Kvalitetsbeskrivelse med vejledning

Transkript

1 med vejledning

2 Indholdsfortegnelse Vejledning til... 2 i database... 2 Basisoplysninger... 2 Selve kvalitetsbeskrivelsen... 3 Udfyldning af n... 3 Bilag... 4 Bilagsliste... 4 Der er hjælp at hente Kriterium 1: Værdigrundlag... 7 Kriterium 2: Ledelse og strategi Kriterium 3: Viden og kompetence Kriterium 4: Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser Kriterium 5: Planer og dokumentation Kriterium 6: Sundhed Kriterium 7: Samarbejde med borgere og pårørende Kriterium 8: Ind- og udflytning Kriterium 9: Magtanvendelse, vold og forebyggelse Bilagsliste

3 Vejledning til n er centrets og tilbuddets præsentation af eget arbejde med udgangspunkt i de ni kriterier i Kvalitetsmodellen. n er bygget op på samme måde som Kvalitetsmodellen med felter til det, der skal produceres, hvem der skal inddrages osv. i database n skal skrives ind i en database, som I vil blive præsenteret for på workshoppen om kvalitetsmodellen og kvalitetsbeskrivelsen den 20. februar Denne skabelon skal således alene betragtes som et hjælperedskab til udarbejdelse af kvalitetsbeskrivelsen. I kan vælge at arbejde med denne skabelon og efterfølgende kopier jeres beskrivelser ind i databasen, da det er præcist de samme oplysninger og beskrivelser, der skal fremgå - eller I kan vælge at arbejde direkte i databasen, der er klar den 25. februar. Basisoplysninger På første side i skabelonen skal center og tilbud indføre basisoplysninger om tilbuddet og centeret. Det skal blandt andet anføres, hvilken paragraf i serviceloven (SEL) der er hjemmel for tilbuddet/de enkelte afdelinger, og er der sket væsentlige ændringer af organisatorisk art skal det også anføres. Det er også på første side, at tilbudsleder og centerchef underskriver kvalitetsbeskrivelsen. Center Centerets adresse Tilbud Tilbuddets adresse Eventuel hjemmesideadresse Eventuel hjemmesideadresse Navn på centerchef Navn på tilbudsleder Antal tilbud i centeret inkl. navne Afdelinger i tilbuddet inkl. navne og juridisk grundlag (SEL 66, 85, 101, 107, 108, 109, 110) Oplysninger om tilbuddet Målgruppeområde (handicap, psykiatri, udsatte eller børn med handicap) Antal borgere fordelt på afdelinger Samlet antal borgere Antal medarbejdere fordelt på faggrupper Samlet antal medarbejdere Eventuelle ændringer på tilbuddet indenfor det seneste år af relevans for audit (eksempelvis nyoprettede/sammenlagte afdelinger, udskiftning i ledelsen mv.) 2

4 Dato: Underskrift centerleder Dato Underskrift tilbudsleder Selve kvalitetsbeskrivelsen For hvert kriterium er der tre rubrikker pr. kvalitetskrav: En rubrik, hvor selve kravet er formuleret, (som i kvalitetsmodellen), en tom rubrik, hvor center og/eller tilbuddet beskriver, hvordan man lever op til det pågældende kvalitetskrav og en rubrik, hvor der henvises til bilag, der skal belyse og dokumentere arbejdet i forhold til kravet. Udfyldning af n Det er vigtigt, at centeret og tilbuddet prioriterer, hvilke oplysninger og bilag der er nødvendige for at beskrive, hvordan man lever op til kvalitetsmodellen. Husk at ansøgningen skal være overskuelig og let at læse. Hvis beskrivelsen og bilagene giver et let forståeligt billede af arbejdet inden for de forskellige kriterier, får auditor et godt overblik og indtryk af kvalitetsudviklingsarbejdet og praksis i tilbuddet. Hvis der i kvalitetskravet efterspørges et produkt, (en procedure, et dokument eller en politik) forventes det, at der i skabelonen anføres hovedpointer fra det efterspurgte produkt. Det skal kort beskrives, hvordan og af hvem det er udarbejdet. Det vurderes, om det er relevant at vedlægge selve produktet eller uddrag af det som bilag. Ofte vil det være nok at skrive, at det findes. Auditor vil så muligvis anmode om at se det under audit. 3

5 Hvis der i kvalitetskravet efterspørges en handling, forventes det, at der i skabelonen anføres, hvordan man har handlet for at leve op til kvalitetskravet. Her skal det ligeledes overvejes, om der er bilag, der belyser eller dokumenterer handlingen. Og om et sådant bilag skal vedlægges helt eller delvist (se afsnit om bilag), eller om det blot skal nævnes, så auditor kan anmode om at se det under audit. Bilag Bilag kan være det produkt, der stilles krav om i kvalitetsmodellen. Det kan også være fotos, der dokumenterer en proces eller aktivitet, en pjece, der belyser hvordan der arbejdes med formidling, et mødereferat eller en dagsorden der dokumenterer, at man har diskuteret et bestemt emne. Det er ikke nødvendigt, at vedhæfte alt det materiale, der belyser arbejdet med kriteriet. Man kan vælge uddrag af dokumentation eller blot skrive, at der findes yderligere dokumentation for arbejdet. Auditor vil så kunne anmode om at få dokumentationen at se i forbindelse med audit. For at give læseren mulighed for nemt at finde frem til, hvilke bilag der understøtter hvilke dele af kvalitetsbeskrivelsen, er det vigtigt at bilagene er nummererede, og at bilagene anføres under hvert kriterium i kvalitetsbeskrivelsen med både nummer og titel. For at sikre, at man kan tilføje et bilag undervejs uden at skulle ændre nummereringen af alle andre bilag, og for at der kan henvises til et bilag flere gange uden, at det skal have flere numre forslås følgende metode til nummerering: De vedlagte bilag gives et nummer for det kriterium, hvor de første gang vedlægges. Sammen med kriterienummeret gives de et fortløbende nummer, der fortæller hvilket bilag af de måske flere vedlagte bilag indenfor det samme kriterium, der er tale om. Det første bilag, der henvises til i kriterium 1 nummereres således: K.1.1, herefter følger titlen på bilaget. Det tredje bilag, der henvises til under kriterium 2 skal nummereres: K.2.3, titel. Hvis der henvises til det samme bilag under flere kriterier, anvendes det nummer bilaget fik tildelt første gang det blev nævnt. Man skal altså ikke give det samme bilag flere numre - også selvom det måske belyser krav fra flere kriterier. Det andet bilag fra kriterium 4, K 4.2, titel, benævnes altså også K.4.2 hvis der igen henvises til det under kriterium 5 som 1. Bilagsliste Bagerst i kvalitetsbeskrivelsen findes en oversigtsliste, hvor alle bilag kan anføres. Bilagslisten er alene et redskab til jeres forberedelse. Bilagene skal uploades i databasen sammen med jeres kvalitetsbeskrivelse. I venstre kolonne skrives bilagsnummeret: K1.1., K1.2. og K2.1., K2.2., K2.3. og så videre. I midten skrives bilagets titel. I højre kolonne sættes der et kryds, hvis bilaget har et andet format end tekst (billedfil eller lignende). Auditorerne kan på den måde være forberedt på, om de skal bruge tid på at gennemgå billedfiler, film eller andet materiale i forbindelse med forberedelsen af audit. 4

6 Bilagslisten fungerer som forside til den samlede bunke af bilag, som er vedhæftet til kvalitetsbeskrivelsen. Der er hjælp at hente DU-kontoret er grundigt indført i akkrediteringsprocessen og -materialet og kan vejlede, hvis der er spørgsmål til arbejdet med kriterierne. På samme måde er det DU-kontoret, der følger op på auditrapporten og understøtter den kvalitetsudvikling, som rapporten peger på som nødvendig. Akkrediteringssekretariatet står til rådighed med vejledning i forhold til, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan arbejde med kvalitetsmodellen og kvalitetsbeskrivelsen. Vejledning i forhold til processen og forståelse af redskaberne kan således fås i akkrediteringssekretariatet. Kontaktoplysninger på medarbejdere i sekretariatet kan findes på kk.net og bagerst i kvalitetsmodellen. 5

7 Center Centerets adresse Rådhuspladsen 77, 2, 1550 København V Eventuel hjemmesideadresse Tilbud Tilbuddets adresse Rådhuspladsen 77, 1, 1550 København V Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S Ørnevej 18, 2450 København NV Gammel Køge Landevej 1-3, 2500 Valby Eventuel hjemmesideadresse Navn på centerchef Tina Wills Navn på tilbudsleder Henrik Velin Nielsen Antal tilbud i centeret inkl. navne Afdelinger i tilbuddet inkl. navne og juridisk grundlag (SEL 66, 85, 101, 107, 108, 109, 110) Oplysninger om tilbuddet Målgruppeområde (handicap, psykiatri, udsatte eller børn med handicap) Udsatte Borgere med et alkoholproblem, som kan profitere af ambulant behandling Antal borgere fordelt på afdelinger Rådhuspladsen: 307 borgere Hans BogbindersAlle:318 borgere Ørnevej 18:262 Valby:177 Samlet antal borgere 1064 Antal medarbejdere fordelt på faggrupper 1 overlæge 1 Tilbudsleder Pædagog 2 afdelingsledere sygeplejersker 10 menige sygeplejersker, 5 socialrådgivere, 8 læger, 1 pædagog, 8 sekretærer Samlet antal medarbejdere 35 Eventuelle ændringer på tilbuddet indenfor det seneste år af relevans for audit (eksempelvis nyoprettede/sammenlagte afdelinger, udskiftning i ledelsen mv.) 4 afdelingsledere er blevet reduceret til 2, således at hver afd-leder har 2 enheder. 1 afd-læge er konverteret til 1 overlæge Dato: Underskrift centerleder Dato Underskrift tilbudsleder 6

8 Kriterium 1: Værdigrundlag Produkt / handling 1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan Københavns Kommunes værdigrundlag er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde. 2. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan organisationens værdigrundlag er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde. Arbejdet skal være foreneligt med Københavns Kommunes værdigrundlag samt mål og værdier for Socialforvaltningen arbejde. 7

9 Krav 1. CfMPs værdigrundlag er tænkt som en overordnet rettesnor for indsatserne i CfMP. Det beskriver de grundlæggende holdninger og tilgange som medarbejderne i centret forventes at udvise i forhold til brugere/borgere, kollegaer og samarbejdspartnere. Værdigrundlaget er udarbejdet som en uddybelse og supplement til Københavns Kommunes værdigrundlag, og er tænkt som et afsæt for tilbuddenes videre arbejde med værdier ud fra følgende 4 perspektiver: K1.1 Værdigrundlag for Center for Misbrugsbehandling og Pleje. Professionalisme at optræde professionelt stiller os hver især overfor nogle krav og forventninger i dagligdagen. Kompetencer en af de grundlæggende forudsætninger for at kunne udvikle sine kompetencer er viljen til forandring. Engagement bidrager til trivsel, kreativitet, selvstændighed og ansvarlighed. Samarbejde betyder at alle medarbejdere oplever den handlefrihed og accept, som er en forudsætning for, at man kan yde sit bedste. Krav 2: Alkoholenheden har valgt at udarbejdet sit eget værdigrundlag. Dette for at gøre indholdet konkret retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde. Det overordnede værdigrundlag er for generelt til at kunne være handlingsanvisende for arbejdet i praksis. K 1.2 Alkoholenheden, værdier, målgrupper, metoder og ydelser I Alkoholenheden betragtes alkoholproblemer som et sundhedsproblem, hvorfor der arbejdes ud fra en sundhedsfaglig tilgang. Alkoholbehandlingen er reguleret af Sundhedsloven. Værdierne i Alkoholenheden er : Respekt: Fx tilrettelægges et behandlingsforløb i samarbejde med brugeren. Dennes behandlingsmål tilgodeses ud fra de ydelser Alkoholenheden kan tilbyde. Tillid: Fx er der altid vises forståelse for brugerens bevæggrunde til at handle, som han/hun gør. Vi respekterer brugerens valg med tillid til at han/hun kender sig selv bedst og ved hvad der er godt for ham/hende. Engagement: Brugerens ressourcer og problemfelter afdækkes og relevant handling/behandling i værksættes. Fx har alle vores brugere en fast behandler, som følger brugeren igennem behandlingsforløbet. Tværfaglighed: Alle medarbejdere uddannes til alkoholbehandlere og der arbejdes ud fra sundhedsfaglig tilgang. Men det udelukker ikke at socialrådgivernes og pædagogens kompetencer inddrages i den helheds orienterede behandling. I alkoholenheden mener vi, at en flad organisering bedst tilgodeser brugernes behov. Ved at alle er alkoholbehandlere og stort set kan det samme, undgår vi at vores brugere først skal til én behandler(læge), så bagefter til en anden behandler(socialrådgiver) og til slut til en 3. behandler(sygeplejerske). Nu kan den samme behandler varetage hele forløbet, selvfølgelig med faglig sparring og råd fra 8

10 anden faggruppe ved behov. Det er dog lægerne der har eneret på at ordinere medicin og stille diagnoser; undtaget er diagnosen Alkoholafhængighedssyndrom, som alle behandlere er oplært i at stille. For at få alle faglige bidrag med i behandlingen holdes der 2 gange om ugen konferencer, hvor brugernes behandlingsplaner gennemgås. Kontinuitet: Alle brugere har en fast behandler, som sammen med brugeren er ansvarlig for forløbet. Behandleren er tovholder på behandlingsforløbet, lige som det kun er brugerens behandler, der kan lave ændringer i behandlingsplanen. For at fastholde en kontinuitet i tilfælde af behandlers fravær, afholdes der to ugentlige konferencer, hvor brugernes behandlingsplaner gennemgås. Så bliver de øvrige behandlere også orienteret om planen. Faglighed: Medarbejderne uddannes målrettet og løbende. Behandlingen følger nationale og internationale standarter for god alkoholbehanding. Vi benytter os af interne audits og kvalitetssikringsprojekter se senere. Da vi også ser det om en af vores vigtige faglige funktioner at bringe vores viden ud til andre, underviser vi både internet i kommunen, men også hos eksterne samarbejdspartnere. Systematik: Vi arbejder for, at vores behandling foregår systematisk og ud fra klare retningslinjer. Vi lægger vægt på at vores arbejdsgange er vel beskrevne og strukturerede. Tilgængelighed: Man ved at tilgængelighed er vigtigt indenfor alkoholbehandlingen. Derfor er der 4 alkoholenheder, som hver dækker 4 bydele i København. Der er åbent for henvendelse alle ugens hverdage uden forudgående aftale. Der er ingen ventetid, man kommer ind til en behandler med det samme og får optaget journal og påbegynder behandlingen, hvis det er det man ønsker. Man kan også nøjes med til en start at få en uforpligtende samtale. Inddragelse 3. Medarbejdere, for hvem det er relevant, er inddraget i drøftelser om, hvordan områdets værdigrundlag (se krav 1 eller 2) afspejler sig i samarbejdet med borgeren. 4. Der tages i arbejdet med værdigrundlaget stilling til, om andre bør medinddrages (for eksempel borgere og/eller pårørende). Krav 3. Bilag K1.1 Værdigrundlag for Center for Misbrugsbehandling og Pleje. Dette har været forelagt i MED til høring. Medarbejderne i Alkoholenheden har givet udtryk for at de ikke følte sig medinddraget, idet teksten næsten var bestemt på forhånd. K 1.2 Alkoholenheden, værdier, målgrupper, metoder og ydelser. Alkoholenhedens værdier har været indlejret i organisationen i mange år. Vi har nu blot fået det nedfældet på papir. Dette er gjort af afd-lederne og den behandlingsansvarlige overlæge i samarbejde med tilbudslederen. 9

11 Krav 4: Da Alkoholenheden er et ambulant behandlingstilbud, hvor brugerne kun tilbringer relativt kort tid, har det ikke været relevant at inddrage brugerne i arbejdet med værdigrundlaget. Formidling 5. Medarbejderne, for hvem det er relevant, kender værdiggrundlaget og beskrivelsen af, hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende i det daglige arbejde. 6. Værdigrundlaget og beskrivelsen er tilgængeligt for borgerne. 7. Københavns Kommunes Værdigrundlag, og eventuelt den lokale beskrivelse af hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende, er tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen. 8. Organisationens værdigrundlag er tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen. Krav 5: Centerets værdigrundlag er blevet forelagt på personalemøder i Alkoholenheden. Da medarbejderne ikke har følt sig medinddraget i processen under udarbejdelsen, er værdigrundlaget blot taget ad notam. Alkoholenhedens værdier har eksisteret i mange år og ligger inkorporeret i vores arbejde og kultur. Vi har nu blot fået det nedfældet på papir. Da den trykte udgave af værdigrundlaget er temmelig ny, og i skrivende stund stadigvæk i trykken, kender medarbejderne ikke den præcise ordlyd. Værdigrundlaget vil blive præsenteret på personalemøder samt lagt på det fælles drev. Krav 6: Alkoholenhedens værdigrundlag vil blive lagt på vores hjemmeside, så snart vi får etableret én. Krav 7: Staben i Center for Misbrugsbehandling og Pleje arbejder med dette. Krav 8: Staben i Center for Misbrugsbehandling og Pleje arbejder med dette. 10

12 Genfindelse 9. Værdierne afspejles i det daglige arbejde - herunder i medarbejdernes samarbejde med borgere og pårørende. 10. Der er skabt rammer for, at medarbejderne løbende kan drøfte og reflektere over værdier og etik i det daglige arbejde. Krav 9: Som tidligere nævnt er Alkoholenhedens værdigrundlag udsprunget af praksis og efterfølgende blevet nedfældet på papir. Det har været en bottom up proces hvor værdierne er indlejret i praksis. Krav 10: Der holdes 2 ugentlige konferencer hvor værdier og etik kan diskuteres. Fx kan det på konference blive diskuteret hvordan vi bør forholde os i de situationer, hvor en bruger har børn og vi er bekymrede for hvordan børnene har det derhjemme, hvis der bliver brugt alkohol derhjemme. Her kommer fx brugerens tillid til os på en prøve, hvis vi af hensyn til barnets tarv, er nødt til at underrette til Børne/familieteamet i kommunen. Et andet eksempel kan være de situationer hvor brugeren er tvunget i behandling, hvis ikke en strafsanktion skal udløses. (fængsel for spirituskørsel, fratagelse af autorisation som læge/sygeplejerske). Her er det hensynet til den enkelte(brugeren) kontra hensynet til flertallet(samfundet), der kan komme i spil. Foruden de ugentlige tværfaglige konferencer er der månedlige supervision af psykolog. Det er oplagt at diskutere ovenstående dilemmaer i en sådan setting. Opfølgning 11. Beskrivelsen af, hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde revideres ved behov, dog minimum hvert andet år. 11 Værdigrundlaget vil blive evalueret hvert andet år dvs i Man kan forestille sig at det næste gang det skal evalueres, bliver medarbejderne der får opgaven. 11

13 Kriterium 2: Ledelse og strategi Produkt / handling 1. Centeret har udarbejdet en strategi, der lever op til konceptet for centerstrategier, med særlig fokus på: a. De politiske pejlemærker. b. Strategien/planen for det pågældende målgruppeområde. c. At ledelse og samarbejde i centeret skal baseres på tillid, og understøtter sammenhængskraft i centeret og forvaltningen. d. Hvordan man følger op på de mål, man har sat for arbejdet. 12

14 Krav 1:(a, b, c og d) a) De politiske pejlemærker Arbejdet med Pejlemærkerne i CfMP relaterer sig primært til alkoholområdet, da tilgangen af borgere til centerets øvrige tilbud primært sker via visitation gennem Rådgivningscenter København. Centerudviklingss trategi K2.1 CfMP har i centrets udviklingsstrategi sat fokus på de politiske pejlemærker ved at opsætte en række SMARTmål i forhold til de for centret relevante pejlemærker: 1) at flere borgere med misbrug kommer i behandling, og 2) at flere borgere med misbrug for en tidlig indsats. Inden udgangen af 2013 skal borgere, der henvender sig i alkoholenhederne, tilbydes behandling der inddrager deres familie Der skal inden juni 2014 ske et fald på 20%, som frafalder behandlingen, inden bruger eller behandler oplever, at bruger er færdigbehandlet Alle medarbejdere i CfMP skal inden 1. juni 2014 være klædt på til naturligt at overveje om de brugere de er i kontakt med vil kunne profitere af alkoholbehandlingstilbuddene i centret. Der skal sættes fokus på samarbejdet med RCK og U-turn med henblik på at etablere attraktive behandlingstilbud til yngre misbrugere. CfMP har der ud over iværksat et samarbejde med Forebyggelsescentrene i SUF om et tættere samarbejde omkring de oplysende og opsøgende indsatser på alkoholområdet. Det har ført til et samarbejde omkring koordineringen af kampagner, etableringen af en fælles telefonisk indgang til forvaltningernes tilbud, og der arbejdes med planer om afholdelse af en konference, der skal sætte fokus på hvordan vi fremadrettet på tværs af forvaltningerne kan arbejde målrettet med oplysende og opsøgende indsatser. 13

15 b) Strategien/planen for det pågældende målgruppeområde CfMPs målgruppearbejde handler om i overensstemmelse med misbrugsplanen, at sikre tidssvarende og relevante behandlingstilbud til borgerne. Med udgangspunkt i den række specialiserede behandlings- og plejetilbud som CfMP udgør, har centret sat fokus på de tre relevante områder i Københavns Kommunes misbrugsplan (tidlig indsats, borgere med langvarigt misbrug og afhængighed og familier med misbrug), og iværksat en ambitiøs plan om at se på sammensætningen og sammenhængen i centerets ydelser, for derigennem at sikre en kontinuerlig tilpasning af centrets behandlings- og plejetilbud i tråd med den generelle udvikling i brugergruppens misbrugsmønstre og behandlingsbehov. Planen er under udfoldelse, men følgende konkrete tiltag skal nævnes: Der er i hele organisationen et skærpet fokus på de sundhedsfaglige indsatser. Der arbejdes med synergien mellem sundhedsydelsernes tiltagende omfang og det socialfaglige arbejde. Der er etableret en Kompetencebank, der skal styrke gensidig læring og viden - og kompetenceudvikling på tværs af tilbuddene. Alkoholenhederne har iværksat et program med fokus på inddragelse af borgerens familie i behandlingen. Familieambulatoriet på Thoravej har sat fokus på Tidlig sporing af alkoholmisbrug i familie med børn i et samarbejde med Børnefamiliecenter København. c) At ledelse og samarbejde i centret skal baseres på tillid, og understøtter sammenhængskraft i centret og forvaltningen Center for Misbrugsbehandling og Plejes fokus på tillid og sammenhængskraft er tæt sammenvævet med centrets fokus på trivsel i organisationen. Det er gennem tydelig ledelse, klare målsætninger, en åben dialog og en løbende forventningsafstemning på alle niveauer, at centret arbejder med både trivsel, tillid og sammenhængskraft. Konkret vil centret iværksætte fast programsatte 1-1 samtaler mellem centerchef og lederne af centrets tilbud, mellem lederne af centrets tilbud og deres respektive afdelingsledere, og tillige mellem afdelingsledere og medarbejdere i en vekselvirkning mellem 1-1 samtaler og gruppedialog. Herigennem skal det sikres at både ledere og medarbejdere oplever at centermæssige prioriteringer, nye arbejdsopgaver mv. kommunikeres klart og tydeligt, integreres på en meningsfuld måde, og at man som medarbejder har en tæt og løbende dialog med nærmeste leder. Centrets arbejde med tillidsreformens målsætninger er tillige forankret i Afd. MED. De fremtidige tillidsdrøftelser i Afd. MED skal medvirke til at styrke dialogen horisontalt og vertikalt, og ligeledes være 14

16 medvirkende til at brede budskabet om fokus på faglighed, viden om hvad der virker, god ledelse og mindre kontrol ud i organisationen. I et bredere forvaltningsmæssigt perspektiv har Center for Misbrugsbehandling og Plejes indsats fokus på at styrke samarbejdet med myndighedscentre og visitation. Dette fokus styrkes gennem jævnlige møder mellem ledelsen i CfMP og Rådgivningscenter København. Center for Misbrugsbehandling og Pleje ser muligheder i et tættere samarbejde, bl.a. i form af en løbende dialog omkring hvilke tendenser og i hvilke retninger borgernes behov bevæger sig. En dialog der skal understøtte udviklingen i centrets tilbud og skabe grobund for fremsynede og langtidsholdbare indsatser. Og en dialog der vil kunne minimere tilfælde af uhensigtsmæssige visitationer, og ligeledes imødegå flaskehalsproblematikker i forhold til indstillinger til centrets tilbud. d) Hvordan man følger op på de mål, man har sat for arbejdet De målsætninger i CfMPs centerudviklingsstrategi der er udmøntet i konkrete SMARTmål, følges der op på i de løbende 1:1 samtaler mellem tilbudsledere og centerchefen. Det er centerchefen der sætter centrets målsætninger på dagsordenen ved møderne. For de langsigtede og strategiske målsætningers vedkommende, er det den samlede centerledelse der ved de fast programsatte centerledelsesmøder følger op på disse. 15

17 Inddragelse 2. Centerledelsen definerer hvilke dele af strategien, der er relevante for de enkelte tilbud. 3. Tilbudslederen omsætter i dialog med medarbejderne de relevante dele af centerets strategi til lokale initiativer borgerne inddrages, hvor det giver mening. 4. DU chefen inddrages i valg og godkendelse af de overordnede mål i centerets strategi. Krav 2:. Centerledelsen har udarbejdet en centerstrategi der involverer alle tilbud i centret. I forhold til centrets arbejde med pejlemærkerne er det dog i overvejende grad Alkoholenhederne der er sat fokus på. Centerudviklingsstrategi K2.1 Det er tilbudslederne der i dialog med centerledelsen tilpasser de overordnede linjer i strategien til lokale initiativer. 16

18 Krav 3: Der har siden de politiske pejlemærker blev meldt ud, været forsøgt fra Alkoholenhedens side, at få flere borgere i behandling. Alkoholenhederne er dog afhængige af, at borgere med alkoholproblemer bliver henvist hertil eller selv opsøger os. På den måde kan vi til en vis grad sammenlignes med centerets øvrige tilbud, som også er afhængig af visitation til dem. Alkoholenheden har alligevel taget initiativ til at besøge alle relevante samarbejdspartnere fx praktiserende læger, socialcentre, Jobcenter, Børne/Familie afdelinger, andre aktører og uddannelses institutioner. Vi har været afhængige af at blive inviteret, og det har ikke altid været lige let. K2.2 Indsatser for at få flere borgere i behandling SMART mål: Inden udgangen af 2013 skal borgere, der henvender sig i Alkoholenheden, tilbydes behandling der inddrager deres familie. Alkoholenheden har iværksat en proces m.h.p. at inddrage de pårørende i behandlingen. 4 medarbejdere går derfor lige nu på den 1årige efteruddannelse Familieorienteret alkoholbehandling udbudt af COK for Sundhedsstyrelsen. Desuden har alle fastansatte medarbejdere fået et 4 dages kursus i Familieorienteret alkoholbehandling ved Fried Hansen. Der er foretaget en rokade, således at alle 4 alkoholenheder har en medarbejder med spidskompetancer indenfor pårørende arbejdet. Vi har ændret i vores beskrivelse i Startmodulet, således at vi i dette modul, har placeret minimum én samtale hvor pårørende skal inviteres med. Der er ved at blive udarbejdet en manual for disse pårørende samtaler Vi er nu i gang med implementeringsfasen. Der skal inden juni 2014 ske et fald på 20%, som frafalder behandlingen, inden bruger eller behandler oplever, at bruger er færdigbehandlet. Alkoholenheden har taget initiativ til en undersøgelse, hvor vi forsøger at finde ud af årsagerne til at brugerne dropper ud af behandlingen. Før man kender årsagerne kan man ikke gøre noget ved problematikken. Det er ikke et specielt fænomen i Alkoholenheden; det er kendt alle steder i stofbehandlingen, på hospitaler og generelt alle steder hvor en borger skal komme regelmæssigt til behandling. Undersøgelsen er netop færdig afsluttet. For at bruger skal fortsætte i behandling, ved man at det kræver motivation. Motivation er svingende over tid og når den daler, ser man et frafald. Så dybest set burde vi som behandlere i Alkoholenheden sørge for at vores brugere er maximalt motiverede hele tiden, hvilket ikke er muligt. Da behandlingen på Alkoholenheden som oftest er et helt frivilligt tilbud, kan Alkoholenheden ikke kræve eller tvinge brugeren til at fortsætte, selvom det jo kunne hjælpe på antallet som falder ud. Projekt udeblivelse K og K

19 Endelig står hele diskussionen om, hvornår man er færdigbehandlet. Afhængighed er en kronisk forandring i hjernen og kan som sådan ikke fjernes. Man kan hjælpe borgeren til at leve med denne tilstand, til at undgå tilbagefald og til at håndtere tilbagefaldene hensigtsmæssigt hvis de opstår. Men helbredt bliver borgeren ikke de første mange år. Så når man taler om færdig behandlede brugere er det et relativt begreb, idet de i denne omgang er færdigbehandlet. Det kan være at de om 6 måneder har brug for endnu et forløb. Vi har iværksat telefon opringning til brugere der udebliver, for den på måde at forsøge at fastholde dem i behandling. Men igen, det kan være et etisk dilemma, for hvor hårdt skal man presse på, når behandlingen er frivillig. Krav 4: Formidling 1. Alle medarbejdere i centeret har kendskab til centerets strategi. 2. Medarbejdere i centeret, for hvem det er relevant, kender centerets fokus og ved, hvor centeret som helhed er på vej hen. 3. Centerstrategien er tilgængelig for borgere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere. 1. Centerstrategien har været diskuteret på personalemøder i Alkoholenheden. Medarbejderne er bekendt med at den eksisterer, men de oplever ikke ejerskab til den, da de ikke har været involveret i processen. 2. Medarbejderne i Alkoholenheden ved at vi lokalt i den kommende tid skal fokusere på familieperspektivet og NICE guidelines. Medarbejderne er derimod ikke klar på hvad centerets fokus er og hvor man er på vej hen

20 Genfindelse 8. Det kan ses i tilbuddenes daglige arbejde, at elementer fra centerets strategi er omsat til initiativer eller udviklingstiltag. 9. Medarbejderne oplever, at deres arbejde er en del af en større helhed, og at de bidrager til fælles faglige mål. 10. Medarbejderne oplever at have indflydelse på deres arbejde. Krav 8: Se under Krav 3 Krav 9: Der har i foråret været afholdt Trivselsundersøgelse. I Trivselsundersøgelsens Job og organisering lyder et af spørgsmålene Ved du klart hvad der er dine arbejdsopgaver?. Til dette scores der 6,2, hvilket må siges at være meget højt. Medarbejderne oplever deres arbejde som meningsfuldt og de giver udtryk for, at de ved hvad der forventes af dem. K 2.4 Trivselsundersøgelsen for Alkoholenheden 2013 side- 8 Dog hører man i hverdagen, at de ikke opfatter sig, som en del af en større helhed. Alkoholenheden er en del af Center for Misbrugsbehandling og Pleje, men der er i det daglige ikke stor kontakt til andre dele af centeret. Selvom alle tilbuddene arbejder med misbrug, har de enkelte tilbud ikke umiddelbart en fælles berøringsflade. Organisatoriske rammer kan være en af forklaringerne. Alkoholenheden kan ikke henvise til centerets egen dag/døgnbehandling, men skal skrive indstilling til Rådgivningscenter København/Modtagerenheden, som så afgør om der skal bevilliges dag/døgnbehandling i centerets eget tilbud. 19

21 Krav 10: Der har i foråret været afholdt Trivselsundersøgelse. På indsatsområdet Trivsel svarer medarbejderne i gennemsnit 4,8, hvilket er et middel resultat. Det spænder fra 5,8(højt resultat)på om de oplever indflydelse på hvordan arbejdet skal udføres til 3,6(lavt resultat)på indflydelse på placering af arbejdstider. K2.4 Trivselsundersøgelsen for Alkoholenheden 2013 side 9 På indikatoren Har du indflydelse på beslutninger på dit arbejde er scoren 5,0(højt). Har du indflydelse på forandringer på din arbejdsplads er scorer 4,3(middel) og Får du information om f.eks vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid er scoren 4,6(middel). Disse resultater giver rum for forbedring. Vi arbejder i øjeblikket med en proces, hvor vi har inviteret medarbejderne til at give deres besyv med om hvordan de forskellige kompetencer(faglig og personlige) skal fordeles på de 4 enheder, således at alle borgere får det samme kvalificerede tilbud, ligegyldig på hvilken enhed de vælger. Det har først været mulig at få placeret denne temaformiddag den 26/11, hvilket for nogen medarbejdere er lang tid at vente. Opfølgning 11. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i forbindelse med evaluering og fornyelse af centerstrategien. 12. Centerledelsen forholder sig løbende til hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber sammenhængskraft i centeret og forvaltningen herunder sammenhæng mellem centerstrategiens mål og arbejdet i de enkelte tilbud. 13. Centerchefen og DU kontorchefen følger sammen op på strategien en gang årligt. Krav 11: Udviklingen af CfMPs centerstrategi tog afsæt i et to dages ledelsesseminar, hvor alle tilbudsledere forud for seminaret havde inddraget medarbejderne i deres respektive tilbud i en drøftelse af, hvilke fokusområder medarbejderne så som relevante i forhold til udviklingen af strategien. Centerudviklingsstrategien er endvidere blevet forelagt Afd. MED., hvor medarbejdernes indspark og kommentarer blev taget til indtægt inden den endelige udformning af strategien. Denne proces - med en inddragende dialog i tilbuddene og i Afd. MED - vil CfMP gentage i forbindelse med evaluering og fornyelse af centerudviklingsstrategien. 20

22 Krav 12 CfMPs centerudviklingsstrategi har sat fokus på at styrke udviklingen på tværs af tilbuddene og på centerets udvikling som helhed. CfMPs plan om at se på sammensætningen og sammenhængen i centrets ydelser, peger således direkte ind i et behov for at se på hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber sammenhængskraft i centret. Centerledelsen har derfor valgt at arbejde med kvalitetsmodellen på alle centrets tilbud, og altså ikke kun på de bo - og døgntilbud, der er en del af den officielle akkrediteringen. Den læring og udvikling tilbagemeldingerne fra audit og den fornyede bevidsthed omkring indsatserne i alle centrets tilbud vil afføde, skal danne fundamentet for en fælleshorisont, der fremadrettet skal gøre os endnu mere bevidste om, hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling der skaber sammenhængskraft i CfMP. Disse spørgsmål vil løbende blive taget op til de fast programsatte centerledelsesmøder i CfMP, hvor også sammenhængen mellem centerudviklingsstrategiens mål og arbejdet i de enkelte tilbud løbende vil være en del af dagsordenen. Krav 13. Centerchefen og DU kontorchefen er i løbende dialog omkring forhold i CfMP, og opfølgningen på centerstrategien vil fremover, med det forskrevne interval, være en del af denne dialog. 21

23 Kriterium 3: Viden og kompetence Produkt / handling 1. Centeret har udarbejdet en kompetencestrategi, der beskriver tværgående mål, visioner og planer for kompetenceudvikling i centeret. Strategien kan indgå i den samlede centerudviklingssstrategi. 2. Det er planlagt, hvordan center/tilbud holder sig opdateret i forhold til ny faglig viden med relevans for målgruppen. 3. Det er planlagt, hvordan center/tilbud deler ny faglig viden i medarbejdergruppen og hvordan kompetencer forankres i arbejdet. 4. Der er udarbejdet en procedure for introduktion af nye medarbejdere. 5. Der er udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, der som minimum indeholder: a) En afdækning af tilbuddets behov for kompetence. b) En afdækning af de kompetencer tilbuddet aktuelt råder over. c) En plan der sikrer, at der er overensstemmelse mellem behov for kompetencer og de kompetencer, der er til stede i medarbejdergruppen. d) En beskrivelse af medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer og en skriftlig instruks for ansvars- og opgavefordeling i forhold til det sundhedsfaglige arbejde. 22

24 Krav 1: CfMP har udpeget 5 strategiske fokusområder for viden og kompetenceudvikling som centeret skal arbejde med : 1) Bedre og mere relevant dokumentation med et læringsorienteret fokus. 2) Metodeudvikling 3) Nye misbrugsproblematikker og nye stoftyper K3.1 Viden og kompetencer Fokusområder for viden og kompetenceudvikling i Center for Misbrugsbehandling og Pleje 4) Samarbejde med Psykiatrien 5) Vold og trusler De 5 fokusområder er beskrevet nærmere i Viden og kompetencer - Fokusområder for viden og kompetenceudvikling i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Ansvaret for processen omkring det strategiske arbejde med viden og kompetenceudviklingen er placeret i en Kompetencebank for tværgående indsatser Kombat. Kompetencebankens formål er, foruden at styrke vidensdeling i centret, at tilvejebringe rammerne for at de 5 fokusområder bliver omsat i konkrete tværgående og lokale tiltag. Kompetencebanken består af repræsentanter fra centrets forskellige indsatsområder samt stabsmedarbejdere og centrets vicecenterchef. 23

25 Krav 2: CfMP har etableret en kompetencebank, og det er kompetencebanken der i samarbejde med centerledelsen har ansvaret for at holde centret opdateret i forhold til ny faglig viden med relevans for målgruppen. Kompetencebankens medlemmer skal løbende holde sig orienteret på relevante platforme hvor ny faglig viden er tilgængelig, og kompetencebanken har tillige i samarbejde med centerledelsen ansvaret for, at skabe gennemsigtighed i forhold til mulighederne for efteruddannelse og kompetencegivende kurser i CfMP. En væsentlig vægtning i centrets uddannelsesfokus er naturligvis, at medarbejdere der deltager i kurser og efteruddannelse bringer ny faglig viden ind i centret. I Alkoholenheden arbejder vi ud fra kognitive og systemisk metoder. Alle fastansatte medarbejdere får tilbudt den 1-årige kognitive uddannelse. Alle ansatte i vikariater(lægerne) får tilbudt et 2 dages kursus i Motivational Interviewning(MI). Alle nyansatte kommer på et kognitivt grundkursus. Dette afholdes af Alkoholenhedens kognitive terapeut med den 4 årige uddannelse. Kurset er på timer. K 3.2 Uddannelses og udviklingsstrategi i Alkoholenheden 2013 Vi skal fremover til systematisk at arbejde med pårørende og familier. Derfor har alle fastansatte fået tilbudt et 4 dages internatskursus i Familieorienteret alkoholbehandling. Endvidere er 4 medarbejdere i gang med en 1 årig efteruddannelse i familieorienteret alkoholbehandling. Da en stor del ar Alkoholenhedens brugere har en psykiatrisk lidelse ude over deres alkoholmisbrug lægges der vægt på at medarbejderne kommer på relevante kurser afholdt af psykiatrifonden, fx kurser om ADHD, depression og angst. Dette for at medarbejderne kan udføre den psykiatriske screening så optimalt som muligt. Der afholdes i Alkoholenheden 2 årlige temadage med et relevant fagligt indhold. Temadagen her i efteråret er desværre blevet udsat, da den underviser vi ønskede skulle holde oplæg ikke kunne. Oplægget skulle handle om de nye internationale NICEguidelines indenfor alkoholbehandling. Afd.-ledere, tilbudsleder og behandlingsansvarlig overlæge tager i stedet til Århus for at høre om, hvordan de har implementeret NICE guidelines hos dem. Der afholdes jævnligt om tirsdagen en tema eftermiddag af ca. to timers varighed. Indholdet kan variere meget, senest har der været holdt oplæg om de forskellige typer af urinscreenings produkter og det nye medicinske præparat Selincro, der markedsføres på at kunne reducere trangen og dermed indtaget af alkohol hos den enkelte. 24

26 Krav 3 Alle tilbud i CfMP vil fremadrettet være forpligtiget til, i en periode, at stille medarbejdere der har været på kurser eller efteruddannelse til rådighed for centrets øvrige tilbud. Det er således hensigten, at Kompetencebanken fremadrettet vil råde over en række ressourcepersoner med nye kompetencer og ny viden, som andre tilbud i centret vil kunne gøre brug af. I Alkoholenheden deles faglig viden på de ovenfor nævnte temadage og tirsdags eftermiddage. Derudover holdes der hver fredag ca. 90minutters faglig fredag, hvor en medarbejder har et fagligt oplæg. Det kan være fra et kursus, som vedkommende har været på, gennemgang af en faglig relevant artikel, oplæg om nye vinkler indenfor en terapeutisk metode eller fx gennemgang af centerets politikker, for at få beskrevet hvordan det så helt konkret omsættes i daglig praksis. Fx Stresspolitikken hvordan omsætter vi de overordnede rammer til en praksisnær politik. Hvordan skal det udmønte sig? 4. Alle nyansatte medarbejdere får inden start tilsendt en velkomstmail hvor også Introduktionsprogrammet, Oplæringsprogrammet og arbejdstider er vedhæftet. Lige så snart vores materiale om Værdier, målgrupper, metoder og ydelser er færdigt vil det også blive vedhæftet. De nyansatte får tilknyttet en mentor eller to, som er ansvarlige for, sammen med den nyansatte, at introduktionsprogrammet og oplæringsprogrammet gennemføres. Den dag den nyansatte starter spiser der morgenmad sammen så vidt muligt. Afdelingsleder introducerer til generelle ting i centeret og Alkoholenheden. Hvis der er flere nyansatte holdes der introduktion samlet, så de også kan lære hinanden at kende på tværs af enhederne, da de ofte skal have base på forskellige enheder. Efter 2måneder holdes der opfølgningssamtale med den nyansatte, afd.-leder og mentor. Denne opfølgningssamtale gentaget efter 5-6 måneder. Der afholdes desuden ca. 2 gange om året 2 introduktionsdage til hele centeret og kommunen for alle nyansatte. K3.3 Introduktionsprocedure for nyansatte K3.4 Introduktionsprogram program for nyansatte K 3.5 og K3.5.1 Oplæringsprogrammer for behandler og sekretær 25

27 5. (a, b, c, og d) a) Alkoholenheden har i Uddannelse og udviklingsstrategien beskrevet hvilke kompetencer der er behov for, for at kunne leve op at være blandt de bedste alkoholbehandlingssteder i Danmark. Der henvises i øvrigt til krav 2 i kriterium 3. b) I Funktions og uddannelsesoversigten K3.7 er oplistet hvilke kompetencer og specialfunktioner der p.t. er til rådighed i Alkoholenheden. K 3.2 Uddannelses og udviklingsstrategi 2013 K3. 6 Funktions og uddannelsesoversigt c) Vi mener at der for nuværende er en god overensstemmelse mellem de behov for kompetencer Alkoholenheder har brug for, for at kunne give en optimal alkoholbehandling og de eksisterende kompetencer jævnfør bilag K3.5 d) I Funktions og uddannelsesoversigten K3.5 ses hvilken grunduddannelse personalet har. Da alkoholmisbrug er et sundhedsproblem, har Alkoholenheden valgt at have en overvægt af sundhedspersonale ansat. Se indledningen Om tilbuddet. Der er for alle faggrupper udarbejdet funktionsbeskrivelser, hvor ansvars og kompetenceforhold er beskrevet sammen med hvilke opgaver, der forventes varetaget. Alle læger, sygeplejersker, socialrådgivere og pædagog er primært alkoholbehandlere og har så specialviden og spidskompetencer fra deres grunduddannelse, som der trækkes på i det tværfaglige samarbejde. Der kan ved selve akkrediteringen fremvises funktionsbeskrivelserne. K3.7 Funktionsbeskrivelser Inddragelse 6. Centerets strategi for kompetenceudvikling er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant. 7. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant. 26

28 Krav 6. Udarbejdelsen af de 5 fokusområder for viden og kompetenceudvikling i CfMP, har taget afsæt i de drøftelser centerledelsen har ført omkring udarbejdelsen af centerudviklingsstrategien og således indirekte i de drøftelser der fandt sted i tilbuddene forud for centerledelsens udarbejdelse af strategien. Det er således med afsæt i disse drøftelser og i ledelsesgruppens indgående kendskab til de behov for kompetenceudvikling centeret har, at fokusområderne er blevet udpeget. Krav 7. CfMPs centerudviklingsstrategi er tilgængelig ved henvendelse til lokal tilbudsleder eller centerchefen. I Alkoholenheden gennemføres der i starten af 2014 en rokade blandt medarbejderne. Dette for at sikre at der til stadighed er den mest hensigtsmæssige fordeling ag kompetencer og ressourcer på hver enhed. Vi lægger vægt på at alle 4 Alkoholenheder skal kunne tilbyde den samme kvalificerede alkoholbehandling til brugerne. Denne proces (rokaden) har vi denne gang valgt at inddrage medarbejderne i. Dette i modsætning til tidligere, hvor lederne har besluttet fordelingen af ressourcer og kompetencer. Der holdes den 26/11 en tema formiddag, hvor alle medarbejdere i Alkoholenheden skal diskutere behovet for kompetencer og ressourcer på de enkelte enheder. Behovet er nemlig ikke det samme, idet bydelene er forskellige m.h.t alder, beskæftigelse eller mangel på samme, køn, økonomi og andre demografiske faktorer. Vi har aldrig gjort det på denne måde før, så vi er spændte på hvordan det forløber. I skrivende stund er medarbejderne noget forbeholdne og nogle ville helst have at lederne bare bestemte hvordan det skal se ud. Alkoholenhedens fokusområde på pårørende/familiearbejdet er i høj grad blevet til p.g.a. et stort ønske fra medarbejderne om dette. Da det så også faldt sammen med ét af de politiske pejlemærker, gik det alt sammen op i en højere enhed. Formidling 8. Medarbejderne i center og tilbud har kendskab til kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen. 9. Kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen er tilgængelig for borgerne 27

29 Krav 8: Kompetence/udviklingsstrategien har været præsenteret på personalemøde i Alkoholenheden. Alkoholenhedens egen kompetence og udviklingsplan vil blive præsenteret for den inden udgangen af Krav 9: Centerets plan og strategi på kompetenceudviklingsområdet er tilgængelig på centrets hjemmeside: Genfindelse 10. Kompetencer og viden kan genfindes det daglige arbejde. 10. De beskrevne kompetencer og faglige viden indgår som en naturlig del i arbejdet i Alkoholenheden. Fagligheden er meget høj og medarbejderne er selv opsøgende i forhold til ny viden indenfor feltet. Opfølgning 11. Centerets kompetencestrategi revideres hvert andet år. 12. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan revideres en gang årligt. 13. Proceduren for introduktion af nye medarbejdere revideres ved behov, dog minimum en gang årligt. Krav 11: CfMPs arbejde med at revidere kompetencestrategien vil tage afsæt i en drøftelse i tilbuddene, hvorefter tilbudslederne tager indholdet af disse drøftelser op på centerledelsesmøderne. Afd.MED vil blive inddraget og tillige Kompetencebankens arbejde og erfaringer. Herefter udarbejder centerledelsen en revideret kompetencestrategi. 12. Der bliver ved den årlige MUS drøftet den enkeltes behov for efteruddannelse og opnåelse af nye færdigheder. MUS holdes i slutningen af året, således at behovet for efteruddannelse kan tages med i budgetlægningen for året efter. 13. Oplæringsprogrammet er revideret i 2013 af afdelingsledere og behandlingsansvarlig overlæge. 28

30 Kriterium 4: Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser Produkt / handling 1. Der er udarbejdet: a. En beskrivelse af den målgruppe, som tilbuddet retter sig imod. Beskrivelsen skal som minimum indeholde en redegørelse for målgruppens særlige problemstillinger. b. En beskrivelse af tilbuddets mål for arbejdet med målgruppen. c. En beskrivelse af de metoder og tilgange, der anvendes i arbejdet med borgerne. d. En beskrivelse af de ydelser borgerne tilbydes i tilbuddet. 2. Tilbudsportalen er opdateret i overensstemmelse med beskrivelserne. 29

31 1. (a, b, c og d) a) Alkoholenhedens målgruppe er alle borgere over 18 år, som kan indgå og passe et ambulant behandlingsforløb. Undtagelser er borgere K 1.2 Alkoholenheden, værdier, målgrupper, metoder og ydelser. hvor andet misbrug der dominerende borgere som er indskrevet i andet behandlingstilbud borgere ed svære psykiske lidelser, fx skitzofreni borgere med svær kognitiv dysfunktion K 4.1 Mere end halvdelen af Alkoholenhedens brugere har ikke længere tilknytning til arbejdsmarkedet og lever derfor hovedsagelig på overførselsindkomst. Størstedelen lever alene i egen bolig og ca. en tredjedel er samboende. Aldersgennemsnittet er medio 40. ca. halvdelen har børn under 18. Sideløbende med alkoholproblemet er der mange somatiske problemstillinger og ca. halvdelen har psykisk comorbiditet (samsygelighed). Brugerne er selvhjulpne og skal selv kunne transportere sig til Alkoholenheden. Dokumentation af patientforløb i Alkoholenheden, Hvidovre Hospital, Winalko, en klinisk database 2004 Langt hovedparten af brugerne er alkoholafhængige og har været dette igennem en årrække. En del er familiært disponerede til misbrug. Brugerne ligner dig og mig til forveksling og det er ikke den hjemløse vi ser i Alkoholenheden. De bliver hjulpet andet steds. På det seneste har der vist sig en tendens til at vi ser flere helt unge(under 30) med et skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Der er ofte et sidemisbrug af hash eller kokain, men det er ikke det dominerende. b) Afhængighed er i vores optik en kronisk neurobiologisk forandring som hos nogen opstår efter års overforbrug af stoffet. Vores mål er derfor ikke at helbrede brugerne(da man ikke kan helbrede en kronisk tilstand, hvilket i sig selv jo er selvmodsigende). Vores mål er At lære vores brugere at leve med denne forandring hvilket betyder At give dem en erkendelse af, at de ikke kan kontrollere alkoholindtaget, når de først har fået den første genstand. Give dem er viden om, hvad afhængighed er. Derfor at hjælpe dem til afholdenhed fra alkohol At de kan mestre et tilbagefald, hvis et sådant skulle opstå. At inddrage deres pårørende i behandlingen, idet man ved at det hjælper til afholdenhed At drage omsorg for at børnene ikke omsorgssvigtes At afhjælpe psykisk comorbiditet så vidt muligt 30

32 c) Behandlingsgrundlaget bygger på i de anbefalinger, der beskrives i Alkoholbehandling, en Medicinsk Teknologivurdering 1, Metoder i familieorienteret Alkoholbehandling 2, samt NICE guidelines 3. Behandlingen bygger på de kognitive og systemiske metoder. Vores tilgang til brugerne udspringer af vores værdigrundlag se under Kriterium 1, krav 2. d) Alkoholenheden tilbyder ambulant behandling, hvor nedenstående er kerneydelser: Behandling af abstinenstilstande Medicinsk behandling af psykiske lidelser og alkoholtilstande Individuelle samtaleforløb på kognitivt og systemisk grundlag Udredning for comorbiditet af psykiske tilstande Inddragelse af pårørende med særlig indsats overfor børn under 18 år Kontrolforløb Brugers målsætning afdækkes ved behandlingens start. Denne og plan for håndtering beskrives ved individuelle behandlingsplaner, der udarbejdes i samarbejde med bruger. Afhængigt at målsætning, motivation og behandlingstiltag indgår bruger i et behandlingsmodul. Modulbaseret behandling K4.1 Dokumentation af patientforløb i Alkoholenheden, Hvidovre Hospital, Winalko, en klinisk database 2004 Nedenstående bilag kan forevises i Alkoholenheden hvis det ønskes. Alkoholbehandling, en Medicinsk Teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen 2006 Metoder i Familieorienteret alkoholbehandling om at inddrage partner og børn. Sundhedsstyrelsen 2009 Startmodul: et forløb på 4 måneder. Motivation og mestringsstrategier afdækkes, der undervises i konsekvenser af alkoholforbrug og misbrug. Pårørende og børn inddrages. Der udredes for evt. psykisk lidelse og behandling iværksættes Vedligeholdelsesmodul: forudsætter, at startmodul er gennemgået. Varer måneder. Der arbejdes med justering, forbedring og evaluering af de værktøjer og metoder, der er kortlagt i startmodulet. Der er fortsat inddragelse af familien Palliativt (skadesreducerende) modul: et forløb, der ikke er tidsafgrænset, hvor alt er forsøgt uden held i forhold til ændring af alkoholvaner og afhjælpning af alkoholproblemer. Der arbejdes på, at alkoholproblemet ikke forværres Antabus modul: et forløb på 4 måneder, hvor bruger møder til antabusudlevering eller alkotest uden samtaler. Kræver, at der ikke er psykiatrisk comorbiditet. Kan kun påbegyndes umiddelbart efter bruger er indskrevet. Det er muligt for bruger at afbryde sin behandling og genoptage forløbet på et senere tidspunkt. Bruger placeres i modul, afhængigt af hvor langt man tidligere er nået i behandlingen. Alcohol-use disorders. Diagnosis, assessment and management of harmful drinking and alcohol dependence Guideline 115. National Institute for Health and Care Excellence, England K4.2 Modulbeskrivelser 31