Børns sociale og kulturelle betydninger: Et barnløst perspektiv på børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns sociale og kulturelle betydninger: Et barnløst perspektiv på børn"

Transkript

1 %DUQ nr :63-81, ISSN Norsk senter for barneforskning Børns sociale og kulturelle betydninger: Et barnløst perspektiv på børn Tine Tjørnhøj-Thomsen Denne artikel belyser børns kulturelle og sociale betydninger gennem en barnløs optik. Den beror ikke på direkte udforskning af børns sociale liv, af børn som aktører, af børns forestillingsverdener eller barndomme, som er den nye børneantropologis primære forskningsområde. Artiklens empiriske genstandsfelt er de mennesker, der ønsker sig børn, men ikke kan få dem ved egen hjælp, og som almindeligvis betegnes XIULYLOOLJWEDUQO VH. Artiklen er baseret på flere års forskning i barnløshed, slægtskab og forplantningsteknologi i Danmark (Tjørnhøj-Thomsen 1999a, b, 2002a, b). 1 De mænd og kvinder, der bidrog til min undersøgelse, havde taget for givet, at de skulle have og kunne få børn, når de ønskede det og var klar til det. Da barnet ikke kom som forventet, og efter at præventionen var lagt på hylden, følte mange sig snydt. Ikke kun af forventningerne til kroppens naturlige frugtbarhed, men også af den udbredte idé, at reproduktion og børn er og bør være resultat af individuelle valg og ansvarlig planlægning (Wirtberg 1992, Lundin 1996). Infertiliteten forkludrer først og fremmest den WLPLQJ og livsomlængning, der er integreret i beslutningen om børn, og den truer forestillinger og forventninger om et familieliv og fællesskab med børn. Usikkerhed om, hvorvidt man nogensinde bliver forældre, familie eller bedsteforældre, 1 Denne forskning rummer blandt andet et antropologisk feltarbejde i Danmark, hvor jeg i en to-årig periode fulgte tre lokale grupper i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse i Danmark, udførte deltagerobservation på fertilitetsklinikker og gennemførte interviews med barnløse mænd og kvinder. 63

2 skaber usikkerhed om fremtiden og eftertiden. Den biografiske diskontinuitet (Williams 2000), som infertiliteten bevirker, rejser således også essentielle identitetsspørgmål: Hvad eller hvem skal jeg så være, lyder det ofte (Tjørnhøj-Thomsen 1999a). Men den bringer også de barnløse ind i et særligt erfarings- og refleksionsrum, hvor de sociale og kulturelle værdier forbundet med tilblivelse, reproduktion, slægtskab og børn, der almindeligvis tages for givet, anfægtes og udfordres og derfor må tages op til revision og omformuleres. De barnløse mænd og kvinder konfronteres med nye og uvante erfaringer, overvejelser og valg. De må for eksempel overveje, om de skal have børn (sammen), om de skal satse på egne børn, og dermed indlade sig på intensiv fertilitetsbehandling, eller om de skal bruge donor eller adoptere. Indsigten i de barnløses særlige situation danner en specifik optik på, hvordan børn indgår i forestillinger om slægtskab, fællesskab og forbundethed i moderne vestlige samfund og dermed også indsigt i børns sociale og kulturelle betydninger. Slægtskab, tilblivelse og forbundethed Mit teoretiske udgangspunkt er, at såvel barnløshedens individuelle og sociale implikationer, som børns betydninger, må forstås i forhold til kulturelt og historisk betingede forestillinger om slægtskab, 2 tilblivelse og forbundethed (Tjørnhøj-Thomsen 1999a, b). 3 Artiklen viser, at børns kulturelle og sociale betydninger er nøje relateret til, hvordan mennesker definerer, praktiserer og føler forbundethed (Carsten 2000). Som det vil fremgå, skaber børn ikke kun moderskab, faderskab, forældreskab og familie, de genererer også på forskellig vis forbindelser og forbundethed til mere omfattende sociale fællesskaber. Men lad mig først redegøre for, hvad slægtskabs-begrebet rummer. Den britiske antropolog Marilyn Strathern karakteriserer euroamerikansk slægtskab som en konkret relationel verden, hvor slægtninge omgås med specifikke forventninger til netop slægtninges omgang med hinanden (1993b:133). Disse forventningers moralske indhold bliver 2 Slægtskab er en generel betegnelse for de forestillinger og praksisser, der knytter sig til moderskab, faderskab, forældreskab, ægteskab og familie, genealogi og generation. 3 Jeg trækker især på moderne antropologiske studier af slægtskab særligt i Vesteuropa og USA. Blandt disse kan nævnes Marilyn Strathern (1993a, b), Bob Simpson (1994), Jeanette Edwards (1993), Sarah Franklin (1997), Kath Weston (1991) og Janet Carsten (2000, 2001). 64

3 særligt tydelige, når de ikke indfries. For mange af de barnløse i min undersøgelse satte parrets ufrivillige barnløshed forholdet til nære slægtninge især forældrene på en hård prøve. En barnløs kvinde fortalte, at hun følte barnløsheden som et nederlag, og hun havde syntes, at familien om nogen burde bakke op i denne situation. Hun var derfor fortvivlet af skuffelse over, at hun end ikke kunne snakke med sin egen mor, der slet ikke ville lytte til hendes problemer: For det havde jeg behov for. Og dér, hvor man så kan gå hen uanset hvad, det er dine forældre. For du ved, at dine forældre elsker dig uanset hvad. Lige meget hvad du laver kan du altid gå til dem (...) og jeg blev simpelthen så skuffet så mange gange. 4 Slægtskab er således et begreb for samvær, forbundethed og fællesskab af en V UHJHQbeskaffenhed og tidslighed. Det særlige ved slægtskabsrelationer i forhold til andre sociale relationer eller fællesskabsformer er, understreger Strathern, forestillingen om disse relationers tilblivelse i den biologiske og heteroseksuelle forplantningsproces. Det er viden om og involvering i denne proces, der tilfører slægtskabsrelationerne symbolsk betydning som varige, ubrydelige og som bærere af særlige følelser. Det er således den kulturelle betydning, der tillægges genetisk forbundethed, der kan få en infertil mand til at tvivle på, om han kan knytte sig til et barn, undfanget med donor sæd: For så er barnet ikke en del af mig. Simpelthen, som en mand sagde og tilføjede, at det vil have katastrofale følger, hvis jeg pludselig fandt ud af, at jeg ikke kunne elske det barn, som vi havde fået (Tjørnhøj-Thomsen 1999b:85). Et iøjnefaldende tema i de barnløses beretninger er følelsen af ikke at være rigtig kvinde, mand eller familie. At blive rigtig er nøje forbundet med at være i stand til at få HJQHJHQHWLVNH børn. Ét aspekt af børns kulturelle og sociale betydninger er således den autenticitet, de udstyrer deres forældre med. 5 Når det for de fleste i første omgang i hvert fald er vigtigt at få HJHW barn beror det også på et ønske om at reproducere personlig identitet og at genskabe sig selv og partneren i 4 Når de barnløse selv taler om familie siger de for eksempel: Familien, det er ligesom den tætte vennekreds, men vennekredsen er midlertidig, familien er noget, man har hver eneste dag, det er ikke lige noget, man vælger, når man har tid til det. Familien er der, hvor man skal have lov at være sig selv. Jeg kan kun sige, at det er som en kold dag, hvor man kommer ind i en varm stue, hvor der sidder nogle mennesker. Det er familie (Tjørnhøj- Thomsen 1999a:110-12). 5 (JHW barn associerer også til en ejendomsret (en ubrydelig) ejendoms- eller råderet over barnet. 65

4 sine børn. Dette behov eksponeres for eksempel i betydningen af at OLJQH Det er et velkendt fænomen, som også omtales af de barnløse, at familiemedlemmer ofte ivrigt diskuterer, hvem i familien børneneoljqhu Diskussionerne handler om at forbinde specifikke personers unikke træk (døde som levende) til specifikke andre personer (i familien) og til familiehistorier eller myter, og dermed bekræfte en særlig forbundethed og fællesskab i tid. At være del af dette fællesskab er også samtidig at blive tildelt identitet delvist konstrueret som kendt genetisk oprindelse. Når det drejer sig om at få børn, er der, som det vil fremgå, andet og mere på spil end den biologiske forplantning. I alle samfund findes normer for, hvornår og under hvilke vilkår børn sættes i verden. Der knytter sig således også kulturspecifikke forestillinger om reproduktionens eller tilblivelsens rette kontekst, som jeg senere skal vise. Det er dog langtfra i alle samfund, at den biologiske, heteroseksuelle forplantning og den genetiske forbundethed er det primære grundprincip for, hvem der defineres som slægtninge. Det bliver særlig tydeligt i et tværkulturelt perspektiv. Den britiske antropolog Janet Carsten skriver, at blandt Malay-folket er det at spise af samme mad i et fælles hus det, der over tid gør specifikke personer til slægtninge, fordi de ved at spise af den samme mad får fælles blod (Carsten 2001:46). Børns sociale og kulturelle betydninger varierer også inden for en fælles kulturel og social referenceramme, for børn er ikke en homogen og udifferentieret gruppe. En væsentlig forskels- og ulighedsmarkør er N Q. Blandt nogle befolkningsgrupper i for eksempel Korea, Egypten og Indien er det afgørende, at kvinden føder sønner, da kun en søn kan udføre forfædreritualerne og sikre familiens kontinuitet og videreførelse (Greil 1991, Riessman 2000). Føder kvinden ikke en søn betragtes hun strukturelt set som barnløs, og det kan få konsekvenser for hendes ægteskab, status og indflydelsesmuligheder i familien og økonomiske sikkerhed (Inhorn 1996:133, Riessman 2000:131). For de barnløse i Danmark er ønskebarnets køn ikke afgørende, og generelt er barnets køn uden betydning for kvindens sociale status eller sikkerhed eller for familiens videreførelse. Men som i andre samfund er der også i det danske knyttet forskellige forventninger til det at have drenge og piger, og altså til den forbundethed det at have sønner og døtre implicerer for de respektive forældre. Køn er også på spil i forskellige forventninger til, hvad 6 Ved brug af donor søger klinikpersonalet for eksempel at matche donorens hårfarve, øjenfarve og højde med den mand, der skal fædre barnet. 66

5 moderskab og faderskab rummer. Kønsaspektet er således en integreret del af slægtskab og den måde, hvorpå mennesker føler og praktiserer forbundethed på og dermed også af børns sociale og kulturelle betydninger. Et andet aspekt er generation. Begge aspekter skal jeg uddybe senere. Børns betydninger og forestillinger og praksisser i forbindelse med slægtskab har også ændret sig KLVWRULVN. Den danske kvindehistoriker Bente Rosenbeck kobler i et 100 års tilbageblik ( ) ændringer i synet på børn og i forståelser af moderskab og familie sammen med økonomiske, politiske og ideologiske forandringsprocesser. Da børn blev marginaliseret i forhold til produktionen, blev barndommen en særlig subkultur, og et nyt syn på børn udviklede sig i takt med ændringer af familiemedlemmernes roller og deres indbyrdes relationer (Rosenbeck 1987:191). Børn blev det, der bandt kernefamilien sammen, og hjemmet blev den både fysiske og symbolske indramning af familien og den rette socialisering af børnene. Rosenbeck peger på, at der historisk kan spores en intimisering af relationerne familiemedlemmerne indbyrdes (og især af forholdet mellem mor og barn) idet familielivet i højere og højere grad skulle tilfredsstille emotionelle behov. Denne intimisering foregik samtidig med, hvad Rosenbeck betegner som en individualisering 7 og naturalisering 8 af moderskabet. Manden blev i samme periode marginaliseret i forhold til sin rolle i barnets tilblivelse og opfostring og sin rolle i hjemmet. Denne marginalisering synes imidlertid at være svundet ind inden for de seneste 30 år, hvor tendensen er, at fædre i højere og højere grad tager del i graviditeten, i moderskabet og i omsorgen for de mindre børn (jf. Gillis 1996). En anden tendens er, at danske kvinder siden 1970erne har udvist en stadig større uddannelses- og erhvervsaktivitet og derfor også i stigende grad har udskudt tidspunktet for deres første barn (Knudsen & Wielandt 1996). Historien sætter sig markante spor i de ufrivilligt barnløse mænds og kvinders livsvilkår og erfaringer, og kommer, som jeg vil vise, til 7,QGLYLGXDOLVHULQJ er en betegnelse for, at de omsorgsfunktioner, som moderskabet omfatter, blev eksklusivt allokeret til den enkelte kvinde, den biologiske mor. Indtil lidt ind i det 20. århundrede var det almindeligt, at børn blev opfostret af andre end deres biologiske forældre. Men det ændrede sig siden, og tendensen blev efterhånden, at det alene var mødre, der mødrede (Rosenbeck 1987:186, se også Gillis 1996). 8 1DWXUDOLVHULQJ af moderskabet peger på fremkomsten af ideer om moderskabet som naturligt for kvinder, som instinkt, kald og evne. Moderen blev den person, der, fordi hun føder barnet, også forestilles naturligt at nære både kærlighed for det og evne til at yde det omsorg (Rosenbeck 1987:186-88). 67

6 udtryk i deres længsler efter børn og familie. Men den familie, der i første omgang er genstand for længslen, er den biologisk funderede kernefamilie, som historisk set er et nyt fænomen. I det der følger, skal jeg forsøge mere specifikt at belyse og begrebsliggøre forskellige og forbundne aspekter af børns sociale og kulturelle betydninger fra et barnløst perspektiv. Klar til børn En kvinde fortalte mig en dag, hvordan hun og hendes mand havde besluttet sig til at blive gift, før de skulle have børn. Med en god portion selvironi fortæller hun:... dér på bryllupsrejsen havde jeg regnet ud, at jeg havde ægløsning, og jeg var dybt chokeret over, at jeg ikke blev gravid. Nu var vi jo klar. Hun havde også tænkt, at det var bedst med en fast tilknytning til arbejdsmarkedet I U hun fik børn og endelig lykkedes det hende at få et arbejde:... og da jeg så havde været der længe nok, så var vi også klar, hvad det angik. For nu havde jeg jo tre måneders opsigelse. Nu var jeg klar. Ideen om at blive klar til børn afspejler blandt andet den udbredte forestilling, at børn nu bør være ønskebørn, og at det er de potentielle forældre, der planlægger og bestemmer, hvornår, og under hvilke vilkår de skal have børn. Og lige netop dér, bliver de ufrivilligt barnløse for alvor snydt, som jeg nævnte indledningsvist, og som citatet ovenfor illustrerer. Det bliver klart, at den ellers så ansvarlige timing ikke fungerede, og mange barnløse lægger en ofte sarkastisk distance til de mange penge, de brugte på prævention og til, hvad de førhen mente skulle være i orden og overstået, før de var klar til børn. Det er disse selvironiske og vemodige retrospektiver, der er udgangspunktet i dette afsnit. At blive klar til børn afspejler forskellige socialt og kulturelt betingede og omstridte forestillinger om reproduktionens rette kontekst og vilkår og det gode forældreskab og fungerer dermed også som et perspektiv på børns sociale og kulturelle betydninger. De barnløse i min undersøgelse havde både forberedt og forventet, at det at få børn ville fordre en omlægning af deres liv, der sigtede mod VRFLDO, NRQRPLVN og UHVLGHQVLHO VWDELOLWHW, som er aspekter, jeg skal uddybe nedenfor. Det var en udbredt forestilling, at ungdom, som er et særligt livsafsnit, og reproduktion er en problematisk kombination. Ungdom associerer med at være vild uafhængig egoistisk og spontan og derfor uforeneligt 68

7 med børn. Som en af mændene i min undersøgelse sagde: Jeg har levet et liv, hvor det var godt, at jeg ikke havde børn: Fuld fart på og skideskægt 9. Eller som en kvinde kunne berette: I de forhold, jeg havde haft, indtil jeg var 30, havde jeg aldrig haft noget ønske om at få børn. Jeg syntes, jeg var for ung, eller at det var for ustabilt. (Det bør dog også anføres, at når de barnløse søgte at se de positive sider ved ikke at have børn, var det også frihed og en uforbindende livsførelse, der blev nævnt.) Flere tænkte, at de ikke ville have børn for tidligt, fordi de ikke ville miste deres ungdom. Men nu, hvor det gik op for dem, at det ville blive svært at få børn, var de bekymrede over, om de ville blive for gamle til at varetage forældreskabets krav. 10 En anden udbredt forestilling blandt de barnløse var, at det kræver en særlig forbundethed til partneren at få børn sammen. Relationen til partneren bør være baseret på kærlighed, følelsesmæssig intimitet og samhørighed, som er udviklet over tid. Det er ikke nok at være kærester. Flere tilkendegav et ønske om at blive gift, I U de fik børn, som en symbolsk markering af denne særlige forbundethed. Det forventes imidlertid også, at det at få et barn sammen vil styrke parrets samhørighed og fælleshed. En af de mænd, der ikke (endnu) havde indfriet denne forventning formulerede det således: Ligesom man kan være ensom, kan man også være WRVRP. Der mangler noget, noget at være fælles om, noget vi har sammen. At få og have børn sammen er således implicit i forestillinger om den konjugale forbundetheds bestandighed 11, og et væsentligt aspekt af børns sociale og kulturelle betydninger er at bekræfte og udvide den konjugale forbundethed. (.RQMXJDOIRUEXQGHWKHG bruger jeg som betegnelse for de særlige følelser, forpligtelser og praksisformer, der kendetegner relationen mellem mand og kvinder i et parforhold eller ægteskab.) Som en kvinde sagde: Jeg tror ikke, der er ret mange, der kan 9 Skideskægt svarer næsten til udtrykket smaddersjovt, altså at noget er meget morsomt. 10 At visse vaner eller aktiviteter er uforeneligt med forældreskabets krav kommer også til udtryk i bemærkninger fra omgivelserne om de barnløses måde at leve deres liv på. Disse bemærkninger rammer primært kvinder. En barnløs kvinde fik for eksempel at vide: At man kan jo ikke rende rundt med sådanne lange, røde negle, hvis man har børn (Tjørnhøj- Thomsen 1999a:74). 11 Ideer om en særlig konjugal samhørighed eller forbundethed er, ifølge den amerikanske historiker John Gillis, ret ny. Fra midten af det 19. århundrede blev kærlighed en nødvendig forudsætning for at indgå ægteskab, men det liv mænd og kvinder levede var stadig meget adskilt, og relationer til kønsfæller og venner var ofte mere intime end til ægtefællen (Gillis 1996:149). Nu er voksenidentitet blevet afhængig af at etablere et forhold til en partner af det modsatte køn, og denne relation skal ifølge Gillis rumme flere facetter end nogensinde tidligere. Partnerne skal både være hinandens bedste venner, elskere og forsørgere mv. 69

8 forestille sig et liv uden børn. Der er nogle overvejelser, jeg er nødt til at gøre mig, jamen hvad så? Hvad fanden skal jeg så lave med min mand. For i princippet kunne jeg leve et liv selv. Men hvis jeg stadig vil leve sammen med min mand, hvad skal vi så bruge vores liv til? I citatet, der indledte dette afsnit, peges også på betydningen af NRQRPLVN VWDELOLWHW som en væsentlig forudsætning for at sætte børn i verden. De fleste kvinder fortalte, at de havde lagt stor vægt på at få uddannelse og helst også fast tilknytning til arbejdsmarkedet, før de skulle have børn. Samtidig forventede de også, at det kunne blive svært at honorere de konkurrerende krav til lønarbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet på den ene side og til det (potentielle) moderskab på den anden. De barnløse kvinder lever således også i spændingsfeltet mellem det SURGXNWLYH og det UHSURGXNWLYH arbejde (Franklin 1997:125). For dem omfatter det reproduktive arbejde også den tid og de ressourcer, de bruger på fertilitetsbehandlingen. Mange sparer på ferie- og fridage og tager overarbejde for at optjene både timer og kollegial goodwill, så de kan få fri til fertilitetsbehandlingen. Der er imidlertid en tendens til, at især de barnløse kvinder fordi de har erkendt, at det bliver svært at få børn og bruger så mange fysiske og psykiske ressourcer på at få dem i forventningerne til eget moderskab begynder at nedtone betydningen af det produktive arbejde i forhold til det reproduktive. Hvorfor gennemgå et belastende behandlingsforløb for at få et barn og så aflevere det kl. 7 om morgenen i en børneinstitution og hente det igen kl. 17, som en kvinde ræsonnerede. Når det har været så besværligt at få ønskebarnet, skal der også være WLG til at være sammen med det. Kvindernes særlige situation giver dem således anledning til en kritisk refleksion af det moderne forældreskabs vilkår ikke mindst modsætningsforholdet mellem det reproduktive og det produktive arbejdes tid. Det UHVLGHQVLHOOH aspekt handler om at etablere et hjem og skabe særlig plads og rum til børn. Eftersom jeg under mit feltarbejde ofte besøgte de barnløse par hjemme, blev netop huset, rummene, haven, omgivelserne og den nærliggende skole referenceramme for samtalen. Flere par havde erhvervet sig huse i børnevenlige omgivelser med muligheder for at indrette børneværelser. Den næsten ubrydelige konceptuelle, fysiske og symbolske forbindelse mellem børn, familie og hjem kommer tydeligt til udtryk i følgende udtalelse fra denne mand: Det var et ønske for os begge to at få et hus med have, med henblik på at få det her hjem med familie (Tjørnhøj-Thomsen 1999a:65, se også James 1998). Et hjem er således både en fysisk ramme om og et symbolsk udtryk 70

9 for familielivet og familiemedlemmernes særlige forbundethed og altså det sted, hvor familien udfolder det særlige intime, tætte og emotionelt betonede samvær og de aktiviteter, der er med til at definere familien. Familien er dog langtfra en homogen størrelse. Mænd, kvinder og børn er på forskellig vis involveret i at skabe såvel familie som hjem. Enkelte mænd talte for eksempel om længslen efter at komme hjem til børn (efter endt arbejdsdag), og deres udsagn genspejler en historisk betinget arbejdsdeling mellem kønnene, hvor manden som hovedforsøger arbejdede XGHQ IRU hjemmet, der primært var børnenes og kvindens domæne (jf. Rosenbeck 1987). Mange taler i den forbindelse også om at skabe og indrette særlige rum til børn, og de barnløse længes efter at blive forbrugere på det marked, der handler med børneudstyr og børneting. I sådanne længsler fortættes ideen om barndommen som en særlig og anderledes livsfase, der gør krav på egne rum, særlige indretninger, legeting, tøj og artefakter (Ariés 1962, Rosenbeck 1987, Zelizer 1985). Kommercialiseringen af børneområdet har formodentlig forstærket denne tendens. Sat på spidsen manifesterer børns sociale og kulturelle betydninger sig også i, at de udover selv at være (potentielle) forbrugere, er centrale for udviklingen af forbrugerfællesskaber bestående af blandt andre forældre og bedsteforældre. Børn, familier og fællesskaber Et manifest tema i de barnløses fortællinger er følelsen af at være udelukket fra forskellige fællesskaber, som det at kunne få eller have børn giver adgang til. Et sådant fællesskab er det særlige samvær og fællesskab, familielivet rummer (Tjørnhøj-Thomsen 1999a:80-81 Jeg er nået dertil, hvor det er lige meget om jeg får mit eget barn, jeg vil bare godt være en familie, sagde en mand en aften til mig. Efter at adskillige inseminationsforsøg med hans egen sæd var mislykket, var han begyndt at indstille sig på at bruge donor. Han søgte at omskrive forventningerne til sit fader- og forældreskab ved at nedtone betydningen af at få sit eget barn og i stedet lægge vægt på familielivets særlige socialitet, som afhænger af børn, men ikke nødvendigvis HJQH børn. Det familieliv, de barnløse savner, skildres som glædesfyldte, tætte og eksklusive samværssituationer rækkende fra intimt samvær i hjemmet, lørdagsslik og hverdagsliv til fiske- og skovture og tumlen i sneen. I de barnløses forestillinger om fremtidigt familieliv beskrives behovet for at 71

10 være centrum i et barns liv, at være elsket og at give og modtage kærlighed. Mange fortæller, at tv-reklamernes flittige brug af familiescenarier og børn fremmaner sorg og irritation: Det er utroligt, så mange børn, der er i reklamer. Eller: Der er jo ingen reklamer for barbermaskiner, hvor der ikke er en mand med et barn. Men reklamernes familieidyller resonerer ikke desto mindre med de barnløses egne billeder af og håb om det kommende familieliv. Stort set alle de barnløse mænd og kvinder jeg har interviewet, ønskede sig flere end et barn, og i forestillingen om den rigtige familie indgår flere børn og dermed også etablering af søskendeskab (Tjørnhøj-Thomsen 1999a:81). Ligesom de barnløse føler sig frataget muligheden for at udfolde det familieliv, som især kernefamilien indrammer, føler de sig også udelukket fra andre sociale fællesskaber, som transcenderer familiens hemmelige, hellige univers (Bourdieu 1996:20). Nogle af de, der efter år med barnløshed og fertilitetsbehandling endelig fik børn, taler om, at de fik udvidet deres verden og blev del af samfundet og historien. I de følgende afsnit vil jeg først diskutere nogle af de måder, hvorpå børn gør deres forældre til GHODIVDPIXQGHW. Nøgleordet her er I OOHVVNDE. Dernæst ser jeg på, hvordan børn gør deres forældre til GHO DI KLVWRULHQ, og her fokuseres på IRUEXQGHWKHGLWLG. At få udvidet sin verden og blive del af samfundet er at blive del af de fællesskaber, som det at kunne få og have børn giver adgang til. Det vedrører de sammenhænge, hvor forældre udveksler reproduktive erfaringer, for eksempel graviditets- og fødselserfaringer eller udveksler anekdoter om børnenes meritter. Det vedrører helt konkret den socialitet, der bygges op omkring de institutioner, som børnene befolker (en stor del af deres liv): Den første skoledag og skolelivet, sportsaktiviteter og forældrebestyrelser. Endelig vedrører det også de forskellige højtider og ritualer, hvor børn er hovedaktører. Jeg tænker her især på begivenheder som jul og fastelavn. Mange barnløse fortæller, at især julen er en tid, hvor deres barnløshed eksponeres socialt. Julen forekommer meningsløs uden børn som deltagere. Det gælder ikke kun familiejulen inden for hjemmets fire vægge, det gælder også den omfattende sociale aktivitet, der finder sted XGHQ IRU hjemmet i forbindelse med julen, og som med børn som hovedaktører sammenføjer familier i et større socialt fællesskab. Julen og julens ritualer er således en begivenhed, der bistået af medier og tvudsendelser som for eksempel børnenes julekalender, samler familier i et større nationalt fællesskab og markerer dets reproduktion (jf. Löfgren 1996). Børn er centrale aktører i og adgangsbillet til mange moderne 72

11 ritualer, som giver deltagerne en særlig viden om verden. Selv om de ufrivilligt barnløse selvfølgelig kan være til stede ved disse ritualer, er de forhindret i at deltage fuldt ud. Køn og fællesskaber Der knytter sig som nævnt indledningsvist forskellige kønsspecifikke forventninger til at få børn 12. Hos de barnløse kvinder fylder moderskabet udfoldet som graviditet, fødsel og nære omsorgsbetonede relationer til især små børn meget. Børns betydninger for kvinder, kommer markant til udtryk i deres fortællinger om at føle sig XGHQ IRU specifikke kvindefællesskaberjeg refererer her til de fællesskaber, som kvinder i forskellige situationer (i vennekredsen eller blandt kolleger) udfolder i forbindelse med udveksling af deres reproduktive erfaringer. Det er primært VQDNNH I OOHVVNDEHU der har moderskab og børn, som snakkens centrale objekter. De barnløse kvinder oplever, at de ikke bliver hørt eller lyttet til, fordi de ikke besidder de erfaringer og kompetencer, fællesskabet er bygget op omkring. Udelukkelsen fører til identitetsproblemer, utilstrækkelighedsfølelse, følelser af ikke at være rigtig kvinde og mangel på anerkendelse. Kvinder, der var jordemødre eller pædagoger, kunne fortælle om situationer, hvor deres faglige vurderinger blev draget i tvivl, fordi de ikke VHOYhavde børn. Andre fortalte, at de følte, at de skulle kompensere for deres manglende moderskab ved at blive endnu bedre til og bruge mere tid på deres arbejde. De barnløse kvinder kan periodevis føle sig irriterede og provokerede af mødet med gravide kvinder og kvinder med små børn i det offentlige rum, som de føler møver sig frem på bekostning af andres bevægelsesmulighed. Kvinders fremvisning af deres graviditet og af deres status som småbørnsmor har da også ændret sig radikalt i dette århundrede. Graviditeten skjules ikke mere eller dæmpes i ventekjoler, men eksponeres i det sociale rum (Ewert 1996:10) ligesom også amning og bleskift er flyttet ud i det offentlige rum. 12 De, der har været barnløse længe, stiller ikke særlige krav til barnets køn og udseende. For de barnløse, jeg lærte at kende, var brugen af forplantningteknologi ikke et spørgsmål om at få et SHUIHNW barn. Det drejede sig om at få det barn, der forhåbentligt en dag ville melde sin ankomst. Fostervandsprøver eller tanker om at skulle abortere et handicappet foster var meget vanskelige at overveje og tale om. 73

12 De barnløse mænd havde ikke tilsvarende erfaringer, formodentlig fordi mænd ikke har tradition for intens udveksling af reproduktive erfaringer. Meget tyder på, at mændene bedre kan udelukke barnløsheden fra deres sociale liv. Mændenes forestillinger om deres eget faderskab retter sig (i modsætning til kvindernes) primært mod samvær, tumlen og leg med større børn, de længes efter fisketure og at være tilskuer til fodboldturneringer. Men også de barnløse mænd bliver i stigende grad konfronteret med deres egen barnløshed i det offentlige rum, eftersom mænd i tæt, kropsligt samvær med deres børn og i fællesskab med andre fædre er blevet et mere hyppigt fænomen i hverdagslivet og i reklamerne. Nye forventninger til moderne fædre trænger sig også på i de barnløses mænds forventninger til deres eget faderskab. De tager for givet, at de skal involvere sig i de mange forberedelser og ritualer, der er forbundet med graviditet og fødsel samt tage del i omsorgen for det spæde barn. Nogle af de barnløse mænd forestiller sig endda at være bedre rustet hertil, fordi de har været så meget igennem med deres partner i forbindelse med fertilitetsbehandingen. Enkelte tilkendegiver, at deres faderskab qua dette større engagement i det reproduktive arbejde bliver anderledes end deres egen fars. De forestiller sig for eksempel at skulle udfolde større nærvær og følelser over for deres barn. Hermed markerer de både et historisk betinget generationsskift i faderskabets udformning og en ændring i børns sociale og kulturelle betydninger. Venner, familie og tid Et andet socialt fællesskab, der trues af barnløsheden, er fællesskabet med vennerne. Når de barnløses jævnaldrende venner får børn, sker det ofte at kontakten til og relationen til vennerne begrænses. Vennerne får mindre tid til at mødes, og samværet bliver ofte anstrengt på grund af børnene, der nu fylder meget i vennernes liv og uvægerligt introducerer dem til mange andre forskellige sociale fællesskaber og dermed til nye identiteter og positioner. Mange barnløse giver udtryk for, at de gerne have ville have IXOJWHVPHGYHQQHUQH, så de havde fået børn samtidig. Her introduceres WLG som et tema i tanker om og betydninger af børn: Man bliver hurtig gammel, når man er barnløs. Alle omkring én får børn, og børnene bliver store og uret tikker, som en mand udtrykte det. Der er to forskellige konstruktioner af tid på spil i dette udsagn. På den ene side den lineære og irreversible tid, som refererer til kronologisk alder. På den anden side den 74

13 tidskonstruktion, der vedrører det at I OJHVPHG vennerne og VDPWLGLJW og VDPPHQ gennemløbe specifikke livsstadier, som det at få børn genererer og markerer. Problemet er, at selv om de barnløse bliver ældre, progredierer de ikke til de nye identiteter og statusser, som følger med at få børn. De er som fanget mellem to konstruktioner af tid. Dette aspekt blev endnu tydeligere, da jeg undersøgte, hvad barnløsheden betød for de barnløse mænds og kvinders relationer til HJQH IDPLOLHPHGOHPPHU. Især kvinder følte ikke, at deres egne mødre betragtede dem som rigtig voksne. At blive voksen (kvinde) implicerer en strukturel fremrykning til moderskabet og dermed også en nyorientering i forbundetheden mellem generationerne. Nogle kvinder følte, at de pludselig blev overset af deres forældre, hvis en søskende fik børn. Forældreskab og bedsteforældreskab implicerer to former for forbundethed, der kan være vanskelige at kombinere både følelsesmæssigt og i praksis. Et andet par følte, at de havde sprunget en generation over Det kom til udtryk, da de til en familiefest blev placeret i samme bordende som deres forældres generation og ikke sammen med deres jævnaldrende med børn. Der er således en diskrepans mellem kronologisk alder og forventet livscyklusstadie, der gør de barnløse vanskelige at placere, ikke kun fysisk omkring festbordet, men også i venskabers og slægtskabers temporale strukturer. At blive del af historien: Forbundet i tid Tanker om børn bringer de fleste WLOEDJHLWLGHQ, til deres egen barndom, til lykkefyldte stunder og til oplevelser og følelser, de gerne vil gentage, men måske også ændre ved selv at få børn og familie. At få børn fremstår derved som en særlig måde at genopleve, repetere og videreføre, men også forandre eget liv. Det bevirker også en kritisk refleksion af egne forældres måde at være forældre på, som det var tilfældet med de nye fædre, jeg beskrev ovenfor. Men tanker om børn handler også om IUHPWLGHQ: Jeg kunne ikke forestille mig at blive gammel, uden der var nogle, som tænkte på mig som en eller anden altså det må være mærkeligt, sagde en mand til mig. Citatet sammenfatter en mere generel pointe i dette afsnit, nemlig at tanker om børn implicerer tanker om tid: Fortsættelse, kontinuitet, succession, reproduktion, videreførelse, udødelighed, generation og at blive tænkt på er alle begreber, der implicerer børn og handler om IRUEXQGHWKHGLWLG. Tid er 75

14 således en grundlæggende NRPSRQHQW i konstruktioner af forbundethed og fællesskab, hvori børn både som børn og som potentielle voksne indgår. Langt de fleste ufrivilligt barnløse har svært ved at forestille sig en fremtid eller alderdom uden børn og børnebørn. At få børn forestilles at skabe varig, livslang forbindelse, en særlig form for forbundethed, der beror på udveksling af omsorg og støtte mellem generationer. I første omgang fra forældre til børn, men senere i livcyklussen også den anden vej. (Mange betvivler dog også denne forbundetheds reelle permanens ved at henvise til de mange mediebårne historier om ensomme ældre på plejehjem, der aldrig ser skyggen af en slægtning). En væsentlig WLGVGLPHQVLRQ er knyttet til begrebet JHQHUDWLRQ. De barnløse udtrykte ofte sorg over, at de ikke kunne gøre deres forældre til bedsteforældre og bedsteforældrene til oldeforældre og derved forbinde generationer og sikre livsprogression og kontinuitet. (Tjørnhøj-Thomsen 1999a:99). Mange eksempler indikerer, som også antydet ovenfor, at børns forbundethed til deres bedsteforældre er af en anden karakter end den til deres respektive forældre. Flere af de barnløse talte således med særlig varme om deres forhold til bedsteforældrene (både da de var børn og nu som voksne). Bedsteforældrene repræsenterede en større frihed, tryghed og lydhørhed end forældrene. At have bedsteforældre opfattes som et væsentligt aspekt af et godt barneliv, ligesom det at blive bedsteforældre er et vitalt aspekt af et ældre liv. 13 Ønsket om kontinuitet mellem generationer kommer også til udtryk i ønsket om at opkalde barnet efter specifikke andre. Som en kvinde udtrykte det: Lige siden min mormor og morfar døde nogle mennesker, som jeg var meget glad for har jeg ønsket at nå at få et barn, jeg kunne opkalde efter dem. Men børn vedrører også eftertiden og eftermælet. Nogle tænker på, at der ikke kommer nogle efter dem og forestiller sig, at der vil være tomt i kirken ved deres begravelse og dermed ingen slægtninge til at bære kisten ud. Begravelsen, en begivenhed, der almindeligvis samler en mængde slægtninge, er en bekræftelse af slægtsfællesskabets videreførelse trods den enkeltes død. Set i dette perspektiv fremstår det tomme kirkerum næsten apokalyptisk. At få børn og blive familie handler om et fremtidigt liv med børn i meget forskellige aldre. De potentielle forældre afgrænser ikke børnenes sociale og kulturelle betydninger til en særlig periode. 13 Fraværet af børnebørn kan være mindst ligeså stigmatiserende som fraværet af børn. En ældre kvinde fortalte, hvordan hun følte sig som en paria blandt sine jævnaldrende, fordi hun ikke havde børnebørn, og derved kunne tage del i de fællesskaber, der udspiller sig omkring bedsteforældreskabet. 76

15 Nye tilblivelser, slægtskaber og børn Den tilblivelseshistorie, de fleste tager for givet, bliver radikalt anderledes, når de barnløse vælger at gå i fertilitetsbehandling eller adoptere. Den bliver fragmenteret og skemalagt og involverer nye og flere aktører og beslutningstagere (læger, laboratorieteknikere, biologer, politikere, offentlige myndigheder og etikere). Tilblivelsen flyttes dermed også fra den intime og private sfære til det offentlige rum (se Tjørnhøj-Thomsen 1999a, 2002a). De barnløse får nye erfaringer og skal træffe nye valg. Derfor er det at få børn på andre måder end den almindelige forbundet med en række dilemmaer og ambivalenser. I artiklens sidste afsnit vil jeg med afsæt i de ufrivilligt barnløses overvejelser om brug af sæddonor og adoption vise, hvad disse svære overvejelser rummer, og hvad de fortæller om børns sociale og kulturelle betydninger. Her bliver det tydeligt, at det er forskellige aspekter af slægtskab og forbundethed, der vægtes i forskellige situationer. Som jeg beskrev tidligere vægrer mange infertile mænd sig mod brug af sæddonor. Den genetiske forbundethed associerer til en varig følelsesmæssig forbundethed, og når den ikke er tilstede opstår der tvivl og usikkerhed om relationen til barnet på længere sigt. Det er tillige næsten umuligt (netop på grund af donorens genetiske bidrag) LNNH at tænke donoren som en person, og dermed som relateret seksuelt til partneren, som potentiel slægtning for barnet, men også som en uønsket tredjepart i forældreskabet. Nogle mænd frygter, at deres donorbørn engang skal kunne bruge det, at de ikke er deres rigtige far imod dem. Derfor er der også mange spekulationer over, hvad man skal fortælle barnet, hvornår og hvilke konsekvenser det vil få for de fremtidige familierelationer og for barnets selvfølelse og identitet. Der lægges ofte vægt på, at barnet ikke må føle sig DQGHUOHGHV på trods af dets anderledes tilblivelse, men som vist trænger den anderledes tilblivelse sig uvilkårligt på i tanker om slægtskabsrelationernes beskaffenhed og fremtid. Nogle par frygter, at brug af sæddonor vil skabe en ubalance både i deres indbyrdes forhold og i deres forhold til barnet. Denne følelse af ubalance er forbundet med ideen om, at forældrene bidrager med lige store genetiske halvdele til barnet, og at denne genetiske forbundethed i sig selv har sociale konsekvenser. Det betyder, at nogle umiddelbart foretrækker adoption, fordi parterne så vil blive OLJH forbundet til barnet, også selv om der ikke er tale om genetisk forbundethed. 77

16 For andre har denne ubalance ikke så stor betydning. Nogle foretrækker brug af sæddonor frem for adoption, både fordi kvinden ønsker at opleve graviditet og fødsel, og fordi det giver parret mulighed for tage del i og være fælles om barnets tilblivelse helt fra starten af. Hertil kommer også, at den gode vordende mor forventes at drage eksklusiv omsorg for fosteret ved nøje at kontrollere egen krop og levevis. Det er en svær og langsommelig proces at komme overens med brug af sæddonor. De barnløse mænd forsøger at nedtone de genetiske aspekter af slægtskab og forbundethed og lægger i stedet vægt på familielivets særlige socialitet og betydningen af at præge barnet gennem nærhed og omsorg. Ved at definere et faderskab, der ikke a priori er baseret på genetisk forbundethed, insisterer de infertile mænd på en anden form for DXWHQWLFLWHW for sig selv og deres børn. En ny måde at blive rigtig på, om man vil. Men de er oppe mod stærke kulturelle kræfter. For de nye måder at få børn på skaber tilsyneladende behov for at understrege det naturlige og genetiske som kilde til autenticitet. Nye kategoriseringer af børn synes at indfinde sig samtidig med de anderledes tilblivelser. Således kunne jeg en dag læse følgende budskab på en streamer, 14 der var klistret fast på bagruden af en bil: Rigtige mænd får Øko-tvillinger, stod der. Præfikset øko refererer til og betoner den naturlige tilblivelse som den autentiske og tilføjer samtidig en ny og uvant kategori af børn: Øko-børn. Børn, som er resultatet af langvarig fertilitetsbehandling omtales iblandt som mirakelbørn eller kostbare børn. Disse nye kategoriseringer har tilsyneladende også sociale konsekvenser. De barnløse kvinder, der blev gravide, følte sig DQGHUOHGHVgravide. Ved fødslen havde de registreret, at jordemødrene talte om kostbare børn, og de havde en fornemmelse af at blive behandlet anderledes end andre fødende (Tjørnhøj-Thomsen 2002a). Adoption overvejer de fleste først, når fertilitetsbehandlingen bliver for krævende eller udsigtsløs. Mange frygter godkendelsesprocedurene og at de ikke kan leve op til de særlige forældrekvalifikationer, som adoptionen fordrer. De føler, der er en grad af uretfærdighed i, at de, i modsætning til folk, der EDUH får børn, skal kunne dokumentere, at de er egnede forældre. Nogle få vender sig mod, hvad de føler er at købe børn og påpeger, at de mange penge, der bruges på adoption, kunne bruges i børnenes hjemlande. De refererer både til en kulturelt uacceptabel sammenblanding af børn og marked og til en global ulighed i familiers og børns vilkår og muligheder, der afspejles i det faktum, at 14 Streamer er betegnelse for en langstrakt rudeplakat. 78

17 adoptionsstrømmen går fra syd til nord. En anden overvejelse går på at skulle håndtere, at barnet bliver dansk, men vil se fremmed ud i et samfund, hvor der i stigende grad sættes fokus på de fremmede som et problem. I overvejelserne om adoption indgår også, at forældrene ikke kender barnets oprindelse. Ligesom de heller ikke ved, hvad det har været udsat for under graviditet og fødsel. Dette bliver, som nævnt ovenfor, en begrundelse for at foretrække donor frem for adoption eller i hvert fald modtage adoptivbørnene så små som muligt, så de gennem forældreomsorg kan sætte deres særegne præg på barnet og dermed gøre det til deres HJHW barn. Der er således mange overvejelser på spil, når barnet bliver til på andre måder end den sædvanlige og især når den genetiske forbundethed til barnet ikke er til stede for den ene eller begge parter. De barnløse er nødt til at betone de sociale aspekter af forbundethed og fællesskab med børn og nedtone eller helt anfægte den genetiske forbundethed som grundlag for autenticitet. Meget tyder på, at når børnene først er der, træder mange af de tidligere spekulationer i baggrunden. Et smukt billede både i konkret og metaforisk forstand på dette så jeg, da jeg i forbindelse med mit feltarbejde fulgte nogle barnløse par til adoptionskursus. Her havde forældre, der allerede havde adopteret hængt en masse billeder op af deres adoptivbørn sammen med familiemedlemmer. Et af billederne var et portrætfotografi af fire profiler let forskudt i forhold til hinanden. Længst tilbage i rækken sås en ældre kvindes profil, foran hende en midaldrende, en ung og forrest i rækken var barnets lille og radikalt anderledes profil. De første tre profiler havde mange træk tilfælles, det lyse hår og næsen. Barnet, der var fra Korea, var mørkt og havde flad næse. Fotografiets titel var på en gang tankevækkende og forløsende. Det hed FIRE GENERATIONER. Afslutning I denne artikel har jeg søgt at vise, hvorledes børns kulturelle og sociale betydninger er nøje relateret til, hvordan mennesker definerer, praktiserer og føler forbundethed. Betydningen af HJQH børn er nøje forbundet med den kulturelle betydning genetisk forbundethed (og arv) tillægges i vestlige samfund. Det biologiske og genetiske slægts- og familieskab giver autenticitet, tilhørsforhold og identitet i en usikker moderne verden. De 79

18 barnløse kan ikke være sikre på at få HJQH børn, og de gør det klart, at der er langt mere på spil. Blikket ind i deres erfaringsverden tydeliggør, at børns sociale og kulturelle betydninger er nøje forbundet med de mange forskellige måder, hvorpå børn skaber adgang til og forbinder fællesskaber i tid og rum. At få børn genererer fremrykning til andre livsstadier og dermed nye status- og kompetence givende identiteter. Litteratur Ariés, P &HQWXULHVRI&KLOGKRRG$6RFLDO+LVWRU\RI)DPLO\/LIH New York: Vintage Books. Bourdieu, P On the family as a realized category. 7KHRU\&XOWXUH 6RFLHW\ : Carsten, J &XOWXUHV RI 5HODWHGQHVV 1HZ $SSURDFKHV WR WKH 6WXG\ RI.LQVKLS. Cambridge: Cambridge University Press. Carsten, J Substantivism, antisubstantivism. I: Franklin, S. & S. Mckinnon, red. 5HOD WLYH9DOXHV5HFRQILJXULQJ.LQVKLS6WXGLHV. Durham: Duke University Press. Edwards, J Explicit connections: Ethnographic enquiry in North-West England. I: Edwards, J., S. Franklin, E. Hirsch, F. Price & M. Strathern, red. 7HFKQRORJLHVRI3URFUHD WLRQ.LQVKLS LQ WKH $JH RI $VVLVWHG &RQFHSWLRQ Manchester: Manchester University Press. Ewert, S Kroppen som arena,.xowxuhood3huvshnwly Franklin, S (PERGLHG3URJUHVV$&XOWXUDO$FFRXQWRI$VVLVWHG&RQFHSWLRQ. London: Routledge. Gillis, J $:RUOGRI7KHLU2ZQ0DNLQJ0\WK5LWXDODQGWKH4XHVWIRU)DPLO\9DOXHV New York: Basic Books. Greil, A.L RW <HW 3UHJQDQW,QIHUWLOH &RXSOHV LQ &RQWHPSRUDU\ $PHULFD. New Brunswick and London: Rutgers University Press. Inhorn, M ,QIHUWLOLW\DQG3DWULDUFK\7KH&XOWXUDO3ROLWLFVRI*HQGHUDQG)DPLO\/LIH LQ(J\SW. Philadelphia: University of Pennsylvania Press. James, A Imagining children at home, in the family and at school : Movement between the spatial and temporal markers of childhood identity in Britain. I: Rapport, N. & A. Dawson, red. 0LJUDQWVRI,GHQWLW\3HUFHSWLRQVRI+RPHLQD:RUOGRI0RYHPHQW. Oxford: Berg. Knudsen, L. B. & Wielandt, H n YHM PRG QVNHEDUQHW. København: Frydenlund. Grafisk. Lundin, S Longing for social and biological identity. I: Frykman, J. & O. Löfgren, red. )RUFHRI+DELW([SORULQJ(YHU\GD\&XOWXUH. Lund: Lund University Press. Löfgren, O The great Christmas quarrel. On moral economy of familiy ritual. I: Frykman, J. & O. Löfgren, red. )RUFHRI+DELW([SORULQJ(YHU\GD\&XOWXUH. Lund: Lund University Press. Riessman, C. K Even if we don t have children. I: Mattingly, C. & L. C. Garro, red. 1DUUDWLYHDQGWKH&XOWXUDO&RQVWUXFWLRQRI,OOQHVVDQG+HDOLQJ. Berkeley: University of California Press. 80

19 Rosenbeck, B YLQGHN Q'HQPRGHUQHNYLQGHOLJKHGVKLVWRULH. København: Gyldendal. Simpson, B Bringing the unclear family into focus. Divorce and re-marriage in contemporary Britain. 0DQ: Strathern, M. 1993a. A question of context. I: Edwards, J.; S. Franklin, E. Hirsch, F. Price & M. Strathern, red. 7HFKQRORJLHVRI3URFUHDWLRQ.LQVKLSLQWKH$JHRI$VVLVWHG&RQFHS WLRQManchester: Manchester University Press. Strathern, M. 1993b. Regulation, substitution and possibility. I: Edwards, J., S. Franklin, E. Hirsch, F. Price & M. Strathern, red. 7HFKQRORJLHVRI3URFUHDWLRQ.LQVKLSLQWKH$JHRI $VVLVWHG&RQFHSWLRQManchester: Manchester University Press. Tjørnhøj-Thomsen, T. 1999a. 7LOEOLYHOVHVKLVWRULHU %DUQO VKHG VO JWVNDE RJ IRUSODQWQLQJ VWHNQRORJL L'DQPDUN. Ph.d.-afhandling, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, Ph.d. række nr. 12. Tjørnhøj-Thomsen, T. 1999b. Det føles ikke-mandigt på en måde. Om mænd og infertilitet..ylqghu. Q )RUVNQLQJ: Tjørnhøj-Thomsen, T. 2002a. Fra barnløshed til forældreskab..ylqghu. Q )RUVNQLQJ : Tjørnhøj-Thomsen, T. 2002b. Det fortalte menneske. Om livshistorier og tilblivelse. I: K. Hastrup, red. 9LGHQVNDERJY UGLHU'HQKXPDQLVWLVNHXGIRUGULQJ København: Reitzel. Williams, S. J Chronic illness as biographical disruption or biographical disruption as chronic illness?: Reflections on a core concept. 6RFLRORJ\RI+HDOWK,OOQHVV : Wirtberg, I LVDQG+HU V&KLOGOHVVQHVV. Department of Psychiatry and Psychology. Stockholm: Karolinska Institutet. Weston, K )DPLOLHV:H&KRRVH/HVELDQV*D\V.LQVKLS. New York: Columbia University Press. Zelizer, V. A ULFLQJWKH3ULFHOHVV&KLOG7KH&KDQJLQJ6RFLDO9DOXHRI&KLOGUHQ. New York: Basic Books Inc. Tine Tjørnhøj-Thomsen Institut for antropologi Københavns universitet Frederiksholms kanal 4 DK-1220 København K, Denmark e-post: 81

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp En far til en datter adopteret fra Kina: Jeg har aldrig prøvet at elske et lille barn, så jeg frygtede, om jeg kunne. Det har jeg gået og været

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard Projekt Ønskebarn En bog om ufrivillig barnløshed Læge Helle Pilgaard [ ] P R O J E K T Ø N S K E B A R N - e n b o g o m b a r n l ø s h e d Læge Helle Pilgaard 3 [ ] Projekt Ønskebarn - en bog om barnløshed.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Den interviewede - Sabine. Okay Okay

Den interviewede - Sabine. Okay Okay Interviewer holde øje med hvordan det går med interviewet fordi det er en af de første gange vi laver et af de her interview, så de sidder lige og holder øje, okay? Yes Er vi klar til at starte? Observatør

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

The Sims 3: Legacy Udfordringen Frit oversat til dansk af www.skinnerup.com. Legacy Udfordringen

The Sims 3: Legacy Udfordringen Frit oversat til dansk af www.skinnerup.com. Legacy Udfordringen Legacy Udfordringen Legacy betyder arv eller testamente og Legacy Udfordringen er en lang, 10-generations udfordring, hvor du starter ud med en enkelt stifter/grundlægger og meget beskedne levevilkår og

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO 135 21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO I dag lever vi længere, og mister vi vores ægtefælle som 60-70 årig, kan vi sagtens forvente at have mange år tilbage. Derfor er forestillingen om at møde en ny kæreste

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere