VORE HVIDTJØRNE - EN HYBRIDSVÆRM? af KNUD IB CHRISTENSEN Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VORE HVIDTJØRNE - EN HYBRIDSVÆRM? af KNUD IB CHRISTENSEN Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K."

Transkript

1 VORE HVIDTJØRNE - EN HYBRIDSVÆRM? af KNUD IB CHRISTENSEN Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K. Introduktion Arter af slægten Crataegus betragtes ofte som kritiske og vanskelige at bestemme. Dette skyldes især, at de morfologiske forskelle ofte er små eller delvist overlappende bl.a. som følge af: 1. Dannelse af polyploider under slægtens udvikling (Byatt, 1975 b). Polyploidi virker som en buffer, der nedsætter graden af divergens mellem arterne (Stebbins, 1971). Det skyldes, at kromosomfordobling nedsætter effekten af mutationer, genetisk udspaltning og selektion. En mutation, der opstår i et bestemt kromosom, vil have vanskeligere ved at komme til udtryk i en tetraploid med fire næsten ens repræsentanter for hvert kromosom end i en diploid med kun to repræsentanter for det samme kromosom. Man kan sige, at mutationen er bedre gemt for selektionen hos den tetraploide, der derfor ændres langsommere end den diploide. 2. Sterilitetsbarriererne mellem arterne er i reglen kun økologiske og/eller bestøvningsbiologiske (Byatt, 1975 b). Hybrider dannes let, hvor disse barrierer nedbrydes. Flerartshybrider kan også dannes og komplicere billedet yderligere (Lippert, 1978). 3. Agamospermi, dvs. dannelsen af frø ad kønsløs vej, kendes hos amerikanske Crataegi, især de triploide (Palmer, 1932) og visse forskere (Rothmaler, 1963) har antaget, at de europæiske Crataegi store variabilitet ligeledes skyldes agamospermi, men bevis herfor mangler og ifølge Bradshaw (1975) er C. monogyna og C. laevigata selvsterile. 4. Mange beskrevne arter. I begyndelsen af dette århundrede beskrev de tre amerikanske Crataegus-specialister Ashe, Beadle og Sargent tilsammen over nye Crataegus-arter. Ashe beskrev ca. 177 arter, Beadle 143 og Sargent ikke mindre end ca. 700 arter. Selv om disse mange taxa næsten alle er baseret på faktiske forskelle, når man ser bort fra taxa opstillet på samme type eller på forskellige kollekter fra det samme træ, er det et spørgsmål, om forskellene er store nok til at opretholde disse taxa som morfospecies. En mere rimelig artsopfattelse indenfor de amerikanske Crataegi præsenteres af Palmer (1925, 1932, 1946, 1961) og

2 curvisepala Lindman X monogyna Jacq. (forneden, below).

3 Kruschke (1955, 1965), således at artsantallet nu angives til ca Eurasien regner man med ca. 100 arter. Siden Loudons første forsøg på en sektionsinddeling af Crataegus i 1838 har en række andre forfattere arbejdet med slægtens inddeling, men da en moderne revision af hele slægten stadig mangler og mange af sektionerne er dårligt definerede og næppe naturlige, tjener sektionsinddelingen især et bestemmelsesteknisk formål og afspejler i mindre grad den evolutionære udvikling indenfor slægten. Det første bidrag i nyere tid til en naturlig inddeling af slægten kom i 1977 fra El-Gazzar and Badawi, som delte slægten i to grupper med forskelligt kromosomtal og udbredelse: Gruppe A, nordamerikanske arter med grundtal x = 8 og gruppe B, især eurasiske arter med grundtal x = 17. I 1980 gav El-Gazzar efter uddybende undersøgelser disse to grupper formel systematisk rang af subgenus og definerede dem således: 1. Crataegus subg. Americanae El-Gazzar (se fig. 4) Blade hele eller svagt indskårne, uden intermediær-nerver (C. phaenopyrum undtaget), nordamerikanske arter, grundtal x = 16. Type: C. crus-galli L. 2. Crataegus subg. Crataegus (se fig. 1-4) Blade tydeligt indskårne eller delte, intermediær-nerver tilstede (dvs. primære sidenerver, der ender i bladindskæringen), eurasiske arter, grundtal altid x = 17. Type: C. oxyacantha L. Slægten udgør en tidlig fraspaltet udviklingslinie fra Pomoideaegruppens forfædre, selv om den principielle udvikling af slægten først synes at have fundet sted umiddelbart efter istiderne i Kvartær. Slægten stammer sandsynligvis fra det nordlige Eurasien, hvorfra den spredte sig mod vest og syd i Tertiær (Palmer, 1932). Slægten som sådan er dårligt tilpasset til spredning i skovområder og de fleste arter findes i skovkanter, græsland, overdrev, enge, sumpe og flodlejer. De omfattende skovrydninger, der i nyere tid er blevet foretaget på den nordlige halvkugle, ikke mindst i Nordamerika, har sikkert været stærkt medvirkende til arternes spredning og udvikling og dannelsen af stabiliserede hybrider og hybridsværme (Palmer, 1932). De danske tjørnes videnskabelige navne De senere års taxoniske og nomenklatoriske forskning indenfor de europæiske Crataegi har ført til en række ændringer i de videnskabelige navne. Af hensyn til synonymikken er det derfor nødvendigt at

4 bringe en liste over de nu mest anvendte latinske navne på vore tjørne. C. curvisepapa Lindm. (1918) = Koral-Hvidtjørn. Syn.: C. X dunensis Cinov. (1971) 'ssp. curvisepala' Syn.: C. calycina Peterm. ssp. curvisepala (Lindm.) Franco (1968) 'ssp. lindmanii' (Hrab.-Uhr.) Byatt (1974) Basionym: C. lindmanii Hrab.-Uhr. (1968) Syn.: C. calycina auct. non Peterm. C. curvisepala Lindm. X monogyna Jacq. Syn.: C. X kyrtostyla Fingerh. (1829) C. X heterodonta Pojark. (1965) C. X latvica Cinov. (1971) C. X krima Doll (1974) C. X monoli Doll (1974) C. monogyna Jacq. (1775) = Engriflet Hvidtjørn. Syn.: C. subborealis Cinov. (1971) 'ssp. nordica' Franco (1968) C. laevigata (Poir.) DC. (1825) = Almindelig Hvidtjørn. Basionym: Mespilus laevigata Poir. in Lam. (1778) Syn.: C. oxyacantha L p. p., nom. ambig. (1753) C. oxyacantoides Thuill. (1799) 'ssp. laevigata' var. integrifolia (Wallr.) K.I. Christ, comb. nov. Syn.: Mespilus oxyacantha Gaerth. var. integrifolia Wallr. (1822) C. oxyacantha L. var. microphylla Lange (1897) 'ssp. palmstruchii' (Lindm.) Franco (1966) Basionym: C. palmstruchii Lindm. (1918) Syn.: C. oxyacantha L. var. palmstruchii (Lindm.) Hegi (1923) C. oxyacantha L. ssp. palmstruchii (Lindm.) Hrab.-Uhr. (1964) C. laevigata (Poir.) DC. X monogyna Jacq. Syn.: C. X ovalisyåt. (1863) C. X intermixta Beck (1892) C. X curonica Cinov. (1971) C. X media auct. non Beckst. fide Lippert (1978)

5 laevigata (Poir.) DC. (forneden, below), A. ssp. laevigata, B. var. integrifolia (Wallr.). K.I. Christ.

6 C. laevigata (Poir.) DC. X curvisepala Lindm. Syn.: C. X media Beckst. (1797) fide Lippert (1978) C. X macrocarpa Hegetschw. (1840) C. X calycina Peterm. (1849) C. X schumacheri Raunk. (1925) C. X eremitagensis Raunk. (1925) C. X raavadensis Raunk. (1925) C. X calciphila Hrab.-Uhr. (1956) C. X pseudoxyacantha Cinov. (1971) C. X kupfferi Cinov. (1971) C. X pyricarpa Doll (1974) C. X Doll (1974). Tjørnenes økologi og bestøvningsforhold C. curvisepala og C. laevigata er begge skyggetålende og trives godt i skove og skovkanter (Byatt, 1975 b, 1976 og Lippert, 1978). I England mangler C. laevigata som ren art på de lettere jorde (Byatt, 1975 a). C. monogyna stiller mindre krav til jordbunden (Byatt, 1975 b), til gengæld trives den dårligt på skyggede steder og findes den i skove, er den som regel steril (Lippert, 1978). C. monogyna synes at være den af arterne, som begunstiges mest af menneskets aktiviteter (Byatt, 1976 og Lippert, 1978). C. laevigata angives at blomstre ca. 8 dage før C. monogyna, men der er dog ca. 40% overlap i blomstringsperiode (Bradshaw, 1975). C. curvisepala angives at have 2n=4x=68 (Gladkova, 1968), C. monogyna 2n=2x=34 (Bradshaw, 1975) eller 2n=3x=51 (Gladkova, 1968) og C. laevigata 2n=2x=34 (Bradshaw, 1975). Til trods for de store kromosomale forskelle forældrene har hybriden C. curvisepala ssp. lindmanii X laevigata ofte en pollenfertilitet på 90% (Byatt, 1976). Heller ikke hos C. laevigata X monogyna synes der at være tale om nogen hybridsterilitet. Pollenfertiliteten er høj og frøsætningen god (Bradshaw, 1975). Den eneste barriere mod hybridisering mellem vore tre hjemhørende tjørne er således tilsyneladende kun af økologisk-bestøvningsbiologisk art (Bradshaw, 1975 og Byatt, 1975 b). Nogle danske tjørne-populationer Siden Raunkiærs omfattende undersøgelser over»eremitageslettens Tjørne«(1925) og»de danske Crataegus-Arter«(1933), er der ikke foretaget egentlige populationsstudier over Crataegus-arternes variationsmønstre i Danmark. Samtidig er arts- og hybridopfattelsen indenfor slægten noget ændret siden Raunkiær, bl.a. fordi griffelan-

7 tal, bægerbladenes længde, hypanthiets behåring og de nedre sidenervers krumning i bladet ikke er tilstrækkeligt til afgrænsning af vore tre arter og deres hybrider. Dette var medvirkende til, at jeg i eftersommeren 1979 påbegyndte mine Crataegus-populationsstudier på foreløbig 6 sjællandske lokaliteter, nemlig Jægersborgs Dyrehave, Amager Fælled, Dragør Sydstrand, Enø, Asnæs og en sydskrænt ved Lumsås (se fig. 5). Blandt disse indgik Jægersborg Dyrehave og Asnæs også i Raunkiærs undersøgelser (1925, 1933). A. Jægersborg Dyrehave Jægersborg Dyrehave (lok. 1 på fig. 5) er rent vegetationsmæssigt en meget varieret lokalitet med blandede, mere eller mindre åbne løvskovspartier og større eller mindre træløse græslandspartier. Denne lokalitet giver derfor gode betingelser for en rig og varieret tjørnevegetation. Samtlige taxa findes blandt mine indsamlinger, der domineres af de mere eller mindre lyskrævende C. laevigata X monogyna, C. monogyna og C. curvisepala X monogyna. Blandt mine indsamlinger af C. laevigata X curvisepala fra Dyrehaven findes to eksemplarer af C. X curcina Doll. Til trods for den meget specielle bladform (se fig. 4) er der næppe tvivl om, at C. X curcina blot er en nothomorph af C. laevigata X curvisepala. For denne opfattelse taler de stærkt takkede blade, den aflangt ægformede frugt med relativt lange, spidse bægerblade og de 1-2 grifler pr. blomst. C. X curcina har hidtil kun været kendt fra typelokaliteten i DDR (Doll, 1974), men forekommer sikkert også andre steder i Nordeuropa og er således nu påvist i Danmark. Blandt indsamlingerne af C. laevigata findes et par eksemplarer af henholdsvis ssp. laevigata var. integrifolia, der har små, hele blade, men ellers ikke afviger fra ssp. laevigata, og ssp. palmstruchii. Ssp. palmstruchii er et stærkt omdiskuteret taxon, der ifølge Byatt (1975 a) næppe fortjener formel taxonomisk status, da det kun vanskeligt, om overhovedet, kan adskilles fra ssp. laevigata. Ssp. palmstruchii udgøres sandsynligvis af tilbagekrydsninger af C. laevigata X curvisepala til C. laevigata (Byatt, 1975 a) og ligner C. curvisepala ved at have store, hårede frugter med relativt lange, oprette-udstående bægerblade og større blade end hos ssp. laevigata. Baggrunden for dannelsen af et taxon som ssp. palmstruchii kan resumeres således: 1. Nedbrydning af barriererne mod hybridisering mellem forældrearterne og dannelse af en række intermediære,»hybridiserede«habitater ved menneskets mellemkomst eller naturskabte ændringer i miljøet.

8 Fig. 3. Crataegus laevigata (Poir) DC. X C. monogya Jacq. (foroven, above) og C. laevigata (Poir.) DC. X C. curvisepala Lindman (forneden, below). 138

9 2. Dannelse af hybrider og tilbagekrydsninger til den ene eller begge forældre. 3. Naturlig selektion af visse rekombinanttyper blandt tilbagekrydsningerne (Anderson, 1949, 1953 ogheiser, 1949, 1973). Resultatet af denne introgressionsproces bliver en overførsel af genmateriale og dermed egenskaber fra en art til en anden, som derved øger sin genetiske variabilitet og heraf følgende evne til at tilpasse sig ændrede forhold (Anderson, 1949). Slægter med eksterne barrierer mod hybridisering som Salvia - og Crataegus - har under forhold, hvor miljøet undergår hurtige ændringer, en adaptiv fordel fremfor slægter med stærke interne barrierer mod hybridisering, idet de enkelte arter hos sådanne slægter via introgression kan»låne«gener fra hinanden og således hurtigere tilpasse sig de ændrede forhold (Anderson, 1954) (se fig. 6). Raunkiær synes ikke at have valgt noget typeeksemplar for sine tre nye arter fra Eremitagesletten: C. eremitagensis, C. schumacheri og C. raavadensis (Lippert, 1978), men efter den beskrivelse, han giver af dem (Raunkiær, 1925, 1933), falder de indenfor det, som man i dag opfatter som C. laevigata X curvisepala: C. eremitagensis: 1-2 grifler pr. blomst, bladenes nedre sidenerver rette eller næsten rette, bægerblade alle eller nogle mere eller mindre forlængede, hypanthiet håret. Denne»art«opfattes af Franco (1968 b) som C. laevigata X monogyna. C. schumacheri: afviger fra C. eremitagensis ved at have glat hypanthium. C. raavadensis: 1, sjældnere 2 grifler pr. blomst, bladenes nedre sidenerver divergerende, bægerblade mere eller mindre forlængede, hypanthiet glat. Denne»art«opfattes af Franco (1968 b) som C. curvisepala ssp. lindmanii, men C. raavadensis er snarere en tilbagekrydsning af C. laevigata X curvisepala til C. curvisepala. B. Amager Fælled og Dragør Sydstrand Amager Fælled og Dragør Sydstrand (lok. 2 og 3 på fig. 5) udgør de sidste rester af det oprindelige overdrev langs Amagers kyst. Begge overdrev karakteriseres af spredte tjørnekrat og enkeltstående - buske. C. curvisepala X monogyna er dominerende sammen med C. monogyna. På Amager Fælled findes ligeledes C. laevigata X monogyna og C. laevigata X curvisepala. Begge lokaliteter præges således af mere eller mindre ly skrævende Crataegi. C. Enø overdrev Sydøstspidsen af Enø (lok. 4 på fig. 5) har i dag karakter af et græsset

10 overdrev, hvor tjørne og slåen er karakteristiske elementer. Den almindeligste tjørn er den skyggetålende C. laevigata X curvisepala, der udgør over 75% af det indsamlede materiale, mens de mere lyselskende C. laevigata X monogyna, C. monogyna og C curvisepala X monogyna tilsammen udgør mindre end 25%. Hvorvidt Enø tidligere har været mere skovklædt end i dag eller om dominansen af C. laevigata X curvisepala skyldes langdistancespredning af frø, skal jeg undlade at tage stilling til for nærværende. D. Asnæs Asnæs (lok. 5 på fig. 5) bærer yderst på spidsen et krat af tjørn, benved, vrietorn, slåen, hunderose, hyld m.fl.. Længere inde i land findes en blandet løv- og nåleskov. Dele af næsset er opdyrket siden Raunkiærs tid, men den tilbageværende uopdyrkede del bærer en varieret tjørnevegetation. Kun C. monogyna mangler i mine indsamlinger og at dømme efter antallet af indsamlede C. curvisepala X monogyna og C. laevigata X monogyna har den næppe førhen været særlig talrig på lokaliteten. Ifølge Raunkiær (1933) skulle 24% af Asnæs tjørne udgøres af C. monogyna, men da han tilsyneladende har regnet C. curvisepala som en del af C. monogyna, er rigtigheden heraf usikker. I»Eremitageslettens Tjørne«afbilder Raunkiær (1925) i fig. 12 et C. monogyna-\å2å^ der har spidse, tæt savtakkede flige og ret smalle indskæringer, hvorved det nærmest ligner et C. curvisepala-blad og det er derfor nærliggende at antage, at C. monogyna Jacq. emend. Raunk. (1925) inkluderer C. curvisepala Lindm.. E. Sydskrænt ved Lumsås Sydskrænten ca. 2 km vest for Lumsås (Jok. 6 på fig. 5) bærer dels et skovparti med bl.a. ahorn, ask og kirsebær, dels et mere eller mindre åbent krat af tjørn og slåen. Tjørnebevoksningen rummer samtlige arter og hybrider kendt fra Danmark med C. laevigata X curvisepala som den almindeligste. F. Sammenfatning Sammenfattende kan det konkluderes, at de lokaliteter, der har det største antal nicher og habitater, også har den mest varierede tjørneflora (Dyrehaven, Asnæs og Lumsås). Det er ligeledes påfaldende, at på de fleste lokaliteter udgør hybriderne mere end 50% af det indsamlede materiale, som må anses for at være repræsentativt for de enkelte lokaliteter, måske med undtagelse af Amager Fælled.

11 Fig. 4. Crataegus X curcina Doll (foroven, above) og C. submollis Sarg. (forneden, below), et eksempel på en art tilhørende subg. Americanae El-Gazzar. 141

12 KONKLUSION I Danmark findes tjørnepopulationer af C. curvisepala, C. monogyna, C. laevigata samt hybrider og tilbagekrydsninger mellem disse arter. C. curvisepala synes at være mindre almindelig end C. monogyna, der er stærkt begunstiget af plantning i haver og hegn. Franco (1968 a) mener endog, at C. monogyna oprindelig er indført i Danmark og Sverige. Den hyppigste form af C. curvisepala i Danmark er ssp. curvisepala, ssp. lindmanii findes også, f.eks. ved Korshavn på Fyns Hoved, men er sjældnere end ssp. curvisepala. C. monogyna findes som ssp. nordica, C. laevigata findes især som 'ssp. laevigata\ mens var. integrifolia og 'ssp. palmstruchii' begge er sjældne. Hybriderne mellem arterne er almindelige og på mange lokaliteter hyppigere end de rene arter. Det kan derfor være naturligt at stille spørgsmålet, om C. curvisepala, C. monogyna og C. Fig. 5. Besøgte lokaliteter og fordelingen af arter og hybrider i de foretagne indsamlinger. 1 = Jægersborg Dyrehave, 2 = Amager Fælled, 3 = Dragør Sydstrand, 4 = Enø, 5 = Asnæs, 6 = Sydskrænt vest for Lumsås, c = C. curvisepala, m = C. monogyna, 1 = C. laevigata, c X m = C. curvisepala X monogyna, 1 X m = C. laevigata X monogyna, 1 X c = C. laevigata X curvisepala. Visited localities and the distribution of species and hybrids in the collections.

13 laevigata overhovedet er arter og ikke bare former af én meget variabel samleart. Svaret på dette spørgsmål afhænger af hvilket artsbegreb, der anvendes. Anvendes det biologiske artsbegreb, der kræver reproduktiv isolering og manglende hybriddannelse eller dannelse af sterile hybrider, kan vore tjørne ikke betragtes som arter, da barriererne mod hybridisering udelukkende er økologisk-bestøvningsbiologiske. Anvendes det morfologiske eller evolutionære artsbegreb (Grant, 1971), kan C. curvisepala> C. monogyna og C. laevigata betragtes som gode arter, idet det ved anvendelsen af disse artsbegreber ikke er afgørende, om arterne danner hybrider, men om de forbliver morfologisk distinkte eller bevarer deres evolutionære rolle, i alt fald over dele af deres udbredelsesområde. Man kan derfor konkludere med Palmer (1943), at et betydeligt eksperimentelt arbejde er nødvendigt i mange plantegrupper, før artsproblemet kan løses, og specielt Crataegus er lovende i denne henseende. En kløgtig, ung mand burde tidligt i sit liv starte på studiet af denne slægt og man kan kun håbe, at han vil få al den støtte, han behøver. De morfologiske variationsmønstre hos vore Crataegus-arter er efterhånden velundersøgte, men der mangler stadig mange oplysninger om deres økologi, især C. curvisepala er dårligt studeret i så henseende, om deres bestøvningsbiologi, graden af selvsterilitet og agamospermi og om deres kromosomale forhold, også eksperimentelle hybridiserings- og tilbagekrydsningsforsøg mangler. SUMMARY Danish hawthorns - A hybrid-complex? The genus Crataegus is known as a difficult genus due to ancient and more recent polyploidy, slight external barriers against hybridization, agamospermy and a great number of described»species«especially in North America. The variability of six populations of Crataegus on the island of Zealand has been studied by the author since 1979 (see fig. 5). The study has shown the existence of extensive hybridization and introgression between C. curvisepala, C. monogyna and C. laevigata. The following taxa were found on one or more of the localities: C. curvisepala ssp. curvisepala, C. curvisepala X monogyna, C. monogyna ssp. nordica, C. laevigata 'ssp. laevigata 5, C. laevigata ssp.

14 laevigata var. integrifolia, C. laevigata 'ssp. palmstruchii', which is interpreted as a backcross of C. laevigata X curvisepala to C. laevigata, C. laevigata X monogyna, C. laevigata X curvisepala and C. X curcina (see fig. 1-4). C. X curcina is probably best interpreted as a nothomorph of C. laevigata X curvisepala. The taxon is new for Denmark. Fig. 6. Effekten af en delvis nedbrydning af barriererne mod hybridisering mellem tre nærtstående arter. Hvert»bjerg«repræsenterer en arts samlede variation. Udveksling af genetisk materiale er mulig via de dannede»broer«= hybrider og tilbagekrydsninger. The effect of a partial break down of the barriers against hybridization between three closely related species.

15 NØGLE TIL DE DANSKE CRATAEGUS-ARTER 1. Nedre bladsinus i den nedre halvdel af bladet og de nedre sidenerver tydeligt divergerende. (NB. Brug kun blomstrende skud), 1 griffel pr. blomst Nedre bladsinus i den øvre halvdel af bladet og de nedre sidenerver konvergerende og (1) 2-3 (5) grifler pr. blomst eller de nedre sidenerver svagt divergerenderette-svagt konvergerende og 1-2 eller sjældnere overvejende 1 eller 2 grifler pr. blomst Akselblade på blomstrende skud med mere eller mindre veludviklede takker. Bladbasis mere eller mindre takket af fine savtakker. Frugt aflangt ægformet til smalt cylindrisk Akselblade på blomstrende skud helrandede. Bladbasis helrandet eller med enkelte store, uens tænder. Bægerblade normalt ikke meget længere end brede, kort tilspidsede eller buttede. Frugt næsten kugleformet C. monogyna. 3. Akselblade med smalle, mere eller mindre dårligt udviklede takker, ofte kun ved basis. Bladbasis ofte kun takket i den øvre halvdel. Bægerblade længere end brede, mere eller mindre tilspidsede C. curvisepala X monogyna. 3. Akselblade med veludviklede takker. Bladbasis savtakket i næsten hele sin længde. Bægerblade tydeligt længere end brede, langt tilspidsede, tilbageslåede hos ssp. cirvisepala, oprette hos ssp. lindmanii C. curvisepala. 4. Nedre sidenerver svagt divergerende-rette-svagt konvergerende og 1-2 eller sjældnere overvejende 1 eller 2 grifler pr. blomst Nedre sidenerver konvergerende og (1) 2-3 (5) grifler pr. blomst. Bægerblade højest så lange som brede, hos ssp. palmstruchii dog længere end brede og udstående-oprette. Bladflige butte, hos var. integrifolia mangler bladindskæringer og bladene er ret små C. laevigata. 5. Bægerblade ca. så lange som brede, bredt trekantede, tilbageslåede. Frugt næsten kugleformet. Bladflige mere eller mindre butte. Bladbasis mere eller mindre takket i den øvre halvdel C. laevigata X monogyna. 5. Bægerblade længere end brede, ofte langt tilspidsede, oprette-udstående-tilbageslåede. Frugt aflangt ægformet. Bladflige mere eller mindre tilspidsede. Bladbasis mere takket C. laevigata X curvisepala.

16 LITTERATUR ANDERSON, E., 1949: Introgressive hybridization. 109 pp. ANDERSON, E., 1953: Introgressive hybridization. Biol. Rev. 28: ANDERSON, E., 1954: Introgression of Salvia apiana and Salvia mellifera. Ann. Mo. Bot. Gard. 41: BRADSHAW, A. D., 1975: 229. Crataegus i C. A. Stace: Hybridization and the Flora of the British Isles, p BYATT, J., 1974: Application of the names Crataegus calycina Peterm. and C. oxyacantha L.. Bot. J. Linn. Soc. 69: BYATT, J., 1975 a: A critical reappraisal of the status of Crataegus palmstruchii Lindman (Rosaceae). Bot. J. Linn. Soc. 71: BYATT, J., 1975 b: Hybridization between Crataegus monogyna Jacq. and C. laevigata (Poiret) DC. in South-Eastern England. Watsonia 10: BYATT, J., 1976: The structure of some Crataegus populations in North-Eastern France and South-Eastern Belgium. Watsonia 11: ClNOVSKIS, R., 1971: Crataegi Baltici. DOLL, R., 1974: Zur Kenntnis der Gattung Crataegus. Gleditschia 2: EL-GAZZAR, A., 1980: The taxonomic significance of leaf morphology in Crataegus (Rosaceae). Bot. Jahrb. 101: EL-GAZZAR, A. and BADAWI, A. A., 1977: The taxonomic significance of chromosome numbers and geography in Cratægus L. Phytologia 35,4: FLNGERHUTH, C. A., 1829: Einiges zur deutschen Flora. Linnaea 4: FRANCO, J., 1966: 115. Crataegus i V. H. Hey wood: Flora Europaea, Notulae Systematicae No. 6. Feddes Repert. 74:25. FRANCO, J., 1968 a: 135. Crataegus monogyna Jacq. og 136. Crataegus calycina Peterm. and C. curvisepala Lindman i V. H. Hey wood: Flora Europaea, Notulae Systematicae No. 7, Feddes Repert. 79: FRANCO, J., 1968 b: 34. Crataegus i T. G. Tutin et al.: Flora Europaea 2: GLADKOVA, V. N., 1968: Karyological studies on the genera Crataegus L. and Cotoneaster Medik. (Maloideae) as related to their taxonomy. Bot. Jour. 53: GOSTYNSKA-jAKUSZEWSKA, M., 1975: The use of numerical methods in the systematics of hawthorns occuring in Poland. Arboretum Körnickie 20: GOSTYNSKA-jAKUSZEWSKA, M., 1978: Studia nad systematyka, rozmieszczeniem i zmiennoscia glogöw wystepujacych w Polsce (I). Roocznik Dendrologiczny 31: GRANT, v., 1971: Plant Speciation. 435 pp. HEGI, G., 1923: Illustrierte Flora von Mittel-Europa. IV. Band, 2. Hälfte. CCCLXXXVI. Crataegus L. p HEISER, C. B., 1949: Natural hybridization with particular reference to introgression. Bot. Rev. 15: HEISER, C. B., 1973: Introgression re-examined. Bot. Rev. 39: HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1968 a: Einige Bemerkungen zur Crataegus-Taxonomie. Spisy Prirodovéd. Fak. Univ. ser. L 33: HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1968 b: Crataegus helvetica Walo Koch. Preslia 40: HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1969: Hloh (Crataegus L.) v Ceskoslovensku. Preslia 41:

17 HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1973: Ergänzungsbeitrag zur Taxonomie der Weissdorne (Crataegus L.) in der Tsschechoslowakei. Preslia45: HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1976: Bemerkungen zu den schlesischen Weissdornen (Crataegus). Preslia48: HRABÉTOVÄ-UHROVÅ, A., 1980: Prispévek k poznåni jednopestikovych hlohu (Crataegus) na Moravé. Preslia 52: JACQUIN, N. J., 1775: Flora austriaca. Vol. 3. KRUSCHKE, E. P., 1955: The hawthorns of Wisconsin. Milwaukie Public Mus. Publ. Bot. 2: KRUSCHKE, E. P., 1965: Contributions to the taxonomy of Crataegus. Milwaukie Public Mus. Publ. Bot. 3: LANGE, J., 1897: Revisio specierum generis Crataegi. LINDMAN, C. A. M., 1904: Crataegus calycina i Sveriges flora. Bot. Not. 1904: LINDMAN, C. A. M., 1918: Svensk fanerogamflora, p LLPPERT, W., 1978: Zur Gliederung und Verbreitung der Gattung Crataegus in Bayern. Ber. Bayer. Bot. Ges. 49: LOUDON, J. C., 1838: Arboretum et fruticetum britannicum, vol. 2: PALMER, E. J., 1925: Synopsis of North American Crataegi. J. Arnold Arbor. 6: PALMER, E. J., 1932: The Crataegus problem. J. Arnold Arbor. 13: PALMER, E. J., 1943: The species concept in Crataegus. Chron. Bot. 7: PALMER, E. J., 1946: Crataegus in the Northeastern and Central United States and adjacent Canada. Brittonia 5: PALMER, E. J., 1961: Crataegus i E. L. Braun: The woody plants of Ohio, p PÉNZES, A., 1954: Galagonya (Crataegus) Tanulmanyok. Ann. Acad. Hortiet Vicicult : POJARKOVA, A., 1939: Crataegus i V. Komarov: Flora URSS, vol. 9: , addenda POJARKOVA, A., 1965: Generis Crataegus L. duae species novae e Polonia. Nov. Syst. PI. Vase. 1965: RAUNKIÆR, C., 1925: Eremitageslettens Tjørne. Biol. Medd. 5,1: RAUNKIÆR, C., 1933: De danske Crataegus-Arter. Bot. Tidsskr. 42: RlEDL, H., 1960: Crataegus i K. H. Reichinger: Flora Iranica 66: ROTHMALER, W., 1963: Exkursionsflora von Deutschland, Kritischer Ergänzungsband, Gefässpflanzen. SARGENT, C. S., : Trees and shrubs. 2 vols. SCHNEIDER, C. K., 1906: Illustriertes Handbuch der Laubholzkunde. 1. vol. STEBBINS, G.L., 1971: Chromosomal evolution in higher plants. 149 pp.

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Almindelig hvidtjørn Plant for vildtet Almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING BIND VI i 1983 KØBENHAVN. EGET FORLAG DANSK DENDROLOGISK FORENING Forsidevignet: Picea chihuahuana af Lars Feilberg. Trykt hos Holbæk

Læs mere

Fig. 1. Magnolia kobus i fuld blomstring den 12. maj 1976 ved BP-bygningen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vækstformen er nærmest et mindre,

Fig. 1. Magnolia kobus i fuld blomstring den 12. maj 1976 ved BP-bygningen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vækstformen er nærmest et mindre, MAGNOLIA KOBUS DC. OG MAGNOLIA SALICIFOLIA (S. & Z.) MAXIM. - TO NÆRTBESLÆGTEDE JAPANSKE MAGNOLIA-ARTER af CHRISTIAN CHRISTENSEN Det jydske Haveselskab, Gludvej 43, 7130 Juelsminde Da jeg i foråret 1973

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Introduktion til Evolutionsteori

Introduktion til Evolutionsteori Introduktion til Evolutionsteori Anders Gorm Pedersen Molekylær Evolutions Gruppen Center for Biologisk Sekvensanalyse DTU Systembiologi gorm@cbs.dtu.dk 1 /33 Symbolsk repræsentation af DNA-struktur DNA-molekylet

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Til minde om Professor Helge Vedel (1922-2014)

Til minde om Professor Helge Vedel (1922-2014) Til minde om Professor Helge Vedel (1922-2014) Røn på Bornholm EN BOTANISK OG FORVALTNINGSMÆSSIG UDFORDRING SORBUS ON THE ISLAND OF BORNHOLM: A BOTANICAL AND MANAGEMENT CHALLENGE Jens Peter Skovsgaard

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Seed your Success DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Det danske team Lars Ipsen Sales manager frø Tlf. nr. 29 12 68 00 Hans Jørgen Hansen Sales manager kemi Tlf. 24 48 60 30 Ditte Clausen Technical development

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat

Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat Per Møller Institut for Fødevarevidenskab Københavns Universitet pem@life.ku.dk Determining

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Modediagnoser og indikationsskred. IRFs stormøde Michael Lange, Head Public Affairs Scandinavian København 5. februar 2013

Modediagnoser og indikationsskred. IRFs stormøde Michael Lange, Head Public Affairs Scandinavian København 5. februar 2013 Modediagnoser og indikationsskred IRFs stormøde Michael Lange, Head Public Affairs Scandinavian København 5. februar 2013 Hvad vil jeg sige noget om! Tænker industrien i modediagnoser? Har industrien legitimitet

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 454-462

Rettelse nr. / Correction no. 454-462 3. oktober 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 39 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 454-462 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

SØKORTRETTELSER 51-52

SØKORTRETTELSER 51-52 11. januar 2013 24. årgang SØKORTRETTELSER 51-52 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 446-456 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

EN FALSK, IKKE TILLADT BERBERIS THUNBEBGII, BERBERIS OTTAWENSIS PURPUREA»SUPERBA «

EN FALSK, IKKE TILLADT BERBERIS THUNBEBGII, BERBERIS OTTAWENSIS PURPUREA»SUPERBA « EN FALSK, IKKE TILLADT BERBERIS THUNBEBGII, BERBERIS OTTAWENSIS PURPUREA»SUPERBA «Af JOHAN LANGE Gennem nogle danske planteskoler, bl. a. ASGER M. JENSEN'S planteskole, Holmstrup, er der i årene siden

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

koret Side 2 Velkomstfolder

koret Side 2 Velkomstfolder Velkommen i koret Side 2 Velkomstfolder Roskilde Domkirkes Drengekor september 2008 Velkomstfolder Side 3 Lidt om koret Roskilde Domkirkes Drengekor blev oprettet i 1987. I den tid har koret bestået af

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Case Small Danish Hotels

Case Small Danish Hotels Case Small Danish Hotels Konverteringsvækst og perfekte gavekort løfter Small Danish Hotels Illumi leverede ny cms-platform, der gav en vækst på 50 % i kundekonverteringerne på hjemmesiden og topkaraktereren

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

London s Comings and Goings, Additional Work

London s Comings and Goings, Additional Work 27 (104) London s Comings and Goings, Additional Work Explain the following phrases and expressions from the text to wind down to have a poor command of English to be politically sensitive to be all over

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK

CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK Seminar om certificeret træ -skærpede anbefalinger for offentligt indkøb af træ Dansk Design Center, 8 oktober 2008

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere