, og derfor dør de, når området efterfølgende belyses. Fotodynamisk behandling giver det bedste kosmetiske resultat og bruges ofte til basalcellekræft på synlige steder, men det afgørende er naturligvis at få alt kræftvæv væk. Cremebehandling Helt overfladisk basalcellekræft kan behandles med creme, som stimulerer immunsystemet til at bekæmpe kræftcellerne. Området med hudkræft behandles typisk med cremen fem gange om ugen i en længere periode, og du kan selv smøre cremen på derhjemme. Er du ryger, kan du nedsætte din risiko for kompli-kationer ved operationen, hvis du holder op med at ryge før operationen. Komplikationer kan være infektioner, blødning og dårligere heling af sår. Rygning hæmmer også effekten af strålebehandling. 8 HUDKRÆFT

11 Frysning Helt overfladiske typer af basalcellekræft kan også fjernes ved at fryse området på huden med flydende kvælstof. Behandlingen foregår ligesom, når man behandler vorter. Behandling af pladecellekræft Behandlingen afhænger af placeringen og størrelsen af pladecellekræften. Det er vigtigt, at alle kræftcellerne fjernes, da pladecellekræft i sjældne tilfælde kan sprede sig til lymfeknuderne. Du vil som regel blive tilbudt operation eller behandling med stråler, så man er sikker på at få fjernet alle kræftcellerne. Operation Operation af pladecellekræft foregår typisk i lokalbedøvelse. Hvis store hudområder skal fjernes, får du foretaget en hudtransplantation. Måske vil du også blive tilbudt supplerende strålebehandling. Hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuder, fjernes de også ved en operation. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 9

12 Strålebehandling Strålebehandling er en mulighed, hvis hudkræften sidder et sted, hvor det er vanskeligt at operere, eller hvis sygdommen har spredt sig. Moderne stråleapparater kan ramme de syge celler meget præcist. På den måde bliver den skadelige virkning på de normale celler så lille som mulig. Selve behandlingen tager kun nogle få minutter hver gang, men det kan kræve mange behandlinger. 10 HUDKRÆFT

13 Hvad er bivirkningerne? Al behandling kan give bivirkninger, og mennesker reagerer forskelligt på forskellige behandlinger. Nedenfor kan du læse om de mest almindelige bivirkninger ved de forskellige typer behandling af hudkræft. Bivirkninger ved curettage eller operation Du kan opleve smerter det sted, hvor du har fået foretaget curettage eller er blevet opereret. Smerterne aftager efter et stykke tid, men der dannes ofte hvide mærker på huden. Hvis du har fået transplanteret hud fra et andet sted på kroppen, kan du have smerter både fra transplantationsstedet og donorstedet, men i så fald kan du få smertestillende medicin. På donorstedet vokser huden ud igen og heler af sig selv i løbet af et par uger. Bivirkninger ved strålebehandling Din hud kan blive rød og øm, hvor den er blevet bestrålet. Ofte vil der dannes et sår i strålingsområdet, som heler relativt langsomt. Såret falder af efter cirka tre uger og efterlader en tynd, rød hud, der gradvist bliver normal igen. Hvis der er hår f.eks. skæg eller øjenvipper i det HVAD ER BIVIRKNINGERNE? 11

14 bestrålede område, vil hårene ofte falde af. I nogle tilfælde vokser de dog ud igen. Huden kan nogle gange forblive lidt mørkere i det bestrålede område, og der kan i sjældne tilfælde opstå ar efter behandlingen. Bivirkninger ved fotodynamisk behandling Den største bivirkning ved fotodynamisk behandling er smerter under selve behandlingen. Du kan efterfølgende opleve, at huden bliver rød. I enkelte tilfælde kommer der et sår, der hvor hudkræften har været. Såret falder senere af. Det område, der har været smurt med creme, bliver meget følsomt over for lys i cirka et døgn efter behandling. Bivirkninger ved creme Du vil som regel opleve rødme, irritation og hævelse omkring det behandlede område. Hudirritationen er vigtig for at opnå effekt af behandlingen. I nogle tilfælde dannes der et sår, som heler op i løbet af et par uger. Bivirkninger ved frysning Efter behandlingen kan der komme blærer og sår på det sted, der er behandlet. Huden heler i løbet af to-tre uger, men efterlader ofte et hvidt mærke. Tal med det personale, der giver dig behandlingen Der kan være stor forskel på bivirkningerne fra patient til patient. Personalet kan hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved dine bivirkninger. 12 HUDKRÆFT

15 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan være med i forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor kræften sidder, og om sygdommen har spredt sig. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Læs mere i pjecen Kliniske forsøg og på Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er udtømt. Formålet er at yde patienter med en livstruende kræftsygdom den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Læs mere på og hos Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 13

16 Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på 14 HUDKRÆFT

17 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Selv om hudkræften fjernes fuldstændig ved behandlingen, oplever mange, at sygdommen kommer igen på grund af de skader, huden allerede har fået gennem livet. Derfor er det vigtigt, at du med jævne mellemrum undersøger din hud over hele kroppen. Det gælder også, selv om du går til kontrol på sygehuset. Du bør være opmærksom på følgende advarselstegn: Knuder i huden Sår, der klør eller ikke vil hele Hævede lymfeknuder Hvis du opdager et af de nævnte advarselstegn, skal du søge læge. Det behøver ikke være tegn på, at sygdommen er kommet igen, men det bør undersøges nærmere. Viser det sig, at du har fået et nyt tilfælde af hudkræft, behandles sygdommen med en af de behandlinger, som er nævnt i behandlingsafsnittet og med samme gode resultater. Kontrol af basalcellekræft Efter behandlingen vil du blive tilbudt kontrol med jævne mellemrum. Du skal dog stadig selv være opmærksom på forandringer i huden. Kontrol af pladecellekræft Du vil blive tilbudt kontrol efter 3, 6 og 12 måneder. Herefter fortsætter kontrollen med jævne mellemrum i op til 5 år. Du bør altid selv være opmærksom på forandringer i huden. Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 15

18 Bliver jeg rask? Omkring danskere får hvert år konstateret hudkræft for første gang. Heraf udgør basalcellekræft næsten 90 procent. Cirka 99 procent af patienterne med hudkræft bliver helbredt. På grund af de skader huden har fået gennem livet, kan sygdommen dog opstå et nyt sted, og mange patienter får hudkræft flere gange. Man regner derfor med, at der i alt er omkring tilfælde af hudkræft (nye tilfælde og tilbagefald) om året i Danmark. Alle patienter med basalcellekræft helbredes, og næsten alle med pladecellekræft helbredes selv hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne. Den gode prognose skyldes blandt andet, at hudkræft vokser langsomt, og at mange patienter opdager sygdommen tidligt og søger behandling. Hudkræft er mest almindelig hos ældre mennesker. Tre ud af fire patienter med hudkræft er over 60 år, mens kun få procent er under 40 år. Inden for de sidste år er antallet af specielt kvinder under 40 år med basalcellekræft dog steget kraftigt. 16 Hudkræft

19 Hvorfor opstår hudkræft? Den vigtigste årsag til hudkræft er de ultraviolette stråler i sollyset. De menes at være årsag til cirka 85 procent af al hudkræft. Forbrændinger og især langvarig udsættelse for sollys har betydning for at udvikle hudkræft. Visse virusinfektioner i huden samt hudkontakt med sod, tjære eller olieprodukter over en længere periode øger også risikoen. Rygning har sandsynligvis en betydning for udviklingen af pladecellekræft på læben. Hudkræft viser sig almindeligvis på den del af huden, der er særligt udsat for sollys, f.eks. ansigtet og hænderne. Ofte er det ældre mennesker og folk med lys hud, typisk blonde eller rødhårede, der får hudkræft. Sygdommen opstår i hudens yderste lag og er den hyppigste kræftform i Danmark. Brug af solarier øger risikoen for hudkræft mellem 1,5 og 2,5 gange sammenlignet med risikoen hos mennesker, der ikke tager kunstig sol. Patienter, som på grund af andre sygdomme bliver behandlet med medicin, der hæmmer immunforsvaret, har en øget risiko for at udvikle pladecellekræft og let øget risiko for at udvikle basalcellekræft. Specielt patienter, som er organtransplanteret og f.eks. har fået en ny nyre, har en øget risiko for hudkræft og skal være mere opmærksomme på symptomerne på hudkræft. Forebyggelse af hudkræft Siesta Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15 Solhat Undgå at blive skoldet: Brug hat og let tøj i solen Solcreme Brug rigeligt med solcreme med faktor 15 Sluk solariet Gå ikke i solarium Læs mere om de fire solråd på Hvorfor opstår hudkræft? 17

20 Ordliste Basalcellekræft: Den hyppigste form for hudkræft, men også den, der er lettest at behandle. Kaldes også basalcellulært karcinom. Bowens sygdom: Forstadium til hudkræft, viser sig som velafgrænset skællende plet. Curettage: Lille operation, hvor lægen skraber kræften væk. Fotodynamisk behandling: Behandling, hvor man bestråler huden med rødt lys eller naturligt sollys, efter der er smurt en speciel creme på. Anvendes til basalcellekræft og forstadier til hudkræft. Immunforsvar: Samlet betegnelse for kroppens naturlige system til bekæmpelse af infektioner og unormale celler. Lymfeknuder: Lymfeknuder er en del af immunforsvaret. Kræft kan sprede sig via lymfesystemet. Pladecellekræft: Ikke så hyppig form af hudkræft, der oftest opstår på et område af huden, som har fået meget sol. Kaldes også spinocellulært karcinom. Solkeratoser: En type forstadie af hudkræft, der viser sig ved en lille, rødbrun, skællende plet. Stanse-biopsi: Vævsprøve taget ved hjælp af en lille, skarp, rørformet kniv. Anvendes ved f.eks. hudsygdomme. Ultraviolette stråler (UV-stråler): Den del af sollyset, som har kortest bølgelængde. Ultraviolette stråler er den hyppigste årsag til hudkræft. 18 HUDKRÆFT

21 Hvor kan jeg læse mere? Kræftens Bekæmpelse har udgivet en række pjecer, som kan være nyttige at læse i forbindelse med en kræftsygdom. Dine rettigheder som kræftpatient Pjecen beskriver kræftpatienters rettigheder på forskellige områder f.eks. behandling, arbejde, klagemuligheder og forsikring vedr. kritisk sygdom. Spørg lægen Pjecen giver råd om, hvordan man kan forberede sig til samtaler med lægen. Overvejer du alternativ behandling? Pjecen giver råd om, hvad man bør overveje, hvis man vælger alternative behandlingsformer. Pjecerne er gratis og kan bestilles på eller på tlf Du kan også læse mere om din sygdom på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside har information om alt fra behandling og råd til pårørende til forebyggelse og forskning. Udenlandske hjemmesider MacMillan Cancer Support er en af Europas ledende hjemmesider med information om kræft: National Cancer Institute (NCI) er det amerikanske sundhedsministeriums kræftorganisation: HVOR KAN JEG LÆSE MERE? 19

22 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? Kræftens Bekæmpelse har Kræftrådgivninger forskellige steder i landet. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller møde op personligt. Du kan få råd og vejledning på eller dele erfaringer og viden på nettet med andre patienter og pårørende på Du kan også ringe til Kræftlinjen. Det er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning for kræftpatienter og pårørende. Telefonrådgivningen Kræftlinjens åbningstider Hverdage Lørdag-søndag Helligdage lukket Tlf Kræftrådgivninger Du finder den Kræftrådgivning, der er tættest på dig på eller ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf Cancerforum er Kræftens Bekæmpelses online forum for kræftpatienter og pårørende. Her kan du oprette din personlige profil og udveksle erfaringer med andre, der har kræft tæt inde på livet. RehabiliteringsCenter Dallund På Dallund kan kræftpatienter komme på kursus og få inspiration og ny energi til at komme videre efter sygdommen. Du kan søge om et ophold på Dallund via den region, du bor i. Dallundvej 63, 5471 Søndersø Tlf.: HUDKRÆFT

23 Om huden Huden er kroppens største organ og beskytter vores indvendige organer mod påvirkninger udefra som f.eks. kulde, varme, bakterier og stråling. Huden består af tre lag: overhud, læderhud og underhud. Overhuden, som er fra en tiendedel af en millimeter op til knap en millimeter tyk, er overvejende opbygget af hudceller (keratinocytter) og et hornlag. Det nederste lag hudceller kaldes basalceller. Cellerne i overhuden kan udvikle sig til hudkræft. I overhuden findes også pigmentceller, som danner farvestoffet melanin. Melanin giver huden farve og er en vigtig del af vores beskyttelse mod sollys. Hornlaget beskytter også mod sollys. I hudens nedre lag er der lymfekar, som fjerner den overskydende væske, som kaldes lymfe. Lymfekarrene fører lymfen til lymfeknuderne, som er en del af vores immunforsvar. Hudkræft kan i sjældne tilfælde sprede sig til andre steder i kroppen via lymfesystemet. Skulle kræften nå at sprede sig, er der dog stadig gode muligheder for helbredende behandling.

24 Overhuden Hornlag Tværsnit af huden Hår Hudceller Basalceller Overhud Læderhud Underhud

25 Om huden <<< Beskrivelse og illustration findes på indersiden af flappen. Udgiver: Kræftens Bekæmpelse, 1. udgave, 4. oplag, Første gang udgivet i Redaktion: Overlæge, dr.med. Iben Holten og cand. comm. Caroline Winkel i samarbejde med overlæge, dr. med. Lone Skov. Tryk: Svanemærket tryksag - licens nr Layout: Rumfang.dk Illustrationer: Henning Dalhoff Foto: Tomas Bertelsen Pjecen er udgivet med støtte fra Sundhedsstyrelsen. ISBN-nr:

26 Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic Patientvejledning Hårfjerning med laser Cosmetic Laserbehandling for uønsket hårvækst foretages oftest på overlæbe, hage, bikini-linje, ben, armhuler og ryg. Hårfjernelse foregår af flere omgange Hårvæksten

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og SOLEN OG HUDEN 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen Tak for input til forsøgsudvikling

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning SOLEN OG HUDEN lærervejledning 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen INDHOLD

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

Behandling af ar efter acne - og andre typer ar

Behandling af ar efter acne - og andre typer ar Behandling af ar efter acne - og andre typer ar Baggrund: Efter at have haft acne, opstår der ofte ar i området. Ar kan også opstå efter operationer, kradsningsmærker eller efter ulykker. Inddeling af

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Patientinformation Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Almene forholdsregler og information Husk at du er velkommen

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Information om maveplastik

Information om maveplastik Information om maveplastik Hvem kan have glæde af en maveplastik? Der findes fire væsentlige årsager til slaphed af huden på maven: Alder Med alderen mister huden sine elastiske egenskaber. Dette sker

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Spørg på afdelingen, hvor du er opereret, om de eventuelt kan udlevere en skriftlig generel information om brystrekonstruktion.

Spørg på afdelingen, hvor du er opereret, om de eventuelt kan udlevere en skriftlig generel information om brystrekonstruktion. Side 1 af 10 Rekonstruktion af bryst Hvis man er opereret eller står foran en operation for brystkræft, kan man overveje at få rekonstrueret brystet. Det betyder, at man ved operation får en efterligning

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

SALICYLIC PEEL BEHANDLING. - Patientinformation -

SALICYLIC PEEL BEHANDLING. - Patientinformation - SALICYLIC PEEL BEHANDLING - Patientinformation - Introduktion Biophora Salicylic Peel er en yderst effektiv Peel målrettet mod at exfolierer de døde hudceller i hudens overfladelag. Den kan fås i 20 %

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere