Råstofplan for Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023"

Transkript

1 Råstofplan for Region Sjælland FORSLAG Høring 16. januar marts 2012

2 En miljømæssig og økonomisk bæredygtig råstofplan Regionsrådet vil med en revidering af den gældende råstofplan medvirke til, at den ønskede vækst og udvikling i regionen, herunder specielt de store bygge- og anlægsprojekter understøttes af en tilstrækkelig forsyning med sten, grus, sand, ler og kalk. Udlægget af grave- og interesseområder foreslås derfor ændret væsentligt i forhold til den gældende råstofplan. Regionsrådet fastlægger med gra- dingen skal foregå nu, og interesseområderne sikrer, at vi også har tilstrækkelige råstoffer til fremtidige byggerier og vejanlæg. I den indledende debatfase for råstofplanen i efteråret 2010 var der livlig debat på de to offentlige møder afholdt af Region Sjælland. Regionen har også derudover fået mange ideer og forslag fra blandt andre borgere, kommuner og råstofbranchen. Regionsrådet vil gerne takke for den store interesse. På baggrund af blandt andet debatten har Regionsrådet udarbejdet dette forslag til en ny råstofplan, der omfatter perioden Vi vil med forslaget sikre forsyningen med råstoffer under hensyntagen til de omkringliggende områder. Det betyder, at indvindingen skal kunne ske i respekt for det omgivende miljø, hvad enten der er tale om naturområder, landsbyer eller byer. Vi har samtidig givet råstofplanen en forsyningsmæssig tidshorisont, der giver borgere, kommuner og branche mulighed for at planlægge langsigtet. Vi vil også sikre, at forsyningen med råstoffer så vidt muligt kan ske lokalt. Råstoffernes naturlige fordeling er sammen med hensynet til natur, miljø og mennesker også afgørende for, hvor områderne kan udlægges. Forslaget skal på denne baggrund sikre en miljømæssig og økonomisk bæredygtig råstofplanlægning. Regionsrådet sender nu dette forslag til råstofplan i høring, og ser frem til en afsluttende debat med borgere, råstofbranchen, myndigheder og foreninger. Alle er velkomne til at komme med indsigelser og bemærkninger indtil den 19. marts Steen Bach Nielsen Formand for Regionsrådet Råstofplan for Region Sjælland udgives af Region Sjælland Redaktion: Anette Petersen Foto: Anette Petersen og Gert Ellegaard 2

3 Forord Indledning 4 Generelt om råstoffer og råstofindvinding 8 Status og prognose for råstofforsyningen 14 Strategi for råstofforsyningen i Region Sjælland 23 Retningslinjer og redegørelse 25 De nye graveområder 30 De nye interesseområder 44 3

4 Indledning En af Region Sjællands vigtige opgaver er at lave en råstofplan for hele regionen. Råstofplanen er en plantype, der er fastlagt i der i fremtiden kan foregå indvinding af råstoffer. Det drejer sig fortrinsvis om sand, grus og sten, men også råstoffer som kalk og ler hører til de materialer, der indvindes i regionen. Derudover er lossepladsgas omfat- berørt yderligere i denne plan. Råstoffer i jorden under os er en del af grundlaget for den økonomiske vækst i vores region. De naturlige råstoffer i regionens undergrund, bidrager med materialer til vejanlæg, asfalt, beton, teglsten, og almindeligt sand og grus til private og kalk til byggeri og anlæg. med en række andre interesser. Når der graves efter råstoffer, foretages der samtidig et væsentligt indgreb i landskabet og som al anden industri, kan indvinding af råstoffer medføre en uhensigtsmæssig påvirkning af natur og miljø. vindingen ske på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde. Dette forslag til råstofplan som gælder for perioden , er udarbejdet med henblik på at Regionsrådet besluttede den 3. februar 2011, på baggrund af den offentlige høring i november og december 2010, at råstofplanen skulle revideres. Råstofplan 2008 for Region Sjælland blev udarbejdet i regionens første leveår efter kommunalreformen trådte i kraft. Af tidsmæssige årsager blev det derfor overvejende en sammenskrivning af de tre tidligere amters regionplaner på råstofområdet. Det nærværende forslag er dermed den første råstofplan som er skrevet ud fra en regional helhed, og som er udarbejdet med samme grundlag i hele regionen. Grusgravning i Løng Grusgrav. Regionsrådet har besluttet, at råstofplanen for Region Sjælland skal baseres på, at der er udlagt tilstrækkelig med råstofgraveområder, som indeholder råstofressour- 4

5 cer til forsyning i to planperioder. Råstofplanen skal med andre ord være robust nok til at kunne modstå de strukturelle udsving der kan være indenfor en lang tidshorisont, så der til enhver tid er råstoffer at hente til regionens bygge- og anlægsprojekter. Hvorfor en råstofplan? Råstoffer genskabes ikke. I det mindste ikke inden for en tidshorisont, som vi normalt opererer med. Den dominerende råstoftype vi indvinder i Danmark på landjorden omfatter sand, grus og sten, som ger overvejende fra sidste istid, dvs. forekomster, der er dannet for mellem og år siden. Andre råstoffer er dannet i endnu ældre tider, for eksempel kalk og kridt, som er forekomster år siden. Det er med andre ord langstrakte geologiske processer som har dannet de forekomster vi i dag anvender til en lang række formål, og når de er brugt genskabes de ikke. Derfor skal der planlægges nøje for at holde hus med ressourcerne. Hovedformålet med råstofplanlægningen er at fastlægge den regionale råstofpolitik inden for rammerne af den nationale råstofpolitik, således som den kommer til udtryk relse af lov om råstoffer (LBK nr 950 af 24/09/2009). Råstoflovens formålsparagraffer 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. 5

6 Gennem afvejningen af de forskellige interesser opnås, at der er fastlagte rammer for arealanvendelsen med henblik på, at blandt andet Kompetencefordeling mellem myndigheder 5 a. Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i 3, fastlægger regionsrådet overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvindingsstedet til brug for indvindingen må kun ske efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. den videre planlægning og administration. Hvem er myndighed? dernes arbejde på råstofområdet. således delt mellem regionsråd og skal udarbejde en plan for, hvor råstofferne skal indvindes og fastlægge de overordnede retningslinjer teresseområder i råstofplanen. Det er også regionen, der skal kortlægge nye råstofforekomster. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og Råstofplanen er med andre ord kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for afgørelser om Samtidig er den regionale råstofplan en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Planlægning og administration af menhæng med en række andre love, der ifølge deres indhold og ordlyd har bestemmelser, der derfor skal inddrages i sagsbe- samordningspligten. Administration af råstoffer på havbunden/søterritoriet hører under staten, som også administrerer de råstoffer, der henhører under undergrundsloven (olie og gas mm.). Borgerinddragelse Regionsrådet har allerede i den gældende råstofplan lagt op til, at råstofplanen skulle revideres efter lede at være en sammenskrivning af tre tidligere amters regionplaner. Samtidig indkom der i offentlighedsfaserne i forbindelse med den første råstofplan mange forslag til nye graveområder, som regionen ikke kunne nå at behandle, inden det første forslag skulle foreligge. Råstofplanen påviste også, at der var behov for at få udlagt yderligere graveområder og for at kortlægge i udvalgte områder. Allerede inden igangsættelse af første offentlighedsfase i for- 6

7 bindelse med revisionsarbejdet, nedsatte regionen en følgegruppe til at følge og komme med ideer til planlægningsarbejdet. I følgegruppen sidder repræsentanter fra regionens kommuner (udpeget af Kommunekontaktrådet), og der sidder repræsentanter udpeget af Vejdirektoratet, Østlige Øers Landboforeninger, Kalk- og Teglværksforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Friluftsrådet, Region Hovedstaden og Staten (Miljøcenter Roskilde). Inden regionsrådet kan påbegynde arbejdet med at revidere råstofplanen, skal offentligheden først høres omkring behovet for revision. Dernæst skal regionsrådet indkalde ideer og forslag, såfremt det bliver besluttet, at der er behov for en revision. For at komme hurtigt i gang med processen besluttede regionsrådet derfor at igangsætte en samtidig høring om behov for revision og indkaldelse af ideer og forslag til en eventuel revision med indledning af 1. offentlighedsfase den 11. oktober Regionsrådet udsendte en redegørelse om revision og et debatoplæg, som også blev offentliggjort på regionens hjemmeside, og der blev afholdt to offentlige møder, i Vordingborg og i Holbæk. Høringsfasen sluttede den 6. december og resulterede i en lang række forslag og idéer fra kommuner, organisationer, virksomheder og privatpersoner, heriblandt nye forslag til graveområder. Den. 3. februar 2011 besluttede regionsrådet på baggrund af høringsbidrag at igangsætte revisionsarbejdet. Alle disse bidrag har, sammen med bidragene indkommet i de to offentlighedsfaser i forbindelse med udarbejdelse af gældende råstofplan, været med til at danne grundlag for regionens arbejde Råstofplan for Region Sjælland«På regionens hjemmeside er foruden forslag til råstofplan, offentliggjort en hvidbog, som beskriver alle de høringsbidrag, som er indkommet i forbindelse med 1. offentlighedsfase til revisionsarbejdet sammen de høringsbidrag, som indkom i forbindelse med Råstof- plan 2008, og som blev udskudt til revisionsarbejdet samt regionsrådets beslutning vedrørende høringsbidrag. Inddragelse af offentligheden 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Stk. 7. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, som udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. 7

8 Generelt om råstoffer og råstofindvinding Hvad er råstoffer? de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem indvinding og oparbejdning. De råstoftyper, som regionerne planlægger for, omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. I Region Sjælland er det for øjeblikket hovedsagelig sand, grus og sten, der bliver indvundet samt kalk og ubetydelige mængder ler. Råstofgravning under grundvandsspejl. ste lag i den danske undergrund, fortrinsvis som moræne- og smel- under en række gletsjerfremstød fra Norge og Sverige. Lerforekomster, Det er de geologiske processer der af råstoffer eller at råstofferne er rentable at udnytte. Hvad bruger vi råstoffer til? Vi bruger råstoffer overalt i hverdagen. Ler til mursten og tagsten. Kalk til kalkmørtel. Kalk og kvartssand i vinduesglas. Kalk i plastiktagrender og -tag. Ler, sten og grus i mineraluld. Sandsten og grus til belægninger. Kalk til aviser og ugeblade. Sand til sandkassen. Moler til kattegrus. Kridt i hvid maling. Tørv i spagnum. Kalk til gummistøvler. Sand, grus og kalk kantsten. Sand og grus i vejkassen og til fyld. Hvad er et graveområde? Et graveområde er et område udpeget i råstofplanen indenfor hvor, der er en veldokumenteret forekomst af et råstof. Graveområderne kan have meget forskellig størrelse afhængig af den geologiske forekomst. Størrelsen kan også i hele råstofforekomstens udbre- 8

9 delsesområde med det formål, at områder graves helt færdigt, inden der åbnes op for nye arealer. Graveområdernes afgrænsning kan enten være den geologiske forekomst, hvor den kendes, eller være grænsningen skal helst også rumme mulighed for, at indvinderen af råstofforekomsten, kan opmagasinere den overjord, der skal fjernes, før man kan indvinde selve forekomsten. Der kan også være behov for arealer til at bygge støjværn på, og det vil være uhensigtsmæssigt om overjord og støjværn blev lagt ovenpå en råstofforekomst. veområdets udbredelse. De mest mindre naturområder for eksempel søer og moser, mindre fredede områder for eksempel gravhøje, beskyttede diger eller beskyttelseslinjer efter anden lovgivning, som skal iagttages, når der graves efter råstoffer. ger graveområder i områder med At områder er udpeget som graveområder betyder ikke altid, at der graves efter råstoffer. Hvis ikke eje- indenfor graveområde, ønsker, at der bliver gravet råstoffer, så ligger områderne oftest uudnyttede hen. Inden for et graveområdes areal kan der være en lang række bar- Man kan med andre ord ikke regne med at kunne grave råstoffer uden hensyntagen til de interesser, der i øvrigt måtte være inden for gra- Farøbroen. 9

10 ovennævnte interesser, skyldes det, at der skal fortages en konkret afvejning, herunder mulighed for at dispensere fra anden lovgivning i forbindelse med disse øvrige interesser. Denne kompetence ligger i kommunerne, som foretager den konkrete afvejning i sagsbehandlingen, når der søges om gravetilladelse i et graveområde og vil komme til udtryk som vilkår i gravetilladelsen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at udlægge et graveområde udenom alle de nævnte interesser, da regionen derved kommer til at foretage en afvejning som først skal foretages i forbindelse med et konkret projekt, som en gravetilladelse er. Når råstofgravningen er slut skal graveområderne efterbehandles. Det er kommunerne, der planlægger for, hvordan områderne skal se ud efter endt råstofgravning og efterbehandlingsplanen er en del af gravetilladelsen. Det er indenfor graveområderne, der gives gravetilladelse. Hvad er et interesseområde? Et interesseområde er et område udpeget i råstofplanen, hvor der ud fra geologiske data er stor sandsynlighed, for at der er en udnyttelig råstofforekomst. Oftest er der tale om boringer og geofysiske undersøgelser, som indikerer, at der kunne være en forekomst, men det skal understøttes af yderligere undersøgelser. Interesseområderne udpeges for at sikre forekomsterne på lang sigt, så der ikke bliver planlagt hen over forekomsterne, uden at det først bliver undersøgt, om der er en udnyttelig forekomst, og at denne i så fald udnyttes, inden arealet tages i brug til anden anvendelse. Der gives som regel ikke gravetilladelse indenfor interesseområderne. Interesseområderne kan have øvrige interesser. Først i det øjeblik områderne ønskes opgraderet sen endelig afvejes mod de øvrige interesser. Effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne led i en bæredygtig udvikling, det ragraf. dingen en proces sådan, at når råstofferne er indvundet et sted, genskabes de ikke. På den anden side indgår en stor del af råstofferne i kredsløbet igen, når den anvendelse, de var gravet op til, ophører. En stor del af det tegl og beton, der indgår i bygninger, der rives ned, indgår i genbrug. Det samme er tilfældet med asfaltmaterialer. Genanvendelsen af byggeaffald i Danmark ligger på over 90%. Alligevel erstatter det kun 7% af råstofforbruget. Der kan økonomiseres med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dårlige råstofkvaliteter. Et begrænset udbud af råstoffer i en egn vil kunne fremme brug af 10

11 alternative materialer, f.eks. ved anvendelse af en større andel af sand i byggeri og anlæg. Også indvinderen har et stor ansvar for, hvor effektivt råstofferne indvindes. Det kræver i dag stor grad af professionalisme at udnytte råstofferne bedst muligt. Det gælder både når der graves, og når materialerne skal oparbejdes. Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie og elektricitet og dermed et stort bidrag af CO2. En god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. Det kan ikke betale sig at udnytte råstofferne alle steder. Om et råstof - Omfanget af vejbygning og anlægsaktiviteter - Aktiviteten i byggebranchen - Prisen på råstoffer - Indvindingsteknologi - Krav til genanvendelse - Størrelsen og beliggenheden af graveområder - Ejerforhold og landbrugets behov for jord - Prisen på importerede råstoffer og sømaterialer - Prisen og kapaciteten på transport - Offentlige reguleringer og restriktioner Beskyttelse af råstofressourcen Det er i samfundets interesse at beskytte de råstoffer, der er til stede. Derfor må de områder, der med stor sandsynlighed indeholder råstofforekomster i en mængde og kvalitet, der har betydning for samfundet, ikke anvendes til formål, der senere kan hindre eller besværliggøre indvinding. Det er derfor, regionen udlægger grave- og interesseområder. I råstofplanlægningen skal det tilstræbes, at en råstofforekomst udnyttes, inden arealet overgår til en anvendelse, der hindrer eller besværliggør en senere udnyttelse. Sådanne anvendelser kan for eksempel være byformål, infrastrukturanlæg eller skovtilplantning. Råstofferne bør også udnyttes optimalt i forhold til forekomsten. Dvs. hvor det er muligt, bør der graves under grundvandsspejl, ligesom skel skal gennemgraves, hvor det er muligt. Derfor udarbejder regionen retningslinjer for råstofindvindingen. Kvaliteter Afhængig af hvad råstofferne skal anvendes til, stilles der forskellige krav til råstoffernes egenskaber. Det gælder krav til kornstørrelse, krav til kornform, krav til humusindhold, chloridindhold, indhold af reaktive korn samt en lang række andre parametre afhængig Standard. Helt overordnet kan kvalitetsmaterialer siges at omfatte stabilgrus, beton og asfaltmaterialer. E ekstremt aggressivt miljø (f.eks broer, hvor betonen er udsat for saltvand, vind og vejr) A aggressivt miljø M moderat miljø P passivt miljø (f.eks. indendørs brug betongulve mm.) 11

12 41,9 36,8 43,7 19,0 37,7 0 36, ,2 0 33,8 0 Betonsand Betonsten Bundsikringsmaterialer Grus og sandfyld Stabilgrus Andet 39,7 22,0 37,8 Figur 1. Oversigt over hvor i regionen de forskellige kvaliteter findes. Tallet angiver hvor mange % af de indberettede mængder hvor kvalitet er oplyst. 12

13 I aggressive miljøer, som fritstående betonkonstruktioner, broer og vejanlæg, anvendes fortrinsvis sømaterialer og importeret knust granit til byggematerialer. Det er forskelligt hvor i regionen de Ifølge vejdirektoratets rapport fra 2008 er der i Danmark en generel mangel på sten i miljøklasse A og E til beton, sand i miljøklasse E samt materialer til stabilgrus. Grundvand Region Sjælland har 52 % af sit areal udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, hvortil kommer yderligere 9 %, der er indvindingsopland for almen vandforsy- ofte være sammenfaldende med områder med grundvandsinteresser. under grundvandsspejl, medfører, i følge Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr , ikke særlige problemer i forhold til sænkning af grundvandspejl, såfremt visse standarder vedrørende indretning og drift af råstofgravene er opfyldt. Det er kommunerne, der foretager den konkrete vurdering af de nævnte forhold og stiller de relevante vilkår i forbindelse med udarbejdelse af en gravetilladelse. Derimod kan det i forbindelse med efterbehandlingen være hensigtsmæssigt, at der tages særlige hensyn for at beskytte grundvandet mod forurening. Ved grusgravning under vand skal det tillige vurderes, om indvinding og efterbehand- naturinteresser. Det ligger indenfor kommunalbestyrelsens kompetence på råstofområdet at stille sådanne krav. Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt, at der fastsættes vilkår om, at der ved den efterfølgende arealanvendelse ikke må benyttes pesticider eller kunstgødning, gået indenfor et vandindvindingsopland. Det er i sig selv ikke en trussel mod grundvandsressourcen, at der indvindes råstoffer. Det er dog vigtigt, at der i gravetilladelsen stilles krav om håndtering af forurenende stoffer i grusgraven, mens der indvindes. Derimod kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en risiko. Brynshøj sø, en beskyttet sø efter Naturbeskyttelsesloven, opstået efter endt råstofgravning. 13

14 Status og prognose for råstofforsyningen I forbindelse med igangsættelsen af høringen om hvorvidt, der var behov for at igangsætte en revision af gældende råstofplan, udarbejdede regionsrådet en status over over råstofforsyningen i Region Sjælland med enkelte opdateringer. Det fremgår af denne status, at siden regionens første råstofplan blev vedtaget, har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land, og det er nu på niveau med indvindingen i 1993 sam- Den lavere indvinding af råstoffer afspejler den lavere aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren. På landsplan blev der i 2009 indvundet 19,3 mio. m 3 sand, sten og grus hvilket er 33 % mindre end i året før. Denne udvikling med lav indvindingsmængde er fortsat ind i Indberetningerne for Region Sjælland afspejler samme tendens, idet den samlede indvinding i regionen er faldet fra 5,3 mio. m 3 i 2008 til 3,2 mio. m 3 i 2009, et fald 33 %. Indvindingsmængden i Region Sjælland er yderligere faldet med 0,7 mio. m 3 i Region Sjælland står for 1/5 af den samlede råstofmængde af sand, sten og grus der indvindes i Danmark. Lokalt i regionen er der stor variation i indvindingsmængderne fra de forskellige graveområder fordelt på kommuner. Roskilde Kommune har således Danmarks rekord med den største indvinding Råstofindvinding (1000 m 3 ) sand, grus og sten Danmark Region Sjælland Figur 2. Indvundne mængder af råstofferne sand, grus og sten (1000 m 3 ) over de sidste 21 år for hele DK og for Region Sjælland de sidste 5 år. Den samlede råstofindvinding er summen af råstofindvindingen fra land og fra havbunden, Danmarks Statistik. 14

15 af sand, grus og sten på 1,8 mio. m 3 hvilket svarer til næsten 10 % af Danmarks forbrug i Med i tallene fra Danmarks Statistik tæller også de mængder der hentes på havet. I Region Sjælland blev der i 2009 losset ca m 3 sand, grus, sten og ral samt fyldsand i regionens havne. Det er med andre ord ubetydelige mængder af de råstoffer, der anvendes i regionen, som kommer fra havet. Som det fremgår af tabel 1 ligger Region Sjælland på en tredjeplads i forhold til den mængde af sand, grus og sten som indvindes på landsplan, og kun i Region Nordjylland indvindes der større mængder kalk og kridt end i Region Sjælland, som står for knap 20 % af den samlede indvinding. Af øvrige råstoffer er der stort set ikke nogen indvinding i Region Sjælland, da der ud over sand, grus og sten samt kalk og kridt blot indvindes 0,2 mio. m 3 ler. For både Region Midtjylland og Region Sjælland er det bemærkelsesværdigt, at der er så store mængder der indvindes som rubriceres som Statistik. Det vides ikke, hvad der ligger bag de tal. Forbrug af ressourcen Råstoffer formodes anvendt lokalt, idet hver kilometer, som råstofferne skal transporteres, er med til at fordyre prisen for byggeri og anlæg. Afstand er således en væsentlig faktor, når råstoffer skal afsættes. Det er de almindelige markedskræfter, der styrer forbrug, pris og dermed transport af råstofferne. Råstofkvaliteten er også afgørende for, hvor lang en transport, der må forventes, idet de gode kvaliteter ikke er jævnt fordelt i landet/regionen. Råstofferne som indvindes i Region Sjælland, formodes først og fremmest at blive anvendt i regionen. Det er Region Sjællands vurdering, at i 2006, hvor regionen havde den største indvinding i nyere tid, blev omkring 30 % eksporteret til hovedstadsregionen. Beregningen var baseret på et gennemsnitligt forbrug pr. indbygger på 6 m 3. Den størrelse holder ikke længere, hvor der ikke er den store aktivitet i bygge- og anlægssektoren, men billedet formo- Råstofindvinding på land i 2010, fordelt på råstoftyper og regioner (1000 m 3 ) Sand, grus Kvarts- Ekspand. Andre og sten sand Granit Ler ler Moler Kridt/kalk Tørv råstoffer Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Tabel 1. Råstofindvinding på land i 2010, fordelt på råstoftyper og regioner (1000 m 3 ). Tal fra Danmarks Statistik. 15

16 des at være generelt. Region Sjælland baserer således ressourcebehovet på en formodet fortsat afsætning til hovedstadsregionen, som ikke har mulighed for lokalt at kvalitet. Råstofkvaliteter i Region Sjælland I 2008 udgav Vejdirektoratet Danmark. Rapporten er Vejdirektoratets bud på, hvor råstofbehovet ligger i fremtiden baseret på planlagte projekter og en opgørelse af, hvor der er mangel på bestemte kvaliteter. Rapportens datagrundlag er fra perioden og er indhentet hos Danmarks Statistik samt danske grus- og betonproducenter. Nedenstående information er fra denne rapport. Af de ca. 6 mio. m 3 råstoffer der blev indvundet i gennemsnit i denne periode, vurderer Vejdirektoratet, at 27 % bruges til beton, 60 % til veje og anlæg, og de resterende 13 % bruges til andet så som singels og større sten (> 32 mm), stenmel og ballastskærver. Fordelingen mellem kvaliteterne I forhold til det landsdækkende gennemsnit er der relativt set en overindvinding af stabilt grus, en passende indvinding af opfyldningssand, mens der indvindes for lidt bundsikringsmateriale. Da der er en større indvinding, end der er behov for i Region Sjælland, vil der være et overskud både af stabilt grus og opfyldningssand, mens der stadig vil være underskud af materiale til bundsikring. Losning og sortering af råstoffer indvundet på havbunden, Avedøre Søplads. For betonmaterialerne er fordelingen på 42 % sand og 58 % sten, hvilket stemmer godt overens med den fordeling, der er direktoratet indvindes der i Region 16

17 Sjælland for lidt sand i miljøklasse E, mens der indvindes procentvis passende mængde P- og A-sand. Hvad angår sten indvindes der for lidt i samtlige miljøklasser. ding taget i betragtning, vil der ikke være mangel på sand og sten i Passiv miljøklasse, men fordi der sker en stor eksport til Region Hovedstaden, må der konkluderes, at der med undtagelse af P-sand er mangel på alle kvaliteter til beton tilslag. Ca. 72 % af de materialer, der bliver indvundet på havet og losset i Region Sjællands havne, bliver brugt som materialer til veje, anlæg og beton, mens de resterende 28 % anvendes til kystfodring og havneudvidelser. I Region Sjælland sker den største losning af sømaterialer ( m 3 ) i kommunerne Køge, Kalundborg, Nakskov, Næstved og Stubbekøbing. Indvinding og restressource Region Sjælland har opgjort restressourcen for sand, grus og sten, ler og kridt i de udlagte graveområder, og tabel 2 viser hvordan restressourcen fordeler sig inden for de enkelte kommuner. Fra indberetningerne til Danmarks Statistik i 2010 fremgår det, at der indvindes råstoffer i 12 af Region Sjællands 17 kommuner. Der indvindes sand, grus og sten i 11 af regionens kommuner, kalk og kridt i to kommuner og ler i en kommune. I kommunerne Greve, Køge, Solrød, Ringsted og Slagelse var der ingen indvinding af råstoffer i Det medfører, at det er indvindingen fra de øvrige 12 kommuner, der må forsyne med råstoffer Kommune Indvundet 2010 (1000 m 3 ) Restressource 2011 (1000 m 3 ) Sand, Kalk/ Sand, Kalk/ grus, sten Ler Kridt grus, sten Ler Kridt Faxe Greve Guldborgsund Holbæk ) Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø ) Stevns Vordingborg ) 10 3) Region Sjælland ) udenfor graveområde 2) heraf m 3 udenfor graveområde 3) heraf udenfor graveområde Tabel 2. Råstofindvinding i Region Sjælland baseret på indberetninger til Danmarks Statistik, 2010 samt restressource fordelt på kommuner. 17

18 til de bygge- og anlægsprojekter, der udføres i nævnte kommuner. I juni måned 2010 var der 85 aktive gravetilladelser i regionen. Det er 14 færre end ved sidste opgørelse i Kalk og kridt indvindes kun i Faxe og Stevns kommuner og ler fremgår som et ikke betydelig råstof i regionen og indvindes udelukkende i Vordingborg Kommune. Baggrunden for at nogle kommuner producerer mere end andre, skyldes overvejende, at råstofferne lundborg, Sorø og Roskilde er forsat de kommuner der producerer er til stede Figur 3. Restlevetid af råstofressourcer i de nuværende graveområder fordelt på kommuner. Beregning af råstofressourcens restlevetid for de tre kommuner med regionale graveområder: Kalundborg, Roskilde og Sorø er foretaget ud fra et gennemsnit af indberetning i årene , se mere uddybende i teksten Restressource < 24 år Restressource > 24 år Prognose for råstofbehovet Der skal være udlagt tilstrækkelig med råstofgraveområder til at forsyne regionen med råstoffer til to planperioder, det vil sige 24 år. På den måde er råstofplanen robust nok til at sikre råstofforsyningen til kendte og fremtidige bygge- og anlægsprojekter. Ved et se på det samlede forbrug af råstoffer i Danmark over en længere årrække sammenholdt med indbyggertallet, kan man beregne, at den enkelte borger i gennemsnit forbruger 6 m 3 råstoffer om året. betragtning for hele regionen, og for de enkelte kommuner, opnås et billede af behovet for råstoffer. Sammenholdes dette med restressourcen i regionens graveområder, kan det illustreres, hvor mange år, der er råstoffer til på kommuneba- 18

19 Ressourcebehovet for de 14 kommuner, hvor der er lokale råstofgrave er, beregnet ud fra indbyggertallet og et råstofbehov på 6 m 3 /år for en 24-årig periode. Ressourcebehovet i de tre kommuner med regionale graveområder Kalundborg, Roskilde og Sorø er beregnet ud fra den gennemsnitlige indvinding, der har været i årene Det skyldes, at de tre regionale graveområder vurderes, at være de områder, der forsyner de store bygge- og anlægsprojekter i hele regionen samt eksporterer til hovedstadsregionen. Det vil sige, at der er behov for at udlægge nye graveområder i 15 af regionens 17 kommuner, for at kunne dække råstofbehovet 24 år frem. Sommerland Sjælland, anlagt i tidligere råstofgrav. Transport Råstofforekomsterne er som nævnt tidligere ikke ligeligt fordelt i regionen. De bedste kvaliteter af sand, grus og sten er kun tilgængelige i bestemte områder. Det betyder, at råstofferne skal transporteres, og det foregår oftest med lastbil. Yderligere har udviklingen med færre og større graveområder medført, at transportafstandene øges fra produktionssted til anvendelsessted. materialer«hentes i små lokale grusgrave. De råstoffer, der har de laveste kvalitetskrav er samtidig de materialer, der er mest følsomme overfor lange transportafstande. Vejdirektoratets skøn over transportafstande,viste i 2007 at Region Sjælland var den region med den længste gennemsnitlige transport for råstoffer på omkring 44 km. Skibstransport kan være et alternativ til lastbiltransport. Det kræver dog, at der bevares havnefaciliteter til ind- og udlosning af råstofferne. Ligeledes kunne godstogstransport være et alternativ til lastbiltransporten, men det vil forudsætte en udbygning af jernbanenettet først. Sømaterialer En mulighed for at mindske presset på landbaserede materialer og reducere transporten med råstoffer kunne være at øge andelen af råstoffer som indvindes på havet, til at supplere det samlede råstofforbrug i regionen. Som det er i dag, er det begrænset, hvor mange af de råstoffer, der forbruges i Region Sjælland, som 19

20 Region Sjælland Samlet indvinding på hav Sand Ral og sten Grus Fyldsand Grabsten og søsten Skaller Andet Tabel 3. Lodsning af råstoffer fra havet (1000 m 3 ) efter råstoftype og tid kommer fra havet. I hvert fald hvis indberetningerne til Danmarks Statistik skal tages som udtryk for forbruget. I tabel 3 fremgår det, hvor mange m 3 der lodsses i regionens havne. En væsentlig forudsætning for at kunne anvende sømaterialer er, at der er de nødvendige havnefaciliteter til lodsning af råstoffer. Det forudsætter samtidig, at der er tilstrækkelig dybde i havnene til at skibe med råstoffer kan sejle ind, og det stiller krav til at der er plads til at opbevare råstofferne indtil de skal anvendes. 7 Figur 4 viser viser regionens havne og indsejlingsdybder til illustra tion af mulige lodsningshavne for sømaterialer. Det er staten, der kortlægger og 7 administrerer råstofferne på havet. En koordinering mellem regioner og stat er derfor vigtig, så planlægningen for ressourcerne kan foregå mest hensigtsmæssigt. Helt aktuelt er der et arbejde i gang 5 5 med at nedsætte en projektgruppe, hvor regioner og naturstyrelsen er Figur 4. Indsejlingsdybder i Region Sjællands havne. repræsenteret. Formålet med projektet er at få belyst, hvilke 20

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Råstofplan 2008 Region Nordjylland

Råstofplan 2008 Region Nordjylland Råstofplan 2008 Region Nordjylland 2 RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING Forord RÅSTOFUDVIKLING 2008 - REGION NORDJYLLAND Udgivet december 2008 af: Regional Udvikling Plan, Miljø og Infrastruktur Region

Læs mere

Råstofredegørelse. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Har vi brug for en ny råstofplan? Region Midtjylland. Regional Udvikling

Råstofredegørelse. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Har vi brug for en ny råstofplan? Region Midtjylland. Regional Udvikling Råstofredegørelse Råstofplan 2016 Region Midtjylland Har vi brug for en ny råstofplan? Høringsperioden løber fra 5. februar 10. april 2015 Region Midtjylland Regional Udvikling Miljø Udgiver: Afdeling:

Læs mere

Oplæg til debat om Råstofplan 2012. Redegørelse om revision af Råstofplan 2008

Oplæg til debat om Råstofplan 2012. Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 Oplæg til debat om Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 Indhold Forord............................................... 3 Planprocessen.......................................... 5 Del

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

Kodeks for godt naboskab ved råstofindvinding

Kodeks for godt naboskab ved råstofindvinding KODEKS FOR GODT NABOSKAB VED RÅSTOFINDVINDING Kodeks for godt naboskab ved råstofindvinding Råstofindvinding løser et samfundsmæssigt behov for sand, grus, sten, kalk og ler til bl.a. byggeri og vejanlæg.

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008

Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 Til råstofindvindere i Region Nordjylland Organisationer Kommuner i Region Nordjylland Statslige myndigheder Følgegruppen om Råstofplan 2012 Regionsrådet Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan

Læs mere

Hvidbog for Redegørelse for revision af Råstofplan 2012 og idéoplæg for Råstofplan 2016

Hvidbog for Redegørelse for revision af Råstofplan 2012 og idéoplæg for Råstofplan 2016 Hvidbog for Redegørelse for revision af Råstofplan 2012 og idéoplæg for Råstofplan 2016 Maj 2015 De indsendte høringssvar findes på nedenstående link: http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/responsive/index

Læs mere

Hvidbog for Sorø Kommune 7. november 2012

Hvidbog for Sorø Kommune 7. november 2012 Hvidbog for Sorø Kommune 7. november 2012 over indsigelser og bemærkninger for 2. offentlige høring af forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012-2023 Indhold Indstilling til beslutning Hvidbogen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet opretholder Region Midtjyllands vedtagelse af Råstofplan 2012.

Natur- og Miljøklagenævnet opretholder Region Midtjyllands vedtagelse af Råstofplan 2012. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2013 J.nr.: NMK-220-00058 Ref.: KBP AFGØRELSE i sag om vedtagelse af Råstofplan 2012 for Region Midtjylland

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Region Nordjylland vurdering/indstilling:

Region Nordjylland vurdering/indstilling: B 138 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 18. maj 2011 indkaldt ideer og forlag vedr. anvendelse af interesse området ved Blære. Dette medfører ikke nye bemærkninger fra Vesthimmerlands

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

Notat om indkomne forslag og Idéer og regionens forslag til revision af råstofplanen.

Notat om indkomne forslag og Idéer og regionens forslag til revision af råstofplanen. Notat om indkomne forslag og Idéer og regionens forslag til revision af råstofplanen. Dette notat er en sammenfatning af idéer og forslag i forhøringsfasen til råstofplan 2012 samt regionens besvarelser

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Hvidbog. Forslag til Råstofplan 2008. Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen

Hvidbog. Forslag til Råstofplan 2008. Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen Hvidbog Forslag til Råstofplan 2008 Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen Indsigelsesoversigt Navn: Adresse: By: Erhvervsvirksomheder Mors 3 virksomheder, v/lsp. Jørgen Knudsen Bredgade 38,

Læs mere

Dispensation til modtagelse af uforurenet jord i råstofgrav på del af matr.nr. 14s og 7a Davinde By, Davinde indtil 31. december 2012.

Dispensation til modtagelse af uforurenet jord i råstofgrav på del af matr.nr. 14s og 7a Davinde By, Davinde indtil 31. december 2012. Nymølle Stenindustrier A/S Hovedgaden 539 2640 Hedehusene Att.: Kent Grimm Thornberg Jordforureningsafdelingen Kontaktperson: Jytte Høimark E-mail:Jytte.Hoeimark@regionsyddanmark.dk Direkte tlf.: 76631956

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Koncern Miljø 2012. Region Hovedstaden Koncern Miljø HVIDBOG

Koncern Miljø 2012. Region Hovedstaden Koncern Miljø HVIDBOG Koncern Miljø 2012 Region Hovedstaden Koncern Miljø HVIDBOG Vurdering af bemærkninger til miljøscreeninger RÅSTOFPLAN 2012 Indhold Indledning 3 4 6 7 8 9 10 11 12 13 14 18 20 21 22 24 Indledning Graveområde

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Punkt nr. 10 - Medfinansiering til Interregprojekt om European Spallation Source (ESS) Bilag 1 - Side -1 af 1

Punkt nr. 10 - Medfinansiering til Interregprojekt om European Spallation Source (ESS) Bilag 1 - Side -1 af 1 Punkt nr. 10 - Medfinansiering til Interregprojekt om European Spallation Source (ESS) Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Web www.regionh.dk

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

FORNYET RÅSTOFINDVINDING VED SOPHIENHOLM

FORNYET RÅSTOFINDVINDING VED SOPHIENHOLM OKTOBER 2013 HOLBÆK KOMMUNE FORNYET RÅSTOFINDVINDING VED SOPHIENHOLM VVM OG MILJØRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Tilladelse til råstofindvinding 30. juni 2014

Tilladelse til råstofindvinding 30. juni 2014 Center for Teknik, Miljø og Klima Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Dagerød Grusgrav Aps Stæremosen 16 3250 Gilleleje CVR nr. 21 752 487 Tilladelse til råstofindvinding 30. juni 2014 Matrikel 12l og 12b, Plejelt

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner

Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner overdragelse og fremtidigt samarbejde 20. og 21. maj 2014 Natur- og miljøkonference Odense Disposition Baggrund Resultat af forhandlinger Clean cut 1.juli

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

VVM-redegørelse & Miljøvurdering. Råstofområde - indvinding af kalk i Mjels

VVM-redegørelse & Miljøvurdering. Råstofområde - indvinding af kalk i Mjels VVM-redegørelse & Miljøvurdering Råstofområde - indvinding af kalk i Mjels Dankalk, Mjels - Januar 2010 2 Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering Rapport: VVM-redegørelse og miljøvurdering

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

200 milliarder indtil 2025. Oversigt over anlægsprojekterne

200 milliarder indtil 2025. Oversigt over anlægsprojekterne 200 milliarder indtil 2025 Oversigt over anlægsprojekterne KLAR TIL HEDER ULIG NYE M Hvorfor være med i Klar til nye muligheder? De kommende 10 til 15 år vil der blive brugt for over 200 milliarder kroner

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

LOKALPLAN 398. Et grusgravsområde mellem Vindinge og Vor Frue. Roskilde Kommune

LOKALPLAN 398. Et grusgravsområde mellem Vindinge og Vor Frue. Roskilde Kommune LOKALPLAN 398 Et grusgravsområde mellem Vindinge og Vor Frue Roskilde Kommune J. nr. 01.0205P16 Sagsid. 200300021 Roskilde Kommune Teknisk Forvaltning Sankt Ols Stræde 3 4000 Roskilde Ole Damgaard Sørensen

Læs mere

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2.

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2. M2PLUS ApS Svend Engelunds Vej 11 9000 Aalborg Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Jesper Runge Madsen Direkte 7257 7364 jrm@jammerbugt.dk

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER

EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER Titel: En beretning om vand, jord og råstoffer Udgiver: Region Sjælland Regional Udvikling Udgivelsesår: 2013 Tryk: Region Sjælland ISBN: 978-87-92026-57-6 Rent

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

Sammenskrivning af indsigelser med svar. Hvidbog til Tillæg nr. 8 til Regionplan 2001-2013 Råstofplanlægning

Sammenskrivning af indsigelser med svar. Hvidbog til Tillæg nr. 8 til Regionplan 2001-2013 Råstofplanlægning Sammenskrivning af indsigelser med svar Hvidbog til Tillæg nr. 8 til Regionplan 2001-2013 Råstofplanlægning Storstrøms Amt 2004 1 1. Hans Andersen, Uglehøjvej, Næstved. Foreslår udvidelse af råstofarealet

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

FORSLAG Off. fremlagt xx. mdr - xx. mdr 2014

FORSLAG Off. fremlagt xx. mdr - xx. mdr 2014 FORSLAG Off. fremlagt xx. mdr - xx. mdr 2014 VVM-Redegørelse og Miljørapport Råstofområde ved Batum Teknisk Forvaltning - Vedtaget xx 20xx Indholdsfortegnelse 1. VVM-redegørelse & miljøvurdering... 3 1.1

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads Kultur og fritid Haderslev kommune Hansborggade 7 6100 Haderslev 28. oktober 2013 Sagsident: 13/4861 Sagsbehandler: Keld Roed Haderslev Kommune EB Plan og Ejendomsudvikling Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Stig Løcke Arkitekt Ahlgade 40 4300 Holbæk Den 11. februar 2014 Natur & Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at nedrive et udhus

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund,

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund, Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 4. marts 2014

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere