Intervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis!
|
|
- Karl Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 af Speciallæge i almen medicin, Praktiserende læge, Lægemiddel-konsulent Viggo Kragh Jørgensen Medicinteamet Region Midtjylland Farmaceut, PhD. (pharm.) Kvalitetsudviklingskonsulent Birgit Signora Toft Medicinteamet Region Midtjylland Sundhedsstyrelsens vejledning fastsætter, at angstdæmpende midler højst må bruges en måned og sovemedicin kun 1-2 uger før en nyvurdering skal finde sted (4). Det er dog ikke lykkedes at gennemføre en overensstemmelse mellem pakningsstørrelse og vejledningens angivelser. Foto: Rasmus Kragh Jørgensen Intervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis! Benzodiazepiner (BD) og cyclopyrroloner (CP) er beregnet til over en kort periode at lindre søvnløshed og angst. Overforbrug af BD og CP (defineret som forbrug ledende til tolerance og/eller afhængighed såvel som depression, kognitive forstyrrelser, desorientering, manglende hæmninger og psykomotorisk ubalance) (1) er et stort og internationalt problem, der har påkaldt sig megen opmærksomhed uden dog at finde en entydig løsning(1). I 23 blev det danske cirkulære om afhængighedsskabende lægemidler strammet op, og der er siden udkommet to reviderede vejledning i 27 og 28. Heri står blandt andet, at udskrivningen af sovemedicin bør begrænses til 1-2 uger, og det bør tilstræbes, at angstdæmpende midler ikke ordineres udover 4 uger, før en nyvurdering skal finde sted (2-4). I 23 påbød den danske sundheds- og indenrigsminister de danske læger at reducere forbruget med 5 %. Opstramningen er fagligt velbegrundet, da man regner med, at ca.1. danskere er afhængige af lægemidlerne (5). Anvendelse af stofferne er forbundet med bivirkninger, de mest almindelige er påvirkning af de intellektuelle funktioner (6). Der sker kun i meget begrænset omfang tilvænning til bivirkningerne selv efter længere tids forbrug af stofferne. Specielt ældre er udsatte på grund af ændret elimination. Dette kan resultere i, at koncentrationen i blodet for nogle BD kan blive 4 gange så høj som forventet. Hos brugere af BD og CP over 65 år, er chancen for fald, som medfører hoftebrud, øget med 5 11 % (7-8). Stofferne anses for trafikfarlige, og en undersøgelse af ældre brugere har vist en øget sandsynlighed for biluheld på 2-5 gange (9-1). Risikoen for biluheld er af samme størrelsesorden som bilkørsel i alkoholpåvirket tilstand (1). En meget stor del af brugerne er tilvænnet i en sådan grad, at der optræder abstinenser ved seponering (11). Abstinenssymptomer omfatter alvorlige tilstande som selvmordsimpulser og abstinenskramper samt mindre alvorlige tilstande som angst, uro, øget drømmeaktivitet, søvnløshed og melankoli (12-13). Dette er sandsynligvis den væsentligste årsag til at patienterne fastholdes i forbruget. For at bringe forbruget i overensstemmelse med gældende regler blev der i 2 lægepraksis gennemført en skærpet indsats mod vanedannede medicin. Begge praksis kunne over 1 1/4 år i gennemsnit gennemføre en reduktion på 5 % af forbruget af BD og en reduktion på 75 % af forbruget af CP (12-13). 2½ års follow up offentliggøres nu og giver samtidig et forsigtigt skøn over, hvor stor en del af patienterne, der er blevet afvænnede. Resultaterne er væsentligt bedre end forventet, og det skønnes, at der er et stort behov blandt praktiserende læger for at få anvist enkle metoder og håndgreb til at takle nedtrapningen. Materialer og metoder Data stammer fra to lægepraksis i Thyborøn i alt omfattende ca. 23 pa-
2 tienter. I de to praksis besluttede man i samarbejde med Medicinenheden i det gamle Ringkjøbing Amt og Embedslæge Institutionen, at man fra 1. januar 24 ville arbejde efter cirkulærets ordlyd. Af geografiske hensyn begyndte man med patienter bosat i Thyborøn by (2/3 af patienterne) og 1. januar 25 deltog alle patienter i de to praksis. Interventionen har således kørt over 2 ½ år for 2/3 af patienterne og 1½ år for den sidste 1/3. Interventionen omfattede ATC-stofgrupperne (anatomisk-terapeutisk-kemisk-nomenklatur) N5BA (f.eks. oxazepam (Alopam) og diazepam (Hexalid)) og N5CD (f.eks. flunitrazepam (Flunipam) og triazolam (Halcion)) benzodiazepiner samt N5CF (f.eks. zopiclon (Imovane, Imozop) og zolpidem (Stilnoct)) cyclopyrroloner. ATC-grupperne omfattede alle benzodiazepiner og cyclopyrroloner, der er tilgængelige i Danmark med undtagelse af benzodiazepiner beregnet til behandling af epilepsi f.eks. clonazepam. Internet-siden www. Ordiprax.dk anvendtes til evaluering, da data er nemt tilgængelige og dækker det ønskede materiale (14). Datagrundlaget for Ordiprax er apotekernes indberetninger til Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister af salget til enkeltpersoner af receptpligtige lægemidler. For hver receptekspedition indberettes receptudstederens ydernummer, patientens CPR- nummer og varens entydige varenummer, der indeholder oplysning om varens ATCkode, pakningsstørrelse og totalt antal definerede døgndoser i pakningen (DDD). Ordiprax er opdelt i to kategorier: tidligere amtsdata (nu regionsdata) og lægepraksisdata. Lægepraksisdata er den enkelte praksis ordinationer til egne sikrede indløst på danske apoteker og kan normalt kun ses af yderen. Ordiprax-data var standardiseret for køn og alder. Den standardiserede DDD udtrykker det forbrug, som den enkelte praksis teoretisk ville have haft, hvis praksissen havde samme køns- og alderssammensætning som i referencepopulationen (Danmark som helhed). Fejlmargin på Ordiprax-data er under 4% og har i denne undersøgelse ikke indflydelse på artiklens resultater. Interventionen Til støtte for interventionen udarbejdedes en patientvejledning og en personalevejledning samt en plakat til venteværelset. Lægerne fik udleveret IRF s bog Benzodiazepiner i almen praksis samt C. Heather Ashtons Benzodiazepiner. Hvordan de virker og hvordan man nedtrapper (6,11). Lægernes intervention bestod i Ophør med telefonrecept på BD og CP. Der udstedtes kun recept ved personlig konsultation. Der udstedtes medicin til højst 1 måneds forbrug. Ved den månedlige konsultation blev det fremtidige behov drøftet og en eventuel nedtrapning tilbudt. Pressen omtalte projektet lokalt og landsdækkende i fjernsyn, radio og aviser. Inklusionskriterier Alle brugere af BD og CP undtagen alvorligt fysisk og psykisk syge patienter blev inkluderet i interventionen. Ved alvorligt fysisk syge forstås terminalpatienter og andre, hvor sygdommens karakter gjorde, at de medicinske ordinationer hovedsageligt foretoges fra specialafdelinger. Ved alvorlig psykisk syge forstås for det meste patienter, der følges af psykiatere. Der blev ikke ændret på de ekskluderede patienters behandling på baggrund af projektet. Sygesikringen i det daværende Ringkjøbing Amt og den lokale lægekredsforening havde ingen indvendinger mod det øgede konsultationsforbrug. Enheder Faldet i ordinationerne udtrykkes på følgende måde: Antal DDD (definerede døgndoser) pr. 1 egne sikrede pr. kvartal opgjort som gennemsnit af de 2 sidste kvartaler af 25 og de to første kvartaler af 26 sammenlignes med gennemsnittet af antal DDD pr. 1 egne sikrede for de 4 kvartaler i 23 som ligger umiddelbart før interventionens start. For at udligne sæsonsvingninger er der valgt sammenligninger over 1 år. Faldet er således registreret over 2½ år. For at kunne sammenligne med resten af landet, er der valgt kønsog aldersstandardiserede data. Der er interveneret overfor alle inkluderede patienter, der har haft kontakt til praksis vedrørende BD og CP i den givne periode. Der opstilles et antal forbrugsgrupper som angiver 5 niveauer af forbrug af BD og CP, (figur 1). De patienter, der er interveneret overfor, er fordelt i de 5 grupper før og efter interventionen. Fordelingen af patienterne før interventionen bygger på deres samlede forbrug af BD og CP i 23. Fordelingen efter interventionen bygger på lægernes skøn 2½ år efter med 2. kvartal 26 som grundlag (x 4 for at få et skønnet årsforbrug). Kun patienter tilmeldt praksis i hele perioden er medregnet. En praksis forbrug karakteriseres som højt, når forbruget af BD og CP ligger blandt de 25 % højst ordinerende lægepraksis i det daværende Ringkjøbing Amt. Tilsvarende har en praksis et lavt forbrug, når forbruget er blandt de 25 % lavest ordinerende praksis. Et middel forbrug karakteriseres ved, at være blandt de resterende midterste 5 % af lægepraksis. For at undersøge signifikans i reduktion af forbruget før og efter interventionen er der anvendt 2-sidet T-test for to prøver med samme varians (som bestemt ved F-test). Resultater 126 patienter var inkluderet og heraf var 12 tilmeldt en af de to praksis i hele interventionsperioden. 89 % af de inkluderede patienter var over 45 år, og 53 % af patienterne var i aldersgruppen år. Aldersfordelingen var de eneste demografiske data, der var registreret. Patienternes aldersfordeling er den samme i de to praksis (figur 2). 13 patienter døde i interventionsperioden og 11 patienter enten forlod eller tilmeldte sig praksis. Lægerne skønnede, at 4 patienter forlod praksis som konsekvens af interventionen. Disse 4 patienter havde et gennemsnitsforbrug i 23 på 49 DDD svarende til 123 DDD pr kvartal. Til sammenligning havde tilsammen 27 patienter i begge praksis et tilsvarende eller højere forbrug i patienter blev ekskluderet, da de ikke levede op til kriterierne for inklusion. I brugergrupperne (figur 1) var der en kraftig tilvækst i antallet af patienter i gruppen med lavt forbrug af BD (N5BA og N5CD) og/eller CP (N5CF). Tilsvarende var der reduktion i antallet af patienter i grupperne med højere forbrug. Antallet af patienter med intet forbrug steg drastisk, fra 16 til 6, i interventionsperioden (figur 1). Den procentvise reduktion for anxiolytica af benzodiazepintypen (N5BA) var 89 % for praksis 1 og 66 % for praksis 2. Forbruget i praksis 1 var forud for interventionen 1544 DDD pr. 1 tilmeldte patienter pr. kvartal i gennemsnit i 23, hvilket var et middelstort forbrug. I 2. kvartal 26 er forbruget på lægemagasinet 9 13
3 176 DDD pr. 1 tilmeldte patienter, og praksis var en af amtets laveste forbrugende det sidste år. Udgangspunktet for reduktionen i praksis 2 var 79 % højere end i praksis 1, og som følge heraf var praksis 2 blandt de højst ordinerende praksis i det gamle Ringkjøbing Amt. Forbruget er faldet fra 2762 DDD til 84 DDD pr. 1 tilmeldte patienter og må fortsat karakteriseres som stort. Der er i praksis 2 fortsat enkelte patienter, der nedtrappes som følge af interventionen. Den samlede reduktion i begge praksis er i alt på 75 %. (figur 3) Forbruget af hypnotika af benzodiazepintypen (N5CD) var lavt (som defineret under materialer og metoder) i begge praksis ved interventionens begyndelse. I daglig praksis er forbruget ophørt. De 2 lægepraksis har på skift været blandt amtets lavest forbrugende Figur 1. Antallet af patienter fordelt i forskellige forbrugsgrupper, som angiver den totale mængde benzodiazepiner og cyclopyrroloner som definerede døgndoser (DDD) pr. år givet i begge praksis tilsammen. Kun patienter tilknyttet lægepraksisserne i hele interventions perioden (12) er medtaget. Den mørkegrønne kolonne viser forbrugsmønsteret før interventionen og den lysegrønne efter interventionen på i alt 2½ år. Antal af patienter Antallet af patienter Kv1-4, Kv2, Forbrugsgrupper 32,5 3 27, ,5 2 17, ,5 1 7,5 5 2,5 DDD 1-25 DDD DDD DDD >73 DDD >65 Row >66 Praksis 1 det sidste års tid. I perioder har praksis 1 været registreret helt uden forbrug. Forbruget i 2. kvartal var registreret til 78 DDD pr. 1 tilmeldte patienter (figur 3). Ved søgning i praksis computersystem har brugeren kunnet identificeres. Udskrivningen var fornyelse af en recept udstedt af en speciallæge i psykiatri. Forbruget af hypnotica af cyclopyrrolontypen (N5CF) var højt i 23 i praksis 1 og grænsende til højt i praksis 2. Faldet efter 2½ år var i praksis 1 83 %. Reduktionen var mest markant første ½ år efter interventionens start. I praksis 2 var faldet på 93%. Dette fald var mere jævnt fordelt over den tid interventionen har kørt. Praksis 1 havde i 1 kvartal 25 amtets lavest forbrug af cyclopyrroloner og aktuelt er det praksis 2. Det samlede fald i begge praksis af cyclopyrroloner var på 88 % (figur 3). Figur 2. Antallet af benzodiazepin (N5CD, N5BA) og / eller cyclopyrrolon (N5CF) forbrugende patienter fordelt i forskellige aldersgrupper, n=12. Kun patienter tilmeldt de to praksis i hele interventionsperioden er medtaget. Den grønne kolonne viser aldersfordelingen for praksis 1 og den røde for praksis 2. Patient aldersgruppe Patient aldersgruppe Praksis 2 Forbruget på nationalt plan faldt i 24 med 1,9 % og 8,8 % for de to benzodiazepintyper (N5BA og N5CD) og og stiger 3,8% for cyclopyrrolonerne (N5CF). I begge praksis kommer løbende nye brugere til, som bliver omfattet af de nye regler. I de første tre måneder (første kvartal) af 24 blev der registreret 3996 konsultationer og 62 telefonkonsultationer pr. 1 tilmeldte patienter. Den øgede arbejdsbyrde på 4-5 konsultationer pr. uge pr. 1 tilmeldte patienter svarede til en aktivitetsstigning på 5,8 %. Denne øgning var efter 2½ år faldet til 1-2 konsultationer svarende til en aktivitetsstigning i alt på 1,9 %. Skønnet bygger på lægernes egen registrering af det ekstra forbrug af konsultationer, som har fundet sted i forbindelse med projektet. Efter kort tid opnåedes som hovedregel konsensus med patienten om det videre forbrug. Belastningen af hjemmeplejen blev ikke øget på grund af projektet. Der har været 1 henvisning til praktiserende psykiater og en telefonisk henvendelse til distriktspsykiatrien. Ingen patienter var henvist til nedtrapning på sygehuset eller til misbrugsafdelingerne i det gamle Ringkøbing Amt. Ingen patienter udviklede alvorlige bivirkninger (f.eks. suicidal impulser eller abstinenskramper). De forekomne bivirkninger var hovedsageligt angst, uro, øget drømmeaktivitet, søvnløshed samt sænket stemningsleje. Intet øget forbrug af alkohol kom til lægernes kendskab i interventionsperioden. Ingen sucidalimpulser kom til lægernes kendskab. Der har ikke været anvendt samtaleterapi, og interventionen har ikke medført klagesager. Begge læger har opfattet projektet som meget mindre belastende end forventet. Diskussion Der er i de senere år kommet øget fokus på problemerne med overforbrug af BD og CP. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har iværksat en oplysningskampagne for at reducere forbruget, og Institut for Rationel Farmakoterapi har påtaget sig opgaven med undervisning af praktiserende læger. På landsplan er forbruget af BD og CP reduceret med 5 % i 25 (15). Nærværende arbejde og resultater viser, at det er undervisning og motivation, der er vejen frem. Intet specialistsystem kan klare afvænning af 1. patienter. Problemet kan og skal klares i almen praksis. Nærværende arbejde viser, at det er muligt. Indsatsen svækkedes dog noget,
4 da det dengang gældende cirkulære (2) indeholdt en dispensation til at fortsætte forbruget hos ældre, idet der accepteredes et forbrug af sovemedicin og angstdæmpende medicin som en del af livsmønsteret for denne gruppe. Cirkulæret gav således mulighed for at fortsætte behandlingen med stoffer, hvis eneste effekt efter få måneder var alvorlige bivirkninger. I sundhedsstyrelsens seneste vejledning (4) anføres, at langtidsbehandling af ældre principielt ikke skal finde sted. Ved langtidsbehandling udsættes de ældre for dobbelt risiko for hoftebrud med en dødelighed på 2 % over et år (7-8). I litteraturen advares direkte mod bilkørsel, hvis man indtager disse stoffer (9-1). Sundhedsstyrelsens vejledning præciserer nu kravene til bilister ved indtagelse af de enkelte typer af BD og CP. Patienternes livskvalitet er nedsat og deres intellektuelle præstationer er reduceret i visse tilfælde gående over i pseudodemens (16). Der er store samfundsmæssige omkostninger forbundet med medicinafhængighed. Der er både direkte og indirekte omkostninger herunder blandt andet tabt produktion og øgede sundhedsudgifter. I 1997 blev den årlige udgift til en medicinafhængig opgjort til 358. kr. (17). Misbruget har således også en økonomisk slagside, som bør skabe opmærksomhed. Tidligere initiativer til at reducere forbruget af BD i almen praksis har været publiceret i litteraturen. I Norge blev forbruget af BD og kodein reduceret med 57 % efter udsendelse at en informationsbrochure ledsaget af et individuelt aftrapningstilbud fra de praktiserende læger (18). Et dansk spørgeskemastudie, hvor patienterne blev anmodet om at tænke over deres situation og dermed også deres nuværende og fremtidige behov, gav en reduktion på 55 % af benzodiazepin-forbruget (19). I New York gennemførte man i 1989 nye regler, hvor man indførte kopieringspligt på udstedelse af BD. Samtidig tvang man lægerne til at anskaffe og betale for recepterne. Recepterne var med 3 gennemslag med serienumre. Initiativet reducerede forbruget med 3-6 % (2). Tilsvarende kunne et engelsk audit-studie (21) vise et reduceret forbrug på 16 %. Endelig kunne en individuel ressourceintensiv indsats over for patienter være tilfredsstillende i 48 % af tilfældene (22). I modsætning til de tidligere ressourceintensive indsatser adskiller dette studie sig ved at være enkelt med en lav arbejdsbyrde og baseret på frivillig deltagelse. Samtidig bidrager dette studie til summen af viden. Det er vigtigt at forstå, at patienten er i centrum for indsatsen under hele forløbet, og at der ikke sker ændringer i patientens medicin uden patientens medbestemmelse. Den månedlige konsultation er inspirerende både for lægen og patienten, da begge får mulighed for at forholde sig til problemerne vedrørende medicinforbrug og afhængighed. Hertil kommer, at både plakaten i lægens venteværelse og omtalen både i elektroniske og trykte medier har betydet meget for projektets succes. Ældre var ikke undtaget for det månedlige fremmøde og derfor heller ikke for den månedlige vurdering. Nedtrapning af en ældre patient med et dagligt forbrug var selvfølgelig fagligt en af de større udfordringer i projektet, men der var muligt at motivere langt de fleste fra denne gruppe. Den suverænt vanskeligste patient var den ældre aldersprægede plejehjemsbeboer, men her lykkedes det også ofte. Figur 1 viser, at det er patienter med et forbrug på DDD pr. år, som har den største fordel af projektet. Antallet af patienter med et forbrug på DDD pr. år blev reduceret, og antallet af patienter med meget højt forbrug (over 73 DDD pr. år) er nul. Det er vigtigt at forstå, at patienter fra de middel og lavt forbrugende grupper er tidligere højt forbrugende patienter og antallet i grupperne af højtforbrugende patienter kan forventes yderligere reduceret over tid. DDD_STD I juli 28 udgav sundhedsstyrelsen en vejledning, der satte fokus på at benzodiazepiner og cyclopyrroloner var trafikfarlige (9). Ved daglig brug af f.eks. diazepam og nitrazepam anbefales det ikke at køre bil. Foto: Rasmus Kragh Jørgensen Svagheden ved interventionen er undersøgelsens størrelse. Samtidig er det ikke muligt at gennemføre en costbenefit analyse. Det kan samtidig ikke udelukkes, at en reduktion af BD og CP vil medføre en øgning af ordinationerne af antidepressiva og antipsykotiske lægemidler. En artikel til at belyse dette aspekt er under forberedelse. Det skal også bemærkes, at undersøgelsens resultater bygger på data fra 2 mindre praksis i en given tidsperiode, og at deri data fra Ordiprax ikke tages hensyn til fra- eller tilflyttede patienter, samt pa- Figur 3. Udviklingen i udskrivningen af BD og CP i to lægepraksis før og efter interventionen, hvis formål var at reducere forbruget af benzodiazepiner (N5CD, N5BA) og cyclopyrroloner (N5CF). Data angivet som Før er den totale DDD (definerede døgndoser) for hver 1 af lægernes egne patienter og beskriver den gennemsnitlige udskrivning i de fire kvartaler af 23. Data angivet som Efter angiver gennemsnittet af de to sidste kvartaler i 25 og de to første i 26. Error bars angiver 95 % konfidensintervallet omkring gennemsnittet. Før- og efterværdier er signifikant forskellige. (P <.5; T-test for to stikprøver med ens varians) NO5BA NO5CF NO5CD Før Efter lægemagasinet 9 15
5 Sundhedsministeren krævede i 23, at de praktiserende læger skulle reducere udskrivningen af benzodiazepiner og cyclopyrroloner med 5 %. Der blev ikke anvist effektive og enkle metoder til reduktionen. Det første år blev landsudskrivningen reduceret med 1,5 %. Foto: BC Electronic, Thyborøn tienter der er ekskluderet fra interventionen. Den nødvendige viden om nedtrapning er let tilgængelig (6,11,12,23) og kan læses på få timer. De praktiske erfaringer vedrørende nedtrapning under projektet er beskrevet i Månedsskrift for praktisk Lægegerning (23). Konceptet skønnes at være alment generaliserbart, da der indtil nu er ca.176 læger med et patientgrundlag på ca patienter i det gamle Ringkjøbing Amt, der har indført reglerne. Tilbagemeldingen herfra er positiv. Konklusion Det skal anbefales, at man indfører de få og simple regler i almen praksis Telefonrecepter afskaffes Højst ordination til en måned Kun ordination ved personligt fremmøde Hver måned tvinges patienten og lægen til at tænke sig om og afgøre om det aktuelle forbrug er hensigtsmæssigt eller om der skal iværksættes en nedtrapning. Opsætning af en plakat i lægens venteværelse og udlevering af vejledninger om reglerne for ordination af afhængighedsskabende medicin samt omtale i pressen er indsatser, der også har påvirket projektets forløb. Det skal ligeledes anbefales, at man forholder sig kritisk til det tidligere cirkulæres dispensation til ældre. Den svækker indsatsen for reduktion af vanedannende medicin og efterlader den måske vigtigste og svageste gruppe af afhængige med et potentielt livsfarligt medicinforbrug. I sundhedsstyrelsens nye gældende vejledning (4) støttes denne holdning. Interessekonflikter: VKJ modtog støtte fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til studier og initiativer vedrørende lægemiddelrelaterede problemer, herunder compliance. Taksigelse: Tak til praktiserende læge Hans Holmsgaard, Thyborøn, for samarbejdet og for at stille sit materiale til rådighed. Artiklen er baseret på et tidligere publiceret studie: Jørgensen VK, Toft BS. Reduction in the use of Benzodiazepines and Cyclopyrrolones in General Practice. Pharm Pract 28;6(3): Literature 1. Srisurapanont M, Critchley J, Garner P, Maneeton B, Wongpakaran N. Interventions to reduce benzodiazepine prescribing. Cochrane Database Syst Rev. 25 Jan 24;(1).Protocol. 2. CIR nr. 12 af 13/1/23. Cirkulære om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen [Adgang 8 marts 28]. 3. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og om substitutionsbehandling af personer med opoidafhængighed. Sundhedsstyrelsen. Juni [Adgang 8. marts 28] 4. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen. Juli 28. [Adgang 12. august 28] 5. Hansen EH, Helweg-Jørgensen S. Afhængighed af psykofarmaka set fra brugernes side. Danmarks Farmaceutiske Højskole. Lægemiddelforskning 1999, side Institute for Rational Pharmacotherapy. Benzodiazepiner i almen praksis. September 24. Available from URL: dk/dk/publikationer/vejledninger/behandligsvejledning_-_benzodiazepiner.htm [Adgang 2. november 28] 7. Wang PS, Bohn RL, Glynn RJ, Mogun H, Avorn J. Zolpidem use and hip fractures in older people. J Am Geriatr Soc 21,49: Cumming R, Le Couteur DG. Benzodiazepines and Risk of Hip Fractures in Older People. CNS Drugs 23;17: McGwin G, Sims RV, Pulley L, Roseman JM. Relation among chronic medical conditions, medications, and automobile crashes in the elderly: a population-based case-control study. Am J Epidemiol 2 Sep 1;152(5): Vester JC, Veldhuijzen DS, Volkerts ER. Residual effects of sleep medication on driving ability. Sleep Med Rev 24 Aug;8(4): Ashton CH. Benzodiazepines: How they work and how to withdraw. The Ashton Manual, Aug. 22. [Online]. Available from URL: benzo.org.uk/manual/index.htm [Adgang 2. november 28] 12. Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MS. Reduktion af vanedannende medicin i praksis! Ugeskr Laeger 26;168: Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MS. Reducing the use of benzodiazepines and cyclopyrrolones in clinical practices. Pharmacy Practice 26; 4(2): Ordiprax, [online]. URL: ordiprax.dk [Adgang 2. november 28]. 15. Lægemiddelstyrelsen. Forbruget af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler: [Adgang 28. oktober 28]. 16. Torper J, Steine S. Seponering av B-preparater-hvordan opplever brukerne det? Tidsskr Nor Laegeforen. 24;124(18): Gyldmark M, Hansen EH. De samfundsmæssige omkostninger ved afhængighed af psykofarmaka. Danmarks farmaceutiske Højskole. Lægemiddelforskning 1997: Mouland G. Brev til brukere av benzodiazepiner - en effektiv måte å få ned forskrivningen på. Tidsskr Nor Laegeforen. 1997;117: Andreasen CM, Errebo-Knudsen L, Kristensen KA. Patientinformation kan reducere forbruget af benzodiazepiner i almen praksis. Ugeskr Laeger 1989;145: Weintraub M, Singh S, Byrne L, Maharaj K, Guttmacher L. Consequences of the 1989 New York State triplicate benzodiazepine prescription regulations. JAMA1991 6;266(17): Holden JD, Hughes IM, Tree A. Benzodiazepine Prescribing and Withdrawal for 3234 Patients in 15 General Practices. Fam Pract 1994; 11: Ashton H. Benzodiazepine Withdrawal: outcome in 5 patients. Br J Addiction 1987; 82: Jørgensen VRK. Benzodiazepinaftrapning i praksis. Månedskr Prakt Lægegern Marts 26; 84:
Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!
425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes
Læs mereEn undersøgelse fra en dansk kommune
Benzodiazepin og cyclopyrrolon reduktion i praksis: Viggo Rask Kragh Jørgensen Speciallæge i almen medicin Praktiserende læge Lægemiddelkonsulent Medicinteamet Region Midtjylland Praksisenheden,Holstebro
Læs mereBenzodiazepinordination! Husk afslutningen
1177 Benzodiazepinordination! Husk afslutningen Viggo Rask Kragh Jørgensen Ved enhver ordination af lægemidler skal der lægges en plan for behandlingslængde, opfølgning og evt. seponering. Det er særlig
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereReduktion af vanedannende medicin i praksis!
1636 UGESKR LÆGER 168/17 24. APRIL 26 Reduktion af vanedannende medicin i praksis! ORIGINAL Speciallæge MEDDELELSE i almen medicin Viggo Rask Kragh Jørgensen, farmaceut Birgit Signora Toft & speciallæge
Læs mereBenzodiazepinaftrapning i praksis
Viggo Rask Kragh Jørgensen M E D I C I N M I S B R U G 333 Benzodiazepinaftrapning i praksis Selvfølgelig kan dygtige praktiserende læger hjælpe benzodiazepinmisbrugende patienter ud af denne spændetrøje,
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mere- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt
Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende
Læs mereForbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003
Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der
Læs mereUdtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft
Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad
Læs mereMarkant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin
Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle
Læs mereDosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin
1307 Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin Birgit Toft, Birgitte Høyberg & Niels Christian Bendtsen I det tidligere Ringkjøbing Amt har lægerne i flere praksis samarbejdet
Læs mereVÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet
VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Forord Gennem flere år har der fra ministerium, styrelser og amter/regioner været gennemført forskellige indsatser
Læs mereVÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet
VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions www.solomet.dk Forord Gennem flere år har der
Læs merePROPONEN UNA NUEVA ESTRATEGIA DE PRESCRIPCION PARA REDUCIR EL CONSUMO DE BENZODIAZEPINAS
PROPONEN UNA NUEVA ESTRATEGIA DE PRESCRIPCION PARA REDUCIR EL CONSUMO DE BENZODIAZEPINAS (especial para SIIC Derechos reservados) La prescripción mensual precedida de una consulta médica se asocia con
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereBrug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner
PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1281 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner Viggo Rask Kragh Jørgensen I denne artikel gennemgår en praktiserende læge historien bag brug af benzodiazepiner og
Læs mereMiniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den
Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereBrug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II
PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 495 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II Viggo Rask Kragh Jørgensen En praktisk indfaldsvinkel til forbrugsreduktion Få praktiserende læger ved så meget om
Læs mereBenzodiazepinaftrapning medfører ikke øget forbrug af antidepressiva
VIDENSKAB 2999 verselt gældende førstevalgspræparat, bør den farmakologiske initialbehandling vælges individuelt efter patientens alder, komorbiditet, formodede bivirkningsrisiko og behov for hurtig symptomlindring.
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereHåndtering af medicinafhængighed
734 MEDICINMISBRUG Håndtering af medicinafhængighed Jens Frydenlund Nielsen & Birgit Toft I Region Midtjylland har man i flere år med succes arbejdet med mange strategier for at reducere benzodiazepinforbruget.
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereBenzodiazepinerne spøger stadig
farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet
Læs mereMillionbesparelser på lægeordineret medicin
Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal
Læs mereOrdiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer
Ordiprax.dk Et hurtigt overblik over dine ordinationer 1 Indhold Forkortelser og begreber... 3 Hvor kommer data fra?... 4 Ordiprax - opbygning... 4 Kom godt i gang med Ordiprax... 5 Sådan logger du ind...
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Stadig færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Stadig færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin Stadig færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende
Læs mereR o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen
R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods
Læs mereDosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.
Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs mereMEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018
1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk
Læs mereProjekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Københavns Kommune. September 2006. Indholdsfortegnelse
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereHjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland
Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder
Læs mereMonitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge
s Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt MONITORERING 2018 Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge Opdaterede tal fra 2015-2017 1. Resume Denne monitorering
Læs mereMedicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin
Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet
Læs mereDOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.
DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering
Læs mereSkal vi overhovedet bruge sovemedicin?
Kirsten Damgaard Pedersen, Jens-Ulrik Rosholm & Finn Rønholt Hansen SOVEMEDICIN 1345 Skal vi overhovedet bruge sovemedicin? Forbruget af sovemedicin giver lille effekt for patienten, mange risikable bivirkninger
Læs mereMonitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge
1 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling) SUU Alm.del - Bilag 11 Offentligt ONITORERING 2019 onitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge Opdaterede tal fra 2. halvår 2015 til 1. halvår
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs mereSalg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010
Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen
Læs mereANALYSE. Medicinordination i almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Medicinordination i almen praksis Indledning og sammenfatning I denne analyse ses der på ordination af udvalgte lægemidler fra almen praksis. Konkret ses
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereS T A T U S R A P P O R T
Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...
Læs mereBenzodiazepiner i almen praksis
Benzodiazepiner i almen praksis Ordination og nedtrapning en praktisk vejledning Pas på/undgå: Den første ordination Ordinationer per telefon Gentagne ordinationer uden fornyet stillingtagen Benzodiazepiner
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereVejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus
Dato 9. november 2017 Sagsnr. 2017103730 PFR Vejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Indledning Formålet med denne vejledning er at orientere om proceduren for den periodiske
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereMedicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej
J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk
Læs mereStrategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB
Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter i januar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereLægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 106 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd N, O, P (10 min.) Tid og sted: Folketinget,
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter til og med februar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende
Læs mereRegional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.
Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet
Læs mereLAR-KONFERANSEN OKTOBER HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan
LAR-KONFERANSEN 18.-19. OKTOBER 2018 HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan Inge Birkemose Special læge i almen medicin Behandlingsansvarlig overlæge, Heroinklinikken Odense 2010-2017
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mere[Samrådsspørgsmål E lyder således:
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: LMS, SDS, SST
Læs mereFOLDER OM VANEDANNENDE MEDICIN
FOLDER OM VANEDANNENDE MEDICIN Til brug i almen praksis Region Midtjylland Koncern Kvalitet Kvalitet og lægemidler Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Ordination af vanedannende lægemidler... side 4 Specielt
Læs mereSamtaleterapi ydelse 6101
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.
Center for Misbrug & Udsatte Bakkevej 6 6700 Esbjerg Afgørelse om påbud til Center for Misbrug, Esbjerg Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr. 5-9011-554/2.
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereBolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge
Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende
Læs mereBenzodiazepiner og risiko for hoftenære frakturer hos ældre en oversigtsartikel
Benzodiazepiner og risiko for hoftenære frakturer hos ældre en oversigtsartikel Inge N. Diekema, Camilla C. Sand og Frans W. Sørensen Vejleder: Carsten K. Jørgensen Studiet er lavet som del af forskningstræningskursus,
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod søvnløshed i ATC-gruppe N05C
Til virksomheden 4. juli 2017 Sagsnr. 2015122542 Reference usk T +45 44889350 E usk@dkma.dk Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod søvnløshed i ATC-gruppe N05C Vi har revurderet tilskudsstatus
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget
Læs mereDu anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved
ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet
Læs mereretsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006
Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003
Læs mereA N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler
A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 317 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 317 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPLBT Koordineret med: Sagsnr.: 1705314 Dok. nr.: 593107 Dato: 07-05-2018 Monitorering
Læs mereResultater fra receptregisteret Aktuelle ordinationsmønstre (primærsektoren) - Antibiotika i tal. Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling
Resultater fra receptregisteret Aktuelle ordinationsmønstre (primærsektoren) - Antibiotika i tal Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling Data Apotekernes salg af medicin indberettes til: Sundhedsstyrelsen:
Læs mereMEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn
MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mere