Civilingeniøruddannelsen i Kommunikationsnetværk med speciale i sikkerhed

Transkript

1 Civilingeniøruddannelsen i Kommunikationsnetværk med speciale i sikkerhed (M.Sc. in Communication Networks) (Kandidatdelen, semester) Studieordning AALBORG UNIVERSITET, Ballerup STUDIENÆVN FOR ELEKTRONIK OG INFORMATIONSTEKNOLOGI November 2006

2 Indhold 1. Forord 2. Fællesbestemmelser 3. Adgangsbetingelser 4. Uddannelsens mål og kompetenceprofil 5. Uddannelsens opbygning 6. Grundenheden i sikkerhed, CNS7 1. CNS7 7. Breddeenheden i sikkerhed, CNS8 1. CNS8 8. Specialiseringsenheden i sikkerhed, CNS9 1. CNS9 9. Studieenhedskurser 1. CNS10 2. CNS Afgangsprojekt 11. Ikrafttrædelse og revision m.v.

3 1. Forord Denne studieordning er vedtaget af Studienævn for Elektronik og Informationsteknologi (Estudienævnet) ved Aalborg Universitet (AAU). Studieordningen indgår som en del af den samlede studieordning for universitetets ingeniøruddannelser. AAU, November 2006 Ove Andersen Studieleder 2. Fællesbestemmelser Denne studieordning er underlagt de bestemmelser, som er beskrevet i "Rammestudieordning, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, 2006". Studieordningen er fastsat i henhold til: Bekendtgørelse om ingeniøruddannelser, nr. 681 af 15. juli 1996 Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser, nr. 867 af 19. august 2004 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), nr. 231 af 22. marts Adgangsbetingelser Adgangsberettigede til semester overbygningen på civilingeniøruddannelsen i Kommunikationsnetværk med speciale i sikkerhed er studerende med en diplomingeniøruddannelse i Elektronik eller IT fra Ingeniørhøjskolen i København. Studerende med andre uddannelser på mindst bachelorniveau inden for beslægtede områder kan optages efter Studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning. Studerende som gennemfører studieforløbet beskrevet i denne studieordning, opnår ret til betegnelsen "Civilingeniør i Kommunikationsnetværk med speciale i sikkerhed" (M.Sc. Engineering in Communication Networks). 4. Uddannelsens mål og kompetenceprofil 4.1 Uddannelsens faglige mål Den studerende skal i kandidatuddannelsen erhverve sig faglig viden og erfaring, der giver: Forståelse for metoderne for angreb mod computere, software, netværk og kommunikationsforbindelser mellem software Forståelse for metoderne til opdagelse og forebyggelse af angreb mod computere, software, netværk og kommunikationsforbindelser mellem Grundlag for at analysere angreb på baggrund af informationer indsamlet i en computer og på netværket og vælge metoder til opdagelse/forebyggelse af sådanne angreb Grundlag for at foretage en syntese og vurdering af teknikker og metoder til opdagelse og forebyggelse af angreb

4 Grundlag for at analysere, syntetisere samt vurdere teknikker og metoder til udvikling af nye systemer til beskyttelse af computere og kommunikationen mellem disse 4.2 Uddannelsens kompetenceprofil Intellektuelle kompetencer En civilingeniør skal kunne Beskrive, formulere og formidle komplicerede problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng Foretage analyser ved brug af videnskabelig metode Strukturere og reflektere over egen læring Faglige kompetencer En civilingeniør skal kunne: Vurdere og anvende videnskabelige metoder inden for fagområdet og gennemføre teknisk udvikling og forskning Demonstrere detaljeret indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber inden for området Praksiskompetencer En civilingeniør skal kunne: Analysere praktiske problemstillinger i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger Deltage i planlægning, realisering og styring af komplekse teknologiske systemer Indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund Deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde 5. Uddannelsens opbygning 5.1 Den grundlæggende opbygning Overbygningen civilingeniøruddannelsen i Kommunikationsnetværk med speciale i sikkerhed er opdelt i følgende faser: Grundenheden i sikkerhed, der omfatter 1. semester, i det følgende benævnt CNS7, er rettet mod en grundviden, der skal give de studerende et fælles fundament. Breddeenheden i sikkerhed, der omfatter 2. semester, i det følgende benævnt CNS8, er rettet mod en bred vifte af datalogiske og tekniske faglige vækstområder. Specialiseringsenheden i sikkerhed, der omfatter 3. og 4. semester, i det følgende benævnt CNS9 og CNS10, tager sigte på en specialisering inden for et fagområde. Studienævnet kan beslutte at ombytte rækkefølgen på CNS7 og CNS Undervisningens omfang Undervisningen på de enkelte semestre er fordelt som vist i skemaet nedenfor. Et studieforløb består af 30 ECTS pr. semester.

5 Projekt 1) PE-kurser 1) SE-kurser I alt CNS CNS CNS CNS ) Udbuddet og omfanget af projektenhedskurser er vejledende. 6. Grundenheden i sikkerhed, CNS7 Grundenheden består af semestret CNS Beskrivelse af CNS7 Projektenhedsbeskrivelse Tema: Pålideligt software (Reliable Software) Omfang: 26 ECTS. Formål: At kunne anvende væsentlige test- og verifikationsmetoder til at sikre pålideligheden af software og kommunikationsprotokoller. Indhold: Der udvikles et softwaresystem, hvor høj grad af pålidelighed er i fokus. Arbejdet kan omfatte modellering og verifikation af et distribueret system eller udvikling af software med netværkskommunikation og struktureret test heraf. I begge tilfælde er opdagelse af og/eller beskyttelse mod ydre angreb et fokuselement. Der skal demonstreres anvendelse af et eller flere test- eller verifikationsværktøjer samt forståelse af, hvordan værktøjerne fungerer. Som en del af projektarbejdet udarbejdes en videnskabelig artikel med poster og arbejdspapirer, der præsenterer de væsentligste resultater. PE-kurser: Der udbydes normalt projektenhedskurser inden for emnerne Test og verifikation (TAV/CNS1-3), Softwareangreb og beskyttelse (SAP/CNS1-4) og Videnskabsteori (RT/CNS1-5). Prøve: Projektenheden bedømmes ved en intern mundtlig prøve baseret på den afleverede artikel med poster og arbejdspapirer. PE-kurser eksamineres gennem deres anvendelse i og relevans for projektarbejdet. Der gives resultatet bestået/ikke bestået. Studieenhedskurser: Sandsynlighedsregning og informationsteori (CPIT/CNS1-1) og Statistik (ST/CNS1-2). 7. Breddeenheden i sikkerhed, CNS8 Breddeenheden består af semestret CNS8

6 7.1 Beskrivelse af CNS8 Projektenhedsbeskrivelse Tema: Softwaretekniske sikkerhedsløsninger (Software Technical Security Solutions) Omfang: 24 ECTS. Formål: At forstå og kunne anvende væsentlige metoder i software inden for hemmelig kommunikation og tillid i udviklingen af nye sikkerhedsløsninger, herunder forstå de opnåelige sikkerhedsniveauer. Indhold: Der arbejdes med teorier og metoder inden for hemmelig kommunikation og oprettelse af tillidsforhold mellem parter, dvs. personer eller computere. Desuden studeres de opnåelige sikkerhedsniveauer og muligheder for at kompromittere kommunikation/tillid. Fokus kan være sikkerhedsløsninger inden for bestemte anvendelsesområder som fx. mobilitet, e-post, elektronisk handel og betaling, generel netværkskommunikation. Der skal udarbejdes software, der demonstrerer/afprøver nye teorier og metoder eller eksisterende i nye kombinationer. PE-kursus: Der udbydes normalt projektenhedskurser inden for emnerne Sikkerhed i praksis (SIP/CNS2-3) og Krypteringsalgoritmer (CA/CNS2-4). Prøve: Projektenheden bedømmes ved en ekstern mundtlig prøve baseret på den afleverede projektrapport. PE-kurser eksamineres gennem deres anvendelse i og relevans for projektarbejdet. Der gives en individuel karakter efter gældende karakterskala. Studieenhedskurser: Kryptografiens matematik (MOC/CNS2-1) og Kompleksitet og beregnelighed (CAC/CNS2-2). 8. Specialiseringsenheden i sikkerhed, CNS8 Specialiseringsenheden består af semestrene CNS9 og CNS Beskrivelse af CNS9 Projektenhedsbeskrivelse Tema: Sikkerhedsløsninger og deres implementation (Security Solutions and their Implementation) Omfang: 30 ECTS. Formål: At forstå og kunne anvende teorier og metoder til udarbejdelse af sikkerhedsløsninger. Indhold: Der arbejdes med teorier og metoder for sikring af netværksbaserede ressourcer i en virksomhed/organisation eller globalt. Fokus kan være fx. organisatoriske perspektiver,

7 standardisering, angrebsmetoder over netværk, detektion af netværksangreb, beskyttelse mod netværksangreb, sikkerhed i mobile og trådløse systemer. Med udgangspunkt i en central problemstilling skal den studerende kunne anvende teorier og metoder til en dybtgående analyse og udarbejdelse af teoretiske/praktiske løsninger. PE-kurser: Der udbydes normalt to projektenhedskurser inden for emnerne Netværksangreb og beskyttelse (NAP/CNS3-1) og Trådløs og mobil sikkerhed (WMS/CNS3-2) og Organisation og sikkerhed (OAS/CNS3-3). Prøve: Projektenheden bedømmes ved en intern mundtlig prøve baseret på den afleverede projektrapport. PE-kurser eksamineres gennem deres anvendelse i og relevans for projektarbejdet. Der gives en individuel karakter efter gældende karakterskala. 9. Studieenhedskurser 9.1 Studieenhedskurser på CNS7 Sandsynlighedsregning og informationsteori / Calculation of Probability and Information Theory (CPIT/CNS1-1) Omfang: 3 ECTS. Formål: At den studerende opnår en grundlæggende indsigt i centrale informationsteoretiske begreber og forståelse af hvilke muligheder og begrænsninger, der eksisterer for transmission af information i rum og/eller tid. Forudsætninger: Matematik på diplomingeniørniveau. Indhold: Probability Theory - Probability Spaces, Random Variables, Distributions. Entropy - Definition and properties. Data Compression - The Source Coding Theorem, Optimal codes and Huffman coding, Stream codes. Noisy-Channel coding - The Noisy-Channel Coding Theorem, Error correcting codes. Prøve: Intern mundtlig prøve med bestået/ikke bestået. Statistik / Statistics (ST/CNS1-2) Omfang: 1 ECTS. Formål: At introducere den studerende til centrale emner indenfor statisktik.

8 Forudsætninger: Matematik på diplomingeniørniveau og kurset Informationsteori og sandsynlighedsregning. Indhold: Random Variables, Mean, Variance, Distributions, Bayes Law, Parameter estimation (MAP, ML, MMSE). Prøve: Intern mundtlig prøve med bestået/ikke bestået. 9.2 Studieenhedskurser på CNS8 Kryptografiens matematik / Mathematics of Cryptography (MOC/CNS2-1) Omfang: 3 ECTS. Formål: At den studerende opnår indgående forståelse af fundamentale algebraiske teorier og metoder, der anvendes i design af moderne kryptologiske primitiver. Forudsætninger: Matematik på diplomingeniørniveau. Indhold : Elementary Number Theory, Groups, Rings, Fields and Polynomials, Matrix Algebra, Linear Algebra, Quotient space, Abelian Groups, Finite Fields, Prime Numbers. Prøve: Intern mundtlig prøve med bestået/ikke bestået. Kompleksitet og beregnelighed / Complexity and Computabilty (CAC/CNS2-2) Omfang: 3 ECTS. Formål: At den studerende opnår viden om grundlæggende modeller for beregnelighed samt de kendte grænser for, hvad der er teoretisk og praktisk beregneligt. Forudsætninger: God programmeringserfaring. Grundlæggende kendskab til algoritmer og datastrukturer. Indhold: Deterministiske og non-deterministiske Turing maskiner, rekursive funktioner og andre modeller for beregnelighed. Church's Tese. Uafgørbarhed og uafgørbare problemer. Kompleksitetsmodeller. P, NP og NP-fuldstændige problemer. Prøve: Intern mundtlig prøve med bestået/ikke bestået.

9 10. Afgangsprojekt for civilingeniøruddannelsen Projektenheden på semestret CNS10 består i udarbejdelsen af et afgangsprojekt efter den studerendes valg. Tema: Afgangsprojekt / Thesis Omfang: 30 ECTS. Formål: At den studerende på selvstændig måde udfører et projektarbejde omfattende empirisk og/eller teoretisk undersøgelse af en eller flere problemstillinger inden for centrale emner i den valgte specialisering. Projektrapporten skal dokumentere, at den studerende forstår at anvende teorier og metoder på et videnskabeligt niveau. Rapporten skal indeholde et resumé på både dansk og engelsk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse ud fra en helhedsvurdering. Indhold: Emnet skal normalt ligge inden for den valgte specialisering og skal godkendes af studienævnet. Ved godkendelse skal der tages stilling til: om emnet giver mulighed for at arbejde på et tilstrækkeligt højt niveau, om emnet er relevant for det pågældende studieforløb, om projektet kan gennemføres inden for et semesters varighed og om de nødvendige vejledningsmuligheder og øvrige ressourcer er til stede. Prøve: Afgangsprojektet bedømmes ved en ekstern mundtlig prøve baseret på den afleverede projektrapport. Der gives en individuel karakter efter gældende karakterskala. Sprog: Rapportering og prøve foregår på engelsk. 11. Ikrafttrædelse og revision m.v. Studieordningen er vedtaget af E-studienævnet og godkendt af dekanen for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet. Studieordningen træder i kraft den 1. september 2006 og gælder for studerende med start fra og med 1. september Studienævnet kan aflyse forløb hvis der er for få deltagere.