Råstofplan for Region Sjælland

Transkript

1 Råstofplan for Region Sjælland FORSLAG Høring 16. januar marts 2012

2 En miljømæssig og økonomisk bæredygtig råstofplan Regionsrådet vil med en revidering af den gældende råstofplan medvirke til, at den ønskede vækst og udvikling i regionen, herunder specielt de store bygge- og anlægsprojekter understøttes af en tilstrækkelig forsyning med sten, grus, sand, ler og kalk. Udlægget af grave- og interesseområder foreslås derfor ændret væsentligt i forhold til den gældende råstofplan. Regionsrådet fastlægger med gra- dingen skal foregå nu, og interesseområderne sikrer, at vi også har tilstrækkelige råstoffer til fremtidige byggerier og vejanlæg. I den indledende debatfase for råstofplanen i efteråret 2010 var der livlig debat på de to offentlige møder afholdt af Region Sjælland. Regionen har også derudover fået mange ideer og forslag fra blandt andre borgere, kommuner og råstofbranchen. Regionsrådet vil gerne takke for den store interesse. På baggrund af blandt andet debatten har Regionsrådet udarbejdet dette forslag til en ny råstofplan, der omfatter perioden Vi vil med forslaget sikre forsyningen med råstoffer under hensyntagen til de omkringliggende områder. Det betyder, at indvindingen skal kunne ske i respekt for det omgivende miljø, hvad enten der er tale om naturområder, landsbyer eller byer. Vi har samtidig givet råstofplanen en forsyningsmæssig tidshorisont, der giver borgere, kommuner og branche mulighed for at planlægge langsigtet. Vi vil også sikre, at forsyningen med råstoffer så vidt muligt kan ske lokalt. Råstoffernes naturlige fordeling er sammen med hensynet til natur, miljø og mennesker også afgørende for, hvor områderne kan udlægges. Forslaget skal på denne baggrund sikre en miljømæssig og økonomisk bæredygtig råstofplanlægning. Regionsrådet sender nu dette forslag til råstofplan i høring, og ser frem til en afsluttende debat med borgere, råstofbranchen, myndigheder og foreninger. Alle er velkomne til at komme med indsigelser og bemærkninger indtil den 19. marts Steen Bach Nielsen Formand for Regionsrådet Råstofplan for Region Sjælland udgives af Region Sjælland Redaktion: Anette Petersen Foto: Anette Petersen og Gert Ellegaard 2

3 Forord Indledning 4 Generelt om råstoffer og råstofindvinding 8 Status og prognose for råstofforsyningen 14 Strategi for råstofforsyningen i Region Sjælland 23 Retningslinjer og redegørelse 25 De nye graveområder 30 De nye interesseområder 44 3

4 Indledning En af Region Sjællands vigtige opgaver er at lave en råstofplan for hele regionen. Råstofplanen er en plantype, der er fastlagt i der i fremtiden kan foregå indvinding af råstoffer. Det drejer sig fortrinsvis om sand, grus og sten, men også råstoffer som kalk og ler hører til de materialer, der indvindes i regionen. Derudover er lossepladsgas omfat- berørt yderligere i denne plan. Råstoffer i jorden under os er en del af grundlaget for den økonomiske vækst i vores region. De naturlige råstoffer i regionens undergrund, bidrager med materialer til vejanlæg, asfalt, beton, teglsten, og almindeligt sand og grus til private og kalk til byggeri og anlæg. med en række andre interesser. Når der graves efter råstoffer, foretages der samtidig et væsentligt indgreb i landskabet og som al anden industri, kan indvinding af råstoffer medføre en uhensigtsmæssig påvirkning af natur og miljø. vindingen ske på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde. Dette forslag til råstofplan som gælder for perioden , er udarbejdet med henblik på at Regionsrådet besluttede den 3. februar 2011, på baggrund af den offentlige høring i november og december 2010, at råstofplanen skulle revideres. Råstofplan 2008 for Region Sjælland blev udarbejdet i regionens første leveår efter kommunalreformen trådte i kraft. Af tidsmæssige årsager blev det derfor overvejende en sammenskrivning af de tre tidligere amters regionplaner på råstofområdet. Det nærværende forslag er dermed den første råstofplan som er skrevet ud fra en regional helhed, og som er udarbejdet med samme grundlag i hele regionen. Grusgravning i Løng Grusgrav. Regionsrådet har besluttet, at råstofplanen for Region Sjælland skal baseres på, at der er udlagt tilstrækkelig med råstofgraveområder, som indeholder råstofressour- 4

5 cer til forsyning i to planperioder. Råstofplanen skal med andre ord være robust nok til at kunne modstå de strukturelle udsving der kan være indenfor en lang tidshorisont, så der til enhver tid er råstoffer at hente til regionens bygge- og anlægsprojekter. Hvorfor en råstofplan? Råstoffer genskabes ikke. I det mindste ikke inden for en tidshorisont, som vi normalt opererer med. Den dominerende råstoftype vi indvinder i Danmark på landjorden omfatter sand, grus og sten, som ger overvejende fra sidste istid, dvs. forekomster, der er dannet for mellem og år siden. Andre råstoffer er dannet i endnu ældre tider, for eksempel kalk og kridt, som er forekomster år siden. Det er med andre ord langstrakte geologiske processer som har dannet de forekomster vi i dag anvender til en lang række formål, og når de er brugt genskabes de ikke. Derfor skal der planlægges nøje for at holde hus med ressourcerne. Hovedformålet med råstofplanlægningen er at fastlægge den regionale råstofpolitik inden for rammerne af den nationale råstofpolitik, således som den kommer til udtryk relse af lov om råstoffer (LBK nr 950 af 24/09/2009). Råstoflovens formålsparagraffer 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. 5

6 Gennem afvejningen af de forskellige interesser opnås, at der er fastlagte rammer for arealanvendelsen med henblik på, at blandt andet Kompetencefordeling mellem myndigheder 5 a. Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i 3, fastlægger regionsrådet overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvindingsstedet til brug for indvindingen må kun ske efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. den videre planlægning og administration. Hvem er myndighed? dernes arbejde på råstofområdet. således delt mellem regionsråd og skal udarbejde en plan for, hvor råstofferne skal indvindes og fastlægge de overordnede retningslinjer teresseområder i råstofplanen. Det er også regionen, der skal kortlægge nye råstofforekomster. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og Råstofplanen er med andre ord kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for afgørelser om Samtidig er den regionale råstofplan en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Planlægning og administration af menhæng med en række andre love, der ifølge deres indhold og ordlyd har bestemmelser, der derfor skal inddrages i sagsbe- samordningspligten. Administration af råstoffer på havbunden/søterritoriet hører under staten, som også administrerer de råstoffer, der henhører under undergrundsloven (olie og gas mm.). Borgerinddragelse Regionsrådet har allerede i den gældende råstofplan lagt op til, at råstofplanen skulle revideres efter lede at være en sammenskrivning af tre tidligere amters regionplaner. Samtidig indkom der i offentlighedsfaserne i forbindelse med den første råstofplan mange forslag til nye graveområder, som regionen ikke kunne nå at behandle, inden det første forslag skulle foreligge. Råstofplanen påviste også, at der var behov for at få udlagt yderligere graveområder og for at kortlægge i udvalgte områder. Allerede inden igangsættelse af første offentlighedsfase i for- 6

7 bindelse med revisionsarbejdet, nedsatte regionen en følgegruppe til at følge og komme med ideer til planlægningsarbejdet. I følgegruppen sidder repræsentanter fra regionens kommuner (udpeget af Kommunekontaktrådet), og der sidder repræsentanter udpeget af Vejdirektoratet, Østlige Øers Landboforeninger, Kalk- og Teglværksforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Friluftsrådet, Region Hovedstaden og Staten (Miljøcenter Roskilde). Inden regionsrådet kan påbegynde arbejdet med at revidere råstofplanen, skal offentligheden først høres omkring behovet for revision. Dernæst skal regionsrådet indkalde ideer og forslag, såfremt det bliver besluttet, at der er behov for en revision. For at komme hurtigt i gang med processen besluttede regionsrådet derfor at igangsætte en samtidig høring om behov for revision og indkaldelse af ideer og forslag til en eventuel revision med indledning af 1. offentlighedsfase den 11. oktober Regionsrådet udsendte en redegørelse om revision og et debatoplæg, som også blev offentliggjort på regionens hjemmeside, og der blev afholdt to offentlige møder, i Vordingborg og i Holbæk. Høringsfasen sluttede den 6. december og resulterede i en lang række forslag og idéer fra kommuner, organisationer, virksomheder og privatpersoner, heriblandt nye forslag til graveområder. Den. 3. februar 2011 besluttede regionsrådet på baggrund af høringsbidrag at igangsætte revisionsarbejdet. Alle disse bidrag har, sammen med bidragene indkommet i de to offentlighedsfaser i forbindelse med udarbejdelse af gældende råstofplan, været med til at danne grundlag for regionens arbejde Råstofplan for Region Sjælland«På regionens hjemmeside er foruden forslag til råstofplan, offentliggjort en hvidbog, som beskriver alle de høringsbidrag, som er indkommet i forbindelse med 1. offentlighedsfase til revisionsarbejdet sammen de høringsbidrag, som indkom i forbindelse med Råstof- plan 2008, og som blev udskudt til revisionsarbejdet samt regionsrådets beslutning vedrørende høringsbidrag. Inddragelse af offentligheden 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Stk. 7. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, som udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. 7

8 Generelt om råstoffer og råstofindvinding Hvad er råstoffer? de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem indvinding og oparbejdning. De råstoftyper, som regionerne planlægger for, omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. I Region Sjælland er det for øjeblikket hovedsagelig sand, grus og sten, der bliver indvundet samt kalk og ubetydelige mængder ler. Råstofgravning under grundvandsspejl. ste lag i den danske undergrund, fortrinsvis som moræne- og smel- under en række gletsjerfremstød fra Norge og Sverige. Lerforekomster, Det er de geologiske processer der af råstoffer eller at råstofferne er rentable at udnytte. Hvad bruger vi råstoffer til? Vi bruger råstoffer overalt i hverdagen. Ler til mursten og tagsten. Kalk til kalkmørtel. Kalk og kvartssand i vinduesglas. Kalk i plastiktagrender og -tag. Ler, sten og grus i mineraluld. Sandsten og grus til belægninger. Kalk til aviser og ugeblade. Sand til sandkassen. Moler til kattegrus. Kridt i hvid maling. Tørv i spagnum. Kalk til gummistøvler. Sand, grus og kalk kantsten. Sand og grus i vejkassen og til fyld. Hvad er et graveområde? Et graveområde er et område udpeget i råstofplanen indenfor hvor, der er en veldokumenteret forekomst af et råstof. Graveområderne kan have meget forskellig størrelse afhængig af den geologiske forekomst. Størrelsen kan også i hele råstofforekomstens udbre- 8

9 delsesområde med det formål, at områder graves helt færdigt, inden der åbnes op for nye arealer. Graveområdernes afgrænsning kan enten være den geologiske forekomst, hvor den kendes, eller være grænsningen skal helst også rumme mulighed for, at indvinderen af råstofforekomsten, kan opmagasinere den overjord, der skal fjernes, før man kan indvinde selve forekomsten. Der kan også være behov for arealer til at bygge støjværn på, og det vil være uhensigtsmæssigt om overjord og støjværn blev lagt ovenpå en råstofforekomst. veområdets udbredelse. De mest mindre naturområder for eksempel søer og moser, mindre fredede områder for eksempel gravhøje, beskyttede diger eller beskyttelseslinjer efter anden lovgivning, som skal iagttages, når der graves efter råstoffer. ger graveområder i områder med At områder er udpeget som graveområder betyder ikke altid, at der graves efter råstoffer. Hvis ikke eje- indenfor graveområde, ønsker, at der bliver gravet råstoffer, så ligger områderne oftest uudnyttede hen. Inden for et graveområdes areal kan der være en lang række bar- Man kan med andre ord ikke regne med at kunne grave råstoffer uden hensyntagen til de interesser, der i øvrigt måtte være inden for gra- Farøbroen. 9

10 ovennævnte interesser, skyldes det, at der skal fortages en konkret afvejning, herunder mulighed for at dispensere fra anden lovgivning i forbindelse med disse øvrige interesser. Denne kompetence ligger i kommunerne, som foretager den konkrete afvejning i sagsbehandlingen, når der søges om gravetilladelse i et graveområde og vil komme til udtryk som vilkår i gravetilladelsen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at udlægge et graveområde udenom alle de nævnte interesser, da regionen derved kommer til at foretage en afvejning som først skal foretages i forbindelse med et konkret projekt, som en gravetilladelse er. Når råstofgravningen er slut skal graveområderne efterbehandles. Det er kommunerne, der planlægger for, hvordan områderne skal se ud efter endt råstofgravning og efterbehandlingsplanen er en del af gravetilladelsen. Det er indenfor graveområderne, der gives gravetilladelse. Hvad er et interesseområde? Et interesseområde er et område udpeget i råstofplanen, hvor der ud fra geologiske data er stor sandsynlighed, for at der er en udnyttelig råstofforekomst. Oftest er der tale om boringer og geofysiske undersøgelser, som indikerer, at der kunne være en forekomst, men det skal understøttes af yderligere undersøgelser. Interesseområderne udpeges for at sikre forekomsterne på lang sigt, så der ikke bliver planlagt hen over forekomsterne, uden at det først bliver undersøgt, om der er en udnyttelig forekomst, og at denne i så fald udnyttes, inden arealet tages i brug til anden anvendelse. Der gives som regel ikke gravetilladelse indenfor interesseområderne. Interesseområderne kan have øvrige interesser. Først i det øjeblik områderne ønskes opgraderet sen endelig afvejes mod de øvrige interesser. Effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne led i en bæredygtig udvikling, det ragraf. dingen en proces sådan, at når råstofferne er indvundet et sted, genskabes de ikke. På den anden side indgår en stor del af råstofferne i kredsløbet igen, når den anvendelse, de var gravet op til, ophører. En stor del af det tegl og beton, der indgår i bygninger, der rives ned, indgår i genbrug. Det samme er tilfældet med asfaltmaterialer. Genanvendelsen af byggeaffald i Danmark ligger på over 90%. Alligevel erstatter det kun 7% af råstofforbruget. Der kan økonomiseres med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dårlige råstofkvaliteter. Et begrænset udbud af råstoffer i en egn vil kunne fremme brug af 10

11 alternative materialer, f.eks. ved anvendelse af en større andel af sand i byggeri og anlæg. Også indvinderen har et stor ansvar for, hvor effektivt råstofferne indvindes. Det kræver i dag stor grad af professionalisme at udnytte råstofferne bedst muligt. Det gælder både når der graves, og når materialerne skal oparbejdes. Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie og elektricitet og dermed et stort bidrag af CO2. En god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. Det kan ikke betale sig at udnytte råstofferne alle steder. Om et råstof - Omfanget af vejbygning og anlægsaktiviteter - Aktiviteten i byggebranchen - Prisen på råstoffer - Indvindingsteknologi - Krav til genanvendelse - Størrelsen og beliggenheden af graveområder - Ejerforhold og landbrugets behov for jord - Prisen på importerede råstoffer og sømaterialer - Prisen og kapaciteten på transport - Offentlige reguleringer og restriktioner Beskyttelse af råstofressourcen Det er i samfundets interesse at beskytte de råstoffer, der er til stede. Derfor må de områder, der med stor sandsynlighed indeholder råstofforekomster i en mængde og kvalitet, der har betydning for samfundet, ikke anvendes til formål, der senere kan hindre eller besværliggøre indvinding. Det er derfor, regionen udlægger grave- og interesseområder. I råstofplanlægningen skal det tilstræbes, at en råstofforekomst udnyttes, inden arealet overgår til en anvendelse, der hindrer eller besværliggør en senere udnyttelse. Sådanne anvendelser kan for eksempel være byformål, infrastrukturanlæg eller skovtilplantning. Råstofferne bør også udnyttes optimalt i forhold til forekomsten. Dvs. hvor det er muligt, bør der graves under grundvandsspejl, ligesom skel skal gennemgraves, hvor det er muligt. Derfor udarbejder regionen retningslinjer for råstofindvindingen. Kvaliteter Afhængig af hvad råstofferne skal anvendes til, stilles der forskellige krav til råstoffernes egenskaber. Det gælder krav til kornstørrelse, krav til kornform, krav til humusindhold, chloridindhold, indhold af reaktive korn samt en lang række andre parametre afhængig Standard. Helt overordnet kan kvalitetsmaterialer siges at omfatte stabilgrus, beton og asfaltmaterialer. E ekstremt aggressivt miljø (f.eks broer, hvor betonen er udsat for saltvand, vind og vejr) A aggressivt miljø M moderat miljø P passivt miljø (f.eks. indendørs brug betongulve mm.) 11

12 41,9 36,8 43,7 19,0 37,7 0 36, ,2 0 33,8 0 Betonsand Betonsten Bundsikringsmaterialer Grus og sandfyld Stabilgrus Andet 39,7 22,0 37,8 Figur 1. Oversigt over hvor i regionen de forskellige kvaliteter findes. Tallet angiver hvor mange % af de indberettede mængder hvor kvalitet er oplyst. 12

13 I aggressive miljøer, som fritstående betonkonstruktioner, broer og vejanlæg, anvendes fortrinsvis sømaterialer og importeret knust granit til byggematerialer. Det er forskelligt hvor i regionen de Ifølge vejdirektoratets rapport fra 2008 er der i Danmark en generel mangel på sten i miljøklasse A og E til beton, sand i miljøklasse E samt materialer til stabilgrus. Grundvand Region Sjælland har 52 % af sit areal udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, hvortil kommer yderligere 9 %, der er indvindingsopland for almen vandforsy- ofte være sammenfaldende med områder med grundvandsinteresser. under grundvandsspejl, medfører, i følge Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr , ikke særlige problemer i forhold til sænkning af grundvandspejl, såfremt visse standarder vedrørende indretning og drift af råstofgravene er opfyldt. Det er kommunerne, der foretager den konkrete vurdering af de nævnte forhold og stiller de relevante vilkår i forbindelse med udarbejdelse af en gravetilladelse. Derimod kan det i forbindelse med efterbehandlingen være hensigtsmæssigt, at der tages særlige hensyn for at beskytte grundvandet mod forurening. Ved grusgravning under vand skal det tillige vurderes, om indvinding og efterbehand- naturinteresser. Det ligger indenfor kommunalbestyrelsens kompetence på råstofområdet at stille sådanne krav. Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt, at der fastsættes vilkår om, at der ved den efterfølgende arealanvendelse ikke må benyttes pesticider eller kunstgødning, gået indenfor et vandindvindingsopland. Det er i sig selv ikke en trussel mod grundvandsressourcen, at der indvindes råstoffer. Det er dog vigtigt, at der i gravetilladelsen stilles krav om håndtering af forurenende stoffer i grusgraven, mens der indvindes. Derimod kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en risiko. Brynshøj sø, en beskyttet sø efter Naturbeskyttelsesloven, opstået efter endt råstofgravning. 13

14 Status og prognose for råstofforsyningen I forbindelse med igangsættelsen af høringen om hvorvidt, der var behov for at igangsætte en revision af gældende råstofplan, udarbejdede regionsrådet en status over over råstofforsyningen i Region Sjælland med enkelte opdateringer. Det fremgår af denne status, at siden regionens første råstofplan blev vedtaget, har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land, og det er nu på niveau med indvindingen i 1993 sam- Den lavere indvinding af råstoffer afspejler den lavere aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren. På landsplan blev der i 2009 indvundet 19,3 mio. m 3 sand, sten og grus hvilket er 33 % mindre end i året før. Denne udvikling med lav indvindingsmængde er fortsat ind i Indberetningerne for Region Sjælland afspejler samme tendens, idet den samlede indvinding i regionen er faldet fra 5,3 mio. m 3 i 2008 til 3,2 mio. m 3 i 2009, et fald 33 %. Indvindingsmængden i Region Sjælland er yderligere faldet med 0,7 mio. m 3 i Region Sjælland står for 1/5 af den samlede råstofmængde af sand, sten og grus der indvindes i Danmark. Lokalt i regionen er der stor variation i indvindingsmængderne fra de forskellige graveområder fordelt på kommuner. Roskilde Kommune har således Danmarks rekord med den største indvinding Råstofindvinding (1000 m 3 ) sand, grus og sten Danmark Region Sjælland Figur 2. Indvundne mængder af råstofferne sand, grus og sten (1000 m 3 ) over de sidste 21 år for hele DK og for Region Sjælland de sidste 5 år. Den samlede råstofindvinding er summen af råstofindvindingen fra land og fra havbunden, Danmarks Statistik. 14

15 af sand, grus og sten på 1,8 mio. m 3 hvilket svarer til næsten 10 % af Danmarks forbrug i Med i tallene fra Danmarks Statistik tæller også de mængder der hentes på havet. I Region Sjælland blev der i 2009 losset ca m 3 sand, grus, sten og ral samt fyldsand i regionens havne. Det er med andre ord ubetydelige mængder af de råstoffer, der anvendes i regionen, som kommer fra havet. Som det fremgår af tabel 1 ligger Region Sjælland på en tredjeplads i forhold til den mængde af sand, grus og sten som indvindes på landsplan, og kun i Region Nordjylland indvindes der større mængder kalk og kridt end i Region Sjælland, som står for knap 20 % af den samlede indvinding. Af øvrige råstoffer er der stort set ikke nogen indvinding i Region Sjælland, da der ud over sand, grus og sten samt kalk og kridt blot indvindes 0,2 mio. m 3 ler. For både Region Midtjylland og Region Sjælland er det bemærkelsesværdigt, at der er så store mængder der indvindes som rubriceres som Statistik. Det vides ikke, hvad der ligger bag de tal. Forbrug af ressourcen Råstoffer formodes anvendt lokalt, idet hver kilometer, som råstofferne skal transporteres, er med til at fordyre prisen for byggeri og anlæg. Afstand er således en væsentlig faktor, når råstoffer skal afsættes. Det er de almindelige markedskræfter, der styrer forbrug, pris og dermed transport af råstofferne. Råstofkvaliteten er også afgørende for, hvor lang en transport, der må forventes, idet de gode kvaliteter ikke er jævnt fordelt i landet/regionen. Råstofferne som indvindes i Region Sjælland, formodes først og fremmest at blive anvendt i regionen. Det er Region Sjællands vurdering, at i 2006, hvor regionen havde den største indvinding i nyere tid, blev omkring 30 % eksporteret til hovedstadsregionen. Beregningen var baseret på et gennemsnitligt forbrug pr. indbygger på 6 m 3. Den størrelse holder ikke længere, hvor der ikke er den store aktivitet i bygge- og anlægssektoren, men billedet formo- Råstofindvinding på land i 2010, fordelt på råstoftyper og regioner (1000 m 3 ) Sand, grus Kvarts- Ekspand. Andre og sten sand Granit Ler ler Moler Kridt/kalk Tørv råstoffer Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Tabel 1. Råstofindvinding på land i 2010, fordelt på råstoftyper og regioner (1000 m 3 ). Tal fra Danmarks Statistik. 15

16 des at være generelt. Region Sjælland baserer således ressourcebehovet på en formodet fortsat afsætning til hovedstadsregionen, som ikke har mulighed for lokalt at kvalitet. Råstofkvaliteter i Region Sjælland I 2008 udgav Vejdirektoratet Danmark. Rapporten er Vejdirektoratets bud på, hvor råstofbehovet ligger i fremtiden baseret på planlagte projekter og en opgørelse af, hvor der er mangel på bestemte kvaliteter. Rapportens datagrundlag er fra perioden og er indhentet hos Danmarks Statistik samt danske grus- og betonproducenter. Nedenstående information er fra denne rapport. Af de ca. 6 mio. m 3 råstoffer der blev indvundet i gennemsnit i denne periode, vurderer Vejdirektoratet, at 27 % bruges til beton, 60 % til veje og anlæg, og de resterende 13 % bruges til andet så som singels og større sten (> 32 mm), stenmel og ballastskærver. Fordelingen mellem kvaliteterne I forhold til det landsdækkende gennemsnit er der relativt set en overindvinding af stabilt grus, en passende indvinding af opfyldningssand, mens der indvindes for lidt bundsikringsmateriale. Da der er en større indvinding, end der er behov for i Region Sjælland, vil der være et overskud både af stabilt grus og opfyldningssand, mens der stadig vil være underskud af materiale til bundsikring. Losning og sortering af råstoffer indvundet på havbunden, Avedøre Søplads. For betonmaterialerne er fordelingen på 42 % sand og 58 % sten, hvilket stemmer godt overens med den fordeling, der er direktoratet indvindes der i Region 16

17 Sjælland for lidt sand i miljøklasse E, mens der indvindes procentvis passende mængde P- og A-sand. Hvad angår sten indvindes der for lidt i samtlige miljøklasser. ding taget i betragtning, vil der ikke være mangel på sand og sten i Passiv miljøklasse, men fordi der sker en stor eksport til Region Hovedstaden, må der konkluderes, at der med undtagelse af P-sand er mangel på alle kvaliteter til beton tilslag. Ca. 72 % af de materialer, der bliver indvundet på havet og losset i Region Sjællands havne, bliver brugt som materialer til veje, anlæg og beton, mens de resterende 28 % anvendes til kystfodring og havneudvidelser. I Region Sjælland sker den største losning af sømaterialer ( m 3 ) i kommunerne Køge, Kalundborg, Nakskov, Næstved og Stubbekøbing. Indvinding og restressource Region Sjælland har opgjort restressourcen for sand, grus og sten, ler og kridt i de udlagte graveområder, og tabel 2 viser hvordan restressourcen fordeler sig inden for de enkelte kommuner. Fra indberetningerne til Danmarks Statistik i 2010 fremgår det, at der indvindes råstoffer i 12 af Region Sjællands 17 kommuner. Der indvindes sand, grus og sten i 11 af regionens kommuner, kalk og kridt i to kommuner og ler i en kommune. I kommunerne Greve, Køge, Solrød, Ringsted og Slagelse var der ingen indvinding af råstoffer i Det medfører, at det er indvindingen fra de øvrige 12 kommuner, der må forsyne med råstoffer Kommune Indvundet 2010 (1000 m 3 ) Restressource 2011 (1000 m 3 ) Sand, Kalk/ Sand, Kalk/ grus, sten Ler Kridt grus, sten Ler Kridt Faxe Greve Guldborgsund Holbæk ) Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø ) Stevns Vordingborg ) 10 3) Region Sjælland ) udenfor graveområde 2) heraf m 3 udenfor graveområde 3) heraf udenfor graveområde Tabel 2. Råstofindvinding i Region Sjælland baseret på indberetninger til Danmarks Statistik, 2010 samt restressource fordelt på kommuner. 17

18 til de bygge- og anlægsprojekter, der udføres i nævnte kommuner. I juni måned 2010 var der 85 aktive gravetilladelser i regionen. Det er 14 færre end ved sidste opgørelse i Kalk og kridt indvindes kun i Faxe og Stevns kommuner og ler fremgår som et ikke betydelig råstof i regionen og indvindes udelukkende i Vordingborg Kommune. Baggrunden for at nogle kommuner producerer mere end andre, skyldes overvejende, at råstofferne lundborg, Sorø og Roskilde er forsat de kommuner der producerer er til stede Figur 3. Restlevetid af råstofressourcer i de nuværende graveområder fordelt på kommuner. Beregning af råstofressourcens restlevetid for de tre kommuner med regionale graveområder: Kalundborg, Roskilde og Sorø er foretaget ud fra et gennemsnit af indberetning i årene , se mere uddybende i teksten Restressource < 24 år Restressource > 24 år Prognose for råstofbehovet Der skal være udlagt tilstrækkelig med råstofgraveområder til at forsyne regionen med råstoffer til to planperioder, det vil sige 24 år. På den måde er råstofplanen robust nok til at sikre råstofforsyningen til kendte og fremtidige bygge- og anlægsprojekter. Ved et se på det samlede forbrug af råstoffer i Danmark over en længere årrække sammenholdt med indbyggertallet, kan man beregne, at den enkelte borger i gennemsnit forbruger 6 m 3 råstoffer om året. betragtning for hele regionen, og for de enkelte kommuner, opnås et billede af behovet for råstoffer. Sammenholdes dette med restressourcen i regionens graveområder, kan det illustreres, hvor mange år, der er råstoffer til på kommuneba- 18

19 Ressourcebehovet for de 14 kommuner, hvor der er lokale råstofgrave er, beregnet ud fra indbyggertallet og et råstofbehov på 6 m 3 /år for en 24-årig periode. Ressourcebehovet i de tre kommuner med regionale graveområder Kalundborg, Roskilde og Sorø er beregnet ud fra den gennemsnitlige indvinding, der har været i årene Det skyldes, at de tre regionale graveområder vurderes, at være de områder, der forsyner de store bygge- og anlægsprojekter i hele regionen samt eksporterer til hovedstadsregionen. Det vil sige, at der er behov for at udlægge nye graveområder i 15 af regionens 17 kommuner, for at kunne dække råstofbehovet 24 år frem. Sommerland Sjælland, anlagt i tidligere råstofgrav. Transport Råstofforekomsterne er som nævnt tidligere ikke ligeligt fordelt i regionen. De bedste kvaliteter af sand, grus og sten er kun tilgængelige i bestemte områder. Det betyder, at råstofferne skal transporteres, og det foregår oftest med lastbil. Yderligere har udviklingen med færre og større graveområder medført, at transportafstandene øges fra produktionssted til anvendelsessted. materialer«hentes i små lokale grusgrave. De råstoffer, der har de laveste kvalitetskrav er samtidig de materialer, der er mest følsomme overfor lange transportafstande. Vejdirektoratets skøn over transportafstande,viste i 2007 at Region Sjælland var den region med den længste gennemsnitlige transport for råstoffer på omkring 44 km. Skibstransport kan være et alternativ til lastbiltransport. Det kræver dog, at der bevares havnefaciliteter til ind- og udlosning af råstofferne. Ligeledes kunne godstogstransport være et alternativ til lastbiltransporten, men det vil forudsætte en udbygning af jernbanenettet først. Sømaterialer En mulighed for at mindske presset på landbaserede materialer og reducere transporten med råstoffer kunne være at øge andelen af råstoffer som indvindes på havet, til at supplere det samlede råstofforbrug i regionen. Som det er i dag, er det begrænset, hvor mange af de råstoffer, der forbruges i Region Sjælland, som 19

20 Region Sjælland Samlet indvinding på hav Sand Ral og sten Grus Fyldsand Grabsten og søsten Skaller Andet Tabel 3. Lodsning af råstoffer fra havet (1000 m 3 ) efter råstoftype og tid kommer fra havet. I hvert fald hvis indberetningerne til Danmarks Statistik skal tages som udtryk for forbruget. I tabel 3 fremgår det, hvor mange m 3 der lodsses i regionens havne. En væsentlig forudsætning for at kunne anvende sømaterialer er, at der er de nødvendige havnefaciliteter til lodsning af råstoffer. Det forudsætter samtidig, at der er tilstrækkelig dybde i havnene til at skibe med råstoffer kan sejle ind, og det stiller krav til at der er plads til at opbevare råstofferne indtil de skal anvendes. 7 Figur 4 viser viser regionens havne og indsejlingsdybder til illustra tion af mulige lodsningshavne for sømaterialer. Det er staten, der kortlægger og 7 administrerer råstofferne på havet. En koordinering mellem regioner og stat er derfor vigtig, så planlægningen for ressourcerne kan foregå mest hensigtsmæssigt. Helt aktuelt er der et arbejde i gang 5 5 med at nedsætte en projektgruppe, hvor regioner og naturstyrelsen er Figur 4. Indsejlingsdybder i Region Sjællands havne. repræsenteret. Formålet med projektet er at få belyst, hvilke 20