VORE HVIDTJØRNE - EN HYBRIDSVÆRM? af KNUD IB CHRISTENSEN Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VORE HVIDTJØRNE - EN HYBRIDSVÆRM? af KNUD IB CHRISTENSEN Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K."

Transkript

1 VORE HVIDTJØRNE - EN HYBRIDSVÆRM? af KNUD IB CHRISTENSEN Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K. Introduktion Arter af slægten Crataegus betragtes ofte som kritiske og vanskelige at bestemme. Dette skyldes især, at de morfologiske forskelle ofte er små eller delvist overlappende bl.a. som følge af: 1. Dannelse af polyploider under slægtens udvikling (Byatt, 1975 b). Polyploidi virker som en buffer, der nedsætter graden af divergens mellem arterne (Stebbins, 1971). Det skyldes, at kromosomfordobling nedsætter effekten af mutationer, genetisk udspaltning og selektion. En mutation, der opstår i et bestemt kromosom, vil have vanskeligere ved at komme til udtryk i en tetraploid med fire næsten ens repræsentanter for hvert kromosom end i en diploid med kun to repræsentanter for det samme kromosom. Man kan sige, at mutationen er bedre gemt for selektionen hos den tetraploide, der derfor ændres langsommere end den diploide. 2. Sterilitetsbarriererne mellem arterne er i reglen kun økologiske og/eller bestøvningsbiologiske (Byatt, 1975 b). Hybrider dannes let, hvor disse barrierer nedbrydes. Flerartshybrider kan også dannes og komplicere billedet yderligere (Lippert, 1978). 3. Agamospermi, dvs. dannelsen af frø ad kønsløs vej, kendes hos amerikanske Crataegi, især de triploide (Palmer, 1932) og visse forskere (Rothmaler, 1963) har antaget, at de europæiske Crataegi store variabilitet ligeledes skyldes agamospermi, men bevis herfor mangler og ifølge Bradshaw (1975) er C. monogyna og C. laevigata selvsterile. 4. Mange beskrevne arter. I begyndelsen af dette århundrede beskrev de tre amerikanske Crataegus-specialister Ashe, Beadle og Sargent tilsammen over nye Crataegus-arter. Ashe beskrev ca. 177 arter, Beadle 143 og Sargent ikke mindre end ca. 700 arter. Selv om disse mange taxa næsten alle er baseret på faktiske forskelle, når man ser bort fra taxa opstillet på samme type eller på forskellige kollekter fra det samme træ, er det et spørgsmål, om forskellene er store nok til at opretholde disse taxa som morfospecies. En mere rimelig artsopfattelse indenfor de amerikanske Crataegi præsenteres af Palmer (1925, 1932, 1946, 1961) og

2 curvisepala Lindman X monogyna Jacq. (forneden, below).

3 Kruschke (1955, 1965), således at artsantallet nu angives til ca Eurasien regner man med ca. 100 arter. Siden Loudons første forsøg på en sektionsinddeling af Crataegus i 1838 har en række andre forfattere arbejdet med slægtens inddeling, men da en moderne revision af hele slægten stadig mangler og mange af sektionerne er dårligt definerede og næppe naturlige, tjener sektionsinddelingen især et bestemmelsesteknisk formål og afspejler i mindre grad den evolutionære udvikling indenfor slægten. Det første bidrag i nyere tid til en naturlig inddeling af slægten kom i 1977 fra El-Gazzar and Badawi, som delte slægten i to grupper med forskelligt kromosomtal og udbredelse: Gruppe A, nordamerikanske arter med grundtal x = 8 og gruppe B, især eurasiske arter med grundtal x = 17. I 1980 gav El-Gazzar efter uddybende undersøgelser disse to grupper formel systematisk rang af subgenus og definerede dem således: 1. Crataegus subg. Americanae El-Gazzar (se fig. 4) Blade hele eller svagt indskårne, uden intermediær-nerver (C. phaenopyrum undtaget), nordamerikanske arter, grundtal x = 16. Type: C. crus-galli L. 2. Crataegus subg. Crataegus (se fig. 1-4) Blade tydeligt indskårne eller delte, intermediær-nerver tilstede (dvs. primære sidenerver, der ender i bladindskæringen), eurasiske arter, grundtal altid x = 17. Type: C. oxyacantha L. Slægten udgør en tidlig fraspaltet udviklingslinie fra Pomoideaegruppens forfædre, selv om den principielle udvikling af slægten først synes at have fundet sted umiddelbart efter istiderne i Kvartær. Slægten stammer sandsynligvis fra det nordlige Eurasien, hvorfra den spredte sig mod vest og syd i Tertiær (Palmer, 1932). Slægten som sådan er dårligt tilpasset til spredning i skovområder og de fleste arter findes i skovkanter, græsland, overdrev, enge, sumpe og flodlejer. De omfattende skovrydninger, der i nyere tid er blevet foretaget på den nordlige halvkugle, ikke mindst i Nordamerika, har sikkert været stærkt medvirkende til arternes spredning og udvikling og dannelsen af stabiliserede hybrider og hybridsværme (Palmer, 1932). De danske tjørnes videnskabelige navne De senere års taxoniske og nomenklatoriske forskning indenfor de europæiske Crataegi har ført til en række ændringer i de videnskabelige navne. Af hensyn til synonymikken er det derfor nødvendigt at

4 bringe en liste over de nu mest anvendte latinske navne på vore tjørne. C. curvisepapa Lindm. (1918) = Koral-Hvidtjørn. Syn.: C. X dunensis Cinov. (1971) 'ssp. curvisepala' Syn.: C. calycina Peterm. ssp. curvisepala (Lindm.) Franco (1968) 'ssp. lindmanii' (Hrab.-Uhr.) Byatt (1974) Basionym: C. lindmanii Hrab.-Uhr. (1968) Syn.: C. calycina auct. non Peterm. C. curvisepala Lindm. X monogyna Jacq. Syn.: C. X kyrtostyla Fingerh. (1829) C. X heterodonta Pojark. (1965) C. X latvica Cinov. (1971) C. X krima Doll (1974) C. X monoli Doll (1974) C. monogyna Jacq. (1775) = Engriflet Hvidtjørn. Syn.: C. subborealis Cinov. (1971) 'ssp. nordica' Franco (1968) C. laevigata (Poir.) DC. (1825) = Almindelig Hvidtjørn. Basionym: Mespilus laevigata Poir. in Lam. (1778) Syn.: C. oxyacantha L p. p., nom. ambig. (1753) C. oxyacantoides Thuill. (1799) 'ssp. laevigata' var. integrifolia (Wallr.) K.I. Christ, comb. nov. Syn.: Mespilus oxyacantha Gaerth. var. integrifolia Wallr. (1822) C. oxyacantha L. var. microphylla Lange (1897) 'ssp. palmstruchii' (Lindm.) Franco (1966) Basionym: C. palmstruchii Lindm. (1918) Syn.: C. oxyacantha L. var. palmstruchii (Lindm.) Hegi (1923) C. oxyacantha L. ssp. palmstruchii (Lindm.) Hrab.-Uhr. (1964) C. laevigata (Poir.) DC. X monogyna Jacq. Syn.: C. X ovalisyåt. (1863) C. X intermixta Beck (1892) C. X curonica Cinov. (1971) C. X media auct. non Beckst. fide Lippert (1978)

5 laevigata (Poir.) DC. (forneden, below), A. ssp. laevigata, B. var. integrifolia (Wallr.). K.I. Christ.

6 C. laevigata (Poir.) DC. X curvisepala Lindm. Syn.: C. X media Beckst. (1797) fide Lippert (1978) C. X macrocarpa Hegetschw. (1840) C. X calycina Peterm. (1849) C. X schumacheri Raunk. (1925) C. X eremitagensis Raunk. (1925) C. X raavadensis Raunk. (1925) C. X calciphila Hrab.-Uhr. (1956) C. X pseudoxyacantha Cinov. (1971) C. X kupfferi Cinov. (1971) C. X pyricarpa Doll (1974) C. X Doll (1974). Tjørnenes økologi og bestøvningsforhold C. curvisepala og C. laevigata er begge skyggetålende og trives godt i skove og skovkanter (Byatt, 1975 b, 1976 og Lippert, 1978). I England mangler C. laevigata som ren art på de lettere jorde (Byatt, 1975 a). C. monogyna stiller mindre krav til jordbunden (Byatt, 1975 b), til gengæld trives den dårligt på skyggede steder og findes den i skove, er den som regel steril (Lippert, 1978). C. monogyna synes at være den af arterne, som begunstiges mest af menneskets aktiviteter (Byatt, 1976 og Lippert, 1978). C. laevigata angives at blomstre ca. 8 dage før C. monogyna, men der er dog ca. 40% overlap i blomstringsperiode (Bradshaw, 1975). C. curvisepala angives at have 2n=4x=68 (Gladkova, 1968), C. monogyna 2n=2x=34 (Bradshaw, 1975) eller 2n=3x=51 (Gladkova, 1968) og C. laevigata 2n=2x=34 (Bradshaw, 1975). Til trods for de store kromosomale forskelle forældrene har hybriden C. curvisepala ssp. lindmanii X laevigata ofte en pollenfertilitet på 90% (Byatt, 1976). Heller ikke hos C. laevigata X monogyna synes der at være tale om nogen hybridsterilitet. Pollenfertiliteten er høj og frøsætningen god (Bradshaw, 1975). Den eneste barriere mod hybridisering mellem vore tre hjemhørende tjørne er således tilsyneladende kun af økologisk-bestøvningsbiologisk art (Bradshaw, 1975 og Byatt, 1975 b). Nogle danske tjørne-populationer Siden Raunkiærs omfattende undersøgelser over»eremitageslettens Tjørne«(1925) og»de danske Crataegus-Arter«(1933), er der ikke foretaget egentlige populationsstudier over Crataegus-arternes variationsmønstre i Danmark. Samtidig er arts- og hybridopfattelsen indenfor slægten noget ændret siden Raunkiær, bl.a. fordi griffelan-

7 tal, bægerbladenes længde, hypanthiets behåring og de nedre sidenervers krumning i bladet ikke er tilstrækkeligt til afgrænsning af vore tre arter og deres hybrider. Dette var medvirkende til, at jeg i eftersommeren 1979 påbegyndte mine Crataegus-populationsstudier på foreløbig 6 sjællandske lokaliteter, nemlig Jægersborgs Dyrehave, Amager Fælled, Dragør Sydstrand, Enø, Asnæs og en sydskrænt ved Lumsås (se fig. 5). Blandt disse indgik Jægersborg Dyrehave og Asnæs også i Raunkiærs undersøgelser (1925, 1933). A. Jægersborg Dyrehave Jægersborg Dyrehave (lok. 1 på fig. 5) er rent vegetationsmæssigt en meget varieret lokalitet med blandede, mere eller mindre åbne løvskovspartier og større eller mindre træløse græslandspartier. Denne lokalitet giver derfor gode betingelser for en rig og varieret tjørnevegetation. Samtlige taxa findes blandt mine indsamlinger, der domineres af de mere eller mindre lyskrævende C. laevigata X monogyna, C. monogyna og C. curvisepala X monogyna. Blandt mine indsamlinger af C. laevigata X curvisepala fra Dyrehaven findes to eksemplarer af C. X curcina Doll. Til trods for den meget specielle bladform (se fig. 4) er der næppe tvivl om, at C. X curcina blot er en nothomorph af C. laevigata X curvisepala. For denne opfattelse taler de stærkt takkede blade, den aflangt ægformede frugt med relativt lange, spidse bægerblade og de 1-2 grifler pr. blomst. C. X curcina har hidtil kun været kendt fra typelokaliteten i DDR (Doll, 1974), men forekommer sikkert også andre steder i Nordeuropa og er således nu påvist i Danmark. Blandt indsamlingerne af C. laevigata findes et par eksemplarer af henholdsvis ssp. laevigata var. integrifolia, der har små, hele blade, men ellers ikke afviger fra ssp. laevigata, og ssp. palmstruchii. Ssp. palmstruchii er et stærkt omdiskuteret taxon, der ifølge Byatt (1975 a) næppe fortjener formel taxonomisk status, da det kun vanskeligt, om overhovedet, kan adskilles fra ssp. laevigata. Ssp. palmstruchii udgøres sandsynligvis af tilbagekrydsninger af C. laevigata X curvisepala til C. laevigata (Byatt, 1975 a) og ligner C. curvisepala ved at have store, hårede frugter med relativt lange, oprette-udstående bægerblade og større blade end hos ssp. laevigata. Baggrunden for dannelsen af et taxon som ssp. palmstruchii kan resumeres således: 1. Nedbrydning af barriererne mod hybridisering mellem forældrearterne og dannelse af en række intermediære,»hybridiserede«habitater ved menneskets mellemkomst eller naturskabte ændringer i miljøet.

8 Fig. 3. Crataegus laevigata (Poir) DC. X C. monogya Jacq. (foroven, above) og C. laevigata (Poir.) DC. X C. curvisepala Lindman (forneden, below). 138

9 2. Dannelse af hybrider og tilbagekrydsninger til den ene eller begge forældre. 3. Naturlig selektion af visse rekombinanttyper blandt tilbagekrydsningerne (Anderson, 1949, 1953 ogheiser, 1949, 1973). Resultatet af denne introgressionsproces bliver en overførsel af genmateriale og dermed egenskaber fra en art til en anden, som derved øger sin genetiske variabilitet og heraf følgende evne til at tilpasse sig ændrede forhold (Anderson, 1949). Slægter med eksterne barrierer mod hybridisering som Salvia - og Crataegus - har under forhold, hvor miljøet undergår hurtige ændringer, en adaptiv fordel fremfor slægter med stærke interne barrierer mod hybridisering, idet de enkelte arter hos sådanne slægter via introgression kan»låne«gener fra hinanden og således hurtigere tilpasse sig de ændrede forhold (Anderson, 1954) (se fig. 6). Raunkiær synes ikke at have valgt noget typeeksemplar for sine tre nye arter fra Eremitagesletten: C. eremitagensis, C. schumacheri og C. raavadensis (Lippert, 1978), men efter den beskrivelse, han giver af dem (Raunkiær, 1925, 1933), falder de indenfor det, som man i dag opfatter som C. laevigata X curvisepala: C. eremitagensis: 1-2 grifler pr. blomst, bladenes nedre sidenerver rette eller næsten rette, bægerblade alle eller nogle mere eller mindre forlængede, hypanthiet håret. Denne»art«opfattes af Franco (1968 b) som C. laevigata X monogyna. C. schumacheri: afviger fra C. eremitagensis ved at have glat hypanthium. C. raavadensis: 1, sjældnere 2 grifler pr. blomst, bladenes nedre sidenerver divergerende, bægerblade mere eller mindre forlængede, hypanthiet glat. Denne»art«opfattes af Franco (1968 b) som C. curvisepala ssp. lindmanii, men C. raavadensis er snarere en tilbagekrydsning af C. laevigata X curvisepala til C. curvisepala. B. Amager Fælled og Dragør Sydstrand Amager Fælled og Dragør Sydstrand (lok. 2 og 3 på fig. 5) udgør de sidste rester af det oprindelige overdrev langs Amagers kyst. Begge overdrev karakteriseres af spredte tjørnekrat og enkeltstående - buske. C. curvisepala X monogyna er dominerende sammen med C. monogyna. På Amager Fælled findes ligeledes C. laevigata X monogyna og C. laevigata X curvisepala. Begge lokaliteter præges således af mere eller mindre ly skrævende Crataegi. C. Enø overdrev Sydøstspidsen af Enø (lok. 4 på fig. 5) har i dag karakter af et græsset

10 overdrev, hvor tjørne og slåen er karakteristiske elementer. Den almindeligste tjørn er den skyggetålende C. laevigata X curvisepala, der udgør over 75% af det indsamlede materiale, mens de mere lyselskende C. laevigata X monogyna, C. monogyna og C curvisepala X monogyna tilsammen udgør mindre end 25%. Hvorvidt Enø tidligere har været mere skovklædt end i dag eller om dominansen af C. laevigata X curvisepala skyldes langdistancespredning af frø, skal jeg undlade at tage stilling til for nærværende. D. Asnæs Asnæs (lok. 5 på fig. 5) bærer yderst på spidsen et krat af tjørn, benved, vrietorn, slåen, hunderose, hyld m.fl.. Længere inde i land findes en blandet løv- og nåleskov. Dele af næsset er opdyrket siden Raunkiærs tid, men den tilbageværende uopdyrkede del bærer en varieret tjørnevegetation. Kun C. monogyna mangler i mine indsamlinger og at dømme efter antallet af indsamlede C. curvisepala X monogyna og C. laevigata X monogyna har den næppe førhen været særlig talrig på lokaliteten. Ifølge Raunkiær (1933) skulle 24% af Asnæs tjørne udgøres af C. monogyna, men da han tilsyneladende har regnet C. curvisepala som en del af C. monogyna, er rigtigheden heraf usikker. I»Eremitageslettens Tjørne«afbilder Raunkiær (1925) i fig. 12 et C. monogyna-\å2å^ der har spidse, tæt savtakkede flige og ret smalle indskæringer, hvorved det nærmest ligner et C. curvisepala-blad og det er derfor nærliggende at antage, at C. monogyna Jacq. emend. Raunk. (1925) inkluderer C. curvisepala Lindm.. E. Sydskrænt ved Lumsås Sydskrænten ca. 2 km vest for Lumsås (Jok. 6 på fig. 5) bærer dels et skovparti med bl.a. ahorn, ask og kirsebær, dels et mere eller mindre åbent krat af tjørn og slåen. Tjørnebevoksningen rummer samtlige arter og hybrider kendt fra Danmark med C. laevigata X curvisepala som den almindeligste. F. Sammenfatning Sammenfattende kan det konkluderes, at de lokaliteter, der har det største antal nicher og habitater, også har den mest varierede tjørneflora (Dyrehaven, Asnæs og Lumsås). Det er ligeledes påfaldende, at på de fleste lokaliteter udgør hybriderne mere end 50% af det indsamlede materiale, som må anses for at være repræsentativt for de enkelte lokaliteter, måske med undtagelse af Amager Fælled.

11 Fig. 4. Crataegus X curcina Doll (foroven, above) og C. submollis Sarg. (forneden, below), et eksempel på en art tilhørende subg. Americanae El-Gazzar. 141

12 KONKLUSION I Danmark findes tjørnepopulationer af C. curvisepala, C. monogyna, C. laevigata samt hybrider og tilbagekrydsninger mellem disse arter. C. curvisepala synes at være mindre almindelig end C. monogyna, der er stærkt begunstiget af plantning i haver og hegn. Franco (1968 a) mener endog, at C. monogyna oprindelig er indført i Danmark og Sverige. Den hyppigste form af C. curvisepala i Danmark er ssp. curvisepala, ssp. lindmanii findes også, f.eks. ved Korshavn på Fyns Hoved, men er sjældnere end ssp. curvisepala. C. monogyna findes som ssp. nordica, C. laevigata findes især som 'ssp. laevigata\ mens var. integrifolia og 'ssp. palmstruchii' begge er sjældne. Hybriderne mellem arterne er almindelige og på mange lokaliteter hyppigere end de rene arter. Det kan derfor være naturligt at stille spørgsmålet, om C. curvisepala, C. monogyna og C. Fig. 5. Besøgte lokaliteter og fordelingen af arter og hybrider i de foretagne indsamlinger. 1 = Jægersborg Dyrehave, 2 = Amager Fælled, 3 = Dragør Sydstrand, 4 = Enø, 5 = Asnæs, 6 = Sydskrænt vest for Lumsås, c = C. curvisepala, m = C. monogyna, 1 = C. laevigata, c X m = C. curvisepala X monogyna, 1 X m = C. laevigata X monogyna, 1 X c = C. laevigata X curvisepala. Visited localities and the distribution of species and hybrids in the collections.

13 laevigata overhovedet er arter og ikke bare former af én meget variabel samleart. Svaret på dette spørgsmål afhænger af hvilket artsbegreb, der anvendes. Anvendes det biologiske artsbegreb, der kræver reproduktiv isolering og manglende hybriddannelse eller dannelse af sterile hybrider, kan vore tjørne ikke betragtes som arter, da barriererne mod hybridisering udelukkende er økologisk-bestøvningsbiologiske. Anvendes det morfologiske eller evolutionære artsbegreb (Grant, 1971), kan C. curvisepala> C. monogyna og C. laevigata betragtes som gode arter, idet det ved anvendelsen af disse artsbegreber ikke er afgørende, om arterne danner hybrider, men om de forbliver morfologisk distinkte eller bevarer deres evolutionære rolle, i alt fald over dele af deres udbredelsesområde. Man kan derfor konkludere med Palmer (1943), at et betydeligt eksperimentelt arbejde er nødvendigt i mange plantegrupper, før artsproblemet kan løses, og specielt Crataegus er lovende i denne henseende. En kløgtig, ung mand burde tidligt i sit liv starte på studiet af denne slægt og man kan kun håbe, at han vil få al den støtte, han behøver. De morfologiske variationsmønstre hos vore Crataegus-arter er efterhånden velundersøgte, men der mangler stadig mange oplysninger om deres økologi, især C. curvisepala er dårligt studeret i så henseende, om deres bestøvningsbiologi, graden af selvsterilitet og agamospermi og om deres kromosomale forhold, også eksperimentelle hybridiserings- og tilbagekrydsningsforsøg mangler. SUMMARY Danish hawthorns - A hybrid-complex? The genus Crataegus is known as a difficult genus due to ancient and more recent polyploidy, slight external barriers against hybridization, agamospermy and a great number of described»species«especially in North America. The variability of six populations of Crataegus on the island of Zealand has been studied by the author since 1979 (see fig. 5). The study has shown the existence of extensive hybridization and introgression between C. curvisepala, C. monogyna and C. laevigata. The following taxa were found on one or more of the localities: C. curvisepala ssp. curvisepala, C. curvisepala X monogyna, C. monogyna ssp. nordica, C. laevigata 'ssp. laevigata 5, C. laevigata ssp.

14 laevigata var. integrifolia, C. laevigata 'ssp. palmstruchii', which is interpreted as a backcross of C. laevigata X curvisepala to C. laevigata, C. laevigata X monogyna, C. laevigata X curvisepala and C. X curcina (see fig. 1-4). C. X curcina is probably best interpreted as a nothomorph of C. laevigata X curvisepala. The taxon is new for Denmark. Fig. 6. Effekten af en delvis nedbrydning af barriererne mod hybridisering mellem tre nærtstående arter. Hvert»bjerg«repræsenterer en arts samlede variation. Udveksling af genetisk materiale er mulig via de dannede»broer«= hybrider og tilbagekrydsninger. The effect of a partial break down of the barriers against hybridization between three closely related species.

15 NØGLE TIL DE DANSKE CRATAEGUS-ARTER 1. Nedre bladsinus i den nedre halvdel af bladet og de nedre sidenerver tydeligt divergerende. (NB. Brug kun blomstrende skud), 1 griffel pr. blomst Nedre bladsinus i den øvre halvdel af bladet og de nedre sidenerver konvergerende og (1) 2-3 (5) grifler pr. blomst eller de nedre sidenerver svagt divergerenderette-svagt konvergerende og 1-2 eller sjældnere overvejende 1 eller 2 grifler pr. blomst Akselblade på blomstrende skud med mere eller mindre veludviklede takker. Bladbasis mere eller mindre takket af fine savtakker. Frugt aflangt ægformet til smalt cylindrisk Akselblade på blomstrende skud helrandede. Bladbasis helrandet eller med enkelte store, uens tænder. Bægerblade normalt ikke meget længere end brede, kort tilspidsede eller buttede. Frugt næsten kugleformet C. monogyna. 3. Akselblade med smalle, mere eller mindre dårligt udviklede takker, ofte kun ved basis. Bladbasis ofte kun takket i den øvre halvdel. Bægerblade længere end brede, mere eller mindre tilspidsede C. curvisepala X monogyna. 3. Akselblade med veludviklede takker. Bladbasis savtakket i næsten hele sin længde. Bægerblade tydeligt længere end brede, langt tilspidsede, tilbageslåede hos ssp. cirvisepala, oprette hos ssp. lindmanii C. curvisepala. 4. Nedre sidenerver svagt divergerende-rette-svagt konvergerende og 1-2 eller sjældnere overvejende 1 eller 2 grifler pr. blomst Nedre sidenerver konvergerende og (1) 2-3 (5) grifler pr. blomst. Bægerblade højest så lange som brede, hos ssp. palmstruchii dog længere end brede og udstående-oprette. Bladflige butte, hos var. integrifolia mangler bladindskæringer og bladene er ret små C. laevigata. 5. Bægerblade ca. så lange som brede, bredt trekantede, tilbageslåede. Frugt næsten kugleformet. Bladflige mere eller mindre butte. Bladbasis mere eller mindre takket i den øvre halvdel C. laevigata X monogyna. 5. Bægerblade længere end brede, ofte langt tilspidsede, oprette-udstående-tilbageslåede. Frugt aflangt ægformet. Bladflige mere eller mindre tilspidsede. Bladbasis mere takket C. laevigata X curvisepala.

16 LITTERATUR ANDERSON, E., 1949: Introgressive hybridization. 109 pp. ANDERSON, E., 1953: Introgressive hybridization. Biol. Rev. 28: ANDERSON, E., 1954: Introgression of Salvia apiana and Salvia mellifera. Ann. Mo. Bot. Gard. 41: BRADSHAW, A. D., 1975: 229. Crataegus i C. A. Stace: Hybridization and the Flora of the British Isles, p BYATT, J., 1974: Application of the names Crataegus calycina Peterm. and C. oxyacantha L.. Bot. J. Linn. Soc. 69: BYATT, J., 1975 a: A critical reappraisal of the status of Crataegus palmstruchii Lindman (Rosaceae). Bot. J. Linn. Soc. 71: BYATT, J., 1975 b: Hybridization between Crataegus monogyna Jacq. and C. laevigata (Poiret) DC. in South-Eastern England. Watsonia 10: BYATT, J., 1976: The structure of some Crataegus populations in North-Eastern France and South-Eastern Belgium. Watsonia 11: ClNOVSKIS, R., 1971: Crataegi Baltici. DOLL, R., 1974: Zur Kenntnis der Gattung Crataegus. Gleditschia 2: EL-GAZZAR, A., 1980: The taxonomic significance of leaf morphology in Crataegus (Rosaceae). Bot. Jahrb. 101: EL-GAZZAR, A. and BADAWI, A. A., 1977: The taxonomic significance of chromosome numbers and geography in Cratægus L. Phytologia 35,4: FLNGERHUTH, C. A., 1829: Einiges zur deutschen Flora. Linnaea 4: FRANCO, J., 1966: 115. Crataegus i V. H. Hey wood: Flora Europaea, Notulae Systematicae No. 6. Feddes Repert. 74:25. FRANCO, J., 1968 a: 135. Crataegus monogyna Jacq. og 136. Crataegus calycina Peterm. and C. curvisepala Lindman i V. H. Hey wood: Flora Europaea, Notulae Systematicae No. 7, Feddes Repert. 79: FRANCO, J., 1968 b: 34. Crataegus i T. G. Tutin et al.: Flora Europaea 2: GLADKOVA, V. N., 1968: Karyological studies on the genera Crataegus L. and Cotoneaster Medik. (Maloideae) as related to their taxonomy. Bot. Jour. 53: GOSTYNSKA-jAKUSZEWSKA, M., 1975: The use of numerical methods in the systematics of hawthorns occuring in Poland. Arboretum Körnickie 20: GOSTYNSKA-jAKUSZEWSKA, M., 1978: Studia nad systematyka, rozmieszczeniem i zmiennoscia glogöw wystepujacych w Polsce (I). Roocznik Dendrologiczny 31: GRANT, v., 1971: Plant Speciation. 435 pp. HEGI, G., 1923: Illustrierte Flora von Mittel-Europa. IV. Band, 2. Hälfte. CCCLXXXVI. Crataegus L. p HEISER, C. B., 1949: Natural hybridization with particular reference to introgression. Bot. Rev. 15: HEISER, C. B., 1973: Introgression re-examined. Bot. Rev. 39: HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1968 a: Einige Bemerkungen zur Crataegus-Taxonomie. Spisy Prirodovéd. Fak. Univ. ser. L 33: HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1968 b: Crataegus helvetica Walo Koch. Preslia 40: HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1969: Hloh (Crataegus L.) v Ceskoslovensku. Preslia 41:

17 HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1973: Ergänzungsbeitrag zur Taxonomie der Weissdorne (Crataegus L.) in der Tsschechoslowakei. Preslia45: HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1976: Bemerkungen zu den schlesischen Weissdornen (Crataegus). Preslia48: HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1980: Prispévek k poznåni jednopestikovych hlohu (Crataegus) na Moravé. Preslia 52: JACQUIN, N. J., 1775: Flora austriaca. Vol. 3. KRUSCHKE, E. P., 1955: The hawthorns of Wisconsin. Milwaukie Public Mus. Publ. Bot. 2: KRUSCHKE, E. P., 1965: Contributions to the taxonomy of Crataegus. Milwaukie Public Mus. Publ. Bot. 3: LANGE, J., 1897: Revisio specierum generis Crataegi. LINDMAN, C. A. M., 1904: Crataegus calycina i Sveriges flora. Bot. Not. 1904: LINDMAN, C. A. M., 1918: Svensk fanerogamflora, p LLPPERT, W., 1978: Zur Gliederung und Verbreitung der Gattung Crataegus in Bayern. Ber. Bayer. Bot. Ges. 49: LOUDON, J. C., 1838: Arboretum et fruticetum britannicum, vol. 2: PALMER, E. J., 1925: Synopsis of North American Crataegi. J. Arnold Arbor. 6: PALMER, E. J., 1932: The Crataegus problem. J. Arnold Arbor. 13: PALMER, E. J., 1943: The species concept in Crataegus. Chron. Bot. 7: PALMER, E. J., 1946: Crataegus in the Northeastern and Central United States and adjacent Canada. Brittonia 5: PALMER, E. J., 1961: Crataegus i E. L. Braun: The woody plants of Ohio, p PÉNZES, A., 1954: Galagonya (Crataegus) Tanulmanyok. Ann. Acad. Hortiet Vicicult : POJARKOVA, A., 1939: Crataegus i V. Komarov: Flora URSS, vol. 9: , addenda POJARKOVA, A., 1965: Generis Crataegus L. duae species novae e Polonia. Nov. Syst. PI. Vase. 1965: RAUNKIÆR, C., 1925: Eremitageslettens Tjørne. Biol. Medd. 5,1: RAUNKIÆR, C., 1933: De danske Crataegus-Arter. Bot. Tidsskr. 42: RlEDL, H., 1960: Crataegus i K. H. Reichinger: Flora Iranica 66: ROTHMALER, W., 1963: Exkursionsflora von Deutschland, Kritischer Ergänzungsband, Gefässpflanzen. SARGENT, C. S., : Trees and shrubs. 2 vols. SCHNEIDER, C. K., 1906: Illustriertes Handbuch der Laubholzkunde. 1. vol. STEBBINS, G.L., 1971: Chromosomal evolution in higher plants. 149 pp.

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

CRATAEGUS PYCNOLOBA - EN ENDEMISK HVIDTJØRN FRA DE GRÆSKE BJERGE

CRATAEGUS PYCNOLOBA - EN ENDEMISK HVIDTJØRN FRA DE GRÆSKE BJERGE CRATAEGUS PYCNOLOBA - EN ENDEMISK HVIDTJØRN FRA DE GRÆSKE BJERGE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus pycnoloba - a Hawthorn endemic to the Greek mountains

Læs mere

DE SKANDINAVISKE BIRKE af KNUD IB CHRISTENSEN, Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K.

DE SKANDINAVISKE BIRKE af KNUD IB CHRISTENSEN, Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K. DE SKANDINAVISKE BIRKE af KNUD IB CHRISTENSEN, Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K. De skandinaviske birke synes let at kunne danne hybrid-komplekser,

Læs mere

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. Af JOHAN LANGE I Forstbotanisk Have, Charlottenlund er der spontant fremkommet en krydsning mellem Hamamelis japonica S. & Z. og Hamamelis mollis Oliv. Den selvsamme krydsning

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse

Læs mere

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER.

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. Eucryphia glutinosa tilhører familien Eucryphiaceae, som har to arter i Australien (E. moorei i New south Wales og E. lucida på Tasmanien) og to i Sydamerika E. cordifolia og E.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art

Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art af JETTE DAHL MØLLER Botanisk Have Københavns Universitet Ø.Farimagsgade 2B, 1353 København K Wollemia nobilis a new Austrialian genus and species Key words:

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Almindelig hvidtjørn Plant for vildtet Almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost

Læs mere

Genetisk styring af blomsterdannelsen

Genetisk styring af blomsterdannelsen Genetisk styring af blomsterdannelsen 5 Signe Frederiksen, cand. scient.*, signef@snm.ku.dk Bo Johansen, ph.d.*, boj@snm.ku.dk * Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Man regner med, at

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult e-mail: lb@amphi.dk Indhold: Grundregler for nyanlæg Grundregler for oprensning Anlæg og Pleje Nødvendige undersøgelser

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende 4.1: Enhver ændring af rækkehusenes udseende og karakter kan alene ske efter forudgående beslutning på

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk

Læs mere

LESS. LESS er WalkIn Companys første entrémøbelserie - navnet er inspireret af den amerikanske arkitekt Charles W. Moores valgsprog Less is more.

LESS. LESS er WalkIn Companys første entrémøbelserie - navnet er inspireret af den amerikanske arkitekt Charles W. Moores valgsprog Less is more. DESIGN MED MENING WalkIn Company er leverandør af møbler til privat og erhvervsmæssig brug. Firmaets intentioner er at levere produkter i en kvalitet som dansk møbel design er verdenskendt for. WalkIn

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark

Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI

Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold Jens Havskov Sørensen DMI Luftforureningsmodellering ved DMI DMI s forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende luftforurening støtter de

Læs mere

EVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION. Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI)

EVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION. Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI) EVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION Michael W. J. Sørensen (TØI) Troels Vorre Olsen (Via Trafik) Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI) Trafikdage, Aalborg Universitet 26. august 2014 1

Læs mere

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse Natura2000 Indsatsplan Strandtudse Udarbejdet af miljøkonsulent Lars Hansen Kerteminde Kommune 2007 Indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune Forekomst af Strandtudser i Kerteminde Kommune Strandtudsen

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Nyt naturmålsætningsværktøj

Nyt naturmålsætningsværktøj Nyt naturmålsætningsværktøj Sammenholder naturtilstand, placering og forekomst af særlige arter for både tør natur og vandløb Keld Mortensen, Grontmij Casper Katborg, Ikast-Brande Kommune Lars Linneberg,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET I DANMARK Anders Valentiner-Branth 26. november 2015 KOMPLEKSITETEN ER FOR OVERVÆLDENDE side 2 Vores fornemmelse

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere