Socialpædagogik og det senmodeme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialpædagogik og det senmodeme"

Transkript

1 Socialpædagogik og det senmodeme Den demokratiske debat er det eneste rimelige legitimeringsgrundlag for socialt skabte normer og de sanktioner, afvigere udsættes for. Af Jesper Holst og Bent Madsen Socialpædagogikkens oprindelse og udvikling Socialpædagogikkens oprindelse kan alt efter synsvinkel og temperament spores tilbage til forskellige begivenheder og samfundsmæssige forandringsprocesser. Man kan lægge vægt på det moderne samfunds fødsel, hvor ufornuften, de mennesker, der med Michel Foucaults ord ikke kan tage del i det gryende industrielle samfunds produktion, cirkulation eller akkumulation af rigdomme, indespærres og udgrænses (Foucault, 1971). Med denne adskillelse mellem fornuften og ufornuften skabes grundlaget for det moderne samfunds sociale kontrolinstitutioner og med institutionerne en række videnskaber og professionsområder, der har disciplineringen af den menneskelige krop og psyke som sit område. Der kan lægges vægt på Pestalozzi, der som pædagog engagerede sig i forældreløse og forsømte børn og unges skæbne og formulerede en socialt engageret pædagogik ud fra forestillingen om, at der fandtes to veje, hvorpå nød kunne afhjælpes, nemlig en politisk og en pædagogisk. Pestalozzi's berømte Stanzer-brev fra 1799: Brief an einen Freund uber seinen Aufenthalt in Stanz, bliver ofte betragtet som den første formulering af det særlige pædagogiske arbejde på døgninstitutioner for nødstedte børn og unge (Pestalozzi, 1966) Socialpædagogikkens historie kan selvfølgelig også siges at starte med Adolf Diesterweg, der som den første i 1830erne bruger begrebet socialpædagogik. Adolf Diesterweg, der var inspireret af Pestallozi, bruger begrebet i forbindelse med udfærdigelse af læseplaner til et nyoprettet lærerseminarium i Berlin. (Diesterweg, 1958) En nærmere bestemmelse af begrebet socialpædagogik, ud over arven fra Pestallozzi, giver han dog ikke. Endelig kan det hævdes, at socialpædagogikkens historie startes med Poul Natorp, der som den første i skriftet fra 1894: Religion innerhalb der Grenzen der Humanität forsøger at indholdsbestemme socialpædagogikken (Natorp, 1894). Med dette skrift starter en socialpædagogisk diskurs, der op igennem vort århundrede har været præget af stadig nye herskende forståelser af socialpædagogikkens væsen og indhold. Paul Natorp lagde med sine formuleringer op til en bred forståelse af socialpædagogikken. Hans ærinde, der skal ses i sammenhæng med psykologiens opståen, med de første børneloves juridiske beskyttelse af barndommen, med de voksende fagbevægelser og tidens lighedskrav, var at fjerne de religiøse begrundelser for pædagogisk og social nød og ulighed. For Natorp var det socialpædagogikkens ærinde at undersøge og bestemme de sociale betingelsers betydning for den menneskelige dannelse, og dannelsens betydning for det sociale liv med det formål at give handlingsvejledninger til en karakteropdragelse. Det, der fokuseres på, er socialiseringsprocessen. Socialpædagogikken var for Poul Natorp naturligt nok i denne forståelse, det centrale element i alle pædagogiske bestræbelser og måtte som sådan udgøre kernen i almenpædagogikken.

2 Imidlertid afløses denne brede forståelse af socialpædagogikken, i Tyskland op igennem første halvdel af vort århundrede og noget senere herhjemme, af en mere snæver forståelse. Dette skyldes, at stadig flere børn og unge, særlig fra arbejderklassen, med behandlingsideologiens vækst, henvises til et stadigt voksende og specialiseret behandlingssystem, såvel inden for som uden for den almindelige skoles rammer. Med denne udvikling skifter socialpædagogikken indhold og genstand. Den bliver pædagogikken for de truede, frasorterede og marginaliserede børn og unge. Dette betydningsskred i socialpædagogikken kan i den tyske debat føres tilbage til Herman Nohl, der formulerede den autonome socialpædagogiske idé: Theorie der jugendhilfe (Nohl, 1929) og til Gertrud Bäumer, der definerer socialpædagogikken, som det tredje opdragelsesområde.(bäumer, 1929). Dette forstået således, at det primære pædagogiske område var opdragelsen og socialiseringen, det sekundære pædagogiske område var undervisningen og kvalificeringen, medens det tertiære pædagogiske område var det, der trådte til efter en normalitetsbedømmelse af børn og unge, der på en eller anden måde var skæve i forhold til de normer og krav, der satte sig igennem i det primære eller sekundære pædagogiske område. I denne autonome forståelse af socialpædagogikken var normalitetsbegrebet, som det blev brugt i visiteringer af børn og unge, afgørende for etableringen af et socialpædagogisk genstandsfelt og en social-pædagogisk metode. Såvel den brede Natorpske, som den mere snævre autonome forståelse af socialpædagogik har præget de sidste årtiers danske socialpædagogiske debat. Således tilhørte Danmarks socialpædagogiske Forening, der blev stiftet i 1940 og som i mange år har været medudgiver af Dansk Pædagogisk Tidsskrift den Natorpske tradition, hvad følgende målsætning for foreningen tydeligt viser: Danmarks socialpædagogiske Forening forholder sig kritisk til opvækst- og livsvilkårene i Danmark. Foreningen søger gennem sine aktiviteter: at fremme en debat om pædagogikkens funktion i samfundet; at påvirke en stillingtagen til sociale og pædagogiske spørgsmål og; at medvirke aktivt til en forbedring af opvækst- og livsvilkårene. Den snævre autonome forståelse af socialpædagogik vandt primært indpas i Danmark med etableringen og udviklingen af de socialpædagogiske seminarier, der i starten uddannede børneforsorgspædagoger, senere omdøbt til socialpædagoger og med etableringen af en selvstændig efteruddannelsesinstitution, Den socialpædagogiske Højskole, og endelig i kraft af en selvstændig fagforening, Socialpædagogernes Landsforbund. Socialpædagogikkens aflysning fejrede Danmarks socialpædagogiske Forening sit 50 års jubilæum. Nogenlunde samtidig med 50 års jubilæet skiftede foreningen navn til Pædagogisk Forum med den begrundelse, at den snævre autonome forståelse af begrebet socialpædagogik efterhånden havde udviklet sig til at være den helt fremherskende forståelse såvel i Tyskland som i Danmark. Men ironisk nok skete dette navneskifte og denne erkendelse af, at der var opstået et delvist autonomt socialpædagogisk område med eget genstandsfelt og egen begyndende teoridannelse, (Rasmussen H.C, 1970; Rasmussen H, 1974; Holst, 1978; Lihme, 1988; Madsen, 1993) samtidig med at den autonome forståelse af socialpædagogik var ved at forsvinde som uddannelsesområde og som fag med sammenlægningerne af pædagoguddannelserne. Den til tider ophedede debat i forbindelse med sammenlægningerne af uddannelserne kom ved siden af en række rene fagpolitiske synspunkter hurtigt til at dreje sig om normalitetsbegrebet og normalitetsbedømmelsens egnethed eller uegnethed som grundlag for

3 et autonomt pædagogisk område, jf. Arne Mortensens opråb i Dansk pædagogisk Tidsskrift nr og Per Mollerups svar i det efterfølgende nummer. Resultatet af debatterne og omstruktureringen på uddannelsesområdet blev, som alle ved, socialpædagogikkens formelle aflivning eller aflysning delvis ud fra forestillingen om, at en adskillelse mellem almen pædagogik og socialpædagogik havde mistet sin mening i det senmoderne samfund, hvor det lidt sloganagtigt blev sagt, at det unormale var blevet det normale. Når det unormale bliver normalt Med den moderne sociale kontrols udvikling er der gennem de sidste årtier sket en tilsyneladende almengørelse af normalitetsbetemmelsen. Uden at ville komme detaljeret ind på det sociale kontrolmønsters udvikling de sidste årtier har, hvad Stanley Cohen (Cohen, 1997) kalder destruktureringsbevægelsen med ideologier som afinstitutionalisering, forebyggelse, afprofessionalisering, statsminimalisering og regulering via de sociale relationer i det nære samfund, betydet, at den sociale kontrol er flyttet fra afvigerbehandlingsinstitutionerne og ud i samfundet. Der er opstået et fleksibelt net af ofte decentrale overvågnings-, støtte-, terapi- og behandlingsforanstaltninger. Med denne udvikling, hvor miljøerne og hjemmene er blevet en del af den sociale kontrols arena, her skal blot nævnes SSP samarbejdet, hjemmevejledning, hjemme-hos pædagogen, distriktspsykiatrien, kommunale familierådgivningscentre, forebyggende miljøarbejde osv., er det ikke kun enkelte individer, der normalitetsbestemmes med deraf følgende interventioner. Nu er normalitetsbestemmelsen ofte med forebyggelsesideologien som legitimering blevet almengjort og retter sig mod hele miljøer og store grupper i befolkningen. Denne udvikling kan også følges i den socialpædagogiske debat. Med begrebet offensiv socialpædagogik (Giesecke, 1981) lancererede den tyske professor Herman Giesecke forestillingen om, at de pluralistiske opvækstvilkår i det moderne samfund var truende for alle børn og unge og ikke kun for særlige sociale grupperinger. Det var derfor meningsløst at normalitetsbestemme den enkelte unge, der ikke kunne klare de pluralistiske opværkstvilkår. Normalitetsbestemmelsen med efterfølgende interventioner måtte rettes væk fra den enkelte og henimod de generelt truende opvækstvilkår. Det var hermed ikke længere meningsfyldt at tale om et tredje opdragelsesområde, da tendentielt alle børn og unge var truede og derfor havde brug for socialpædagogisk støtte. Budskabet var, at socialpædagogikken igen om end på en ny måde bliver et centralt perspektiv i den almene pædagogik. I lyset af denne tankegang, hvor det unormale så at sige var blevet det normale, kan man med nogen ret postulere, at det er socialpædagogikken der bliver svaret på socialiseringsproblemerne i det senmoderne samfund. Imidlertid er sentensen: Når det unormale bliver det normale også blevet brugt i en anden sammenhæng i de sidste års pædagogiske debat. Det hævdes, at de senmoderne samfundsmæssige vilkår med stigende kontingens, subjektivering og individualisering har medført, at normalitetsbegrebet er blevet atomiseret i mange normalitetsopfattelser og i mange individuelt valgte måder, hvorpå hver især af os kan leve det normale liv. En stigende grad af social og kulturel uddifferentiering og mangfoldighed har betydet, at en samlende forståelse af normalitet i samfundet ikke længere eksisterer. Normalitetsbegrebet har hermed mistet sin mening. Men samtidig med at der sættes spørgsmål ved normalitetens gyldighed og mening i analyser af socialpædagogikkens almengørelse og af de aktuelle samfundsmæssige livsbetingelser, hvor det individuelle valg, de tilsyneladende mange muligheder og den øgede pluralisme uomtvisteligt udfordrer os alle, oplever vi : at et stigende antal børn og unge udskilles til særlige foranstaltninger efter en

4 normalitetsbestemmelse foretaget af de dertil uddannede professionelle, psykologer, sagsbehandlere og psykiatere. at integrationsbestræbelserne af børn og unge, der af den ene eller anden grund opleves som problematiske i børnehaver og skoler, for længst er gået i stå og i det sidste tiår afløst af en langsomt stigende grad af segregation til forskellige former for specialforanstaltninger. et stigende diagnosehysteri på trods af de igennem flere år udtalte intentioner om afkategorisering af specialundervisningens elever. Fra denne sommers debat skal blot nævnes nogle af de slagkraftige overskrifter som psykopater i Danmark ; Børn truet af psykopati ; Flere specialklasser i skolerne ; Medicinering af børn med DAMP. Ny uddannelse specialiserer pædagoger i børn med psykopatiske tendenser. Enhver avislæser vil uden vanskeligheder kunne fortsætte med eksemplerne. Hvad vi oplever er en tilsyneladende modsætning. På den ene side postuleres, at normalitetsbegrebet har mistet sin mening, fordi alle børn og unge nu tendentielt er truede af de pluralistiske opvækstvilkår eller til en vis grad med rette, fordi en fælles normalitetsforståelse i vort samfund er afløst af mange forskellige normalitetsopfattelser. På den anden side oplever vi, at børn og unges normalitet diskuteres og bedømmes intensivt med deraf følgende klassificeringer og henvisning til stadig mere uddifferentierede specialforanstaltninger, hvor det pædagogiske arbejde som regel varetages af professionelle lærere og pædagoger, der har suppleret deres uddannelse med forskellige former for efteruddannelseskurser i arbejdet med netop den kategori af anormalitet. Normalitetsbedømmelsen Den tilsyneladende modsætning mellem normalitetetsbegrebets hævdede meningsløshed og så det stadig stigende antal normalitetsbedømte børn og unge, kan forstås i sammenhæng med udviklinger i det senmoderne samfunds sociale kontrolmønster og afvigerbestemmelse. Her skal trækkes to forhold frem. Destruktureringsideologien, med dens vægtning af normalisering, afinstitutionalisering, statsminimalisering, afkategorisering, forebyggelse, det nære samfund, integrering og decentralisering, har tilsyneladende ikke medført andet end en vækst i mængden og arten af særlige foranstaltninger for børn og unge. De gamle institutioner, specialskolerne og døgninstitutionerne eksisterer stadig, om end nogen er nedlagt og nogen har ændret form, specialskoler er i nogle amter blevet til blevet til tvillingeskoler eller specialundervisningscentre og en række døgninstitutioner er blevet nedlagt, men i stedet har vi set en vækst i mindre private socialpædagogiske behandlingssteder. Men udover at der stort set visiteres lige så mange børn og unge som tidligere til specielle institutioner, er der opstået et net af forskellige former for private, kommunale og amtslige alternative dagforanstaltninger og projekter. Destruktureringsideologien har ikke medført mere rummelige almen pædagogiske institutioner eller et mere rummeligt samfund, hvor man med rette kunne tale om, at normalitetsbegrebet og normalitetsbedømmelsen mistede sin mening: Tvært om kræver det at finde og fordele de støttetrængende til de mange lag af forskellige foranstaltningsformer en stadig mere forfinet kategorisering og normalitetsbedømmelse. Endvidere er normalitetsbegrebet og måden, hvorpå menneskers normalitet bestemmes, ikke entydig. Der eksisterer således forskellige typer af kriterier eller måder, hvorpå menneskelig afvigelse forstås, tolkes og kategoriseres. Børn og unges adfærd, kompetencer og præstationer kan bedømmes og bedømmes ofte ud fra

5 statistiske kriterier, hvilket vil sige, om barnets eller dens unges adfærd og præstationer svarer til det almindelige på alderstrinet. Udviklingspsykologien, intelligensforskningen og nu de internationale undersøgelser og sammenligninger af for eksempel børns læsefærdigheder, fabrikerer standarder, hvorefter børn måles og bedømmes. Afvigelse kan også bedømmes juridisk, hvilket vil sige, om adfærden udgør et brud med mere formelle normer i form af lovovertrædelse. Her kan henvises til debatten om sikrede afdelinger på døgninstitutioner, fængselssurrogatpladser og den nuværende debat om nedsættelse af den kriminelle lavalder. Men børn og unges adfærd bedømmes ikke kun ud fra rene juridiske kriterier og tolkninger. De bedømmes også ud fra kriminalpræventive kriterier, det vil sige om adfærden ud fra den kriminologiske viden med en vis sandsynlighed kan føre til en forbrydelse på et senere tidspunkt og derfor kræver, at den bedømte omfattes af en forøget opmærksomhed eller indlemmes i et af de mange kriminalpræventive projekter. Men hermed er det ikke slut, for børn og unges adfærd bedømmes ofte som tegn på sygdom. Sundheds- og sygdomsbestemmelsen, hvilket vil sige at forklare og forstå oplevet afvigende adfærd i biologiske og medicinske forståelsesrammer, medfører diagnosticering og henvisning til behandling i den ene eller anden form. Endelig sker der til stadighed bedømmelse af børn og unges normalitet ud fra moralens mere uformelle kulturelle og sociale normer. Det er således muligt at udlede i hvert fald 5 måder, hvorpå normalitet bedømmes og bestemmes, nemlig: Den statistiske bestemmelse, hvor den afvigende adfærd betegnes som ualmindelig, usædvanlig eller ikke svarende til de etablerede standarder. Den formelt juridiske bedømmelse, hvor den afvigende adfærd betegnes som lovbrud eller kriminalitet. Den kriminalpræventive bedømmelse, hvor den oplevede afvigende adfærd bedømmes som udtryk for, at den unge er truet af en kriminel karriere. Den medicinske bedømmelse, hvor den afvigende adfærd søges klassificeret som symptom på sygdom. Og den socio-kulturelle bedømmelse, hvor den oplevede afvigende adfærd bedømmes som forkert. Det kunne nu være nærliggende at hævde, at det vi oplever med udviklingen af de senmoderne samfundsmæssige livsformer præget af voksende kontingens, subjektivering, individualisme og pluralisme er, at det socio-kulturelle moralske normalitetsbedømmelse mister mening og legitimitet, fordi forståelsen af det kulturelt normale, den rigtige og gode adfærd, i stigende grad bygger på individuelle og lokale opfattelser. Men dette betyder ikke mere tolerante og rummelige daginstitutioner, skoler eller samfund, hvor menneskelig forskellighed reelt betragtes som en ressource. Det betyder derimod, at de formelle normalitetsbedømmelser foretaget af dommere, sagsbehandlere, psykologer og psykiatere med deraf følgende kategorisering og intervention søges løst fra de sociokulturelle moralske bedømmelseskriterier for i stedet at iklæde sig de 4 andre bedømmelsesformers tilsyneladende objektivitet og gyldighed. De formelle love, de videnskabelige medicinske diagnoser, den kriminalpræventive viden og de standardiserede tests udgør i forskellige former for samspil grundlaget for de formelle normalitetsbedømmelser. Det betyder heller ikke, at den socio-kulturelle moralske normalitetsbedømmelse ikke sætter sig igennem såvel i samfundets formelle normalitetsbedømmelser som i de mere uformelle bedømmelser, der udspiller sig i enhver form for pædagogisk praksis.

6 Moral og videnskab i normalitetsbedemmelserne Som nævnt sker der med udviklingen af det moderne samfund en videnskabeliggørelse af normalitetsbedømmelserne. Vi har oplevet en bevægelse fra synd til sygdom. Adfærd der tidligere blev bedømt ud fra socio-kulturelle moralske kriterier som syndig, bedømmes nu i stadig højere grad som sygdom. Men dette betyder ikke, at den socio-kulturelle moralske bedømmelse forsvinder; for på den ene side ser den moralske bedømmelse ud til at være skubbet helt ud af billedet, på den anden side kryber moraliteten tilbage, kun forklædt som videnskab. Denne medicinsk forklædte moralske bestemmelse er tydelig, hvis vi ser lidt nærmere på nogle sundheds- og sygdomsdefinitioner som for eksempel: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemligt, sjæleligt og socialt velvære eller sygdom er ikke at være funktionsdygtig i det miljø og samfund, hvori man lever. Når mennesker ikke føler velvære eller ikke er funktionsdygtige, er det et problem for sygdoms- og sundhedsvæsenet. Moralen og medicinens sammenfletning er også tydelig, hvis vi ser nærmere på den stadige revision af de anerkendte psykiatriske diagnoser. For eksempel tilhører homoseksualitet ikke længere de anerkendte diagnoser og onani fører ikke længere til blindhed og rygmarvstæring. Men nye diagnoser er kommet til. Ved revisionen af Diagnostic and Statistical manual of Mental Disordres i 1994, blev blandt andet følgende optaget som psykiatriske diagnoser: Vejrtrækningsrelateret søvnforstyrrelse, tilpasningsforstyrrelse til forskellige livsbegivenheder, nikotinafhængighed, seksuel masochisme og seksuel sadisme. I samme diagnostiske manual finder vi lidelsen Oppositional Defiant Disorder som 16% af amerikanske børn skulle lide af. Kriterierne for Oppositional Defiant Disorder er, at barnet ofte bliver vredt, argumenterer mod voksne, nægter at følge regler, gør med vilje ting, der irriterer folk, beskylder ofte andre for egen fejl, er ofte hævngerrig og bruger bandeord. Denne sammenblanding af videnskab og moral, af den medicinske og socio-kulturelle normalitetsbestemmelse har konsekvenser: For det første retter det at udtrykke moralske idealer i kliniske termer opmærksomheden bort fra omgivelserne henimod individet og medvirker til, at vi søger svarene på sociale problemer i klinisk medicinske termer i stedet for sociologiske. Som Lisbeth Larsen udtrykker det: Men bemærk, at der ikke findes nogle diagnoser, der hedder: Et barn der er irriteret på sine forældre, eller et barn hvis forældre er ved at blive skilt, og hvor far drikker. (Larsen, 1997) For det andet sker der en usynliggørelse af de socio-kulturelle normer. Vi er oplært til at tro, at sygdom ikke kan diskuteres for der er videnskabeligt underbyggede beviser på, hvad der er sygt og sundt. Vi afskæres herved fra den demokratiske debat, der er det eneste rimelige legitimeringsgrundlag for socialt skabte normer og de sanktioner afvigere udsættes for. Specialisering inden for den enkelte institution Udviklingen i de socialpolitiske målsætninger afspejler, hvorledes de kollektive normalitetsbestemmelser gradvis afløses af mere individualiserede og subjektivt orienterede bestemmelsesformer. Med den gamle bistandslov blev det opgivet at opretholde normalitetsbestemmelser, der bygger på almene betingelser som tarv og velfærd. Det blev for kompliceret at beskrive de vilkår, der kunne føre til at barnets tarv eller velfærd blev truet. I stedet førte en revision til at den socialpædagogiske indsats skulle rettes mod børn med behov for særlig støtte. Hvilke former for støtte, der skulle iværksættes var således afhængigt af det enkelte individ. Det normale barn var ikke længere en operationaliserbar kategori i normalitetsbestemmelsen. Med den nye servicelov er der sket en yderligere fremhævelse af, at det normale liv ikke længere kan udstrækkes til at gælde hele befolkningskategorier. Om formålet med den sociale servicelov hedder det blandt andet at, hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og

7 forbedre livskvaliteten. ( 1, stk.2). Hvor det normale liv er en urealistisk målsætning skal for eksempel den socialpædagogiske indsats rette sig mod at forbedre den daglige tilværelse og livskvaliteten, hvilket skal ske i et tæt samarbejde med den enkelte. For de socialpædagogiske institutioner har denne målsætnings-udvikling betydet, at man på den enkelte institution skal kunne tilbyde flere forskellige former for løsninger og indsatser. Det er ikke længere muligt at opretholde så skarp en sortering af målgruppen. Principielt skal den enkelte pædagog kunne medvirke til mange forskellige indsatser. Område-institutioner og akut-institutioner udfylder sådanne samfundsmæssige funktioner. Denne udvikling betyder ikke, at der ikke sorteres, visiteres og henvises til et specialiseret net af institutioner og foranstaltninger som hidtil. Nu sker specialiseringen blot inden for den enkelte institutions rammer. Man kan sige at de enkelte institutioner nu skal omstilles til at opfylde funktioner, der er bredere i sit sigte. Det gælder såvel dagsom døgninstitutioner. I det politiskadministrative sprog formuleres det som en bred vifte af tilbud. Pædagogerne er således henvist til at skulle udforme pædagogiske tilbud, der er skræddersyet til det enkelte individ, hvilket naturligvis stadig forudsætter normalitetsbedømmelser. Den socio-kulturelle normalitetsbedømmelse i den pædagogiske hverdag Spørgsmålet er så, hvordan pædagogerne i deres hverdag omgås den stigende kontingens og individualisering. Det er fælles arbejdsvilkår, som øger presset på den enkelte pædagogs evne til at synliggøre forskellige bedømmelseskriterier. Dette kan belyses med nogle eksempler, som er hentet fra projektet Tæt på relationen, hvor det pædagogiske hverdagsliv og dets mikroprocesser er beskrevet i en række praksisportrætter (Madsen m. fl. 1998). I disse praksisportrætter optræder en markant forskel mellem institutionernes samfundsmæssige funktioner og den enkelte pædagogs intentioner i arbejdet. Selv om institutionens arbejde bygger på videnskabelige kriterier for visitering og behandling, der er hentet fra systemverdenen, så søger den enkelte pædagog at indlægge en række normative bedømmelseskriterier for arbejdet, som de henter fra livsverdenen. Det vil sige at den enkelte pædagog trækker på begreber, som kan formidle sammenhænge mellem klienternes baggrund og pædagogens indsats. Her viser det sig at pædagogernes billeder af deres brugere spiller en afgørende rolle for, hvorledes brugerne defineres og mødes. Brugerne defineres for eksempel som sårbare, hvorfor de har krav på særlig omsorg. De opfattes for eksempel som utrygge mennesker, hvorfor det giver mening at skabe ro og tryghed omkring dem. De repræsenterer anderledes livsformer, hvorfor det er vigtigt for pædagogerne at skabe fælles forståelse. I det hele taget udtrykker pædagogerne sig i livsverdens-termer, når de skal beskrive normerne for deres omgang med brugerne. Det er udtryk som: nærhed, intim kontakt, gensidighed, følelsesmæssig involvering, at kende den anden, tillid, troværdighed, humor osv. Det betyder, at hvis brugerne ikke lever op til disse normer for den daglige omgang, så iværksættes forskellige sanktioner. Her viser det sig at pædagogerne ikke er i tvivl om, hvornår deres normative forventninger skuffes eller ikke indfries. Sanktionerne falder som prompte reaktioner på at hverdagens normalitet anfægtes eller nedbrydes. Her er det interessant at se, hvilket sensitivt beredskab pædagogerne har opbygget for at registrere brud på hverdagslivet. En forkert lyd, dvs. en lyd, der for eksempel ikke plejer at høre med til lydbilledet omkring det fælles morgenmåltid på behandlingshjemmet, og pædagogen er straks i gang med at opspore kilden til mislyden. Og når det som her handler om et voldsomt skænderi mellem to børn ude på gangen, så søger pædagogen øjeblikkeligt at bringe situationen og stemningen tilbage til de normale tilstande. Det er yderst tankevækkende at pædagogerne meget sjældent er rådvilde, når det gælder om at forsvare og opretholde en række såkaldte normalsituationer i dagligdagen (Ibid. p ).

8 Bedømmelseskriterier er diskursivt bestemt Pædagogen agerer således på baggrund af normer, som de er i stand til at give udtryk for i samtaler og interviews. De udfører et intenst normativt arbejde, hvilket fremgår af diskursanalyser i Tæt på relationen. De viser at brugernes adfærd bedømmes i forhold til de dominerende diskurser på den konkrete institution. Det vil sige at pædagogen sammen med kolleger og brugere konstruerer normer for arbejdet, hvor de således er aktive deltagere i skabelsen af meningsdannende diskurser, der blandt andet fungerer som forklaringsrammer for hverdagens normer. I et bofællesskab for sindslidende beskrives, hvorledes pædagogerne træder til og støtter beboernes initiativer uden ret mange forbehold. De følger en norm om at være støttende frem for styrende. Disse normer kan begrundes i institutionens diskurs om at beboerne er flyttet ind af egen fri vilje, hvorfor pædagogerne i deres selvforståelse ikke begiver sig af med behandling eller praktiserer behandler-relationer. Det har en særlig mening for pædagogerne at håndhæve den uforbeholdne støtte som dominerende norm. På den anden side betyder diskursen om den ikke-behandlende relation at hverdagens samtaler med beboerne undgår at sætte fokus på sygelighed og diagnoser. Det betyder at anfald af angst, hallucinationer og indre stemmer ofte udgrænses af samværet, fordi pædagogerne ønsker at fremhæve beboernes normale sider. De mødes som raske. (Ibid. p ) Pædagogen som normativ konstruktør Den udbredte normpluralisme betyder at pædagogen må udføre sit arbejde på et nyt grundlag. Det indebærer blandt andet at pædagogen i højere grad bliver konstruktør af normer i den kontekst, hun agerer i. Det normative arbejde er blevet mere synligt, fordi pædagoger mødes med krav om at kunne redegøre for kriterierne for deres valg og begrundelser for deres bedømmelser. Pædagogen oplever sig selv som en aktiv medproducent af normer i institutionens sammenhæng. De senmoderne vilkår for pædagogisk arbejde er derfor langt fra præget af tilfældighed i omgangen med vurderingskriterier, ligesom det heller ikke kan dokumenteres empirisk at normer skulle have mistet deres betydning, når pædagoger forklarer, hvorledes de vurderer brugerne og deres livsmuligheder. Der kan derimod registreres en langt større differentiering af normer i forhold til en given brugergruppe. Sådan fremstilles det i pædagogerne selvforståelse. Men på den anden side sættes der grænser for differentieringen af normer, idet de dominerende diskurser på samfunds- og institutionsniveau sætter betingelser for, hvad der kan tematiseres og hvilke handlinger der er mulige. Diskurserne som pædagogerne selv er deltagere i giver nok muligheder for nye normative vurderinger. Men samtidig udgør de netop også begrænsningerne i den pædagogiske forståelseshorisont. Dette indebærer at pædagogen også spiller en aktiv rolle i defineringen af, hvad der gør det meningsfuldt for brugeren at være på den konkrete institution. Her medvirker pædagogen til at konstruere brugeren i institutionens billede, så det giver pædagogisk mening at yde den pågældende indsats. Pædagogen konstruerer for eksempel brugeren som sårbar og skrøbelig, for at det kan blive meningsfuldt at yde omsorg. Og for eksempel konstruerer pædagogen brugeren som en person der har mistet selvkontrollen, for at det kan give mening at give en holdetur. På den anden side kan pædagogerne også definere brugerne anderledes end det sker i det politisk-administrative sprog. Der eksisterer et normativt spillerum, som pædagogerne ikke er blinde for at udnytte. Når det i institutionsmålsætninger hedder at institutionen for eksempel yder en aktiveringsindsats, betyder det ikke at pædagogerne blindt følger denne bureaukratiske kategorisering af mennesker. Her ses eksempler på at det for pædagogerne oftere handler om at omgås brugerne med værdighed, hvilket betyder at der er fokus på herog-nu-sammenhænge, mens de langsigtede perspektiver glider i baggrunden. På samme måde ses at integration til og i det normale samfund ofte erstattes af en norm om integritet, der bliver et mål i sig selv i hverdagens samvær. (Ibid. p. 395)

9 Socialpædagogik som kritik af defektologi og diagnoser Det må ses som en foruroligende tendens at den sociale kontrol under dække af videnskabeliggørelse tilsyneladende vækker accept og forståelse langt ind i det senmoderne samfunds pædagogiske, medicinske, juridiske og psykologiske establishment. Som Cohen beskriver tendensen, så består den i at det sociale kontrolapparat fortsat vokser, mens der konstrueres endeløse rækker af begreber, der skal give indtryk af kontrollens nedtoning. Derved unddrages en samfundsmæssig udvikling en demokratisk debat. Det foruroligende i alt dette er at det ikke er muligt at diskutere, hvilke samfundsmæssige konsekvenser det får at moralsk funderede normer gradvist, og på en næsten usynlig måde, erstattes af videnskabsfunderede normer i form af diagnoser. Her er der grund til at pege på at socialpædagogikken som autonomt område befinder sig i en privilegeret position, når det gælder om at indtage kritiske standpunkter i forhold til denne blinde udvikling. Det bør være muligt for socialpædagogikken at formulere en grundlæggende kritik af tendensen til at frakoble hele det sociale aspekt til fordel for det biologisk/medicinske. Socialpædagogikkens privilegium er nu engang at kunne intervenere på en særlig kvalificeret måde i sociale konflikter, således at der udvikles potentialer for handlekraft blandt deltagerne. Hvis disse sociale konflikter for eksempel bestemmes som genetiske defekter eller som diagnoser, der fokuserer på fejludvikling, sættes socialpædagogikken skakmat. Så forekommer det ikke længere relevant eller meningsfuldt at anbringe mennesker i en pædagogisk sammenhæng, hvis svarene på problemet eller konflikten skal søges på et biologisk/medicinsk grundlag. Hvis socialpædagogikken affinder sig med en passiv rolle på sidelinjen vil der mangle en kritisk røst i debatten, som kan fastholde det sociale perspektiv og det moralske og etiske ansvar over for samfundets udstødte. Når diagnosen og defektologien først har talt er der ikke meget andet end pasning (jvnf, passivering) at foretage for pædagoger. Jesper Holst er cand.pæd.pæd. og lektor ved Danmarks Lærerhøjskole i København. Bent Madsen er cand.pæd.pæd, og seminarielærer ved Gladsaxeseminariet Litteratur Bäumer, G.: Die historischen und sozialen Voraussetzungen der Sozialpädagogik und die Entwicklung ihrer Theorie. In: Nohl, V.H & Pallat, L (Red).: Handbuch der Pudagogik. Bind 5: Sozialpådagogik. Berlin, Leipzig, 1929, s. (317). Cohen, S.: Den sociale kontrols nye former. Vidvinkel, Hans Reitzels Forlag, Diesterweg, A.: Wegweiser zur Bildung fur deutsche Lehrer. Genudgivet af J. Scheveling, Paderborn, Foucault, Michel: Sindssygdom og psykologi. Bibliotek Rhodos, København, Giesecke, H.(red): Offensive Sozialpadagogik. Vandenhoeck und Ruprecht, Gottingen, Holst, J.: Normalitet. Christian Ejlers Forlag, Larsen, L.: Syge diagnoser. Art. i Social Kritik nr , s. (62-70).

10 Lihme, B.: Socialpædagogik for børn og unge. Forlaget SocPol, Madsen, B.: Socialpædagogik og samfundsforvandling. Socialpædagogisk Bibliotek, Munksgaard, Madsen, Bent m. fl.: Tæt på relationen. Munksgaard, Natorp, P.: Religion innerhalb der Grenzen der Humanitdt. Tiibingen, Nohl, V.H. & Pallat, L. (Red).: Handbuch der Piidagogik. Bind 5: Sozialpidagogik. Berlin, Leipzig, Pestalozzi, J.H.: Uber seine Anstalt in Stanz (Stanzer Brief), Kleine piidagogische Texte. Genudgivet af E. Blochmann, Weinheim, Rasmussen, H.: Socialpædagogik. Socialpædagogisk Bibliotek, MunksgØrd, Rasmussen, H.C.: Synspunkter på Døgninstitutioner. Gyldendals Pædagogiske Bibliotek, 1970.

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Adm. Dir. Phd. Peter Pietras

Adm. Dir. Phd. Peter Pietras Adm. Dir. Phd. Peter Pietras 1 KVALITET I FREMTIDENS SOCIALE VELFÆRD HVORFOR ER DET VIGTIGT? Borgere med sociale og psykiske lidelser bliver flere Antallet af borgere med misbrug forøges (1/3 del flere

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Den 19. november 2013 Cc: sthi@sm.dk, kpa@sm.dk, lla@sm.dk D.nr. 1171-144 Sagsbeh. Thomas Gruber Høringssvar vedr. udkast

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere