AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISKE UNDERSØGELSESMETODER AF BØRN

Transkript

1 AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISKE UNDERSØGELSESMETODER AF BØRN Anette Knudsen, afspændingspædagog, dap. Projektmedarbejder, VIA University College, Videncenter for Børn og Unges Kultur, Adjunkt og studievejleder, Afspændingspædagoguddannelsen i Randers, VIA University College. Gennem de seneste år har der været en rivende udvikling i gang i det sansemotoriske arbejde med børn. Indenfor alle faggrupper er der i højere grad kommet fokus på vigtigheden i at betragte barnet som aktiv deltager i meningsfulde aktiviteter. Det er således barnets egen måde at agere kropsligt på, der er udgangspunktet for det videre arbejde, ligesom barnets dagligdag inddrages på forskellige måder. I Danmark er der i tråd med denne udvikling lavet en del tests og undersøgelsesmetoder indenfor det sansemotoriske område, primært udviklet af faggrupper som fysio- og ergoterapeuter. Inden for afspændingspædagogik har der ikke været tradition for at udvikle tests og undersøgelsesmetoder. Der foreligger et udkast til kliniske observationer fra 1994, udviklet af Børn & Unge Gruppen af praktiserende afspændingspædagoger. Modellen er et praktisk arbejdsredskab, hvormed iagttagelserne kan systematiseres. Dette udkast trænger til en opdatering, og der er mig bekendt ikke udviklet noget siden, selvom jeg vurderer, vi har behov for et undersøgelsesredskab i psykomotorisk 1 arbejde med børn. Min påstand er, at når vi bruger tests og undersøgelser, er det primært sansemotoriske undersøgelsesmetoder, vi tilegner os gennem tværfagligt arbejde, på kurser rundt omkring eller gennem udvikling af et erfaringsbaseret system, vi hver især udtænker. På den måde bliver det tilfældigt, hvilke tests, der bruges i vores arbejde med børn. Vi kan ikke være sikre på, hvordan de bruges og kobles med det psykomotoriske fag eller på, hvorvidt de helt dækker vores indfaldsvinkel og teorigrundlag. Konsekvenserne heraf er omfattende, og jeg mener ikke, vi som faggruppe kan lade dem være overhørige. Det kan give en sløret profilering af vores profession og arbejde med børn, fordi det er uigennemskueligt, hvad vi i særlig grad kan tilbyde. Vi kan ikke redegøre for, hvad det er, vi præcist gør, og det bliver derved svært at tage del i den faglige udvikling. Det er uheldigt både i forhold til vores særkende, forskning i forhold til vores indsatsområder, synlighed i den brede offentlighed og i forhold til et tværfagligt samarbejde. Dimittendundersøgelserne fra Afspændingspædagoguddannelsen i Randers i 2007 og 2008 viser, at henholdsvis 32 % og 38 % arbejder inden for 1 Begreberne afspændingspædagogik og psykomotorik bruges synonymt i artiklen. 1

2 børneområdet (det skal dog bemærkes, at de kan arbejde med flere målgrupper samtidigt), og det ser altså ud til, der er jobmuligheder indenfor området, og dermed gode grunde til at kvalificere og udvikle kvaliteten i arbejdet. Som underviser indenfor børneområdet på Afspændingspædagoguddannelsen i Randers og som praktiserende afspændingspædagog, mener jeg, det er vigtigt i første omgang for vor egen faggruppe - at kaste lys over følgende spørgsmål: o Hvad er centralt i det psykomotoriske arbejde med børn? o Hvad gør praktiserende afspændingspædagoger, når behovet for tests, undersøgelser og observationer opstår, og hvilke bruger de? o Hvordan matcher eksisterende tests, undersøgelsesmetoder og observationer et psykomotorisk teorigrundlag? o Hvilken betydning har det at lave test, undersøgelse og observationer hvad kan vi bruge det til? o Hvordan kan vi udvikle psykomotoriske undersøgelser af børn? Projekt Afspændingspædagogiske undersøgelsesmetoder af børn Gennem projektmidler i VIA UC, Videncenter for Børns og Unges Kultur, fik jeg i august 2008 chancen for at kigge nærmere på disse spørgsmål, vel vidende, at spørgsmålene langt fra kan besvares udtømmende. Målet med projektet er at give et billede af, hvor vi er i dag i forhold til brug af tests, undersøgelsesmetoder og observationer i det psykomotoriske arbejde med børn, altså et state of the art, hvor jeg forsøger at afdække, beskrive og synliggøre dette. Dette kan forhåbentlig give afsæt til en udvikling af de psykomotoriske undersøgelser af børn og til at skabe netværk og mulighed for sparring mellem kolleger. Jeg har et ønske om, at det kan give nogle pejlemærker i forhold til, om og hvordan vi kan udvikle et egentligt psykomotorisk test og undersøgelsesmateriale, og mit håb er, at dette på sigt kan gøres gennem vores egen efteruddannelse. I projektforløbet har jeg afholdt møder med nuværende og tidligere undervisere indenfor børneområdet på afspændingspædagoguddannelsen i Randers og i Hillerød og med praktiserende afspændingspædagoger, der arbejder med børn. Dette har været med henblik på at finde ud af, hvad vi på uddannelserne definerer som centralt i et psykomotorisk arbejde med børn. Hernæst har min intension været at indsamle empirisk materiale i form af afspændingspædagogiske undersøgelsesmodeller indenfor børneområdet, for at finde ud af, hvad behovet er, hvad der bruges i praksisfeltet og at afdække disses brugbarhed i en psykomotorisk ramme. Dette har jeg gjort gennem kontakt til praktiserende afspændingspædagoger, der arbejder med børn. Jeg har annonceret gennem Danske Afspændingspædagogers Fagblad Afspænding 2

3 - Psykomotorik og gennem kontakt til fagforeningen Danske Afspændingspædagoger. Da jeg er bekendt med, at der er mange afspændingspædagoger, der arbejder indenfor børneområdet, undrer det mig, at det var så vanskeligt overhovedet at få kontakt med dem. At afspændingspædagoger holder sig tilbage for at vidensdele, og at forskningsmiljøet ikke er stærkt indenfor professionen, kan undre mig, men det er måske netop et udtryk for en usikkerhed eller manglende tro på eller anerkendelse af, at det vi laver, er godt nok? Efter flere forsøg lykkedes det mig at få kontakt med seks afspændingspædagoger, som er meget interesseret i et samarbejde. Afspændingspædagogerne praktiserer i alle dele af landet. Hvad er centralt i det psykomotiske arbejde med børn? Afspændingspædagoger har fra professionsuddannelsen en grundlæggende viden om den sansemotoriske udvikling,(blandt andet gennem Ahlmann 2008, Stemme 2005, Østergaard 2008). Vi er uddannede til at iagttage og vurdere børns bevægelsesudvikling på forskellige alderstrin og kan differentieret redegøre for forskelle i de kvalitative aspekter ved barnets bevægelseskompetence (Bentsen 2000, Bentsen & Bentsen 2007 ). Dette gøres med udgangspunkt i en teoretisk og praktisk viden om sansemotoriske forløb. Samtidig har vi en indgående viden om udviklingspsykologien (Stern 2001, Brodin & Hylander 1998). Dette giver tilsammen et grundlag for det psykomotoriske arbejde indenfor børneområdet. I et afspændingspædagogisk forløb med børn er det afgørende, at der tages udgangspunkt i at støtte barnet til selv, at kunne bevæge sig, selv at opdage hvad det kan, og selv at mærke, hvad der sker kropsligt, følelsesmæssigt og socialt. Oplevelsen af at mærke succes med at bruge sin egen krop er vigtig, ligesom det er afgørende, at barnet selv er aktivt. Børnene skal hele tiden opleve små sejre, succeser og forbedringer. Det skal føles rart, og det skal være sjovt! Udfordringerne skal derfor være enkle og konkrete og have afsæt i, hvad barnet i forvejen kan. Børn er på mange områder i gang med en udvikling og modning, så opgaven for afspændingspædagogen bliver derfor at støtte og stimulere de igangværende processer. Herudover skal barnet opleve, der er en mening med at bevæge sig. Det er det, der skaber nysgerrighed og motiverer det til at fortsætte. Når vi arbejder med børn, er kroppen i centrum og der lægges vægt på at koble de kropslige oplevelser med det følelsesmæssige udtryk. Vi arbejder derfor ofte med at skærpe kropsoplevelsen og kropsbevidstheden. Dette er udgangspunktet for psykomotorisk arbejde med børn i alle aldre. Herudover skal der differentieres i forhold til at arbejde med småbørn og med skolebørn. Jo ældre de er, des nemmere er det også at arbejde direkte med at skærpe kropsbevidstheden. Målet er, at de lærer at bruge kroppen på den mest hensigtsmæssige måde, lærer at overføre disse erfaringer til hverdagen og får det godt med sig selv og 3

4 deres kroppe. Dette gøres ved, at barnet via bevægelse øger bevidsthed om egen krop og funktion, grænser, behov og muligheder. Barnet arbejder med bevidst registrering af sanseindtryk fra kroppen for bedre at kunne mærke kroppen og lytte til dens signaler. Det handler således om at udvide børnenes opmærksomhed på, bevidsthed om og kendskab til deres egen krop. For at bevidstgøre det de mærker, arbejder vi med at verbalisere deres kropsoplevelser. Her er samspillet og kommunikationen et vigtigt værktøj i undervisningen, og det skal naturligvis nuanceres i forhold til barnets alder. Når vi kender vores mål i arbejdet med børn, har vi også en pejling på, hvordan kommunikationen skal være og eventuelt hvilke reflekterende spørgsmål vi skal stille. I afspændingspædagogisk undervisning af børn er det oplagt at lege, og det betyder helt konkret, at når vi leger med børn, leger vi ikke kun for at have det sjovt. Legen bruges i en psykomotorisk metode til at skabe udvikling og til at øge bevidstheden om sammenhængen mellem de fysiske, psykiske og sociale aspekter. Ovenstående er en beskrivelse af, hvad der er et centralt indhold i et psykomotorisk forløb med børn. Spørgsmålet er, hvordan vi overhovedet griber et sådant forløb an, når vi ikke har klare undersøgelsesredskaber at tage afsæt i. Undersøgelse gennem test eller observation En undersøgelse iværksættes for at kunne kortlægge de vanskeligheder og ressourcer, barnet har i dagligdagen. Den giver mulighed for at fastlægge en plan for et forløb og et sammenligningsgrundlag, så man har noget før og efter. Inden jeg beskriver, hvad de kontaktede afspændingspædagoger gør i praksis i forhold til undersøgelse af barnet, vil jeg definere, hvad der kendetegner en klinisk observation og en sansemotorisk test. Jeg har her taget udgangspunkt i fysioterapeut Helle Østergaards beskrivelser i Motorisk usikre børn. I kliniske observationer er der tale om strukturerede erfaringsbaserede observationer, der består af undersøgelse af både den neurologiske og motoriske funktion. De kliniske observationer vurderes subjektivt af undersøgeren, og der er ikke tale om en test. Det kræver erfaring i at observere og et grundigt kendskab til barnets normale bevægelsesudvikling at kunne tolke observationerne. Standardiserede tests er afprøvet på et større antal børn. Der findes normer for testresultaterne. Barnets præstation sammenlignes med normen for den bestemte aldersgruppe, som barnet tilhører. Der er en meget udførlig manual til testen, principperne og instruktionerne skal overholdes og de tilhørende rekvisitter skal anvendes. For at anvende en standardiseret test kræves det, at man har fuldført et kursus og er certificeret, dermed opfyldes dokumentationskrav. 4

5 Sansemotorisk test og observation - hvordan passer det med psykomotorisk arbejde? I min kontakt til praktiserende afspændingspædagoger, viser det sig, at udgangspunktet for dem alle er, at de har behov for undersøgelsesredskaber, og at de derfor benytter forskellige undersøgelser indenfor sansemotorik. Samtlige metoder bærer præg af at være meget forskellige og udelukkende have et sansemotorisk fokus. Det kan derfor umiddelbart være svært at få øje på, hvor den egentlige kobling mellem krop og psyke er, og som jo er et af kerneområderne indenfor afspændingspædagogik. Alle afspændingspædagogerne er interesserede i at indgå i faglige drøftelser og efterlyser et egentligt psykomotorisk materiale at arbejde ud fra. Flere udtrykker, at de ønsker at stå stærkere og mere synlige i forhold til andre faggrupper med mulighed for at kunne dokumentere og evaluere deres arbejde at få evidensbaserede og videnskabelige undersøgelser, som igen kan give os flere henvisningsmuligheder. Ingen har dog kendskab til, at sådanne undersøgelsesmetoder findes. Der findes tilsyneladende ikke et systematisk afspændingspædagogisk undersøgelses- materiale i forhold til børn, hvilket efterlader spørgsmålet: Hvordan observerer og vurderer vi så som afspændingspædagoger børns bevægelseskompetence? For at en observations-, undersøgelses- og testmetode indenfor børn kan bruges i det psykomotoriske fag, er det afgørende, at det matcher vores teorigrundlag, hvor der er fokus på samspillet mellem krop og følelser, ligesom vi hele tiden sætter relationen og kommunikationen med barnet og dets omgivelser i højsædet. Som en del af undersøgelsen af barnet, er det derfor afgørende at inddrage barnets netværk, forældre, daginstitution eller skole for at få en viden om, hvordan barnet fungerer og trives i det daglige og dermed se en sammenhæng mellem de fysiske, psykiske og sociale aspekter. Jeg vurderer, vi i psykomotorisk arbejde kan benytte sansemotoriske observationer af børn som afsæt til et egentligt psykomotorisk arbejde. Det afgørende er, at undersøgelsesmaterialet rummer så mange og komplekse informationer som muligt, og at udformningen, opstillingen og notationen er enkel og overskuelig for at sikre kontakten og nærværet med barnet. Det vil selvsagt kræve en introduktion til brug af undersøgelsesredskaberne. Psykomotoriske tests i andre europæiske lande Vender vi blikket mod andre europæiske lande, såsom Schweiz, Frankrig, Holland, Portugal og Tyskland, er de flere steder kommet meget længere med udviklingen og beskrivelserne af det psykomotoriske arbejde med børn og definitionen af en egentlig psykomotorisk test. I fagbladet Afspænding Psykomotorik nr er en artikel af Franck Pitteri, som givetvis kan være med til at argumentere for et videre arbejde med psykomotoriske tests i Danmark. 5

6 Franck Pitteri er psykomotorisk terapeut og underviser i Paris. Han udtaler, at den psykomotoriske test er en del af to grundlæggende antagelser i vort fag: 1. Helhedsopfattelsen af mennesket. Vi ser og forstår mennesket som en enhed, og spalter ikke opfattelsen af et menneske i funktionelle og relationelle aspekter. 2. Relationsantagelsen. Vi forstår de psykomotoriske udtryk inden for rammerne af en relation. Man kan for eksempel tænke på et barn, som har svært ved at gennemføre en test og som tre uger efter gennemfører testen uden vanskeligheder. Franck Pitteri beskriver værdien af at arbejde med test og evaluering i psykomotorik således: Testen gør det muligt at: evaluere de psykomotoriske kompetencer evaluere de psykomotoriske bestanddele, som indgår i holdninger og adfærd evaluere de psykoaffektive karaktertræk, som understøtter holdninger og adfærd evaluere evnerne til at bruge de iboende psykomotoriske evner lægge en behandlingsplan for forløbet evaluere de fremskridt, som er opstået undervejs eller ved afslutningen af behandlingsforløbet sammenholde og analysere praksis kommunikere med andre faggrupper Selve testen evaluerer de psykomotoriske kompetencer med fokus på sansemotoriske og neuromotoriske færdigheder, kropsbilledet og opfattelsen og organiseringen af tid og rum, samt de psyko-affektive karaktertræk, måden at indgå i relationer på, motivation for at indgå i situationen, selvværd og evnen til at udtrykke oplevelser. Man tester ikke bare disse elementer, men de står i et stadigt interagerende forhold. Dette argumenterer for vigtigheden af en test som et målbart arbejdstredskab, men det kan umiddelbart stadig synes lidt ukonkret, hvordan vi skal gøre det i Danmark. Som inspiration til dette kunne det være relevant at se på forskellige håndgribelige metoder fra vore kolleger i Europa. Testen Psymot Psychomotor diagnoses and treatment indications for children aged 6-12 years er udviklet af Emck, Hammink & Bosscher, (hollandske psykomotoriske terapeuter). Vi skal dog være opmærksomme på, at fokus i denne test ligger på det psykosociale, hvor danske afspændingspædagoger i højere grad inddrager udviklingsperspektivet. Suzanne Navilles metode (schweizisk psykomotorisk terapeut) er en fusion af neuro-fysiologiske betragtninger, pædagogiske principper og Dalcroze s undervisningsmetode i gymnastik (Laban). Hun beskriver i artiklen 6

7 Psykomotorisk terapi i Afspændingspædagogen. Nr.2/2001, hvordan tre kropsfunktioner er vigtige i et psykomotorisk arbejde: kroppen som redskab for udtryk, tanker og følelser, kroppen som omdrejningspunkt for rumlige erfaringer og kroppen som forbindelsesled til omverdenen, som et middel til kontakt. Disse tests har et større fokus på sammenhængen mellem krop og psyke end de sansemotoriske tests, vi kender i Danmark. I udviklingen af en dansk psykomotorisk metode, vil det måske derfor i høj grad være relevant at lade os inspirere af disse. Hvordan kommer vi videre Jeg har i denne artikel forsøgt at give et billede af, hvad der er centralt i det psykomotoriske arbejde med børn, og hvad det betyder, når vi i faget ikke har vores eget undersøgelsesredskab. For mig at se er det tydeligt, at vi er mange, der har behov for egentlige psykomotoriske undersøgelsesmetoder i vores arbejde, og at afspændingspædagoger derfor bruger sansemotoriske tests og undersøgelser lavet af andre faggrupper, og som måske ikke altid matcher det afspændingspædagogiske teorigrundlag. Jeg mener, det har stor betydning at kunne foretage systematiserede observationer og undersøgelser af børn, da det er et brugbart redskab at evaluere ud fra. For at have en chance for anerkendelse af vores faglighed, mener jeg, det er nødvendigt at profilere os langt skarpere, blandt andet gennem dokumenterede undersøgelser. Behovet bliver ikke mindre fremover, da flere afspændingspædagoger får arbejde i institutioner, hvor vi har brug for præcise redskaber. Håbet er, at vi fremadrettet har mere fokus på at udvikle en psykomotorisk undersøgelsesmetode til børn, så vi har et solidt fundament at arbejde ud fra. Da en vigtig del af professionsuddannelsen er at bruge observationer som videnskabelig metode, er de kliniske observationer måske i første omgang de mest nærliggende at tage udgangspunkt i. Udkastet til de kliniske observationer fra 1994, udviklet af Børn & Unge Gruppen af praktiserende afspændingspædagoger vil sandsynligvis være konstruktivt at videreudvikle, da det både har fokus på de bevægelsesmæssige evner og kvaliteter, delelementer og helheder. På sigt ville det være ønskværdigt med et psykomotorisk undersøgelsesredskab, som til fulde er forankret i vores teorigrundlag. Dette kunne suppleres med andre tests og undersøgelsesredskaber, der meget gerne må være tværfaglige, udviklet og brugt af andre faggrupper. Der er brug for en bred vifte af forskellige tests og undersøgelser. På denne måde vil vi både have et eget fagligt redskab, som vil hjælpe os med at tydeliggøre, hvad vi som afspændingspædagoger gør samt et fælles grundlag for tværfagligt samarbejde. Til min glæde skriver Ea Suzanne Akasha d i Psykomotorisk netværk, at der er flere kurser om børn i støbeskeen til foråret 2010 i DAP 7

8 regi. Hun beskriver også, at DAP er i fuld gang med at samle test-evalueringsog dokumentationsredskaber til hjemmesiden. I første omgang bliver det materiale til arbejdet med voksne, som præsenteres i foråret 2010, men planen er herefter at finde gode undersøgelsesmetoder og tests til børn, både her og hos vore udenlandske kolleger. Lad os håbe, det kan sætte gang i den videre udvikling. Vi må gerne som faggruppe kræve noget af os selv og gå efter et højt fagligt niveau. Litteratur: Ahlmann, Lise. 2008: Bevægelse og Udvikling, Christian Ejlers Forlag, Kbh. Akasha, Ea Suzanne, Bodil Hjort og Helle Nørgaard. 2002: Et godt hvil. Forlaget for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. Kbh. Andersen, Mette M., Ina Hass, Gertrud Quist Lauritzen, Ruth Norling Schmidt. 2003: Ergoterapi og Børn udvikling gennem aktivitet. FADL s Forlag. Bentsen, Birte Servais. 2000: Bevægeudvikling i forløb Interaktion og vurdering. Gyldendal, Kbh. Bentsen, Birte Servais. 2001: Børnemotorik Udvikling og sammenhæng. Gyldendal, Kbh. Bentsen, Birte Servais og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn, Kbh. Frydenlund. Brodersen-Pedersen, A.B. 2003: Grundmotorik testning træning. ForfatterForlaget, Svendborg, Brodin, M & Hylander, I. 1998: At blive sig selv. Hans Reitzel, Kbh. Hvid, T. 1990: Kroppens Fortællinger. Modtryk, Århus. Kissow, Anne-Merete og Hanne Pallesen. 2004: Mennesket i bevægelse. FADL, Kbh. Naville, Suzanne. 2001: Psykomotorisk terapi I: Afspændingspædagogen. Nr.2/2001 Nielsen, Anna Marie Langhoff og Lone Sønderbek Barnets udvikling fra 0-6 år. Børn og Unge Centret, Århus. Nielsen, Hans Chr Leg og læring om bevægelse og tænkning. Kap.1 Leg og undervisning Hvad er leg?, Forlaget Djurs Pitteri, Franck. 2005: Den psykomotoriske test I: Afspænding Psykomotorik. Nr. 5/2005 Stemme, Gisela & Doris V. Eickstedt. 2005: Småbørns motoriske Udvikling. Forlaget KINder Tørring. Stern, Daniel. 2001: Et spædbarns dagbog. Hans Reitzel, Kbh. Østergaard, Helle. 2008: Motorisk usikre børn. Munksgaard Danmark, Kbh. Tests: Afspændingspædagogernes Børn og Unge Gruppe af januar 1994: "Afspændingspædagogernes Iagttagelsesskema model og metode Psymot Psychomotor diagnoses and treatment indications for children aged 6-12 years er udviklet af C Emck, MN Hammink og RJ Bosscher. Iagttagelsesark til motorisk udvikling Sprog-motorikgruppen, Høje-Tåstrup Kommune Sansemotoriske undersøgelser af Lise Kamper Jørgensen 8