Socialpædagogik og det senmodeme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialpædagogik og det senmodeme"

Transkript

1 Socialpædagogik og det senmodeme Den demokratiske debat er det eneste rimelige legitimeringsgrundlag for socialt skabte normer og de sanktioner, afvigere udsættes for. Af Jesper Holst og Bent Madsen Socialpædagogikkens oprindelse og udvikling Socialpædagogikkens oprindelse kan alt efter synsvinkel og temperament spores tilbage til forskellige begivenheder og samfundsmæssige forandringsprocesser. Man kan lægge vægt på det moderne samfunds fødsel, hvor ufornuften, de mennesker, der med Michel Foucaults ord ikke kan tage del i det gryende industrielle samfunds produktion, cirkulation eller akkumulation af rigdomme, indespærres og udgrænses (Foucault, 1971). Med denne adskillelse mellem fornuften og ufornuften skabes grundlaget for det moderne samfunds sociale kontrolinstitutioner og med institutionerne en række videnskaber og professionsområder, der har disciplineringen af den menneskelige krop og psyke som sit område. Der kan lægges vægt på Pestalozzi, der som pædagog engagerede sig i forældreløse og forsømte børn og unges skæbne og formulerede en socialt engageret pædagogik ud fra forestillingen om, at der fandtes to veje, hvorpå nød kunne afhjælpes, nemlig en politisk og en pædagogisk. Pestalozzi's berømte Stanzer-brev fra 1799: Brief an einen Freund uber seinen Aufenthalt in Stanz, bliver ofte betragtet som den første formulering af det særlige pædagogiske arbejde på døgninstitutioner for nødstedte børn og unge (Pestalozzi, 1966) Socialpædagogikkens historie kan selvfølgelig også siges at starte med Adolf Diesterweg, der som den første i 1830erne bruger begrebet socialpædagogik. Adolf Diesterweg, der var inspireret af Pestallozi, bruger begrebet i forbindelse med udfærdigelse af læseplaner til et nyoprettet lærerseminarium i Berlin. (Diesterweg, 1958) En nærmere bestemmelse af begrebet socialpædagogik, ud over arven fra Pestallozzi, giver han dog ikke. Endelig kan det hævdes, at socialpædagogikkens historie startes med Poul Natorp, der som den første i skriftet fra 1894: Religion innerhalb der Grenzen der Humanität forsøger at indholdsbestemme socialpædagogikken (Natorp, 1894). Med dette skrift starter en socialpædagogisk diskurs, der op igennem vort århundrede har været præget af stadig nye herskende forståelser af socialpædagogikkens væsen og indhold. Paul Natorp lagde med sine formuleringer op til en bred forståelse af socialpædagogikken. Hans ærinde, der skal ses i sammenhæng med psykologiens opståen, med de første børneloves juridiske beskyttelse af barndommen, med de voksende fagbevægelser og tidens lighedskrav, var at fjerne de religiøse begrundelser for pædagogisk og social nød og ulighed. For Natorp var det socialpædagogikkens ærinde at undersøge og bestemme de sociale betingelsers betydning for den menneskelige dannelse, og dannelsens betydning for det sociale liv med det formål at give handlingsvejledninger til en karakteropdragelse. Det, der fokuseres på, er socialiseringsprocessen. Socialpædagogikken var for Poul Natorp naturligt nok i denne forståelse, det centrale element i alle pædagogiske bestræbelser og måtte som sådan udgøre kernen i almenpædagogikken.

2 Imidlertid afløses denne brede forståelse af socialpædagogikken, i Tyskland op igennem første halvdel af vort århundrede og noget senere herhjemme, af en mere snæver forståelse. Dette skyldes, at stadig flere børn og unge, særlig fra arbejderklassen, med behandlingsideologiens vækst, henvises til et stadigt voksende og specialiseret behandlingssystem, såvel inden for som uden for den almindelige skoles rammer. Med denne udvikling skifter socialpædagogikken indhold og genstand. Den bliver pædagogikken for de truede, frasorterede og marginaliserede børn og unge. Dette betydningsskred i socialpædagogikken kan i den tyske debat føres tilbage til Herman Nohl, der formulerede den autonome socialpædagogiske idé: Theorie der jugendhilfe (Nohl, 1929) og til Gertrud Bäumer, der definerer socialpædagogikken, som det tredje opdragelsesområde.(bäumer, 1929). Dette forstået således, at det primære pædagogiske område var opdragelsen og socialiseringen, det sekundære pædagogiske område var undervisningen og kvalificeringen, medens det tertiære pædagogiske område var det, der trådte til efter en normalitetsbedømmelse af børn og unge, der på en eller anden måde var skæve i forhold til de normer og krav, der satte sig igennem i det primære eller sekundære pædagogiske område. I denne autonome forståelse af socialpædagogikken var normalitetsbegrebet, som det blev brugt i visiteringer af børn og unge, afgørende for etableringen af et socialpædagogisk genstandsfelt og en social-pædagogisk metode. Såvel den brede Natorpske, som den mere snævre autonome forståelse af socialpædagogik har præget de sidste årtiers danske socialpædagogiske debat. Således tilhørte Danmarks socialpædagogiske Forening, der blev stiftet i 1940 og som i mange år har været medudgiver af Dansk Pædagogisk Tidsskrift den Natorpske tradition, hvad følgende målsætning for foreningen tydeligt viser: Danmarks socialpædagogiske Forening forholder sig kritisk til opvækst- og livsvilkårene i Danmark. Foreningen søger gennem sine aktiviteter: at fremme en debat om pædagogikkens funktion i samfundet; at påvirke en stillingtagen til sociale og pædagogiske spørgsmål og; at medvirke aktivt til en forbedring af opvækst- og livsvilkårene. Den snævre autonome forståelse af socialpædagogik vandt primært indpas i Danmark med etableringen og udviklingen af de socialpædagogiske seminarier, der i starten uddannede børneforsorgspædagoger, senere omdøbt til socialpædagoger og med etableringen af en selvstændig efteruddannelsesinstitution, Den socialpædagogiske Højskole, og endelig i kraft af en selvstændig fagforening, Socialpædagogernes Landsforbund. Socialpædagogikkens aflysning fejrede Danmarks socialpædagogiske Forening sit 50 års jubilæum. Nogenlunde samtidig med 50 års jubilæet skiftede foreningen navn til Pædagogisk Forum med den begrundelse, at den snævre autonome forståelse af begrebet socialpædagogik efterhånden havde udviklet sig til at være den helt fremherskende forståelse såvel i Tyskland som i Danmark. Men ironisk nok skete dette navneskifte og denne erkendelse af, at der var opstået et delvist autonomt socialpædagogisk område med eget genstandsfelt og egen begyndende teoridannelse, (Rasmussen H.C, 1970; Rasmussen H, 1974; Holst, 1978; Lihme, 1988; Madsen, 1993) samtidig med at den autonome forståelse af socialpædagogik var ved at forsvinde som uddannelsesområde og som fag med sammenlægningerne af pædagoguddannelserne. Den til tider ophedede debat i forbindelse med sammenlægningerne af uddannelserne kom ved siden af en række rene fagpolitiske synspunkter hurtigt til at dreje sig om normalitetsbegrebet og normalitetsbedømmelsens egnethed eller uegnethed som grundlag for

3 et autonomt pædagogisk område, jf. Arne Mortensens opråb i Dansk pædagogisk Tidsskrift nr og Per Mollerups svar i det efterfølgende nummer. Resultatet af debatterne og omstruktureringen på uddannelsesområdet blev, som alle ved, socialpædagogikkens formelle aflivning eller aflysning delvis ud fra forestillingen om, at en adskillelse mellem almen pædagogik og socialpædagogik havde mistet sin mening i det senmoderne samfund, hvor det lidt sloganagtigt blev sagt, at det unormale var blevet det normale. Når det unormale bliver normalt Med den moderne sociale kontrols udvikling er der gennem de sidste årtier sket en tilsyneladende almengørelse af normalitetsbetemmelsen. Uden at ville komme detaljeret ind på det sociale kontrolmønsters udvikling de sidste årtier har, hvad Stanley Cohen (Cohen, 1997) kalder destruktureringsbevægelsen med ideologier som afinstitutionalisering, forebyggelse, afprofessionalisering, statsminimalisering og regulering via de sociale relationer i det nære samfund, betydet, at den sociale kontrol er flyttet fra afvigerbehandlingsinstitutionerne og ud i samfundet. Der er opstået et fleksibelt net af ofte decentrale overvågnings-, støtte-, terapi- og behandlingsforanstaltninger. Med denne udvikling, hvor miljøerne og hjemmene er blevet en del af den sociale kontrols arena, her skal blot nævnes SSP samarbejdet, hjemmevejledning, hjemme-hos pædagogen, distriktspsykiatrien, kommunale familierådgivningscentre, forebyggende miljøarbejde osv., er det ikke kun enkelte individer, der normalitetsbestemmes med deraf følgende interventioner. Nu er normalitetsbestemmelsen ofte med forebyggelsesideologien som legitimering blevet almengjort og retter sig mod hele miljøer og store grupper i befolkningen. Denne udvikling kan også følges i den socialpædagogiske debat. Med begrebet offensiv socialpædagogik (Giesecke, 1981) lancererede den tyske professor Herman Giesecke forestillingen om, at de pluralistiske opvækstvilkår i det moderne samfund var truende for alle børn og unge og ikke kun for særlige sociale grupperinger. Det var derfor meningsløst at normalitetsbestemme den enkelte unge, der ikke kunne klare de pluralistiske opværkstvilkår. Normalitetsbestemmelsen med efterfølgende interventioner måtte rettes væk fra den enkelte og henimod de generelt truende opvækstvilkår. Det var hermed ikke længere meningsfyldt at tale om et tredje opdragelsesområde, da tendentielt alle børn og unge var truede og derfor havde brug for socialpædagogisk støtte. Budskabet var, at socialpædagogikken igen om end på en ny måde bliver et centralt perspektiv i den almene pædagogik. I lyset af denne tankegang, hvor det unormale så at sige var blevet det normale, kan man med nogen ret postulere, at det er socialpædagogikken der bliver svaret på socialiseringsproblemerne i det senmoderne samfund. Imidlertid er sentensen: Når det unormale bliver det normale også blevet brugt i en anden sammenhæng i de sidste års pædagogiske debat. Det hævdes, at de senmoderne samfundsmæssige vilkår med stigende kontingens, subjektivering og individualisering har medført, at normalitetsbegrebet er blevet atomiseret i mange normalitetsopfattelser og i mange individuelt valgte måder, hvorpå hver især af os kan leve det normale liv. En stigende grad af social og kulturel uddifferentiering og mangfoldighed har betydet, at en samlende forståelse af normalitet i samfundet ikke længere eksisterer. Normalitetsbegrebet har hermed mistet sin mening. Men samtidig med at der sættes spørgsmål ved normalitetens gyldighed og mening i analyser af socialpædagogikkens almengørelse og af de aktuelle samfundsmæssige livsbetingelser, hvor det individuelle valg, de tilsyneladende mange muligheder og den øgede pluralisme uomtvisteligt udfordrer os alle, oplever vi : at et stigende antal børn og unge udskilles til særlige foranstaltninger efter en

4 normalitetsbestemmelse foretaget af de dertil uddannede professionelle, psykologer, sagsbehandlere og psykiatere. at integrationsbestræbelserne af børn og unge, der af den ene eller anden grund opleves som problematiske i børnehaver og skoler, for længst er gået i stå og i det sidste tiår afløst af en langsomt stigende grad af segregation til forskellige former for specialforanstaltninger. et stigende diagnosehysteri på trods af de igennem flere år udtalte intentioner om afkategorisering af specialundervisningens elever. Fra denne sommers debat skal blot nævnes nogle af de slagkraftige overskrifter som psykopater i Danmark ; Børn truet af psykopati ; Flere specialklasser i skolerne ; Medicinering af børn med DAMP. Ny uddannelse specialiserer pædagoger i børn med psykopatiske tendenser. Enhver avislæser vil uden vanskeligheder kunne fortsætte med eksemplerne. Hvad vi oplever er en tilsyneladende modsætning. På den ene side postuleres, at normalitetsbegrebet har mistet sin mening, fordi alle børn og unge nu tendentielt er truede af de pluralistiske opvækstvilkår eller til en vis grad med rette, fordi en fælles normalitetsforståelse i vort samfund er afløst af mange forskellige normalitetsopfattelser. På den anden side oplever vi, at børn og unges normalitet diskuteres og bedømmes intensivt med deraf følgende klassificeringer og henvisning til stadig mere uddifferentierede specialforanstaltninger, hvor det pædagogiske arbejde som regel varetages af professionelle lærere og pædagoger, der har suppleret deres uddannelse med forskellige former for efteruddannelseskurser i arbejdet med netop den kategori af anormalitet. Normalitetsbedømmelsen Den tilsyneladende modsætning mellem normalitetetsbegrebets hævdede meningsløshed og så det stadig stigende antal normalitetsbedømte børn og unge, kan forstås i sammenhæng med udviklinger i det senmoderne samfunds sociale kontrolmønster og afvigerbestemmelse. Her skal trækkes to forhold frem. Destruktureringsideologien, med dens vægtning af normalisering, afinstitutionalisering, statsminimalisering, afkategorisering, forebyggelse, det nære samfund, integrering og decentralisering, har tilsyneladende ikke medført andet end en vækst i mængden og arten af særlige foranstaltninger for børn og unge. De gamle institutioner, specialskolerne og døgninstitutionerne eksisterer stadig, om end nogen er nedlagt og nogen har ændret form, specialskoler er i nogle amter blevet til blevet til tvillingeskoler eller specialundervisningscentre og en række døgninstitutioner er blevet nedlagt, men i stedet har vi set en vækst i mindre private socialpædagogiske behandlingssteder. Men udover at der stort set visiteres lige så mange børn og unge som tidligere til specielle institutioner, er der opstået et net af forskellige former for private, kommunale og amtslige alternative dagforanstaltninger og projekter. Destruktureringsideologien har ikke medført mere rummelige almen pædagogiske institutioner eller et mere rummeligt samfund, hvor man med rette kunne tale om, at normalitetsbegrebet og normalitetsbedømmelsen mistede sin mening: Tvært om kræver det at finde og fordele de støttetrængende til de mange lag af forskellige foranstaltningsformer en stadig mere forfinet kategorisering og normalitetsbedømmelse. Endvidere er normalitetsbegrebet og måden, hvorpå menneskers normalitet bestemmes, ikke entydig. Der eksisterer således forskellige typer af kriterier eller måder, hvorpå menneskelig afvigelse forstås, tolkes og kategoriseres. Børn og unges adfærd, kompetencer og præstationer kan bedømmes og bedømmes ofte ud fra

5 statistiske kriterier, hvilket vil sige, om barnets eller dens unges adfærd og præstationer svarer til det almindelige på alderstrinet. Udviklingspsykologien, intelligensforskningen og nu de internationale undersøgelser og sammenligninger af for eksempel børns læsefærdigheder, fabrikerer standarder, hvorefter børn måles og bedømmes. Afvigelse kan også bedømmes juridisk, hvilket vil sige, om adfærden udgør et brud med mere formelle normer i form af lovovertrædelse. Her kan henvises til debatten om sikrede afdelinger på døgninstitutioner, fængselssurrogatpladser og den nuværende debat om nedsættelse af den kriminelle lavalder. Men børn og unges adfærd bedømmes ikke kun ud fra rene juridiske kriterier og tolkninger. De bedømmes også ud fra kriminalpræventive kriterier, det vil sige om adfærden ud fra den kriminologiske viden med en vis sandsynlighed kan føre til en forbrydelse på et senere tidspunkt og derfor kræver, at den bedømte omfattes af en forøget opmærksomhed eller indlemmes i et af de mange kriminalpræventive projekter. Men hermed er det ikke slut, for børn og unges adfærd bedømmes ofte som tegn på sygdom. Sundheds- og sygdomsbestemmelsen, hvilket vil sige at forklare og forstå oplevet afvigende adfærd i biologiske og medicinske forståelsesrammer, medfører diagnosticering og henvisning til behandling i den ene eller anden form. Endelig sker der til stadighed bedømmelse af børn og unges normalitet ud fra moralens mere uformelle kulturelle og sociale normer. Det er således muligt at udlede i hvert fald 5 måder, hvorpå normalitet bedømmes og bestemmes, nemlig: Den statistiske bestemmelse, hvor den afvigende adfærd betegnes som ualmindelig, usædvanlig eller ikke svarende til de etablerede standarder. Den formelt juridiske bedømmelse, hvor den afvigende adfærd betegnes som lovbrud eller kriminalitet. Den kriminalpræventive bedømmelse, hvor den oplevede afvigende adfærd bedømmes som udtryk for, at den unge er truet af en kriminel karriere. Den medicinske bedømmelse, hvor den afvigende adfærd søges klassificeret som symptom på sygdom. Og den socio-kulturelle bedømmelse, hvor den oplevede afvigende adfærd bedømmes som forkert. Det kunne nu være nærliggende at hævde, at det vi oplever med udviklingen af de senmoderne samfundsmæssige livsformer præget af voksende kontingens, subjektivering, individualisme og pluralisme er, at det socio-kulturelle moralske normalitetsbedømmelse mister mening og legitimitet, fordi forståelsen af det kulturelt normale, den rigtige og gode adfærd, i stigende grad bygger på individuelle og lokale opfattelser. Men dette betyder ikke mere tolerante og rummelige daginstitutioner, skoler eller samfund, hvor menneskelig forskellighed reelt betragtes som en ressource. Det betyder derimod, at de formelle normalitetsbedømmelser foretaget af dommere, sagsbehandlere, psykologer og psykiatere med deraf følgende kategorisering og intervention søges løst fra de sociokulturelle moralske bedømmelseskriterier for i stedet at iklæde sig de 4 andre bedømmelsesformers tilsyneladende objektivitet og gyldighed. De formelle love, de videnskabelige medicinske diagnoser, den kriminalpræventive viden og de standardiserede tests udgør i forskellige former for samspil grundlaget for de formelle normalitetsbedømmelser. Det betyder heller ikke, at den socio-kulturelle moralske normalitetsbedømmelse ikke sætter sig igennem såvel i samfundets formelle normalitetsbedømmelser som i de mere uformelle bedømmelser, der udspiller sig i enhver form for pædagogisk praksis.

6 Moral og videnskab i normalitetsbedemmelserne Som nævnt sker der med udviklingen af det moderne samfund en videnskabeliggørelse af normalitetsbedømmelserne. Vi har oplevet en bevægelse fra synd til sygdom. Adfærd der tidligere blev bedømt ud fra socio-kulturelle moralske kriterier som syndig, bedømmes nu i stadig højere grad som sygdom. Men dette betyder ikke, at den socio-kulturelle moralske bedømmelse forsvinder; for på den ene side ser den moralske bedømmelse ud til at være skubbet helt ud af billedet, på den anden side kryber moraliteten tilbage, kun forklædt som videnskab. Denne medicinsk forklædte moralske bestemmelse er tydelig, hvis vi ser lidt nærmere på nogle sundheds- og sygdomsdefinitioner som for eksempel: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemligt, sjæleligt og socialt velvære eller sygdom er ikke at være funktionsdygtig i det miljø og samfund, hvori man lever. Når mennesker ikke føler velvære eller ikke er funktionsdygtige, er det et problem for sygdoms- og sundhedsvæsenet. Moralen og medicinens sammenfletning er også tydelig, hvis vi ser nærmere på den stadige revision af de anerkendte psykiatriske diagnoser. For eksempel tilhører homoseksualitet ikke længere de anerkendte diagnoser og onani fører ikke længere til blindhed og rygmarvstæring. Men nye diagnoser er kommet til. Ved revisionen af Diagnostic and Statistical manual of Mental Disordres i 1994, blev blandt andet følgende optaget som psykiatriske diagnoser: Vejrtrækningsrelateret søvnforstyrrelse, tilpasningsforstyrrelse til forskellige livsbegivenheder, nikotinafhængighed, seksuel masochisme og seksuel sadisme. I samme diagnostiske manual finder vi lidelsen Oppositional Defiant Disorder som 16% af amerikanske børn skulle lide af. Kriterierne for Oppositional Defiant Disorder er, at barnet ofte bliver vredt, argumenterer mod voksne, nægter at følge regler, gør med vilje ting, der irriterer folk, beskylder ofte andre for egen fejl, er ofte hævngerrig og bruger bandeord. Denne sammenblanding af videnskab og moral, af den medicinske og socio-kulturelle normalitetsbestemmelse har konsekvenser: For det første retter det at udtrykke moralske idealer i kliniske termer opmærksomheden bort fra omgivelserne henimod individet og medvirker til, at vi søger svarene på sociale problemer i klinisk medicinske termer i stedet for sociologiske. Som Lisbeth Larsen udtrykker det: Men bemærk, at der ikke findes nogle diagnoser, der hedder: Et barn der er irriteret på sine forældre, eller et barn hvis forældre er ved at blive skilt, og hvor far drikker. (Larsen, 1997) For det andet sker der en usynliggørelse af de socio-kulturelle normer. Vi er oplært til at tro, at sygdom ikke kan diskuteres for der er videnskabeligt underbyggede beviser på, hvad der er sygt og sundt. Vi afskæres herved fra den demokratiske debat, der er det eneste rimelige legitimeringsgrundlag for socialt skabte normer og de sanktioner afvigere udsættes for. Specialisering inden for den enkelte institution Udviklingen i de socialpolitiske målsætninger afspejler, hvorledes de kollektive normalitetsbestemmelser gradvis afløses af mere individualiserede og subjektivt orienterede bestemmelsesformer. Med den gamle bistandslov blev det opgivet at opretholde normalitetsbestemmelser, der bygger på almene betingelser som tarv og velfærd. Det blev for kompliceret at beskrive de vilkår, der kunne føre til at barnets tarv eller velfærd blev truet. I stedet førte en revision til at den socialpædagogiske indsats skulle rettes mod børn med behov for særlig støtte. Hvilke former for støtte, der skulle iværksættes var således afhængigt af det enkelte individ. Det normale barn var ikke længere en operationaliserbar kategori i normalitetsbestemmelsen. Med den nye servicelov er der sket en yderligere fremhævelse af, at det normale liv ikke længere kan udstrækkes til at gælde hele befolkningskategorier. Om formålet med den sociale servicelov hedder det blandt andet at, hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og

7 forbedre livskvaliteten. ( 1, stk.2). Hvor det normale liv er en urealistisk målsætning skal for eksempel den socialpædagogiske indsats rette sig mod at forbedre den daglige tilværelse og livskvaliteten, hvilket skal ske i et tæt samarbejde med den enkelte. For de socialpædagogiske institutioner har denne målsætnings-udvikling betydet, at man på den enkelte institution skal kunne tilbyde flere forskellige former for løsninger og indsatser. Det er ikke længere muligt at opretholde så skarp en sortering af målgruppen. Principielt skal den enkelte pædagog kunne medvirke til mange forskellige indsatser. Område-institutioner og akut-institutioner udfylder sådanne samfundsmæssige funktioner. Denne udvikling betyder ikke, at der ikke sorteres, visiteres og henvises til et specialiseret net af institutioner og foranstaltninger som hidtil. Nu sker specialiseringen blot inden for den enkelte institutions rammer. Man kan sige at de enkelte institutioner nu skal omstilles til at opfylde funktioner, der er bredere i sit sigte. Det gælder såvel dagsom døgninstitutioner. I det politiskadministrative sprog formuleres det som en bred vifte af tilbud. Pædagogerne er således henvist til at skulle udforme pædagogiske tilbud, der er skræddersyet til det enkelte individ, hvilket naturligvis stadig forudsætter normalitetsbedømmelser. Den socio-kulturelle normalitetsbedømmelse i den pædagogiske hverdag Spørgsmålet er så, hvordan pædagogerne i deres hverdag omgås den stigende kontingens og individualisering. Det er fælles arbejdsvilkår, som øger presset på den enkelte pædagogs evne til at synliggøre forskellige bedømmelseskriterier. Dette kan belyses med nogle eksempler, som er hentet fra projektet Tæt på relationen, hvor det pædagogiske hverdagsliv og dets mikroprocesser er beskrevet i en række praksisportrætter (Madsen m. fl. 1998). I disse praksisportrætter optræder en markant forskel mellem institutionernes samfundsmæssige funktioner og den enkelte pædagogs intentioner i arbejdet. Selv om institutionens arbejde bygger på videnskabelige kriterier for visitering og behandling, der er hentet fra systemverdenen, så søger den enkelte pædagog at indlægge en række normative bedømmelseskriterier for arbejdet, som de henter fra livsverdenen. Det vil sige at den enkelte pædagog trækker på begreber, som kan formidle sammenhænge mellem klienternes baggrund og pædagogens indsats. Her viser det sig at pædagogernes billeder af deres brugere spiller en afgørende rolle for, hvorledes brugerne defineres og mødes. Brugerne defineres for eksempel som sårbare, hvorfor de har krav på særlig omsorg. De opfattes for eksempel som utrygge mennesker, hvorfor det giver mening at skabe ro og tryghed omkring dem. De repræsenterer anderledes livsformer, hvorfor det er vigtigt for pædagogerne at skabe fælles forståelse. I det hele taget udtrykker pædagogerne sig i livsverdens-termer, når de skal beskrive normerne for deres omgang med brugerne. Det er udtryk som: nærhed, intim kontakt, gensidighed, følelsesmæssig involvering, at kende den anden, tillid, troværdighed, humor osv. Det betyder, at hvis brugerne ikke lever op til disse normer for den daglige omgang, så iværksættes forskellige sanktioner. Her viser det sig at pædagogerne ikke er i tvivl om, hvornår deres normative forventninger skuffes eller ikke indfries. Sanktionerne falder som prompte reaktioner på at hverdagens normalitet anfægtes eller nedbrydes. Her er det interessant at se, hvilket sensitivt beredskab pædagogerne har opbygget for at registrere brud på hverdagslivet. En forkert lyd, dvs. en lyd, der for eksempel ikke plejer at høre med til lydbilledet omkring det fælles morgenmåltid på behandlingshjemmet, og pædagogen er straks i gang med at opspore kilden til mislyden. Og når det som her handler om et voldsomt skænderi mellem to børn ude på gangen, så søger pædagogen øjeblikkeligt at bringe situationen og stemningen tilbage til de normale tilstande. Det er yderst tankevækkende at pædagogerne meget sjældent er rådvilde, når det gælder om at forsvare og opretholde en række såkaldte normalsituationer i dagligdagen (Ibid. p ).

8 Bedømmelseskriterier er diskursivt bestemt Pædagogen agerer således på baggrund af normer, som de er i stand til at give udtryk for i samtaler og interviews. De udfører et intenst normativt arbejde, hvilket fremgår af diskursanalyser i Tæt på relationen. De viser at brugernes adfærd bedømmes i forhold til de dominerende diskurser på den konkrete institution. Det vil sige at pædagogen sammen med kolleger og brugere konstruerer normer for arbejdet, hvor de således er aktive deltagere i skabelsen af meningsdannende diskurser, der blandt andet fungerer som forklaringsrammer for hverdagens normer. I et bofællesskab for sindslidende beskrives, hvorledes pædagogerne træder til og støtter beboernes initiativer uden ret mange forbehold. De følger en norm om at være støttende frem for styrende. Disse normer kan begrundes i institutionens diskurs om at beboerne er flyttet ind af egen fri vilje, hvorfor pædagogerne i deres selvforståelse ikke begiver sig af med behandling eller praktiserer behandler-relationer. Det har en særlig mening for pædagogerne at håndhæve den uforbeholdne støtte som dominerende norm. På den anden side betyder diskursen om den ikke-behandlende relation at hverdagens samtaler med beboerne undgår at sætte fokus på sygelighed og diagnoser. Det betyder at anfald af angst, hallucinationer og indre stemmer ofte udgrænses af samværet, fordi pædagogerne ønsker at fremhæve beboernes normale sider. De mødes som raske. (Ibid. p ) Pædagogen som normativ konstruktør Den udbredte normpluralisme betyder at pædagogen må udføre sit arbejde på et nyt grundlag. Det indebærer blandt andet at pædagogen i højere grad bliver konstruktør af normer i den kontekst, hun agerer i. Det normative arbejde er blevet mere synligt, fordi pædagoger mødes med krav om at kunne redegøre for kriterierne for deres valg og begrundelser for deres bedømmelser. Pædagogen oplever sig selv som en aktiv medproducent af normer i institutionens sammenhæng. De senmoderne vilkår for pædagogisk arbejde er derfor langt fra præget af tilfældighed i omgangen med vurderingskriterier, ligesom det heller ikke kan dokumenteres empirisk at normer skulle have mistet deres betydning, når pædagoger forklarer, hvorledes de vurderer brugerne og deres livsmuligheder. Der kan derimod registreres en langt større differentiering af normer i forhold til en given brugergruppe. Sådan fremstilles det i pædagogerne selvforståelse. Men på den anden side sættes der grænser for differentieringen af normer, idet de dominerende diskurser på samfunds- og institutionsniveau sætter betingelser for, hvad der kan tematiseres og hvilke handlinger der er mulige. Diskurserne som pædagogerne selv er deltagere i giver nok muligheder for nye normative vurderinger. Men samtidig udgør de netop også begrænsningerne i den pædagogiske forståelseshorisont. Dette indebærer at pædagogen også spiller en aktiv rolle i defineringen af, hvad der gør det meningsfuldt for brugeren at være på den konkrete institution. Her medvirker pædagogen til at konstruere brugeren i institutionens billede, så det giver pædagogisk mening at yde den pågældende indsats. Pædagogen konstruerer for eksempel brugeren som sårbar og skrøbelig, for at det kan blive meningsfuldt at yde omsorg. Og for eksempel konstruerer pædagogen brugeren som en person der har mistet selvkontrollen, for at det kan give mening at give en holdetur. På den anden side kan pædagogerne også definere brugerne anderledes end det sker i det politisk-administrative sprog. Der eksisterer et normativt spillerum, som pædagogerne ikke er blinde for at udnytte. Når det i institutionsmålsætninger hedder at institutionen for eksempel yder en aktiveringsindsats, betyder det ikke at pædagogerne blindt følger denne bureaukratiske kategorisering af mennesker. Her ses eksempler på at det for pædagogerne oftere handler om at omgås brugerne med værdighed, hvilket betyder at der er fokus på herog-nu-sammenhænge, mens de langsigtede perspektiver glider i baggrunden. På samme måde ses at integration til og i det normale samfund ofte erstattes af en norm om integritet, der bliver et mål i sig selv i hverdagens samvær. (Ibid. p. 395)

9 Socialpædagogik som kritik af defektologi og diagnoser Det må ses som en foruroligende tendens at den sociale kontrol under dække af videnskabeliggørelse tilsyneladende vækker accept og forståelse langt ind i det senmoderne samfunds pædagogiske, medicinske, juridiske og psykologiske establishment. Som Cohen beskriver tendensen, så består den i at det sociale kontrolapparat fortsat vokser, mens der konstrueres endeløse rækker af begreber, der skal give indtryk af kontrollens nedtoning. Derved unddrages en samfundsmæssig udvikling en demokratisk debat. Det foruroligende i alt dette er at det ikke er muligt at diskutere, hvilke samfundsmæssige konsekvenser det får at moralsk funderede normer gradvist, og på en næsten usynlig måde, erstattes af videnskabsfunderede normer i form af diagnoser. Her er der grund til at pege på at socialpædagogikken som autonomt område befinder sig i en privilegeret position, når det gælder om at indtage kritiske standpunkter i forhold til denne blinde udvikling. Det bør være muligt for socialpædagogikken at formulere en grundlæggende kritik af tendensen til at frakoble hele det sociale aspekt til fordel for det biologisk/medicinske. Socialpædagogikkens privilegium er nu engang at kunne intervenere på en særlig kvalificeret måde i sociale konflikter, således at der udvikles potentialer for handlekraft blandt deltagerne. Hvis disse sociale konflikter for eksempel bestemmes som genetiske defekter eller som diagnoser, der fokuserer på fejludvikling, sættes socialpædagogikken skakmat. Så forekommer det ikke længere relevant eller meningsfuldt at anbringe mennesker i en pædagogisk sammenhæng, hvis svarene på problemet eller konflikten skal søges på et biologisk/medicinsk grundlag. Hvis socialpædagogikken affinder sig med en passiv rolle på sidelinjen vil der mangle en kritisk røst i debatten, som kan fastholde det sociale perspektiv og det moralske og etiske ansvar over for samfundets udstødte. Når diagnosen og defektologien først har talt er der ikke meget andet end pasning (jvnf, passivering) at foretage for pædagoger. Jesper Holst er cand.pæd.pæd. og lektor ved Danmarks Lærerhøjskole i København. Bent Madsen er cand.pæd.pæd, og seminarielærer ved Gladsaxeseminariet Litteratur Bäumer, G.: Die historischen und sozialen Voraussetzungen der Sozialpädagogik und die Entwicklung ihrer Theorie. In: Nohl, V.H & Pallat, L (Red).: Handbuch der Pudagogik. Bind 5: Sozialpådagogik. Berlin, Leipzig, 1929, s. (317). Cohen, S.: Den sociale kontrols nye former. Vidvinkel, Hans Reitzels Forlag, Diesterweg, A.: Wegweiser zur Bildung fur deutsche Lehrer. Genudgivet af J. Scheveling, Paderborn, Foucault, Michel: Sindssygdom og psykologi. Bibliotek Rhodos, København, Giesecke, H.(red): Offensive Sozialpadagogik. Vandenhoeck und Ruprecht, Gottingen, Holst, J.: Normalitet. Christian Ejlers Forlag, Larsen, L.: Syge diagnoser. Art. i Social Kritik nr , s. (62-70).

10 Lihme, B.: Socialpædagogik for børn og unge. Forlaget SocPol, Madsen, B.: Socialpædagogik og samfundsforvandling. Socialpædagogisk Bibliotek, Munksgaard, Madsen, Bent m. fl.: Tæt på relationen. Munksgaard, Natorp, P.: Religion innerhalb der Grenzen der Humanitdt. Tiibingen, Nohl, V.H. & Pallat, L. (Red).: Handbuch der Piidagogik. Bind 5: Sozialpidagogik. Berlin, Leipzig, Pestalozzi, J.H.: Uber seine Anstalt in Stanz (Stanzer Brief), Kleine piidagogische Texte. Genudgivet af E. Blochmann, Weinheim, Rasmussen, H.: Socialpædagogik. Socialpædagogisk Bibliotek, MunksgØrd, Rasmussen, H.C.: Synspunkter på Døgninstitutioner. Gyldendals Pædagogiske Bibliotek, 1970.

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere