Dansk eksport har klaret sig relativt godt
|
|
- Kristian Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland. Målt gennem krisen har vi klaret os lidt dårligere end Sverige og Tyskland, men langt bedre end Finland. Danmark havde i 2011 et beskedent tab af markedsandele i OECD-området og har sammenlignet med andre nordeuropæiske økonomier haft det mindste tab af eksportmarkedsdele gennem krisen. Også siden år 0 har vi haft en relativt pæn udvikling i markedsandelen i OECD. Så på trods af et tilsyneladende stort tab af lønkonkurrenceevne har dansk eksport klaret sig relativt godt. af stud.polit Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 11. september 2012 Analysens hovedkonklusioner Set gennem krisen har vareeksporten målt i løbende priser og fælles valuta samlet klaret sig lidt dårligere i Danmark end i Sverige og Tyskland, men markant bedre end i Finland. Fokuseres der på markedsandelen i OECD faldt den danske markedsandel for varer med 0,7 pct. fra 2010 til Til sammenligning var der for Sverige en nedgang på 0,4 pct., for Tyskland en nedgang på 1,7 pct. og Finland 1,8 pct. Kigger man på den samlede udvikling gennem krisen, har Danmark haft det mindste tab blandt de nordiske økonomier. Siden år 0, hvor svækkelsen af den danske lønkonkurrenceevne for alvor startede, har Danmark haft et beskedent tab af markedsandele i OECD-området. Vi har dermed klaret os marginalt dårligere end Tyskland, men markant bedre end Sverige og Finland. I forhold til vækst og beskæftigelse burde vi ideelt set måle vores eksportpræstation i faste priser. Der er imidlertid stor usikkerhed forbundet med denne type opgørelse, herunder ikke mindst problemer med at adskille pris og kvalitet. Usikkerheden understreges af, at eksportpriserne i nationalregnskabet ikke bygger på faktisk målte eksportpriser, men på et sammenvejet indeks. Analyser indikerer, at dette indeks klart overvurderer eksportprisudviklingen, hvormed mængderne undervurderes. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Tegn på beskedent tab af markedsandele i 2011 Den første dækkende opgørelse fra den månedlige statistik Monthly Statistics of International Trade (MSIT) for hele 2011 peger på et beskedent tab af danske eksportmarkedsandele inden for OECDområdet. Det fremgår af figur 1. Markedsandelen for varer viser i løbende priser og fælles valuta (dollars) et fald på 0,7 pct. fra 2010 til Til sammenligning var der for Sverige en nedgang på 0,4 pct., for Tyskland en nedgang på 1,7 pct. og for Finland 1,8 pct. Modsat havde Holland en fremgang på 1,9 pct. Det er imidlertid vanskeligt at fortolke den hollandske udvikling, der formodes at være stærkt påvirket af havnen i Rotterdam (transitland). 1 Figur 1. Markedsandel for Danmark og sammenlignelige lande Indeks, 00= Indeks, 00= Danmark Finland Tyskland Holland Sverige Anm.: For nærmere beskrivelse af data og analyse metoden henvises til AE-analysen Dansk eksport er bedre end sit rygte, Kilde: AE pba. OECD (MSIT). Fra 9 til 2010 var der et relativt kraftigt fald på næsten 12 pct. i Danmarks markedsandel i OECDområdet. Faldet må dog ses i lyset af, at dansk eksport klarede nedturen i forbindelse med finanskrisen markant bedre end de andre lande. Således steg den danske markedsandel med næsten 6 pct. fra 8 til 9 og med 1½ pct. året før. Det fremgår ligeledes af figur 1. Alle lande tabte imidlertid markedsandele fra 9 til Sverige kun marginalt, Holland en smule, mens der var tydelig nedgang for både Tyskland og Finland. Som man ligeledes kan se af figur 1, tabte Sverige og Finland dog ret massive markedsandele i 9, mens Tyskland og Holland vandt en smule, om end betydeligt mindre end i Danmark. Kigger man på den samlede udvikling under krisen, dvs. fra 8 til 2011, har alle lande bortset fra Holland tabt markedsandele i OECD-området. Danmark har med 7,4 pct. det mindste tab blandt de nordeuropæiske økonomier, idet Tyskland har tabt 8,2 pct., Sverige har tabt 8,9 pct., og Finland har tabt hele 21½ pct. 1 se f.eks. OECD s Economic Surveys NETHERLANDS, juni
3 Siden år 0 har Danmark haft et beskedent tab af markedsandele i OECD-området. Som det også fremgår af figur 1, har vi dermed klaret os marginalt dårligere end Tyskland, men markant bedre end Sverige og Finland. I lyset af, at Danmark siden år 0 tilsyneladende har haft en relativ markant forværring af den såkaldte lønkonkurrenceevne (afspejlet i den markante stigning i enhedslønomkostningerne), kan den relativt pæne danske eksportpræstation virke overraskende. Ligeledes virker det overraskende, at Finland, hvor der ifølge OECD har været en markant nedgang i de såkaldte enhedslønomkostninger, har klaret sig så relativt dårligt. Af figur 2 fremgår enhedslønomkostninger. Udviklingen vidner om, at konkurrenceevne er andet end løn, kvantitativ produktivitet og valutakurs. Figur 2. Enhedslønomkostninger inden for fremstillingsvirksomhed Indeks, 0= Indeks, 0= Danmark Finland Tyskland Sverige Kilde: AE pba. OECD. Relativt pæn udvikling i dansk vareeksport Danmarks relativt flotte placering, hvad angår markedsandele, hænger i nogen grad sammen med, at vi kun har mulighed for at kigge på OECD-området. Kigger man på vareeksporten til hele verden uafhængig af, hvem der importerer, har eksporten udviklet sig relativt mere gunstigt i Sverige og i Tyskland. Det kan skyldes, at disse lande er langt bedre til at overvinde de barrierer, der er for eksport til fjernereliggende lande sammenlignet med f.eks. Danmark. Siden år 0 er den danske eksport vokset noget mindre end den tyske, mens vi nu kun ligger lidt bedre end den svenske. Vi har dog klaret os noget bedre end Finland (Holland er ikke medtaget i denne del af analysen). Det viser figur 3. 3
4 * Figur 3. Udvikling i vareeksport fælles valuta (dollar) Indeks, 0= Indeks, 0= DK FIN DE SWE Kilde: AE pba. OECD (MSIT). Målt fra 2010 til 2011 voksede den danske vareeksport med knap 16½ pct. Det er kun overgået af Sverige med en vækst på 17¾ pct., mens Tyskland havde en vækst på 16 pct. og Finland 13¼ pct. Igen må man bemærke den mere beskedne nedgang, der ramte den danske eksport fra 8 til 9, hvor især Sverige og Finland var markant hårdere ramt. Måler man, hvordan vareeksporten ind til videre er kommet gennem krisen, har vi klaret os lidt dårligere end Sverige og Tyskland, men markant bedre end Finland. Således er vareeksporten fra 8 til 2011 faldet 2¼ pct. i Danmark, mens den i Tyskland og Sverige er vokset hhv. 1½ pct. og 1 pct. I Finland har der været et tab på 18¾ pct. Det skal dog bemærkes, at udgangsåret 8 var et relativt stærkt eksportår for Danmark. Lidt pænere billede for industrieksporten Zoomes der ind på eksporten af industrivarer (sitcgruppe 5-9), nærmer vores eksportpræstation gennem krisen sig Sveriges og Tysklands, mens afstanden til Finland bliver endnu større. Fra 8 til 2011 er den danske industrieksport faldet med 1¼ pct., mens der i Tyskland og Sverige har været vækst på ¾ pct. hhv. ¼ pct. I Finland har der derimod været et fald på næsten 24 pct. Det viser figur 4. 4
5 Figur 4. Udvikling i industrieksport fælles valuta (dollar) Indeks, 0= Indeks, 0= DK FIN DE SWE Kilde: AE pba. OECD (MSIT). Sidste år blev væksten i vores industrieksport kun overgået af Sverige, mens vi fra 9 til 2010 havde en relativt svag eksportvækst. Igen må udviklingen dog her ses i lyset af en betydelig mindre nedgang i krisens første år, og at 8 var et stærkt eksportår for Danmark. Kigger man på udviklingen i industrieksporten siden år 0, ligger vi lidt tættere på Tyskland, sammenlignet med den samlede vareeksport, mens vi har klaret os noget bedre end Sverige. Usikker opgørelse af eksporten i faste priser Ideelt set burde man måle eksportudviklingen og eksportmarkedsandelene i faste priser, dvs. hvordan den danske eksport i faste priser har udviklet sig sammenholdt med importen i faste priser i andre lande. Markedsandelen i faste priser er således teoretisk set det bedste mål i forhold til væksten i økonomien. Men det kræver, at der er styr på prisudviklingen, så der kan renses for denne. 2 Det gælder også i forhold til kvalitet, design, garanti, service mv. Derudover spiller sammensætningen af eksporten ind i udviklingen, både hvad angår vare- og landesammensætning. Får man i prisudviklingen for en varegruppe f.eks. ikke renset for, at prisen er steget, fordi kvaliteten samtidig er øget, vil det se ud som om, produktet bare er blevet dyrere. Da markedsandelen i løbende priser ikke er udsat for de samme tekniske problemer med hensyn til prisudviklingen, er dette et mere sikkert mål for eksportens markedsandel (jf. også Finansministeriets Finansredegørelse, november 2, s. 43). Opgørelser for Danmark peger på en klart faldende markedsandel opgjort i faste priser (se f.eks. Nationalbankens Kvartalsoversigt, 2. kvartal 2012). Samtidig er det dog slående, at Danmark de sidste 10-2 Vi er i Danmark ikke i stand til at opgøre vores industrieksport eller import i faste priser på nogen sikker måde. Og der findes heller ingen opgørelser i faste priser for udlandet. Når nogle institutioner alligevel opgør det, sker det med udgangspunkt i meget usikre enhedsværdiprisindeks fra udenrigshandelsstatistikken og fremskrivning af gamle OECD-data med udviklingen i OECD-landenes BNP. Det er således en misforstået opfattelse, at industrieksporten/-importen i faste priser i Danmark og udlandet er noget, man kan slå op direkte i de økonomiske statistikker herunder i nationalregnskabet. Der er tale om højst usikre opgørelser. 5
6 15 år har haft en i international sammenhæng meget markant stigning i bytteforholdet, der måler udviklingen i eksportpriserne relativt til udviklingen i importpriserne. Figur 5 viser den gennemsnitlige årlige vækst i bytteforholdet for varer fra 0 til 2011 for de fire lande, der er fokus på i analysen ovenfor. Danmark har ifølge OECD siden år 0 haft en årlig vækst i bytteforholdet på i gennemsnit ca. 1,2 pct., Tyskland har ikke haft nogen bytteforholdsforbedring, mens både Sverige og Finland har haft markante bytteforholdsforværringer. Udviklingen betyder, at det danske bytteforhold for varer i perioden er øget 13,4 pct., mens Sveriges bytteforhold er faldet 5½ pct. og Finlands hele 13,8 pct. Figur 5. Udvikling i bytteforhold for varer gennemsnitlig årlig vækst i procent ,5 1,0 pct. 1,2 pct. 1,5 1,0 0,5 0,0 0,0 0,5 0,0-0,5-1,0-0,5-0,5-1,0-1,5-1,3-1,5 Danmark Tyskland Sverige Finland Anm.: Den bemærkelsesvædige danske udvikling kan ikke tilskrives vores olieeksport. Eksporten af Nordsøolie opvejes nemlig af danske fly og skibes udgifter til påfyldning af brændstof i fremmede havne (såkaldt bunkring). I 30 af de seneste 41 år (siden 1970) har Danmark således været nettoimportør af brændstof, når bunkring tages med. En rensning af det danske bytteforhold viser således, at brændstof de seneste ti år faktisk har trukket marginalt ned i den danske bytteforholdsudvikling. Kilde: AE pba. OECD National Accounts. Når vores eksportpriser vokser hastigere end vores importpriser (stigende bytteforhold), vil vi kunne importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, sammenlignet med situationen, hvor bytteforholdet ikke blev forøget. Den danske bytteforholdsbedring betyder altså, at vi har kunnet importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport. Vores reale købekraft er således udvidet helt tilsvarende, hvad vi kunne have opnået ved en produktivitetsstigning. At danske eksportører over en så lang periode har kunnet lade deres priser stige hastigere end vores importpriser kan bl.a. forklares med, at danske virksomheder har specialiseret sig i produkter og på markeder med større prisfremgang end gennemsnittet, og at en større og større del af vores import kommer fra lavtlønslandene. Det kan ikke udelukkes, at bytteforholdsforbedringen reelt afspejler, at det i nationalregnskabet er svært at udskille kvalitetsforbedringer fra den almindelige prisudvikling. At overse noget kvalitet er det samme som at overvurdere prisudviklingen og dermed undervurdere mængdeudviklingen. Er noget af bytteforholdsforbedringen i virkeligheden udtryk for forskel i kvalitet, kan det forklare den relativt sva- 6
7 gere mængdemæssige danske eksport med afledte konsekvenser for opgørelsen af realvækst og produktivitet. Sammenhængen mellem Danmarks forbedrede bytteforhold og den relativt svage produktivitetsudvikling påpeges ligeledes i en produktivitetsanalyse fra Nationalbanken (Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012)): "Sammenfaldet mellem en svag produktivitetsudvikling og et forbedret bytteforhold er ikke nødvendigvis tilfældigt. I den statistiske opgørelse af eksporten kan det være vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang en øget produktpris på en eksportvare afspejler en kvalitetsmæssig forbedring (og dermed en højere real værditilvækst) eller en stigning i prisniveauet. I førstnævnte tilfælde vil kvalitetsforbedringen blive registreret som en stigning i produktiviteten, mens den i det andet tilfælde registreres som en forbedring af bytteforhold.." Usikkerheden i fastprisopgørelsen for Danmark øges yderligere af, at eksportpriserne i nationalregnskabet ikke bygger på faktisk målte eksportpriser. 3 Priserne beregnes i stedet ved, via input-outputsammenhænge, at dele en sammenvejet prisudvikling ud på hjemmemarked og eksport. Prisudviklingerne på hhv. det danske hjemmemarked og eksportmarkedet antages således at følges ad. Siden 5 har Danmarks Statistik for Eurostat imidlertid indsamlet "rene" oplysninger om prisudviklingen på hhv. dansk eksport og afsætning til hjemmemarked inden for fremstillingsvirksomhed. I figur 6 er de opdelte prisoplysninger vist på overordnet niveau. Priserne på hjemmemarkedet er siden 5 i gennemsnit vokset 3,4 pct. om året i gennemsnit. Samtidig er eksportpriserne kun vokset 2,1 pct. om året i gennemsnit. Hjemmepriserne er altså vokset ⅔ gange mere end eksportpriserne. Det indikerer, at nationalregnskabets antagelse om parallel prisudvikling ikke holder stik. Dermed er eksportprisudviklingen overvurderet, og den reale eksportvækst er tilsvarende undervurderet. Hertil kommer, som nævnt ovenfor, så egentlige måleproblemer med at adskille pris og kvalitet. Figur 6. Prisudvikling på industrivarer fra 5 til 2011 indeks 5= 125 indeks 5= Hjemmemarked Eksportmarked Sammenvejet Anm.: Industrien dækker 'Manufacturing' fra branchegrupperingen NACE rev. 2. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. 3 Dette er blevet erkendt i samarbejde med LO og indgår LO-projektet Vækst for fremtiden 7
Danmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs mereDansk eksport er bedre end sit rygte
Dansk eksport er bedre end sit rygte Vi hører til stadighed, at dansk eksport er kommet dårligt gennem krisen. Denne påstand kan man dog ikke finde belæg for i statistikkerne. Tværtimod viser det sig,
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereStigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem
Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereIndustrieksport og lønkonkurrenceevne
43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereDansk velstand er i den internationale top
Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereDansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereIndustrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne
Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Danmarks konkurrenceevne belyses ofte fra inputsiden ved at tage udgangspunkt i lønomkostninger korrigeret for produktivitet og bytteforhold. I denne
Læs mereStærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995
Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med
Læs mereStigende markedsandele for dansk eksport
Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.
Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereKrisen sænker den danske velstand
Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereFortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet
Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.
Læs mereAE s indspil til produktivitetskommissionen
AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.
Læs mereDansk velstand vokser markant mere end vi tror
Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres i denne analyse ved at kigge på et mere retvisende mål
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereFortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed
Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereArbejdsmarkedet viser vigtige livstegn
Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereFlere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger
Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud
Læs mereDansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereNyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Læs mereFald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob
Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i
Læs mereDekomponering af nettoeksporten
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem
Læs mereDe officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen
De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen Nye tal for arbejdsmarkedet i. kvartal 9 viser en enorm nedgang i beskæftigelsen i Danmark. Samtidig undervurderer de officielle arbejdsløshedstal
Læs mereDansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011
Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereDansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen
Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereHvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel
Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.
Læs mereSituationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst
Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereArbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel
Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og
Læs mereOverraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked
Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har
Læs mere