Happy Cycling - Når effektivitet ikke er nok
|
|
- Camilla Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Happy Cycling - Når effektivitet ikke er nok Birgitte Geert Jensen, birgitte.geert.jensen@aarch.dk Tom Nielsen, tom.nielsen@aarch.dk Arkitektskolen Aarhus Abstrakt Artiklens formål er at diskutere oplevede kvaliteter og adfærdsaspekter af mobilitet med udgangspunkt i spørgsmålet om cykling i byer og relationen mellem design og adfærd. Artiklen tager afsæt i et studie forløb der involverede studerende fra Urban Design, Industriel Design Arkitektskolen Aarhus og Interaktions Design, Aarhus Universitet under opgave teamet: Happy Cycling City Aarhus. Udfordringen i studieopgaven var at vise nye attraktive løsningsmuligheder i forhold til cyklens og cyklismens integration i byrum samt at påpege relationen mellem design og overordnede diskussioner af mobilitet og bæredygtighed, herunder sundhed og socialitet i byen. Forslagene blev set som kommentarer til Aarhus Kommunes cykelstrategi og de blev præsenteret og diskuteret med Aarhus kommune. På baggrund af de indleverede studieopgaver og diskussion af disse udfolder artiklen et teoretisk perspektiv der muliggør diskussion af fremtidige design forslag til cykeltiltag i byer. Anvendte metoder, analyser og fremgangsmåde Grundlæggende må artiklens afsæt og bidrag forstås som et stykke undervisningsbaseret forskning. De studenterarbejder der danner grundlag for diskussionen og den generelle analyse har haft sit udgangspunkt i det der kan kaldes et Gehl sk observationsparadigme, med reference til de kvalitative metoder til observation af byliv der er udviklet af Jan Gehl og Lars Gemzøe (se fx Det nye byliv, af Gehl, Gemzøe et. al, Arkitektens forlag 2006), samt til et servicedesignperspektiv og metodikker som customer journeys (se fx This is Service Design Thinking af Stickdorn, Schneider, BIS Publishers 2010) Customer journeys er en metode til at vurdere, visualisere og forbedre brugeroplevelser. De studerende har således i forløbet lavet cykel og transportadfærdsstudier baseret på interviews og observation. På baggrund af det, har de lavet designforslag som går på tværs af servicedesign, Interaktionsdesign, produktdesign og urban design. I forlængelse af dette har forfatterne udviklet en kvadrant- model der visuelt og teoretisk italesætter designintentioner, - kvaliteter og mulig borgeradfærd i forbindelse med design af cykelfaciliteter og services i by. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
2 Resultater De studerende har i tværfaglige grupper arbejdet med så forskellige tiltag som bruger adfærd, oplevelser og services for at forbedre cyklisters vilkår i byen. Der blev i alt lavet 10 projekter. Nedenstående 3 cases er forskellige bidrag til denne forbedring med fokus på Aarhus som cykelby. Light Park (Jesper Vejrum, Jesper Vognstrup Neergaard, Lea Marie Franck, Arminas Sadzevicius, Laoise Quinn ) Light Park er et parkering system, der kan om arrangeres til at passe forskellige lokaliteter og byer. Det er tænkt som en midlertidig kampagne, der har til formål at ændre folks adfærd gennem en spændende og interaktiv ny parkerings oplevelse. Aarhus Byråd har vedtaget en ambitiøs plan for, hvordan der skal arbejdes for at gøre Aarhus til en af Danmarks bedste cykelbyer. (Aarhus Cykelhandlingsplanen ) Dog er der også ulemper forbundet med at der kommer flere cykler i byen. Cykelparkeringen er en udfordring for byen som Light Park forslaget forsøger at stille spørgsmål ved. Via Voxpop og kvalitative interviews fandt de studerende, at cyklister generelt har svært ved at finde et sted at parkere. Et andet fælles problem, især på Aarhus banegård, var at det er svært at finde sin cykel igen. Via optegnelser fandt de studerende at cyklister parkerer deres cykler hvor det er belejligt og ofte ser bort fra de steder hvor der er markeret til cykelparkering. Dette var et særlig stort problem på Aarhus banegård. Eksempler på cykelparkering ved Hovedbanegården Aarhus De studerende ønskede med deres design forslag at finde en måde at ændre folks holdning til cykel parkering ved at øge bevidstheden om cykelparkering og gøre det til en interaktiv oplevelse hvor det at parkere cyklen bliver til et positivt bidrag til byens rum. Med positivt menes her på at det bidrager til at skabe orden og struktur i byrummet samt at genere et skiftende lysmæssigt fokuspunkt i byrummet. LIGHT PARK opfordrer folk til at parkere på en organiseret måde, og giver en belønning i form af at sætte et midlertidig præg på byen og skabe et spor af farvet lys med deres cykler. Systemet består af modulære fliser, der passer ind i de gældende cykelparkerings regler. Disse fliser kan sættes sammen og omstruktureres i en række forskellige formationer. Hver flise har en oplyst farvet linje, når de er tilgængelige, hvilket indikerer et frirum på en klar måde. De indeholder en hævet rack, hvor cyklen hjulet indsættes, så det ikke vælter. Når cyklen er parkeret korrekt, med hjulet indsat i rack, bevæger en linje sig af farvet lys som angiver en besat parkeringsplads. Når cyklisten vender tilbage til cyklen senere, kan de bruge deres egne farvede- belysning spor som en retningslinje for at finde deres cykel igen. Når en cyklist er på udkig efter en parkeringsplads, bliver hver tilgængelig flise belyst med en anden farve, så cyklisten kan vælge, hvilken farve de gerne vil have den dag. Dette, sammen med evnen til at være i stand til at "tegne" med cyklen, giver en måde at have en slags identitet, noget, der mangler i den respektløse måde, som mange cykler bliver parkeret i øjeblikket. På grund af den høje pris for at producere og vedligeholde dette system, skal systemet fungere som en midlertidig, mobil kampagne. Ideen er at det nye i en sjov parkerings oplevelse som denne vil have en Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
3 kraftig indvirkning på cyklister, og alle andre forbipasserende. Når folk har gode minder om den erfaring, ville de være mere bevidste om deres handlinger i fremtiden. LIGHT PARK Kampagnen kan også bevæge sig rundt forskellige byer, hvilket i yderste konsekvens kunne resulterer i en national cykel- parkerings revolution. Light Park Happy Bicycle Parking (Torunn Skarstad, Jens Arnoldsen, Mark Krummelbein, Morten Amby, Ani Manukyan, Anne Nørbjerg) Et andet forslag til at sikre bedre parkering for cyklister tager udgangspunkt i de ovenfor skitserede problemstillinger. De studerende interviewede og observerede cyklisters vaner og fandt at banegården bliver nævnt som det værste sted at parkere sin cykel. Ud af 28 interview svarede 64 % at de er villige til at bruge sek. på at parkere deres cykel og kun 10,7 % er villige til at bruge mere end et minut. De studerende undersøgte yderligere hvad der har betydning for cykelparkering og fandt nedenstående parametre. I første omgang løste de studerende opgaven ved at foreslå cykelophæng og et cykelparkerings hus. Ved dette blev mange af de ovenstående parametre løst, det er bekvemt, sparer tid og det er så tæt så muligt på toget. Ulemperne er dog en ikke særlig arkitektonisk forbedring på en i forvejen trang plads og det giver ikke oplevelse og evt. adfærds ændring. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
4 Forslag til cykelophæng og cykelhus For at forbedre oplevelsen og opfordre til en ændret brugeradfærd, blev der arbejdet med belønning som udgangspunkt og belysning blev brugt som feedback. Ved at bruge belysning som en belønning for at parkere sin cykel blev det ikke kun en fordel for cyklisten men ideen er at det giver også kvalitet og variation til det urbane liv. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
5 Love your Bike (Stine Hedelund Andersen,Oskar Dalgaard Andersen, Natalia Lopez Ernst, Martin Nilsland, Cecilie Kamp Lund Nissen, Jesper Unna) I et indledende oplæg fra Pablo Celis fra Aarhus Kommune fik de studerende bekendtskab med, at mange ikke vedligeholder deres cykler. Undersøgelser blandt unge i Aarhus underbyggede i høj grad dette. Halvflade dæk, en forkert indstillet saddel og slappe, rustne kæder der hopper af er for mange en naturlig del af livet som cyklist. Dette bidrager til flere ulykker i trafikken, gør folk mere usikre på deres cykler, giver cyklerne kortere levetid og så gør det det desuden langt hårdere at cykle i en i forvejen kuperet by. De studerende ønskede med deres design forslag, at opbygge et stærkere bånd mellem cyklister og deres cykler, og mellem cyklisterne og deres by. Love Your Bike er et bud på, hvordan man kan give de århusianske cyklister bedre vilkår. Love Your Bike introducerer en række servicestationer, der giver forbipasserende cyklister faciliteter, værktøj og tips til at holde deres cykel i form til det daglige brug. De mest centrale komponenter er Kompressorpumper til at holde hjulene runde Reparations stande med alt nødvendigt værktøj Illustrerede guides til at reparere og indstille sin cykel Sikker, belyst cykelparkering under overdække Låsbare skabe til opbevaring af hjelm eller cykeltøj mens man er i byen En automat, hvor man kan købe cykelpraktiske ting Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
6 Automaten er en central del af konceptet. Den tilbyder ting du kan have glemt derhjemme, så som cykellygter eller en lås, eller ting som du pludselig får brug for, så som saddeldække, regnslag, en paraply eller lappegrej. Den overdækkede og oplyste parkering, bidrager ligeledes til et sikkert og "sundt" sted at efterlade sin cykel. Servicestationerne vil være let genkendelige og placeret nær cyklisternes indfaldsveje. Derved vil borgere der bruger deres cykel jævnligt naturligt lære dem at kende. Ved at gøre cyklisterne opmærksomme på hvilken tilstand deres cykler er i, vil forslaget gøre cyklister mere sikre i trafikken, give dem et bedre transportmiddel og i sidste ende gøre dem gladere for at cykle i Aarhus. Teoretisk model Projekterne forsøger at adressere den problemstilling at - hvis målet er at øge andelen af den samlede transport der foregår på cykel - så er det måske hverken nok og måske heller ikke den mest virkningsfulde strategi kun at satse på højere effektivitet og sikkerhed i forbindelse med afviklingen af cykeltrafikken. Den adfærdsændring der er central for målet om at øge andelen af cyklister og mindske antallet af bilister kan efter vores mening kun opnås hvis der også arbejdes med og investeres i tiltag der er med til at gøre transporten til mere end bare bekvem og effektiv, men også en stimulerende oplevelse der ikke kun hører til nødvendigheds- eller fornuftsverdenen, men som i sig selv er attraktiv. Det handler med andre ord om at tænke cykling ind i den forståelse af byliv som er central for den vækst vi ser i de større byer i disse år, hvor folk tiltrækkes af bylivet i relativt tætte og relativt mangfoldige byer, som fx Aarhus. Udover det større udbud af arbejdspladser og økonomiske muligheder er det netop friktionen og den oplevelsestæthed som det at skulle bevæge sig mellem og sammen med mange andre mennesker der er en del af attraktionen. Både William Whyte og Jan Gehl har med baggrund i omfattende empiri hævdet at det netop er nærheden til andre mennesker der er byrummets og dermed måske byernes største attraktion. (Jan Gehl: Byer for mennesker, Bogværket 2010, s 33-35) Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
7 Hvis vi overfor bylivsparadigmet stiller transportparadigmet begynder en bredere forståelsesramme for cykelstrategier og konkrete designløsninger at udspænde sig. Transportparadigmet er forankret i en primært kvantitativ norm der grundlæggende handler om at reducere friktion for at skabe højere hastighed og større sikkerhed, og på det oplevelsesmæssige plan om at skabe den mest sømløse, glidende og pålidelige transport fra A til B. Med til diskussionen af cykling i byerne hører også en diskussion der beskriver de samfundsøkonomiske rationaler. Det drejer sig om de to i udgangspunktet, i hvert fald i det man kunne kalde en traditionel transporttænkning, modsatrettede økonomiske ønsker om dels at skabe større mobilitet og dermed økonomisk vækst (og som en sidegevinst øget personlig frihed), men også at reducere energiforbruget. Hvis sådan en samfundsøkonomisk akse fra større mobilitet til reduceret energiforbrug tilsættes diskussionen om bylivets friktion overfor transportparadigmets ønske om hurtighed eller effektivitet udspændes et samlet felt der også kan fungere som en teoretisk model til at beskrive ambitionen i projektet. I det nedenstående præsenteres to begrebspar som akser i den en kvadrant model. Vi benytter i modellen begrebet friktion til at betegne den oplevede effektivitetsrelation mellem selve transporten og dens kontekst i den ene akse og samfundsidealer om større mobilitet/ mindre energiforbrug i den anden akse. Fig. 1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
8 Modellen beskriver overordnet det designløsningsfelt der udspændes mellem idealerne om at stor (fysisk komfortabel, hurtig) mobilitet og mindre friktion er lig med et rigt samfund med mange muligheder for dets indbyggere, samtidig med at vi definerer politiske mål om reduktion af energiforbruget og dermed mobiliteten i forhold til de transportformer vi primært benytter i dag. Endvidere søger modellen i diskussionsform at udpege at idealet om så lidt transportfriktion (langsommelighed og fysisk aktivitet) som muligt som har præget trafikplanlægningen siden dens oprindelse, på mange måder er på konfrontationskurs både med aktuelle idealer om byliv og dermed mere friktion, men ikke mindst med de sundhedsmæssige problemer som selve den moderne (passive) mobilitetskultur har bidraget til at skabe. Hvis man som eksempel tager Aarhus Kommunes cykelstrategi (Aarhuscykelby.dk) med 7 indsatsområder: 1. Sammenhængende cykelrutenet 2. Fremkommelighed i kryds 3. Trafiksikkerhed 4. Parkeringsforhold 5. Kombinationsrejser 6. Drift og vedligeholdelse 7. Information og dialog kan det hævdes at de fordeler sig som plottet ind på fig. 2, med en overvægt i et klassisk effektivitets paradigme for transport. Iden præsenterede model vil disse placere sig i feltet ud af akserne mod mindre friktion. De projekter de studerende har udviklet med udgangspunktet i overskriften Happy Bicycle City placerer sig alle i feltet udspændt af akserne mere friktion og mindre energiforbrug. De fokuserer på oplevelsen af at cykle, og hvordan relationen mellem oplevelse og adfærd kan være nøglen til at skabe en trafik i Aarhus der bruger mindre energi og som vil opleves som attraktiv fordi den indeholder oplevelser og interaktion med byrummet og det øvrige byliv. Fig. 2 Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
9 Konklusion Med det fortsatte fokus på cykling som middel til at skabe ikke bare bedre trafik, men også bedre byer og bedre livskvalitet, er det oplagt at se på værdier som oplevelse og adfærd både når der formuleres cykelpolitik, men også når der tænkes design af byrum og trafikløsninger. Hvis spørgsmålet om trafikadfærd tænkes ud fra en bredere forståelse af hvilke implikationer transportpolitik har, herunder altså også et bylivs- perspektiv, vil det måske være muligt bedre at nå målsætningerne om mindre energiforbrug samtidig med at vores byer bliver sjovere og mere oplevelsesrige at bevæge sig rundt i. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereHENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by
Benchmarking Cykel klima test supported by www.trendy-travel.eu Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis holdningerne ved den Europæiske
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mere8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009
8000 fordele ved at cykle Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 Indhold Baggrund Formål Århus Cykelby Vanehjulet Formål Lanceringskampagne Målsætninger Kampagnestrategi Mediestrategi Kreativt koncept
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereTransportvaneundersøgelser
Transportvaneundersøgelser Transportvaneundersøgelser gennemført i Beder-Malling 2014-2016 UDARBEJDET AF SMART MOBILITET, AARHUS KOMMUNE 15. marts 2018 Skrevet af: Liv Maria Stender Transportvaneundersøgelser
Læs mereCykelparkeringsplan for Århus
Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereNOTAT. 1. Cykelparkering til Bella Center og Bella Sky
NOTAT Projekt Bellakvarter Kunde Bellakvarter/BC Hospitality Group Dato Oktober 2018 Fra Rambøll Mobilitet og Trafikplanlægning 1. Cykelparkering til Bella Center og Bella Sky I forbindelse med udviklingen
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereLars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer
Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects Bløde cykelbyer Nye udfordringer Sundhed og fedmeepidemi Mobilitet og trængsel Miljøet og global opvarmning Gå Cykle Offentlig transport Byrum Bæredygtig
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykelparkering i Aalborg
Cykelparkering i Aalborg Cykelturen foregår fra dør til dør! En ny strategi og designmanual skaber et godt grundlag. Carsten Krogh, Aalborg Kommune Malene Kofod Nielsen, COWI Hvor er Aalborg Cykelby Ture
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMenneskevenlige, bæredygtige g byer
Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed
Læs mereFoto: Ursula Bach. Fleksible byrum i København
Fleksible byrum i København Foto: Ursula Bach Indledning For at sikre en bedre udnyttelse af byrummets kapacitet, skal gaderne tilpasses byens døgnrytme. Som beskrevet i ITS-handlingsplan 2015-2016 vil
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereKampagne for bedre cyklistadfærd i København UDDELINGSKOPI
VERDENS BEDSTE CYKELBY Kampagne for bedre cyklistadfærd i København UDDELINGSKOPI Trin 1: I bike CPH Københavns Kommunes cykeltiltag samles under I bike CPH lige fra anlæg til adfærd. Så bliver hver enkelt
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLitteraturliste. Litteratur:
88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereIkke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereStudieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereRESILIENCE - BEDRE BYER
RESILIENCE - BEDRE BYER HVAD ØNSKER BORGERNE? En undersøgelse baseret på 3 Temaer: Miljø og Klima Vækst og Mobilitet Livskvalitet BEDRE BYER - VEJLE HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? INTRODUKTION Denne
Læs mereAarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø
Aarhus Cykelby Cykelpuljen 2012 nye ambitioner for fremtidens cykelby Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus cykelby - cykelpuljen 2012 forord Aarhus Kommune har med en historisk stor cykelsatsning
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mere4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage!
4 BRUGERTYPER I forbindelse med cykelparkering i gågaderne er der tre bruger typer med hver deres adfærd og behov. Ved at matche brugertypernes behov kan man motivere brugerne til at parkere steder, der
Læs mereMOBILITET FOR ALLE ANNE FROM REGION MIDT. By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI Tlf:
MOBILITET FOR ALLE REGION MIDT ANNE FROM By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI anfm@cowi.dk Tlf: 41763419 HVERDAGSLIVETS STRENGE Konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække borgere og virksomheder
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereSkolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone
Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen
Læs mereKendte til Lokaludvalget i forvejen
Samlet data fra bydelsplanundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 2.-24. januar 217 (5 dage). Spørgeskemaet er blevet sendt ud på
Læs mereEliteuddannelse i Danmark
Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereSpørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger
Spørgeskema Undersøgelse af vaner og holdninger Målet med undersøgelsen er, at eleverne får indblik i andre personers trafikadfærd og de holdninger og vaner, der ligger til grund herfor. Med undersøgelsen
Læs mereKoncept for møde om kommunalpolitik i UPF
Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 6. maj 2009 Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Mødet vil finde sted d. 13 maj, 2009 i lokale 407 på studenterhuset. Tidspunktet for mødestart vil være klokken
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereEn sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik
20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereMangfoldighed på cykelstien er vejen frem
Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereVisning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier
TITEL Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier FORFATTERE Jakob Tønnesen Civilingeniør COWI A/S jakt@cowi.dk Lone Andersen Ingeniør Frederiksberg Kommune
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereBytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse
Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7
Læs mereByrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan
Byrådsorientering 19. november 2008 - Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan Visionen er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer Playspots Ophold
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereDen Gode Cykelstation
Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen
Læs mereMotivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen
Trafikdage på Aalborg Universitet, 22. august 2016 Motivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen Formål Forstå
Læs mereFinansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.
Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Cykelparkering Der vil løbende blive foretaget vurderinger af hvor der er behov for etablering af yderligere cykelparkering i Randers centrum, centerbyerne og lokalbyerne,
Læs mereKom langt for pengene uden for de større byer
Kom langt for pengene uden for de større byer Moderator: Mia Stampe Lagergaard Lavbudget-sikring af skoleruter Martin Steenstrup, Guldborgsund Kommune Street tattoo skal nudge og flytte kampagner til asfalten
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 17 klokken 15:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereGodkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti
Læs mereTRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ
UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereElever som ambassadører for tryg cykeltrafik
Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen
Læs mereSKOLEBESTYRELSEN - UGLEGÅRDSSKOLEN
Trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og ansatte kan færdes sikkert omkring skolen i og omkring skole/klubtiden, samt at understøtte at eleverne
Læs mereAbstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Kolding Banegård 2. Resumé Baggrunden for
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereCykelparkeringsplan for Århus
Pablo Celis Projektleder Århus Cykelby pace@aarhus.dk Kresten Madsen Trafikplanlægger COWI A/S krma@cowi.dk 1 25 okt 2010 Lidt om Århus Cykelby Århus Cykelby blev startet op i 2009 på baggrund af en politisk
Læs mereCYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ
CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ I Vejle vil vi også cykle vi ønsker at den enkelte person kan bevæge sig rundt i byen på mange forskellige måder, alt efter ønske og ærinde. Cyklen er en vigtig brik
Læs mereMetrikker og dokumentation Sådan argumenterer forsyning og kommune for innovativ klimatilpasning
Metrikker og dokumentation Sådan argumenterer forsyning og kommune for innovativ klimatilpasning Forord Aalborg Universitet har udviklet en oversigt over forskellige metrikker og former for dokumentation,
Læs mereAARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015
AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,
Læs mereHvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Læs mereNotat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.
Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter
Læs mereKommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:
SYNOPSIS Projekt Trafikplan for Furesø Kommune Kunde Furesø Kommune Notat nr. 1 Dato 2012-08-02 Til Fra Furesø Kommune Rambøll Synopsis for Trafikplan for Furesø Kommune Furesø Kommune har besluttet at
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mere