Hjemmeværnets. Årsprogram Version 002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmeværnets. Årsprogram 2015. Version 002"

Transkript

1 Hjemmeværnets Årsprogram 2015 Version juni 2014

2 Indhold 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne Generelt Forsvarsforlig Resultatkontrakt Årsprogram... 5 Opgavehierarki - strategisk målsætning... 5 Fokusområde Hjemmeværnskommandoens Årsrapport Mål og resultatkrav Hjemmeværnets opgavehierarki... 6 Vision og mission... 9 Strategi (langsigtet) Hjemmeværnsledelsens fokusområder 2015 (kortsigtet) Fokusområde 1: Opstilling Fokusområde 2: Uddannelse Fokusområde 3: Indsættelse Fokusområde 4: Hjælpefunktioner Fokusområde 5: Generel ledelse og administration Fokusområde 6: Forligsimplementering Økonomi Evaluering og vurdering Bilag: 1. Målbeskrivelse og resultatkrav for Hjemmeværnets myndigheder i version Tentative Finansrammer 2015 inkl. rammer for lønlignende ydelser - version Tentative Omkostningsrammer version Større pålagte opgaver/aktiviteter i version Detaildirektiv for Hjemmeværnsskolens produktion i 2015 version

3 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne De foreløbige resultater fra 2014 giver Hjemmeværnet et godt grundlag, for i 2015 at fortsætte udviklingen af Hjemmeværnet på baggrund af forsvarsforliget og budgetanalysen. Hjemmeværnsledelsens opfattelse af Hjemmeværnet forventes at blive bekræftet i budgetanalysen. Det er også fortsat vurderingen, at konsekvenserne af budgetanalysen i større eller mindre grad vil komme til at påvirke hele organisationen. Det er en klar målsætning for Hjemmeværnsledelsen, at det frivillige niveau i videst muligt omfang skal friholdes for disse konsekvenser. Hjemmeværnet skal levere beredskab i forandringstider, og vores frivillige repræsenterer kontinuiteten og robustheden i Hjemmeværnet. Hjemmeværnet skal være i udvikling, idet alternativet hertil er afvikling. Vi er medbestemmende på udviklingstempoet, men ikke altid på retningen. Vi skal konstant udvikle vores processer og kapaciteter. Forliget konsoliderede Hjemmeværnets rolle som en frivillig militær beredskabsorganisation, der også løser en bred vifte af øvrige opgaver. Hjemmeværnsledelsen anser udvikling som et grundvilkår for chefvirket, men ikke på bekostning af de frivilliges vilkår. Implementeringen af forliget vil kræve ressourcer. Hjemmeværnets myndigheder skal tilrettelægge tjenesten således, at den leveringsdygtige struktur understøtter de frivilliges uddannelse og operative opgaveløsning. Dette er ikke til forhandling. Det vil kræve kommunikation mellem alle parter. Hvis der er behov for at prioritere nogle underafdelinger frem for andre, så skal I gøre det i åben dialog med alle. Tilgængelighed, synlighed og fleksibilitet er nøglebegreber for Hjemmeværnsledelsen. Cheferne i Hjemmeværnet er den samlende og drivende faktor i forandringsprocessen. Chefen er altid ansvarlig for vejen til målet, men det er en fælles opgaveløsning med opgaven i centrum. Det er vigtigt, at der tænkes i helheder, og budgetanalysen tvinger os til at tænke i nye retninger. Her er chefens rolle afgørende for succes. Chefernes primære fokus skal være på opgaven og på de frivilliges vilkår for uddannelse samt, at der stilles op, når Forsvaret eller samfundet i øvrigt kalder. I 2015 skal kvaliteten af øvelser løftes, så det uddannelsesmæssige udbytte løftes. Øvelser skal gennemføres i realistiske scenarier og gerne som et samarbejde mellem to eller flere myndigheder eller enheder. Ligeledes skal der fortsat søges størst muligt samarbejde med de tre stamværn. Hjemmeværnets troværdighed hviler på interoperabilitet med de sektoransvarlige myndigheder i samfundets samlede beredskab. Det sker først og fremmest gennem mere volumen på øvelserne og mere intensitet. Gennem et stærkt øvelsesprogram kan Hjemmeværnet vedbliver med at være relevant og attraktivt for vores partnere. Det er vi kun, når vi er godt organiserede, uddannede og indsatsparate, herunder i forhold til det givne beredskab. Årsprogrammet skal nedbrydes til relevante delmål ved netop jeres myndigheder og enheder. Årsprogrammet anviser Hjemmeværnsledelsens forventninger og prioriteringer. Det er dynamisk og revideres løbende i takt med, at Hjemmeværnets vilkår ændres. Der er fuld forståelse for, at når vilkår for opgaveløsning ændres, så er I også nødt til at tilrette jeres planlægning. Dette være sig i f.t. aktiviteter eller økonomi, men der kan ikke være tvivl om, at Hjemmeværnets beredskab til stadighed skal opretholdes. Hjemmeværnsledelsens fokusområder er af særlig vigtig karakter for organisationens beredskabsevne, for det uddannelsesmæssige/logistiske område eller for områder, som Hjemmeværnsledelsen har vurderet kræver særlig fokus i den kommende periode. Hjemmeværnsledelsens fokusområder er alle af særlig styringsmæssig relevans og vil blive anvendt som indikatorer for Hjemmeværnets samlede virksomhed. Det var et enigt Landsråd, der den 11. maj samledes om en Landsrådsudtalelse, der fastslog, at de frivillige er parate til nye opgaver under skyldig hensyntagen til Hjemmeværnets unikke karakter som en frivilligt baseret beredskabsorganisation. Principperne for værnsorganisering i Forsvaret skal fortsat afspejles i Hjemmeværnets organisation. Centralisering og effektivisering bør ske under skyldig hensyntagende til mulighederne for fortsat opretholdelse af et frivilligt lokalt Hjemmeværn. Der skal derfor løbende være fokus på balanceringen mellem centralisering og lokal forankring. Landsrådet anfører videre, at den eventuelle effektiviseringsgevinst, der opnås gennem budgetanalysen, bør anvendes til den fortsatte udvikling af Hjemmeværnets organisation, uddannelse og ind- 3

4 sættelser, herunder til fortsat anskaffelse og drift af relevant materiel. De pålagte udviklingsopgaver i forliget, samt øvrige nye opgaver for Hæren, vil kræve betydelige ressourcer til materiel samt uddannelse. Hjemmeværnsledelsen er meget tilfreds med Landsrådets udtalelse. Denne ligger i direkte forlængelse af den kurs, som Hjemmeværnsledelsen har udstukket, og den styrker Hjemmeværnsledelsen i troen på, at Hjemmeværnet stadig altid er klar til at træde frem. FINN WINKLER Chefen for Hjemmeværnet BJARNE LAUSTSEN Den Kommitterede for Hjemmeværnet 4

5 2. Generelt Årsprogrammet (ÅP) er sammen med lov- og bestemmelsesgrundlaget samt øvrige direktiver og bestemmelser for Hjemmeværnet det strategiske planlægningsgrundlag for underlagte myndigheders (MYN) virksomhed for året Specifikke direktiver for cheferne for Totalforsvarsregionerne, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Virksomhedshjemmeværnet, Hjemmeværnskolen, samt chefen for Hjemmeværnsstaben skal efterleves 2. De i ÅP omtalte MYN er Totalforsvarsregioner (TR), Marinehjemmeværnet (), Flyverhjemmeværnet (), Virksomhedshjemmeværnet (), Kapacitetsopbygningscenteret (KAPC), Hjemmeværnsskolen () og Hjemmeværnskommandoen. 2.1 Forsvarsforlig For implementering af Forsvarsforlig er der udarbejdet projekt og implementeringsplan. Det er en ambitiøs og ressourcekrævende plan, hvor en række projekter allerede i 2014 er igangsat og implementeret. I 2015 forventes de største opgaver at være implementering af anbefalingerne fra budgetanalysen for Hjemmeværnet, etablering af selvstændigt Kapacitetsopbygningscenter vil ske i 2014, men i 2015 forventes dette for alvor at blive operativt. Endvidere vil en række nye projekter få indflydelse på indholdet af ÅP 2015, hvorfor justeringer må forventes. Disse vil udkomme som egentlige nye versioner eller rettelser til ÅP. 2.2 Resultatkontrakt Mål og resultatstyring er et væsentligt element i prioriteringen af Hjemmeværnets bevillingsanvendelse. De overordnede politiske målsætninger på Forsvarsministeriets (FMN) område er fastsat i politiske aftaler, love, årlig finanslov mv. Disse politiske målsætninger bliver omdannet til konkrete præstationsforventninger i form af mål og resultatkrav i en Resultatkontrakt (RK) mellem FMN og Hjemmeværnskommandoen, som Hjemmeværnet efterfølgende skal leve op til. RK kan findes på FIIN og offentliggøres herudover på 2.3 Årsprogram ÅP udarbejdes i år x-1. Målene er fremkommet gennem: RK, der har udstukket hovedretningen, Forliget hensigten samt HJL prioriteringer. ÅP angiver Hjemmeværnsledelsens prioriterede strategiske målsætninger for året. MYN skal med baggrund i det strategiske planlægningsgrundlag (ÅP, lov- og bestemmelsesgrundlag samt centrale direktiver) ombryde dette og opstille målbare krav for underlagte MYN eller ENH således, at der ved den enkelte MYN eller underafdeling er et klart billede af hvilke opgaver, der skal løses samt, hvad der skal prioriteres. Opgavehierarki - strategisk målsætning Opgavehierarkiet indeholder de langsigtede og strategiske mål, der er udsprunget af hjemmeværnsloven og Hjemmeværnets vision og mission. Målene i opgavehierarkiet er fundamentet for både RK og ÅP. Derfor vil målene i opgavehierarkiet ofte gå igen gennem en årrække, indtil målet ikke længere er strategisk afgørende for Hjemmeværnets vision og mission. Opgavehierarkiet suppleres med Hjemmeværnsledelsens udvalgte fokusområder. Aktiviteter, for hvilke der er fastsat egentlige lovkrav og bestemmelser, f.eks. LPU, GME-F, øvelsesvirksomhed, udviklingssamtaler m.v., er ikke medtaget som resultatmål i ÅP med mindre Hjemmeværnsledelsen har særlige ønsker om at fokusere på et givent område. Aktiviteter, der fører frem til opnåelsen af disse mål, skal gennemføres kontinuerligt. 1 Opgave- samt ansvarsfordeling i ÅP 2015 er indledningsvist foretaget i forhold til HJV nuværende struktur. I takt med implementeringen af HJV fremtidige struktur tilpasses opgave- og ansvarsfordelingen hertil. 2 Specifikke CH-direktiver er under udarbejdelse ved HJK og udgives successivt i løbet af Der udarbejdes ligeledes specifikt CH-direktiv til KAPC ifm. etablering af MYN. 5

6 Fokusområde Udover målene i opgavehierarkiet indeholder ÅP et antal fokusområder, som Hjemmeværnsledelsen finder afgørende i forhold til ledelsen af Hjemmeværnet. Kendetegnet for disse områder er, at de som regel er kortsigtede og oftest berører et område, som Hjemmeværnsledelsen enten ønsker at få opstrammet eller udviklet i en bestemt retning inden for en kortere tidsbegrænset periode. Fokusområderne relaterer sig til både de opstillede resultatkrav i ÅP og RK samt til bestemmelses- eller direktivbeskrevne krav til Hjemmeværnets performance samt evne til at levere den efterspurgte støtte til Forsvaret og samfundet. Opgavehierarki Langsigtet. Aftaler med FMN, bestemmelser og direktiver, lov- og forligsrelateret. Direkte relation til HJV vision og mission. Årsprogram Fokusområde ÅP kan findes på FIIN og offentliggøres på Kortsigtet. HJL fokusområde. Oftest med relation til HJV vision og mission. Tabel 1. Årsprogram 2.4 Hjemmeværnskommandoens Årsrapport På baggrund af Økonomistyrelsens vejledning udarbejder Hjemmeværnskommandoen årligt en Årsrapport (ÅR), der beskriver den faktiske produktion det pågældende år, samt forventninger til det kommende år. Formålet med ÅR er at give et retvisende billede af Hjemmeværnet målopfyldelse, produktion, ressourceforbrug, finansiering, aktiver og forpligtelser. Oplysningerne i ÅR skal være pålidelige og skal derfor være verificerbare og fuldstændige. ÅR skal indeholde en vurderingsdel, der indeholder chefens vurdering af tilfredshedsgraden af målopfyldelsen. I ÅR skal der kun afrapporteres på eksterne mål, dvs. resultatmål i RK eller andre eksternt fastsatte mål, f.eks. fra finansloven eller krav fra FMN. ÅR skal informere Departementet, Rigsrevisionen, Finansministeriet, Forsvarsministeriets Interne Revision, Finansudvalget og offentligheden om virksomhedens faglige og økonomiske resultater. Den udarbejdes for at styrke mål- og resultatstyringen samt skabe kobling til den økonomiske styring. ÅR kan ligeledes hentes på FIIN og 3. Mål og resultatkrav I dette afsnit uddybes opgavehierarkiet samt Hjemmeværnsledelsens fokusområder og de specifikke mål og resultatkrav præsenteres. 3.1 Hjemmeværnets opgavehierarki Hjemmeværnet mødes fortsat af stigende krav til at kunne redegøre for sammenhængen mellem gennemførte aktiviteter og den dermed forbundne ressourceanvendelse. Senest ved den netop gennemførte budgetanalyse, blev der blotlagt nogle uhensigtsmæssigheder i Hjemmeværnets nuværende måde at styre på. Eksempelvis er der et ønske om, at Hjemmeværnet i højere grad skal kunne redegøre for, hvor meget koster eksempelvis støtten til politiet?. Dette har Hjemmeværnet ikke tidligere været i stand til at svare præcist på, det samme gør sig gældende for mange andre områder. Ønsket om i højere grad, at kunne tydeliggøre sammenhængen mellem aktiviteter og allokeret ressourcetræk er lige så meget Hjemmeværnets eget ønske, som det er et politisk pålæg. Med denne indsigt skabes bedre vilkår for umiddelbar og strategisk styring. Derfor har Hjemmeværnskommandoen udarbejdet en ny virksomhedsmodel, der sikrer dette. Den nye virksomhedsmodel opererer med tre hovedopgaver for Hjemmeværnet: at levere beredskab, at facilitere en hjælpestruktur til beredskabsforpligtigelsen samt generel ledelse og administration (se fig. nedenfor). 6

7 Hjemmeværnets opgavehierarki vil fortsat operere med kerneområder, dog tilføjet et femte område - Styring således, at kerneområderne nu hedder: national opgaveløsning, international opgaveløsning, kommunikation, udviklende virksomhed og styring. Målet med opgavehierarkiet er at skabe sammenhæng mellem ÅP resultatmål på den ene side og på den anden side de strategiske sigtelinjer i Hjemmeværnets strategiske grundlag. Kerneområderne refererer altså til de tre hovedopgaver for Hjemmeværnet som organisation. Man vil gennem den nye virksomhedsmodel kunne identificere en klar kobling mellem ressourceanvendelse og en given aktivitet: Hjemmeværnet! Hovedopgave! Beredskab! Primær aktivitetsgruppe! Indsættelse! Kerneområde! Nat. opgaveløsning! Aktivitet! Støtte til politiet! Detailaktivitet! Afspærringsopgave Denne model betyder altså, at der kan sættes kroner og ører på eksempelvis Hjemmeværnets afspærringsopgaver for Politiet. Hermed vil Hjemmeværnet være i stand til at redegøre for ressourceanvendelsen på tilfredsstillende vis. Hjemmeværnsloven samt Hjemmeværnets vision og mission fastsætter Hjemmeværnets overordnede formål, og er den styrende målsætning, som alle Hjemmeværnets opgaver skal falde ind under. For opnåelse af Hjemmeværnets vision og mission er der formuleret en kortfattet strategi. På næste niveau beskrives Hjemmeværnets kerneområder, der er opdelt i fem grupper. Kerneområderne afspejler de til enhver tid gældende aktuelle indsatsområder inden for Hjemmeværnets samlede virksomhed, men er ikke nødvendigvis en afspejling af hele Hjemmeværnets virke. De udvalgte kerneområder er langsigtede og vil derfor være genkendelige flere år i træk. De fem aktuelle kerneområder er afstemt med FMN og er således styrende for RK. I RK stopper opgavehierarkiet ved dette niveau, mens ÅP har endnu et niveau under hvert kerneområde, der konkretiserer og operationaliserer områderne yderligere i en række strategiske resultatmål for Hjemmeværnets virksomhed. Opgavehierarkiet fungerer således, at man kan bevæge sig op eller ned i hierarkiet ved at stille spørgsmålene - hvordan eller hvorfor. Hjemmeværnets helt overordnede formål fremgår af vision og mission. Ved at stille spørgsmålet, Hvordan opfylder vi dette formål, fremkommer gennem strategien de fem kerneområder, og ved at spørge hvordan endnu engang er svaret; de opstillede resultatmål i RK henholdsvis ÅP, der alle relaterer sig til de udvalgte kerneområder. Ved at starte i bunden af hierarkiet i ÅP og spørge Hvorfor skal vi løse denne opgave, er svaret; for at opfylde kravene i RK indenfor de enkelte kerneområder, og spørges der hvorfor til kerneområderne, er forklaringen efterlevelse af strategien og opfyldelse af Hjemmeværnets vision og mission. Opgavehierarkiet sikrer således en rød tråd hele vejen fra de konkrete opgaver Hjemmeværnets underafdelinger løser og op til Hjemmeværnets vision og mission, hvor den langsigtede strategi samtidig fastholdes. Dette skaber på samme tid stabilitet og udviklingsparathed i organisationen, hvor alle, uanset niveau, følger den røde tråd og derved arbejder for Hjemmeværnets fælles vision. 7

8 VISION og MISSION STRATEGI KERNEOMRÅDER RESULTATKONTRAKT ÅRSPROGRAM Figur 1: HJV opgavehierarki 8

9 Vision og mission Hjemmeværnskommandoen udarbejdede i 2006 Hjemmeværnets vision og mission. Hjemmeværnsledelsen ønsker i forbindelse med forligsarbejdet, at det undersøges om visionen og missionen evt. skal justeres. Indtil videre lyder de stadig således: Vision Vi vil være en attraktiv og troværdig militær partner for alle, der deltager i forsvaret og beskyttelsen af Danmark. Vi vil udvikle og anvende vores kapaciteter aktivt i samfundets samlede beredskab. Vi vil skabe relevante og udfordrende aktiviteter for frivillige, så viljen til at træde frem motiveres. Mission Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold. Strategi (langsigtet) Hjemmeværnets hovedformål, identitet og relevans som frivillig militær organisation er baseret på at støtte Forsvarets opgaveløsning og samfundets samlede beredskab med udgangspunkt i et folkeligt, frivilligt engagement. Hjemmeværnet skal derfor målrette struktur, uddannelse og indsats i forhold til følgende områder: Hjemmeværnet skal fokusere virksomheden mod bidrag til Forsvarets nationale opgaveløsning inden for bevogtning samt med fokus mod eftersøgninger, havmiljø og øvrige civile opgaver. Hjemmeværnet skal støtte samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab gennem en effektiv udnyttelse af Hjemmeværnets samlede ressourcer og kapaciteter. Hjemmeværnet skal øge bidraget til Danmarks internationale engagement gennem kapacitetsopbygningscentret (KAPC), der skal håndtere Hjemmeværnets internationale bidrag generelt, dvs. koordination og afsluttende klargøring samt bidrage til den danske militære kapacitetsopbygning og den militære støtte til civil genopbygning. Hjemmeværnet skal støtte Forsvarets internationale engagement ved i perioder at støtte og aflaste Forsvaret i nationale opgaver, når de primære enheder er udsendt i internationale operationer. Dette f.eks. i form af bevogtningsopgaver og støtte med personel til andre relevante funktioner. Hjemmeværnet skal stå stærkt i samfundet og have bred folkelig opbakning. Danskerne skal have viden om Hjemmeværnets virke og tillid til Hjemmeværnets beredskab og opgaveløsning. Hjemmeværnet skal være en udviklende, effektiv og udfordrende virksomhed for frivillige og ansatte. Hjemmeværnet vil have fokus på at forenkle og digitalisere processer, hvor det er muligt. Gennem kompetenceudvikling og godt arbejdsmiljø for frivillige og ansatte vil Hjemmeværnet skabe rum for øget initiativ, engagement og tilfredshed i en fælles organisation, hvor der er plads til alle. De strategiske målsætninger i Hjemmeværnets ÅP tager afsæt i strategien. Kravene til MYN i ÅP skal sikre den fortsatte udvikling af Hjemmeværnet og dermed sikre, at Hjemmeværnet til stadighed kan leve op sit hovedformål Hjemmeværnets vision og mission, og at der også fremadrettet leveres troværdige kapaciteter til støtte for Forsvaret og samfundet. 9

10 3.2 Hjemmeværnsledelsens fokusområder 2015 (kortsigtet) I ÅP15 ønsker Hjemmeværnsledelsen endvidere at rette fokus mod seks aktuelle områder, der alle er fokuseret omkring Hjemmeværnets evne til at levere den efterspurgte støtte til både Forsvaret og samfundet. Fokusområderne er et supplement til HJV opgavehierarki og beskriver de kortsigtede prioriterede områder, som Hjemmeværnsledelsen ønsker at holde fokus på i Den målrettede virksomhed imod disse seks fokusområder skal understøtte Hjemmeværnets bestræbelser på at forbedre performance inden for de tre fokusområder nævnt i RK15: Kvalitet i opgaveløsningen, Effektiv og robust struktur, Implementering. Hjemmeværnsledelsens fokusområder for 2015 tager udgangspunkt i Hjemmeværnets nyudviklede virksomhedsmodel og indeholder derfor fokusområder inden for opstilling, uddannelse, indsættelse, hjælpefunktioner, generel ledelse og administration samt forligsimplementering. Målopfyldelse indenfor disse områder beskrives i en række delmål dels i ÅP og dels via central opfølgning på lovgrundlag, bestemmelser og centralt udarbejdede direktiver. De opstillede resultatkrav og fokusområder vil blive en del af de chefvurderinger, som MYN skal udarbejde i løbet af året. Fokusområde 1: Opstilling Hjemmeværnsledelsen ønsker at styrke robustheden i den aktive struktur i Hjemmeværnet. De seneste år har hverve- og rekrutteringsindsatsen været orienteret mod at få flest mulige kontrakter underskrevet i målgruppen år, samt at få øget andelen af kvinder i organisationen. Tallene viser, at med en målrettet indsats har Hjemmeværnet præsteret gode resultater inden for dette område. Det kan dog trods den gode hverveindsats konstateres, at den aktive styrke indenfor de seneste 2½-3 år er faldet med 24 %. Fokus for 2015 vil derfor være en stabilisering af den aktive styrke bl.a. gennem sikring af gennemførelsen af LPU samt 24 timers FRT således, at Hjemmeværnet ikke mister aktive medlemmer grundet manglende opfyldelse af de lovpligtige krav til medlemskabet. I Hjemmeværnets organisation er der for mange ubesatte førerfunktioner på trods af, at førerens rolle er afgørende i en militær organisation. Derfor skal der i 2015 også være fokus på målrettet at rekruttere både internt og eksternt mhp. at få besat de vakante førerfunktioner meget gerne med flere kvindelige førere. Her er det ligeledes vigtigt, at strukturen tilpasses til den faktiske styrke i Hjemmeværnet. I takt med den stigende internationalisering af Hjemmeværnet kan 2015 også medføre en mere fokuseret hverve- og rekrutteringsindsats mod identificerede kompetencer. Dette er en opgave som det selvstændigt udskilte Kapacitetsopbygningscenter skal arbejde videre med. Fokusområde 2: Uddannelse Opstilling og uddannelse er Hjemmeværnets største aktivitetsområder. Som en styrkeproducerende organisation, der stiller sine kapaciteter til rådighed for sektoransvarlige myndigheder er dette helt naturligt og betegnes som beredskabsopbyggende aktiviteter. Hjemmeværnet er alene attraktivt, når vi er veluddannede og besidder de rette kompetencer og er udrustede til opgaven. Derfor ønsker Hjemmeværnsledelsen fortsat, at den nuværende balance, hvor 70 % af aktivitetsniveauet falder inden for uddannelse fastholdes. Hjemmeværnsledelsen ønsker dog i højere grad, at der uddannes efter organisationens behov og i mindre grad efter, hvad den enkelte frivillige selv ønsker. Hjemmeværnet uddanner de frivillige til at løse opgaver, der er relevante i forhold til Hjemmeværnets potentielle indsættelser til støtte for Forsvaret og samfundets samlede beredskab. For at sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der derfor være fokus på, at soldaterne gennemfører den lovpligtig uddannelse og derefter efteruddanner sig løbende for at vedligeholde og forny kompetencer og kvalifikationer i forhold til den funktion, som den enkelte bestrider. Hjemmeværnet skal ligeledes have fokus på at få uddannet flere førere (herunder stabspersonel) - meget gerne kvindelige førere. Veluddannede førere løfter niveauet på den gennemførte uddannelse ude ved enhederne. Hjemmeværnet blev i 2014 præsenteret for et kapacitetskatalog fra Hærens Operative Kommando, med ønsker til kapaciteter, som Hjemmeværnet skal støtte Hæren med. Dette vil medføre store udfordringer inden for alle aspekter af det uddannelsesmæssige område, ikke mindst på førerområdet. 10

11 Hvis disse kapaciteter skal være relevante, forudses en mængde samtræning med Hærens enheder, og det vil skabe udfordringer for nogle af Hjemmeværnets grundpræmisser, nemlig frivilligheden. Det er Hjemmeværnsledelsens ubetingede krav, at disse modsatrettede udfordringer overvindes og imødekommes. Hjemmeværnet har i 2014 oplevet en markant stigning i støtte til Forsvarets øvelsesaktiviteter. Dette er en tendens som Hjemmeværnsledelsen ønsker fortsat i Fokusområde 3: Indsættelse Det er afgørende for Hjemmeværnet, at indsættelser løses med tilfredsstillende resultat for Forsvaret og samfundet inden for det fulde spektrum af Hjemmeværnets opgaveportefølje. Derfor skal der fortsat være fokus på, at operative indsættelser gives prioritet ikke kun i gennemførelsen, men i ligeså høj grad i planlægning og tilrettelæggelse samt ikke mindst ved evalueringen. Derudover skal Hjemmeværnet være mere offensive med at fortælle historien om vores indsats til støtte for samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnsledelsen ønsker derfor i 2015, at vi alle genopfinder det tidligere maksime for informationstjeneste - ingen aktivitet uden kommunikation! Det er Hjemmeværnsledelsens forventning, at den stigende tendens inden for det internationale samarbejde vil fortsætte i Derfor vil 2015 også omfatte flere internationale uddannelsesaktiviteter, det er vigtigt for Hjemmeværnsledelsen, at disse aktiviteter både kan støtte Hjemmeværnets nationale og internationale opgaveløsning. Det stigende internationale samarbejde i Hjemmeværnet skal fokuseres mod relevante og udbytterige aktiviteter. Alle aktiviteter i internationalt regi skal medføre værditilskrivning for Hjemmeværnets samarbejdspartnere - værditilskrivning, der ikke kan opnås i nationalt regi. Internationalt samarbejde dækker danske aktiviteter med international deltagelse samt dansk deltagelse i udenlandske aktiviteter. Ligeledes omfatter internationalt samarbejde operativ opgaveløsning. Der har tidligere ved indsættelser været sondret mellem nationale og internationale opgaver. Fremadrettet vil alle indsættelser blive betragtet under ét, idet Hjemmeværnets indsats, uanset om den foregår nationalt eller internationalt, hviler på færdigheder erhvervet i rammen af de nationale opgaver. Samtidig skal Hjemmeværnet være klar til at træde til, hvis Forsvaret eller andre samarbejdspartnere kan gøre brug af vores kompetencer uden for landets grænser eller i dele af rigsfællesskabet, hvor vi ikke tidligere har set Hjemmeværnet operere. Fokusområde 4: Hjælpefunktioner For Hjemmeværnsledelsen er styring den overordnede ramme for de hjælpeaktiviteter, der ikke har direkte effekt i f.t. Hjemmeværnets hovedformål givet i Hjemmeværnets strategi. Det betyder ikke, at opgaverne er mindre vigtige - tværtimod. Derfor har Hjemmeværnsledelsen også klare prioriteter for 2015 indenfor området bliver implementeringsåret for HJV.DK version 2. Dette vil Hjemmeværnsledelsen tillægge meget stor fokus, både selve implementeringen, men i lige så høj grad brugeroplevelsen hos de frivillige. Det er en klar målsætning for HJV.DK version 2, at de administrative opgaver, som de frivillige udfører, skal lettes med indførelsen af dette system. Sammen med implementeringen af HJV.DK version 2 vil rekvisitionssystemet REEVAPOL blive udvidet til også at omfatte Hjemmeværnets støtte til Forsvaret og det øvrige beredskab samt andre rekvirenter. Systemet integreres med det nye HJV.DK. Fokusområde 5: Generel ledelse og administration Styringsmæssigt er operationaliseringen af Hjemmeværnets nye virksomhedsmodel for hele Hjemmeværnets virksomhed særdeles vigtig. Det har længe været en prioritet for Hjemmeværnsledelsen, at der kunne ske en mere eksplicit kobling mellem økonomi og aktiviteter. Derfor vil Hjemmeværnet nøje følge og evaluere det første år med Hjemmeværnets nye virksomhedsmodel. Samtidig er det Hjemmeværnsledelsen mål, at datakvaliteten for Hjemmeværnets produktion vil blive væsentligt forbedret med indførelsen af både den nye virksomhedsmodel men også HJV.DK version 2. Fokusområde 6: Forligsimplementering 2015 er midteråret for indeværende forligsperiode. I en forligsperiode er dette en afgørende periode - det er en slags resultatår, hvor mange af de nye projekter skal udrulles. Dette kommer også til at gælde for Hjemmeværnet, hvor implementeringen af havmiljøindsatsen i kystzonen, effektivisering af distriktsstruktur og øget kapacitet ved de flyvende enheder vil falde på plads. I 2014 offentliggøres resultatet af Hjemmeværnets budgetanalyse, der forventes at give svar på bl.a. Hjemmeværnets 11

12 fremtidige struktur og opgaveportefølge. Hjemmeværnsledelsen vil prioritere, at den operative tillid til Hjemmeværnet ikke svækkes selvom, der skal ske større organisatoriske ændringer på regionsniveauet, samt i f.m. oprettelsen af Kapacitetsopbygningscentret i Det er Hjemmeværnsledelsens fokus, at Hjemmeværnets fundament, det frivillige niveau, skal friholdes i størst muligt omfang fra påvirkninger af forligsimplementeringen. Dette er i høj grad en opgave, der vil hvile på chefniveauet i Hjemmeværnet. Implementering af forsvarsaftalen for er en prioriteret opgave dette betyder dog ikke, at anden aktivitet skal nedprioriteres. Også i 2015 vil forligsarbejdet fylde meget og være ressourcekrævende, men det er vigtigt, at Hjemmeværnets øvrige opgaver: Uddannelse, øvelser, støtte, udviklingsarbejde mv. fortsat gennemføres sideløbende hermed. 3.3 Økonomi Rammen til aktivitets- og informationsområdet vil også i 2015 være af en størrelse, så Hjemmeværnet kan gennemføre såvel planlagte som ikke-planlagte aktiviteter. De udmeldte tentative rammer er endnu ikke ledelsesgodkendt og er derfor foreløbige budgetteringsrammer til MYN (rammerne er uændrede i forhold til ÅP 2015, version 001). MYN skal således planlægge for gennemførelse af relevante aktiviteter og fremsende budgetforslag for disse, også selv om dette måtte gå ud over den tentative budgetramme - det er dog vigtigt, at MYN er realistiske i deres budgettering således, at prognosesikkerheden er i top både hvad angår aktiviteter, timer og ikke mindst forbruget. På baggrund af de fremsendte budgetønsker vil Hjemmeværnskommandoen udarbejde de endelige budgetter samt udsende rammerne til MYN. Hjemmeværnets fysiske, personelmæssige og økonomiske ressourcer skal udnyttes optimalt. De ovenfor nævnte fokusområder samt støtten til samarbejdspartnere skal tilrettelægges på en måde, så ressourcerne udnyttes mest effektivt. Den enkelte chef skal løbende evaluere den enkelte aktivitet i forhold til de anvendte ressourcer og løbende optimere. Der skal ligeledes mindst månedligt kunne opgøres status på de anvendte ressourcer både bagud og i forhold til planlægningen således, at der kan gribes rettidigt ind enten lokalt, regionalt eller fra centralt hold. 3.4 Evaluering og vurdering Opfyldelsen af resultatkrav og resultater indenfor fokusområderne vil indgå i Hjemmeværnskommandoens samlede evaluering og vurdering af MYN. Kriterierne for tildeling af vederlag til myndighedschefer ( 5) samt ny løn -tildelingen til MYN vil bl.a. tage afsæt i den kvalitative vurdering af ovenstående områder, ligesom de løbende regnskabsrapporter (BAM-rapporter) vil blive inddraget i processen. 12

13 Bilag 1 til HJV Årsprogram 2015, ver. 002 ÅP 2015 version 002 HJK Aktion Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER RK krav Finanslov - Ref Kontoplan - Ref 30/06/ Kerneområde: Nationale opgaver HJV frivillige politihjemmeværnssoldater skal være uddannelsesmæssigt klar til indsættelser til støtte for Politiets opgaveløsning. skal tilvejebringe tilstrækkelig kursuskapacitet til at kunne uddanne personellet. HJK ønsker her særligt at fokusere på personellets politifunktionsmæssige færdigheder, og MYN samt underlagte MYN skal derfor have en uddannet kapacitet som følger: Minimum 70% af den aktive styrke ved POENH lever til stadighed op til kravet. Delvist opfyldt: Mellem 60% - <70% af den aktive styrke ved POENH lever op til kravet.. Ved under 60% af den aktive styrke ved POENH lever op til kravet. Personellet skal minimum have følgende kvalifikation: Q : PO FUNK, Almindelig hjælp. 1.06

14 Bilag 1 til HJV Årsprogram 2015, ver har opstillet fire nationale MFP-kapaciteter, som er uddannelsesmæssigt klar til indsættelse i nationale Maritime Force Protection (MFP)-opgaver. fire MFP HVF, har en kapacitet på uddannede enkeltpersoner således: Minimum 80% af den aktive MFP-styrke har nedenstående kvalifikationer samt minimum 8% af personellet endvidere har føreruddannelse som anført. Delvist opfyldt: Mellem 60% - <80% af den aktive MFP-styrke har nedenstående kvalifikationer samt mellem 6% - <8% af personellet endvidere har føreruddannelse som anført. Under 60% af den aktive MFP-styrke har nedenstående kvalifikationer samt under 6% af personellet endvidere har føreruddannelse som anført. Kapaciteterne skal bestå af personel med minimum følgende kvalifikationer: Q : LPU 4, Bevogtning. Q : ENH, Kampeksercits og formationer. Q : ENH, Forskydning og egensikring. Q : ENH, Beredskabsområde 1. Q : ENH, Bevogtning - Fred. Q : ENH, Kamp fra stilling 1. Førerpersonel skal endvidere have minimum følgende kvalifikation: Q : VBK, Videregående befalingsmandskursus skal stille to operative fartøjer til rådighed for farvandsovervågning. Opgaven løses ved, at fartøjerne sejler SURVEX svarende til samlet 2 x 45 weekender på årsbasis. skal totalt levere SURVEX 180 dage (lør/søn) i Når samlet stiller 2 fartøjer til rådighed i 45 weekender. Delvis opfyldt: Når stiller 2 fartøjer til rådighed i weekender. Hvis stiller 2 fartøjer til rådighed i færre end 40 weekender. HJV stiller to fartøjer med operative besætninger til rådighed som supplement til Maritim Indsats Enhed (MIE) i samlet 2 x 45 weekender p.a. Mindst én besætning fra hver HVF med fartøj deltager.

15 Bilag 1 til HJV Årsprogram 2015, ver HJV opretholder på døgnbasis mindst 27 marinehjemmeværnsfartøjer på 60 minutters beredskab, svarende til i alt 9855 beredskabsdøgn. RESULTATKRAV til : Når mindst 95% af kravet til antal beredskabsdøgn er leveret. Delvist opfyldt: Når mellem 90% - <95% af kravet til antal beredskabsdøgn er leveret. Hvis under 90% af kravet til antal beredskabsdøgn er leveret. HVF skal rapportere, når fartøjerne ikke opfylder kravet om 60 minutters beredskab. Alle rapporteringer registreres via online registreringssystem opstiller kapaciteter med fokus på operationsstøtte (herunder bevogtning og Force Protection) til Flyvevåbnet (FLV) jf. lokale aftaler med respektive Wings. (Flyverhjemmeværnets Security Force (FSF) endelige opgavekompleks afventer fastlæggelsen af den fremtidige struktur i FLV regi forventes afklaret i løbet af 2014.) inddrages i arbejdet med justering/tilpasning af uddannelser og uddannelseskrav. viderefører arbejdet fra 2014 med opstillingen af Flyverhjemmeværnets Security Force (FSF) med seks DELværdier. Når rammerne for kapaciteten er fastlagt, herunder at opgaver, uddannelseskrav og opstillingsansvar er beskrevet og opstillingen er påbegyndt for de seks DEL. Delvist opfyldt: Når rammerne for kapaciteten er fastlagt, men ansvarsfordeling og opstilling mangler. Hvis arbejdet med FSF ikke er påbegyndt. fører kontrol med oprettelse/opstilling og rapporterer status på målopfyldelsen ved årsafslutningen.

16 Bilag 1 til HJV Årsprogram 2015, ver færdiggør opstilling og implementeringen af Hjemmeværnets Flyvende Kapacitet (HFK). Kapaciteten skal bidrage til HJV generelle støtte til værnene. inddrages i arbejdet med udarbejdelse/justering af uddannelser og uddannelseskrav pba. udarbejdede opstillingsgrundlag. (Opgaverne til HFK afventer fastlæggelsen af den fremtidige struktur - forventes afklaret i løbet af 2014.) HFK er operativ og indsættelsesklar. Opstillingsgrundlag i form af Business Case, indeholdende alle formelle krav til organisationen er færdiggjort. HFK er operativ og indsættelsesparat på fastlagt beredskab. Delvist opfyldt: 80 % af opstillingsgrundlaget er på plads og HFK er operativ. HFK er ikke operativ. fører kontrol med oprettelse/opstilling og rapporterer status på målopfyldelsen ved årsafslutningen På anmodning fra partnere i samfundets samlede beredskab (FSV, Politi, Beredskabsmyndigheder, SKAT, samfundsvigtige virksomheder) kan HJV med udgangspunkt i de til rådighed værende personel- og materielressourcer tilgodese ønsker om støtte. Prioriterede anmodninger fra samfundets samlede beredskab om støtte søges imødekommet: Når 95% eller flere af de prioriterede anmodninger imødekommes. Delvist opfyldt: Når mellem 93 - <95% af de prioriterede anmodninger imødekommes. Hvis under 93% af de prioriterede anmodninger imødekommes. Alle anmodninger/rekvisitioner om HJV støtte (i forhold til aktivitetstyper i aftalekataloget) skal rekvireres via HJV fælles elektroniske rekvirerings- og evalueringssystem (nyt REEVAPOL-lignende system, der er under udvikling).

17 Bilag 1 til HJV Årsprogram 2015, ver HJV MYN skal via "vagthavende"-ordningen inden for 30 minutter have iværksat opgaveløsningen ved uvarslede opgaver til støtte for HJV rekvirenter. MYN vagthavende (VH) igangsætter opgaveløsningen og rekvirerer den nødvendig kapacitet. Ved 100 % af de uvarslede opgaver. Delvist opfyldt: Ved mellem 95 % - <100 % af de uvarslede opgaver. Ved under 95 % af de uvarslede opgaver. Alle anmodninger/rekvisitioner om HJV støtte (i forhold til aktivitetstyper i aftalekataloget) skal rekvireres/ efterfølgende registreres via HJV fælles elektroniske rekvirerings- og evalueringssystem (nyt REEVAPOL lignende system, der er under udvikling) på HJV.DK Beredskabet i HJV skal ved rekvisition af støtte til samfundets samlede beredskab i forbindelse med naturfænomener, forureningsbekæmpelse, eftersøgnings- og søredningsopgaver eller andre uvarslede beredskabsmæssige opgaver være klar til at indsætte det rekvirerede mandskab/besætninger (op til 30 personer) samt nødvendigt materiel inden for 1 time fra modtagelsen af rekvisitionen. Indsættelser skal være påbegyndt inden for 1 time: Ved 95% eller flere af indsættelserne. Delvist opfyldt: Ved mellem 90% - <95% af indsættelserne. Ved under 90% af indsættelserne. Alle anmodninger/rekvisitioner om HJV støtte (i forhold til aktivitetstyper i aftalekataloget) skal rekvireres/efterfølgende registreres via HJV fælles elektroniske rekvirerings- og evalueringssystem (nyt REEVAPOLlignende system, der er under udvikling).

18 Bilag 1 til HJV Årsprogram 2015, ver Ved søredning og andre uvarslede indsættelser af fartøjer forventes den gennemsnitlige reaktionstid (fra alarmering til afgang havn) maksimalt at være 45 minutter. Ved maksimalt 45 minutters reaktionstid i gennemsnit. Delvist opfyldt: Ved mellem 45 - <60 minutters reaktionstid i gennemsnit. Ved mere end 60 minutters reaktionstid i gennemsnit. Alle anmodninger/rekvisitioner om HJV støtte (i forhold til aktivitetstyper i aftalekataloget) skal rekvireres/efterfølgende registreres via HJV fælles elektroniske rekvirerings- og evalueringssystem (nyt REEVAPOLlignende system, der er under udvikling).

19 Bilag 1 til HJV Årsprogram 2015, ver Beredskabet i HJV skal ved rekvisition af støtte til samfundets samlede beredskab i forbindelse med naturfænomener, forureningsbekæmpelse, eftersøgnings- og søredningsopgaver eller andre uvarslede beredskabsmæssige opgaver kunne øge indsatsen/støtten med det rekvirerede mandskab (op til 100 personer) samt nødvendigt materiel inden for 3 time fra modtagelsen af rekvisitionen. HJV skal ved uvarslede indsættelser inden for 3 timer kunne mønstre op til 100 personer: Ved 100% af indsættelserne. Delvist opfyldt: Ved mellem 95% - <100% af indsættelserne. Ved under 95% af indsættelserne. Alle anmodninger/rekvisitioner om HJV støtte (i forhold til aktivitetstyper i aftalekataloget) skal rekvireres/efterfølgende registreres via HJV fælles elektroniske rekvirerings- og evalueringssystem (nyt REEVAPOLlignende system, der er under udvikling) HJV skal ved rekvisition støtte Forsvaret i forbindelse med gennemførelse af uddannelses- og øvelsesaktiviteter. HJV MYN skal med udgangspunkt i de til rådighed værende personel- og materielressourcer tilgodese ønsker om støtte, hvor det vurderes at have en uddannelsesmæssig værdi for de frivillige. Ved 97% eller mere af de prioriterede rekvisitioner. Delvist opfyldt: Ved mellem 90% - <97% af de prioriterede rekvisitioner. Ved under 90% af de prioriterede rekvisitioner. Alle anmodninger/rekvisitioner om HJV støtte (i forhold til aktivitetstyper i aftalekataloget) skal rekvireres/efterfølgende registreres via HJV fælles elektroniske rekvirerings- og evalueringssystem (nyt REEVAPOLlignende system, der er under udvikling). MYNCH vurderer relevans for HJV. Målopfyldelsen må ikke være medvirkende til en kompromittering af beredskabsmæssige indsættelser Flyttet til 3.12

20 Bilag 1 til HJV Årsprogram 2015, ver Flyttet til 3.13

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER ÅP 2015 version 003 Aktion Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER RK krav Finanslov - Ref Kontoplan - Ref 21-11-2014 1.00 1.01 Udgået 1.02 Udgået 1.03 Kerneområde: Nationale opgaver HJV ønsker, at medlemmer

Læs mere

Hjemmeværnets. Årsprogram 2015. Version 003

Hjemmeværnets. Årsprogram 2015. Version 003 Hjemmeværnets Årsprogram 2015 Version 003 21. november 2014 Indhold 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne... 3 2. Generelt... 5 2.1 Vision og mission...5 Vision...5 Mission...5 Strategi

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2012

Hjemmeværnets Årsrapport 2012 Hjemmeværnets Årsrapport 2012 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har i 2012 og i hele den afsluttede forligsperiode bidraget til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel beredskabskapacitet

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2013

Hjemmeværnets Årsrapport 2013 Hjemmeværnets Årsrapport 2013 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har også i 2013 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets frivillige soldater har i 2013 været indsat

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Hjemmeværnet har også i 2014 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab.

Hjemmeværnet har også i 2014 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets Årsrapport 2014 Resumé Hjemmeværnet har også i 2014 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets frivillige soldater har i 2014 leveret 2.783.762 mandtimer,

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015

Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015 Bilag 4 til HJV Årsprogram 2015, version 003, kontoplan 2015. Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015 Side 1 af 22 Bilag 4 til HJV Årsprogram 2015, version

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Hjemmeværnet en komponent i totalforsvaret. B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om hjemmeværnets

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

1. BERETNING... 1. 1.1 Præsentation... 1. 1.2 Mission og vision... 1. 1.3 Hovedopgaver... 1. 1.4 Årets økonomiske resultat... 1

1. BERETNING... 1. 1.1 Præsentation... 1. 1.2 Mission og vision... 1. 1.3 Hovedopgaver... 1. 1.4 Årets økonomiske resultat... 1 Hjemmeværnets Årsrapport 2011 Resumé Støtten til forsvaret og samfundets samlede beredskab inden for Danmarks grænser er omdrejningspunktet for hjemmeværnet. Her har frivillige, også i 2011, løst opgaver

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3460 DeMars DIR D 02975148 MAR/2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3460 DeMars DIR D 02975148 MAR/2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3460 DeMars DIR D 02975148 MAR/2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Maritime Force Protection Uddannelsesstøtteofficer. B. Kort navn MFP UDSTOF C. Formål Uddannelsen

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven FORSVARSKOMMANDOEN OG HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN AUGUST 2014 RAPPORT VEDRØRENDE Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven RESUMÉ Baggrund for rapporten Nærværende

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 340-002 NOV 2014 H J E M M E V Æ R N S B E S T E M M E L S E

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 340-002 NOV 2014 H J E M M E V Æ R N S B E S T E M M E L S E H J E M M E V Æ R N S B E S T E M M E L S E Emne: Hjemmeværnets anvendelse af internettet herunder HJV.DK. Ref.: FKOBST 358-001 Erstatter: HJVBST 340-002 af DEC 2013 Bilag: 1. Beskrivelse af forhold vedrørende

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Tjeneste i Hjemmeværnet, LPU 1, 1001 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse MAR 2014 Kort navn TJ i HJVLPU 1 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden

Læs mere

Håndbog for Uddannelsesstøtteofficerer

Håndbog for Uddannelsesstøtteofficerer Håndbog for Uddannelsesstøtteofficerer HVS 3413-001-01 OKT 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 HVS-INFO... 6 Hvad finder man på HVS-INFO...6 Uddannelseskrav... 8 Den lovpligtige uddannelse (LPU)...9

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

InterForce er også for dig i hjemmeværnet. hjemmeværnet

InterForce er også for dig i hjemmeværnet. hjemmeværnet InterForce er også for dig i hjemmeværnet hjemmeværnet Kære hjemmeværnssoldat Hvad er InterForce? Du har sikkert hørt om InterForce. Måske har du også undersøgt, om InterForce er et samarbejde mellem forsvaret

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets økonomistyring (beretning nr. 8/2010) 10. april 2014

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål KOMPETENCESTRATEGI 2. juni 2009 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i forhold til Forsvarsministeriets departements opgaveløsning. Det er afgørende at have

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Eft.: Forsvarsministeriet Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Til HR Partner FMI HR Partner FAK HR Partner FER HR Partner HJK HR Partner VFK HR Partner FSU R1FMN skr. 2.kt. 04-544-10

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere