Skolebestyrelsesmøde Mandag d. 12. januar kl Humlehøj-Skolen

Transkript

1 Deltagere: Anja Knæhus, Mads Timm, Klaus Jensen, Jannik G. Hansen, Jesper H. Esbensen, Kenn Rokahr, Tina Pedersen. Peter Lyck-Damgaard, Jeanette Gheith (medarbejder repræsentanter.) Elevråd: Nikolai Keller, Henriette Hoven Anja Clausen,, (skoleledelsen) Afbud t sluttet Bemærkninger Indkaldt Ordstyrer Anja Knæhus Referent Anja Dagsorden 1 Godkendelse af referat Ref. Godkendt. Referatet fra foregående møde skal være på hjemmesiden inden det næste møde. 2 Kvalitetsrapport, høring Med skolereformen er der også ny bekendtgørelse omkring kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal ikke længere laves en for den enkelte skole. Generelt skal det bemærkes at fremtidige rapporter er en evaluering af output og ikke længere en rapport med fokus på input og proces. På et enkelt område er der individuel ind beretning fra den enkelte skole. Anvendelse af midler til inklusion. Bilag: Kvalitetsrapport, specialpædagogisk bistand/inklusionsmidler. Der afholdes dialogmøde med forvaltning og følge d. 19. januar. Kl Ref. Gennemgang af kvalitetsrapporten: Vi har højt fremmøde til folkeskolens afgangsprøve. Der er stor forskel på drenge og piger mht. karakterer. Dette bør være en problemstilling, som forvaltningen bør se på. Hvordan kan drengene løftes? Socioøkonomisk her har eleverne ikke klaret sig helt som forventet. Vi har ikke flere elever end de andre skoler, som ikke lever op til 02 i gennemsnit? Målsætningen om at fuldføre en ungdomsuddannelse ser fornuftigt ud for tallene er bedre end i rapporten iflg. UU. Trivselsmåling blandt eleverne. Vi laver ingen, før vi har set, hvad der kommer fra ministeriet. Skulle komme inden sommerferien. Generelt afventer skolerne i kommunen ministeriets ting. Linjefag. Her ligger vi lavt mange steder. Skolerne opgør kompetencerne forskelligt mht. hvornår man har linjefagskompetence i et fag? Midlerne fra A. P. Møller skal til dels afhjælpe/kortlægge, hvem der er uddannet/hvem der har de nødvendige kompetencer. Herefter kan man reelt først arbejde videre med, hvad der skal til for at løfte de enkelte lærere. 1

2 Inklusionsmidler. Vi bruger en del til segregeringsbidrag. Hænger sammen med skolens placering. (Særlige specialforanstaltninger fra den gamle ordning til særlige elever forsvinder fremadrettet). Tildelingen er efter antal elever. Men burde der ikke kigges på de sociale faktorer på de forskellige skoler? Fravær. Skolebestyrelsen skal lave en politik for området. Vi har en del ulovligt fravær. Måske fordi vi siger nej til ferieansøgninger, og noterer eleverne ulovligt fraværende, hvis de alligevel tager på ferie. Fastholdelsesprocenten ligger jævnt. SFO. Lille fald. Ikke noget i forhold til mange andre steder. Ønsker til kvalitetsrapporten fremadrettet: Er der den nødvendige forberedelsestid. Der tages ikke højde for skolernes forskellige elevmasser, som betyder noget for tilrettelæggelsen af undervisningen og planlægningen af denne. Er det en for høj undervisningsprocent, som forvaltningen har udmeldt. Der ønskes mere fokus på, hvor meget efteruddannelse der er til lærerne. Fokus på lærernes uddannelse til at løfte de opgaver, som de stilles overfor i hverdagen. Den økonomiske vinkel til at løse efteruddannelsen? Hvilke ting giver bedre undervisning? Vigtigere at have fokus på dette end fakta. Andet: Der bliver ikke længere lavet en handleplan for den enkelte skole. Dog noteres der hvilke områder, de enkelte skoler har diskuteret. Kunne nationale test på skoleniveau være med i kvalitetsrapporten. Der er ikke lige midler til de forskellige skoler. Det kan hænge sammen med elevtal m.m. Nogle år er man heldig, andre år kan man være mindre heldig. FC sammenfletter et høringssvar og sender det ud til skolebestyrelsen. 3 Pædagogisk Lærings Center (PLC) Ny bekendtgørelse. Skolebibliotekets nye rolle. Bilag. Ref. Der er mange nye opgaver til PLC. 1 stk. 3 er nyt. De skal i højere grad vejlede andre kollegaer om ny viden og læring / komme med relevante materialer til lærerne, når de finder noget 2: Mange nye ting som betyder, at vores ansatte på PLC nok også skal have videreuddannelse inden for området. Hvilke kompetencer skal man have blandt medarbejderne på PLC? Vigtigt at have fokus på. 2 stk. 2: Skolebestyrelsen skal udarbejde nogle principper. Lige nu sidder der en gruppe og arbejder med PLC i forvaltningen. De er ved at udarbejde en vejledning for PLC. Skoleledelsen er i gang med møder/processen med PLC Der arbejdes pt. med en ny indretning af PLC. 2

3 4 A.P. Møller midler til skolevæsenet i Sønderborg Første orientering om anvendelsen af midlerne. Ref. Andre midler fra A.P. Møller skal bruges til uddannelse af flere vejledere på hver skole. Flere huse (a la global house, house of science) samfund/medborgerskab, kunst, medier og sundhed. Vejlederne have viden om områderne i et af husene. Formålet er fx at uddanne matematikvejledere til hver afdeling samt læsevejledere, så der også er én til hver afdeling. I alt til 9 vejledere. Uddannelsen er bygget op som en faglig del men også en del med fokus på det at kunne vejlede sine kollegaer. Her kan kobles noget til PLC mht. pædagogik og udvikling. Skolerne starter op fra august. 5 Uddannelse og Job, uddannelsesparathed og optag på ungdomsuddannelserne Et af skolens timeløse fag skifter navn og der sker en opstramning af de ældste elevers adgang til ungdomsuddannelserne. Ref. Det nye er, at karakteren får betydning. Hvis ikke 02 i dansk i gennemsnit og 02 i matematik i gennemsnit, skal de til optagelsesprøve i/op til sommerferien. Består de ikke denne, kan de få et ekstra kursus i sommerferien. Det er selve prøvekarakteren, der er den altafgørende. UU-vejlederne skal have fokus på de elever, der ikke er udannelsesparate. Uddannelsesparatheden er opdelt i faglige, personlige og sociale forudsætninger. Eleverne vurderes i samarbejde med lærerne og UU. Vurderingen laves i 8. klasse. Den er ikke statisk. Uddannelse og job nyt fag. Varetages næste år af UU-vejlederne i Sønderborg Kommune. 6 Spørgsmål fra forældre om afvikling af selve konfirmationen Ref. Konfirmationsdatoerne. Forældrene ved ikke om eleverne kommer i idrætsklassen. Konfirmationsforberedelsen her følger man sin klasse. Reelt ikke et anliggende for skolen. Skolen kan formidle kontakten til præsten. 7 SFO. Mål og indholdsbeskrivelse Som nævnt på et tidligere møde, er der en ny bekendtgørelse på dette område. Punktet er igen på dagordenen, da bestyrelsen har opgaven, - at give tilbagemelding på områder der skal vægtes i den nye Mål og Indholdsbeskrivelse. Ref. Principper, som bestyrelsen synes, der skal arbejdes med: Forøge sociale kompetencer på tværs af alder/klassetrin. Lære samspil med andre. Sproglige kompetencer. Fokus på at udvikle elevernes sprog og fortælling. Få sat begreber på ting, som de ser i omverden, når de er på tur/ i køkkenet m.m. 3

4 Udadvendte aktiviteter / ud af huset - aktiviteter. Ikke indkøb, men fx besøge et vandhul, ud i skoven at lege, udfordre børnenes fantasi. Det som forældrene ikke lige har tid til i hverdagen. De skal ikke decideret have læring, men ting som i gamle dage. Krop, bevægelse, sundhed bør være en del af SFOens hverdag - gerne i samarbejde med andre klubber. Kan SFO være med til at motivere og give lyst til og kompetencer til en aktiv hverdag. Fx skateboard i x antal uger, hulahopring, rulleskøjter og lære dem det fra bunden. Hvad er behovet mht. SFO? Hvad vil vi betale for? Behovsanalyse (FRO) forvaltningen vil undersøge. En proces til effektivisering ikke fokus på indholdet. 8 er en del af Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet projekt. Orientering. Ref. Konference i Odense (Varde kommune) udgangspunkt i undervisningen af danske soldaters børn. Traumatiserede børn børn af soldater/flygtninge kan blive sekundært traumatiserede. Dvs. de får nogle gange uhensigtsmæssig adfærd i fællesskabet. Det er en kemisk proces i hjernen, der lukker af for den sociale intelligens. Der findes et helt nøje beskrevet forløb, trin for trin, som kan hjælpe disse børn videre. Det kører kun op til 12 år - herefter mener man, at det er for sent/har alt for lille effekt. 4 pædagoger/lærere skal uddannes til at varetage dette på 3 skoler (NUSSAuddannelsen). Man kan kun køre 1-2 hold om året. bliver en del af dette. Kommer til at køre i ressourcecenter-regi mht. hvem, der skal have et forløb tilbudt. 9 Forhold vedr. skolehjemsamtaler. Der stilles fra medarbejderside spørgsmål til om de med afsæt i lov 409 kan afholdes som hidtil hvis elever deltager i samtalerne. Medarbejderne har en forventning om at det skal udløse undervisningstillæg, hvis det skal foregå som nu. Ledelsen finder til gengæld ikke at der finder undervisning og læring sted og med det udgangspunkt fortsætter samtalerne som tidligere. Ref. Ledelsen mener, at det er en orientering. Lærerne mener, at der finder læring sted i skole-hjem-samtalen. Elevsamtaler skal finde sted i lærernes undervisningstid af hensyn til undervisningstillæg. Der er stor forskel fra kommune til kommune. Forvaltningen har meldt ud, hvordan skolelederne skal forholde sig i Sønderborg Kommune. Tvisten er sendt videre til afgørelse i LC og KL. 10 Punkter til næste møde: Ref. Økonomi 4

5 Budgetlægning hvordan foregår det her på skolen? Hvad vil skolebestyrelsen gerne have, at vi prioriterer (evt. næste møde)? Årshjul. Mail punkter til Anja Knæhus Fraværspolitik 11. Orienteringspunkter Skolebestyrelsen Ref. Skolens ledelse. Ledelsessituationen. Teknisk serviceleder. Vi har ikke ansat en ny afdelingsleder. Vi vil hellere vente og få den rette. Indtil den , har vi konstitueret Helle, sekretæren, til administrativ leder. FC undersøger med HR, om vi kan have et åbent stillingsopslag. Der er stadig nogle specifikke opgaver, der skal løses med hjælp fra andre. Teknisk serviceleder. Afventer endeligt svar i morgen. Ledig lærerstilling på mellemtrinnet. Indskrivning - elektronisk mellem den januar januar 2015 er der infomøde om idrætsklasserne. Personale Elevrådene 12 Eventuelt Ref. Kan vi klæde nye lærere bedre på, så de husker at pakke ord og begreber ud? 5