Emission fra større gasfyrede kedler. Projektrapport Juli 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emission fra større gasfyrede kedler. Projektrapport Juli 2003"

Transkript

1 Emission fra større gasfyrede kedler Projektrapport Juli 23

2 Emission fra større gasfyrede kedler Jan de Wit Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 23

3 Titel : Emission fra større gasfyrede kedler Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Jan de Wit, Steen D. Andersen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\724\26\Rapport\rapport_final.doc Sagsnavn : Emission fra større gasfyrede kedler ISBN : For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 1 % af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Sammenfatning og konklusion Installeret kedeleffekt i Danmark Kedler i DK Estimat for den samlede opstillede kedeleffekt Kedler, kortlægning Kedeltyper Stikprøveundersøgelser, kedeltyper Blokvarmecentraler Fjernvarmecentraler Kaskadekoblede kedler Emission Generelt Tidligere målinger Litteraturangivelser Tidligere DGC-målinger Eksempler på nyere målinger på danske kedelanlæg Oliefyrede kedler Gasfyrede kedler Miljøkrav, kedelanlæg Emissionskrav Sammenligning af miljøkrav og målinger Sammenligning med ældre DGC-målinger Sammenligning med indhentede brændertilbud (1993) for større gasfyret dampkedelanlæg Sammenligning med nyeste målinger (udført 22/23) Kombibrændere Referencer... 28

5 DGC-rapport 2 Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Spørgeskema Stikprøveundersøgelse, mindre varmecentraler (primært blokvarme) Stikprøveundersøgelse, fjernvarmecentraler Kedler (større gasfyrede) på det danske marked Kedelbestand i DK Måling på 9.3 MW gasfyret kedel Måling på 3.7 MW ældre gasfyret kedel Måling på 8 MW gasfyret vendeflammekedel

6 DGC-rapport 3 1 Forord Denne projekt rapport er udarbejdet af DGC på vegne af Gasselskabernes Fagudvalg for Gasinstallationer (FAU GI). Carsten Nielsen, DONG, har som gasselskabsrepræsentant aktivt fulgt projektet. Projektet har, med hensyn til stikprøvevis kortlægning af kedelbestanden på varmecentraler, nydt udstrakt hjælpsomhed fra ansatte på en række fjernvarme- eller kraftvarmeværker (spørgeskemaundersøgelse) samt medarbejdere fra NESA. Der skal også rettes en tak til Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) for at have bidraget til at belyse kedeleffekt for spids- og reservelastcentraler. Anlægsejerne på de kedelanlæg, hvor der er målt i forbindelse med projektet, takkes ligeledes for at have stillet anlæggene til rådighed samt for positivt samarbejde omkring målingernes udførelse. Projektmedarbejdere hos DGC: Jan de Wit, Henrik Andersen, Steen D. Andersen og Lone Mønsted Schmidt. Kvalitetssikring er foretaget af Lotte Sarbæk Salling, DGC. Hørsholm, juli 23 Jan de Wit Projektleder Afd. for Energiteknik og Sikkerhed Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Energiteknik og Sikkerhed

7 DGC-rapport 4 2 Sammenfatning og konklusion Oplæg Projekt har haft som formål: 1. Ved stikprøver at skabe et overblik over den gasfyrede kedelbestand, der er opstillet på blok- og fjernvarmecentraler. 2. For udvalgte kedel/brænderkonstellationer at foretage emissionsmåling for at få et overblik over emissionen fra mellemstore og større kedler. Der udvælges både nyere og ældre kedler. Der indgår også enkelte kedler på andre brændsler. Ovenstående skal anvendes for at give et bedre overblik over kedelbestanden i Danmark samt emissionsforhold fra samme. De fundne data er vurderet i henhold til den i år 21 udsendte Luftvejledning fra Miljøstyrelsen /2/. Heri stilles nu krav til emission fra energianlæg, herunder også kedelanlæg > 12 kw (indfyret effekt). Konklusion Kortlægningsarbejdet er foregået ved anvendelse af spørgeskemaer til en række fjernvarme- og blokvarmecentraler. For fjernvarmecentralernes vedkommende er modtaget besvarelser for i alt 18 kedler. I besvarelserne findes, udover oplysninger om kedlerne (ydelse, fabrikat, type, alder samt årlig benyttelsestid), også oplysninger om brænderfabrikat og andet relevant udstyr, se Bilag 3. Besvarelserne viser i hovedtræk, at der optræder ganske mange kedelfabrikater (>13) og et næsten tilsvarende antal forskellige brænderleverandører til samme. Kedlerne er overvejende kanalrøgrørskedler, enkelte heraf såkaldte vendeflammekedler. De spænder årstalsmæssigt fra med en gennemsnitsalder på 16 år. På mange af kedlerne er monteret brændere af nyere dato, end kedlens alder angiver. For blokvarmecentralernes vedkommende er modtaget besvarelser for i alt 26 kedler, se Bilag 2. Besvarelserne viser i hovedtræk, at der optræder flere kedelfabrikater (>5) og ligeledes flere forskellige brænderleverandører. Blandt kedlerne er 6 støbejernskedler og 4 såkaldte vendeflammekedler;

8 DGC-rapport 5 øvrige er kanalrøgrørskedler. De fleste af brænderne arbejder som 2- eller 3- trins brændere, og visse er fuldmodulerende. De i projektet fundne emissioner svarer ganske godt til, hvad Miljøstyrelsen netop har anført som state of art med hensyn til såvel eksisterende som nye anlæg i Luftvejledningen /2/. Langt de fleste installationer vil kunne honorere kravene for eksisterende anlæg, og der findes også lav-no x brændere på markedet, som vil kunne honorere kravene til nye anlæg. Herunder er anført typiske emissionsværdier for større naturgasfyrede kedel/brænderanlæg. Gasbrændere > 12 kw NO x CO UHC mg/mj mg/mj mg/mj Alm. blæseluftbrænder 3-55 < 3 < 3 Lav-NO x brændersystemer <3 <3 Det synes på samme vis med kombibrændere (naturgas samt let-olie) også muligt at kunne honorere kravene for eksisterende anlæg. I materialet for nærværende rapport indgår også data fra en enkelt ældre såkaldt specialgaskedel med atmosfærisk brænder. Det enkeltstående resultat, der her indgår, viser, at denne ikke vil kunne honorere kravene i henhold til Luftvejledningen. Leverandøren af pågældende kedeltype oplyser, at disse de senere år er solgt med ændrede brændere (pre-mix). Fabrikantoplysninger vedrørende emissionsniveauerne for disse ændrede kedler/brændere viser, at disse ikke har problemer i relation til Luftvejeledningens grænseværdi for nye eller eksisterende anlæg. Det fremgår af det indsamlede og/eller målte datamateriale, at det er væsentligt at have korrekt indtrimmet brænder med hensyn til luftoverskud i hele det aktuelle lastområde. Visse brændere havde en høj emission ved meget lav last. Dette kan skyldes, at ovenstående ikke er opfyldt, eller at anlægget arbejder med så lav last, at ordentlig opblanding gas/luft ikke er mulig. I sidste tilfælde bør anlæggets nedre ydelse revurderes.

9 DGC-rapport 6 3 Installeret kedeleffekt i Danmark 3.1 Kedler i DK Danmark er, som det fremgår af Tabel 1, i meget vidt omfang et fjernvarmeforsynet land. Ud af i alt ca. 2.5 mio. boliger er ca. 1.5 mio. opvarmet med fjernvarme. Denne fjernvarme er i meget væsentligt omfang et resultat af kraftvarmeproduktion; 8-85 % af den på årsbasis leverede fjernvarme p.t. er produceret som kraftvarme. Denne produktion foregår på en række af de centrale kraftværker og på de flere hundrede decentrale kraftvarmeværker, der oftest leverer til fjernvarmenet, hvor varmen tidligere blev produceret alene på kedler. For i alt ca. 8 af disse decentrale gasfyrede kraftvarmeværker gælder, at fjernvarmenettet er nyt og etableret i tilknytning til opførelsen af kraftvarmeværket (såkaldte Barmarksværker). Tabel 1 Opvarmningsform for danske boliger (21). Antal boliger Fjernvarme Direkte oliefyring 475. Direkte gasfyring 325. Elopvarmet 14. Andet 5. Total Decentral kraftvarmeforsyning dimensioneres ofte til (varmemæssigt) at kunne klare ca. 6 % af et givent forsyningsområdes maksimale effektbehov. Dette betyder, at kraftvarmeanlægget på årsbasis vil være i stand til at levere ca. 9 % af den nødvendige varmeforsyning til området. I årets koldeste perioder vil der skulle ske forsyning fra reservespidslastkedler. Sidstnævnte udgøres i mange tilfælde af de oprindelige kedler til forsyning af fjernvarmenettet, måske fraregnet en eller to kedler, der har måttet vige af pladsmæssige krav. I de centrale kraftvarmeområder er også opstillet betydelig reserve/spidslast kedeleffekt. Disse kedler kan i vidt omfang også udgøres af kedelcentraler, der tidligere forsynede selvstændige fjernvarmenet, som nu er kommet til at indgå i større sammenhængende centrale fjernvarmesystemer. Baseret på oplysninger fra sådanne større centrale net skønner DGC, at der her er etab-

10 DGC-rapport 7 leret kedelbackup svarende fra ca. 35 % til over 1 % af nødvendig varmeeffekt på de koldeste dage. De anlæg, hvorpå der arbejdes med lav kedelbackup, er typisk fjernvarmesystemer, hvor der leveres varme fra flere af hinanden uafhængige centrale kraftvarmeværker. Kedelstørrelserne, der falder inden for dette projekts rammer, rummer også kedelstørrelser og typer til fx installation på institutioner, mindre virksomheder og eksempelvis til forsyning af mindre lukkede net inden for samme matrikelnummer (blokvarme). 3.2 Estimat for den samlede opstillede kedeleffekt Nedenstående er et estimat over kedelbestand til opvarmningsformål inkl. dampproduktion i industrien. Estimatet omfatter kedler med alle brændsler. Beregningen tager udgangspunkt i statistisk materiale /16/ og /17/ over energiforbrug til opvarmningsformål i DK inden for sektorerne: Husholdning, handel & service samt en skønsmæssigt ansat andel af energiforbruget i produktionssektoren. En væsentlig del af den danske opvarmning er som nævnt baseret på fjernvarme produceret i forbindelse med elproduktion på centrale kraftværker (kraftvarme). Det påregnes dog også her, at der i de centrale fjernvarmeforsynede områder i pæn udstrækning forefindes kedelkapacitet som reservelast (spids/reservelast kedelcentraler). Ud fra det årlige energiforbrug er foretaget graddagebetinget omregning til såkaldt dimensionerende varmeforbrug/behov, det vil sige effektbehov ved - 12 C udetemperatur. Dette effektbehov til opvarmning og procesformål udgør da ca. 27. MW. Ovenstående fører, idet der også indregnes en vis overkapacitet (35 %), til et estimat for kedelbestanden (basiskedler samt spids- og reservelast) til en installeret effekt på omtrent 36. MW. Kedeleffekt til mindre gas- eller olieopvarmede ejendomme (parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse) udgør skønsmæssigt ca. 1. MW heraf. Data vedrørende boligbestand og opvarmningsform er fra /16/. I stedet for at anvende en eller to større kedler, anvendes undertiden såkaldt kaskadekobling af 2-1 mindre, oftest væghængte, kedler. De førende leve-

11 DGC-rapport 8 randører oplyser tal for sådanne, der angiver, at der p.t. i alt findes 25-3 af sådanne anlæg i Danmark. For nærmere information vedrørende estimatet henvises til Bilag 5.

12 DGC-rapport 9 4 Kedler, kortlægning 4.1 Kedeltyper Kedeltyper, olie- og gasfyring Kedler til større olie- eller gasfyrede varmecentraler kan enten være støbejerns- eller pladejernskedler. Kedler over ca. 5 kw vil oftest være kanalrøgrørskedler. Figur 1 Forskellige kedeltyper (kanalrøgrørskedel og vendeflammekedel) til større olie- og/eller gasfyrede varmecentraler. Kedlerne består oftest af et vandkølet fyrrum, hvor forbrændingen finder sted. Røgen afgiver herefter yderligere varme ved passage af et antal rørslag/rørtræk. For støbejernskedler er disse rørslag integreret i de støbte kedelelementer. I røgrørskedler løber røgen efter fyrrummet ind til flere efterfølgende rør-

13 DGC-rapport 1 bundter. Disse er typisk påsvejset (kan dog være valset) rørpladerne i kedlens vendekamre. Der er kedelvand på ydersiden af røgrørene. Røgens udgangstemperatur fra kedlen bestemmes af den aktuelle indfyrede effekt samt det antal rørslag, den passerer. På visse kedler kan man afspærre ( by-passe ) rørslag og dermed tilpasse røgtemperaturen. På en række kedler vil man ved at lægge såkaldte retarderer/turbolatorer i rørslag kunne øge varmeovergangen og dermed sænke røgtemperaturen. Prisen for dette er et større trykfald gennem kedel. Kanalrøgrørskedler - eller korte røgrørskedler - findes normalt med fra 2 og op til 5 træk. Mange træk giver en stor varmeoverførende flade i kedlens konvektionspart, hvilket medvirker til at formindske røggastabet. På nogle kedeltyper kan der ved lav last udskydes træk, således at kedlen ikke kommer i kondenserende drift med korrosionsproblemer til følge. Kanalrøgrørskedler er oftest udført med vandkøling af kedlens for- og bagplader samt isolering af alle de udvendige overflader. Herunder er vist to udførelser af kanalrøgrørskedler. Figur 2 Cylindrisk kanalrøgrørskedel.

14 DGC-rapport 11 Figur 3 Kassekedel af kanalrøgrørskonstruktion, ældre kedelkonstruktion. Vendeflammekedler har ligesom kanalrøgrørskedler en firkantet eller cylinderformet fyrboks, men er tillige udstyret med et røgslag, udført som vandkammerrøgslag eller -røgrør, der vender flammen, se Figur 1. Her er varmeoverføringen - stråling og konvektion - meget stor, hvorfor der skal sørges for en effektiv vandcirkulation. Vandkammerrøgslag udføres i stålplade eller støbegods; kedler med røgrør udføres kun i stålplade. Der kan opnås lige så høje virkningsgrader ved vendeflammekedler som ved kanalrøgrørskedler med 2 og 3 træk. Støbejernskedler består af støbte elementer, der spændes sammen og danner hele kedelenheden: selve kedlen inklusive støbegodset mellem kedlens røggas- og vandsider. Støbejern er et korrosionsbestandigt materiale, hvorfor kedeldrift kan foregå ved lav røgtemperatur (kondenserende drift). Støbejernskedler anvendes bl.a. til mindre kedelanlæg og til større anlæg opbygget til kaskadedrift.

15 DGC-rapport 12 Figur 4 Støbejernskedel installeret i blokvarmecentral. Vandrørskedler anvendes primært til produktion af damp og højtryksdamp. I disse kedler befinder vandet sig i rør. Rørene opvarmes af flammen og røggassen (stråling og konvektion). Figur 5 Gasfyret (vandrørs-)dampkedel til produktion af procesdamp. Der er også udviklet mellemstore specialgaskedler, eksempelvis som vist i efterfølgende figur. Denne kedel har atmosfærisk gasbrænder, og røggas

16 DGC-rapport 13 passerer uden på vandkølede ribberør. Vandindholdet i kedlen er lille og vægten ligeså, hvilket eksempelvis muliggør placering på loft og lignende Figur 6 Specialgaskedel /9/. De fleste mindre gaskedler er i dag udført som vandrørskedler, ofte forsynet med ribber. Brænderen kan være en specialbrænder, fx en kugleformet overflade- eller fiberbrænder. Mange mindre kedler har indbygget udetemperaturstyring. 4.2 Stikprøveundersøgelser, kedeltyper Der er i projektet udført stikprøveundersøgelser vedrørende forekomst af kedeltyper og andet udstyr inden for henholdsvis blokvarmecentraler og fjernvarmecentraler. Hertil er anvendt et standardiseret enslydende spørgeskema (Bilag 1)l. DGC har til dette kortlægningsarbejde fået god hjælp fra i alt ca. 2 fjernvarmeværker (i alt 18 kedler) og fra NESA Varme med hensyn til afdækning af kedeltyper på i alt ca. 13 gasforsynede blokvarmecentraler i Københavnsområdet.

17 DGC-rapport Blokvarmecentraler Der er foretaget besøg på 13 gasfyrede blokvarmcentraler beliggende i Københavnsområdet, den komplette oversigt over besvarelser vedrørende disse findes som Bilag 2. Der indgår i alt 26 kedler i registreringen med en (fuldlast-)effekt fra kw. Kedlerne spænder aldersmæssigt jævnt fra 1973 til 2. Af kedeltyper er kanalrøgrørskedler dominerende (i alt 16). Der er dog registreret enkelte vendeflammekedler (4) og 6 støbejernskedler. Af kedelfabrikater er følgende registreret: Viesmann (1) Vølund/Danstoker (8) Tasso (3) De Dietrich (3) Parca Norhammer (2) Ingen af kedlerne er forsynet med afspærringsmulighed for røgslag eller anvender retardere/strips til yderligere sænkning af røggastemperaturen. Ingen af kedlerne i undersøgelsen er udstyret med iltstyring/ilttrim. Blandt brænderne til ovenstående dominerer Weishaupt som fabrikat (23), herudover er anvendt Riello-brændere på 3 af kedlerne. Ingen af kedlerne/brænderne fungerer som on/off. De fleste brændere er 2- og 3-trins (17), og de øvrige er trinløst modulerende (9). De blokvarmecentraler, der indgår i undersøgelsen, er centraler, der typisk er etableret af boligforeninger eller lignende, og hvor der efterfølgende er blevet installeret kraftvarmforsyning i tilknytning hertil. Kedlernes benyttelsestid er derfor ikke voldsom høj; gennemsnittet er ca. 5 timer årligt, spændende fra -15 timer på de enkelte kedler Fjernvarmecentraler Der er modtaget besvarelser på spørgeskema vedrørende kedelbestykning (se Bilag 3) fra i alt 3 fjernvarmeværker. Den komplette oversigt over besvarelser vedrørende disse findes som Bilag 3.

18 DGC-rapport 15 Der er anført besvarelser for i alt 18 kedler med en (fuldlast-)effekt fra 5 kw til 26 MW. Kedlerne spænder aldersmæssigt fra 1959 til 21, med en gennemsnitsalder på 16 år. Kanalrøgrørskedler er klart den mest dominerende kedeltype (i alt 11). Der er dog registreret enkelte vendeflammekedler (4) og enkelte, hvor typen ikke er anført. Af kedelfabrikater er følgende registreret: Danstoker (66) Vølund/DS (4) Vølund (6) Hollensen (1) Eurotherm (6) Falkenborg (6) Aalborg Boilers (3) DSV (2) Tuboy (2) ECO (1) HETO (1) Jyden (1) Et begrænset antal af kedlerne (4) er forsynet med afspærringsmulighed for rørslag. En del (19) anvender retardere/strips til yderligere sænkning af røggastemperaturen. Ganske mange af kedlerne (54) er udstyret med ekstra røgkøler. I alt 32 af kedlerne på de fjernvarmeværker, der har besvaret spørgeskemaet, er udstyret med iltstyring/ilttrim. Kedlernes årlige benyttelsestid spænder fra og op til 82 timer, gennemsnittet er ca. 75 timer årligt. Herunder er angivet de brændere, der anvendes, på de nævnte kedler: Weishaupt (35) Sacke (17) EuroTherm (11) Ray (11) Zantingh (1) Puripher (7)

19 DGC-rapport 16 KB (7) Aalborg (3) ELCO (2) DSV (2) MAN (2) Monarch (1) De fleste af brænderne er registreret som fuldmodulerende (12). Nogle få brændere er angivet som 2/3-trins (4), og en enkelt som on/off. For en enkelt kedel er der ikke anført information om brændertype. De registrerede kedler omfatter både kedler til naturgas, kombikedler/brændere til gas samt olie og kedler, hvorpå der alene anvendes olie som brændsel. En enkelt kedel er registreret med biogas Kaskadekoblede kedler I stedet for anvendelse af en eller to større kedler anvendes undertiden såkaldt kaskadekobling af 2-1 mindre, oftest væghængte, kedler. DGC har forespurgt til forekomsten blandt de førende leverandører af lette, mindre gaskedler i Danmark. Baseret på leverandørernes oplysninger skønnes det, at der p.t. er opført ca af sådanne anlæg i Danmark.

20 DGC-rapport 17 5 Emission 5.1 Generelt Røggassens indhold af forskellige komponenter (røggasemission) kan deles op i brændselsafhængige og procesafhængige komponenter. Emission af komponenterne CO 2, H 2 O samt SO 2 er eksempelvis alene brændselsafhængige. Det vil sige, at man ved kendskab til brændselstype og -forbrug på rimelig enkel vis kan regne sig frem til emission. Andre røggaskomponenter er såkaldt procesafhængige, såsom eksempelvis CO, NO x mv. Koncentrationen af disse komponenter er afhængige af forbrændingsprincip og de aktuelle omstændigheder (luftoverskud, opblanding, temperaturer mv.). Fastlæggelse af emission kræver derfor i denne forbindelse en måling i røggassen. Det vil her være sådan, at en lang række faktorer kan spille ind (oftest samtidig) og faktisk trække i hver sin retning, hvad angår indflydelse på en given komponent. Generelt gælder det, at jo varmere og mere intensiv forbrænding, desto mere NO x dannes der. Dog skal der også være overskydende ilt til stede, hvilket der jo også er, da der arbejdes med et vist luftoverskud. Temperaturen af de omgivende flader spiller som nævnt ind. På kedler er de omgivende flader oftest i vidt omfang vandkølede. Kedeloverfladen ind mod fyrrummet kan dog godt have en temperatur, der ligger væsentligt over vandtemperaturen, hvis kedlen har belægning enten på vand- eller røgside eller begge. Kulilte eller kulmonoxid (CO) emission er som regel et udtryk for, at brænderen ikke helt fungere så godt som ønskeligt. Høj CO-koncentration anvendes i flere sammenhænge som en generel indikator for forbrændingens kvalitet. For gaskedler er i Gasreglementet /19/ er - af person- og sikkerhedsgrunde - anført en højeste grænse på 1 ppm (=,1 %) i røggassen under specificerede omstændigheder. Gældende praksis er dog ofte, at montører/servicepersonale ikke forlader et anlæg, hvor der under de aktuelle omstændigheder er over 5 ppm CO i røggassen. Der er nu udviklet en indreguleringsmetode /25/, hvor man med hensyntagen til emission samt de aktuelle klimatiske omstædigheder ved indreguleringen sikrer sig, at brænderen ikke under normalt forekommende klimatiske ændringer bringes til at overstige nævnte grænseværdi.

21 DGC-rapport 18 Begrænsning af NO x -emission kan findes ved anvendelse af lav-no x brændere. Princippet i disse kan enten være, at de udnytter trinvis forbrænding (staged combustion) eller røggasrecirkulation (intern eller ekstern recirkulation). For mindre brændere har overflade lav-no x brændere fundet anvendelse. Intet tyder dog på snarligt gennembrud for større brændere med dette princip. Emission kan opgives i forskellige enheder. I denne rapport er de målte værdier efterfølgende omregnet til mg/mj (mg pr. indfyret MJ brændsel). Ved anvendelse af denne enhed er emissionsværdierne sammenlignelige uanset brændsel og ilt-% i røggassen. 5.2 Tidligere målinger Litteraturangivelser I /9/ er angivet emission for kedelanlæg indrettet til og fyret med en række forskellige brændsler. Reference /9/ er fra 1991, men de tilgrundliggende emissisonsdata er fra en udgivelse publiceret i For kedel/brænderanlæg fra denne periode er tallene givetvis repræsentative endnu. For anlæg, der er etableret senere, er forventeligt sket en udvikling mod lavere emission. Tabel 2 Emission for kedelanlæg baseret på forskellige brændsler (fra /9/, 1991). For alle angivelser gælder, at disse er før evt. rensning. Brændsel NO x CO UHC (mg/mj) (mg/mj) (mg/mj) Gasfyring Olie (gas olie) Olie (svær olie) Træ <1 Halm <1 Kul <1 Den efterfølgende figur (Figur 7) stammer fra et arbejde udført i 1993 /1/. Figuren viser NO x -emissioner fra et antal kedler opstillet i Østrig. Det er DGC s vurdering, at figuren i en vis udstrækning også kan være repræsentativ for ældre danske kedler.

22 DGC-rapport 19 Figur 7 NO x -emission afbilledet som funktion af kedlernes alder. I forbindelse med samme (/1/) projektarbejde blev en række brænderleverandører anmodet om at fremkomme med tilbud på brændere til et svensk naturgasfyret dampkedelanlæg, hvor man af hensyn til den svenske NO x - beskatning for større kedelanlæg ønskede at begrænse NO x -emissionen. De tilbudte løsningsforslag gik dels på modificering af de eksisterende brændere, alternativt nye lav-no x brændere og dels større ombygning med ekstern røggasrecirkulation eller dampinjektion. Der blev modtaget information fra i alt 9 forskellige leverandører, hvoraf de 6 gav pristilbud for leverancen. Den garanterede NO x -emission ved naturgasforbrænding lå mellem 24 og 6 mg/mj. Budgetprisen (1993) for installation (eller ombygning) på den aktuelle svenske 25 MW kedel var mellem 8. og 19. SEK, det vil sige SEK pr. MW indfyret. Flere af brænderne fandtes også i udgaver til lette og sværere olietyper. Her ligger den garanterede NO x -emission for mange af brænderne typisk en faktor højere. I Tabel 3 og 4 er angivet typiske emissionsdata for målinger udført på flisog halmfyrede kedler. Emission fra sådanne fastbrændselsfyrede anlæg vil oftest variere mere end for eksempelvis olie- eller gasfyrede anlæg. Angivelser i nævnte referencer er derfor udtrykt med såvel gennemsnitsværdier

23 DGC-rapport 2 som med et interval for typisk emission. Der kan dog godt forekomme emission, der ligger uden for de angivne typiske variationer. Tabel 3 Emission målt på et antal flisfyrede kedelanlæg iht. /23./ Enhed Typisk værdi Typisk variation NO x mg/mj SO x mg/mj Støv, rens. v. multicyklon mg/m 3 n Støv, røggaskondensering mg/m 3 n Emissionen af CO (kulmonoxid) kan variere noget for flisfyrede anlæg. Ofte er der i Miljøgodkendelsen anvendt en grænseværdi for CO på,5 % (svarende til 5 ppm), en grænseværdi, der er taget fra bestemmelserne vedrørende halmfyrede anlæg. I /23/ anføres det, at ved opstart, vådt brændsel eller usædvanlige driftsforhold kan ovenanførte værdi til tider måtte overskrides. Dette bekræftes af den måling på træpillefyret kedelanlæg, DGC har udført i tilknytning til nærværende rapport. Grundet udetemperatur på ca. 1 o C arbejdede kedlen intermitterende (5 minutters drift, 2 minutters stilstand). Tabel 4 Emission målt på et antal halmfyrede kedelanlæg iht. /24/. Målingerne er udført i perioden Enhed Typisk værdi Typisk variation NO x mg/mj SO x mg/mj CO mg/mj HCl mg/mj Partikler (rens. i posefilter) mg/m 3 n 1) ) v. 1 % O 2 Emissionsværdierne ligger generelt højere end for gasfyrede kedler/brændere. Luftvejledningen har separate (højere) grænseværdier for emission fra fastbrændselsfyrede anlæg end for gasfyrede kedelanlæg Tidligere DGC-målinger I Tabel 5 er oplistet en række målinger på kedler udført af DGC i perioden

24 DGC-rapport 21 Tabel 5 Tidligere DGC-målinger på kedelbrændere (naturgasfyring). Tidligere emissionsmålinger på kedelanlæg Brændsel Kedel År Brænder 1989 N-gas 1989 N-gas 1989 N-gas Nom kedel Nom effekt brænder Indf. Effekt O 2 CO NO x UHC kw kw kw % mg/mj mg/mj mg/mj Forsøgskedel Zantingh VBR 1 ca Tasso VH 15 Weishaupt i.m. 1 Kedel i.m. 1 Kedel 1 Tasso VH 15 Weishaupt i.m. 1 Kedel 2 Kilde nr. Andet i.m. 1 Kedel N-gas Hollensen Zanting i.m N-gas 199 N-gas 199 N-gas 1991 N-gas 1995 N-gas 1996 N-gas 1992 N-gas Tasso VH 14 Tasso VH i.m i.m. 2 Weishaupt 65/1-D i.m. 3 Kedel i.m. 3 Kedel 1 Weishaupt 65/1-D i.m. 3 Kedel i.m. 3 Kedel 2 Danstok VE-H83 Weishaupt i.m. 4 Kedel 1 DS Type 1 HAKA Compact WT i.m. 4 Kedel i.m. 4 Kedel i.m. 4 Kedel i.m. 4 Kedel i.m. 4 Kedel 3 Ray Int. PGECN 3 SL Weishaupt G7/1-D ZMA I.a. 5 Weishaupt NA I.a (?) I.a. 5 Danstoker TVB I.a. 34 I.a I.m. 6 Rendamax 28 (Integreret) i.m. 6 Danstoker KB-6 VE-11-8 SM I.m.: Ikke målt I.a.: Ikke angivet Kildeliste: 1. Måling mindre kedel, Måløv, DGC-måling, lav-no x -brænder i væksthus, Måling industriel central, DGC-måling, blokvarmecentral, Måling mindre kedel, Avanceret fyringsteknologi for naturgas, DGC-mål., større blokvarmecentral, DGC-måling, væksthus, 1991 Standard, uden recirk. Standard, med ekstern recirk. Med Intern røggas recirk. Atmosfærisk brænder M. Optinox RPM 7 Det ses i Tabel 5, at NO x -emissionen for gasblæseluftbrændere ligger mellem mg/mj. Der er også målt på en Lav-NO x brænder, denne havde en NO x -emission på ca. 17 mg/mj ved målingen (1995).

25 DGC-rapport 22 Den sidst oplistede måling i Tabel 5, der udviste en NO x -værdi på 12.5, er en særlig installation, hvor et roterende fugt- (og varme-)overførende hjul opfugter indsugningsluften samtidig med, at der også overføres lidt varme og røggas (= røggasrecirkulation). Som det ses, opnås der hermed ganske lav NO x samtidig med, at indsugningsluft (og derved sluttelig også røggas) opfugtes med vanddamp. Systemet kræver nogen kanalføring og er DGC bekendt kun anvendt på et beskedent (< 5) antal naturgasfyrede kedelanlæg. 5.3 Eksempler på nyere målinger på danske kedelanlæg Oliefyrede kedler Projektet har modtaget nyere måledata for en oliefyret kedelcentral med fire oliefyrede kedler. Kedlerne er formentlig ret ens med hensyn til konstruktion, og de har alle en fuldlast varmeydelse på ca MW. Der oplyses ikke noget om brænderfabrikat eller specifik oliekvalitet i målerapporten. Ved normaldrift er kedlernes/brændernes reguleringsområde ca % for de tre af kedlerne, mens den fjerde kedel kan arbejde mellem ca % last. Tabel 6 Nyere målinger på varmecentral med oliefyrede kedler. Kedlerne og de tilhørende brænderes alder/konstruktion er ikke oplyst. Kedel Last % O 2 % CO NO x CO NO x ppm 1) ppm 1) mg/mj mg/mj Kedel Kedel Kedel Kedel ) Volumenandel

RAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012

RAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012 Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

Indregulering af gasblæseluftbrændere

Indregulering af gasblæseluftbrændere Indregulering af gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrændere Kippunktmetoden. 7000 Weishaupt G5, CO-emission korrigeret til 0%-vol. O 2 fuld last CO [ppm] 6000 5000 4000 3000 2000 1000 co 0 0 2 4 6 8 10

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Kondensat fra naturgasfyrede enheder Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre

Læs mere

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000 Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige

Læs mere

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016 IDA Energi Forbrændingsteknik 2016 Olie- og gasforbrænding Karsten V. Frederiksen kvf@dgc.dk www.dgc.dk Olie- og gasforbrænding Oliebrænderteknologi Forbrændingsforhold/miljø Trykforstøvning Rotationsforstøvning

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Indledning 15,3 kwh 14,16 kwh Historik Gammel gaskvalitet 14,4 til 15,5 (15,7) kwh/m 3 12/2007 gaskvalitet

Læs mere

Når motoren bruger gas

Når motoren bruger gas Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Fjernvarme Fyn Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot

Læs mere

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 4, forgasningsgas Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011 Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Fjernvarme Fyn Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot

Læs mere

Rekvirentens oplysninger (Store ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning af ejendomme større end 500 m 2.

Rekvirentens oplysninger (Store ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning af ejendomme større end 500 m 2. Rekvirentens oplysninger (Store ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning af ejendomme større end 00 m 2. Ejendommens adresse: Postnr.: By: 1. Før energikonsulentens gennemgang af ejendommen.

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015. Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.

Læs mere

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,

Læs mere

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Bjarne Spiegelhauer, Afd. Chef, Dansk Gasteknisk Center a/s I et tidligere nummer af Gasteknik blev der gennemgået en undersøgelse af 500 gasinstallationer,

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6. Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Fors Varme Roskilde A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde. Att.: Steffan Alexander Thule Madsen

Fors Varme Roskilde A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde. Att.: Steffan Alexander Thule Madsen Fors Varme Roskilde A/S Betonvej 12 Att.: Steffan Alexander Thule Madsen By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Dato 1. februar 2017 Påbud om nye vilkår om

Læs mere

C0 2 -opløsning i havvand

C0 2 -opløsning i havvand C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål med energimærkningsordningen... 1 3. Bygninger der kan energimærkes uden bygningsgennemgang... 1 4. Energimærkningsrapportens

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Dato: 2001.10.09 Rapportnr.: 300-ELAB-0668 Side 1 af 9. Init.: KWI/MRI Sagsnummer: 270-1-0183 Antal bilag: 0

Dato: 2001.10.09 Rapportnr.: 300-ELAB-0668 Side 1 af 9. Init.: KWI/MRI Sagsnummer: 270-1-0183 Antal bilag: 0 Reg.nr. PRØVNINGSRAPPORT Dato: 21.1.9 Rapportnr.: ELAB668 Side 1 af 9 Sagsnummer: 27118 Antal bilag: Rekvirent: Kontaktperson: Carsten Primdal Firma: Primdal & Haugesen A/S www.phstoker.dk Adresse: Bjørnevej

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:

Læs mere

Velkommen til branchemøder

Velkommen til branchemøder Velkommen til branchemøder Et fantastisk positivt samarbejde mellem Dansk Energi Brancheforening DS Håndværk & Industri Oliefyrsservicebranchens Registreringsudvalg Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Godkendelse af ændring af emissionsgrænseværdierne for NOx og CO for gasturbinen på H.C. Ørsted Værket (HCV 8)

Godkendelse af ændring af emissionsgrænseværdierne for NOx og CO for gasturbinen på H.C. Ørsted Værket (HCV 8) DONG Energy Thermal Power A/S H.C. Ørsted Værket Tømmergravsgade 4 2450 København SV Att.: Kasper Justesen kajus@dongenergy.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-01838 Ref. joern Den 17. december 2015 Revision

Læs mere

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Sælgers oplysninger (små ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af lovpligtig energimærkning ved salg.

Sælgers oplysninger (små ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af lovpligtig energimærkning ved salg. Sælgers oplysninger (små ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af lovpligtig energimærkning ved salg. Ejendommens adresse: Postnr.: By: 1. Før energikonsulentens gennemgang af ejendommen. Energimærkningen

Læs mere

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 % Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER. Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER. Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG Gyldig fra den 1. juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket. DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket

Læs mere

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede. Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår

Læs mere

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Notat Paamiut Varme- og nød-elværk Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 7. december 2015 Projekt nr. 22190 Dokument nr. 121810654 Version 1 Udarbejdet af LEC Kontrolleret af JVP

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato.

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1271-00276 Ref. dossu/anbri Den 23. februar 2016 Sendt til: CVR-nr.: 10866111 og Kim Crillesen, kc@vestfor.dk Påbud om emissionsgrænseværdier

Læs mere