10.2b. Genbrug af adressedata

Transkript

1 10.2b. Genbrug af adressedata 17. maj 2011 Målsætning Offentlige myndigheder skal ikke anvende ressourcer til dobbeltregistrering af adressedata, ligesom borgere og virksomheder ikke skal tvinges til at angive eller indsamle adresseinformationer, som det offentlige allerede har. Adresserne i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er allerede autoritative grunddata, og skal som sådan genbruges i offentlige it-løsninger og processer. Fra 2012 stilles adressedata til rådighed (via den fællesoffentlige datafordeler) for borgere og erhvervsliv som grundlag for digitale produkter og tjenester. Formålet er at opnå et optimalt og konsekvent genbrug af de autoritative adressedata i BBR som en fælles reference, der vil bidrage til at opnå en effektiv og sammenhængende digital forvaltning, og som en stærk digital infrastruktur for innovation og vækst. Samtidig forbedres kvaliteten af de autoritative adressedata, bl.a. gennem en forenklet, sikker og tidlig dannelse af vejnavne og adresser, med tilhørende oplysninger om deres beliggenhed og placering i distrikter samt øvrige referencer. Beskrivelse af initiativ Vejnavne og adresser anvendes på tværs af sektorer og forvaltningsområder. Adressedata indgår i et meget stort antal offentlige it-systemer og -løsninger som en tværgående nøgle, der identificerer og binder informationer sammen, og knytter dem til et bestemt sted 1. I den private sektor danner adressedata grundlag for optimering af centrale forretningsprocesser og for udvikling af produkter og tjenester. Siden 2001 er lovgivningen på adresseområdet styrket og forenklet, således at det i dag alene er kommunerne, der fastsætter og registrerer vejnavne og adresser efter reglerne i BBR-loven 2. Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) er den overordnede myndighed for adressesystemet, herunder for BBR-loven og for Bygnings- og Boligregisteret (BBR), der udgør basisregisteret for adresser. I en aftale mellem Finansministeriet og kommunerne i 2002 blev det bestemt, at adresserne i BBR kan genanvendes i den offentlige såvel som i den private sektor uden betaling for data i form af licens e.l. Aftalens formål var at realisere betydelige samfundsgevinster ved genbrug af offentlige adressedata. 1 Adresser er i EU's INSPIRE direktiv udpeget som geografiske referencedata, dvs. som data der udgør et veldefineret fælles grundlag for registrering, kobling og visning af egne og andres data. 2 Jf. 3 a 3 g i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (LBK nr. 160 af 8. februar 2010) samt Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (BEK nr af 12. december 2006)

2 Side 2 af 19 Erhvervs- og Byggestyrelsen har i 2010 i en værdianalyse 3 opgjort de direkte økonomiske samfundsgevinster ved aftalen i de fem år fra til ca. 450 mio. kr. Aftalen omfattede ikke etableringen af en datadistribution efter nutidige principper, og analysen peger da også på, at det endnu ikke er alle de forventede gevinster, som er blevet realiseret, idet en række offentlige forvaltningsområder og -løsninger stadig ikke anvender BBR s adresser som autoritativ kilde. Resultatet er, at der stadig sker et unødvendigt ressourcespild til at indsamle, indtaste, vedligeholde og rette fejl i egne adresse- og vejdata, selvom data findes i forvejen i BBR. Følgende tiltag gennemføres: 1. De autoritative adressedata gøres tilgængelige via den fællesoffentlige datafordeler. Hvis det ikke besluttes at etablere en datafordeler, etablerer EBST ultimo 2011 en nettjeneste som stiller de autoritative adressedata til rådighed system-til-system ved hjælp af webservices. Tjenesten skal have stor kapacitet og driftsikkerhed og være forankret organisatorisk mhp. at kunne levere support og dialog med brugerne og afhjælpe fejl i grunddata mv. 2. Dannelsen af nye vejnavne og adresser forenkles og samles i 2013 systemmæssigt omkring BBR mhp. at kunne stille data til rådighed så tidligt som muligt og undgå flaskehalse og dobbeltindberetning, herunder af oplysninger om vejnavnes og adressers beliggenhed og placering i administrative distrikter. 3. CVR overgår i 2014 til at anvende de autoritative adresser i BBR som grundlag for basisregistreringen af virksomheder og øvrige løsninger på erhvervsområdet. Skat overgår samtidig til at anvende adresserne i BBR som grundlag for deres løsninger og sagsbehandling. 4. Kommunerne supplerer inden 2014 BBR s adressebestand med erhvervsadresser mv. som er i faktisk anvendelse og som i øvrigt overholder reglerne om entydighed mv. EBST udpeger, i samarbejde med EogS, Skat og Post Danmark m.fl. de pågældende adresser og stiller de nødvendige værktøjer til rådighed for kommunerne. 5. CPR overgår, efter en nærmere plan, inden 2015 til at anvende de autoritative adresser i BBR som grundlag for folkeregistreringen, herunder BBR s stabile adresseidentifikationer og geonøgler. Der etableres mekanismer til at sikre høj overensstemmelse mellem BBR og CPR. 6. Aftalen drøftes ved forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2012 og om Finansloven for Analysen Værdien af danske adressedata - Samfundsgevinster som følge af frikøb af adressedata mv. i 2002 blev publiceret af Erhvervs- og Byggestyrelsen den 7. juli 2010

3 Finansiering Det fremgår af den samlede business case, at projektet har en tilbagebetalingstid på under tre år, jf. tabel 1. De enkelte poster er beskrevet uddybende i appendix 1. Sikre gevinster, der kan hjemtages er markeret med ***; sikre gevinster, der skal beregnes nærmere, er angivet med **. Side 3 af 19 Tabel 1: Business case for genbrug af adressedata, mio. kr. 2011pl Aktivitet Gevinster: År B2012 B2013 B2014 B2015 og frem G1. Sparet manuel indtastning/rettelse af fejl i adresser ** ,5 12,5 G2. Sparede omkostninger for adresseafhængige it-systemer *** ,5 18,5 G3. Sparede vedligeholdelse af adresser decentralt ** ,0 11,0 G4. Undgå dobbeltarbejde i vejnavne- og adressedannelsen *** 0 0 4,0 4,0 G5. Sparet manuel håndtering af vejnavne *** 0 0 7,8 7,8 G6. Lettere håndtering af erhvervsadresser ** 0 0 4,0 4,0 Gevinster i alt ,8 57,8 Udgifter: U1. Etablering af nettjeneste f. adresser (datafordeler); forberedelse -0,5-0,5 0 0 U2. Etablering af nettjeneste for adresser; it-udvikling -2,5-2,5 0 0 U3. Drift af nettjeneste for adresser; it-drift 0 0-1,0-1,0 U4. Drift af nettjeneste for adresser; support, udvikling 0 0-2,5-2,5 U5. Forenklet dannelse af vejnavne/adresser; it-udvikling -4,0-4,5 0 0 U6. Forenklet dannelse af vejnavne/adresser; drift 0 0-1,0-1,0 U7. Oprettelse af fuldstændige erhvervsadresser inkl. it-støtte -3,0-3,5 0 0 U8. Fuldstændige erhvervsadresser, drift 0 0-1,0-1,0 Udgifter i alt -10,0-11,0-5,5-5,5 Nettopengestrøm -10,0-11,0 52,3 52,3 Akkumuleret nettopengestrøm -10,0-21,0 31,3 83,6 Yderligere samfundsmæssige gevinster G7. Sparede omkost. for adresseafhængige it-syst. i virksomheder 0 0 2,5 2,5 G8. Sparet manuel håndtering af vejnavne i beredskab, GPS mv. 12,0 12,0 G9. Lettere håndtering af erhvervsadresser i virksomheder ,0 15,0 Note: Hvilken funktionalitet, de forskellige parter udvikler, fremgår af bilag 1, de enkelte poster er beskrevet mere detaljeret i bilag 2.

4 Organisering Organisering forankres i Erhvervs- og Byggestyrelsen, dog således at hver aktør har ansvaret for at tilvejebringe funktionaliteten som beskrevet i appendiks 2 evt. ved at overlade det konkrete udviklingsansvar til andre aktører på koncession. Side 4 af 19 Der nedsættes et stående udvalg for koordinationen mellem BBR, CPR, CVR og digitale kort/fot med deltagelse af de relevante aktører. EBST er sekretariat for udvalget og beskriver som en af de første aktiviteter i udvalget retningslinjerne for samspillet mellem BBR, CPR, CVR og digitale kort/fot. Proces for implementering Som det fremgår af aftalepunkterne, udvikles og testes nye komponenter, snitflader og funktionalitet i hvorefter disse og de nye, forenklede arbejdsgange tages i brug primo Adressedata gøres tilgængelig via den fællesoffentlige datafordeler, som udvikles i regi af Økonomistyrelsen med inddragelse af bl.a. Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL, KMS, CPR, EBST, ITST, AMS, regionerne og INM. Hvis der ikke etableres en datafordeler, etablerer EBST ultimo 2011 en nettjeneste, som stiller de autoritative adressedata til rådighed system-til-system ved hjælp af webservices.

5 Side 5 af 19 Appendiks 1: Sandsynliggørelse af business case Gevinster Der er flere gevinster ved genbrug af adressedata. De kvantificerbare gevinster er: Sparet manuel indtastning og fejlretning af adresser i det offentlige (ca. 12,5 mio.kr/år) Reducerede it-udviklings- og it-driftsomkostninger i det offentlige (ca. 18,5 mio. kr./år) Sparede offentlige omkostninger til decentral vedligeholdelse af adresser (ca. 11 mio. kr./år ) Kommuner undgår dobbeltarbejde i forbindelse med adressedannelsen (ca. 4 mio.kr/år) Sparede omkostninger til manuel håndtering af nye vejnavne (ca. 7,8 mio. kr/år) Sparede omkostninger pga. af lettere håndtering af erhvervsadresser (ca. 4 mio. kr/år) Endvidere medfører initiativet følgende kvalitative gevinster, der ikke er medtaget i business casen: Sparede omkostninger i virksomheder når adresser er til rådighed digitalt (ca. 2,5 mio. kr./år) Sparet tid og omkostninger i beredskabet, GPS, transport, forsyning mv. (ca. 12 mio.kr/år) Sparede omkostninger i virksomheder pga. bedre erhvervsadresser (ca. 15 mio. kr/år) Tabel 1: Business case for genbrug af adressedata, mio. kr. 2011pl Aktivitet Gevinster: År B2012 B2013 B2014 B2015 og frem G1. Sparet manuel indtastning/rettelse af fejl i adresser ,5 12,5 G2. Sparede omkostninger for adresseafhængige it-systemer ,5 18,5 G3. Sparede vedligeholdelse af adresser decentralt ,0 11,0 G4. Undgå dobbeltarbejde i vejnavne- og adressedannelsen 0 0 4,0 4,0 G5. Sparet manuel håndtering af vejnavne 0 0 7,8 7,8 G6. Lettere håndtering af erhvervsadresser 0 0 4,0 4,0 Gevinster i alt ,8 57,8 Udgifter: U1. Etablering af nettjeneste f. adresser (datafordeler); forberedelse -0,5-0,5 0 0

6 Side 6 af 19 U2. Etablering af nettjeneste for adresser; it-udvikling -2,5-2,5 0 0 U3. Drift af nettjeneste for adresser; it-drift 0 0-1,0-1,0 U4. Drift af nettjeneste for adresser; support, udvikling 0 0-2,5-2,5 U5. Forenklet dannelse af vejnavne/adresser; it-udvikling -4,0-4,5 0 0 U6. Forenklet dannelse af vejnavne/adresser; drift 0 0-1,0-1,0 U7. Oprettelse af fuldstændige erhvervsadresser inkl. it-støtte -3,0-3,5 0 0 U8. Fuldstændige erhvervsadresser, drift 0 0-1,0-1,0 Udgifter i alt -10,0-11,0-5,5-5,5 Nettopengestrøm -10,0-11,0 52,3 52,3 Akkumuleret nettopengestrøm -10,0-21,0 31,3 83,6 Yderligere samfundsmæssige gevinster G7. Sparede omkost. for adresseafhængige it-syst. i virksomheder 0 0 2,5 2,5 G8. Sparet manuel håndtering af vejnavne i beredskab, GPS mv. 12,0 12,0 G9. Lettere håndtering af erhvervsadresser i virksomheder ,0 15,0 Tabel 2: Samlede statslige investeringer, driftsudgifter og besparelser Aktivitet Gevinster: År B2012 B2013 B2014 B2015 og frem G1. Sparet manuel indtastning/rettelse af fejl i adresser ** 0 0 5,0 5,0 G2. Sparede omkostninger for adresseafhængige it-systemer *** 0 0 6,7 6,7 G3. Sparede vedligeholdelse af adresser decentralt ** 0 0 4,5 4,5 G4. Undgå dobbeltarbejde i vejnavne- og adressedannelsen *** 0 0 0,1 0,1 G5. Sparet manuel håndtering af vejnavne *** 0 0 1,1 1,1 G6. Lettere håndtering af erhvervsadresser ** 0 0 1,0 1,0 Gevinster i alt ,4 18,4 Udgifter: U1. Etablering af nettjeneste f. adresser (datafordeler); forberedelse -0,5-0,5 0 0 U2. Etablering af nettjeneste for adresser; it-udvikling -2,5-2,5 0 0 U3. Drift af nettjeneste for adresser; it-drift 0 0-1,0-1,0 U4. Drift af nettjeneste for adresser; support, udvikling 0 0-2,5-2,5 U5. Forenklet dannelse af vejnavne/adresser; it-udvikling -4,0-4,5 0 0 U6. Forenklet dannelse af vejnavne/adresser; drift 0 0-1,0-1,0 U7. Oprettelse af fuldstændige erhvervsadresser inkl. it-støtte -3,0-3,5 0 0 U8. Fuldstændige erhvervsadresser, drift 0 0-1,0-1,0 Udgifter i alt -10,0-11,0-5,5-5,5 Nettopengestrøm -10,0-11,0 12,9 12,9 Akkumuleret nettopengestrøm -10,0-21,0-8,1 4,8 Note: Tabellen viser at de statslige investeringer, driftsudgifter og besparelser under ét er positive fra 2015 og frem.

7 Tabel 3: Samlet kommunal udgiftsvirkning Aktivitet Gevinster: År Side 7 af 19 B2012 B2013 B2014 B2015 og frem G1. Sparet manuel indtastning/rettelse af fejl i adresser ** 0 0 7,5 7,5 G2. Sparede omkostninger for adresseafhængige it-systemer *** ,8 11,8 G3. Sparede vedligeholdelse af adresser decentralt ** 0 0 6,5 6,5 G4. Undgå dobbeltarbejde i vejnavne- og adressedannelsen *** 0 0 3,9 3,9 G5. Sparet manuel håndtering af vejnavne *** 0 0 6,7 6,7 G6. Lettere håndtering af erhvervsadresser ** 0 0 3,0 3,0 Gevinster i alt ,4 39,4 Udgifter: Nettopengestrøm ,4 39,4 Akkumuleret nettopengestrøm ,4 78,8 Note: Tabellen viser at den samlede kommunale udgiftsvirkning er positiv fra 2014 og frem. Af de opgjorte gevinster på ca. 39,4 mio.kr. pr. år fra og med 2014, vedrører ca. 9,6 mio.kr. pr. år regionerne. Gevinster G1-G6 G1. Sparet manuel indtastning og rettelse af fejl i adresser (12,5 mio. kr./år) Offentlige myndigheder i stat, region og kommuner undgår unødvendige omkostninger og dobbeltarbejde som følge af, at fejl og ikke-valide adresser o.l. fanges ved indberetningen. Offentlige myndigheder undgår ligeledes dobbeltarbejde i forbindelse med manuel indtastning af adresseoplysninger i itsystemer mv., når denne i stedet kan overføres maskinelt på basis af adressens UUID. Gevinsterne vil opstå i forbindelse med de fleste digitale indberetninger fra borgere, virksomheder og andre myndigheder, eksempelvis i forbindelse med selvbetjeningsløsninger (i lighed med digital flyttemeddelelse, byggeansøgning, ejendomsoplysninger og lignende) og andre digitale henvendelser til en forvaltning. Hel eller delvis manuel indtastning af adressedata optræder eksempelvis i forbindelse med de ca årlige flyttemeddelelser, årlige byggeansøgninger til kommunerne, indhentning af ca ejendomsoplysninger, graveforspørgsler til ledningsejere og et skønnet tilsvarende antal indberetninger, ansøgninger o.l. til stat og kommuner på virksomheds-, beskæftigelses-, miljø-, fødevare-, uddannelses- og daginstitutionsområdet mm.

8 Side 8 af 19 Besparelsen er baseret på ca. 1,5 mio. årlige indberetninger, idet det skønnes, at behandlingen af 50 % af disse kan optimeres, og at 5 % fejl/rettelser kan undgås ved brug af autoritative adressedata. Det skønnes med en vis usikkerhed, at myndighederne sparer tid til at indtaste data svarende til mindst 9,5 mio. kr. om året, og til at rette fejl svarende til mindst 3,0 mio. kr. om året. Gevinsten skønnes fordelt med ca. 5,0 mio. kr./år til staten og ca. 7,5 mio. kr./år til den kommunale sektor. G2. Sparede omkostninger for adresseafhængige it-systemer (18,5 mio. kr./år) Offentlige myndigheder i stat, region og kommuner kan reducere såvel udviklingssom og driftsomkostninger for mange it-systemer, når disse kan baseres på online adgang til adressedata, i stedet for at etablere og vedligeholde egen adressedatabase og -validering. Til belysning heraf har EogS, i forbindelse med moderniseringen af CVR mv., anslået, at såfremt moderniseringen ikke kan baseres på en adgang til de autoritative adresser fra BBR ved hjælp af nettjenester i sikker drift, vil man være nødsaget til at anvende yderligere min. 0,75-1,0 mio. kr. til udviklingen af egne løsninger. Driftsomkostningerne ville tilsvarende skulle forøges med ca. 0,15 mio. kr. pr. år. En privat it-udvikler har på EBSTs foranledning skønnet, at den tilsvarende besparelse i udviklings- og driftsomkostninger for simple, enkeltstående it-løsninger, vil udgøre hhv kr. og ca kr. På basis af disse oplysninger skønnes, at den samlede gevinst vil være 18,5 mio. kr. om året for den offentlige sektor under ét, idet de skønnede engangsbesparelser i perioden er fordelt på de fire budgetår. En tidligere udført business case undersøgelse, som EBST og KMS har publiceret i , understøtter dette tal. Gevinsten skønnes fordelt med ca. 6,7 mio. kr./år til staten og ca. 11,8 mio. kr./år til den kommunale sektor. G3. Sparede vedligeholdelse af adresser decentralt (11,0 mio. kr./år) Offentlige myndigheder i stat, region og kommuner kan forenkle opdatering af itsystemer, som har egen adressedatabase, når dette kan ske automatisk, fra én autoritativ kilde og i standardiserede, dataformater. Ekstra omkostninger til manuelle adresseopdateringer, f.eks. ved adresseændringer, kan ligeledes undgås. På baggrund af interviews med kommuner og andre myndigheder, som vedligeholder en række ældre it-systemer, der er baseret på lokale adressedata, kan 4 Rapporten Offentlige Adresse-webservices en undersøgelse under projekt Offentligt Adressefællesskab, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Kort & Matrikelstyrelsen, april 2005, er udarbejdet af Carl Bro A/S

9 det med en vis usikkerhed skønnes, at gevinsten svarer til tidsmæssige besparelser på ca. 11,0 mio. kr. årligt. Gevinsten skønnes fordelt med ca. 4,5 mio. kr./år til staten og ca. 5,5 mio. kr./år til den kommunale sektor. Side 9 af 19 G4. Undgå dobbeltarbejde i vejnavne- og adressedannelsen (4,0 mio. kr./år) Kommunernes forberedelse af nye veje og adresser kan it-understøttes på en ensartet måde, hvilket bl.a. betyder at den nuværende dobbeltregistrering af vejnavnedata i forskellige systemer (CPR, BRR, digitale kort/fot mm.) kan undgås, og at uhensigtsmæssige afhængigheder og flaskehalse som følge af, at registeropgaven er fordelt på flere områder forsvinder. Der kan etableres en regelbaseret bistand til overholdelse af lovgivningsregler, som f.eks. om vejnavnes geografiske entydighed. Den selvstændige proces for oprettelse og ajourføring af vejdistrikter for post, sogn, valg, skole mm. forsvinder, idet disse oplysninger dannes eller opdateres automatisk, samtidig med adressens eller vejnavnets oprettelse. Kommunens ansvar for at give andre parter besked om nye vejnavne og adresser bortfalder. EBSTs ansvar for at drifte en digital opslagstavle om nye vejnavne bortfalder. Beregningsforudsætninger: Der dannes ca nye vejnavne og ca. 200 ændringer i vejnavne pr. år. Arbejdsprocessen strækker sig typisk over 2-12 måneder og involverer forundersøgelse, høring af parter og myndigheder, politisk behandling og behandling af evt. klager, før vejnavnet slutregistreres. For hvert vejnavn eller ændring registreres i gennemsnit 6 vejdistrikter (hver med en lige og en ulige vejside) dvs. i alt ca registreringer pr år. For hvert nyt vejnavn udformer kommunerne et brev med kortbilag som udsendes til fra interne og eksterne parter. Hvis en kommune ønsker at oprette en ny administrativ inddeling eller ændre en eksisterende (f.eks. til befolkningsprognose eller statistik) skal samtlige vejnavnes vejdistrikter indberettes manuelt. Da en gennemsnitskommune har i alt ca vejnavne, vil en sådan ny inddeling medføre ca manuelle indberetninger. En analyse af de kommunale arbejdsgange på området, med tilhørende forslag til forbedringer i et forbedringskatalog 5, er publiceret af Kombit i Analysen understøtter ovenstående billede af de nuværende uhensigtsmæssigheder og mulige gevinster gennem et forbedret systemsamspil mellem BBR, CPR og digitale kort/fot. 5 Nyt BBR Forbedringskatalog. Analyse af BBR inkl. en række arbejdsgangs-diagrammer, marts 2009, er udarbejdet for Kombit A/S af Devoteam Consulting.

10 På baggrund af ovenstående forudsætninger skønnes det, med en vis usikkerhed, at kommunernes tidsmæssige besparelse forbundet med en forenklet dannelse af vejnavne og adresser vil være ca. 4,0 mio. kr./år. Side 10 af 19 Gevinsten skønnes fordelt med ca. 0,1 mio. kr./år til staten og ca. 3,9 mio. kr./år til den kommunale sektor. G5. Sparet manuel håndtering af vejnavne (7,8 mio. kr./år) Myndigheder, der anvender vejnavne/adressedata, sparer tid til en manuel opdatering af egne databaser, fordi de får adgang til nye vejnavnedata tidligere end i dag, fra en enkelt datakilde og på en standardiseret, digital måde. På baggrund af interviews med Rigspolitiets 112 sekretariat og flere kommuner kan det, med en vis usikkerhed, skønnes, at gevinsten svarer til tidsmæssige besparelser på ca. 7,8 mio. kr. årligt. Gevinsten skønnes fordelt med ca. 1,1 mio. kr./år til staten og ca. 6,8 mio. kr./år til den kommunale sektor. G6. Lettere håndtering af erhvervsadresser (4,0 mio. kr./år) Når CVR s adresser er valide og forsynet med stabile objektnøgler (UUID er) og geografiske oplysninger (adressepunkt) mm., skal offentlige myndigheder som anvender CVR-data, ikke længere bearbejde og supplere data, f.eks. gennem indkøb af alternative adresser, selvstændig geokodning o.l. Oplysninger fra en stor virksomhed, der er afhængig af valide adresser, peger på, at den selvstændige, delvist manuelle håndtering af ikke-valide CVR-adresser (først og fremmest i erhvervsområder og større butikscentre) giver unødvendige ekstraomkostninger på ca. 0,9-1,2 mio. kr. pr år. Offentlige aktører inden for beredskabet oplyser, at den særlige håndtering af uoverensstemmelser mellem CVR og BBR koster ca. 0,1 mio. kr. til indkøb af ekstra virksomhedsdata fra andre leverandører plus omkostninger til manuel indlæsning, behandling og tilpasning. Udsagn fra kommunerne peger på, at manglende valide erhvervsadresser kræver særlige forholdsregler f.eks. når CVR s adresser ikke uden videre kan anvendes til at skabe kontakt til virksomheder beliggende indenfor et bestemt område (i forbindelse med nabohøringer, lokalplanlægning o.l.). På baggrund af ovenstående oplysninger kan det kan det med en vis usikkerhed skønnes, at gevinsten svarer til tidsmæssige og andre besparelser ca. 4,0 mio. kr. årligt. Gevinsten skønnes fordelt med ca. 1 mio. kr./år til staten og ca. 3 mio. kr./år til den kommunale sektor.

11 Udgifter U1-U8 Side 11 af 19 U1. Etablering af nettjeneste for adresser (datafordeler); forberedelse (1,0 mio. kr. i alt engangs-) Denne post dækker omkostningerne til at forberede it-udvikling af nettjenesten for adresser, herunder den nødvendige standardisering af dataelementer og snitflader. Hvis der i forbindelse med digitaliseringsstrategien træffes beslutning om etablering af en fællesoffentlige infrastruktur til distribution af data (en datafordeler for adresser, DFA), gøres adressedata i stedet tilgængelige via denne. Nettjenesten skal understøtte aftalens overordnede formål, dvs. at opnå et optimalt og konsekvent genbrug af de autoritative adressedata i BBR som et bidrag til at opnå en effektiv og sammenhængende digital forvaltning, og som en stærk digital infrastruktur for innovation og vækst. Tjenesten skal sikre, at data fra ét sted fordeles til og kan tilgås af alle relevante it-løsninger og -systemer. Tjenesten skal være baseret på såkaldte webservices, dvs. som en system-til-system kommunikation via standardiserede og åbne grænseflader, således at adresserne altid er valide og aktuelle. Tjenesten skal inkludere adressernes stabile identifikation (UUID) og geografiske position (adressepunkt). Tjenesten kan baseres på et pilotforsøg med en Adresse Webservice (AWS) som EBST og KMS har gennemført i Der er ingen særlige persondatahensyn, som skal iagttages ved etableringen af tjenesten, idet den alene vil stille de rå adressebetegnelser til rådighed, dvs. vejnavn, husnummer, postnummer mm. Tjenesten indeholder således ikke oplysning om personer, virksomheder eller ejere af fast ejendom som findes på adressen; disse oplysninger skal findes i det pågældende basisregister (CPR, CVR m.fl.), ved hjælp af adressens UUID. Tjenesten kan bidrage til at opfylde EU's INSPIRE direktiv, hvorefter medlemsstaterne skal stille deres adressedata digitalt til rådighed på en standardiseret måde. Der er ingen betaling for data, idet adressedata inkl. adressernes koordinater mv. blev frikøbt gennem en aftale mellem Finansministeriet og kommunerne i Det er en forudsætning, at tjenesten har en høj driftsikkerhed med hensyn til svartider, oppetider og sikkerhed, idet en række vitale forvaltningssystemer, f.eks. CVR (virksomhedsregistreringen), CPR (folkeregisterområdet), en række kommunale systemer (f.eks. borgerbetjening og digital selvbetjening) og det nationale beredskab (112, politi) vil være afhængig af den. Tjenesten skal være forankret fagligt/ organisatorisk for at kunne imødekomme behovet for support, systemvedligeholdelse, afhjælpning af fejl med adresser samt udvikling og brugerdialog.

12 Side 12 af 19 Den skønnede udgift på 1,0 mio. kr. er en engangsudgift, som afholdes af EBST. U2. Etablering af nettjeneste for adresser; it-udvikling (5,0 mio. kr. i alt engangs-) Denne post dækker it-udviklingen af den ovenfor beskrevne nettjeneste for adresser. Den skønnede udgift på 5,0 mio. kr. er en engangsudgift, som afholdes af EBST. Beløbet er baseret på en implementeringsplan som EBST har udarbejdet i forbindelse med det ovenfor omtalte pilotforsøg med Adresse Webservices, AWS. Omkostningerne til etablering af de nødvendige snitflader og funktionalitet mv. i de forretningssystemer, som skal bruge nettjenesten for adresser, herunder CVR, Skat, CPR og i kommunerne m.fl., afholdes som en del af udgifterne til almindelig systemvedligeholdelse og -moderinisering, og medregnes derfor ikke særskilt i nærværende opgørelse. For CVR s vedkommende indgår omkostningerne i EogS allerede besluttede moderniseringsplan. U3. Drift af nettjeneste for adresser; it-drift (1,0 mio. kr./år) Denne post dækker it-driften af den beskrevne nettjeneste for adresser. Den skønnede udgift på 1,0 mio. kr. er en årlig driftsudgift, som afholdes af EBST. U4. Drift af nettjeneste for adresser; support, udvikling (2,5 mio. kr./år) Denne post dækker drift og udvikling af den beskrevne nettjeneste for adresser ud over it-driften, herunder den organisatoriske forankring i EBST mhp. at kunne levere support og dialog med brugerne, afhjælpe fejl i grunddata mv., og varetage den aftalte koordination mellem de centrale aktører. Den skønnede udgift på 2,5 mio. kr. er en årlig driftsudgift, som afholdes af EBST. U5. Fremrykket og forenklet dannelse af vejnavne/adresser; it-udvikling (7,0 mio. kr. i alt engangs-) Denne post omfatter en forenkling og effektivisering af systemsamspillet mellem BBR, CPR og digitale kort/fot, for så vidt angår en tidlig dannelse og ajourføring af vejnavne og adresser. Kommunernes grundregistrering, der i dag er splittet mellem flere registre og - systemer, skal samles under adressedelen af BBR, og dannelsen af de geografiske oplysninger som hører til vejnavne og adresser skal integreres i processen, herunder registreringen af deres beliggenhed og placering i forskellige distrikter. Oplysningerne om den geografiske beliggenhed af nye vejnavne og adresser skal således kunne dannes tidligt, som et integreret led i den kommunale sagsgang.

13 Oplysningerne om vejnavnes og adressers beliggenhed i de relevante distrikter (postnummer, sogn, afstemningsområde, supplerende bynavn mv.) kan herefter afledes geografisk på basis af de autoritative landinddelinger, herunder DAGI 6, som administreres af KMS. Side 13 af 19 Såfremt de frivillige, kommunale distrikter, der i dag tillige håndteres i CPR s vejregister (skoledistrikt, socialdistrikt, varmedistrikt o.l.) skal være til rådighed sammen med vejnavne og adresser, skal disse etableres efter samme principper som de øvrige landinddelinger. Det beskrevne forslag til et forenklet systemsamspil er i overordnede træk beskrevet i en rapport (NOVA-rapporten) som EBST har publiceret i og i et BBR forbedringskatalog publiceret af Kombit 8. Det skal sikres, at CPR-systemet, der forestår folkeregistreringen og danner grundlag for en række tidskritiske processer, herunder gennemførelsen af valg, har uændret og sikker adgang til de konsoliderede data om vejnavne og -distrikter. CPR s Vejregister, CPRVej, kan i en overgangsperiode opretholdes i uændret form, som datakilde for CPR selv og for de mange eksterne brugere af CPR-systemet og abonnenter på CPR-data. Da CPR-systemet og dermed CPR s vejregister også omfatter Grønland, er det en forudsætning at BBR i det nye systemsamspil understøtter Grønlandske vejnavne og -distrikter, mv. Hovedposten kan opdeles i følgende delposter: a) Funktionalitet til dannelse af vejnavne/geografi i BBR, inkl. Grønland (EBST): Ca. 4,0 mio. kr. b) Servicesnitflader mv. fra BBR til CPR og sikring af CPRVej (CPR): Ca. 2,5 mio. kr. c) Snitflader mellem BBR og vejnavne/fot og adm. landinddelinger (KMS): Ca. 1,0 mio. kr. d) Etablering og håndtering af supplerende kommunale inddelinger (KMS): Ca. 1,0 mio. kr. 6 DAGI står for Danmarks Administrative Geografiske Inddeling som er et referencedatasæt, der vedligeholdes af Kort & Matrikelstyrelsen, KMS, efter aftale med de relevante myndigheder. DAGI omfatter pt. inddelingerne kommuner, regioner, sogne, politikredse, retskredse, postnumre og opstillingskredse. 7 Rapporten Nem Oplysning om nye Veje og Adresser Forslag til forbedring af infrastrukturen for vejnavne- og adressedata (NOVA-rapporten), august 2010, er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen af konsulentfirmaet Strand og Donslund. 8 Nyt BBR Forbedringskatalog. Analyse af BBR inkl. en række arbejdsgangs-diagrammer, marts 2009, udarbejdet for Kombit A/S af Devoteam Consulting (jf. note 7).

14 De skønnede udgifter på 8,5 mio. kr. er engangsudgifter, som afholdes af de tre anførte parter, dvs. EBST, CPR og KMS. Side 14 af 19 U6. Forenklet dannelse af vejnavne/adresser; drift (1,0 mio. kr./år) Denne post dækker de forøgede omkostninger til it-drift og support mv. af den nye funktionalitet i BBR til dannelse af vejnavne, og geografi, herunder distrikter. Den skønnede udgift på 1,0 mio. kr. er en årlig driftsudgift, som afholdes af EBST. U7. Oprettelse af fuldstændige erhvervsadresser inkl. it-støtte (6,5 mio. kr. i alt engangs-) Denne post omfatter udpegningen og den supplerende registrering i BBR, af en række erhvervsadresser mv., som er i faktisk anvendelse, og som i øvrigt overholder reglerne om entydighed mv. Opgavens omfang og karakter er behandlet i flere rapporter, bl.a. i BBR-CVR-rapporten fra For at gennemføre opgaven rationelt foretager EBST, i samarbejde med EogS, Post Danmark m.fl., en central udpegning og geografisk stedbestemmelse af så mange af de pågældende adresser som muligt, hvorefter materialet overlades til de pågældende kommuner med henblik på godkendelse og oprettelse i BBR. Metoden afprøves og justeres gennem et samarbejde med kommunerne, eksempelvis i form af et pilotprojekt e.l. En forenkling og tilpasning af relevante regler, standarder og vejledninger indgår i opgaven. Der skal etableres it-understøttelse som letter fremfinding og indberetning af adresserne og simplificerer kommunernes opgave, herunder mht. partshøring mv. Der skal ligeledes udvikles snitflader og funktioner, der sikrer, at virksomheder og myndigheder kan indberette fejl og mangler i adresser til BBR på en måde, som sikrer, at indberetningerne er oplyst bedst muligt for kommunen. Et initiativ til systematisk identifikation og stedfæstelse af bygninger på lejet grund kan understøtte løsningen. 10 Hovedposten kan opdeles i følgende delposter: a) Fremfinding og udpegning af manglende adresser inkl. pilotprojekt (EBST): Ca. 4,0 mio. kr. 9 Rapporten Undersøgelse af adressefællesskabet mellem det Centrale Virksomhedsregister og Bygnings- og Boligregistret - Afrapportering fra projektforløb 2001, marts 2002 er publiceret af KMS og Skat, der på daværende tidspunkt havde registeransvaret for hhv. BBR og CVR. 10 I forbindelse med forberedelsen af digitaliseringsstrategien har Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) foreslået et initiativ for Ejendomsregistrering af bygninger på lejet grund og ejerlejligheder. En gennemførelse af dette initiativ for så vidt angår bygninger på lejet grund (typisk på havneområder o.l.), vil kunne understøtte en fuldstændig registrering af erhvervsadresser.

15 b) It-støtte til kommunernes godkendelse, herunder partshøring mv. (EBST): Ca. 2,5 mio. kr. Den skønnede udgift på 6,5 mio. kr. er en engangsudgift, som afholdes af EBST. Side 15 af 19 U8. Fuldstændige erhvervsadresser, drift (1,0 mio. kr./år) Denne post dækker de forøgede omkostninger til it-drift og support mv. af den nye funktionalitet i BBR, herunder i forbindelse med den løbende indrapportering af manglende adresser, fejl mv. fra virksomheder og andre centrale aktører. Den skønnede udgift på 1,0 mio. kr. er en årlig driftsudgift, som afholdes af EBST.

16 Side 16 af 19 Appendiks 2: Baggrund om eksisterende og ny funktionalitet Situationen i dag (as is) Figur 1 viser hovedelementerne i den nuværende infrastruktur: Kommunerne, der vedligeholder vejnavne- og adressedata, inddaterer og ajourfører i dag både i BBR, i det digitale kort/fot og i CPR s Vejregister, CPR Vej. Der opstår flaskehalse, når opdateringer af BBR skal afvente CPR Vej. Oplysninger om vejnavnes og adressers beliggenhed og placering i 6-8 forskellige distrikter, f.eks. postnumre, sogne- og valg-, foregår i dag som selvstændige arbejdsprocesser i CPR Vej. Kommunerne udsender manuelt s, pdf-dokumenter o.l. med oplysninger om nye vejnavne og adresser til en lang række eksterne parter. Myndigheder, der bruger vejnavne- og adressedata, henter i dag en lokal kopi af data via Den Offentlige Informationsserver, OIS. Parter som har behov for tidlig information modtager oplysningerne fra kommunerne via s, pdfdokumenter o.l. CVR s adresser på erhvervsvirksomheder valideres i dag principielt kun for så vidt angår vejnavne og postnumre mod CPR Vej og ikke mod BBR s autoritative adresser. Målinger har vist at ca. 6 % af CVR s adresser ikke findes blandt de autoritative adresser i BBR, hvilket bl.a. betyder, at brugerne af CVR data ofte må supplere med adressedata fra andre kilder.

17 Figur 1: Den nuværende infrastruktur for grunddata om vejnavne og adresser Side 17 af 19 Efter realisering af aftalen (to be) Figur 2 viser den foreslåede infrastruktur, som aftalen skal realisere: Kommunerne registrerer alene vejnavne og adresser igennem BBR, hvorfra digitale kort/fot og CPR Vej opdateres. Den selvstændige registrering af vejnavnes og adressers beliggenhed og placering i distrikter bortfalder, idet disse oplysninger afledes geografisk på basis af de autoritative landinddelinger som administreres af KMS 11. Via en nettjeneste (datafordeler for adresser, DFA), opnår myndigheder og offentlige it-løsninger en sikker og direkte, online adgang til de opdaterede autoritative adressedata. Behovet for kommunernes manuelle udsendelse af meddelelser om nye vejnavne og adresser bortfalder. Såvel CVR som CPR og Skat overgår til at validere deres adressedata direkte mod de autoritative adresser, hvilket bl.a. betyder, at adressernes stabile identifikationer 11 I forbindelse med forberedelsen af digitaliseringsstrategien har Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) foreslået et initiativ for Stedfæstelse af landinddelinger som grunddata. Initiativet skal sikre en fuld digitalisering af nuværende og fremtidige administrative geografiske inddelinger, og vil som sådan fungere som basis for en automatisk dannelse af oplysninger om vejnavnes og adressers placering i distrikter.

18 (UUID er) og geografiske egenskaber (adressepunkter) kan indgå i hhv. erhvervsog folkeregistreringen. Manglende adresser på erhverv mv. registreres af kommunerne i BBR, hvorved alle parters håndtering af erhvervsadresser lettes. Side 18 af 19 Figur 2: Foreslået fremtidig infrastruktur for grunddata om vejnavne og adresser Det er en forudsætning for den nye infrastruktur, at der sikres tilstrækkelig kapacitet og driftsikkerhed i de involverede systemer, især for så vidt angår de nettjenester (DFA) som skal stille vejnavne- og adressedata fra BBR til rådighed for andre offentlige myndigheder og it-systemer. Hensynet til CVR s og CPR s sikre drift i forbindelse med kritiske operationer som eksempelvis afholdelse af valg, skal ofres en særlig opmærksomhed. Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST): EBST har i medfør af BBR-loven det overordnede myndighedsansvar for vejnavne og adresser. EBST samordner indsatsen og sikrer datainfrastrukturen for vejnavne- og adressedata. EBST er ansvarlig for, at de forskellige aktører tilvejebringer de nødvendige snitflader til registrene: KMS DAGI, FOT og CPR skal have snitflader til BBR. CVR, Skat og decentrale myndighedsløsninger skal have snitflader til nettjenesten for adresser (DFA). EBST udpeger supplerende er-

19 hvervsadresser mv. og stiller passende værktøjer til rådighed for kommunernes databehandling heraf. Side 19 af 19 Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS): KMS har, i medfør af GI-loven 12, det overordnede ansvar for den geografisk infrastruktur og har, som statens repræsentant i FOTdanmark samarbejdet, det statslige ansvar for vedligeholdelse og udvikling af FOT. KMS skal sikre et forenklet systemsamspil og en vejnavnesnitflade mellem digitale kort/fot og BBR samt mellem de relevante administrative, geografiske landinddelinger og BBR. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (CPR): CPR har i medfør af CPR-loven ansvaret for folkeregistreringen i Danmark, herunder for CPR-systemet. CPR skal sikre et forenklet systemsamspil og de nødvendige snitflader mellem CPR Vej og BBR, for så vidt angår vejnavne og -distrikter, samt mellem CPR og nettjenesten for adresser, for så vidt angår CPR s brug af adresserne i BBR. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (EogS) EogS har i medfør af CVR-loven ansvaret for virksomhedsregistreringen i Danmark, herunder for CVR-systemet. EogS skal sikre de nødvendige snitflader til nettjenesten for adresser (DFA), for så vidt angår CVR s brug af adresserne i BBR. SKAT og andre myndigheder, der anvender adressedata (bl.a. kommuner): Udvikler de nødvendige snitflader mellem forretningssystemer og nettjenesten for adresser (DFA). Kommunerne Kommunerne varetager, i medfør af BBR-loven, adressemyndigheden, dvs. at kommunerne fastsætter og registrerer alle vejnavne og adresser i BBR. Kommunerne supplerer på baggrund af EBSTs udpegning, BBR s adressebestand med de erhvervsadresser mv. som er i faktisk anvendelse uden at være registreret i BBR. 12 GI-loven: Lov om infrastruktur for geografisk information (LOV nr af 19. december 2008)