Demonstration 08 evaluering og planer

Transkript

1 Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer fra tidligere demonstrationsstrækninger, og det er væsentligt at fastholde og revurdere denne viden. Samtidig skal ny materialeteknologisk Forskning, Udvikling og Demonstration (FUD) skabe ny viden, som det er beskrevet i Vejdirektoratets strategi Tre skridt til Fremtidens Vej, der blev udviklet sammen med vejsektoren på en workshop på Hotel Legoland i foråret Workshoppen Demonstration 08 er den første i en række af årlige workshops, der er den praktiske realisering af denne strategi. Formålet med workshoppen er at samle og vurdere eksisterende viden om tidligere udførte demonstrationsstrækninger, skabe grundlaget for en eventuel opfølgning for disse strækninger og diskutere behovet for nye strækninger. Det skal diskuteres, hvordan konkrete strækninger kan udføres i praksis, herunder sted og samarbejdsform. Hvilke kriterier skal der lægges til grund for valget af demonstrationsstrækninger og de elementer, der skal afprøves? Elementerne kan vurderes enten ud fra pris, kvalitet (egenskaber) eller risiko for fejlslag ved udførelsen. Det skal også overvejes, hvordan kvaliteten (egenskaberne) kan dokumenteres i forbindelse med udførelsen. Endelig skal der laves en samlet tids- og finansieringsplan for de valgte demonstrationsstrækninger. Inden udførelsen af en demonstrationsstrækning skal der udarbejdes en klar plan for, hvordan man vil følge op på strækningen. Hvad ønsker man at dokumentere umiddelbart efter udførelsen, og i hvor lang tid skal man følge op på disse egenskaber? Specielt skal man overveje målbare succeskriterier hvad er det for resultater, man gerne vil præsentere når opfølgningsperioden er afsluttet? Under udførelsen er det vigtigt at dokumentere processen og kvaliteten af de enkelte elementer. Der skal også laves en plan for, hvordan man informerer om forsøget og resultaterne. Skal der skabes opmærksomhed om projektet under udførelsen, eller skal man vente til projektet er gennemført med succes? 1 Du kan læse mere i strategien Tre skridt til Fremtidens Vej som du kan se på 1

2 Ovenstående spørgsmål besvares bedst i et samarbejde mellem alle vejsektorens aktører, og målet er at organisere et sådant samarbejde for at fastholde og udbrede den eksisterende viden og skabe grundlaget for ny viden. Workshoppen Demonstration 08 giver deltagerne denne mulighed. Målet for workshoppen er at etablere fem ERFA-grupper i vejsektoren, der skal diskutere og tage initiativ til at udvikle nye produkter og teknologier i en række konkrete projekter, der kort er introduceret sidst i programmet. Udviklingen kan ske som idekonkurrencer, hvor de deltagende firmaer i samarbejde med vejbestyrelsen tilbyder at udvikle og afprøve nye produkter, hvor der ikke ensidigt fokuseres på priskonkurrence. Specifik viden fra projekterne anvendes kun af vejbestyrelsen og firmaet, mens mere generel viden formidles bredt til vejsektoren. Grupperne skal være følgegruppe for afprøvningerne og deltage i den videre planlægning og evaluering af resultaterne i kommende workshops. Spørgsmål til diskussion Om formiddagen præsenteres de erfaringer, man har gjort ved afprøvning af fem konkrete elementer. Præsentationerne vil forholde sig til: Hvorfor blev strækningen udført og hvem var interessenterne? Hvad lærte vi af afprøvningen (rapporter, konklusioner)? Kunne afprøvningen være gennemført på en bedre måde? Hvad fandt vi ikke ud af? Præsentationerne vil samle eksisterende viden og fokusere på den læring, som demonstrationsstrækningerne gav både hvad der gik godt og hvad der kunne være bedre. Det vil give en god baggrund for en diskussion af, om vi skal følge op på strækningerne og om der er behov for at lave nye strækninger. Om eftermiddagen vil der blive dannet fem grupper, som skal diskutere behovet for demonstrationsstrækninger indenfor konkrete områder, give et bud på de vigtigste parametre og skitsere en overordnet plan for gennemførelsen. Tanken er, at grupperne skal fortsætte arbejdet efter workshoppen som sparringspartnere til et demonstrationsprojekt, hvis det bliver etableret, og som ERFA-gruppe ved de følgende års workshops. Følgende generelle spørgsmål bør overvejes: Er der et generelt behov for en demonstrationsstrækning (interessenter)? Hvad er det væsentligste mål med strækningen? Hvorfor bliver Fremtidens Vej bedre end i dag, hvis de forventede resultater nås (potentiale, risiko og begrænsninger)? Hvad er de afgørende parametre (udførelse, kvalitetsvurdering, målinger)? Forslag til sted, partnere og tid? 2

3 Program Torsdag den 13. marts :00 Velkomst og kaffe. Carsten B. Nielsen, Vejdirektoratet Tidligere erfaringer det lærte vi om 1. Stive befæstelser Tony Andersen, Vejdirektoratet 2. Reparationsmaterialer Mikael Thau, LotCon 3. Hurtig udskiftning af brobelægninger Arne Henriksen, Vejdirektoratet Erik Nielsen, Vejdirektoratet 5. Vejmarkeringer (partneringprojekter) Ole Olsen, Vejdirektoratet 12:00 Frokost 13:00 Nye demonstrationsstrækninger det skal vi finde ud af om 1. Stive befæstelser Gruppeleder: Finn Thøgersen, Vejdirektoratet 2. Reparationsmaterialer til veje og broer Gruppeleder: Jeanne Rosenberg, Vejdirektoratet 3. Avancerede slidlag til broer Gruppeleder: Carsten B. Nielsen, Vejdirektoratet Gruppeleder: Erik Nielsen, Vejdirektoratet 5. Vejmarkeringer Gruppeleder: Ole Olsen, Vejdirektoratet 15:00 Opsamling og diskussion Carsten B. Nielsen, Vejdirektoratet Demonstration gennem partnering Ole Olsen, Vejdirektoratet 16:00 Slut 3

4 1. Stive befæstelser I de seneste ti år har der generelt været fokus på fordelene ved en stivere opbygning af vejbefæstelsen med et mål om at opnå mere langtidsholdbare og økonomiske belægninger og bl.a. reducere antallet af vedligeholdelsesarbejder. "High Modulus Asphalt" er udviklet i Frankrig til tungt trafikerede veje. Ved at anvende meget stive bituminøse bindemidler kan man opnå asfaltlag med en meget stor bæreevne, samt god trækstyrke, så den samlede belægningstykkelse kan reduceres. Forudsætningen for at anvende nye og forbedrede materialer til belægninger er blandt andet, at den underliggende konstruktion er velegnet til det, det vil sige tilstrækkelig stiv og ensartet. Stive belægninger med cementbundne bærelag har vist sig at holde i lang tid, og denne belægningstype har været genstand for et intensivt udviklingsarbejde i de senere år. Kalkstabilisering genintroduceres for tiden i områder af Danmark, hvor forbedring af bæreevnen af de lokale materialer er en væsentlig parameter. Både økonomisk, ressource- og miljømæssigt kan der være store fordele ved at opgradere de lokale materialer til en forbedret bæreevne med besparelser i den overliggende konstruktion, og samtidig undgås problemer med flytning og deponering af de lokale materialer samt dyr "import" af mere højværdige, ubundne materialer. Projektets hovedmål er at forbedre den teknisk-økonomiske kvalitet af vejkonstruktionens bæreevne gennem stabiliseringer og/eller stive bære- og bindelag ved praktisk erfaringsopbygning på demonstrationstrækninger. Gennem dimensionering og afprøvning af nye recepter og arbejdsmetoder for stabiliserede og bitumenbundne lag er det målet at tilpasse befæstelserne og de stive bærelag til danske forhold. 2. Reparationsmaterialer til veje og broer De i dag anvendte reparationsmaterialer har relativ kort levetid på 1-2 år. I en optimal vedligeholdelsesstrategi vil det være en fordel, at reparationens levetid svarede til belægnings restlevetid, så gentagne reparationer af samme skade på belægningen undgås. Dette ville reducere udgifterne til afspærring, der er en stor del af den samlede reparationsudgift, og samtidig mindske trafikantgenerne. Hovedformålet med projektet er at finde frem til nye produkttyper, der kan reducere de økonomiske og tidsmæssige ressourcer, der anvendes til reparation af mindre arealer af asfaltslidlag. Resultatet skal bruges som grundlag for krav til reparationsmaterialer i vejreglerne, så det er muligt at vælge materialer med den ønskede kombination af pris og holdbarhed. Elastiske fuger, der anvendes mellem kantbjælke og asfaltbelægning på broer, er en relativt stor omkostning, holdbarheden taget i betragtning. Det kan derfor i visse tilfælde være en optimal vedligeholdelsesstrategi at kunne forlænge levetiden af sådanne fuger og derved udskyde en udskiftning af fugerne. I denne forbindelse ønskes reparationsmaterialer/metoder afprøvet via laboratorieforsøg og en evt. demonstrationsstrækning. Herved ønskes undersøgt om en forlængelse af eksisterende bløde fugers holdbarhed ved en reparation (evt. med en hærdbar fugemasse) kan opnås. 3. Avancerede slidlag til broer Anlæg og drift af veje er underlagt en række samfundsøkonomiske krav, og med en voksende trafik på vejene er det specielt vigtigt at sikre fremkommeligheden under vedligeholdelsesarbejder ikke mindst på broer. Det er derfor nødvendigt at udvikle nye holdbare belægningstyper med forbedrede overfladeegenskaber, der hurtigt kan skiftes. I det Europæiske projekt SAMARIS blev der bl.a. udviklet et cementbaseret materiale med et meget højt indhold af metalfibre (HPCM), der på grund af sin høje styrke og sejhed kan udføres i tynde lag. Da det samtidig er meget tæt har det et potentiale som kørebaneunderlag på brodæk uden brug af fugtmembran og til reparation af kantbjælker. I Holland er der udviklet en ny, innovativ teknologi med 4

5 præfabrikerede slidlag, der let og hurtigt kan udskiftes. Slidlaget kan udføres indendørs i et kontrolleret miljø og derefter rulles op på store ruller. Når det efterfølgende er rullet ud på vejbanen, bliver belægningen klæbet fast med en ny teknologi baseret på induktion. Herved er det muligt at udlægge belægningen udenfor den normale sæson for udførelse af varmblandede asfaltmaterialer. Projektets hovedmål er at afklare og efterprøve de produktionsmæssige betingelser og muligheder for at fremstille HPCM og præfabrikerede slidlag i Danmark, og derved skabe grundlag for implementering af teknologien på en eller flere udvalgte broer. Det er målet at vurdere fordele og ulemper ved at implementere teknologien og, hvis det vurderes realistisk, at udføre en belægningsopbygning med HPCM og et præfabrikeret slidlag på en dansk bro for at vurdere egenskaber og holdbarhed i Danmark. De fleste europæiske veje har en asfaltbelægning. Strategierne for at nedlægge en vej er meget forskellige i de europæiske lande og generelt genbruges der betydeligt mindre af asfalten i nye asfaltbelægninger end det er teknisk muligt og samfundsmæssigt ønskeligt. I det Europæiske projekt Re-road er målet at inddrage alle tekniske og miljømæssige aspekter af asfaltgenbrug og herved blive i stand til at øge andelen af genbrug af asfalt til 99 %. Målet er at minimere nedklassificering af råstoffer og anvendelsen af nye råstoffer i asfaltblandinger med genbrugsasfalt. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem 11 europæiske partnere indenfor EU s 7. rammeprogram, hvor der er søgt støtte i I Danmark er det målet at revurdere de gode erfaringer, man har med genbrug af asfalt, dels for at formidle denne viden og dels for at se vores erfaringer i et Europæisk perspektiv. 5. Vejmarkeringer Ud fra målinger af vejmarkeringernes refleksion samt erfaringer for hvor mange år vejmarkeringer kan ligge og stadig opfylde de anbefalede minimumsværdier vurderes det, at kvaliteten af vejmarkeringerne på de danske statsveje generelt kan forbedres. Fra spørgeundersøgelser hos vejenes brugere ses imidlertid, at brugerne generelt udtrykker tilfredshed med vejmarkeringerne. Projektets hovedmål er derfor at definere et mål for kvaliteten og at forbedre kvaliteten af vejmarkeringerne i Danmark. Hovedopgaver vil være at vurdere betydningen af en kvalitetsforbedring for trafiksikkerhed og komfort, at vurdere målemetoder og erfaringer fra tidligere demonstrationsstrækninger og vurdere muligheden for at udvikle nye, bedre materialer og afprøve dem på demonstrationsstrækninger. 5