Lokalplan nr for et område til boligformål ved Pallasvej, Hvide Sande. Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommune

Transkript

1 Lokalplan nr. 333 for et område til boligformål ved Pallasvej, Hvide Sande Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 5. august 2013

2 Lokalplanen er udarbejdet af Geopartner Landinspektørgården a/s i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes planafdeling. Nærmere oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm land.by.kultur@rksk.dk Planlægger: Peder Ostersen, tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdet i Hvide Sande

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... side 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... side 5 Lokalplanområdet... side 6 Lokalplanområdets omgivelser... side 6 Lokalplanens indhold... side 7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... side 8 Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminder... side 11 Miljøvurdering... side 12 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... side 12 Servitutter... side 13 Planbestemmelser Indledning... side Formål... side Område og zonestatus... side Arealanvendelse... side Udstykning... side Bebyggelsens placering og omfang... side Bebyggelsens udseende... side Ubebyggede arealer... side Veje, stier og parkering... side Tekniske anlæg... side Miljø... side Grundejerforening... side Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... side Lokalplan og byplanvedtægt... side Servitutter... side Retsvirkninger... side 26 Vedtagelsespåtegning... side 28 Offentlig bekendtgørelse af lokalplanen... side 28 Matrikelkort... Bilag 1 Eksisterende forhold... Bilag 2 Arealanvendelse... Bilag 3 Illustrationsskitse... Bilag 4 3

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Eksisterende forhold, der viser, hvorledes området er disponeret ved udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne som er bindende. I tilfælde der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, så er det teksten, der er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 47 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. 4

5 Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget i Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for udarbejdelse af nærværende lokalplan er et ønske fra ejerne af området om at udvikle et spændende boligområde ved Pallasvej og Minervavej i Hvide Sande. Formålet med lokalplanen er således at muliggøre udvikling af et nyt boligområde, hvor der fastlægges bestemmelser for en nutidig bebyggelse, der er tilpasset natur og terræn i det åbne klitlandskab. Lokalplanområdet er delvist omfattet af eksisterende Lokalplan nr. 3 for tidligere Holmsland Kommune. For at muliggøre intentionerne bag den udarbejdede udstykningsplan for området, er det fundet hensigtsmæssigt at udarbejde en ny lokalplan for boligområdet. Formålet er tillige at fastsætte bestemmelser, så klitlandskabet bevares i videst mulig omfang, og så grænsen mellem boligområdet og klitlandskabet ikke sløres unødigt af beplantning mv., samt sikre offentligheden adgang til Vesterhavet. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 30. april 2012, at der kan igangsættes udarbejdelse af ny lokalplan og kommuneplantillæg for området. Det er hensigten, at lokalplanområde kommer til at fremstå i overensstemmelse med området syd for lokalplanområdet og vest for Minervavej, som er omfattet af Lokalplan nr

6 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger i den nordvestlige del af Hvide Sande by. Området er ca. 2,9 ha stort og beliggende i både land- og byzone. Med den endelige vedtagelse af lokalplanen overføres de dele af lokalplanområdet, der er beliggende i landzone, til byzone. Områdets terræn er varierende og henligger i dag ubenyttet som hede/klitarealer. Vejadgang til området sker fra øst af de eksisterende adgangsveje Pallasvej og Minervavej, der også vejbetjener de eksisterende boligområder øst for lokalplanområdet. Lokalplanområdet set fra nord. Lokalplanområdets omgivelser Mod øst afgrænses lokalplanområdet af adgangsvejene Pallasvej og Minervavej samt eksisterende boligområder med parcelhuse. Mod nord, vest og syd er området omgivet af arealer, der henligger som hede og klitarealer. Dog blev Lokalplan nr. 316 vedtaget ultimo 2011 for området syd for lokalplanområdet, der skal muliggøre realisering af åben-lav boligbebyggelse. Udviklingen af området er påbegyndt, og området forventes færdigbygget i løbet af Indeværende lokalplan skal derfor anskues som en forlængelse af Lokalplan nr Igennem lokalplanområdet er der udlagt en offentlig sti med forbindelse til bl.a. Dæmonsbjerg beliggende vest for lokalplanområdet. Stien er omfattet af Lokalplan nr. 83, som ikke ophæves med vedtagelse af nærværende lokalplan. Via sti- og vejudlæg skabes der adgang for gående fra lokalplanområdet og dets omgivelser til kysten langs Vesterhavet. Lokalplanområdet set fra syd. Den offentlige sti igennem området. 6

7 Redegørelse Lokalplanens indhold Disponering Lokalplanen er opdelt i to delområder. Delområde I kan benyttes til udstykning af grunde til åben-lav boligbebyggelse i form af parcelhuse. Udstykningen tager hensyn til den eksisterende natur og terrænforhold i området og søger herigennem at skabe et attraktivt boligområde med nærhed til naturen. Desuden tages der hensyn til de elkabler, som ligger i den østlige del af lokalområdet, ved at sikre at ny bebyggelse ikke må opføres nærmere vejskel til Pallasvej og Minervavej end 5 meter. Delområde II kan benyttes til fælles fri- og opholdsarealer samt vej- og stianlæg, som skal skabe sammenhæng med den eksisterende infrastruktur i Hvide Sande samt sikre adgang for offentligheden til kystarealerne ved Vesterhavet. Anvendelse Med lokalplanen sikres, at områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Hele området er forbeholdt åben-lav boligbebyggelse. Der udlægges samtidig arealer til fælles fri- og opholdsarealer. Udstykning Udstykning må kun foretages i overensstemmelse med den retningsgivende udstykningsplan på Bilag 3 (arealanvendelse). Det fastsættes i lokalplanen, at ingen grund til åbenlav boligbebyggelse må udstykkes med et mindre areal end 700 m 2. Arealforbrug Hvide Sande har under indbyggere, og den gennemsnitlige grundstørrelse må ifølge Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune ikke overstige m 2 inkl. areal til veje, fælles fri- og opholdsarealer, legepladser o.lign. Den retningsgivende udstykningsplan åbner mulighed for udstykning af i alt 22 parcelhusgrunde, hvilket givet et samlet arealforbrug pr. grund på ca m 2 inkl. areal til veje, fælles fri- og opholdsarealer, legepladser o.lign. Den gennemsnitlige grundstørrelse på m 2 kan med nærværende lokalplan overholdes dermed. Bebyggelse Med lokalplanen fastsættes bestemmelser vedrørende omfanget og ydre fremtræden af bebyggelse for at sikre indpasning til de omkringliggende omgivelser. På hver grund må der opføres og indrettes én bolig i op til to etager. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30. Lokalplanen åbner mulighed for at der i tilknytning til den enkelte boligbebyggelse kan etableres tagterrasser, når særlige bestemmelser er opfyldt. Byggelinier medvirker til, at ny bebyggelse placeres udenfor meget kuperede dele af lokalplanområdet. Bebyggelse skal på den enkelte grund fremstå med ensartet materialer og farver undtaget herfra er mindre bebyggelse som skure, carporte og lignende. Der må ikke benyttes blanke og reflekterende tagmaterialer. Herudover er der ikke fastsat særlige bestemmelser for bebyggelsens udformning eller materialevalg, fordi der skal være mulighed for at lave en spændende bebyggelse i et nutidigt formsprog. Trafik Vejadgang til området skal ske fra øst via Pallasvej og Minervavej. Der må ikke etableres direkte vejadgang til Pallasvej og Minervavej fra den enkelte grund. Via interne veje i området skal der etableres adgang til den enkelte grund. Herudover udlægges areal til sti, der sammen med vejudlæg dels sikrer adgang til kysten for offentligheden og dels forbinder lokalplanområdet med de eksisterende boligområder beliggende i umiddelbar nærhed. Der skal reserveres areal til minimum to parkeringspladser pr. bolig, hvor garager, carporte o.lign. kan medregnes som p-pladser. Landskab, beplantning og ubebyggede arealer Med lokalplanens bestemmelser sikres det, at ny bebyggelse indpasses i forhold til omgivelserne. Ubebyggede og ubefæstede arealer skal i videst muligt omgang fremstå og bevares som åbne naturarealer. Derfor skal befæstelse af arealer minimeres for at bevare områdets karakter af klitlandskab. Hegn skal primært udføres som levende hegn eller 7

8 Redegørelse som hegn af naturlige materialer, der harmonerer med omgivelserne. Området, der er udlagt som fælles fri- og opholdsareal, må kun fremtræde som natur- eller græsklædt areal uden beplantning. Arealer friholdt for bebyggelse Dele af lokalplanområdet skal friholdes for bebyggelse pga. det kuperede terræn. Arealerne fremgår af Bilag 3 og 4. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger indenfor kystnærhedszonen. For al planlægning inden for kystnærhedszonen gælder, at der jf. Planlovens 5b, stk. 1, nr. 1 kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, hvis der er en særlig, planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Endvidere skal der i lokalplaner indenfor den kystnære del af byzonen jf. Planlovens 16 stk. 4 redegøres for den visuelle påvirkning af den planlagte bebyggelse. Såfremt denne afviger væsentlig i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal kommunen også give en begrundelse herfor. Redegørelse for inddragelse af nye arealer til byzone Hvide Sande by har i planlægningsmæssig henseende begrænsede muligheder for hensigtsmæssig byvækst, idet de mange beskyttelses- og fredningszoner samt særlige planlægningszoner, der omgiver byen i forhold til havkysten og klitterne og i forhold til fjordkysten, giver en række begrænsninger for en hensigtsmæssig struktur. Byen har derfor, og vil fortsat i en vis grad, udviklet sig i retningen nord/syd og i mindre grad øst/vest. Det aktuelle lokalplanområde er således et byudviklingsområde, der medvirker til at udvikle og fortætte byen indefra og ud i tilknytning til en blanding af ældre og nyere boligområder uden at byen bliver for langstrakt og uden at eksisterende sommerhusområder påvirkes. Lokalplanen er således i overensstemmelse med byrådets ønske om at opprioritere udbygning til boligformål i bredden frem for i længden. Hele Hvide Sande by ligger indenfor kystnærhedszonen, og udlæg af arealer til byudvikling af Hvide Sande, herunder det aktuelle lokalplanområde, vil således ikke kunne placeres udenfor kystnærhedszonen. En større del af lokalplanområdet har været udlagt i byzone siden 1978 gennem Lokalplan nr. 3, men der har ikke forelagt et konkret ønske om at realisere en del af været udpeget til byudviklingsformål i region- og kommuneplaner, da arealerne har været privatejet uden et ønske om udvikling. Der er nu opstået en mulighed for at købe de arealer, som nærværende lokalplanområde omfatter, med henblik på byudvikling på privat initiativ. Dette indebærer, at Hvide Sandes bygrænse mod vest kan blive mere regulær og sammenhængende med en naturlig afgrænsning mod klitter og sti vest for lokalplanområdet. Desuden foreligger et aktuelt behov for udvikling af nye byggegrunde til parcelhusformål, idet der kun er ca. 6-8 byggegrunde tilbage i Hvide Sande by, hvoraf de 2 byggegrunde ligger i området syd for lokalplanområdet et område der byggemodes i 2012 og Hvide Sande er således en populær bosætningsby med stærke, lokale kræfter, der bidrager til byens udvikling. Udlæg af nye arealer til byzone, herunder udvidelse af allerede udlagte men ubebyggede byzonearealer, vurderes nødvendig ift. at sikre fortsat byudvikling af Hvide Sande og en naturlig afgrænsning af Hvide Sande by mod vest samtidig med at en langstrakt bystruktur med spredte funktioner modvirkes. I tråd med tidligere region- og kommuneplaner er Hvide Sande by i Kommuneplan og forslag til Kommuneplan udpeget som én af de 4 hovedcenterbyer, hvor hovedparten af de serviceydelser og tilbud, arbejdspladser og attraktive bosætningsmuligheder, der tilfredsstiller en moderne tilværelse for en moderne familie i alle livets forhold skal tilbydes. Det betyder bl.a., at der skal udlægges arealer, der understøtter byens rolle og behov for udvikling. I forslag til Kommuneplan er der udlagt arealer indenfor kystnærhedszonen i form af bolig- og erhvervsområder, hvor udbygning af boligområder gives førsteprioritet. Boligområderne er nærværende lokalplanområde og et område ved Geflevej i den nordlige del af Hvide Sande, som ligger længere mod vest end 8

9 nærværende lokalplanområde og således tættere på vestkysten. I forhold til Kommuneplan er omfanget af potentielle fremtidige boligområder mod nord reduceret for at kunne prioritere fortætning af byen i bredden, herunder nærværende lokalplanområde, og omdannelse af eksisterende byområder. Redegørelse for den visuelle påvirkning ift. omgivelserne Med nærværende lokalplan åbnes der mulighed for opførelse af ny bebyggelse til boligformål. Bestemmelserne i lokalplanen sikrer, at ny bebyggelse kun kan opføres inden for den nye afgrænsning af Hvide Sande by byzonegrænsen og i umiddelbar tilknytning til et eksisterende boligområde ved Pallasvej. Herudover fastlægger lokalplanen restriktive bestemmelser for omfang og placering af nyt byggeri samt bebyggelsens ydre fremtræden, hvilket er medvirkende til at sikre, at ny bebyggelse tilpasses omgivelserne og fortsat sikrer offentligheden adgang til kysten. Lokalplanen fastlægger, at boliger kun tillades opført som åben-lav bebyggelse med en maksimal højde på 8,5 meter og i maks. 2 etager. Bebyggelsesprocenten på den enkelte grund må ikke overstige 30. Den planlagte bebyggelse afviger således ikke væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse øst for lokalplanområdet. Desuden tages der hensyn til det eksisterende klitlandskab ved at udlægge område, der skal friholdes for bebyggelse. Redegørelse På efterfølgende illustrationer er vist visualiseringer af det påtænkte fremtidige byggeri set dels fra Pallasvej og dels fra klitterne i nord-vest for området. Det vurderes på denne baggrund, at der kan opføres bebyggelse efter lokalplanens principper, uden at det påvirker forholdet til kysten på en negativ måde, og uden at bebyggelsen afviger væsentlig i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Visualiseringer af det påtænkte byggeri. Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse I hele lokalplanområdet er der registreret hede, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Dette indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden heraf, hvis området er større end m 2, hvilket er tilfældet for det hedeareal, som lokalplanområdet er en del af. For realiseringen af nærværende lokalplan, indebærer dette en forudgående dispensation for det områ- 9

10 Redegørelse de, der overføres fra landzone til byzone, og som ikke tidligere har været omfattet af en lokalplan eller kommuneplan. Nærværende lokalplan er en ændring af den del af lokalplanområdet, der er omfattet af den eksisterende Lokalplan nr. 3, som udlagde området til byzoneareal før Naturbeskyttelseslovens ikrafttrædelse d. 1. juni Derfor gælder beskyttelsen kun ved ændret anvendelse til landbrugsformål i dette område. Kommuneplantillæg nr. 47 offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte. Evt. fremtidig byudvikling Vest for lokalplanområdet findes klitarealer som sigt kan udvikles til byudviklingsformål, hvis behovet opstår. I så fald vil dette fremtidige byudviklingsområde få adgang via Geflevej, som vist på nedenstående kort. Området er endnu ikke udlagt i kommuneplanen. Herudover er der i nærheden af eller indenfor området ikke registreret fredninger eller andre arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Kommuneplanen Kommuneplan er blevet vedtaget af byrådet den 16. november 2010 og gældende fra offentliggørelsen. Hvide Sande by er i kommuneplanen udpeget som én ud af fire hovedcenterbyer i et større bymønster. Disse er kommunens udviklingsdynamoer, og det er her at byvæksten (bolig-, erhvervs- og offentlige formål) skal prioriteres indenfor planperioden. Kommuneplanen lægger op til byudvikling dels i den nordlige del af Hvide Sande med boligområder kombineret med grønne kiler imellem, dels i form af fortætning af eksisterende boligområder langs byens vestside ud mod klitterne under hensyn hertil, dvs. hvor lokalplanområdet er beliggende. Lokalplanen ligger delvist inden for kommuneplanens rammeområde 23bo011. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet rammeområdet er udlagt til boligområde i form af åben-lav boligbebyggelse. Bestemmelserne fastsætter at bebyggelse maks. må opføres i 1,5 etage samt en bebyggelsesprocenten på maks. 25 for den enkelte ejendom. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen. Det mulige, fremtidige byudviklingsområde vest for lokalplanområdet kan få vejadgang via Geflevej. Lokalplan nr. 3 Lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr. 3. Ved byrådets vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves den del af Lokalplan nr. 3 som nærværende lokalplan dækker. Den del, der erstattes, omfatter ejendommene matr.nr. 190a, 190v, 190g og 186hm samt del af bc, Søgård Hgd., Holmsland Klit. I forhold til den eksisterende lokalplan indeholder Lokalplan nr. 333 detaljerede bestemmelser omkring områdets udstykning, bebyggelsens placering, ubebyggede arealer mv. Bolig- og befolkningsprognose Som en metode til at vende Hvide Sande stagnation og tilbagegang i indbyggertal, er det Ringkøbing- Skjern Kommunes opfattelse, at byen har brug for nye byudviklingsområder. Nærværende lokalplan giver mulighed for udlæg af areal til 22 nye boliger, hvilket kan medvirke til at tiltrække nye borgere til Hvide Sande. 10

11 Redegørelse Det nye boligområde giver ikke anledning til behov for anlæg af nye institutioner eller skoler. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal opføres som lavenergihuse klasse 2015, jf. bygningsreglementet Området forsynes derfor ikke med kollektiv varme. Bebyggelse skal forsynes med individuel varme til at dække den enkelte boligs behov for varme og varmt vand. Der er ikke i planloven hjemmel til at fastsætte hvilken type individuel varme, der anvendes. Der vil i stedet i købsaftaler og vedtægter til grundejerforeningen blive fastsat bestemmelser, der sikrer, at der ikke etableres anlæg, der kan være gererende for naboer. Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til at tænke i bæredygtige løsninger, f.eks. solvarme og -celler, jordvarme, varmepumper o.lign. Vandforsyning Bebyggelsen skal tilsluttes den almene vandforsyning efter Ringkøbing-Skjern Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område, hvor der ikke findes drikkevandsinteresser. Området ligger indenfor Holmsland Vandværks forsyningsområde. Kloakering Dele af lokalplanområdet er i Spildevandsplan udlagt til område med spildevandskloakering, hvor vej- og tagvand nedsives lokalt på egen grund. Den resterende del af lokalplanområdet vil blive inddraget i Spildevandsplanen. Ny bebyggelse skal tilsluttes offentligt spildevandsanlæg efter Ringkøbing-Skjern Kommunes anvisning. Regnvand Regnvand kan behandles på egen grund enten ved nedsivning eller opsamling. Jordforurening Der er pt. ikke registreret arealer indenfor området, som er forurenet eller muligvis forurenet i henhold til Lov om forurenet jord. I henhold til Jordforureningslovens 50a (Lov om forurenet jord nr af 4. december 2009) er de dele af lokalplanområdet, der ligger i byzone, omfattet af områdeklassificeringen. Betegnelsen dækker over at området kan være lettere forurenet. Lokalplanområdet, der overføres fra landzone til byzone, vil som udgangspunkt være omfattet af områdeklassificeringen og reglerne for anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Hvis det vurderes, at arealet bør undtages af områdeklassificeringen, vil dette foregå iht. Jordforureningsloven (Lov om forurenet jord nr af 4. december 2009) sideløbende med lokalplanprocessen. Dette betyder som udgangspunkt, at flytning af jord væk fra lokalplanområdet skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune forud for flytning. Reglerne for jordflytning fremgår af kommunens Regulativ for jordstyring i Ringkøbing-Skjern Kommune af 19. januar 2008 eller senere rettelser. Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i Lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Dagrenovation. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Dagrenovation. Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminder Fortidsminder, som for eksempel bopladser og grave fra oldtiden, er beskyttet af Museumsloven forstået på den måde, at de ikke må ødelægges uden en forudgående arkæologisk vurdering og/eller undersøgelse har fundet sted. 11

12 Redegørelse Måske er der allerede kendskab til nogle fortidsminder i et bestemt område; men ofte er fortidsminderne skjulte under muldlaget, og de er derfor ikke tidligere blevet registreret. For at sikre at eventuelle fortidsminder ikke berøres af anlægsarbejde, anbefales det bygherren at kontakte Ringkøbing- Skjern Museum for at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det pågældende område. Museet udarbejder derefter en udtalelse inden for 4 uger. Det er absolut en fordel, at kontakte museet så tidligt som muligt for at undgå, at skjulte fortidsminder først dukker op, når anlægsarbejdet er gået i gang og så må indstilles, medens en arkæologisk undersøgelse foretages. Et muligt statsligt tilskud til bygherrens omkostninger ved det arkæologiske undersøgelse mistes, hvis der ikke er foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Findes der ikke ved forundersøgelsen fortidsminder på området, kan bygherren hvad angår Museumsloven uden videre gå i gang med anlægsarbejdet. Findes der ved forundersøgelsen fortidsminder, som bør undersøges, kan anlægsarbejdet muligvis flyttes, så fortidsminderne ikke berøres. Er dette ikke muligt, skal der foretages en arkæologisk undersøgelse. Se i øvrigt folderen Vi graver før du går i gang om Museumsloven og anlægsarbejde. Folderen kan også ses på Ringkøbing-Skjern Museums hjemmeside: Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1 skal alle fysiske planer indeholde en miljøvurdering, hvis planen skønnes: 1. at være omfattet af lovens bilag 3 og 4, 2. at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, eller i øvrigt 3. at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis planer er omfattet af lovens bilag 3 og 4 og hvis planer samtidig fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der ifølge lovens 3, stk. 2, kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Screening af lokalplanforslaget Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført en screening af lokalplanforslaget for at vurdere om der skal gennemføres en miljøvurdering i henhold til lovens 3, stk. 2. Screeningen offentliggøres samtidig med lokalplanforslaget. De væsentligste konsekvenser af lokalplanens realisering knytter sig til midlertidige gener ved opførelse af boligbyggeri. Ændringen af områdets anvendelse fra klitlandskab til boligområdet opvejes af bestemmelser om, at ubebyggede områder skal fremstå som åbent klitlandskab, og at dele af området ikke må bebygges. Det vurderes, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelse af planen ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet jf. 3, stk. 2. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Ringkøbing-Skjern Kommune Lokalplanområdet er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3 som et hedeareal. Der må ikke foretages ændringer i området, der ikke tidligere har været omfattet af en lokalplan, uden at Ringkøbing- Skjern Kommune har meddelt dispensation herfor. Elselskabet I/S Vestjysk Net Arbejder inden for en afstand af 1,5 meter fra kablerne skal anmeldes til selskabet senest 8 dage før påbegyndelsen. Selskabet træffer herefter for egen regning de nødvendige foranstaltninger til sikring/frilægning af kablerne. Desuden må der ikke etableres vejanlæg over kablerne uden forudgående indhentet tilladelse fra selskabet. 12

13 Redegørelse NaturErhvervstyrelsen Der er landbrugspligt på den del af lokalplanområdet, der er i landzone (se Bilag 1). Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før NaturErhvervstyrelsen har godkendt, at landbrugspligten ophæves for dette areal. Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse med Geodatastyrelsens godkendelse af udstykningen. NaturErhvervstyrelsen kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for byggeog anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og Tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret følgende tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i servitutoversigten eller for, at de ledninger, servitutarealer mv., der er vist på Bilag 2, er korrekt vist. Matr.nr. 190a, Søgaard Hgd., Holmsland Klit Tinglyst: Titel: Dok om elkabler mv Påtaleberettiget: Elselskabet I/S Vestjysk Net eller den, til hvem elselskabet senere måtte overdrage sine rettigheder Tinglyst: Titel: Dok om højspændingskabel mv Påtaleberettiget: Elselskabet I/S Vestjysk Net eller den, til hvem elselskabet senere måtte overdrage sine rettigheder Tinglyst: Titel: Dok om fjernvarme/anlæg mv Påtaleberettiget: Kommunalbestyrelsen i Holmsland Kommune Deklarationen aflyses gennem lokalplanen. Matr.nr. 190v, Søgaard Hgd., Holmsland Klit Tinglyst: Titel: Dok om elkabler mv Påtaleberettiget: Elselskabet I/S Vestjysk Net eller den, til hvem elselskabet senere måtte overdrage sine rettigheder Tinglyst: Titel: Dok om højspændingskabel mv Påtaleberettiget: Elselskabet I/S Vestjysk Net eller den, til hvem elselskabet senere måtte overdrage sine rettigheder Tinglyst: Titel: Dok om fjernvarme/anlæg mv Påtaleberettiget: Kommunalbestyrelsen i Holmsland Kommune Deklarationen aflyses gennem lokalplanen. Matr.nr. 186hm, Søgaard Hgd., Holmsland Klit Tinglyst: Titel: Dok om højspændingskabel mv Påtaleberettiget: Elselskabet I/S Vestjysk Net eller den, til hvem elselskabet senere måtte overdrage sine rettigheder Tinglyst: Titel: Dok om fjernvarme/anlæg mv Påtaleberettiget: Kommunalbestyrelsen i Holmsland Kommune Deklarationen aflyses gennem lokalplanen. Tinglyst: Titel: Dekl. om ekspropriation Påtaleberettiget: Vejbestyrelsen for landevejen, Ringkøbing-Skjern Kommune Matr.nr. 190g, Søgaard Hgd., Holmsland Klit Tinglyst: Titel: Dok om elkabler mv 13

14 Redegørelse Påtaleberettiget: Elselskabet I/S Vestjysk Net eller den, til hvem elselskabet senere måtte overdrage sine rettigheder Tinglyst: Titel: Dok om højspændingskabel mv Påtaleberettiget: Elselskabet I/S Vestjysk Net eller den, til hvem elselskabet senere måtte overdrage sine rettigheder Tinglyst: Titel: Dok om fjernvarme/anlæg mv Påtaleberettiget: Kommunalbestyrelsen i Holmsland Kommune Deklarationen aflyses gennem lokalplanen. 14

15 Planbestemmelser Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Indledning I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer, fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Lokalplanens bestemmelser er bindende og registreres i PlansystemDK. Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre margen. Det fremgår af Planlovens 15, hvad der kan træffes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens bestemmelser suppleres af bestemmelse i anden lovgivning navnlig byggeloven herunder bygningsreglementet. I højre margen med kursiv er der korte supplerende kommentarer til de enkelte bestemmelser. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 15

16 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre: at området kun må anvendes til boligformål i form af åben-lav boligbebyggelse, at der fastlægges principper for områdets udstykning, bebyggelsens placering og områdets trafikbetjening, at beplantning, hegn og terrænregulering sker med respekt for områdets natur og landskabelige værdier, at friholde arealer for bebyggelse af hensyn til klitlandskabet, og at offentligheden sikres adgang til kysten. 2. Område og zonestatus 2.1. Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanområdet er ca. 2,9 ha. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Matr. nr. 190a, 190v, 190g og 186hm samt del af bc, Søgård Hgd., Holmsland Klit, samt alle parceller eller delnumre, der udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde I og II, som vist på Bilag 3 og Zoneforhold Dele af lokalplanområdet ligger i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres landzonearealet, som vist på Bilag 1, til byzone. Området, der overføres fra landzone til byzone, omfatter et areal på ca. 1,5 ha. Dele af lokalplanområdet ligger i byzone og skal forblive i byzone. 16

17 Planbestemmelser 3. Arealanvendelse 3.1. Delområde I Området må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav boligbebyggelse. Inden for lokalplanområdet må der kun opføres helårsboliger, og boligen må ikke anvendes til ferieformål/ferieudlejningsbolig. Ved åben-lav bebyggelse må der kun opføres én bolig for én familie på hver ejendom. Der må drives virksomhed til liberale erhverv, som er forenelig med områdets karakter af boligområde, hvis: - virksomheden drives af den, som bebor den pågældende ejendom; - virksomheden drives på en måde, så ejendommens karakter af bolig ikke ændres; - virksomheden ikke medfører ulempe for områdets øvrige beboere; - virksomheden ikke kræver parkering udover, hvad der er plads til på den pågældende ejendom; - reklameskilte, flag og lignende ikke opsættes på ejendommen. Skiltning må kun foregå som almindeligt navne- og nummerskilt; - virksomheden ikke håndterer eller opbevarer stoffer, der ved nedsivning kan forurene grundvandet. Byrådet er indstillet på at give tilladelse til, at en helårsbolig må anvendes som bolig nr. 2 til periodevis ophold for ejeren og dennes familie. Bestemmelsen sikrer, at parcelhusområdet ikke ændres til f.eks. tæt-lav boligområde eller opdeles i anparts- eller ejerlejligheder. Området vil derved kunne ændre karakter f.eks. i kraft af krav til flere p-pladser og garager- og udhusbebyggelse. Der gives med bestemmelsen mulighed for, at den enkelte ejer etablerer en mindre virksomhed, f.eks. kontor, frisør el.lign., der ikke på nogen måde er til gene for naboen. Inden for delområdet kan der etableres tekniske anlæg, herunder energiforsyningsanlæg, fællesantenneanlæg, kloakpumpestation, regnvandsbassin mv Delområde II Området må kun anvendes til fælles fri- og opholdsarealer, adgangsveje og stier. 4. Udstykning 4.1. Udstykning Lokalplanområdet må kun udstykkes i overens- Ved i princippet forstås, at udstykningen kan juste- 17

18 Planbestemmelser stemmelse med de principper, der fremgår af Bilag 3 og 4. Der må ikke udstykkes grunde mindre end 700 m 2. Dog må der udstykkes til transformationer, pumpestationer o.lign. res i forbindelse med den endelige udstykning. Større ændringer kan kun laves på baggrund af en dispensation eller ny lokalplan. En standardbestemmelse der sikrer, at der kan opføres mindre transformerstationer i området, hvis der bliver behov for det. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1. Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten for åben-lav bebyggelse må ikke overstige 30 for den enkelte ejendom. Bebyggelsesprocenten er etagearealets procentvise andel af grundens areal Etager og bygningshøjde Bebyggelse må opføres i maks. 2 etager og med kælder med en maks. lofthøjde på 1,25 m over terræn. Ingen del af bebyggelsens ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over terræn efter reglerne i bygningsreglementet. Dog må bebyggelsens højde ikke overstige 1,4 x afstanden til skel. Bebyggelsens sokkelhøjde må ikke overstige 0,25 m over det for den enkelte bygning fastsatte niveauplan, målt efter reglerne i bygningsreglementet Byggelinier Bebyggelse skal placeres i en afstand af: - mindst 5 m fra vejskel til Pallasvej og Minervavej, - mindst 2,5 m fra skel til adgangsveje, stier og naboskel. Gulvniveau skal godkendes af bygningsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde. Bestemmelsen sikrer bl.a., at tinglyste deklarationer vedr. ledningsanlæg langs Pallasvej og Minervavej respekteres Mindre, sekundære bygninger Carporte, redskabsskure, cykelskure o.lign. mindre bygninger til udhusformål må opføres i maks. 1 etage. Disse bygninger må kun opføres i eller nærmere naboskel/stiskel/vejskel end 2,5 m, når længden i naboskel/stiskel/vejskel ikke overstiger 12 m, og højden i en afstand af 2,5 m fra skel ikke overstiger 3,5 m. Højden i skel må ikke overstige 2,5 m. Se skitse. Dog jf. pkt. 5.3 og 7.3. Skitse af garage, carporte o. lign. Mindre bygninger i naboskel/stiskel 18

19 5.5. Tagterrasser Tagterrasser kan kun etableres når følgende betingelser er opfyldt: - Tagterrassens gulv må ikke placeres højere end gulvniveau på 1. sal dog max. 5 m over terræn. - Tagterrassen må ikke placeres nærmere skel end 5 m. Tagterrassens gulv må ikke placeres i en højde over 0,5 x afstanden til naboskel. Planbestemmelser 5.6. Transformerstationer, pumpestationer o.lign. Indenfor fælles fri- og opholdsarealer i delområde II må der opføres transformerstationer, pumpestationer o.lign. til kvarterets forsyning, når disse ikke dækker over mere end 30 m 2 bebygget areal og ikke gives en højde på mere end 3 m over terræn. Bebyggelsen må ikke virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Det er således ikke tilladt at etablere transformerstationer, pumpestationer o.lign. indenfor vej- og stiarealer. 6. Bebyggelsens udseende 6.1. Arkitektonisk helhedsvirkning Ny bebyggelse skal udføres, så der opnås en god arkitektonisk helhedsvirkning såvel for bebyggelsen på den enkelte grund som i forhold til omgivelserne. Efter 6 i Byggeloven kan byrådet gøre en byggetilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan udformning, at der i forbindelse med omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Bebyggelsen skal på den enkelte grund fremstå med ensartede materialer og farver Facader Bebyggelsens ydervægge må kun opføres og fremtræde som træ, glas, betonmur, som blank mur af tegl eller som mur, der er pudset, vandskuret el.lign. og samtidigt kalket, malet eller indfarvet. Blanke og reflekterende materialer må ikke anvendes. Der må ikke opføres bjælkehuse af træ indenfor lokalplanområdet. Ved maling af bygningsdele må kun anvendes farver af hvidt, sort eller dæmpede farver. Til vinduer, døre, skodder o.lign. mindre bygningsdele kan dog anvendes andre farver. 19

20 Planbestemmelser 6.3. Tage Tage med skrå tagflader skal fremstå i sorte, grå, brune eller dæmpede farver. Blanke og reflekterende materialer må ikke anvendes dog må der opsættes solfangere og solceller. Glansværdien må maks. være 30 promille og reflektionsværdien maks. 2,5 %. Bestemmelsen indebærer bl.a. at der ikke må anvendes, reflekterende, glaserede tagsten. Tage på mindre bygningsdele carporte, udhuse el.lign. må dog dækkes med andre materialer Solfangere/solceller Solfangere/solceller indenfor lokalplanområdet må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende og skal indpasses i bygningens arkitektur og om muligt indbygges i bygningens konstruktion. Solfangere/solceller skal fortrinsvis etableres parallelt med tagfladen. Bestemmelsen gælder også for tage på carporte, udhuse, overdækkede terrasser mv. Ved etablering af solfangere/solceller på flade tage eller terræn skal der søges om byggetilladelse. 7. Ubebyggede arealer 7.1. Ubebyggede arealer generelt Ubebyggede ubefæstede arealer skal i videst mulig omfang fremstå og bevares som åbne naturarealer Fælles fri- og opholdsarealer Fælles fri- og opholdsarealer som vist på Bilag 3 og 4 må kun fremtræde som naturlige klitarealer uden beplantning. Inden for fælles fri- og opholdsarealer må der etableres udendørs rekreative anlæg såsom naturlegeplads o.lign. som naturligt kan placeres i området Arealer friholdt for bebyggelse Arealer, som vist på Bilag 3 og 4, skal friholdes for bebyggelse og henligge som åbent klitlandskab. Der må ikke foretages terrænregulering indenfor arealer. Bestemmelsen medvirker til at friholde arealer for bebyggelse af hensyn til klitlandskabet. Bestemmelsen gælder også for mindre, sekundære bygninger jf. pkt Markering af skel Skel må kun markeres med bruntfarvede træpæle med en højde på maks. 30 cm over terræn og med en indbyrdes afstand på ca. 10 meter. 20

21 Planbestemmelser 7.5. Belægning, terrasser mv. Befæstelsesprocenten på den enkelte grund til boligformål må ikke overstige 40. Befæstelsesprocenten omfatter alle overflader med fast belægning samt arealer med bebyggelse. Terrasser og andre arealer belagt med fliser, træ eller lignende må kun anlægges i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen og kun med det formål at tjene som opholdsareal Køre- og vendearealer Køre- og vendearealer på den enkelte grund må kun belægges med fast belægning i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen. Som synlig ikke fast belægning må kun anvendes sand- og grusmaterialer, der er naturlige for området Volde, stakitter, mure, fodhegn mv. Volde, stakitter, plankeværk og læmure må kun etableres i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen og kun med det formål at være lægivende og afskærmende ved opholdsarealer. Bestemmelsen er med til at sikre, at regnvand kan nedsive lokalt. I umiddelbar tilknytning til bebyggelsen skal forstås som en afstand på få meter. I umiddelbar tilknytning til bebyggelsen skal forstås som en afstand på få meter. Indkørsler må således kun forsynes med fast belægning tæt ved huset. Der må ikke anvendes f.eks. knust granit som ikke fast belægning. I umiddelbar tilknytning til bebyggelsen skal forstås som en afstand på få meter. De skal placeres på egen grund og må være maks. 1,2 m høje, målt på den indvendige eller udvendige side efter ejers valg. Dog må der mod Pallasvej og Minervavej etableres stakitter i en højde af maks. 1,2 m, når disse placeres i eller i nærheden af skel. Mod veje og stier skal foden af volden være mindst 1,5 m fra nærmeste vejskel. Følger vejen eller stien ikke vejudlægget på matrikelkortet, eller er den faktiske placering af vejen på en anden matrikel end vejudlægget på matrikelkortet, regnes de 1,5 m fra den faktiske kant af vejen eller stien. Opmærksomheden bør henledes på deklarationstekst vedr. el-kabler og fjernvarmeledning. Bestemmelsen er med til at sikre afskærmning mod Pallasvej og Minervavej. Bestemmelsen gælder dermed kun for de parcelhusgrunde, som grænser op til enten Pallasvej eller Minervavej. Volde må kun anlægges af rene sand- og jordmaterialer, som er naturlige for stedet. Volde må kun tilplantes eller tilsås med de på stedet værende naturlige vækster. Hvor der er et reelt behov, må der etableres højest 40 cm høje fodhegn af umalet træ med det formål at lede gående og cyklende ad de udlagte veje og stier, hvor sådanne findes. Fodhegnene 21

22 Planbestemmelser må kun placeres på egen grund og kun på korte strækninger Terrænændringer i øvrigt Ud over etablering af volde må der kun foretages mindre terrænreguleringer i forbindelse med bebyggelsens opførelse samt på opholds- og færdselsarealer i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen og på køre- og vendearealer. Der skal altid tages størst muligt hensyn til grundens naturlige terrænforhold og vegetation. Der må ikke tilføres sand- og jordmaterialer udefra til terrænreguleringer. 8. Veje, stier og parkering 8.1. Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Pallasvej og Minervavej som vist på Bilag Veje Adgangsvejene A-A og B-B skal udlægges i en bredde på 8,0 m og med en kørebanebredde på min. 4,5 m som vist på Bilag 3. Veje skal ved belægning og inventar indrettes, så hastigheden nedsættes og vejanlægget virker harmonisk og indbydende. Fra hver enkelt ejendom må der kun etableres én overkørsel. Fra den enkelte ejendom må der ikke etableres direkte adgang til Minervavej eller Pallasvej. Ved adgangsvejenes udmunding i Pallasvej og Minervavej pålægges oversigtslinier på 2,5x95 m. Den største højde i oversigtsarealet er 0,8 m. På oversigtsarealerne har grundejeren pligt til at drage omsorg for, at der hverken varigt eller midlertidigt forefindes noget af større højde end 0,8 m over en flade gennem de tilstødende vejes midterlinie, herunder hegn jf. pkt Bestemmelsen gælder ikke sne Stier Der skal udlægges areal til sti a-a i min. 3,0 m, Stiens endelige placering fastlægges i forbindelse med 22

23 Planbestemmelser som vist i princippet som på Bilag Eksisterende sti Den eksisterende sti omfattet af gældende lokalplan nr. 83 er udlagt i en bredde af 4,0 m, som vist på Bilag 3 og Parkering Der skal etableres 2 parkeringspladser pr. bolig. den endelige udstykning. Stien er udlagt som offentlig sti. Garager, carporte o.lign. medregnes som p-pladser. Indenfor lokalplanens område må der ikke ske parkering af køretøjer mv. med en totalvægt på mere end kg. Endvidere må der ikke henstilles uindregistrerede køretøjer, herunder større både eller uindregistrerede campingvogne. 9. Tekniske anlæg 9.1. Ledninger, kabler mv. Alle ledningsanlæg skal fremføres under terræn Antenner og paraboler Udvendige antenner og paraboler må ikke monteres højere end 1,20 m over terræn. Paraboler over 100 cm i diameter kræver byggetilladelse eller anmeldelse Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer o.lign. må kun etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens pkt. 3, 5 og Vandforsyning Ny bebyggelse, herunder om- og tilbygninger, skal tilsluttes den almene vandforsyning efter Ringkøbing-Skjern Kommunes anvisning. Vandforsyning til andre formål end drikkevand eksempelvis formål som toiletskyl, bilvask og vanding må ske ved opsamlet regnvand Varmeforsyning Ny bebyggelse, herunder om- og tilbygninger, skal forsynes med individuel opvarmning. Boligerne skal opfylde klassifikationskravene for lavenergihuse klasse 2015, jf. Bygningsreglementet 2010, Kap , stk. 1, Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller mm med senere ændringer. Der vil derfor ikke blive tilslutningspligt til eller fremført kollektiv varmeforsyning til området. 23

24 Planbestemmelser 9.6. Spildevand Ny bebyggelse, herunder om- og tilbygninger, skal tilsluttes spildevandsnettet i henhold til den til enhver tid gældende spildevandsplan. Der er i planloven ikke hjemmel til at fastsætte hvilken individuel varmekilde, der skal benyttes. Men Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til, at der benyttes miljørigtige og bæredygtige forsyningskilder, f.eks. solvarme, jordvarme o.lign. 10. Miljø Ingen bestemmelser. 11. Grundejerforening Oprettelse og medlemspligt Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område eventuelt ved tilslutning til allerede eksisterende grundejerforening. Afgrænsningen af den enkelte forening fastsættes af Ringkøbing-Skjern Kommune. I henhold til Planlovens 15, stk. 2 nr. 13 kan der stilles krav om oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder og områder for fritidsbebyggelse. Grundejerforeningen skal oprettes, når 25 % af grundene er solgt eller når Ringkøbing-Skjern Kommune kræver det Sammenslutning og optagelse Den enkelte grundejerforening skal efter krav fra byrådet sammenslutte sig eller optage en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder Opgaver Grundejerforeningen skal varetage drift og vedligeholdelse af adgangsveje jf. pkt. 8.2, fællesarealer jf. pkt. 7.2 og stier jf. pkt Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige gadebelysning, afvanding, herunder vedligehold af evt. rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres til offentlige regnvandsledninger Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er med bestemmelsen muligt at blive tilsluttet grundejerforeningen om boligområdet syd for lokalplanområdet, eller at disse grundejere optages i grundejerforeningen for nærværende lokalplanområde. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen. I vedtægterne skal med grundejers godkendelse indarbejdes bestemmelser, der fastlægger hvilke type individuel varmeforsyning, der kan benyttes i området. 24

25 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Fælles fri- og opholdsarealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret fælles fri- og opholdsarealer som anført under pkt Veje og stier Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret veje og stier som vist på Bilag 3. Planbestemmelser Vandforsyning Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet almen vandforsyning Spildevand Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er tilsluttes offentligt spildevandsanlæg efter Ringkøbing- Skjern Kommunes anvisning. Byggelovens 4: En bebyggelse må først tages i brug, når der er: a) adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen, b) afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen, c) drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og d) forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med beredskabsloven. 13. Lokalplan og byplanvedtægt Lokalplan nr. 3 Ved offentlig bekendtgørelse af den endeligt godkendte Lokalplan nr. 333 ophæves Lokalplan nr. 3, tinglyst den , for det område, der er omfattet af Lokalplan nr Servitutter Ophævelse af servitutter Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan nr. 333 ophæves følgende servitutter indenfor lokalplanens område: Matr.nr. 190a, Søgaard Hgd., Holmsland Klit Tinglyst: Titel: Dok om fjernvarme/anlæg mv Påtaleberettiget: Kommunalbestyrelsen i Holmsland Kommune Matr.nr. 190v, Søgaard Hgd., Holmsland Klit Tinglyst: