Prognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden 1980-2010"

Transkript

1 Prognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden Morten inther, Systemanalyseafdelingen, anmarks Miljøundersøgelser Bo Ekman, Plansekretariatet, ejdirektoratet 1. Indledning Prognosemodellen BIEMIS er Miljøstyrelsens model til prognosticering af vejtrafikkens emissioner. Modellen er udviklet ved Institut for Energiteknik på T og er dokumenteret af Schramm og Sorenson (199). En prognose for vejtrafikkens emissioner er beregnet med modellen for perioden 198-1, se Sorenson (1993). I prognosen er emissionerne af CO, OC (med adskilt fordampningsbidrag), O x og partikler beregnet for diesel- og benzindrevne personbiler og varebiler. Prognosen indeholder også emissioner fra tunge køretøjer i kategorierne under og over 16 tons totalvægt. Computermodellen COPET 9, se COIAI (1993), blev brugt til at skalere BIEMIS resultaterne. COPET 9 indeholdt gennemsnitlige emissionsfaktorer for trafikken i 199 og beregnede de årlige nationale tal for vejtrafikkens emissioner til brug for COIAI emissionsopgørelsen (1996). Metoden til at justere BIEMIS prognosens resultater var at sammenligne BIEMIS emissionen i 199 med vejtrafikkens totalemissioner beregnet med COPET 9 for året 199. d fra sammenligningen kunne BIEMIS prognoseresultaterne forskydes, så totalemissionerne blev ens i 199 for de to modeller. I tiden efter at den gamle prognose er beregnet, er en opdateret version af COPET modellen blevet tilgængelig. enne version, COPET II, bruger gennemsnitlige emissionsfaktorer for trafikken i 1994 (Ahlvik m.fl., 1997). Opdateringen af modellen har medført et skift i emissionsfaktorerne for visse køretøjstyper. Samtidig ændrer data sig for trafikken vedrørende trafikarbejde, antal førsteregistrerede køretøjer og gennemsnitlige levetider både for historiske og fremtidige år, i takt med at ny viden fremskaffes.. Formål I dette arbejde er formålet at beregne en ny BIEMIS emissionsprognose og herudfra opstille aggregerede emissionsfaktorer for prognosens enkelte køretøjskategorier. Emissionsfaktorerne bruges videre i ejdirektoratets reviderede beregning af transportsektorens emissioner, på basis af det nationale trafikarbejde. en nye prognose omfatter CO-, OC-, O x -, og partikelemissionen i perioden og afløser den tidligere BIEMIS prognose foretaget i Modelkørselen udføres for syv køretøjskategorier: personbiler og varebiler (benzin og diesel), lastbiler (under og over 16 tons totalvægt) og rutebusser. Som en del af prognosetilpasningen skal resultaterne af emissionsprognosen for året 1994 afstemmes med de beregnede emissioner fra emissionsmodellen COPET II 3. Fremgangsmåde Fremgangsmåden i arbejdet er først at beskrive data for trafikken og køretøjsbestanden, der bruges i emissionsmodellerne COPET II og BIEMIS. Beskrivelsen af trafik- og bestandsdata omhandler de bagvedliggende kilder og metoder til kategorisering af data. Forklaringen til datakilder og -metoder gives i to dele; første del omhandler COPET II og anden del BIEMIS.

2 år trafik- og bestandsdatabeskrivelsen er gjort, er næste trin at forklare beregningsmetoderne bag COPET II og BIEMIS. ed samme lejlighed beregnes en emissionsprognose med BIEMIS og totalemissioner for 1994 med COPET II. Emissionsberegningerne og beskrivelsen af de brugte metoder leder frem til en kvalitativ vurdering af de to modellers metodeforskelle. På dette sted gøres også en overordnet vurdering af beregningsgangens indflydelse på emissionsresultaterne. Afslutningsvist justeres emissionsprognosen beregnet med BIEMIS, så totalemissionerne for året 1994 passer med de beregnede emissioner i COPET II. Prognoseresultaterne kommenteres og sammenlignes med den forrige prognose beregnet med BIEMIS. d fra den justerede prognose beregnes aggregerede emissionsfaktorer også for de syv køretøjskategorier. 4. ata for bilpark og trafik. ed den tidligere prognoseberegning, se Sorenson (1993), har det vist sig, at såvel den gamle COPET version, COPET 9, og BIEMIS skulle bruge data om køretøjsbestand og trafik på et detaljeringsniveau, der ikke forekommer i den officielle statistik. I arbejdet med den nye prognosekørsel er kravene til input for COPET II's vedkommende yderligere blevet skærpet, idet detaljeringsgraden er udvidet i forhold til COPET 9. e høje krav til detaljeringen af inputdata har gjort det nødvendigt, både i den gamle men specielt i den nye prognose, at belyse bestands- og trafikudviklingen gennem en række ikke fuldt sammenlignelige kilder. erfor har antagelser måttet gøres i nogle situationer som en tilpasning til modellernes inputbehov. En konsistens mellem de to modeller er sikret i beregningsåret 1994, hvor samme overordnede tal for trafikarbejde og køretøjsbestand benyttes. Til brug for COPET II modelkørslen skal køretøjsbestanden og den sammenhørende årskørsel bestemmes. e benyttede kilder til fordelingen af køretøjsbestanen og trafikarbejdets fordeling på underkategorier er følgende. Centralregisteret for motorkøretøjer: Bestemmelse af vognparkens størrelse og fordeling på totalvægt, drivmiddel og alder foretages ud fra Centralregisteret for motorkøretøjer. Kørebogsundersøgelsen: ndersøgelsen anvendes til belysning af godstransport udført af lastbiler med en totalvægt på mere end 6 tons. Årskørselsundersøgelsen: Oplysninger om årskørslens fordeling på køretøjets alder og drivmiddel benyttes til bestemmelse af trafikarbejdets fordeling på bilparkens aldersmæssige sammensætning. 6-punktstællingen: ndersøgelsen benyttes til at fordele trafikarbejdets sammensætning på vejnettet i forskellige by- og landområder og på forskellige vejkategorier. Transportvaneundersøgelsen (T): Turlængder for personbiltrafikken bestemmes ud fra Transportvaneundersøgelsen. BIEMIS skal til prognoseberegningen bruge antallet af nyregistrerede køretøjer, gennemsnitlige levetider i årene frem til og i prognoseperioden samt det årlige trafikarbejde. en historiske udvikling er beskrevet ved hjælp af samme kilder som COPETII indputdata samt fra ejdirektoratets prognoseforudsætninger, der tilpasses hver af BIEMISprognosens syv køretøjskategorier.

3 For personbiler fremskrives køretøjsbestanden først, hvorefter trafikarbejdet bliver beregnet. Fremskrivningen af bestanden gøres ud fra det årlige antal nyregistrerede køretøjer og de enkelte bilårganges overlevelse i trafikken. e årlige nyregistreringer i prognosen findes som en funktion af BFI, realrente, benzin- og oliepris, pris for reparation og vedligeholdelse samt pris for anskaffelse af ny bil. Antallet af overlevende køretøjer år for år i prognoseperioden findes ud fra en analyse af historiske data samt forventninger til fremtidige levetider. Personbilernes trafikarbejde beregnes ud fra bestandens størrelse og den gennemsnitlige årskørsel fundet på basis af Årskørselsundersøgelsen. For varebiler og lastbiler er input til BIEMIS i prognoseperioden fastlagt ud fra en analyse af sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i godstransportsektoren. en økonomiske udvikling er analyseret indenfor fem hovedgrupper af godstransportsektoren og transportudviklingen er analyseret ud fra Kørebogsundersøgelsens oplysninger. Trafikken er også opdelt på vejtyper og gennemsnitlige turlængder til brug for både COPET II og BIEMIS. Trafikfordelingen på vejtyper er gjort ud fra 6 punkttælleprogrammet, mens turlængderne for personbiler og de øvrige køretøjstyper er fundet ud fra hhv. Transportvaneundersøgelsen og Kørebogsundersøgelsen. ejsehastigheder på vejtyperne er oplyst af ejdirektoratet og benyttes af COPET II i emissionsberegningen. 5. COPET II beregningsmetoden COPET II modellen bruges til at beregne emissioner for kørsel med varm motor, de ekstra emissioner fra koldstart og fordampningsemissioner for enkeltår. I modellen inddeles køretøjsbestanden i underkategorier, der er karakteriseret ved samme gennemsnitlige emissionsfaktorer og energiforbrug. For personbilerne gøres opdelingen efter alder, motorstørrelse og det benyttede brændstof. arebilerne kategoriseres efter alder og drivmiddel, mens lastbilerne opdeles efter alder og motorstørrelse. er er også alderskategorier for rute- og turistbusser i modellen samt kategorier for knallerter og motorcykler underinddelt efter alder og motorstørrelse. Til beregning af de varme emissioner kombineres årskørsel og emissionsfaktorer for by-, landevejs- og motorvejskørsel i de enkelte køretøjskategorier. Koldstartsemissionerne for personbiler og varebiler beregnes ud fra forholdet mellem emissionerne ved kørsel med kold og varm motor. Kold:varm forholdet afhænger af udetemperaturen hver måned og sammenholdes med oplysninger om andelen af den samlede kørsel, der udføres med kold motor. For benzinkøretøjer beregner COPET II også fordampningsemissioner ud fra faktorer, der bl.a. afhænger af udetemperaturen og brændstoffets fordampningstryk (P). Emissionerne opstår under kørsel (running loss), når motoren netop er slukket (soak) og som åndingstab fra benzintanken p.g.a. døgnets temperaturvariation (diurnal loss). Til brug for beregning af unning loss emissionen bruges den samlede kørsel. Soak emissionen beregnes ud fra antallet af ture, der findes ud fra den samlede kørsel og den gennemsnitlige turlængde. Til brug for beregning af åndingstabet benyttes de gennemsnitlige maksimum- og minimumdøgntemperaturer for årets måneder.

4 6. BIEMIS beregningsmetoden BIEMIS modellen beregner en emissionsprognose for årene opgjort i syv køretøjskategorier: Personbiler (benzin og diesel), varebiler (benzin og diesel), lastbiler (totalvægt under og over 16 tons) og rutebusser. Input til modellen er antallet af nyregistreringer, gennemsnitlige levetider, det årlige trafikarbejde og nye køretøjers basisemissionsfaktorer ved kørsel i by og på land. Forværrelsesfaktorer og oplysninger om udetemperaturer for vinter, forår/efterår og sommer skal også specificeres i modellen sammen med gennemsnitlige turlængder og trafikfordelingen for by- og landkørsel. ed modelberegningen kombineres trafik- og bestandsdata med basisemissionsfaktorer for nye køretøjer i prognoseperioden. Først beregnes for hvert prognoseår et trafikarbejde per køretøjsalder af BIEMIS. Beregningen gøres ud fra en fast årskørselsnøgle angivet ved førsteregistreringsår samt oplysninger om antallet af nyregistrerede køretøjer og deres gennemsnitlige levetider. I næste trin justeres det beregnede trafikarbejde med det specificerede input, så det specificerede trafikarbejde ligger til grund for prognosen. år trafikarbejdet for hvert prognoseår er fordelt på køretøjernes førsteregistreringsår, tilkobles basisemissionsfaktorerne. Faktorerne gælder for nye køretøjer, der starter med kold motor ved o C. I modellen korrigeres basisemissionsfaktorerne for motorslid og koldstart som en del af beregningsgangen. Kompensationen for motorslid sker ved at regne forværrelsesfaktorer ind i basisemissionsfaktorerne for benzinpersonbiler og -varebiler. Forværrelsesfaktorerne er et udtryk for, hvor meget basisemissionsfaktorerne stiger, når køretøjerne har kørt 8. km. e forøgede emissioner ved koldstart beregnes som et tillæg til basisemissionsfaktoren. Tillægget beregnes som den temperaturafhængige overemission, når motoren er kold, delt med den gennemsnitlige turlængde. I BIEMIS beregnes fordampningsemissionerne for benzinpersonbiler og -varebiler i tre situationer; under kørsel (running loss), når motoren netop er slukket (soak) og tankånding (diurnal). unning loss og diurnal emissionen beregnes kun for biler uden katalysator. Fordampningsemissionerne er i høj grad afhængige af den øjeblikkelige udetemperatur og beregnes af denne grund for hver time i året. I modellen justeres de specificerede gennemsnitlige udetemperaturer med generelle temperaturkurver for timetemperaturer per døgn og for døgnmiddeltemperaturer per år. Emissionsfaktorerne for de tre fordampningstyper ligger fast i BIEMIS. I alle faktorer indgår brændstoffets fordampningstryk. unning loss emissionen beregnes ved at kombinere emissionsfaktoren med den samlede kørsel for hvert prognoseår. Soak emissionen beregnes ud fra antallet af ture, der bestemmes som den samlede kørsel delt med den gennemsnitlige turlængde. dover brændstoffets fordampningstryk afhænger åndingstabet i BIEMIS af summen af temperaturstigningerne over døgnet og brændstoffets maksimumtemperatur. 7. esultater ejtrafikkens CO-, OC-, O x - og partikelemissioner beregnes efter de skitserede metoder. e procentvise emissionsafvigelser mellem BIEMIS og COPET II i 1994 er opstillet i tabel 1 for hver køretøjskategori. Til sammenligning er i tabel gengivet de tilsvarende afvigelser fra den tidligere prognose i året 199, hvor BIEMIS og COPET 9 er brugt.

5 Tabel 1 Emissionsafvigelser mellem BIEMIS og COPET II i 1994 Kategori CO O x OC Fordamp. Partikler Personbil (<t) B1 (benzin) (diesel) arebil (-3,5t) B (benzin) (diesel) astbil (<16t) astbil (>16t) Busser (rute og turist) I alt Tabel Emissionsafvigelser mellem BIEMIS og COPET 9 i 199 Kategori CO O x OC Fordamp. Partikler Personbil (<t) B1 (benzin) (diesel) arebil (-3,5t) B (benzin) (diesel) astbil (<16t) astbil (>16t) Busser (rute og turist) I alt Basisemissionsfaktorerne i den gamle og nye BIEMIS prognose er ens og derfor skyldes forskellene mellem emissionsafvigelserne i 199 og 1994 ændringerne i COPET modellens emissionsfaktorer ved opdateringen til den nyeste modelversion. Justeringsmetoden er at skalere den nye (ukorrigerede) BIEMIS prognose med emissionsafvigelserne fra tabel 1. erved fremkommer den endelige prognose. en endelige prognose for hver køretøjskategori afhænger af tre parametre: trafikarbejdet, de resulterende emissionsfaktorer (basisfaktorer justeret for motorslid, koldstart og fordampning) og skaleringen ud fra COPET II s resultater. I det følgende optegnes både de nye og gamle prognoseresultater på kurver for CO, OC, O x og partikler. Kurverne vises samlet for vejtrafikken og for interessante enkeltkategorier af køretøjer. For såvel kurverne for vejtrafikkens emission og de individuelle køretøjskategoriers emissionskurver gælder, at kurverne for den gamle og nye prognose ikke er præcist parallelforskudt. ette skyldes forskelle i størrelsen af trafikarbejdet og dets fordeling på køretøjsalder samt forskelle i EO I-I basisemissionsfaktorerne for den gamle og nye prognose. CO På figur 1 er CO totalemissionen for alle syv køretøjskategorier vist både for den gamle og den nye prognose. I alle prognoseårene ligger den nye emissionsprognose lavere end emissionerne i den gamle prognose. ette skyldes hovedsageligt, at den nye prognoses resultater er blevet justeret ned i forhold til den gamle prognose, jf. tabel 1 og. På trods af trafikarbejdet stiger for alle køretøjskategorier i den nye prognose, falder CO emissionen - bortset fra i starten - betragteligt igennem prognoseperioden. et generelle fald skyldes de gradvist skærpede emissionsnormer. Benzinpersonbiler er den altdominerende kilde til vejtrafikkens CO emissioner.

6 & & 9 Figur 1 ejtrafikkens CO totalemission for den gamle og nye BIEMIS prognose OYMI Jn Emissionsstigningen i de første år stammer dog hovedsageligt fra dieselpersonbilers og -varebilers samt bussers udslip og årsagen er et kraftigt forøget trafikarbejde for disse køretøjskategorier. Fra starten af 199 erne begynder CO emissionen at falde markant. Faldet skyldes, at alle nye benzinpersonbiler indregistreret efter skal være udstyret med en katalysator. OC OC emissionerne for hele vejtrafikken er afbildet på figur for både den nye og gamle prognose. I størstedelen af prognoseperioden har den nye prognose de laveste emissioner. ovedårsagen er, at det samlede OC udslip fra den gamle prognose er justeret mere op end emissionerne i den nye prognose i henhold til COPET justeringskoefficienterne i tabel 1 og. Figur ejtrafikkens OC totalemission for den gamle og nye BIEMIS prognose 7OYMI Kurvestigningen i starten for 1 den nye prognose stammer fra 9 benzinpersonbilernes udslip, 8 der udgør langt det meste af 7 6 vejtrafikkens samlede udslip. 5 Trafikarbejdet stiger kraftigt for 4 personbiler i denne del af 3 prognoseperioden, samtidig 1 med at basisemissionsfaktorerne er nogenlunde uændrede. I senere 3Jn prognoseår betyder vejtrafikkens gradvist skærpede emissionsnormer, at OC emissionen falder på trods af stigningen i trafikarbejdet. Især benzinpersonbilernes brug af katalysatorer fra starten af 199 erne bringer emissionerne ned O x en samlede O x emission er generelt lidt lavere i den nye prognose for alle prognoseårene i forhold til den gamle prognose. ovedårsagen er prognosejusteringen. Benzinpersonbilerne er i den nye prognose opskrevet med 11 pct. ette mere end opvejes af emissionerne fra vare- og lastbiler, der i den nye prognose er nedskrevet væsentligt i forhold til den gamle prognose. Emissionerne stiger kraftigt i starten af begge prognoser som vist på figur 3. Stigningen stammer især fra benzinpersonbilernes udslip, der udgør langt det meste af vejtrafikkens samlede O x emission. Omtrent fra 199 begynder emissionen at falde som en følge af katalysatorkravets indførelse for denne køretøjskategori.

7 [ 1 P P G M E I 7 [ 1 Figur 3 ejtrafikkens O x totalemission for den gamle og nye BIEMIS prognose OYMI e store lastbiler med en totalvægt over 16 tons er den næststørste kilde til O x emissionen. På figur 4 og 5 er trafikarbejdet og O x emissionen vist for denne køretøjskategori. Faldet i emissionen fra starten af 199 erne og frem i både den gamle og nye prognose skyldes indførelsen af EO I-I emissionsnormerne for lastbiler. Figur 4 Store lastbilers trafikarbejde for den gamle og nye BIEMIS prognose Trafikarbejdet for store lastbiler i den nye prognose er mindre end i den gamle prognose. Forskellen bliver gradvist større igennem prognoseperioden. e samme lastbilers O x emission er betragteligt lavere i den nye emissionsprognose og skyldes en kraftig regulering nedad af den nye emissionsprognose. viden om O x emissioner for lastbilerne har medført en revision. en ny viden om O x emissioner betyder i øvrigt også, at varebilers og lette lastbilers emissioner er skrevet mere ned i den nye prognose end i den gamle prognose. Figur 5 Store lastbilers O x emission for den gamle og nye BIEMIS prognose /EO! Jn /EO! 1,8 1,6 1,4 1, 1,8,6,4, Jn Jn

8 O 3 P P G M E I 7 Partikler På figur 6 er vejtrafikkens partikelemission vist for den gamle og nye prognose. Emissionen beregnes udelukkende for dieselkøretøjer. I første halvdel af prognoseperioden er emissionerne i den nye prognose kun omtrent halvdelen af emissionerne i den gamle prognose. Senere i prognoseforløbet nærmer de to prognosers emissionsniveauer sig hinanden. Figur 6 ejtrafikkens partikel totalemission for den gamle og nye BIEMIS prognose 7OYMI dviklingen i den nye prognose dækker over store 7 individuelle forskelle. Både 6 varebiler, lastbiler og busser har 5 betydelige bidrag til den 4 samlede emission, med 3 varebilerne som den største enkeltkilde. I den nye prognose er dieselvarebilernes emissioner 1 steget kraftigt i forhold til den gamle prognose, hovedsageligt p.g.a. en stigning i 3Jn trafikarbejdet. e andre køretøjskategoriers emissioner er derimod faldet voldsomt p.g.a. et mindre trafikarbejde og kraftigt nedreviderede emissionsfaktorer. Emissionsfaldet for hele vejtrafikken fra midten af 199 erne skyldes, at skærpede emissionsnormer får indflydelse på totalemissionen Figur 7 ieselvarebilers trafikarbejde for den nye og gamle BIEMIS prognose 'OYEO 8 På figur 7 og 8 er dieselvarebilernes trafikarbejde og partikelemission vist. Trafikarbejdet for dieselvarebiler på figur 7 ligger højere i den nye prognose end i den gamle prognose. Forskellen er størst i prognosens første del. På figur 8 ses, at 1 partikelemissionen for dieselvarebiler ligger højere i den nye prognose end i den forrige prognose. Frem til 3Jn tidspunktet hvor EO I normen får betydning for prognoseberegningen, forløber de to emissionskurver som trafikarbejdskurverne. erefter medfører de to prognosers forskelle i EO I-I emissionsfaktorer en relativ større forskel mellem de to prognoser

9 O 3 Figur 8 ieselvarebilers partikelemission for den nye og gamle BIEMIS prognose 'OYEO Jn For den samlede vejtrafik afviger de nye emissionsprognoser for CO, OC og O x ikke meget fra de gamle prognoser. ovedparten af emissionerne stammer fra de benzindrevne personbiler. I den nye prognose er der for CO en lille stigning i emissionen i starten af prognoseperioden efterfulgt af et fald i resten af årene. Emissionsfaldet bliver kraftigere efter 199, hvor katalysatorkravet indføres for benzinpersonbiler. OC og O x emissionen stiger kraftigt frem til omtrent år 199 og falder herefter jævnt. Faldet har samme årsag som nævnt for CO. Partikelemissionerne i den nye prognose er meget lavere end i den gamle prognose frem til midten af 199 erne. Totalemissionerne fra de to prognoser nærmer sig herefter hinanden. I den nye prognose emitteres de fleste partikler fra dieselvarebiler, men de tunge køretøjer har også betydelige bidrag. Prognosen viser en stigning i partikelemissionen frem til midten af 199 erne. et efterfølgende emissionsfald skyldes indførelsen af EOI-I normerne for varebiler og tunge køretøjer. et er værd at bemærke, at en ny viden om O x og partikelemissionsfaktorer for tunge køretøjer har medført markant lavere beregnede udslip fra disse køretøjer i den nye prognose. e aggregerede emissionsfaktorer for de syv køretøjskategorier fremkommer på basis af prognosens totalemissioner og trafikarbejdet i de enkelte prognoseår. For benzinpersonbiler og varebiler falder emissionsfaktorerne jævnt igennem prognoseperioden som følge af udviklingen i basisemissionsfaktorerne. er er dog et spring i fordampningsemissionsfaktorerne fra 1995 og et fald i årene derefter. Tendensen skyldes indfasningen af køretøjer udstyret med katalysator hhv. fra slutningen af 199 og 1994 for benzinpersonbiler og -varebiler. ieselpersonbilernes emissionsfaktorer er konstante til og med erefter falder faktorerne. I dieselvarebilernes tilfælde sker et svagt fald i 1995 sammenlignet med det konstante niveau for årene før. Faldet bliver mere markant for de sidste år i prognoseperioden. Grunden er som for dieselpersonbilerne de gradvist skærpede emissionsnormer for nye køretøjer igennem prognoseperioden. For lastbiler og busser er emissionsfaktorerne konstante for de viste år 1985 og 199, men bliver gradvist mindre i de efterfølgende år. Faldet i de senere år skyldes implementeringen af emissionsnormerne EO I-I, der startede i slutningen af 1993.

10 8. eferencer Ahlvik, P. et al. (1997): COPET II Computer Programme to Calculate Emissions from oad Transport - Methodology and Emission Factors - (Final raft eport), ocument EEA/???/97, European Environment Agency, Copenhagen. COIAI (1996): Atmospheric Emission Inventory Guidebook ol., First Edition, EMEP Task Force om Emisson Inventories, et Europæiske Miljøagentur, København. COIAI (1993):COIAI working group on emission factors for calculating 199 emissions from road traffic: olume 1: Methodology and emission factors, ISB X, Commission of the European Communities, Brussels. Management Committee COST 319 (1995): Estimation of pollutant emissions from transport, orking Group A and A3 Final eport of the German PC Emission Factor Project, ECO- COST/319/1/95 II/16/95, Brussels, January Miljøstyrelsen (1993): Emissioner Fra Motorkøretøjer, evision 1, København, september. Schramm, J. og Sorenson, S. C. (199): BIEMIS - En prognosemodel til beregning af køretøjsemissioner apport E 91-1, aboratoriet for Energiteknik, yngby. Sorenson, S. C. (1993): En emissionsprognose for anmark 199-1, apport E 93-5, aboratoriet for Energiteknik, yngby. inther, M. (1997): Analyse af emissionsmodellen orkbook on Emission Factors for oad Transport. anmarks Miljøundersøgelser. 55 s. - Arbejdsrapport fra M nr 54. inther, M. (1998 under udarbejdelse): Analyse af vejtrafikkens emissioner. anmarks Miljøundersøgelser. xx s. - Faglig rapport fra M nr xx. IFE (1997): okumentation af TEMO, version.9 BETA fra 1. marts ejdirektoratet (1996): astighedsrapport, under udarbejdelse.

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset.

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Tidligere har stræknificeringen af trafiktal været udført i vejman.dk (VIS). I vejman.dk man der været defineret en trafikmodel, hvor de enkelte

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikken Overordnet

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Transportministeriet TEMA2015. Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark. Marts 2015

Transportministeriet TEMA2015. Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark. Marts 2015 Transportministeriet TEMA2015 Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark Marts 2015 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2002 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1 NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer Seniorforsker Steen Solvang Jensen og Seniorforsker Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2004 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2003 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2005 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge. Bilag

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge. Bilag Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge Bilag 07-11-2011 Udarbejdet af: János Hethey, Anders Kofoed-Wiuff og Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet.

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet. Dato 22. december 2009 DokuMEnt SagSBEhanDlEr Flemming Clausen E-MaIl fl c@vd.dk telefon 7244 31978 personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S

Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Miljøprojekt Nr. 939 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13. Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.00 TEMA: GAS 1 Deltagere: E.ON: Bent Erik Hawaleska & Derya Topcu. HTK: Arne Scholler

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Fossilfri Vejtransport 2050

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Fossilfri Vejtransport 2050 Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt Fossilfri Vejtransport 2050 Analyse nr. 10 2013 27. november 2013 Resume I dette notat er de teknologiske muligheder for at opnå en fossilfri vejtransport

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Formålet med dette dokument er at forklare, hvordan de enkelte brugere i forskellige vejbestyrelser anvender den metode til generering af stræknificerede

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed Fremtidens Transport V Mandag d. 21. januar 2013 GODS I YER: CITYLOGISTIK-KH - fra idé til virkelighed Tanja allhorn Provstgaard Center for Trafik Københavns Kommune Citylogistik - Hvorfor? København Kommunes

Læs mere

Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S

Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Ændring af bilafgifter Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter - Erfaringer Baggrund Klimastrategi

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Miljøzoner og effekter

Miljøzoner og effekter Miljøprojekt Nr. 878 2003 Miljøzoner og effekter Henrik Køster Cowi Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER?

KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? NYE REGLER FOR KØREKORT TIL LASTBIL OG BUS Den 19. januar 2013 træder nye regler om kørekort i kraft. De nye regler

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 9 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - En analyse af væksten af indtægtsstrømme fra 2011 versus 2012 Indholdsfortegnelse Indhold: 1. Baggrunden for analysen.... 4 2. Hovedkonklusionerne fra analysen...

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere