Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i klinisk ernæring. Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 4.8. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 13. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 11. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient. i klinisk ernæring Master of Science (MSc) in Clinical Nutrition Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 5430 AUDD Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme på 25 studerende. Styrelsen bemærker, at ACE Denmark har gennemgået udvælgelseskriterierne. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for levnedsmiddelvidenskab. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelse giver adgang til kandidatuddannelsen i klinisk ernæring: - bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring samt bestået prøve i kurset Sygdomslære og farmakologi 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Andre naturvidenskabelige bacheloruddannelser kan også give adgang iht. følgende adgangskrav: Minimum 120 ECTS inden for naturvidenskab, heraf 7,5 ECTS biokemi (inkl. øvelser) 7,5 ECTS fysiologi 7,5 ECTS statistik 7,5 ECTS sygdomslære og/eller farmakologi Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Juridiske opmærksomhedspunkter Der gøres opmærksom på, at uddannelsen udbydes på dansk, men der undervises på engelsk i første semester. De studerende eksamineres på engelsk og er ikke blevet oplyst om, at de kan eksamineres på dansk, jf. eksamensbekendtgørelsens 6, stk. 1. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Styrelsen har noteret sig, at universitetet, i høringssvar af 14. maj 2012, har tilkendegivet, at de fremover vil sikre dette. Styrelsen skal gøre opmærksom på, at det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 3, nr. 2, at der skal være valgfag på mindst 10 ECTS-point på en kandidatuddannelse. ACE Denmark har i indstillingsbrevet oplyst, at uddannelsen ikke er i overensstemmelse med dette. Styrelsen skal henstille til, at uddannelsen bliver bragt i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelse i uddannelsesbekendtgørelsen. Styrelsen gør opmærksom på, at der den 1. september 2012 træder en ny bekendtgørelse i kraft om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), jf. 60 i bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni I medfør af den nye bekendtgørelses 3 og 4 kan en prøve nu afholdes som en gruppeprøve. Der skal fortsat foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. bekendtgørelsens 4, stk. 1, 3. pkt.. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter.

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Kandidatuddannelse i klinisk ernæring Københavns Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i klinisk ernæring består af: Kernefaglig ekspert Kirsten Bjørklund Holven, Universitetet i Oslo, Avdeling for Ernæringsvitenskap, Institut for medisinske basalfag, professor i klinisk ernæring kernefaglig ekspert Kirsten B. Holven er uddannet ernæringsfysiolog fra Universitetet i Oslo og har doktorgrad i human ernæring fra samme sted. Hun er ansvarlig for organiseringen av undervisningen i klinisk ernæring på bachelor niveau på studiet i klinisk ernæring ved Universitetet i Oslo. Forskning i nye risikofaktorer for hjerte- og karsygdomme og hvordan komponenter i kosten og næringsstoffer kan påvirke disse. Aftagerrepræsentant Ole Hamberg, ledende overlæge på Gentofte Hospital, ekspert i klinisk ernæring, leversygdomme samt indretningen af behandlingssystemer ved langvarige, kroniske sygdomsforløb aftagerrepræsentant. Ole Hamberg, ledende overlæge dr. med, Medicinsk afdeling F Gentofte Hospital Speciallæge i Hepatologi og medicinsk gastroenterologi og intern medicin Forskning indenfor kvælstofomsætning hos patienter med skrumpeleversygdom og klinisk ernæring. Studerende Mie Hviid Simonsen, studerer på kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og næstformand i studienævnet studerenterepræsentant. Mie Hviid Simonsen, studerer på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og er studievejleder for medicinske og sundhedsfaglige uddannelser. Tidligere næstformand i studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt og studenterrepræsentant i studierådet for det naturvidenskabelige fakultetet ved Aalborg Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 6. marts modtaget supplerende dokumentation ang. VIP/DVIP- og Stud/VIP-tal. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 2. marts 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april

10 Høringssvar modtaget 14. maj 2012 Sagsbehandling afsluttet 22. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger 6

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet der ikke er givet eksempler på anvendelsen af dialogen med aftagerpaneler eller aftagere i sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet der ikke er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau på uddannelsens første semester, der undervises og eksamineres på engelsk på trods af at det ikke er en del af adgangskravene. Uddannelsens struktur giver ikke i tilstrækkelig grad de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet og de studerende understøttes ikke i tilstrækkelig grad i arbejdet med at planlægge udlandsophold. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet uddannelsen kun i nogen grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringspraksisser. Således oplyses de ikke om, at de har retskrav på at tage eksaminer på dansk på uddannelsens første semester, og det konstateres videre, at der gennemføres gruppeeksaminer, på trods af at det ikke er i overensstemmelse med de gældende uddannelsesregler. Desuden sker der ikke systematisk uddannelse/koordinering af de kliniske diætister, der fungerer som vejledere på kurset Klinisk praksis inkl. stresskommunikation. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Det vurderes at antallet af problemer er begrænset, og at de ikke er forbundne. Problemerne afgrænser sig til en manglende anvendelse af dialog med aftagere for kriterium 1, men det vurderes, at der er ikke væsentlig kritik i dimittendundersøgelsen, der indikerer, at der er alvorlige problemer på uddannelsen. Kritikken går således alene på den manglende dokumentation for anvendelse af dialogen. For kriterium 4 er kritikken rettet mod, at der ikke i tilstrækkelig grad vurderes at være sammenhæng mellem adgangsgrundlag og det faglige niveau på uddannelsens 1. semester grundet den engelsksprogede undervisning og eksamen på trods af at engelsk ikke er en del af adgangskravene. Universitetet har i høringssvaret imidlertid tilkendegivet, at adgangskravene ændres fra 2014 og ligeledes, og at de studerende fremover oplyses om deres mulighed for at tage eksaminer på dansk. Dertil kommer, at det ikke vurderes at de manglende engelskkundskaber i sig selv betyder, at de studerende vil kunne opnå niveauet i kompetenceprofilen. Endelig er der en kritik af, at uddannelsen kun i nogen grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringspraksisser, idet de studerende ikke oplyses om, at de har retskrav på at tage eksaminer på dansk på uddannelsens første semester, og at der gennemføres gruppeeksaminer, på trods af at det ikke er i overensstemmelse med de gældende uddannelsesregler. Universitetet har i høringssvaret tilkendegivet, at disse forhold vil blive rettet snarest. Der endelig en kritik af den manglende systematiske uddannelse af de kliniske diætister på hospitalerne, der fungerer som vejledere på kurset Klinisk praksis inkl. Stresskommunikation, og at ledelsen ikke for nuværende sikrer sig en 7

12 systematisk viden om dimittendernes udbytte af fagelementet Klinisk praksis inkl. stresskommunikation, idet universitetet ikke gennemfører systematiske evalueringer af forløbet fra de studerendes side. Heraf vurderes sidstnævnte problem at være det mest alvorlige. 8

13 Juridiske opmærksomhedspunkter Der gøres opmærksom på, at de studerende ikke har engelsk som en del af adgangsgrundlaget og at 30 ECTS (1. semester) af uddannelsen undervises og eksamineres på engelsk. Det videre fremgik af besøget på universitetet, at de studerende ikke oplyses om, at de har retskrav på at tage eksaminer på dansk jf. eksamensbekendtgørelsen 6. Der gøres videre opmærksom på, at der gennemføres gruppeeksamen i faget Experimental Nutrition Physiology, hvilket fortsat er i strid med eksamensbekendtgørelsens 3. Således fremgik det på besøget, at de studerende skriver en opgave i en gruppe, hvor det ikke fremgår, hvilke afsnit den enkelte studerende har været ansvarlig for. Det fremgik videre, at de studerende eksamineres som gruppe på baggrund af opgaven, og altså ikke individuelt jf. stk. 5. I bekendtgørelsens 3 fremgår det, at: Stk. 2. Prøverne skal tilrettelægges som individuelle prøver, jf. dog stk. 6. Stk. 3. Ved individuelle prøver forstås: 1) Eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, jf. dog stk. 5. 2) Der skal foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Stk. 4. Der kan kun gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. Stk. 5. Hvis der ikke gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig eller anden prøve af den enkelte studerende, jf. 4, stk. 2. Endelig bemærkes det at det ikke sikres, at der minimum er 10 ECTS valgfag på uddannelsen, idet de studerende kan bruge de valgfri point (15 ECTS) til at øge størrelsen af specialet fra 30 til 45 ECTS-point, jf. studieordningen, s. 35 ud 269. I høringssvaret af 14. maj 2012 skriver universitetet følgende: Vi vil straks varsle en skærpelse af adgangskravene, således at ansøgere fra og med år 2014 skal have bestået engelsk på minimum B-niveau for at blive optaget på uddannelsen. Vi vil herudover gøre de studerende opmærksomme på muligheden for at tage eksaminerne på dansk. Hvad angår gruppeeksamen anfører universitetet, at eksamensformen er ændret til studieåret , således at den individuelle eksamination af de studerende sikres jf. Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år

14 Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden Beskrive næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktioner generelt og i forhold til ændringer i ernæringsfysiologien ved sygdom Referere sammenhængen mellem ernæringsterapi og sygdomsforløb Reformulere og reflektere over forskellige befolkningsgruppers kostvaner i Danmark herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus Beskrive næringsstoffers effekter på kroppens funktioner under forskellige patofysiologiske omstændigheder Beskrive forskellige patientgruppers kostvaner i Danmark herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus Referere årsagerne til nedsat kostindtag hos syge og sammenhængene mellem underernæring og sygdomsforløb Udvise overblik over og reformulere videnskabelige teorier, metoder og forskningsresultater inden for klinisk ernæring Reflektere over videnskabelige sandhedskriterier Diskutere etiske og videnskabelige problemstillinger, herunder forsøg på mennesker Færdigheder Anvende gængse ernæringsvidenskabelige målemetoder til vurdering af ernæringsstatus Anvende ernæringsvidenskabelige, evidensbaserede principper i gennemførelse af udredningsarbejde Vurdere centrale metoder inden for klinisk ernæring med hensyn til validitet, reliabilitet og anvendelighed Anvende de mest almindelige statistiske analysemetoder indenfor klinisk forskning Planlægge, indsamle og vurdere kostdata i forhold til givne mål Analysere og vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og metoder i forhold til specifikke ernæringsrelaterede problemstillinger ved sygdom Demonstrere og anvende adfærdsterapeutiske principper ved vejledning af syge Beregne ernæringsbehov ved forskellige grader af sygdom og finde metoder til at gennemføre ernæringsbehandlingen Kommunikere faglige problemstillinger og løsninger klart og nuanceret, såvel skriftligt som mundtligt, til fagfæller såvel som ikke-specialister, herunder sundheds- og sygehusmyndigheder Vurdere og være kildekritisk overfor videnskabelig litteratur inden for fagområdet Vælge og anvende passende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser Kompetencer Igangsætte og styre behandlingsindsatser, herunder indikation for behandling, fastlægge indsatsniveauer, udvælge virkemidler og planlægge evalueringer Følge og tage stilling til de mange og undertiden modsatrettede hensyn i relation til sygdom og ernæring Overskue de internationale, nationale og lokale aktører interesser og muligheder i forhold til ernæringsrelateret sygdomsbehandling Varetage rådgivning, vejledning, administration og ledelse inden for ernæringsrelateret sygdomsbehandling, herunder patientbehandling Varetage, vejlede og rådgive om kvalitetsmåling og- udvikling indenfor ernæringsområdet Varetage undervisning og indgå i forskning på et højt videnskabeligt niveau inden for klinisk ernæring 11

16 Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde Arbejde selvstændigt Selvstændigt bedømme og strukturere egne læringsprocesser og tage ansvar for egen faglig udvikling med henblik på livslang læring (Studieordningen) 12

17 Kandidatuddannelsens struktur År 1 Blok 1 Nutrition Physiology (7,5 ECTS) Experimental Nutrition Physiology (7,5 ECTS) Blok 2 Nutrition Related Diseases (7,5 ECTS) Evidence, Diet and Health (7,5 ECTS) Blok 3 Blok 4 Sygdomslære, ernæringsfysiologi ved sygdom og ernæringsterapi (15 ECTS) Tema: Evidensvurdering, kvalitetssikring og ledelse (15 ECTS) År 2 Blok 1 Klinisk praksis inkl. stresskommunikation* (15 ECTS) Blok 2 Valgfag (15 ECTS) Blok 3 Speciale** (30 eller 45 point) Blok 4 (Studieordningen) 13

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at KU-LIFE har fire aftagerpaneler, hvoraf Aftagerpanel for fødevarer og ernæring er rådgivende instans for bl.a. kandidatuddannelsen i klinisk ernæring og fungerer som forum for systematisk dialog med dem, der ansætter fakultetets færdiguddannede og/eller benytter fakultetets tilbud om efter- og videreuddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 1). Aftagerpanelet har siden oprettelsen i 2008 afholdt fire møder det sidste afholdt i oktober 2011 og består af repræsentanter fra både offentlige og private organisationer og virksomheder, herunder Landbrug & Fødevarer, Fødevarestyrelsen, DI Fødevarer, Danisco og Novozymes. Det blev oplyst på besøget, at både institut- og studieledere har været involveret i udvælgelsen af medlemmerne. KU anfører i dokumentationsrapporten, at der ikke har været diskuteret specifikke emner med relevans for kandidatuddannelsen i klinisk ernæring, men at aftagerpanelets medlemmer har anbefalet en fortsat tæt dialog med professionshøjskolerne, der er primære leverandører af studerende til uddannelsen. På besøget fremgik det, at fakultetsledelsen løbende er i dialog med aftagerpanelet mellem møderne. Bl.a. blev der givet et eksempel på, at aftagerpanelet havde diskuteret en folder dimittenderne fik udleveret omkring deres kompetencer og kom med konkrete ideer til denne. Ledelsen kunne dog ikke give konkrete eksempler på anvendelse af dialogen med aftagerpanelet i forhold til en løbende sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der har været afholdt en række møder med fire professionshøjskoler omkring de krav som deres studerende vil blive mødt med på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring. Ledelsen fortalte på besøget, at der på baggrund af den dialog er opstillet specifikke krav til professionsbachelorer og at professionshøjskolerne har skærpet pensum- og tilvalgsmuligheder for at sikre sammenhængen mellem professionsbachelorernes adgangsgrundlag og det faglige niveau på uddannelsen, jf. også kriterium 4. Det anføres endeligt, at der er et forskningssamarbejde mellem Institut for Human Ernæring og en række hospitalsafdelinger i Københavnsområdet, i Odense og i Aalborg. Dette har ifølge dokumentationsrapporten medført, at der på flere af disse afdelinger i dag er ansat cand.scient. er i klinisk ernæring, og dermed åbnet for yderligere samarbejde. Der nævnes som eksempel, at de studerende på kurset Klinisk praksis inkl. stresskommunikation og i kandidatspecialet har vejledere fra disse hospitalsafdelinger. Det fremgår dog ikke om dialogen er systematisk og hvordan denne dialog tilgår uddannelsens ledelse i forhold til at kunne sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderede inden høringen, at der er en løbende og systematisk dialog med aftagerpanelet. Men panelet konstaterer imidlertid, at aftagerpanelet ikke har drøftet uddannelsen specifikt og vurderer, at der ikke er eksempler på anvendelsen af dialogen. Panelet vurderer videre, at det ikke fremgår om dialogen med hospitalsafdelinger er systematisk og desuden vurderes det at være uklart, om denne dialog tilgår ledelsen. Det er i forlængelse heraf vurderingen, at dialogen med professionshøjskolerne ikke kan karakteriseres som aftagerdialog, idet det omhandler adgangsniveauet for professionsbachelordimittender i relation til optag på kandidatuddannelsen. 14

19 Universitetet har ikke forholdt sig til ovenstående kritik i høringssvaret af 14. maj 2012 og vurderingerne fastholdes derfor. Dialog med dimittender Det fremgår af dokumentationsrapporten, at KU-LIFE i foråret 2010 gennemførte en dimittendundersøgelse for kandidatuddannelsen i klinisk ernæring, som vil blive gentaget hver fjerde år. I alt 28 personer fra perioden svarende til 58 % af alle dimittender fra uddannelsen i samme periode deltog i undersøgelsen med en ligelig fordeling på tværs af årgangene. Hovedparten af de studerende gav udtryk for, at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har rustet dem til deres arbejdsliv (Bilag 1.4.: Dimittendundersøgelse). Det fremgår endvidere, at der i 2008 og i 2010 er blevet afholdt en kandidatdag, som gentages hvert andet år. På kandidatdagen i 2008 blev der udleveret en kandidatundersøgelse til deltagerne, som omfattede kandidater fra både klinisk- og human ernæring. Det fremgår af undersøgelsen, at de studerende fra klinisk ernæring havde en række specifikke forslag til kurser, de følte manglede på uddannelsen i forhold til deres senere arbejdsliv inden for metode og statistik, projektledelse og klinisk diætetik. De efterspurgte desuden generelt bedre muligheder for at tage valgfag på andre uddannelser (Bilag 1.6.: IHE s kandidatundersøgelse). Undersøgelsen resultater er efterfølgende blevet diskuteret blandt uddannelsens undervisere, og det fremgik på besøget, at man på baggrund af dels dimittendundersøgelsen og kandidatdagene har opgraderet statistik i nogle af kurserne, og at man netop har ansat en underviser i statistik. Endeligt anføres det, at der gennem den mere uformelle og personlige kontakt mellem studerende og undervisere, er blevet påpeget overlap i enkelte kurser, som der efterfølgende er blevet fulgt op på. Det nævnes desuden, at dialogen med dimittender har afklaret et behov for et specifik kursus inden for ernæringsterapi, der vil blive udbudt fra Det er samlet akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Det fremgår af ledighedstallene, at ledigheden i 2008 og i 2009 var højere end gennemsnittet på det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan som i begge år var på 1 %. Således var der i 2008, ud af i alt 11 dimittender, en ledighed på 18 % (svarende til 2 ledige), mens ledigheden i 2009 ud af 12 dimittender var på 15 % (svarende til 2 personer). KU anfører i dokumentationsrapporten, at de dog ikke anser ledighedsprocenten for kritisk, eftersom populationen er ganske lille, og ændringer i beskæftigelsessituationen for kun ganske få dimittender således har voldsom indflydelse på ledighedsprocenten. (Dokumentationsrapport, 7). Akkrediteringspanelet anerkender, at den samlede population er meget lille, og at de to ledige dimittender i henholdsvis 2008 og 2009 ikke i sig selv vurderes at være kritisk. Relevant beskæftigelse Dimittendundersøgelsen, der blev gennemført i 2011, fremgår det, at dimittender fra kandidatuddannelsen i klinisk ernæring primært finder job inden for sundhedsområdet (63 %), medicinalområdet (16 %) og fødevareområdet (11 %), og det vurderes, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet der ikke er dokumenteret om dialogen med aftagerpaneler eller aftagere anvendes til at sikre og udvikle uddannelsens 15

20 kvalitet og relevans. Der er en løbende dialog med uddannelsens dimittender og dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Ledigheden i procent er over hovedområdet på landsplan, men det bemærkes i den forbindelse, at den samlede population er meget lille og at det derfor ikke vurderes at være kritisk. Endeligt vurderes det, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport: s. 1 Bilag 1.2.: Dagsorden for møde med UC 16

21 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det fremgår af dokumentationsrapporten, at KU-LIFE har defineret syv spidskompetencer, hvoraf Fødevarer, ernæring og sundhed er et af dem og direkte relateret til blandt andet kandidatuddannelsen i klinisk ernæring. Ligeledes understøttes kandidatuddannelsen i klinisk ernæring af elitemiljøet inden for Fedme appetit og energimetabolisme samt de spirende elitemiljøer inden for Metabolomics og bioaktive stoffer og Tidlig ernæring og vækst (...) Centre, som er relevante i forhold til kandidatuddannelsen i klinisk ernæring er bl.a. UNIK Food, Fitness and Pharma, SHARE - Synergy in Human and Animal Research og OPUS - Optimal trivsel, udvikling og sundhed gennem Ny Nordisk Hverdagsmad. (Dokumentationsrapport, s. 8). Universitetet fremhæver følgende faggrupper, der leverer undervisning til uddannelsen: Faggruppe Børneernæring og international ernæring, hvis forskningsprojekter fokuserer på effekten af spædbørns og børns ernæring på vækst, udvikling og senere sundhed i industrialiserede lande samt ulande. Faggruppen leverer undervisning til kurserne Nutrition Physiology, Nutrition Related Diseases samt på de valgfrie kurser Nutrition, Growth and Development og International Nutrition and Health (Dokumentationsrapport, s.8f). Faggruppen Forebyggelse og behandling af overvægt appetit og energimetabolisme forsker i hvordan kost, fødevarer, bioaktive stoffer, farmaceutiske produkter samt fysisk aktivitet og en række andre livsstilsfaktorer som eksempelvis søvnmangel og stress kan relateres til og anvendes til forebyggelse og behandling af fedme og relaterede livsstilssygdomme. Faggruppen leverer undervisning til kurserne Nutrition Physiology, Experimental Nutrition Physiology, Evidence, Diet and Health og Nutrition Related Diseases (Dokumentationsrapport, s. 9). Faggruppen Bioaktive fødevarer og sundhed forsker i mikronæringsstoffer, essentielle fedtsyrer, fibre, bioaktive stoffer, mælk, fisk, frugt og grønt, ernæring på cellulært niveau, absorption og omsætning af næringsstoffer og metabolomics, og lever undervisning til kurserne Nutrition Physiology, Experimental Nutrition Physiology, Evidence, Diet and Health samt på det valgfri kursus Bioactive Components and Health (Dokumentationsrapport, s. 9). Endelig er der faggruppen Klinisk og eksperimentel ernæring, der forsker i ernæringsscreening af patienter på danske hospitaler og ernæringsinterventioner på indlagte patienter samt eksperimentelle modeller for udvalgte humane sygdomme med anvendelse af dyr (grise) samt vævs- og cellekulturer. Faggruppen leverer undervisning til kurserne Nutrition Physiology, Experimental Nutrition Physiology, Nutrition Related Diseases, Sygdomslære, ernæringsfysiologi ved sygdom og ernæringsterapi, Evidensvurdering, kvalitetssikring og ledelse samt Klinisk praksis inkl. stresskommunikation (Dokumentationsrapport, s. 9). På besøget fremhævede ledelsen, at den kommende fusionering med institut for idræt vil styrke forskningsmiljøet bag uddannelsen yderligere. 17

22 Den fulde oversigt over sammenhængen mellem kurser og forskningsmiljøer fremgår af bilag 2.2. og akkrediteringspanelet vurderer samlet, at de kursusansvarlige forsker inden for områder, som er relevante for uddannelsen. Panelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Der er ifølge dokumentationsrapporten et veletableret samarbejde med hovedstadsområdets sygehuse, især samarbejdet med Rigshospitalet. Desuden fremgår det, at flere af instituttets fremtrædende lægefaglige undervisere og vejledere er ansat i delestillinger eller på anden vis tilknyttet hospitaler i hovedstadsområdet. Ifølge KU er disse faste tilknytninger afgørende for kandidatuddannelsen i klinisk ernæring og giver mulighed for specialeforløb samt et kontinuerligt forskningssamarbejde og dermed markedsføring af kandidaterne (Dokumentationsrapport, s. 9f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Ifølge dokumentationsrapporten tilrettelægges kandidatuddannelsen i klinisk ernæring af studieleder Susanne Gjedsted Bügel i tæt samarbejde med lektor Jens Rikardt Andersen, undervisningsudvalget på Institut for Human Ernæring (IHE) og dennes formand professor Henrik Friis samt uddannelsens kursusansvarlige, især lektor Stine Bering Brandt, lektor Lotte Lauritzen og lektor Christian Mølgaard (Dokumentationsrapport, s. 10). CV er for de primære tilrettelæggere af uddannelsen er vedlagt dokumentationsrapporten, og akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen (Bilag 2.4: CV er) VIP/DVIP-ratio Det fremgår af dokumentationsrapporten, at en estimeret forberedelsestid på 2,5 time pr. undervisningstime er benyttet i udregningen af ViP/DViP-ratioen. Der er taget udgangspunkt i uddannelsens obligatoriske kurser. 2007/ / /10 Institut ViP (ÅV) DViP (ÅV) Antal ViP Antal DViP ViP (ÅV) DViP (ÅV) Antal ViP Antal DViP ViP (ÅV) DViP (ÅV) Antal ViP Antal DViP Institut for Human Ernæring 4,70 0, ,70 0, ,75 0, I alt 4,70 0, ,70 0, ,75 0, ViP/DViP-ratio (ÅV) ViP/DViP-ratio (ÅV), det 7,22 6,88 6,80 naturvidenskabelige hovedområde ViP/DViP-ratio (antal) 1,44 1,44 1,89 Antal studerende Stud/ViP-ratio (antal) 1,11 1,31 1,47 STÅ 24,80 25,50 28,60 18

23 Stud/ViP-ratio (ÅV) 5,28 5,43 6,02 (Supplerende dokumentation af 6. marts 2012) Det fremgår af tabellen, at ViP/DViP-ratioen i årsværk på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring er væsentligt højere end på det naturvidenskabelige område, og dette skyldes ifølge universitetet, at de studerende primært undervises af ViP er fra IHE. Den ganske lille andel af DViP-årsværk består af eksterne gæsteforelæsere, primært speciallæger, som typisk giver enkeltstående forelæsninger af kort varighed. Det fremgår også af ovenstående, at antallet af DViP er, der underviser på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring, er ret højt. Årsagen til dette er, at flere af kurserne på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring benytter mange forskellige eksperter til at give en enkelt eller to forelæsninger. Så nok er der mange forskellige eksterne undervisere, men de underviser hver især kun ganske få timer. (Dokumentationsrapport, s. 12f). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Det fremgår ligeledes af ovenstående tabel, at stud/vip-ratioen i perioden er lav, og de studerende gav på besøget udtryk for, at de havde en tæt kontakt til forskningsmiljøet bag uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Forskningsaktiviteten for Institut for Human Ernæring, hvor kandidatuddannelsen i klinisk ernæring er forankret, fremgår af nedenstående tabel og viser antal peer-review artikler i niveau 1 og 2 tidsskrifter inden for årene Der er i alt ansat 82 VIP er ansat på instituttet. (Dokumentationsrapport, s. 14f) Akkrediteringspanelet vurderer, på baggrund af antallet af forskningspublikationer og en gennemgang af undervisernes CV er, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.2.: ViP ernes forskningsområder Bilag 2.3.: Forskningssamarbejde med praksisfeltet Bilag 2.4: CV er Supplerende dokumentation af 6. marts

24 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), og giver ret til den danske betegnelse cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i klinisk ernæring og den engelske betegnelse Master of Science (MSc) in Clinical Nutrition (Dokumentationsrapport, s. 15). Ifølge dokumentationsrapporten bygger kandidatuddannelsen i klinisk ernæring videre på det ernæringsog/eller fødevarerelaterede fundament i de adgangsgivende bacheloruddannelser. Der er lagt vægt på en grundlæggende forståelse af næringsstoffernes omsætning, sygdomslære og ernæringsfysiologi ved sygdom, udarbejdelse af ernærings- og kostplaner for syge, kommunikation og adfærdsterapi, evidenskriterier i klinisk ernæring, kvalitetssikring og ledelse, kostvaner og madkultur. (Dokumentationsrapport, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i bilag 3.1. opgjort sammenhængen mellem typebeskrivelsen for kandidatuddannelser i Kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil, hvilket fremgår nedenfor: Kvalifikationsrammen Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for Uddannelsens kompetenceprofil Beskrive næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktioner generelt og i forhold til ændringer i ernæringsfysiologien ved sygdom Beskrive næringsstoffers effekter på kroppens funktioner under forskellige patofysiologiske omstændigheder Beskrive forskellige patient-gruppers kostvaner i Danmark herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus Reformulere og reflektere over forskellige befolkningsgruppers kostvaner i Danmark herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus Udvise overblik over og reformulere videnskabelige teorier, metoder og forskningsresultater inden for klinisk ernæring Referere sammenhængen mellem ernæringsterapi og sygdomsforløb Referere årsagerne til nedsat kostindtag hos syge og sammenhængene mellem underernæring og sygdomsforløb Reflektere over videnskabelige sandhedskriterier Diskutere etiske og videnskabelige problemstillinger, herunder forsøg på mennesker Igangsætte og styre behandlingsindsatser, herunder indikation for behandling, fastlægge indsatsniveauer, udvælge virkemidler og planlægge evalueringer Overskue de internationale, nationale og lokale aktører interes- 20

25 fagområdet/erne. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets bilag 3.1.). ser og gennemførelse af udredningsarbejde Anvende de mest almindelige statistiske analysemetoder inden for klinisk forskning Demonstrere og anvende adfærdsterapeutiske principper ved vejledning af syge Planlægge, indsamle og vurdere kostdata i forhold til givne mål Vurdere centrale metoder inden for klinisk ernæring med hensyn til validitet, reliabilitet og anvendelighed Analysere og vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og metoder i forhold til specifikke ernæringsrelaterede problemstillinger ved sygdom Beregne ernæringsbehov ved forskellige grader af sygdom og finde metoder til at gennemføre ernæringsbehandlingen Kommunikere faglige problemstillinger og løsninger klart og nuanceret, såvel skriftligt som mundtligt, til fagfæller såvel som ikke-specialister, herunder sundheds- og sygehusmyndigheder Vurdere og være kildekritisk over for videnskabelig litteratur inden for fagområdet Vælge og anvende passende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser Igangsætte og styre behandlingsindsatser, herunder indikation for behandling, fastlægge indsatsniveauer, udvælge virkemidler og planlægge evalueringer Overskue de internationale, nationale og lokale aktører interesser og varetage undervisning og indgå i forskning på et højt videnskabeligt niveau inden for klinisk ernæring Varetage rådgivning, vejledning, administration og ledelse inden for ernæringsrelateret sygdomsbehandling, herunder patientbehandling Varetage, vejlede og rådgive om kvalitetsmåling og -udvikling inden for ernæringsområdet Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde Arbejde selvstændigt Selvstændigt bedømme og strukturere egne læringsprocesser og tage ansvar for egen faglig udvikling med henblik på livslang læring Det er akkrediteringspanelets vurdering, at beskrivelsen af færdigheder og kompetencer lever op til Kvalifikationsrammen. Det bemærkes dog, at vidensniveauet i Kvalifikationsrammen primært genfindes i kompetenceprofilens færdigheds- og kompetencebeskrivelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.1.: Kvalifikationsramme og kompetenceprofil 21

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det fremgår af dokumentationsrapporten, at kandidatuddannelsen i klinisk ernæring er målrettet som overbygningsuddannelse for kliniske diætister, og at der derfor optages studerende med speciale i klinisk diætetik fra University Colleges direkte på uddannelsen, såfremt de har fulgt de krævede naturvidenskabelige fag. Derudover fremgår det, at studerende med en bacheloruddannelse i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring, ved at tage valgfaget Sygdomslære og farmakolog fra KU-LIFE, også kan kvalificere sig direkte til optagelse på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring (Dokumentationsrapport, s. 16). På besøget oplyste ledelsen, at omkring 2/3 af uddannelsens studerende kommer med en professionsbachelor, mens den sidste 1/3 har en akademisk bachelor bl.a. fra fødevarevidenskab på KU. Af studieordningen fremgår det, at andre bachelorer fra Københavns Universitet og andre danske eller internationale universiteter skal opfylde nedenstående adgangskrav for at være kvalificeret til optagelse på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring: Minimum 120 ECTS inden for naturvidenskab, heraf 7,5 ECTS biokemi (inkl. øvelser) f.eks LIFEs kursus Biokemi 1 7,5 ECTS fysiologi f.eks KU-Science kurset Menneskets fysiologi 7,5 ECTS statistik f.eks LIFEs kursus Statistisk dataanalyse 1 7,5 ECTS Sygdomslære og/eller farmakologi svarende til LIFEs kursus Sygdomslære og farmakologi Det anføres i dokumentationsrapporten, at der er en vis forskel på studerende, som kommer med en universitetsbacheloruddannelse og en professionsbacheloruddannelse, idet bachelorerne fra universiteterne har godt kendskab til videnskabelig metode og biokemi, mens professionsbachelorerne har et godt kendskab til ernæring, de sociologiske metoder og forholdene på hospitaler. Den første blok på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring bygger videre på de kompetencer, som man har opnået på de adgangsgivende uddannelser, og giver samtidig et bedre fælles grundlag for studerende, der kommer med forskellig baggrund. Kurserne Nutrition Physiology og Experimental Nutrition Physiology (jf. bilag 4.1) danner grundlag for, at studerende med en universitetsbacheloruddannelse oven i deres kendskab til biokemi får indgående kendskab til den basale ernæring, mens studerende med en professionsbacheloruddannelse får sat den biokemiske baggrund på plads i forhold til deres kendskab til ernæring. (Dokumentationsrapport, s. 16). På besøget gentog ledelsen, at professionsbachelorer generelt er stærkere i forhold til det sociologiske fagområde, og de akademiske bachelorer stærkere i forhold til videnskabsteori, metode og statistik. Underviserne gav udtryk for, at det primært er under opstarten, hvor der kan opleves en forskel på de to grupper studerende, og at der tages hensyn til det i undervisningen. Senere i uddannelsen opleves forskellen ikke så stor. Nogle af de studerende gav udtryk for, at man som akademisk bachelor kan opleve at noget af det faglige stof på uddannelsens 1. semester er en gentagelse, men de oplevede, at de studerende opnåede samme faglige niveau efter det grundlæggende forløb. På besøget fremgik det, at de grundlæggende kurser på uddannelsens 1. semester tages sammen med studerende på de engelsksprogede kandidatuddannelser i human ernæring og gastronomi og sundhed. Disse kurser 22

27 både undervises og eksamineres på engelsk på trods af, at der ikke stilles krav til engelskkundskaber i adgangsgrundlaget for de studerende på klinisk ernæring. Ledelsen tilkendegav, at det sproget kan være en udfordring i forhold til at tilegne sig det faglige stof, og de studerende fortalte, at de oplevede springet fra dansk til engelskundervisning som en udfordring. Underviserne oplevede ligeledes, at de studerende løfter sig væsentligt i forhold til engagement og diskussionslyst, når undervisningen starter op på dansk på uddannelsens 2. semester. Det er panelets vurdering, at det faktum at undervisningen og eksaminationen på uddannelsens 1. semester er på engelsk betyder, at de studerende ikke har optimale forhold for at tilegne sig det faglige stof. Vurderingen begrundes bl.a. med udsagnene på besøget fra både ledelse, undervisere og ikke mindst studerende. Panelet bemærker videre kritisk, at både de studerende og visse undervisere ikke var klar over, at de studerende har retskrav på at tage eksaminerne på dansk, når der ikke stilles krav om engelskkundskaber i adgangskravene, jf. eksamensbekendtgørelsen 6. Akkrediteringspanelet vurderede på den baggrund inden høringen samlet, at der ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. I høringssvaret af 14. maj 2012 anfører universitetet, at ansøgere fra 2014 som en del af adgangskravene skal have minimum engelsk på B-niveau for at blive optaget på uddannelsen, og at de studerende vil blive oplyst om deres mulighed for at tage eksaminerne på dansk. Akkrediteringspanelet vurderer efter høringen fortsat, at der ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau, grundet de nuværende manglende krav om engelskkundskaber og det bemærkes fortsat kritisk, at de studerende ikke hidtil er blevet oplyst om deres ret til at tage eksaminerne på dansk. Panelet konstaterer dog, at uddannelsen vil rette op på dette til 2014 og ændre adgangskravene. Faglig progression fra første til sidste semester Det fremgår af dokumentationsrapporten, at semestrene på KU-LIFE er opbygget efter blokstrukturmodellen bestående af fire blokke af 15 ECTS-point hver, som opnås ved at følge to kurser af hver 7,5 ECTS-point eller et kursus af 15 ECTS-point (Dokumentationsrapport, s.18). I blok 1 på første år har de studerende kurserne Nutrition Physiology og Experimental Nutrition Physiology, som ifølge dokumentationsrapporten giver de studerende den grundlæggende basale viden om ernæring til mennesker og hvor de studerende bliver i stand til at reflektere over og diskutere emner af basal ernæringsmæssig karakter (Dokumentationsrapport, s. 18). I blok 2 følger yderligere to obligatoriske kurser Nutrition Related Diseases og Evidence, Diet and Health, der bidrager med viden og forståelse om relationen mellem kost, ernæring og sygdomme hos voksne og ældre mennesker og kausale sammenhænge mellem kost og sygdom med fokus på hvordan man vurderer den tilgængelige evidens. Kurset Evidence, Diet and Health er tilrettelagt således, at der arbejdes videre med den viden, der er opnået i blok 1, samt med den viden, der samtidig opnås i det kursus, der kører parallelt i blok 2, nemlig Nutrition Related Diseases (Dokumentationsrapport, s. 18). I blok 3 følger det obligatoriske kursus Sygdomslære, ernæringsfysiologi ved sygdom og ernæringsterapi, hvor der arbejdes med sygdomspatologien og ernæringsfysiologien, og hvor der arbejdes videre med den basale viden om ernæring, de studerende har tilegnet sig i blok 2. I blok 4 tilføjes kompetencer inden for kvalitetssikring og ledelse i det obligatoriske kursus Tema: Evidensvurdering, kvalitetssikring og ledelse, som ifølge dokumentationsrapporten er nødvendige og relevante kompetencer for opnåelse af job inden for hospitalsvæsnet (Dokumentationsrapport, s. 18). 23