Udbringning af husdyrgødning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbringning af husdyrgødning"

Transkript

1 Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både på langs og på tværs af agerretningen, og den skal spredes i en dosering, på tidspunkter og under forhold, som sikrer, at alle næringsstoffer udnyttes optimalt. Det er udgangspunktet for det højeste udbytte, den bedste afgrødekvalitet og den laveste miljøpåvirkning. Den optimale strategi for udbringning afhænger bl.a. af gødningstype, tidspunkt på året og afgrøden. Planlægning/kontrol Den husdyrgødningsmængde, der er til rådighed er ikke ens fra år til år. Det kan bl.a. skyldes, at produktionen eller tilledningen af vand eller strøelse er forskellig. Da man samtidig har et ønske om at forbruge al husdyrgødningen inden for en udbringningssæson, kræver det speciel planlægning og kontrol af mængder og dosering. Analyser fra praksis viser, at næringsstofindholdet i gylle kan være betydeligt lavere end de normtal, som ofte anvendes i gødningsplanlægningen. Derfor bør normindholdet korrigeres, så indholdet passer med praksis på den enkelte bedrift. Kvælstofindholdet af flydende husdyrgødning kan bestemmes ved hjælp af Agrosmåling eller laboratorieanalyse for at kunne beregne den aktuelle kvælstofdosering. Gyllemængden bør også måles, så de gyllemængder, der bliver anført i gødningsplanen passer med praksis. Før udbringning Pejl gyllebeholdere og ajlekummer. Møddingen opmåles. Den opsamlede mængde holdes op mod den beregnede mængde i gødningsplanens opgørelse af husdyrgødningslagrene. Ved afvigende mængder er der behov for at justere gødningsplanens doseringer. Kontroller gyllevognens dosering i forhold til flowmålerens visning. Erfaringen viser, at der kan være fejlvisning på flowmåleren. Ved at opsamle og veje gylle fra én eller flere slanger over en kendt strækning kan doseringen i det aktuelle gear beregnes og sammenlignes med flowmåleren. Alternativt kan vognen vejes på brovægt før og efter udbringning på en kendt strækning. Vej et eller flere læs på en brovægt. I mange tilfælde er vognen ikke fyldt så meget, som man tror. Luk eventuelt én eller to slanger i sporerne. I sporerne vil afgrøde ikke "betale" så meget for gyllen som mellem sporerne. Gylle omrøres, så den er homogen. Tjek Agrosmålerens funktion. En fejlvisende måler giver falsk tryghed. Udstyr til kalibrering af Agrosmålere kan købes hos Frøsalget (tlf ). Et sæt består af et glas med ammoniumklorid, en kalibreringsvejledning og en sikkerhedsforskrift. Prisen pr. sæt er kr. 75,- + forsendelse og moms. Frøsalget forhandler også reagenspulver. Tjek gyllens indhold af kvælstof og eventuelt andre næringsstoffer. Man kan selv anvende en Agrosmåling. På laboratoriet kan man få foretaget en kemisk analyse. Hos Steins kan man også få foretaget en hurtiganalyse, som er lidt Udbringning af gylle med slæbeslanger til vintersæd giver et godt og sikkert resultat Gyllens indhold af ammonium-kvælstof kan bestemmes hurtigt og sikkert med en agrosmåler

2 Side 2 af 7 mere usikker end end kemisk analyse, men til gengæld kan man have resultatet dagen efter. Under udbringning Hvis der er brug for skumdæmpende midler, brug da en olie af vegetabilsk oprindelse f.eks. rapsolie. Ca. en kopfuld pr. læs er tilstrækkelig. Brug af mineralsk olie eller spildolie er ikke tilladt. Doseringen kontrolleres jævnligt på flowmåleren eller ved at tælle læs. Doseringen på en given mark beregnes ud fra antal læs gange læsstørrelse divideret med markstørrelse. Undgå for store overlapninger og slanger, som løber sammen. Hav en kørselsdisciplin, så der køres så lidt i marken som muligt. Det er bedre at køre flere gange i samme spor, end at lave nye spor. Valg af udstyr Udbringning med slæbeslanger kan være en god løsning i alle afgrøder og i hele udbringningssæsonen. Men nedfældning kan med fordel erstatte slangeudlægning i visse tilfælde. Der er en række fordele ved henholdsvis slangeudlægning og nedfældning: Slæbeslanger Nedfælder Kan anvendes med godt resultat på alle arealer Giver lav risiko for for denitrifikation Udbringning kan ske med stor kapacitet Afgrøden tilsmudses ikke eller kun lidt Giver placeringseffekt på sort jord Giver høj proteinprocent i korn Giver ingen mekanisk skade på afgrøden Giver kun kørespor for hver meter Ammoniakfordampningen er begrænset Ammoniakfordampningen er næsten nul Giver ingen eller få lugtgener Slangeudlægning er at foretrække i vintersæd. Nedfældning eller pløjning Nedfældning Nedfældning af gylle er blevet meget almindelig. Især på sort jord (men også på græs) er nedfældning udbredt. Mange forsøg har vist, at ved nedfældning forud for f.eks. vårbyg opnår man typisk et merudbytte på ca. 10 pct. i forhold til slangeudlægning og efterfølgende nedharvning. Forsøgene viser også, at effekten af nedfældning er stort set den samme, uanset om man nedfælder, før man pløjer eller bagefter. Siden 1. august 2007 har gylle på ubevokset jord skullet nedfældes i de 1000 meter bufferzoner omkring kvælstoffølsomme områder. Fra 1. januar 2011 skal al gylle på ubevoksede arealer ske ved nedfældning. Vintersæd Normalt opnår man kun et beskedent merudbytte for at nedfælde gylle til vintersæd. Man opnår dog et højere proteinindhold i kornet (typisk ca. 0,5 procentenhed), så derfor er den samlede kvælstofudnyttelse højere end ved slangeudlægning. Set ud fra et rent økonomisk sysnpunkt kan nedfældning til vintersæd dog ikke anbefales. Nedfældning i vintersæd kan alligevel anbefales på arealer, som støder op til naboer, byer, institutioner mv. Det er en relativ billig investering i lugtreduktion, men det kræver, at gyllen dækkes med jord. Ellers er effekten på lugten for ringe. Sortjordsnedfældning sikrer en god udnyttelse af gyllens kvælstof og hindrer lugtgener. Nedpløjning Skal gylle udbragt på sort jord nedpløjes eller nedharves? Landsforsøg, hvor nedpløjning er sammenlignet med både nedfældning og nedharvning viste, at nedpløjning gav et højere udbytte end nedharvning, men ikke

3 Side 3 af 7 helt så højt et udbytte som nedfældning. Og udbyttet blev ikke hæmmet af, at gyllen blev nedpløjet til ca. 20 cm dybde, selv om der ikke blev suppleret med kvælstof i handelsgødning. Hvis ikke man nedfælder, kan det altså anbefales at nedpløje gyllen frem for at nedharve den efter slangeudlægning, hvis man altså har tilstrækkelig høj pløjekapacitet til det. Gyllen skal pløjes ned inden 6 timer. Efterårsudbringning Fast husdyrgødning Hvor det af hensyn til opbevaringskapaciteten, til sædskiftet eller til jordbundsforholdene ikke er muligt at anvende al staldgødningen om foråret, kan den udbringes om efteråret. Ved fornuftig anvendelse kan kvælstofudnyttelsen være næsten lige så høj som ved forårsudbringning. Udnyttelse For at kvælstoffet skal komme planterne til gode, og ikke ende i grundvandet i vinterens løb, er det vigtigt at prioritere afgrøder, som har en kraftig vækst om efteråret. Dette vil først og fremmest sige vinterraps. Hvis gødningen skal anvendes til vårafgrøder, bør man vente så lang tid som muligt inden udbringningen (altid efter 20. oktober), idet kvælstofudnyttelsen er højere ved udbringning sent om efteråret eller om vinteren, fordi man undgår omdannelse af ammonium til nitrat, som kan udvaskes i løbet af vinteren. Mængder For ikke at overforsyne afgrøderne skal der kun tilføres begrænsede mængder. Ca. 15 tons pr. ha i vinterbyg, -rug og -hvede samt 20 tons pr. ha i vinterraps må anses for passende mængder. Hvis afgrøden skal være vårbyg med udlæg eller roer, er udbringning af tons pr. ha forsvarligt, men udbringningen skal i så fald vente til november eller december. Man kan regne med følgende angivne markeffekter af kvælstof (pct. af total-n) fra efterårs- og vinterudbragt fast staldgødning. For dybstrøelse fra kvæg og svin er kvælstofudnyttelsen ca enheder lavere. Inden 20. oktober Efter 20. oktober Efter 1. december Vårsæd Roer Vintersæd Vinterraps For at kunne opnå de angivne markeffekter af kvælstoffet, er det meget vigtigt, at gødningen nedbringes straks efter udbringningen. Ellers tabes ammoniumkvælstoffet til luften som ammoniak. Gylle Anvendelse af gylle om efteråret skal dels sikre kvælstofforsyningen til de afgrøder, som har behov for det, dels sikre, at der er opbevaringskapacitet nok til at opbevare gyllen vinteren over. På sandjord bør der være opbevaringskapacitet frem til midt i marts og på lerjord frem til midt i april. Selv om opbevaringskapaciteten normalt er rigelig, bør man altid være forberedt på en nedbørsrig vinter, en sneklædt februar og et sent forår. Omvendt bør man ikke køre mere gylle ud i efteråret end nødvendigt, da den bedste udnyttelsen af husdyrgødningen generelt fås ved udbringning om foråret. Udbringning af gylle om efteråret sikrer bl.a., at opbevaringskapaciteten er tilstrækkelig frem til

4 Side 4 af 7 foråret. Udnyttelse Den bedste udnyttelse af flydende husdyrgødning om efteråret fås ved udbringning forud for såning af vinterraps. Ved anvendelse af op til kg ammoniumkvælstof pr. ha (15-20 tons gylle pr. ha) kan der opnås en markeffekt, som er stort set lige så god som ved anvendelse i vintersæd om foråret. Gylle bør dog kun tildeles, hvis der er et reelt behov for kvælstof om efteråret (f.eks. på sandjord uden tilførsel af husdyrgødning til forfrugterne). Arealet med vinterraps skal tilpasses efter opbevaringskapaciteten for gylle. Det vil sige 1 ha vinterraps for hver tons gylle, som skal udbringes om efteråret. Mængder Generelt bør der ikke udbringes mere end ca. 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha efter den 1. august. En større mængde vil forringe udnyttelsen og øge kvælsofudvaskningen i løbet af vinteren. 60 kg ammoniumkvælstof svarer ca. til nedenstående mængder husdyrgødning af standardkvalitet, men den nøjagtige mængde kan fastsættes ved hjælp af f.eks. en Agrosmåling. 60 kg ammoniumkvælstof svarer ca. til: 15 tons slagtesvinegylle pr. ha 20 tons sogylle pr. ha. 20 tons kvæggylle pr. ha 15 tons ajle pr. ha Der kan være følgende anvendelsesmulighederne for flydende husdyrgødning om efteråret. De angivne markeffekter gælder ved en kvælstofmængde på op til ca. 60 kg ammonium-n pr. ha. Afgrøde Vinterraps, inden såning Kvæggylle, i pct. Svinegylle, i pct Vinterraps, efter såning Frøgræs Ajle, i pct. Anvendelse om efteråret Nedfældning vil have en god effekt på vinterrapsen. Hvis der udbringes efter pløjning, skal man sikre sig, at man efterfølgende kan etablere et godt såbed uden for store trykskader efter gyllevognen Udbringes, når rapsen har 3-4 løvblade. Afgræsningsgræs Slætgræs Efterafgrøder/udlæg, som høstes (pligtige må ikke gødes) Udbringes kun til arter med et kvælstofbehov om efteråret. Udbringes i slutningen af september. Bør helst undgås pga. risiko for smitteoverførsel. Der bør som minimum gå 8 uger inden afgræsning. Ved udbringning inden regn eller ved nedfældning kan der opnås en højere markeffekt end angivet. Ved udbringning inden regn eller ved nedfældning kan der opnås en højere markeffekt end angivet. Forårsudbringning Fast husdyrgødning I forhold til flydende husdyrgødning indeholder fast staldgødning mindre ammoniumkvælstof i forhold til totalkvælstof. Det betyder, at markeffekten af kvælstof i fast husdyrgødning er mindre end i flydende husdyrgødning. Den sikreste effekt af fast husdyrgødning fås ved udbringning før såning om foråret, når nedpløjning sker hurtigt efter udspredning. Her kan regnes med en markeffekt på pct. af staldgødningens totalkvælstofindhold ved udbringning til roer, majs, vårbyg og andre vårsåede afgrøder. Fast staldgødning nedpløjet om foråret

5 Side 5 af 7 giver den bedste kvælstofeffekt. Vintersæd Har man store arealer med vintersæd kan det være nødvendigt at udbringe fast staldgødning til vintersæd om foråret. Forsøg med såvel svinegødning som fjerkrægødning har vist, at der kan forventes en markeffekt på pct. ved udbringning i april til vinterhvede. Staldgødningen skal udbringes i det tidlige forår, dvs. så snart jorden er farbar. Det er vigtigt, at staldgødningen kan fordeles jævnt. I praksis er der opnået et tilfredsstillende resultat ved spredning af 6-10 ton fjerkrægødning pr. ha og med en spredebredde på 12 m. Gylle u. afgrøde Gylle, som udbringes om foråret på ubevokset jord, og som nedfældes eller nedbringes ved harvning eller pløjning umiddelbart før såning, har en god og sikker virkning. Navnlig af kvæggylle opnås der ved denne anvendelse en bedre virkning, end ved udbringning oven på jorden til græs eller vintersæd. Ved udbringning af gylle på våd jord risikerer man strukturskader og dybe spor. Derfor bør man altid vente til jorden er afdrænet og tør. For at mindske strukturskaden (navnlig på lerjord) bør man anvende brede dæk med lavt dæktryk på såvel traktor som gyllevogn. Kørslen bør tilrettelægges, så der køres så lidt på jorden som muligt. Ved returkørsel mv. bør man køre i de samme spor, idet det er første gang, der køres på jorden, at man får strukturskaden. Hvilke afgrøder Afgrøder med en lang vækstsæson såsom roer og byg eller helsæd med udlæg udnytter gyllen bedre end afgrøder med kort vækstsæson, såsom vårbyg uden udlæg. Her angives forslag til gylletilførsler til forskellige afgrøder samt den forventede markeffekt. Normindhold, kg total-n pr. ton Normindhold, kg NH 4 -N pr. ton Afgrøde 1. Silomajs 2. Vårbyg/helsæd med udlæg 3. Vårbyg/vårraps Kvæggylle (malkekøer) Maks. tilførsel, ton pr. ha ,0 3, Svinegylle (slagtesvin) Maks. tilførsel, ton pr. ha ,6 4, en er beregnet ved nedfældning. Hvis gyllen slangeudlægges og nedharves fratrækkes 5-10 enheder for svinegylle og enheder for kvæggylle Med der er udlæg eller efterafgrøde tillægges 5 enheder Ammoniakfordampning Ved udbringning af gylle tabes en del af gyllens kvælstof ved ammoniakfordampning. Det sker, når gyllen ligger på jordoverfladen og ikke kommer i kontakt med jordens fugtighed. Ammoniakfordampningen reduceres derfor væsentligt ved nedpløjning eller nedharvning i jorden. Det er vigtigt, at gyllen nedbringes straks efter udbringning, fordi ammoniakfordampningen sker hurtigt efter udbringningen. Forsøg har vist, at opharvning før udbringning af gylle også reducerer fordampningen, fordi jorden bliver mere porøs. Gyllen skal dog alligevel nedbringes hurtigst muligt, og ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen inden 6 timer.

6 Side 6 af 7 Den aktuelle ammoniakfordampning i en konkret situation kan beregnes ved hjælp af programmet "NH 3 -fordampning" på planteinfo. (Programmet kan findes på adressen under punktet Kvælstof og herunder NH 3 -fordampning. Ikke-abonnenter kan logge på som gæst.) Ved at vælge 7-døgns prognosen ved beregningen kan man få beregnet en sandsynlig ammoniakfordampning afhængig af, hvilken af de følgende dage gyllen bringes ud. Det kan være en hjælp til at beslutte, hvornår det er bedst at køre gylle. en i tabellen eller i gødningsplanen bør korrigeres efter de faktiske forhold omkring udbringning. Faktiske forhold Nedharvning, nedpløjning eller regn indenfor 1-2 timer efter udbringning Nedharvning eller nedpløjning senere end 6 timer (ulovligt!), tørt vejr og temperaturer over 15 C, stærk blæst eller udbringning på skorpet jord Korrektion +10 pct. 10 pct. Gylle m. afgrøde Udbringningstidspunkter I vintersæd fås den højeste udnyttelsesprocent, når afgrøden er i god vækst og dækker jordoverfladen. Mange forsøg i vinterhvede har dog vist, at der opnås en høj og sikker virkning ved udkørsel hele perioden fra 15. februar til 1. maj. Så anbefalingen er, at man udbringer gyllen så snart vejret og føret tillader det efter ca. midten af februar. På meget tidlige tidspunkter bør man dog kun udbringe den mængde gylle, som man er nødt til af hensyn til opbevaringskapaciteten. Pas altid på risikoen for overfladeafstrømning ved regn eller tøbrud. Hvis der blot er risiko for afstrømning, er der ulovligt at udbringe gylle. Pas også på barfrost, som kan giver svidningsskader og risiko for en høj ammoniakfordampning. Udbringning i det tidlige forår giver en god kvælstofudnyttelse og minimale lugtgener, men pas på barfrost og risikoen for afstrømning af gyllen. Ved udkørsel Ved udkørsel af gylle til vintersæd bør man være opmærksom på følgende: Brug kun velomrørt gylle. Bestem kvælstofindholdet i gyllen ved en Agrosmåling. Undgå så vidt som muligt udkørsel før nattefrost. Undgå om muligt udkørsel på meget våd eller meget tør jord. Undgå udkørsel om eftermiddagen, hvis jorden er opvarmet af en høj solindstråling, og jorden ikke er dækket af et tæt afgrødedække. Udbringning om natten eller tidligt om morgenen i varme perioder reducerer ammoniakfordampningen meget i forhold til udbringning om dagen. Undgå skader I enkelte tilfælde kan der opstå skader ved tilførsel af gylle, især ved slangeudlægning. Skaderne opstår formentlig som følge af kvælning af planterne på grund af en kraftig omsætning af gylle i jorden, hvorved jorden udtømmes for ilt. Ofte opstår skaderne ved anvendelse af slæbeslanger, hvis gyllen fra to slanger løber sammen i én streng. Dette bør så vidt muligt undgås. Ofte opstår skaderne, hvis gyllen er udbragt umiddelbart inden regn. Skader undgås ved at udbringe gylle på sunde afgrøder i god vækst. Hvis man har erfaring for, at en bestemt gylle skader afgrøderne, kan det være en ide ikke at udbringe gylle inden regn. Især på sandjord kan man få skader på afgrøden efter gylleudbringning. Kvælstofvirkning

7 Side 7 af 7 I tabellen ses de normalt forventede markeffekter af svinegylle, afgasset gylle og kvæggylle i vintersæd. Gylletype Slangeudlagt Nedfældet Svinegylle Kvæggylle Afgasset gylle Korrektioner Under følgende forhold fratrækkes 10 enheder fra ovenstående tabel: meget tør eller meget våd jord temperaturer over 15 C sol, blæst og lav luftfugtighed Under følgende forhold tillægges 10 enheder til værdierne i ovenstående tabel: 5-10 mm regn inden for det næste døgn overskyet/diset vejr med rolige vindforhold

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

den lille GRØNNE Vejen til god gødningsudnyttelse

den lille GRØNNE Vejen til god gødningsudnyttelse den lille GRØNNE Vejen til god gødningsudnyttelse INDHOLD Husdyrgødning er et vigtigt gødningsprodukt 4 Indhold af næringsstoffer Hvad er gødningen værd? Udnyttelsen af kvælstof varierer meget Udbringningsmetode

Læs mere

Fjerkræ nr FarmTest. Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning

Fjerkræ nr FarmTest. Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Fjerkræ nr. 7 2009 FarmTest Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Titel: Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Gødskning og kalkning

Gødskning og kalkning Gødskning og kalkning Konklusioner Kvælstofbehov Hvert år gennemføres et stort antal forsøg med stigende mængder kvælstof til forskellige afgrøder. Det sikrer et opdateret grundlag for at fastsætte kvælstofnormer

Læs mere

Gødskning efter N-min-metoden

Gødskning efter N-min-metoden Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Dårligt bytteforhold mellem gødning og afgrøde

Dårligt bytteforhold mellem gødning og afgrøde kvælstof Dårligt bytteforhold mellem gødning og afgrøde Beregningen af optimale kvælstofmængder er i 2009 præget af et usædvanligt dårligt bytteforhold mellem kvælstof og korn. Igennem nogle år har der

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Store udbytter og stort kvælstofbehov i 2008

Store udbytter og stort kvælstofbehov i 2008 kvælstof Store udbytter og stort kvælstofbehov i 2008 Kvælstofprognosen for 2008 viste på grundlag af målinger i KVADRATNETTET et lidt større kvælstofbehov end normalt, selv om nedbøren i perioden september

Læs mere

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted. Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a. TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere