Børns sociale og kulturelle betydninger: Et barnløst perspektiv på børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns sociale og kulturelle betydninger: Et barnløst perspektiv på børn"

Transkript

1 %DUQ nr :63-81, ISSN Norsk senter for barneforskning Børns sociale og kulturelle betydninger: Et barnløst perspektiv på børn Tine Tjørnhøj-Thomsen Denne artikel belyser børns kulturelle og sociale betydninger gennem en barnløs optik. Den beror ikke på direkte udforskning af børns sociale liv, af børn som aktører, af børns forestillingsverdener eller barndomme, som er den nye børneantropologis primære forskningsområde. Artiklens empiriske genstandsfelt er de mennesker, der ønsker sig børn, men ikke kan få dem ved egen hjælp, og som almindeligvis betegnes XIULYLOOLJWEDUQO VH. Artiklen er baseret på flere års forskning i barnløshed, slægtskab og forplantningsteknologi i Danmark (Tjørnhøj-Thomsen 1999a, b, 2002a, b). 1 De mænd og kvinder, der bidrog til min undersøgelse, havde taget for givet, at de skulle have og kunne få børn, når de ønskede det og var klar til det. Da barnet ikke kom som forventet, og efter at præventionen var lagt på hylden, følte mange sig snydt. Ikke kun af forventningerne til kroppens naturlige frugtbarhed, men også af den udbredte idé, at reproduktion og børn er og bør være resultat af individuelle valg og ansvarlig planlægning (Wirtberg 1992, Lundin 1996). Infertiliteten forkludrer først og fremmest den WLPLQJ og livsomlængning, der er integreret i beslutningen om børn, og den truer forestillinger og forventninger om et familieliv og fællesskab med børn. Usikkerhed om, hvorvidt man nogensinde bliver forældre, familie eller bedsteforældre, 1 Denne forskning rummer blandt andet et antropologisk feltarbejde i Danmark, hvor jeg i en to-årig periode fulgte tre lokale grupper i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse i Danmark, udførte deltagerobservation på fertilitetsklinikker og gennemførte interviews med barnløse mænd og kvinder. 63

2 skaber usikkerhed om fremtiden og eftertiden. Den biografiske diskontinuitet (Williams 2000), som infertiliteten bevirker, rejser således også essentielle identitetsspørgmål: Hvad eller hvem skal jeg så være, lyder det ofte (Tjørnhøj-Thomsen 1999a). Men den bringer også de barnløse ind i et særligt erfarings- og refleksionsrum, hvor de sociale og kulturelle værdier forbundet med tilblivelse, reproduktion, slægtskab og børn, der almindeligvis tages for givet, anfægtes og udfordres og derfor må tages op til revision og omformuleres. De barnløse mænd og kvinder konfronteres med nye og uvante erfaringer, overvejelser og valg. De må for eksempel overveje, om de skal have børn (sammen), om de skal satse på egne børn, og dermed indlade sig på intensiv fertilitetsbehandling, eller om de skal bruge donor eller adoptere. Indsigten i de barnløses særlige situation danner en specifik optik på, hvordan børn indgår i forestillinger om slægtskab, fællesskab og forbundethed i moderne vestlige samfund og dermed også indsigt i børns sociale og kulturelle betydninger. Slægtskab, tilblivelse og forbundethed Mit teoretiske udgangspunkt er, at såvel barnløshedens individuelle og sociale implikationer, som børns betydninger, må forstås i forhold til kulturelt og historisk betingede forestillinger om slægtskab, 2 tilblivelse og forbundethed (Tjørnhøj-Thomsen 1999a, b). 3 Artiklen viser, at børns kulturelle og sociale betydninger er nøje relateret til, hvordan mennesker definerer, praktiserer og føler forbundethed (Carsten 2000). Som det vil fremgå, skaber børn ikke kun moderskab, faderskab, forældreskab og familie, de genererer også på forskellig vis forbindelser og forbundethed til mere omfattende sociale fællesskaber. Men lad mig først redegøre for, hvad slægtskabs-begrebet rummer. Den britiske antropolog Marilyn Strathern karakteriserer euroamerikansk slægtskab som en konkret relationel verden, hvor slægtninge omgås med specifikke forventninger til netop slægtninges omgang med hinanden (1993b:133). Disse forventningers moralske indhold bliver 2 Slægtskab er en generel betegnelse for de forestillinger og praksisser, der knytter sig til moderskab, faderskab, forældreskab, ægteskab og familie, genealogi og generation. 3 Jeg trækker især på moderne antropologiske studier af slægtskab særligt i Vesteuropa og USA. Blandt disse kan nævnes Marilyn Strathern (1993a, b), Bob Simpson (1994), Jeanette Edwards (1993), Sarah Franklin (1997), Kath Weston (1991) og Janet Carsten (2000, 2001). 64

3 særligt tydelige, når de ikke indfries. For mange af de barnløse i min undersøgelse satte parrets ufrivillige barnløshed forholdet til nære slægtninge især forældrene på en hård prøve. En barnløs kvinde fortalte, at hun følte barnløsheden som et nederlag, og hun havde syntes, at familien om nogen burde bakke op i denne situation. Hun var derfor fortvivlet af skuffelse over, at hun end ikke kunne snakke med sin egen mor, der slet ikke ville lytte til hendes problemer: For det havde jeg behov for. Og dér, hvor man så kan gå hen uanset hvad, det er dine forældre. For du ved, at dine forældre elsker dig uanset hvad. Lige meget hvad du laver kan du altid gå til dem (...) og jeg blev simpelthen så skuffet så mange gange. 4 Slægtskab er således et begreb for samvær, forbundethed og fællesskab af en V UHJHQbeskaffenhed og tidslighed. Det særlige ved slægtskabsrelationer i forhold til andre sociale relationer eller fællesskabsformer er, understreger Strathern, forestillingen om disse relationers tilblivelse i den biologiske og heteroseksuelle forplantningsproces. Det er viden om og involvering i denne proces, der tilfører slægtskabsrelationerne symbolsk betydning som varige, ubrydelige og som bærere af særlige følelser. Det er således den kulturelle betydning, der tillægges genetisk forbundethed, der kan få en infertil mand til at tvivle på, om han kan knytte sig til et barn, undfanget med donor sæd: For så er barnet ikke en del af mig. Simpelthen, som en mand sagde og tilføjede, at det vil have katastrofale følger, hvis jeg pludselig fandt ud af, at jeg ikke kunne elske det barn, som vi havde fået (Tjørnhøj-Thomsen 1999b:85). Et iøjnefaldende tema i de barnløses beretninger er følelsen af ikke at være rigtig kvinde, mand eller familie. At blive rigtig er nøje forbundet med at være i stand til at få HJQHJHQHWLVNH børn. Ét aspekt af børns kulturelle og sociale betydninger er således den autenticitet, de udstyrer deres forældre med. 5 Når det for de fleste i første omgang i hvert fald er vigtigt at få HJHW barn beror det også på et ønske om at reproducere personlig identitet og at genskabe sig selv og partneren i 4 Når de barnløse selv taler om familie siger de for eksempel: Familien, det er ligesom den tætte vennekreds, men vennekredsen er midlertidig, familien er noget, man har hver eneste dag, det er ikke lige noget, man vælger, når man har tid til det. Familien er der, hvor man skal have lov at være sig selv. Jeg kan kun sige, at det er som en kold dag, hvor man kommer ind i en varm stue, hvor der sidder nogle mennesker. Det er familie (Tjørnhøj- Thomsen 1999a:110-12). 5 (JHW barn associerer også til en ejendomsret (en ubrydelig) ejendoms- eller råderet over barnet. 65

4 sine børn. Dette behov eksponeres for eksempel i betydningen af at OLJQH Det er et velkendt fænomen, som også omtales af de barnløse, at familiemedlemmer ofte ivrigt diskuterer, hvem i familien børneneoljqhu Diskussionerne handler om at forbinde specifikke personers unikke træk (døde som levende) til specifikke andre personer (i familien) og til familiehistorier eller myter, og dermed bekræfte en særlig forbundethed og fællesskab i tid. At være del af dette fællesskab er også samtidig at blive tildelt identitet delvist konstrueret som kendt genetisk oprindelse. Når det drejer sig om at få børn, er der, som det vil fremgå, andet og mere på spil end den biologiske forplantning. I alle samfund findes normer for, hvornår og under hvilke vilkår børn sættes i verden. Der knytter sig således også kulturspecifikke forestillinger om reproduktionens eller tilblivelsens rette kontekst, som jeg senere skal vise. Det er dog langtfra i alle samfund, at den biologiske, heteroseksuelle forplantning og den genetiske forbundethed er det primære grundprincip for, hvem der defineres som slægtninge. Det bliver særlig tydeligt i et tværkulturelt perspektiv. Den britiske antropolog Janet Carsten skriver, at blandt Malay-folket er det at spise af samme mad i et fælles hus det, der over tid gør specifikke personer til slægtninge, fordi de ved at spise af den samme mad får fælles blod (Carsten 2001:46). Børns sociale og kulturelle betydninger varierer også inden for en fælles kulturel og social referenceramme, for børn er ikke en homogen og udifferentieret gruppe. En væsentlig forskels- og ulighedsmarkør er N Q. Blandt nogle befolkningsgrupper i for eksempel Korea, Egypten og Indien er det afgørende, at kvinden føder sønner, da kun en søn kan udføre forfædreritualerne og sikre familiens kontinuitet og videreførelse (Greil 1991, Riessman 2000). Føder kvinden ikke en søn betragtes hun strukturelt set som barnløs, og det kan få konsekvenser for hendes ægteskab, status og indflydelsesmuligheder i familien og økonomiske sikkerhed (Inhorn 1996:133, Riessman 2000:131). For de barnløse i Danmark er ønskebarnets køn ikke afgørende, og generelt er barnets køn uden betydning for kvindens sociale status eller sikkerhed eller for familiens videreførelse. Men som i andre samfund er der også i det danske knyttet forskellige forventninger til det at have drenge og piger, og altså til den forbundethed det at have sønner og døtre implicerer for de respektive forældre. Køn er også på spil i forskellige forventninger til, hvad 6 Ved brug af donor søger klinikpersonalet for eksempel at matche donorens hårfarve, øjenfarve og højde med den mand, der skal fædre barnet. 66

5 moderskab og faderskab rummer. Kønsaspektet er således en integreret del af slægtskab og den måde, hvorpå mennesker føler og praktiserer forbundethed på og dermed også af børns sociale og kulturelle betydninger. Et andet aspekt er generation. Begge aspekter skal jeg uddybe senere. Børns betydninger og forestillinger og praksisser i forbindelse med slægtskab har også ændret sig KLVWRULVN. Den danske kvindehistoriker Bente Rosenbeck kobler i et 100 års tilbageblik ( ) ændringer i synet på børn og i forståelser af moderskab og familie sammen med økonomiske, politiske og ideologiske forandringsprocesser. Da børn blev marginaliseret i forhold til produktionen, blev barndommen en særlig subkultur, og et nyt syn på børn udviklede sig i takt med ændringer af familiemedlemmernes roller og deres indbyrdes relationer (Rosenbeck 1987:191). Børn blev det, der bandt kernefamilien sammen, og hjemmet blev den både fysiske og symbolske indramning af familien og den rette socialisering af børnene. Rosenbeck peger på, at der historisk kan spores en intimisering af relationerne familiemedlemmerne indbyrdes (og især af forholdet mellem mor og barn) idet familielivet i højere og højere grad skulle tilfredsstille emotionelle behov. Denne intimisering foregik samtidig med, hvad Rosenbeck betegner som en individualisering 7 og naturalisering 8 af moderskabet. Manden blev i samme periode marginaliseret i forhold til sin rolle i barnets tilblivelse og opfostring og sin rolle i hjemmet. Denne marginalisering synes imidlertid at være svundet ind inden for de seneste 30 år, hvor tendensen er, at fædre i højere og højere grad tager del i graviditeten, i moderskabet og i omsorgen for de mindre børn (jf. Gillis 1996). En anden tendens er, at danske kvinder siden 1970erne har udvist en stadig større uddannelses- og erhvervsaktivitet og derfor også i stigende grad har udskudt tidspunktet for deres første barn (Knudsen & Wielandt 1996). Historien sætter sig markante spor i de ufrivilligt barnløse mænds og kvinders livsvilkår og erfaringer, og kommer, som jeg vil vise, til 7,QGLYLGXDOLVHULQJ er en betegnelse for, at de omsorgsfunktioner, som moderskabet omfatter, blev eksklusivt allokeret til den enkelte kvinde, den biologiske mor. Indtil lidt ind i det 20. århundrede var det almindeligt, at børn blev opfostret af andre end deres biologiske forældre. Men det ændrede sig siden, og tendensen blev efterhånden, at det alene var mødre, der mødrede (Rosenbeck 1987:186, se også Gillis 1996). 8 1DWXUDOLVHULQJ af moderskabet peger på fremkomsten af ideer om moderskabet som naturligt for kvinder, som instinkt, kald og evne. Moderen blev den person, der, fordi hun føder barnet, også forestilles naturligt at nære både kærlighed for det og evne til at yde det omsorg (Rosenbeck 1987:186-88). 67

6 udtryk i deres længsler efter børn og familie. Men den familie, der i første omgang er genstand for længslen, er den biologisk funderede kernefamilie, som historisk set er et nyt fænomen. I det der følger, skal jeg forsøge mere specifikt at belyse og begrebsliggøre forskellige og forbundne aspekter af børns sociale og kulturelle betydninger fra et barnløst perspektiv. Klar til børn En kvinde fortalte mig en dag, hvordan hun og hendes mand havde besluttet sig til at blive gift, før de skulle have børn. Med en god portion selvironi fortæller hun:... dér på bryllupsrejsen havde jeg regnet ud, at jeg havde ægløsning, og jeg var dybt chokeret over, at jeg ikke blev gravid. Nu var vi jo klar. Hun havde også tænkt, at det var bedst med en fast tilknytning til arbejdsmarkedet I U hun fik børn og endelig lykkedes det hende at få et arbejde:... og da jeg så havde været der længe nok, så var vi også klar, hvad det angik. For nu havde jeg jo tre måneders opsigelse. Nu var jeg klar. Ideen om at blive klar til børn afspejler blandt andet den udbredte forestilling, at børn nu bør være ønskebørn, og at det er de potentielle forældre, der planlægger og bestemmer, hvornår, og under hvilke vilkår de skal have børn. Og lige netop dér, bliver de ufrivilligt barnløse for alvor snydt, som jeg nævnte indledningsvist, og som citatet ovenfor illustrerer. Det bliver klart, at den ellers så ansvarlige timing ikke fungerede, og mange barnløse lægger en ofte sarkastisk distance til de mange penge, de brugte på prævention og til, hvad de førhen mente skulle være i orden og overstået, før de var klar til børn. Det er disse selvironiske og vemodige retrospektiver, der er udgangspunktet i dette afsnit. At blive klar til børn afspejler forskellige socialt og kulturelt betingede og omstridte forestillinger om reproduktionens rette kontekst og vilkår og det gode forældreskab og fungerer dermed også som et perspektiv på børns sociale og kulturelle betydninger. De barnløse i min undersøgelse havde både forberedt og forventet, at det at få børn ville fordre en omlægning af deres liv, der sigtede mod VRFLDO, NRQRPLVN og UHVLGHQVLHO VWDELOLWHW, som er aspekter, jeg skal uddybe nedenfor. Det var en udbredt forestilling, at ungdom, som er et særligt livsafsnit, og reproduktion er en problematisk kombination. Ungdom associerer med at være vild uafhængig egoistisk og spontan og derfor uforeneligt 68

7 med børn. Som en af mændene i min undersøgelse sagde: Jeg har levet et liv, hvor det var godt, at jeg ikke havde børn: Fuld fart på og skideskægt 9. Eller som en kvinde kunne berette: I de forhold, jeg havde haft, indtil jeg var 30, havde jeg aldrig haft noget ønske om at få børn. Jeg syntes, jeg var for ung, eller at det var for ustabilt. (Det bør dog også anføres, at når de barnløse søgte at se de positive sider ved ikke at have børn, var det også frihed og en uforbindende livsførelse, der blev nævnt.) Flere tænkte, at de ikke ville have børn for tidligt, fordi de ikke ville miste deres ungdom. Men nu, hvor det gik op for dem, at det ville blive svært at få børn, var de bekymrede over, om de ville blive for gamle til at varetage forældreskabets krav. 10 En anden udbredt forestilling blandt de barnløse var, at det kræver en særlig forbundethed til partneren at få børn sammen. Relationen til partneren bør være baseret på kærlighed, følelsesmæssig intimitet og samhørighed, som er udviklet over tid. Det er ikke nok at være kærester. Flere tilkendegav et ønske om at blive gift, I U de fik børn, som en symbolsk markering af denne særlige forbundethed. Det forventes imidlertid også, at det at få et barn sammen vil styrke parrets samhørighed og fælleshed. En af de mænd, der ikke (endnu) havde indfriet denne forventning formulerede det således: Ligesom man kan være ensom, kan man også være WRVRP. Der mangler noget, noget at være fælles om, noget vi har sammen. At få og have børn sammen er således implicit i forestillinger om den konjugale forbundetheds bestandighed 11, og et væsentligt aspekt af børns sociale og kulturelle betydninger er at bekræfte og udvide den konjugale forbundethed. (.RQMXJDOIRUEXQGHWKHG bruger jeg som betegnelse for de særlige følelser, forpligtelser og praksisformer, der kendetegner relationen mellem mand og kvinder i et parforhold eller ægteskab.) Som en kvinde sagde: Jeg tror ikke, der er ret mange, der kan 9 Skideskægt svarer næsten til udtrykket smaddersjovt, altså at noget er meget morsomt. 10 At visse vaner eller aktiviteter er uforeneligt med forældreskabets krav kommer også til udtryk i bemærkninger fra omgivelserne om de barnløses måde at leve deres liv på. Disse bemærkninger rammer primært kvinder. En barnløs kvinde fik for eksempel at vide: At man kan jo ikke rende rundt med sådanne lange, røde negle, hvis man har børn (Tjørnhøj- Thomsen 1999a:74). 11 Ideer om en særlig konjugal samhørighed eller forbundethed er, ifølge den amerikanske historiker John Gillis, ret ny. Fra midten af det 19. århundrede blev kærlighed en nødvendig forudsætning for at indgå ægteskab, men det liv mænd og kvinder levede var stadig meget adskilt, og relationer til kønsfæller og venner var ofte mere intime end til ægtefællen (Gillis 1996:149). Nu er voksenidentitet blevet afhængig af at etablere et forhold til en partner af det modsatte køn, og denne relation skal ifølge Gillis rumme flere facetter end nogensinde tidligere. Partnerne skal både være hinandens bedste venner, elskere og forsørgere mv. 69

8 forestille sig et liv uden børn. Der er nogle overvejelser, jeg er nødt til at gøre mig, jamen hvad så? Hvad fanden skal jeg så lave med min mand. For i princippet kunne jeg leve et liv selv. Men hvis jeg stadig vil leve sammen med min mand, hvad skal vi så bruge vores liv til? I citatet, der indledte dette afsnit, peges også på betydningen af NRQRPLVN VWDELOLWHW som en væsentlig forudsætning for at sætte børn i verden. De fleste kvinder fortalte, at de havde lagt stor vægt på at få uddannelse og helst også fast tilknytning til arbejdsmarkedet, før de skulle have børn. Samtidig forventede de også, at det kunne blive svært at honorere de konkurrerende krav til lønarbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet på den ene side og til det (potentielle) moderskab på den anden. De barnløse kvinder lever således også i spændingsfeltet mellem det SURGXNWLYH og det UHSURGXNWLYH arbejde (Franklin 1997:125). For dem omfatter det reproduktive arbejde også den tid og de ressourcer, de bruger på fertilitetsbehandlingen. Mange sparer på ferie- og fridage og tager overarbejde for at optjene både timer og kollegial goodwill, så de kan få fri til fertilitetsbehandlingen. Der er imidlertid en tendens til, at især de barnløse kvinder fordi de har erkendt, at det bliver svært at få børn og bruger så mange fysiske og psykiske ressourcer på at få dem i forventningerne til eget moderskab begynder at nedtone betydningen af det produktive arbejde i forhold til det reproduktive. Hvorfor gennemgå et belastende behandlingsforløb for at få et barn og så aflevere det kl. 7 om morgenen i en børneinstitution og hente det igen kl. 17, som en kvinde ræsonnerede. Når det har været så besværligt at få ønskebarnet, skal der også være WLG til at være sammen med det. Kvindernes særlige situation giver dem således anledning til en kritisk refleksion af det moderne forældreskabs vilkår ikke mindst modsætningsforholdet mellem det reproduktive og det produktive arbejdes tid. Det UHVLGHQVLHOOH aspekt handler om at etablere et hjem og skabe særlig plads og rum til børn. Eftersom jeg under mit feltarbejde ofte besøgte de barnløse par hjemme, blev netop huset, rummene, haven, omgivelserne og den nærliggende skole referenceramme for samtalen. Flere par havde erhvervet sig huse i børnevenlige omgivelser med muligheder for at indrette børneværelser. Den næsten ubrydelige konceptuelle, fysiske og symbolske forbindelse mellem børn, familie og hjem kommer tydeligt til udtryk i følgende udtalelse fra denne mand: Det var et ønske for os begge to at få et hus med have, med henblik på at få det her hjem med familie (Tjørnhøj-Thomsen 1999a:65, se også James 1998). Et hjem er således både en fysisk ramme om og et symbolsk udtryk 70

9 for familielivet og familiemedlemmernes særlige forbundethed og altså det sted, hvor familien udfolder det særlige intime, tætte og emotionelt betonede samvær og de aktiviteter, der er med til at definere familien. Familien er dog langtfra en homogen størrelse. Mænd, kvinder og børn er på forskellig vis involveret i at skabe såvel familie som hjem. Enkelte mænd talte for eksempel om længslen efter at komme hjem til børn (efter endt arbejdsdag), og deres udsagn genspejler en historisk betinget arbejdsdeling mellem kønnene, hvor manden som hovedforsøger arbejdede XGHQ IRU hjemmet, der primært var børnenes og kvindens domæne (jf. Rosenbeck 1987). Mange taler i den forbindelse også om at skabe og indrette særlige rum til børn, og de barnløse længes efter at blive forbrugere på det marked, der handler med børneudstyr og børneting. I sådanne længsler fortættes ideen om barndommen som en særlig og anderledes livsfase, der gør krav på egne rum, særlige indretninger, legeting, tøj og artefakter (Ariés 1962, Rosenbeck 1987, Zelizer 1985). Kommercialiseringen af børneområdet har formodentlig forstærket denne tendens. Sat på spidsen manifesterer børns sociale og kulturelle betydninger sig også i, at de udover selv at være (potentielle) forbrugere, er centrale for udviklingen af forbrugerfællesskaber bestående af blandt andre forældre og bedsteforældre. Børn, familier og fællesskaber Et manifest tema i de barnløses fortællinger er følelsen af at være udelukket fra forskellige fællesskaber, som det at kunne få eller have børn giver adgang til. Et sådant fællesskab er det særlige samvær og fællesskab, familielivet rummer (Tjørnhøj-Thomsen 1999a:80-81 Jeg er nået dertil, hvor det er lige meget om jeg får mit eget barn, jeg vil bare godt være en familie, sagde en mand en aften til mig. Efter at adskillige inseminationsforsøg med hans egen sæd var mislykket, var han begyndt at indstille sig på at bruge donor. Han søgte at omskrive forventningerne til sit fader- og forældreskab ved at nedtone betydningen af at få sit eget barn og i stedet lægge vægt på familielivets særlige socialitet, som afhænger af børn, men ikke nødvendigvis HJQH børn. Det familieliv, de barnløse savner, skildres som glædesfyldte, tætte og eksklusive samværssituationer rækkende fra intimt samvær i hjemmet, lørdagsslik og hverdagsliv til fiske- og skovture og tumlen i sneen. I de barnløses forestillinger om fremtidigt familieliv beskrives behovet for at 71

10 være centrum i et barns liv, at være elsket og at give og modtage kærlighed. Mange fortæller, at tv-reklamernes flittige brug af familiescenarier og børn fremmaner sorg og irritation: Det er utroligt, så mange børn, der er i reklamer. Eller: Der er jo ingen reklamer for barbermaskiner, hvor der ikke er en mand med et barn. Men reklamernes familieidyller resonerer ikke desto mindre med de barnløses egne billeder af og håb om det kommende familieliv. Stort set alle de barnløse mænd og kvinder jeg har interviewet, ønskede sig flere end et barn, og i forestillingen om den rigtige familie indgår flere børn og dermed også etablering af søskendeskab (Tjørnhøj-Thomsen 1999a:81). Ligesom de barnløse føler sig frataget muligheden for at udfolde det familieliv, som især kernefamilien indrammer, føler de sig også udelukket fra andre sociale fællesskaber, som transcenderer familiens hemmelige, hellige univers (Bourdieu 1996:20). Nogle af de, der efter år med barnløshed og fertilitetsbehandling endelig fik børn, taler om, at de fik udvidet deres verden og blev del af samfundet og historien. I de følgende afsnit vil jeg først diskutere nogle af de måder, hvorpå børn gør deres forældre til GHODIVDPIXQGHW. Nøgleordet her er I OOHVVNDE. Dernæst ser jeg på, hvordan børn gør deres forældre til GHO DI KLVWRULHQ, og her fokuseres på IRUEXQGHWKHGLWLG. At få udvidet sin verden og blive del af samfundet er at blive del af de fællesskaber, som det at kunne få og have børn giver adgang til. Det vedrører de sammenhænge, hvor forældre udveksler reproduktive erfaringer, for eksempel graviditets- og fødselserfaringer eller udveksler anekdoter om børnenes meritter. Det vedrører helt konkret den socialitet, der bygges op omkring de institutioner, som børnene befolker (en stor del af deres liv): Den første skoledag og skolelivet, sportsaktiviteter og forældrebestyrelser. Endelig vedrører det også de forskellige højtider og ritualer, hvor børn er hovedaktører. Jeg tænker her især på begivenheder som jul og fastelavn. Mange barnløse fortæller, at især julen er en tid, hvor deres barnløshed eksponeres socialt. Julen forekommer meningsløs uden børn som deltagere. Det gælder ikke kun familiejulen inden for hjemmets fire vægge, det gælder også den omfattende sociale aktivitet, der finder sted XGHQ IRU hjemmet i forbindelse med julen, og som med børn som hovedaktører sammenføjer familier i et større socialt fællesskab. Julen og julens ritualer er således en begivenhed, der bistået af medier og tvudsendelser som for eksempel børnenes julekalender, samler familier i et større nationalt fællesskab og markerer dets reproduktion (jf. Löfgren 1996). Børn er centrale aktører i og adgangsbillet til mange moderne 72

11 ritualer, som giver deltagerne en særlig viden om verden. Selv om de ufrivilligt barnløse selvfølgelig kan være til stede ved disse ritualer, er de forhindret i at deltage fuldt ud. Køn og fællesskaber Der knytter sig som nævnt indledningsvist forskellige kønsspecifikke forventninger til at få børn 12. Hos de barnløse kvinder fylder moderskabet udfoldet som graviditet, fødsel og nære omsorgsbetonede relationer til især små børn meget. Børns betydninger for kvinder, kommer markant til udtryk i deres fortællinger om at føle sig XGHQ IRU specifikke kvindefællesskaberjeg refererer her til de fællesskaber, som kvinder i forskellige situationer (i vennekredsen eller blandt kolleger) udfolder i forbindelse med udveksling af deres reproduktive erfaringer. Det er primært VQDNNH I OOHVVNDEHU der har moderskab og børn, som snakkens centrale objekter. De barnløse kvinder oplever, at de ikke bliver hørt eller lyttet til, fordi de ikke besidder de erfaringer og kompetencer, fællesskabet er bygget op omkring. Udelukkelsen fører til identitetsproblemer, utilstrækkelighedsfølelse, følelser af ikke at være rigtig kvinde og mangel på anerkendelse. Kvinder, der var jordemødre eller pædagoger, kunne fortælle om situationer, hvor deres faglige vurderinger blev draget i tvivl, fordi de ikke VHOYhavde børn. Andre fortalte, at de følte, at de skulle kompensere for deres manglende moderskab ved at blive endnu bedre til og bruge mere tid på deres arbejde. De barnløse kvinder kan periodevis føle sig irriterede og provokerede af mødet med gravide kvinder og kvinder med små børn i det offentlige rum, som de føler møver sig frem på bekostning af andres bevægelsesmulighed. Kvinders fremvisning af deres graviditet og af deres status som småbørnsmor har da også ændret sig radikalt i dette århundrede. Graviditeten skjules ikke mere eller dæmpes i ventekjoler, men eksponeres i det sociale rum (Ewert 1996:10) ligesom også amning og bleskift er flyttet ud i det offentlige rum. 12 De, der har været barnløse længe, stiller ikke særlige krav til barnets køn og udseende. For de barnløse, jeg lærte at kende, var brugen af forplantningteknologi ikke et spørgsmål om at få et SHUIHNW barn. Det drejede sig om at få det barn, der forhåbentligt en dag ville melde sin ankomst. Fostervandsprøver eller tanker om at skulle abortere et handicappet foster var meget vanskelige at overveje og tale om. 73

12 De barnløse mænd havde ikke tilsvarende erfaringer, formodentlig fordi mænd ikke har tradition for intens udveksling af reproduktive erfaringer. Meget tyder på, at mændene bedre kan udelukke barnløsheden fra deres sociale liv. Mændenes forestillinger om deres eget faderskab retter sig (i modsætning til kvindernes) primært mod samvær, tumlen og leg med større børn, de længes efter fisketure og at være tilskuer til fodboldturneringer. Men også de barnløse mænd bliver i stigende grad konfronteret med deres egen barnløshed i det offentlige rum, eftersom mænd i tæt, kropsligt samvær med deres børn og i fællesskab med andre fædre er blevet et mere hyppigt fænomen i hverdagslivet og i reklamerne. Nye forventninger til moderne fædre trænger sig også på i de barnløses mænds forventninger til deres eget faderskab. De tager for givet, at de skal involvere sig i de mange forberedelser og ritualer, der er forbundet med graviditet og fødsel samt tage del i omsorgen for det spæde barn. Nogle af de barnløse mænd forestiller sig endda at være bedre rustet hertil, fordi de har været så meget igennem med deres partner i forbindelse med fertilitetsbehandingen. Enkelte tilkendegiver, at deres faderskab qua dette større engagement i det reproduktive arbejde bliver anderledes end deres egen fars. De forestiller sig for eksempel at skulle udfolde større nærvær og følelser over for deres barn. Hermed markerer de både et historisk betinget generationsskift i faderskabets udformning og en ændring i børns sociale og kulturelle betydninger. Venner, familie og tid Et andet socialt fællesskab, der trues af barnløsheden, er fællesskabet med vennerne. Når de barnløses jævnaldrende venner får børn, sker det ofte at kontakten til og relationen til vennerne begrænses. Vennerne får mindre tid til at mødes, og samværet bliver ofte anstrengt på grund af børnene, der nu fylder meget i vennernes liv og uvægerligt introducerer dem til mange andre forskellige sociale fællesskaber og dermed til nye identiteter og positioner. Mange barnløse giver udtryk for, at de gerne have ville have IXOJWHVPHGYHQQHUQH, så de havde fået børn samtidig. Her introduceres WLG som et tema i tanker om og betydninger af børn: Man bliver hurtig gammel, når man er barnløs. Alle omkring én får børn, og børnene bliver store og uret tikker, som en mand udtrykte det. Der er to forskellige konstruktioner af tid på spil i dette udsagn. På den ene side den lineære og irreversible tid, som refererer til kronologisk alder. På den anden side den 74

13 tidskonstruktion, der vedrører det at I OJHVPHG vennerne og VDPWLGLJW og VDPPHQ gennemløbe specifikke livsstadier, som det at få børn genererer og markerer. Problemet er, at selv om de barnløse bliver ældre, progredierer de ikke til de nye identiteter og statusser, som følger med at få børn. De er som fanget mellem to konstruktioner af tid. Dette aspekt blev endnu tydeligere, da jeg undersøgte, hvad barnløsheden betød for de barnløse mænds og kvinders relationer til HJQH IDPLOLHPHGOHPPHU. Især kvinder følte ikke, at deres egne mødre betragtede dem som rigtig voksne. At blive voksen (kvinde) implicerer en strukturel fremrykning til moderskabet og dermed også en nyorientering i forbundetheden mellem generationerne. Nogle kvinder følte, at de pludselig blev overset af deres forældre, hvis en søskende fik børn. Forældreskab og bedsteforældreskab implicerer to former for forbundethed, der kan være vanskelige at kombinere både følelsesmæssigt og i praksis. Et andet par følte, at de havde sprunget en generation over Det kom til udtryk, da de til en familiefest blev placeret i samme bordende som deres forældres generation og ikke sammen med deres jævnaldrende med børn. Der er således en diskrepans mellem kronologisk alder og forventet livscyklusstadie, der gør de barnløse vanskelige at placere, ikke kun fysisk omkring festbordet, men også i venskabers og slægtskabers temporale strukturer. At blive del af historien: Forbundet i tid Tanker om børn bringer de fleste WLOEDJHLWLGHQ, til deres egen barndom, til lykkefyldte stunder og til oplevelser og følelser, de gerne vil gentage, men måske også ændre ved selv at få børn og familie. At få børn fremstår derved som en særlig måde at genopleve, repetere og videreføre, men også forandre eget liv. Det bevirker også en kritisk refleksion af egne forældres måde at være forældre på, som det var tilfældet med de nye fædre, jeg beskrev ovenfor. Men tanker om børn handler også om IUHPWLGHQ: Jeg kunne ikke forestille mig at blive gammel, uden der var nogle, som tænkte på mig som en eller anden altså det må være mærkeligt, sagde en mand til mig. Citatet sammenfatter en mere generel pointe i dette afsnit, nemlig at tanker om børn implicerer tanker om tid: Fortsættelse, kontinuitet, succession, reproduktion, videreførelse, udødelighed, generation og at blive tænkt på er alle begreber, der implicerer børn og handler om IRUEXQGHWKHGLWLG. Tid er 75

14 således en grundlæggende NRPSRQHQW i konstruktioner af forbundethed og fællesskab, hvori børn både som børn og som potentielle voksne indgår. Langt de fleste ufrivilligt barnløse har svært ved at forestille sig en fremtid eller alderdom uden børn og børnebørn. At få børn forestilles at skabe varig, livslang forbindelse, en særlig form for forbundethed, der beror på udveksling af omsorg og støtte mellem generationer. I første omgang fra forældre til børn, men senere i livcyklussen også den anden vej. (Mange betvivler dog også denne forbundetheds reelle permanens ved at henvise til de mange mediebårne historier om ensomme ældre på plejehjem, der aldrig ser skyggen af en slægtning). En væsentlig WLGVGLPHQVLRQ er knyttet til begrebet JHQHUDWLRQ. De barnløse udtrykte ofte sorg over, at de ikke kunne gøre deres forældre til bedsteforældre og bedsteforældrene til oldeforældre og derved forbinde generationer og sikre livsprogression og kontinuitet. (Tjørnhøj-Thomsen 1999a:99). Mange eksempler indikerer, som også antydet ovenfor, at børns forbundethed til deres bedsteforældre er af en anden karakter end den til deres respektive forældre. Flere af de barnløse talte således med særlig varme om deres forhold til bedsteforældrene (både da de var børn og nu som voksne). Bedsteforældrene repræsenterede en større frihed, tryghed og lydhørhed end forældrene. At have bedsteforældre opfattes som et væsentligt aspekt af et godt barneliv, ligesom det at blive bedsteforældre er et vitalt aspekt af et ældre liv. 13 Ønsket om kontinuitet mellem generationer kommer også til udtryk i ønsket om at opkalde barnet efter specifikke andre. Som en kvinde udtrykte det: Lige siden min mormor og morfar døde nogle mennesker, som jeg var meget glad for har jeg ønsket at nå at få et barn, jeg kunne opkalde efter dem. Men børn vedrører også eftertiden og eftermælet. Nogle tænker på, at der ikke kommer nogle efter dem og forestiller sig, at der vil være tomt i kirken ved deres begravelse og dermed ingen slægtninge til at bære kisten ud. Begravelsen, en begivenhed, der almindeligvis samler en mængde slægtninge, er en bekræftelse af slægtsfællesskabets videreførelse trods den enkeltes død. Set i dette perspektiv fremstår det tomme kirkerum næsten apokalyptisk. At få børn og blive familie handler om et fremtidigt liv med børn i meget forskellige aldre. De potentielle forældre afgrænser ikke børnenes sociale og kulturelle betydninger til en særlig periode. 13 Fraværet af børnebørn kan være mindst ligeså stigmatiserende som fraværet af børn. En ældre kvinde fortalte, hvordan hun følte sig som en paria blandt sine jævnaldrende, fordi hun ikke havde børnebørn, og derved kunne tage del i de fællesskaber, der udspiller sig omkring bedsteforældreskabet. 76

15 Nye tilblivelser, slægtskaber og børn Den tilblivelseshistorie, de fleste tager for givet, bliver radikalt anderledes, når de barnløse vælger at gå i fertilitetsbehandling eller adoptere. Den bliver fragmenteret og skemalagt og involverer nye og flere aktører og beslutningstagere (læger, laboratorieteknikere, biologer, politikere, offentlige myndigheder og etikere). Tilblivelsen flyttes dermed også fra den intime og private sfære til det offentlige rum (se Tjørnhøj-Thomsen 1999a, 2002a). De barnløse får nye erfaringer og skal træffe nye valg. Derfor er det at få børn på andre måder end den almindelige forbundet med en række dilemmaer og ambivalenser. I artiklens sidste afsnit vil jeg med afsæt i de ufrivilligt barnløses overvejelser om brug af sæddonor og adoption vise, hvad disse svære overvejelser rummer, og hvad de fortæller om børns sociale og kulturelle betydninger. Her bliver det tydeligt, at det er forskellige aspekter af slægtskab og forbundethed, der vægtes i forskellige situationer. Som jeg beskrev tidligere vægrer mange infertile mænd sig mod brug af sæddonor. Den genetiske forbundethed associerer til en varig følelsesmæssig forbundethed, og når den ikke er tilstede opstår der tvivl og usikkerhed om relationen til barnet på længere sigt. Det er tillige næsten umuligt (netop på grund af donorens genetiske bidrag) LNNH at tænke donoren som en person, og dermed som relateret seksuelt til partneren, som potentiel slægtning for barnet, men også som en uønsket tredjepart i forældreskabet. Nogle mænd frygter, at deres donorbørn engang skal kunne bruge det, at de ikke er deres rigtige far imod dem. Derfor er der også mange spekulationer over, hvad man skal fortælle barnet, hvornår og hvilke konsekvenser det vil få for de fremtidige familierelationer og for barnets selvfølelse og identitet. Der lægges ofte vægt på, at barnet ikke må føle sig DQGHUOHGHV på trods af dets anderledes tilblivelse, men som vist trænger den anderledes tilblivelse sig uvilkårligt på i tanker om slægtskabsrelationernes beskaffenhed og fremtid. Nogle par frygter, at brug af sæddonor vil skabe en ubalance både i deres indbyrdes forhold og i deres forhold til barnet. Denne følelse af ubalance er forbundet med ideen om, at forældrene bidrager med lige store genetiske halvdele til barnet, og at denne genetiske forbundethed i sig selv har sociale konsekvenser. Det betyder, at nogle umiddelbart foretrækker adoption, fordi parterne så vil blive OLJH forbundet til barnet, også selv om der ikke er tale om genetisk forbundethed. 77

16 For andre har denne ubalance ikke så stor betydning. Nogle foretrækker brug af sæddonor frem for adoption, både fordi kvinden ønsker at opleve graviditet og fødsel, og fordi det giver parret mulighed for tage del i og være fælles om barnets tilblivelse helt fra starten af. Hertil kommer også, at den gode vordende mor forventes at drage eksklusiv omsorg for fosteret ved nøje at kontrollere egen krop og levevis. Det er en svær og langsommelig proces at komme overens med brug af sæddonor. De barnløse mænd forsøger at nedtone de genetiske aspekter af slægtskab og forbundethed og lægger i stedet vægt på familielivets særlige socialitet og betydningen af at præge barnet gennem nærhed og omsorg. Ved at definere et faderskab, der ikke a priori er baseret på genetisk forbundethed, insisterer de infertile mænd på en anden form for DXWHQWLFLWHW for sig selv og deres børn. En ny måde at blive rigtig på, om man vil. Men de er oppe mod stærke kulturelle kræfter. For de nye måder at få børn på skaber tilsyneladende behov for at understrege det naturlige og genetiske som kilde til autenticitet. Nye kategoriseringer af børn synes at indfinde sig samtidig med de anderledes tilblivelser. Således kunne jeg en dag læse følgende budskab på en streamer, 14 der var klistret fast på bagruden af en bil: Rigtige mænd får Øko-tvillinger, stod der. Præfikset øko refererer til og betoner den naturlige tilblivelse som den autentiske og tilføjer samtidig en ny og uvant kategori af børn: Øko-børn. Børn, som er resultatet af langvarig fertilitetsbehandling omtales iblandt som mirakelbørn eller kostbare børn. Disse nye kategoriseringer har tilsyneladende også sociale konsekvenser. De barnløse kvinder, der blev gravide, følte sig DQGHUOHGHVgravide. Ved fødslen havde de registreret, at jordemødrene talte om kostbare børn, og de havde en fornemmelse af at blive behandlet anderledes end andre fødende (Tjørnhøj-Thomsen 2002a). Adoption overvejer de fleste først, når fertilitetsbehandlingen bliver for krævende eller udsigtsløs. Mange frygter godkendelsesprocedurene og at de ikke kan leve op til de særlige forældrekvalifikationer, som adoptionen fordrer. De føler, der er en grad af uretfærdighed i, at de, i modsætning til folk, der EDUH får børn, skal kunne dokumentere, at de er egnede forældre. Nogle få vender sig mod, hvad de føler er at købe børn og påpeger, at de mange penge, der bruges på adoption, kunne bruges i børnenes hjemlande. De refererer både til en kulturelt uacceptabel sammenblanding af børn og marked og til en global ulighed i familiers og børns vilkår og muligheder, der afspejles i det faktum, at 14 Streamer er betegnelse for en langstrakt rudeplakat. 78

17 adoptionsstrømmen går fra syd til nord. En anden overvejelse går på at skulle håndtere, at barnet bliver dansk, men vil se fremmed ud i et samfund, hvor der i stigende grad sættes fokus på de fremmede som et problem. I overvejelserne om adoption indgår også, at forældrene ikke kender barnets oprindelse. Ligesom de heller ikke ved, hvad det har været udsat for under graviditet og fødsel. Dette bliver, som nævnt ovenfor, en begrundelse for at foretrække donor frem for adoption eller i hvert fald modtage adoptivbørnene så små som muligt, så de gennem forældreomsorg kan sætte deres særegne præg på barnet og dermed gøre det til deres HJHW barn. Der er således mange overvejelser på spil, når barnet bliver til på andre måder end den sædvanlige og især når den genetiske forbundethed til barnet ikke er til stede for den ene eller begge parter. De barnløse er nødt til at betone de sociale aspekter af forbundethed og fællesskab med børn og nedtone eller helt anfægte den genetiske forbundethed som grundlag for autenticitet. Meget tyder på, at når børnene først er der, træder mange af de tidligere spekulationer i baggrunden. Et smukt billede både i konkret og metaforisk forstand på dette så jeg, da jeg i forbindelse med mit feltarbejde fulgte nogle barnløse par til adoptionskursus. Her havde forældre, der allerede havde adopteret hængt en masse billeder op af deres adoptivbørn sammen med familiemedlemmer. Et af billederne var et portrætfotografi af fire profiler let forskudt i forhold til hinanden. Længst tilbage i rækken sås en ældre kvindes profil, foran hende en midaldrende, en ung og forrest i rækken var barnets lille og radikalt anderledes profil. De første tre profiler havde mange træk tilfælles, det lyse hår og næsen. Barnet, der var fra Korea, var mørkt og havde flad næse. Fotografiets titel var på en gang tankevækkende og forløsende. Det hed FIRE GENERATIONER. Afslutning I denne artikel har jeg søgt at vise, hvorledes børns kulturelle og sociale betydninger er nøje relateret til, hvordan mennesker definerer, praktiserer og føler forbundethed. Betydningen af HJQH børn er nøje forbundet med den kulturelle betydning genetisk forbundethed (og arv) tillægges i vestlige samfund. Det biologiske og genetiske slægts- og familieskab giver autenticitet, tilhørsforhold og identitet i en usikker moderne verden. De 79

18 barnløse kan ikke være sikre på at få HJQH børn, og de gør det klart, at der er langt mere på spil. Blikket ind i deres erfaringsverden tydeliggør, at børns sociale og kulturelle betydninger er nøje forbundet med de mange forskellige måder, hvorpå børn skaber adgang til og forbinder fællesskaber i tid og rum. At få børn genererer fremrykning til andre livsstadier og dermed nye status- og kompetence givende identiteter. Litteratur Ariés, P &HQWXULHVRI&KLOGKRRG$6RFLDO+LVWRU\RI)DPLO\/LIH New York: Vintage Books. Bourdieu, P On the family as a realized category. 7KHRU\&XOWXUH 6RFLHW\ : Carsten, J &XOWXUHV RI 5HODWHGQHVV 1HZ $SSURDFKHV WR WKH 6WXG\ RI.LQVKLS. Cambridge: Cambridge University Press. Carsten, J Substantivism, antisubstantivism. I: Franklin, S. & S. Mckinnon, red. 5HOD WLYH9DOXHV5HFRQILJXULQJ.LQVKLS6WXGLHV. Durham: Duke University Press. Edwards, J Explicit connections: Ethnographic enquiry in North-West England. I: Edwards, J., S. Franklin, E. Hirsch, F. Price & M. Strathern, red. 7HFKQRORJLHVRI3URFUHD WLRQ.LQVKLS LQ WKH $JH RI $VVLVWHG &RQFHSWLRQ Manchester: Manchester University Press. Ewert, S Kroppen som arena,.xowxuhood3huvshnwly Franklin, S (PERGLHG3URJUHVV$&XOWXUDO$FFRXQWRI$VVLVWHG&RQFHSWLRQ. London: Routledge. Gillis, J $:RUOGRI7KHLU2ZQ0DNLQJ0\WK5LWXDODQGWKH4XHVWIRU)DPLO\9DOXHV New York: Basic Books. Greil, A.L RW <HW 3UHJQDQW,QIHUWLOH &RXSOHV LQ &RQWHPSRUDU\ $PHULFD. New Brunswick and London: Rutgers University Press. Inhorn, M ,QIHUWLOLW\DQG3DWULDUFK\7KH&XOWXUDO3ROLWLFVRI*HQGHUDQG)DPLO\/LIH LQ(J\SW. Philadelphia: University of Pennsylvania Press. James, A Imagining children at home, in the family and at school : Movement between the spatial and temporal markers of childhood identity in Britain. I: Rapport, N. & A. Dawson, red. 0LJUDQWVRI,GHQWLW\3HUFHSWLRQVRI+RPHLQD:RUOGRI0RYHPHQW. Oxford: Berg. Knudsen, L. B. & Wielandt, H n YHM PRG QVNHEDUQHW. København: Frydenlund. Grafisk. Lundin, S Longing for social and biological identity. I: Frykman, J. & O. Löfgren, red. )RUFHRI+DELW([SORULQJ(YHU\GD\&XOWXUH. Lund: Lund University Press. Löfgren, O The great Christmas quarrel. On moral economy of familiy ritual. I: Frykman, J. & O. Löfgren, red. )RUFHRI+DELW([SORULQJ(YHU\GD\&XOWXUH. Lund: Lund University Press. Riessman, C. K Even if we don t have children. I: Mattingly, C. & L. C. Garro, red. 1DUUDWLYHDQGWKH&XOWXUDO&RQVWUXFWLRQRI,OOQHVVDQG+HDOLQJ. Berkeley: University of California Press. 80

19 Rosenbeck, B YLQGHN Q'HQPRGHUQHNYLQGHOLJKHGVKLVWRULH. København: Gyldendal. Simpson, B Bringing the unclear family into focus. Divorce and re-marriage in contemporary Britain. 0DQ: Strathern, M. 1993a. A question of context. I: Edwards, J.; S. Franklin, E. Hirsch, F. Price & M. Strathern, red. 7HFKQRORJLHVRI3URFUHDWLRQ.LQVKLSLQWKH$JHRI$VVLVWHG&RQFHS WLRQManchester: Manchester University Press. Strathern, M. 1993b. Regulation, substitution and possibility. I: Edwards, J., S. Franklin, E. Hirsch, F. Price & M. Strathern, red. 7HFKQRORJLHVRI3URFUHDWLRQ.LQVKLSLQWKH$JHRI $VVLVWHG&RQFHSWLRQManchester: Manchester University Press. Tjørnhøj-Thomsen, T. 1999a. 7LOEOLYHOVHVKLVWRULHU %DUQO VKHG VO JWVNDE RJ IRUSODQWQLQJ VWHNQRORJL L'DQPDUN. Ph.d.-afhandling, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, Ph.d. række nr. 12. Tjørnhøj-Thomsen, T. 1999b. Det føles ikke-mandigt på en måde. Om mænd og infertilitet..ylqghu. Q )RUVNQLQJ: Tjørnhøj-Thomsen, T. 2002a. Fra barnløshed til forældreskab..ylqghu. Q )RUVNQLQJ : Tjørnhøj-Thomsen, T. 2002b. Det fortalte menneske. Om livshistorier og tilblivelse. I: K. Hastrup, red. 9LGHQVNDERJY UGLHU'HQKXPDQLVWLVNHXGIRUGULQJ København: Reitzel. Williams, S. J Chronic illness as biographical disruption or biographical disruption as chronic illness?: Reflections on a core concept. 6RFLRORJ\RI+HDOWK,OOQHVV : Wirtberg, I LVDQG+HU V&KLOGOHVVQHVV. Department of Psychiatry and Psychology. Stockholm: Karolinska Institutet. Weston, K )DPLOLHV:H&KRRVH/HVELDQV*D\V.LQVKLS. New York: Columbia University Press. Zelizer, V. A ULFLQJWKH3ULFHOHVV&KLOG7KH&KDQJLQJ6RFLDO9DOXHRI&KLOGUHQ. New York: Basic Books Inc. Tine Tjørnhøj-Thomsen Institut for antropologi Københavns universitet Frederiksholms kanal 4 DK-1220 København K, Denmark e-post: tine.t.thomsen@anthro.ku.dk 81

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det var den mor, jeg gerne ville være

Det var den mor, jeg gerne ville være Det var den mor, jeg gerne ville være Fortællinger om mislykket amning i et sundhedsantropologisk perspektiv Anette Elgaard Jensen Sundhedsplejerske og Master i Sundhedsantropologi Baggrund Tager udgangspunkt

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

BEVÆGELIGE SØSKENDESKABER SØSKENDESKABER

BEVÆGELIGE SØSKENDESKABER SØSKENDESKABER BEVÆGELIGE SØSKENDESKABER SØSKENDESKABER VERSITET UNI Forskningsprojekt: - 3 år (2011-2014) - Finansieret af Egmont & Aarhus Universitet Deltagerne: Charlotte Palludan, Eva Gulløv, Mads M. Rehder og Ida

Læs mere

Det føles ikke-mandigt på en måde. Studier af mænds. Mænd og infertilitet AF TINE TJØRNHØJ-THOMSEN

Det føles ikke-mandigt på en måde. Studier af mænds. Mænd og infertilitet AF TINE TJØRNHØJ-THOMSEN 71 Det føles ikke-mandigt på en måde Mænd og infertilitet AF TINE TJØRNHØJ-THOMSEN Maskulinitet og evnen til at reproducere sig selv er tæt forbundne. Holder myten om, at barnløshed er værst for kvinder

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben

Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Mange mødre, der selv er vokset op i social udsathed, oplever, at deres fortid forfølger dem, og at kommunen sætter spørgsmålstegn ved deres evner

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Søskendes betydning for børn i skilsmisser

Søskendes betydning for børn i skilsmisser Søskendes betydning for børn i skilsmisser Sammenbragte familier passer ikke ind i det klassiske familiebegreb, men mange børn lever i nye familieformer. Børn oplever, at man kan være mere eller mindre

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Det gode, selvfølgelige samarbejde

Det gode, selvfølgelige samarbejde Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Svend Aage Madsen Far for Livet konference Forældre sammen FORUM FOR MÆNDS SUNDHED FORUM FOR MÆNDS SUNDHED

Svend Aage Madsen Far for Livet konference Forældre sammen FORUM FOR MÆNDS SUNDHED FORUM FOR MÆNDS SUNDHED SVEND AAGE MADSEN 1 Svangre anbefalingerne Meget fokus på den psykologiske proces Familien Manden/faderen Tilknytning Fødselsdepression 2 1 Graviditetstiden En identitetsmæssig, socialt, psykologisk mv

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

SURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING

SURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING SURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING DANSK FERTILITETSSELSKABS ÅRSMØDE 11.-12. MARTS 2017 Ved Professor (MSO) i Etik Thomas Søbirk Petersen Roskilde Universitet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp En far til en datter adopteret fra Kina: Jeg har aldrig prøvet at elske et lille barn, så jeg frygtede, om jeg kunne. Det har jeg gået og været

Læs mere