Emission fra større gasfyrede kedler. Projektrapport Juli 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emission fra større gasfyrede kedler. Projektrapport Juli 2003"

Transkript

1 Emission fra større gasfyrede kedler Projektrapport Juli 23

2 Emission fra større gasfyrede kedler Jan de Wit Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 23

3 Titel : Emission fra større gasfyrede kedler Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Jan de Wit, Steen D. Andersen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\724\26\Rapport\rapport_final.doc Sagsnavn : Emission fra større gasfyrede kedler ISBN : For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 1 % af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Sammenfatning og konklusion Installeret kedeleffekt i Danmark Kedler i DK Estimat for den samlede opstillede kedeleffekt Kedler, kortlægning Kedeltyper Stikprøveundersøgelser, kedeltyper Blokvarmecentraler Fjernvarmecentraler Kaskadekoblede kedler Emission Generelt Tidligere målinger Litteraturangivelser Tidligere DGC-målinger Eksempler på nyere målinger på danske kedelanlæg Oliefyrede kedler Gasfyrede kedler Miljøkrav, kedelanlæg Emissionskrav Sammenligning af miljøkrav og målinger Sammenligning med ældre DGC-målinger Sammenligning med indhentede brændertilbud (1993) for større gasfyret dampkedelanlæg Sammenligning med nyeste målinger (udført 22/23) Kombibrændere Referencer... 28

5 DGC-rapport 2 Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Spørgeskema Stikprøveundersøgelse, mindre varmecentraler (primært blokvarme) Stikprøveundersøgelse, fjernvarmecentraler Kedler (større gasfyrede) på det danske marked Kedelbestand i DK Måling på 9.3 MW gasfyret kedel Måling på 3.7 MW ældre gasfyret kedel Måling på 8 MW gasfyret vendeflammekedel

6 DGC-rapport 3 1 Forord Denne projekt rapport er udarbejdet af DGC på vegne af Gasselskabernes Fagudvalg for Gasinstallationer (FAU GI). Carsten Nielsen, DONG, har som gasselskabsrepræsentant aktivt fulgt projektet. Projektet har, med hensyn til stikprøvevis kortlægning af kedelbestanden på varmecentraler, nydt udstrakt hjælpsomhed fra ansatte på en række fjernvarme- eller kraftvarmeværker (spørgeskemaundersøgelse) samt medarbejdere fra NESA. Der skal også rettes en tak til Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) for at have bidraget til at belyse kedeleffekt for spids- og reservelastcentraler. Anlægsejerne på de kedelanlæg, hvor der er målt i forbindelse med projektet, takkes ligeledes for at have stillet anlæggene til rådighed samt for positivt samarbejde omkring målingernes udførelse. Projektmedarbejdere hos DGC: Jan de Wit, Henrik Andersen, Steen D. Andersen og Lone Mønsted Schmidt. Kvalitetssikring er foretaget af Lotte Sarbæk Salling, DGC. Hørsholm, juli 23 Jan de Wit Projektleder Afd. for Energiteknik og Sikkerhed Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Energiteknik og Sikkerhed

7 DGC-rapport 4 2 Sammenfatning og konklusion Oplæg Projekt har haft som formål: 1. Ved stikprøver at skabe et overblik over den gasfyrede kedelbestand, der er opstillet på blok- og fjernvarmecentraler. 2. For udvalgte kedel/brænderkonstellationer at foretage emissionsmåling for at få et overblik over emissionen fra mellemstore og større kedler. Der udvælges både nyere og ældre kedler. Der indgår også enkelte kedler på andre brændsler. Ovenstående skal anvendes for at give et bedre overblik over kedelbestanden i Danmark samt emissionsforhold fra samme. De fundne data er vurderet i henhold til den i år 21 udsendte Luftvejledning fra Miljøstyrelsen /2/. Heri stilles nu krav til emission fra energianlæg, herunder også kedelanlæg > 12 kw (indfyret effekt). Konklusion Kortlægningsarbejdet er foregået ved anvendelse af spørgeskemaer til en række fjernvarme- og blokvarmecentraler. For fjernvarmecentralernes vedkommende er modtaget besvarelser for i alt 18 kedler. I besvarelserne findes, udover oplysninger om kedlerne (ydelse, fabrikat, type, alder samt årlig benyttelsestid), også oplysninger om brænderfabrikat og andet relevant udstyr, se Bilag 3. Besvarelserne viser i hovedtræk, at der optræder ganske mange kedelfabrikater (>13) og et næsten tilsvarende antal forskellige brænderleverandører til samme. Kedlerne er overvejende kanalrøgrørskedler, enkelte heraf såkaldte vendeflammekedler. De spænder årstalsmæssigt fra med en gennemsnitsalder på 16 år. På mange af kedlerne er monteret brændere af nyere dato, end kedlens alder angiver. For blokvarmecentralernes vedkommende er modtaget besvarelser for i alt 26 kedler, se Bilag 2. Besvarelserne viser i hovedtræk, at der optræder flere kedelfabrikater (>5) og ligeledes flere forskellige brænderleverandører. Blandt kedlerne er 6 støbejernskedler og 4 såkaldte vendeflammekedler;

8 DGC-rapport 5 øvrige er kanalrøgrørskedler. De fleste af brænderne arbejder som 2- eller 3- trins brændere, og visse er fuldmodulerende. De i projektet fundne emissioner svarer ganske godt til, hvad Miljøstyrelsen netop har anført som state of art med hensyn til såvel eksisterende som nye anlæg i Luftvejledningen /2/. Langt de fleste installationer vil kunne honorere kravene for eksisterende anlæg, og der findes også lav-no x brændere på markedet, som vil kunne honorere kravene til nye anlæg. Herunder er anført typiske emissionsværdier for større naturgasfyrede kedel/brænderanlæg. Gasbrændere > 12 kw NO x CO UHC mg/mj mg/mj mg/mj Alm. blæseluftbrænder 3-55 < 3 < 3 Lav-NO x brændersystemer <3 <3 Det synes på samme vis med kombibrændere (naturgas samt let-olie) også muligt at kunne honorere kravene for eksisterende anlæg. I materialet for nærværende rapport indgår også data fra en enkelt ældre såkaldt specialgaskedel med atmosfærisk brænder. Det enkeltstående resultat, der her indgår, viser, at denne ikke vil kunne honorere kravene i henhold til Luftvejledningen. Leverandøren af pågældende kedeltype oplyser, at disse de senere år er solgt med ændrede brændere (pre-mix). Fabrikantoplysninger vedrørende emissionsniveauerne for disse ændrede kedler/brændere viser, at disse ikke har problemer i relation til Luftvejeledningens grænseværdi for nye eller eksisterende anlæg. Det fremgår af det indsamlede og/eller målte datamateriale, at det er væsentligt at have korrekt indtrimmet brænder med hensyn til luftoverskud i hele det aktuelle lastområde. Visse brændere havde en høj emission ved meget lav last. Dette kan skyldes, at ovenstående ikke er opfyldt, eller at anlægget arbejder med så lav last, at ordentlig opblanding gas/luft ikke er mulig. I sidste tilfælde bør anlæggets nedre ydelse revurderes.

9 DGC-rapport 6 3 Installeret kedeleffekt i Danmark 3.1 Kedler i DK Danmark er, som det fremgår af Tabel 1, i meget vidt omfang et fjernvarmeforsynet land. Ud af i alt ca. 2.5 mio. boliger er ca. 1.5 mio. opvarmet med fjernvarme. Denne fjernvarme er i meget væsentligt omfang et resultat af kraftvarmeproduktion; 8-85 % af den på årsbasis leverede fjernvarme p.t. er produceret som kraftvarme. Denne produktion foregår på en række af de centrale kraftværker og på de flere hundrede decentrale kraftvarmeværker, der oftest leverer til fjernvarmenet, hvor varmen tidligere blev produceret alene på kedler. For i alt ca. 8 af disse decentrale gasfyrede kraftvarmeværker gælder, at fjernvarmenettet er nyt og etableret i tilknytning til opførelsen af kraftvarmeværket (såkaldte Barmarksværker). Tabel 1 Opvarmningsform for danske boliger (21). Antal boliger Fjernvarme Direkte oliefyring 475. Direkte gasfyring 325. Elopvarmet 14. Andet 5. Total Decentral kraftvarmeforsyning dimensioneres ofte til (varmemæssigt) at kunne klare ca. 6 % af et givent forsyningsområdes maksimale effektbehov. Dette betyder, at kraftvarmeanlægget på årsbasis vil være i stand til at levere ca. 9 % af den nødvendige varmeforsyning til området. I årets koldeste perioder vil der skulle ske forsyning fra reservespidslastkedler. Sidstnævnte udgøres i mange tilfælde af de oprindelige kedler til forsyning af fjernvarmenettet, måske fraregnet en eller to kedler, der har måttet vige af pladsmæssige krav. I de centrale kraftvarmeområder er også opstillet betydelig reserve/spidslast kedeleffekt. Disse kedler kan i vidt omfang også udgøres af kedelcentraler, der tidligere forsynede selvstændige fjernvarmenet, som nu er kommet til at indgå i større sammenhængende centrale fjernvarmesystemer. Baseret på oplysninger fra sådanne større centrale net skønner DGC, at der her er etab-

10 DGC-rapport 7 leret kedelbackup svarende fra ca. 35 % til over 1 % af nødvendig varmeeffekt på de koldeste dage. De anlæg, hvorpå der arbejdes med lav kedelbackup, er typisk fjernvarmesystemer, hvor der leveres varme fra flere af hinanden uafhængige centrale kraftvarmeværker. Kedelstørrelserne, der falder inden for dette projekts rammer, rummer også kedelstørrelser og typer til fx installation på institutioner, mindre virksomheder og eksempelvis til forsyning af mindre lukkede net inden for samme matrikelnummer (blokvarme). 3.2 Estimat for den samlede opstillede kedeleffekt Nedenstående er et estimat over kedelbestand til opvarmningsformål inkl. dampproduktion i industrien. Estimatet omfatter kedler med alle brændsler. Beregningen tager udgangspunkt i statistisk materiale /16/ og /17/ over energiforbrug til opvarmningsformål i DK inden for sektorerne: Husholdning, handel & service samt en skønsmæssigt ansat andel af energiforbruget i produktionssektoren. En væsentlig del af den danske opvarmning er som nævnt baseret på fjernvarme produceret i forbindelse med elproduktion på centrale kraftværker (kraftvarme). Det påregnes dog også her, at der i de centrale fjernvarmeforsynede områder i pæn udstrækning forefindes kedelkapacitet som reservelast (spids/reservelast kedelcentraler). Ud fra det årlige energiforbrug er foretaget graddagebetinget omregning til såkaldt dimensionerende varmeforbrug/behov, det vil sige effektbehov ved - 12 C udetemperatur. Dette effektbehov til opvarmning og procesformål udgør da ca. 27. MW. Ovenstående fører, idet der også indregnes en vis overkapacitet (35 %), til et estimat for kedelbestanden (basiskedler samt spids- og reservelast) til en installeret effekt på omtrent 36. MW. Kedeleffekt til mindre gas- eller olieopvarmede ejendomme (parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse) udgør skønsmæssigt ca. 1. MW heraf. Data vedrørende boligbestand og opvarmningsform er fra /16/. I stedet for at anvende en eller to større kedler, anvendes undertiden såkaldt kaskadekobling af 2-1 mindre, oftest væghængte, kedler. De førende leve-

11 DGC-rapport 8 randører oplyser tal for sådanne, der angiver, at der p.t. i alt findes 25-3 af sådanne anlæg i Danmark. For nærmere information vedrørende estimatet henvises til Bilag 5.

12 DGC-rapport 9 4 Kedler, kortlægning 4.1 Kedeltyper Kedeltyper, olie- og gasfyring Kedler til større olie- eller gasfyrede varmecentraler kan enten være støbejerns- eller pladejernskedler. Kedler over ca. 5 kw vil oftest være kanalrøgrørskedler. Figur 1 Forskellige kedeltyper (kanalrøgrørskedel og vendeflammekedel) til større olie- og/eller gasfyrede varmecentraler. Kedlerne består oftest af et vandkølet fyrrum, hvor forbrændingen finder sted. Røgen afgiver herefter yderligere varme ved passage af et antal rørslag/rørtræk. For støbejernskedler er disse rørslag integreret i de støbte kedelelementer. I røgrørskedler løber røgen efter fyrrummet ind til flere efterfølgende rør-

13 DGC-rapport 1 bundter. Disse er typisk påsvejset (kan dog være valset) rørpladerne i kedlens vendekamre. Der er kedelvand på ydersiden af røgrørene. Røgens udgangstemperatur fra kedlen bestemmes af den aktuelle indfyrede effekt samt det antal rørslag, den passerer. På visse kedler kan man afspærre ( by-passe ) rørslag og dermed tilpasse røgtemperaturen. På en række kedler vil man ved at lægge såkaldte retarderer/turbolatorer i rørslag kunne øge varmeovergangen og dermed sænke røgtemperaturen. Prisen for dette er et større trykfald gennem kedel. Kanalrøgrørskedler - eller korte røgrørskedler - findes normalt med fra 2 og op til 5 træk. Mange træk giver en stor varmeoverførende flade i kedlens konvektionspart, hvilket medvirker til at formindske røggastabet. På nogle kedeltyper kan der ved lav last udskydes træk, således at kedlen ikke kommer i kondenserende drift med korrosionsproblemer til følge. Kanalrøgrørskedler er oftest udført med vandkøling af kedlens for- og bagplader samt isolering af alle de udvendige overflader. Herunder er vist to udførelser af kanalrøgrørskedler. Figur 2 Cylindrisk kanalrøgrørskedel.

14 DGC-rapport 11 Figur 3 Kassekedel af kanalrøgrørskonstruktion, ældre kedelkonstruktion. Vendeflammekedler har ligesom kanalrøgrørskedler en firkantet eller cylinderformet fyrboks, men er tillige udstyret med et røgslag, udført som vandkammerrøgslag eller -røgrør, der vender flammen, se Figur 1. Her er varmeoverføringen - stråling og konvektion - meget stor, hvorfor der skal sørges for en effektiv vandcirkulation. Vandkammerrøgslag udføres i stålplade eller støbegods; kedler med røgrør udføres kun i stålplade. Der kan opnås lige så høje virkningsgrader ved vendeflammekedler som ved kanalrøgrørskedler med 2 og 3 træk. Støbejernskedler består af støbte elementer, der spændes sammen og danner hele kedelenheden: selve kedlen inklusive støbegodset mellem kedlens røggas- og vandsider. Støbejern er et korrosionsbestandigt materiale, hvorfor kedeldrift kan foregå ved lav røgtemperatur (kondenserende drift). Støbejernskedler anvendes bl.a. til mindre kedelanlæg og til større anlæg opbygget til kaskadedrift.

15 DGC-rapport 12 Figur 4 Støbejernskedel installeret i blokvarmecentral. Vandrørskedler anvendes primært til produktion af damp og højtryksdamp. I disse kedler befinder vandet sig i rør. Rørene opvarmes af flammen og røggassen (stråling og konvektion). Figur 5 Gasfyret (vandrørs-)dampkedel til produktion af procesdamp. Der er også udviklet mellemstore specialgaskedler, eksempelvis som vist i efterfølgende figur. Denne kedel har atmosfærisk gasbrænder, og røggas

16 DGC-rapport 13 passerer uden på vandkølede ribberør. Vandindholdet i kedlen er lille og vægten ligeså, hvilket eksempelvis muliggør placering på loft og lignende Figur 6 Specialgaskedel /9/. De fleste mindre gaskedler er i dag udført som vandrørskedler, ofte forsynet med ribber. Brænderen kan være en specialbrænder, fx en kugleformet overflade- eller fiberbrænder. Mange mindre kedler har indbygget udetemperaturstyring. 4.2 Stikprøveundersøgelser, kedeltyper Der er i projektet udført stikprøveundersøgelser vedrørende forekomst af kedeltyper og andet udstyr inden for henholdsvis blokvarmecentraler og fjernvarmecentraler. Hertil er anvendt et standardiseret enslydende spørgeskema (Bilag 1)l. DGC har til dette kortlægningsarbejde fået god hjælp fra i alt ca. 2 fjernvarmeværker (i alt 18 kedler) og fra NESA Varme med hensyn til afdækning af kedeltyper på i alt ca. 13 gasforsynede blokvarmecentraler i Københavnsområdet.

17 DGC-rapport Blokvarmecentraler Der er foretaget besøg på 13 gasfyrede blokvarmcentraler beliggende i Københavnsområdet, den komplette oversigt over besvarelser vedrørende disse findes som Bilag 2. Der indgår i alt 26 kedler i registreringen med en (fuldlast-)effekt fra kw. Kedlerne spænder aldersmæssigt jævnt fra 1973 til 2. Af kedeltyper er kanalrøgrørskedler dominerende (i alt 16). Der er dog registreret enkelte vendeflammekedler (4) og 6 støbejernskedler. Af kedelfabrikater er følgende registreret: Viesmann (1) Vølund/Danstoker (8) Tasso (3) De Dietrich (3) Parca Norhammer (2) Ingen af kedlerne er forsynet med afspærringsmulighed for røgslag eller anvender retardere/strips til yderligere sænkning af røggastemperaturen. Ingen af kedlerne i undersøgelsen er udstyret med iltstyring/ilttrim. Blandt brænderne til ovenstående dominerer Weishaupt som fabrikat (23), herudover er anvendt Riello-brændere på 3 af kedlerne. Ingen af kedlerne/brænderne fungerer som on/off. De fleste brændere er 2- og 3-trins (17), og de øvrige er trinløst modulerende (9). De blokvarmecentraler, der indgår i undersøgelsen, er centraler, der typisk er etableret af boligforeninger eller lignende, og hvor der efterfølgende er blevet installeret kraftvarmforsyning i tilknytning hertil. Kedlernes benyttelsestid er derfor ikke voldsom høj; gennemsnittet er ca. 5 timer årligt, spændende fra -15 timer på de enkelte kedler Fjernvarmecentraler Der er modtaget besvarelser på spørgeskema vedrørende kedelbestykning (se Bilag 3) fra i alt 3 fjernvarmeværker. Den komplette oversigt over besvarelser vedrørende disse findes som Bilag 3.

18 DGC-rapport 15 Der er anført besvarelser for i alt 18 kedler med en (fuldlast-)effekt fra 5 kw til 26 MW. Kedlerne spænder aldersmæssigt fra 1959 til 21, med en gennemsnitsalder på 16 år. Kanalrøgrørskedler er klart den mest dominerende kedeltype (i alt 11). Der er dog registreret enkelte vendeflammekedler (4) og enkelte, hvor typen ikke er anført. Af kedelfabrikater er følgende registreret: Danstoker (66) Vølund/DS (4) Vølund (6) Hollensen (1) Eurotherm (6) Falkenborg (6) Aalborg Boilers (3) DSV (2) Tuboy (2) ECO (1) HETO (1) Jyden (1) Et begrænset antal af kedlerne (4) er forsynet med afspærringsmulighed for rørslag. En del (19) anvender retardere/strips til yderligere sænkning af røggastemperaturen. Ganske mange af kedlerne (54) er udstyret med ekstra røgkøler. I alt 32 af kedlerne på de fjernvarmeværker, der har besvaret spørgeskemaet, er udstyret med iltstyring/ilttrim. Kedlernes årlige benyttelsestid spænder fra og op til 82 timer, gennemsnittet er ca. 75 timer årligt. Herunder er angivet de brændere, der anvendes, på de nævnte kedler: Weishaupt (35) Sacke (17) EuroTherm (11) Ray (11) Zantingh (1) Puripher (7)

19 DGC-rapport 16 KB (7) Aalborg (3) ELCO (2) DSV (2) MAN (2) Monarch (1) De fleste af brænderne er registreret som fuldmodulerende (12). Nogle få brændere er angivet som 2/3-trins (4), og en enkelt som on/off. For en enkelt kedel er der ikke anført information om brændertype. De registrerede kedler omfatter både kedler til naturgas, kombikedler/brændere til gas samt olie og kedler, hvorpå der alene anvendes olie som brændsel. En enkelt kedel er registreret med biogas Kaskadekoblede kedler I stedet for anvendelse af en eller to større kedler anvendes undertiden såkaldt kaskadekobling af 2-1 mindre, oftest væghængte, kedler. DGC har forespurgt til forekomsten blandt de førende leverandører af lette, mindre gaskedler i Danmark. Baseret på leverandørernes oplysninger skønnes det, at der p.t. er opført ca af sådanne anlæg i Danmark.

20 DGC-rapport 17 5 Emission 5.1 Generelt Røggassens indhold af forskellige komponenter (røggasemission) kan deles op i brændselsafhængige og procesafhængige komponenter. Emission af komponenterne CO 2, H 2 O samt SO 2 er eksempelvis alene brændselsafhængige. Det vil sige, at man ved kendskab til brændselstype og -forbrug på rimelig enkel vis kan regne sig frem til emission. Andre røggaskomponenter er såkaldt procesafhængige, såsom eksempelvis CO, NO x mv. Koncentrationen af disse komponenter er afhængige af forbrændingsprincip og de aktuelle omstændigheder (luftoverskud, opblanding, temperaturer mv.). Fastlæggelse af emission kræver derfor i denne forbindelse en måling i røggassen. Det vil her være sådan, at en lang række faktorer kan spille ind (oftest samtidig) og faktisk trække i hver sin retning, hvad angår indflydelse på en given komponent. Generelt gælder det, at jo varmere og mere intensiv forbrænding, desto mere NO x dannes der. Dog skal der også være overskydende ilt til stede, hvilket der jo også er, da der arbejdes med et vist luftoverskud. Temperaturen af de omgivende flader spiller som nævnt ind. På kedler er de omgivende flader oftest i vidt omfang vandkølede. Kedeloverfladen ind mod fyrrummet kan dog godt have en temperatur, der ligger væsentligt over vandtemperaturen, hvis kedlen har belægning enten på vand- eller røgside eller begge. Kulilte eller kulmonoxid (CO) emission er som regel et udtryk for, at brænderen ikke helt fungere så godt som ønskeligt. Høj CO-koncentration anvendes i flere sammenhænge som en generel indikator for forbrændingens kvalitet. For gaskedler er i Gasreglementet /19/ er - af person- og sikkerhedsgrunde - anført en højeste grænse på 1 ppm (=,1 %) i røggassen under specificerede omstændigheder. Gældende praksis er dog ofte, at montører/servicepersonale ikke forlader et anlæg, hvor der under de aktuelle omstændigheder er over 5 ppm CO i røggassen. Der er nu udviklet en indreguleringsmetode /25/, hvor man med hensyntagen til emission samt de aktuelle klimatiske omstædigheder ved indreguleringen sikrer sig, at brænderen ikke under normalt forekommende klimatiske ændringer bringes til at overstige nævnte grænseværdi.

21 DGC-rapport 18 Begrænsning af NO x -emission kan findes ved anvendelse af lav-no x brændere. Princippet i disse kan enten være, at de udnytter trinvis forbrænding (staged combustion) eller røggasrecirkulation (intern eller ekstern recirkulation). For mindre brændere har overflade lav-no x brændere fundet anvendelse. Intet tyder dog på snarligt gennembrud for større brændere med dette princip. Emission kan opgives i forskellige enheder. I denne rapport er de målte værdier efterfølgende omregnet til mg/mj (mg pr. indfyret MJ brændsel). Ved anvendelse af denne enhed er emissionsværdierne sammenlignelige uanset brændsel og ilt-% i røggassen. 5.2 Tidligere målinger Litteraturangivelser I /9/ er angivet emission for kedelanlæg indrettet til og fyret med en række forskellige brændsler. Reference /9/ er fra 1991, men de tilgrundliggende emissisonsdata er fra en udgivelse publiceret i For kedel/brænderanlæg fra denne periode er tallene givetvis repræsentative endnu. For anlæg, der er etableret senere, er forventeligt sket en udvikling mod lavere emission. Tabel 2 Emission for kedelanlæg baseret på forskellige brændsler (fra /9/, 1991). For alle angivelser gælder, at disse er før evt. rensning. Brændsel NO x CO UHC (mg/mj) (mg/mj) (mg/mj) Gasfyring Olie (gas olie) Olie (svær olie) Træ <1 Halm <1 Kul <1 Den efterfølgende figur (Figur 7) stammer fra et arbejde udført i 1993 /1/. Figuren viser NO x -emissioner fra et antal kedler opstillet i Østrig. Det er DGC s vurdering, at figuren i en vis udstrækning også kan være repræsentativ for ældre danske kedler.

22 DGC-rapport 19 Figur 7 NO x -emission afbilledet som funktion af kedlernes alder. I forbindelse med samme (/1/) projektarbejde blev en række brænderleverandører anmodet om at fremkomme med tilbud på brændere til et svensk naturgasfyret dampkedelanlæg, hvor man af hensyn til den svenske NO x - beskatning for større kedelanlæg ønskede at begrænse NO x -emissionen. De tilbudte løsningsforslag gik dels på modificering af de eksisterende brændere, alternativt nye lav-no x brændere og dels større ombygning med ekstern røggasrecirkulation eller dampinjektion. Der blev modtaget information fra i alt 9 forskellige leverandører, hvoraf de 6 gav pristilbud for leverancen. Den garanterede NO x -emission ved naturgasforbrænding lå mellem 24 og 6 mg/mj. Budgetprisen (1993) for installation (eller ombygning) på den aktuelle svenske 25 MW kedel var mellem 8. og 19. SEK, det vil sige SEK pr. MW indfyret. Flere af brænderne fandtes også i udgaver til lette og sværere olietyper. Her ligger den garanterede NO x -emission for mange af brænderne typisk en faktor højere. I Tabel 3 og 4 er angivet typiske emissionsdata for målinger udført på flisog halmfyrede kedler. Emission fra sådanne fastbrændselsfyrede anlæg vil oftest variere mere end for eksempelvis olie- eller gasfyrede anlæg. Angivelser i nævnte referencer er derfor udtrykt med såvel gennemsnitsværdier

23 DGC-rapport 2 som med et interval for typisk emission. Der kan dog godt forekomme emission, der ligger uden for de angivne typiske variationer. Tabel 3 Emission målt på et antal flisfyrede kedelanlæg iht. /23./ Enhed Typisk værdi Typisk variation NO x mg/mj SO x mg/mj Støv, rens. v. multicyklon mg/m 3 n Støv, røggaskondensering mg/m 3 n Emissionen af CO (kulmonoxid) kan variere noget for flisfyrede anlæg. Ofte er der i Miljøgodkendelsen anvendt en grænseværdi for CO på,5 % (svarende til 5 ppm), en grænseværdi, der er taget fra bestemmelserne vedrørende halmfyrede anlæg. I /23/ anføres det, at ved opstart, vådt brændsel eller usædvanlige driftsforhold kan ovenanførte værdi til tider måtte overskrides. Dette bekræftes af den måling på træpillefyret kedelanlæg, DGC har udført i tilknytning til nærværende rapport. Grundet udetemperatur på ca. 1 o C arbejdede kedlen intermitterende (5 minutters drift, 2 minutters stilstand). Tabel 4 Emission målt på et antal halmfyrede kedelanlæg iht. /24/. Målingerne er udført i perioden Enhed Typisk værdi Typisk variation NO x mg/mj SO x mg/mj CO mg/mj HCl mg/mj Partikler (rens. i posefilter) mg/m 3 n 1) ) v. 1 % O 2 Emissionsværdierne ligger generelt højere end for gasfyrede kedler/brændere. Luftvejledningen har separate (højere) grænseværdier for emission fra fastbrændselsfyrede anlæg end for gasfyrede kedelanlæg Tidligere DGC-målinger I Tabel 5 er oplistet en række målinger på kedler udført af DGC i perioden

24 DGC-rapport 21 Tabel 5 Tidligere DGC-målinger på kedelbrændere (naturgasfyring). Tidligere emissionsmålinger på kedelanlæg Brændsel Kedel År Brænder 1989 N-gas 1989 N-gas 1989 N-gas Nom kedel Nom effekt brænder Indf. Effekt O 2 CO NO x UHC kw kw kw % mg/mj mg/mj mg/mj Forsøgskedel Zantingh VBR 1 ca Tasso VH 15 Weishaupt i.m. 1 Kedel i.m. 1 Kedel 1 Tasso VH 15 Weishaupt i.m. 1 Kedel 2 Kilde nr. Andet i.m. 1 Kedel N-gas Hollensen Zanting i.m N-gas 199 N-gas 199 N-gas 1991 N-gas 1995 N-gas 1996 N-gas 1992 N-gas Tasso VH 14 Tasso VH i.m i.m. 2 Weishaupt 65/1-D i.m. 3 Kedel i.m. 3 Kedel 1 Weishaupt 65/1-D i.m. 3 Kedel i.m. 3 Kedel 2 Danstok VE-H83 Weishaupt i.m. 4 Kedel 1 DS Type 1 HAKA Compact WT i.m. 4 Kedel i.m. 4 Kedel i.m. 4 Kedel i.m. 4 Kedel i.m. 4 Kedel 3 Ray Int. PGECN 3 SL Weishaupt G7/1-D ZMA I.a. 5 Weishaupt NA I.a (?) I.a. 5 Danstoker TVB I.a. 34 I.a I.m. 6 Rendamax 28 (Integreret) i.m. 6 Danstoker KB-6 VE-11-8 SM I.m.: Ikke målt I.a.: Ikke angivet Kildeliste: 1. Måling mindre kedel, Måløv, DGC-måling, lav-no x -brænder i væksthus, Måling industriel central, DGC-måling, blokvarmecentral, Måling mindre kedel, Avanceret fyringsteknologi for naturgas, DGC-mål., større blokvarmecentral, DGC-måling, væksthus, 1991 Standard, uden recirk. Standard, med ekstern recirk. Med Intern røggas recirk. Atmosfærisk brænder M. Optinox RPM 7 Det ses i Tabel 5, at NO x -emissionen for gasblæseluftbrændere ligger mellem mg/mj. Der er også målt på en Lav-NO x brænder, denne havde en NO x -emission på ca. 17 mg/mj ved målingen (1995).

25 DGC-rapport 22 Den sidst oplistede måling i Tabel 5, der udviste en NO x -værdi på 12.5, er en særlig installation, hvor et roterende fugt- (og varme-)overførende hjul opfugter indsugningsluften samtidig med, at der også overføres lidt varme og røggas (= røggasrecirkulation). Som det ses, opnås der hermed ganske lav NO x samtidig med, at indsugningsluft (og derved sluttelig også røggas) opfugtes med vanddamp. Systemet kræver nogen kanalføring og er DGC bekendt kun anvendt på et beskedent (< 5) antal naturgasfyrede kedelanlæg. 5.3 Eksempler på nyere målinger på danske kedelanlæg Oliefyrede kedler Projektet har modtaget nyere måledata for en oliefyret kedelcentral med fire oliefyrede kedler. Kedlerne er formentlig ret ens med hensyn til konstruktion, og de har alle en fuldlast varmeydelse på ca MW. Der oplyses ikke noget om brænderfabrikat eller specifik oliekvalitet i målerapporten. Ved normaldrift er kedlernes/brændernes reguleringsområde ca % for de tre af kedlerne, mens den fjerde kedel kan arbejde mellem ca % last. Tabel 6 Nyere målinger på varmecentral med oliefyrede kedler. Kedlerne og de tilhørende brænderes alder/konstruktion er ikke oplyst. Kedel Last % O 2 % CO NO x CO NO x ppm 1) ppm 1) mg/mj mg/mj Kedel Kedel Kedel Kedel ) Volumenandel

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Rekvirentens oplysninger (Store ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning af ejendomme større end 500 m 2.

Rekvirentens oplysninger (Store ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning af ejendomme større end 500 m 2. Rekvirentens oplysninger (Store ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning af ejendomme større end 00 m 2. Ejendommens adresse: Postnr.: By: 1. Før energikonsulentens gennemgang af ejendommen.

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Resultaterne fra skorstensprojektet

Resultaterne fra skorstensprojektet I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y Resultaterne fra skorstensprojektet Skorstene til store gasfyrede anlæg Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Resultaterne fra skorstensprojektet Projektdeltagere FAU

Læs mere

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Virksomheder J.nr. MST-1270-01734 Ref. dossu/marip TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Adresse Kalorievej 11 Postnummer by 8500 Grenaa Matrikel nr.:

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

18. Energi og miljøforhold

18. Energi og miljøforhold 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

VIESMANN. VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedler for tilladte fremløbstemperaturer indtil 120 C Nominel varmeydelse 8,0 til 20,0 MW.

VIESMANN. VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedler for tilladte fremløbstemperaturer indtil 120 C Nominel varmeydelse 8,0 til 20,0 MW. VIESMANN VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedler for tilladte fremløbstemperaturer indtil 120 C Nominel varmeydelse 8,0 til 20,0 MW Datablad Best.nr. og priser på forespørgsel For valg af kedel henvises

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Vestforbrænding Ansøgning om miljøgodkendelse af Måløv spids- og reservelastcentral

Vestforbrænding Ansøgning om miljøgodkendelse af Måløv spids- og reservelastcentral Oplysninger om ansøger og ejerforhold Ansøger og listevirksomhedens ejer: Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Kontaktperson: Bjørn Bruus Rasmussen Telefon: 44 85 72 72 Mail: bbr@vestfor.dk Listevirksomhedes

Læs mere

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS Vejledning til vvs-installatører, servicemontører og andre, der ønsker at gøre en indsats for at forny Danmarks bestand af oliekedler Vær med til at udskifte Danmarks

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Sælgers oplysninger (små ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af lovpligtig energimærkning ved salg.

Sælgers oplysninger (små ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af lovpligtig energimærkning ved salg. Sælgers oplysninger (små ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af lovpligtig energimærkning ved salg. Ejendommens adresse: Postnr.: By: 1. Før energikonsulentens gennemgang af ejendommen. Energimærkningen

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger

Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger Projektrapport September 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Energibesparelse

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

EOF OR Prisliste gældende for 2013

EOF OR Prisliste gældende for 2013 Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand)

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand) Referat 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF Deltagere: Ringsted Byråd Johnny Dahlgaard (formand) Per Nørhave joda@ringsted.dk hjpen@ringsted.dk Andelsboligforeningen af Solveig Christiansen

Læs mere

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk Naturgas Fyn skifter navn Naturgas Fyn har skiftet navn til NGF Nature Energy. Navneskiftet gælder både gassalgsselskabet og distributionsselskabet. Navneskiftet skyldes, at der i dag er flere varer på

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Energiforlig marts 2012 Det er regeringens målsætning, at den danske el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Som led i denne målsætning

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Egedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

KOMPENDIUM Varmeanlæg - Kedler

KOMPENDIUM Varmeanlæg - Kedler Redaktion: NRGi Rådgivning/ Per Pedersen, Energiingeniør og Mogens Thomsen, VVS-ingeniør. Opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum. Dato: December 2011 KOMPENDIUM Varmeanlæg - Kedler Indhold Side 3 Læsevejledning

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn. [XXX] Anonymiseret Sendt pr. e-mail til [XXX] og [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Hvorfor Biobrændsler?

Hvorfor Biobrændsler? Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel

Læs mere

Zantingh brændersystemer. Den pålidelige energibesparende og miljøvenlige opvarmningsløsning.

Zantingh brændersystemer. Den pålidelige energibesparende og miljøvenlige opvarmningsløsning. Zantingh brændersystemer Den pålidelige energibesparende og miljøvenlige opvarmningsløsning. Zantingh har produceret gasbrændere under eget navn siden 1970. Den erhvervede ekspertise afspejles tydeligt

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Vedvarende energi til procesformål

Vedvarende energi til procesformål Energistyrelsens støttepulje til Vedvarende energi til procesformål Kom i gang med ansøgningen Guiden er et sammendrag af Energistyrelsens vejledninger, SKATs definitioner og Energistyrelsen rapport VE

Læs mere

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk Velkommen til Silkeborg 1992 September Oktober 1993 April Oktober 1994 April Oktober 1995 Juli-november December 2011 Januar Opførelsen af et Pilot projektet færdigt Silkeborg A/S etableres Tilladelse

Læs mere