Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder NUMMER 4 OKTOBER ÅRGANG Hippolyte Camille,»Mother and Child in the Garden«

2 Om magt, Guds rige og folkeligt fællesskab Prædiken over Matt. 20,20-28 Af Morten Kvist Da der for år siden blev gjort op med autoriteter af enhver art, da enhver form for ledelse blev miskrediteret, da lighed i alle forhold blev samfundets ideologiske trækkraft, blev der vendt op og ned på mange forhold. Det var som om, vi som kultur begyndte forfra på mange ting og derfor også måtte gøre en del fejltagelser forfra, f.eks. at børn ikke behøvede opdragelse, at forhold mellem mænd og kvinder ikke skal have faste rammer. Faste rammer skabte ulighed, hed det sig, og i skolen var det ulige, at alle børn ikke skulle lære det samme. Lighedsideologien indtog samfundets institutioner, og murbrækkeren var opgøret med autoriterne. Autoriteter er kendetegnet ved, at de har magt i et eller andet omfang, og hos de mest naive lighedsideologer var der også tale om et opgør med selve fænomenet magt. Ingen skulle have magt over andre, i hvert fald ikke før alle var enige, og rundkredspædagogikken som netop magtudøvelse var født. Siden er vi trukket noget i land. Nu er der ledelse overalt, magt er igen efterstræbelsesværdigt, men vi taler stadig meget om lighed. Vi kæmper med den meget uheldige sammenblanding af lighed, enshed og ligeværdighed. Vi har i virkeligheden brug for at skelne mellem de tre, men begrebet lighed har stadig så høj en status, at det sjældent anfægtes; ligheden har ædt de to andre begreber op. Ligheden er blevet overanstrengt, og vi kompenserer med ledelse i metermål på alle niveauer. Vi er på det rene med, at der skal udøves magt, men af hensyn til ligheden, har vi været nødt til at udvikle så mange ledelsesstrategier, at der næsten er tale om en ny ideologi. Alle skal have et lille hjørne at lede. At være leder har høj status, og når alle samtidig skal være lige, må alle have noget at lede. Det har i nogen grad ført os væk fra virkeligheden. Statusøvelser Et sted blandt alle vore lighedsorienterede institutioner ser det dog ud til, at man er forblevet i tæt kontakt med virkeligheden. Det er sjovt nok på teaterskolerne, hvor man måske skulle 2

3 Picasso,»Mother and Son on the Shore«tro, at de netop spillede teater. Vi skal ikke tænke på opbygningen, strukturen eller omgangsformen på disse skoler, men på substansen, på dette at spille teater. Her indgår på et elementært niveau noget, som hedder statusøvelser. To elever skal f.eks. lave en scene, hvor den ene sælger sko, den anden kommer ind i butikken for at købe et par sko. Eleverne laver først en scene, hvor sælgeren har høj status, dernæst én, hvor køberen har det. Det 3

4 »Mary Salome and Zebedee with their Sons James the Greater and John the Evangtlist«giver to meget forskellige stykker teater, som begge lever af, at de afspejler virkeligheden. Det første eleverne skal lære, for at kunne spille teater er at indgå i ulige magtforhold. Der er intet teater uden disse magtforhold, der sker ingenting på scenen, som dermed viser sig at være tættere på virkeligheden end en hvilken som helst ideologi, om den så handler om 4 ledelse eller lighed eller noget helt tredje. Altid magt Teater kan slet ikke laves uden at være meget tæt på virkeligheden og peger derfor på dette helt fundamentale forhold, at vi indgår i magtrelationer hele tiden. Der opstår altid autoritet. Der findes ikke magttomrum, uden de hurtigt fyldes igen. Når to mennesker mødes første gang, vil der være et element af magt tilstede. De må undersøge deres indbyrdes status. Hvem skal bestemme hvad? Hvem fører det største ord? Når to elskende kommer ud af den første forelskelse, vil de skulle bøje viljer, altså føre magtkamp eller hurtigt finde ud af at dele magten. Når vi træder ind på et andet menneskes territorium, hvor småt det end måtte være, skal vi opføre os anderledes end andre steder, og når vi selv modtager andre på eget territorium skal vi vise, hvem der bestemmer, - med små vink, øjenbevægelser og gode ord, velkommen og værsgo at tage et glas; men tag ikke fejl. Det er også udøvelse af magt. Det er normalt ikke noget problem, for i de små sammenhænge anerkender vi det alle, ja vi bliver endda utrygge, hvis der et sted ingen vært er. Ingen har ansvaret, ingen styrer, ingen udøver magt, og så frygter vi, at alt

5 kan ske. Således også i større forhold. Nogen må nødvendigvis udøve magt, men her bliver det naturligvis farligere, fordi det drejer sig om hele samfund og mange menneskers liv og velfærd. En fundamental skade Man kan godt sige, at det er en fundamental skade ved alle menneskelige relationer, at de er så gennemsyrede af magt og kampen om at bestemme. Det er en følge af synden, og ingen undgår at tage del. Ikke engang i de mest oprigtige og smukke menneskelige forhold undgår vi at støde på viljen til magt, ønsket om at bestemme over en anden og fælde dom. Det er måske ikke et brændende ønske, ja man kan endda beskæmmes over gerne at ville bestemme, men man har ikke desto mindre viljen i hjertet. Vi kan finde mange gode forklaringer, at det var nødvendigt at gribe ind, at det var for den andens eget bedste, og det er som regel både rigtigt og oprigtigt, men det er også at udøve magt. En mor og hendes sønner Det er denne virkelighed, vi får råt for usødet i beretningen om Zebedæussønnerne og deres emsige mor, og det første vi skal gøre er at indrømme vores dybe indforståethed med, hvad vi hører. Det er så genkendeligt, som så vi os selv i spejlet og lige meget, hvilken mor vi har. Hun vil bringe sine to sønner, Jakob og Johannes, til magt og ære i det rige, Jesus synes i færd med at oprette. Hun skal bruge hans autoritet. At hun ikke ved, at hun undergraver sin egen sag med sin emsighed, får os til at ryste smilende eller irriteret på hovedet. Hvis hendes sønner ikke kan tale deres egen sag, men må have deres mor til det, er de i hvert fald ikke mænd for at bestride de poster, hun beder om. De viser da også selv, at de er langt fra at være de rette. Da Jesus spørger dem, om de kan drikke det bæger, han skal drikke, om de kan lide og dø i afmagt, svarer de ja uden ringeste anelse om, hvad de siger ja til. De svarer dumt og uvidende, for de har kun magten og æren for øje. De vil sidde tæt på Jesus, som skal beklæde dommersædet i et nyt rige og svinge sceptret, hvor den eneste forskel til alle tidligere riger er, at Jakob og Johannes og de andre disciple er med i inderkredsen. Det er deres egen magt og ære, det handler om. Som medlemmer af inderkredsen vil de altid få ret i deres domme og være sikrede, tror de, og afslører ikke blot uvidenhed om Jesu rige, men også om magtens natur: Jo tættere man er på magtens centrum, jo mere udsat er man også. Der er som bekendt koldt på toppen, og vi har taget den konsekvens, at dér skal et menneske ikke sidde for længe. Det har vi som kultur været længe om at lære, og Zebedæus- 5

6 sønnerne har på dette tidspunkt end ikke fået den første lektion i magtens ABC. Guds rige Man skal formodentligt have gjort visse erfaringer med magtens væsen og begrebet sin egen stilling i forhold hertil, for at kunne forstå, hvad Jesus taler om, og måske endda længes efter det rige, som han vil indstifte i verden, Guds rige, som altid er undervejs. Det bryder frem her og der, uforudsigeligt og uden vi ved af det, snart nede, snart oppe, snart i os, snart i den næste, vi har ved vores side. Guds rige er der, hvor vi ingen magt har, og hvor vi ikke kan udstrække vores magt. Men har vi ikke lige sagt, at et sådant sted ikke findes, at alt, hvad vi gør, er inficeret af vilje til magt? Jo, det har vi, men dette rige skabes, dog ikke af os, men af Gud i os og iblandt os. Hvor vi giver slip uden at tænke, hvor vi opgiver vinding, forsikring, beskyttelse, hvor vi overvældes af taknemmelighed, hvor vores eget hjerte får os til at træde til side for de syge og de sørgende, hvor vi favner de grædende, fordi vi må gøre det, hvor vi - lettede for byrder - lader ånden råde, dér opstår Guds rige. billedet med at tjene.» den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, «. Det er kun, hvor vi er tæt på hinanden, det kan ske. Derfor skal vi selvfølgelig også skabe sammenhænge, hvor vi kan komme tæt på hinanden. Det ved vi i grunden godt. Vi laver møder, golfturneringer, vandreture og hundredevis af aktiviteter og oftest for at give anledning til at kunne komme tæt på hinanden. Og når det sker, når vi f.eks. har talt godt med et andet menneske, når vi selvforglemmende åbner hjertet, følger ofte glæde og taknemmelighed. Lad det da være udtryk for Guds rige med bevidsthed om, at vi ikke selv kan give os, hvad vi har brug for, med bevidsthed om og følelsen af, at vi endog skal være afmægtige, for at få, hvad vi mangler: Glæde og taknemmelighed i det almindelige liv, vi har med hinanden. Alle de steder, hvor der er fejl og mangler, og det er overalt, kommer Jesus mennesker i møde med sin skaberkraft, med sit rige og for at tjene de mangelfulde og afmægtige. Således også Zebedæussønnerne, som han frelser fra dem selv og deres mor. Amen At være tæt på hinanden Ja, men hvor sker det så? Det sker, hvor vi tjener hinanden i daglig forbundenhed. Derfor bruger Jesus 6

7 Tale ved altergangen Nadveren er en rituel udstilling af vores afmagt. Derfor er det rigtigt, at vi knæler, rækker hånden frem og beder om at få, hvad vi har brug for. Denne afmagt skal, ifølge Jesus Kristus, være centrum i vores liv, og Han vil med sin ånd gøre afmagten til centrum, så at glæde og taknemmelighed kan udgå herfra. Det sker med nadveren, som det daglige livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige livs kærlighed, så vi aldrig glemmer afmagten, når vi kæmper for liv og dagligt brød. Amen Allehelgen Allehelgensdag er småt begyndt at ligne en ny helligdag. Mange er opmærksomme på, at Allehelgen officielt bruges som anledning til at mindes de døde, og mange er samtidig blevet inspireret til at indføre nye skikke f.eks. i form af lys på gravene eller at mødes med familien. Allehelgensdag har været fejret siden 800-tallet i den vesterlandske kirke og var egentlig en festdag for de helgener, der ikke havde tilknytning til andre dage. Selvom opgøret med helgendyrkelsen var meget konsekvent med reformationen, overlevede allehelgensdag, men med et andet indhold. Der kunne ikke længere være tale om, at helgener skulle gå i forbøn for de døde. De døde skulle mindes og æres, som dem, der var gået forud for de levende, både i verden og hos Gud. I dag kan der være grund til at gøre opmærksom på, at de døde spiller en rolle i de levendes liv, og at Allehelgen er en god anledning til at finde ud af hvilken. Også i Herning og Gjellerup valgmenigheder yder vi vore døde en særlig opmærksomhed på denne dag. Det sker ved, at navnene på dem, der er døde siden Allehelgen 2013, vil blive læst op. MK 7

8 Støt Massoud i Odense Af Morten Kvist Historien om cand. theol. og migrantpræst Massoud Fouroozandehs plads i folkekirken fortsætter. For ikke længe siden vakte det berettiget opmærksomhed, at hans stilling er blevet omdefineret, så der reelt ikke er plads til ham i den, at han er stødt på modstand fra folk, der skulle samarbejde med ham og fra det kirkelige bureaukrati. Han har et helt anderledes syn på forholdet mellem mission og dialog end flertallet af biskopper og stiftsadministrationer, og han har haft en bemærkelsesværdig succes. Massoud Fouroozandeh har taget den kristne dåbs- og missionsbefaling meget bogstaveligt, og der er for ham ingen tvivl om, hvad befalingen indebærer. Han har som en anden oldkirkelig missionær, og ingen andre i dagens Danmark, været rundt blandt muslimer, hvor de bor og kommer. I flygtningelejre, i centre, på skoler etc. Selv opdraget muslimsk og med udsigt til at skulle tjene islam med sin gode stemme og intellekt, kender han til omvendelsens stenede vej. Han kender fra sin egen krop lovens byrde og ufrihed som 8 Massoud Fouroozandeh, fotograf Malte Kristiansen.

9 Paulus taler om den (især i Galaterbrevet), og han kender til at blive befriet fra samme byrde. Ingen har bedre forudsætninger for at forkynde kristendom for muslimer, som netop lever under shariaens tvang. Ingen ved bedre end Massoud Fouroozandeh, at islam først og fremmest handler om magt. Det er længe siden, vi i Danmark har været nødt til tage missionsbefalingen alvorligt, og samtidig har en masse mennesker brugt tid og kræfter på at gøre op med deres indremissionske baggrund. Den var for stram og hæmmet og havde først og fremmest meget få svar på de mange muligheder og spørgsmål, som det moderne samfund førte med sig i det tyvende århundrede. Nu står vi så pludselig, grundtvigske, missionsfolk, KFUM, FDF, katolikker, højkirkelige og lavkirkelige og måske endda ignoranter og har allesammen brug for ordet mission igen, fordi der er et voksende antal muslimer og andre religiøst orienterede i blandt os. Det er forholdsvis nyt og forvirrende, ja det er svært, hvis man for ikke så længe siden er kommet fri af en eller anden art missionsk omklamring. På grund af vores historie er vi, som folk betragtet, meget sarte på dette punkt. Der har været frigørelse og individualisme på det åndelige program i meget lang tid, indadvendthed og meditative praksisser, søgen og atter søgen. Det er der ingen grund til at tale grimt om, for mennesker har nu engang nødvendige grunde til at gå nye veje. Men det passer ikke så godt med den kristne missionsbefaling, sådan som den er blevet højaktuel igen og på helt nye præmisser. Den moderne relativismes svar på missionsbefalingen og den muslimske konkurrence og aggression er dialog, hvor man i princippet ikke forsøger at omvende nogen, for den ene religion kan være lige så god som den anden, hedder det. Ingen ligger inde med sandheden. Den skal der føres dialog om. Det gælder om at give plads til alle, endda selvom ens modstandere ikke vil give plads til en selv, hvis de fik magt. Det er sandt, at ingen ligger inde med sandheden, men det gør en afgørende forskel, hvorfra man søger den, og hvorhen man retter sit blik for at finde den. Massoud Fouroozandeh har søgt og fundet. Det må mange søgende misunde ham, hvis de ellers er interesseret i at finde noget. Han har et sikkert udgangspunkt for at føre åbenhjertige samtaler med muslimer uden at lægge skjul på, at de skal omvendes. Det er klar tale, og det havde været rart at høre også fra Fyns biskop. Nu vil Massoud Fouroozandeh sammen med andre lave en valgmenighed i Odense, så han kan arbejde frit igen. Vi må håbe det lykkes og give ham al den støtte, vi kan. 9

10 Sensommermødet på Hammerum Friskole Mødet den 6. september var meget vellykket, omend vi fint kunne have været mange flere. Birgitte Arendt fortalte meget dygtigt, levende og engageret om»kejseren af Portugalien«af Selma Lagerlöf. Hun ramte helt præcist den nerve og dybde, der er i bogen, og jeg ved efterfølgende, at nogle af konfirmanderne fortalte til den mor, der ledsagede dem, at det ville de også gerne deltage i næste år. Det er da den bedste reklame, vi kan få, og vi vil fortsat bestræbe os på at hyre gode fortællere til vores fælles sensommermøde og så håbe på, at traditionen efterhånden også lister sig mere ind på både børn og voksne. Vi, der var der, nød det i fulde drag, og samtale og god stemning flød frit under pausen med dikkevarer og sandwich. Karen Marie Holm Morgensang i Hammerum Der afholdes morgensang i Hammerum Kirke den anden onsdag i månederne september, oktober og igen til foråret. Næste gang er onsdag den 12. november kl sammen med konfirmanderne og friskolens børns i indskolingen. Juleafslutning for friskolen og alle interesserede afholdes fredag den 19. december kl Alle er velkomne! KMH og MK 10

11 Kalender: Torsdag den 23. oktober kl : Forfatteraften med Dorthe Nors på Herning Friskole Kom og hør Dorthe Nors fortælle om novellesamlingen»kantslag«og anerkendelsen i USA. Entre: 40, - kr. Alle er velkomne! Onsdag den 29. oktober kl : Aften for konfirmandforældre på Hammerum Friskole Jeg vil fortælle om undervisningen, hvad konfirmanderne skal lære og hvorfor, og om selve konfirmationen. Konfirmanderne deltager ikke denne aften. Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål. Gjellerup Valgmenighed sørger for kaffe og en bid brød. MK Tirsdag den 4. november kl : Svend Erik Nielsen fortæller om besættelsestiden under 2. verdenskrig på Hammerum Friog Efterskole (i foredragssalen) Et foredrag om alt det, man normalt ikke hører om, når der tales om denne tid. En ung mands egne, uudslettelige oplevelser og erfaringer af besættelsen og krigen på nærmeste hold, som fik alvorlige følger for familien. Svend Erik Nielsen har i en længere årrække været fast foredragsholder for afgangsklasser fra Journalisthøjskolen i Århus, og ligeledes har TV2-Østjylland haft klip med fra hans foredrag i udsendelserne om besættelsestiden»de sidste vidner«. Pris for foredrag og kaffe: 50,- kr. Vi ser frem til et godt fremmøde og alle er velkomne. 11

12 Mandag den 17. november kl : Opstart på studiekredsen i litteratur på Herning Friskole Studiekredsen er for alle, der sammen med andre, har lyst til at dele læseoplevelser, begejstring og litterær viden. Studiekredsens første bog bliver: Livet skrevet af Alice Munro - den canadiske forfatter, der i 2013 fik Nobelprisen i litteratur. Er du interesseret i at være medspiller i studiekredsen, der afvikles efter samme koncept som tidligere, så meld dig på: jepsen.laura@gmail.com eller kontakt mig på mobil: Laura Jepsen Søndag den 7. december kl : Familiegudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke Gudstjenesten er lagt an på børn og forældre med fortælling og kendte salmer. Alle er velkomne! Mandag den 8. december kl og kl : Julekoncert i Herning Valgmenighedskirke med MidtVest Pigekor;»Englesang og bjældeklang«entré: 75,- kr. for voksne og 25,- kr. for børn. 12

13 boet i Danmark i 7 år og underviser på Musikskolen i Grindsted og Den Jyske Sangskole i Herning. Der vil efterfølgende være en kop kaffe/the i kirke og våbenhus, hvor vi nu kan rykke os sammen. Entre: Frivillig donation. Torsdag den 11. december kl : Fælles Adventsmøde på Herning Friskole Vi tager adventstiden bogstaveligt. Med sang og fortælling stemmer vi sindet til højtiden. NB! Der kan arrangeres samkørsel til arrangementet. Ring til Karen Marie Holm, mobil, Eftermiddagen arrangeres af Karen Marie Holm, Hans Jørn Hansen, Lis Haubjerg og Morten Kvist. Søndag den 14. december kl : Karolinekoret i Hammerum kirke I år vender traditionen med julekoncert via Karolinekoret tilbage, og vi håber, at mange vil være med ved denne stemningsfulde optakt til julen. Vi skal høre dejlige før-julesange og carols, og selvfølgelig også selv synge med. I år er det med korets nye, polskfødte dirigent: Beata Tobijanska, som er uddannet i Polen. Hun har Torsdag den 18. december kl : Julekoncert i Herning Valgmenighedskirke med Vocal Pleasure Søndag den 4. januar kl : Hellig Tre Kongers aften i Hammerum Aftenen begynder med en kort familievenlig gudstjeneste i Hammerum Kirke, hvorefter vi går over på Hammerum Friskole og fortsætter med sang, leg og konkurrencer. Aftenen er tilrettelagt med henblik på konfirmanderne og deres familier. Aftenen er gratis og alle er velkomne! 13

14 Torsdag den 15., 22. og 29. januar: Litterær torsdag på Hammerum Friskole NB! Litterær torsdag (ikke onsdag som tidligere). Vi læser romanen»f«af den tyske forfatter Daniel Kehlmann, Lindhardt og Ringhof. Aftenerne vil være en blanding af fortælling, oplæsning og fortolkning ved mig, med velkomne afbrydelser fra deltagerne. Alle er velkomme! MK Kalenderen opdateres løbende på Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside H.U.F.H. s Vinterprogram Mandag den 3. november kl på Herning Friskole: Foredrag ved sognepræst ved Hørup Kirke på Als, Agnete Raahauge:»Seksualitet i oldtiden«. Mandag den 1. december kl : Gudstjeneste i Herning valgmenighedskirke ved valgmenighedspræst Morten Kvist. Efter gudstjenesten indbydes alle, traditionen tro, til julebanko og fællessang på Herning Friskole. Mandag den 5. januar kl på Herning Friskole:»Vejen til frihed«. Denne aften rettes blikket mod Sydafrika og mod Nelson Mandela, med efterskoleforstander Svend Primdal, Skals, på talerstolen. Svend Primdal har et stort og indgående kendskab til Sydafrika og har boet dernede i tre år. Mandag den 2. februar kl på Herning Friskole: Journalist og studievært Anne Holst Moulvad vil fortælle om de film, hun har lavet om Herning Kirkes Drengekor og om, hvordan ideer bliver til virkelighed. Mandag den 2. marts kl på Herning Friskole: Foredrag ved valgmenighedspræst Michael Nielsen fra Ryslinge:»Hvad kommer Kirkegaard mig ved?«. 14 Mandag den 13. april kl på Herning Friskole: H.U.F.H. s generalforsamling.

15 Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej Lis Bareuther (næstformand), Nørregade Heine Bøgild (kasserer), Engbjerg 156, Snejbjerg Pia Brændgaard (sekretær), H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Ingrid Hagelskjær (næstformand) Kastanie Allé 12, Per Lambæk (kasserer), Klokkehøj 54, Gjellerup Lena Bøgelund Vestergaard, L.V. Bircks Vej 14, Hammerum Ole B. Hansen, (sekretær) Sønderkær 50, Gjellerup Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Havemand: Carl Agesen, Korsørvej Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Redaktionen Morten Kvist (ansh.) Karen Marie Holm Laura Jepsen Karna Søgaard Lis Bareuther hgv@post.tele.dk karenmarie@holm.mail.dk jepsen.laura@gmail.com karna.soegaard@gmail.com lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk 15

16 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr Gudstjenester Herning: Hammerum: 19. oktober kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye 26. oktober kl kl november kl Allehelgen kl Allehelgen Kirkefrokost 9. november kl kl november kl kl november kl kl november kl kl december kl (Se kalender) 7. december kl familiegudstj. Fælles med Herning 14. december kl kl december kl Juleafslutning med friskolen 21. december kl kl Juleaften kl kl Juledag kl kl juledag kl Fælles med Herning Nytårsdag kl Fælles med Herning 4. jan. Hellig tre konger Fælles med Hammerum kl (Se kalender) NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenestene forbliver uændrede året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK Se endvidere: Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.