Prognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden 1980-2010"

Transkript

1 Prognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden Morten inther, Systemanalyseafdelingen, anmarks Miljøundersøgelser Bo Ekman, Plansekretariatet, ejdirektoratet 1. Indledning Prognosemodellen BIEMIS er Miljøstyrelsens model til prognosticering af vejtrafikkens emissioner. Modellen er udviklet ved Institut for Energiteknik på T og er dokumenteret af Schramm og Sorenson (199). En prognose for vejtrafikkens emissioner er beregnet med modellen for perioden 198-1, se Sorenson (1993). I prognosen er emissionerne af CO, OC (med adskilt fordampningsbidrag), O x og partikler beregnet for diesel- og benzindrevne personbiler og varebiler. Prognosen indeholder også emissioner fra tunge køretøjer i kategorierne under og over 16 tons totalvægt. Computermodellen COPET 9, se COIAI (1993), blev brugt til at skalere BIEMIS resultaterne. COPET 9 indeholdt gennemsnitlige emissionsfaktorer for trafikken i 199 og beregnede de årlige nationale tal for vejtrafikkens emissioner til brug for COIAI emissionsopgørelsen (1996). Metoden til at justere BIEMIS prognosens resultater var at sammenligne BIEMIS emissionen i 199 med vejtrafikkens totalemissioner beregnet med COPET 9 for året 199. d fra sammenligningen kunne BIEMIS prognoseresultaterne forskydes, så totalemissionerne blev ens i 199 for de to modeller. I tiden efter at den gamle prognose er beregnet, er en opdateret version af COPET modellen blevet tilgængelig. enne version, COPET II, bruger gennemsnitlige emissionsfaktorer for trafikken i 1994 (Ahlvik m.fl., 1997). Opdateringen af modellen har medført et skift i emissionsfaktorerne for visse køretøjstyper. Samtidig ændrer data sig for trafikken vedrørende trafikarbejde, antal førsteregistrerede køretøjer og gennemsnitlige levetider både for historiske og fremtidige år, i takt med at ny viden fremskaffes.. Formål I dette arbejde er formålet at beregne en ny BIEMIS emissionsprognose og herudfra opstille aggregerede emissionsfaktorer for prognosens enkelte køretøjskategorier. Emissionsfaktorerne bruges videre i ejdirektoratets reviderede beregning af transportsektorens emissioner, på basis af det nationale trafikarbejde. en nye prognose omfatter CO-, OC-, O x -, og partikelemissionen i perioden og afløser den tidligere BIEMIS prognose foretaget i Modelkørselen udføres for syv køretøjskategorier: personbiler og varebiler (benzin og diesel), lastbiler (under og over 16 tons totalvægt) og rutebusser. Som en del af prognosetilpasningen skal resultaterne af emissionsprognosen for året 1994 afstemmes med de beregnede emissioner fra emissionsmodellen COPET II 3. Fremgangsmåde Fremgangsmåden i arbejdet er først at beskrive data for trafikken og køretøjsbestanden, der bruges i emissionsmodellerne COPET II og BIEMIS. Beskrivelsen af trafik- og bestandsdata omhandler de bagvedliggende kilder og metoder til kategorisering af data. Forklaringen til datakilder og -metoder gives i to dele; første del omhandler COPET II og anden del BIEMIS.

2 år trafik- og bestandsdatabeskrivelsen er gjort, er næste trin at forklare beregningsmetoderne bag COPET II og BIEMIS. ed samme lejlighed beregnes en emissionsprognose med BIEMIS og totalemissioner for 1994 med COPET II. Emissionsberegningerne og beskrivelsen af de brugte metoder leder frem til en kvalitativ vurdering af de to modellers metodeforskelle. På dette sted gøres også en overordnet vurdering af beregningsgangens indflydelse på emissionsresultaterne. Afslutningsvist justeres emissionsprognosen beregnet med BIEMIS, så totalemissionerne for året 1994 passer med de beregnede emissioner i COPET II. Prognoseresultaterne kommenteres og sammenlignes med den forrige prognose beregnet med BIEMIS. d fra den justerede prognose beregnes aggregerede emissionsfaktorer også for de syv køretøjskategorier. 4. ata for bilpark og trafik. ed den tidligere prognoseberegning, se Sorenson (1993), har det vist sig, at såvel den gamle COPET version, COPET 9, og BIEMIS skulle bruge data om køretøjsbestand og trafik på et detaljeringsniveau, der ikke forekommer i den officielle statistik. I arbejdet med den nye prognosekørsel er kravene til input for COPET II's vedkommende yderligere blevet skærpet, idet detaljeringsgraden er udvidet i forhold til COPET 9. e høje krav til detaljeringen af inputdata har gjort det nødvendigt, både i den gamle men specielt i den nye prognose, at belyse bestands- og trafikudviklingen gennem en række ikke fuldt sammenlignelige kilder. erfor har antagelser måttet gøres i nogle situationer som en tilpasning til modellernes inputbehov. En konsistens mellem de to modeller er sikret i beregningsåret 1994, hvor samme overordnede tal for trafikarbejde og køretøjsbestand benyttes. Til brug for COPET II modelkørslen skal køretøjsbestanden og den sammenhørende årskørsel bestemmes. e benyttede kilder til fordelingen af køretøjsbestanen og trafikarbejdets fordeling på underkategorier er følgende. Centralregisteret for motorkøretøjer: Bestemmelse af vognparkens størrelse og fordeling på totalvægt, drivmiddel og alder foretages ud fra Centralregisteret for motorkøretøjer. Kørebogsundersøgelsen: ndersøgelsen anvendes til belysning af godstransport udført af lastbiler med en totalvægt på mere end 6 tons. Årskørselsundersøgelsen: Oplysninger om årskørslens fordeling på køretøjets alder og drivmiddel benyttes til bestemmelse af trafikarbejdets fordeling på bilparkens aldersmæssige sammensætning. 6-punktstællingen: ndersøgelsen benyttes til at fordele trafikarbejdets sammensætning på vejnettet i forskellige by- og landområder og på forskellige vejkategorier. Transportvaneundersøgelsen (T): Turlængder for personbiltrafikken bestemmes ud fra Transportvaneundersøgelsen. BIEMIS skal til prognoseberegningen bruge antallet af nyregistrerede køretøjer, gennemsnitlige levetider i årene frem til og i prognoseperioden samt det årlige trafikarbejde. en historiske udvikling er beskrevet ved hjælp af samme kilder som COPETII indputdata samt fra ejdirektoratets prognoseforudsætninger, der tilpasses hver af BIEMISprognosens syv køretøjskategorier.

3 For personbiler fremskrives køretøjsbestanden først, hvorefter trafikarbejdet bliver beregnet. Fremskrivningen af bestanden gøres ud fra det årlige antal nyregistrerede køretøjer og de enkelte bilårganges overlevelse i trafikken. e årlige nyregistreringer i prognosen findes som en funktion af BFI, realrente, benzin- og oliepris, pris for reparation og vedligeholdelse samt pris for anskaffelse af ny bil. Antallet af overlevende køretøjer år for år i prognoseperioden findes ud fra en analyse af historiske data samt forventninger til fremtidige levetider. Personbilernes trafikarbejde beregnes ud fra bestandens størrelse og den gennemsnitlige årskørsel fundet på basis af Årskørselsundersøgelsen. For varebiler og lastbiler er input til BIEMIS i prognoseperioden fastlagt ud fra en analyse af sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i godstransportsektoren. en økonomiske udvikling er analyseret indenfor fem hovedgrupper af godstransportsektoren og transportudviklingen er analyseret ud fra Kørebogsundersøgelsens oplysninger. Trafikken er også opdelt på vejtyper og gennemsnitlige turlængder til brug for både COPET II og BIEMIS. Trafikfordelingen på vejtyper er gjort ud fra 6 punkttælleprogrammet, mens turlængderne for personbiler og de øvrige køretøjstyper er fundet ud fra hhv. Transportvaneundersøgelsen og Kørebogsundersøgelsen. ejsehastigheder på vejtyperne er oplyst af ejdirektoratet og benyttes af COPET II i emissionsberegningen. 5. COPET II beregningsmetoden COPET II modellen bruges til at beregne emissioner for kørsel med varm motor, de ekstra emissioner fra koldstart og fordampningsemissioner for enkeltår. I modellen inddeles køretøjsbestanden i underkategorier, der er karakteriseret ved samme gennemsnitlige emissionsfaktorer og energiforbrug. For personbilerne gøres opdelingen efter alder, motorstørrelse og det benyttede brændstof. arebilerne kategoriseres efter alder og drivmiddel, mens lastbilerne opdeles efter alder og motorstørrelse. er er også alderskategorier for rute- og turistbusser i modellen samt kategorier for knallerter og motorcykler underinddelt efter alder og motorstørrelse. Til beregning af de varme emissioner kombineres årskørsel og emissionsfaktorer for by-, landevejs- og motorvejskørsel i de enkelte køretøjskategorier. Koldstartsemissionerne for personbiler og varebiler beregnes ud fra forholdet mellem emissionerne ved kørsel med kold og varm motor. Kold:varm forholdet afhænger af udetemperaturen hver måned og sammenholdes med oplysninger om andelen af den samlede kørsel, der udføres med kold motor. For benzinkøretøjer beregner COPET II også fordampningsemissioner ud fra faktorer, der bl.a. afhænger af udetemperaturen og brændstoffets fordampningstryk (P). Emissionerne opstår under kørsel (running loss), når motoren netop er slukket (soak) og som åndingstab fra benzintanken p.g.a. døgnets temperaturvariation (diurnal loss). Til brug for beregning af unning loss emissionen bruges den samlede kørsel. Soak emissionen beregnes ud fra antallet af ture, der findes ud fra den samlede kørsel og den gennemsnitlige turlængde. Til brug for beregning af åndingstabet benyttes de gennemsnitlige maksimum- og minimumdøgntemperaturer for årets måneder.

4 6. BIEMIS beregningsmetoden BIEMIS modellen beregner en emissionsprognose for årene opgjort i syv køretøjskategorier: Personbiler (benzin og diesel), varebiler (benzin og diesel), lastbiler (totalvægt under og over 16 tons) og rutebusser. Input til modellen er antallet af nyregistreringer, gennemsnitlige levetider, det årlige trafikarbejde og nye køretøjers basisemissionsfaktorer ved kørsel i by og på land. Forværrelsesfaktorer og oplysninger om udetemperaturer for vinter, forår/efterår og sommer skal også specificeres i modellen sammen med gennemsnitlige turlængder og trafikfordelingen for by- og landkørsel. ed modelberegningen kombineres trafik- og bestandsdata med basisemissionsfaktorer for nye køretøjer i prognoseperioden. Først beregnes for hvert prognoseår et trafikarbejde per køretøjsalder af BIEMIS. Beregningen gøres ud fra en fast årskørselsnøgle angivet ved førsteregistreringsår samt oplysninger om antallet af nyregistrerede køretøjer og deres gennemsnitlige levetider. I næste trin justeres det beregnede trafikarbejde med det specificerede input, så det specificerede trafikarbejde ligger til grund for prognosen. år trafikarbejdet for hvert prognoseår er fordelt på køretøjernes førsteregistreringsår, tilkobles basisemissionsfaktorerne. Faktorerne gælder for nye køretøjer, der starter med kold motor ved o C. I modellen korrigeres basisemissionsfaktorerne for motorslid og koldstart som en del af beregningsgangen. Kompensationen for motorslid sker ved at regne forværrelsesfaktorer ind i basisemissionsfaktorerne for benzinpersonbiler og -varebiler. Forværrelsesfaktorerne er et udtryk for, hvor meget basisemissionsfaktorerne stiger, når køretøjerne har kørt 8. km. e forøgede emissioner ved koldstart beregnes som et tillæg til basisemissionsfaktoren. Tillægget beregnes som den temperaturafhængige overemission, når motoren er kold, delt med den gennemsnitlige turlængde. I BIEMIS beregnes fordampningsemissionerne for benzinpersonbiler og -varebiler i tre situationer; under kørsel (running loss), når motoren netop er slukket (soak) og tankånding (diurnal). unning loss og diurnal emissionen beregnes kun for biler uden katalysator. Fordampningsemissionerne er i høj grad afhængige af den øjeblikkelige udetemperatur og beregnes af denne grund for hver time i året. I modellen justeres de specificerede gennemsnitlige udetemperaturer med generelle temperaturkurver for timetemperaturer per døgn og for døgnmiddeltemperaturer per år. Emissionsfaktorerne for de tre fordampningstyper ligger fast i BIEMIS. I alle faktorer indgår brændstoffets fordampningstryk. unning loss emissionen beregnes ved at kombinere emissionsfaktoren med den samlede kørsel for hvert prognoseår. Soak emissionen beregnes ud fra antallet af ture, der bestemmes som den samlede kørsel delt med den gennemsnitlige turlængde. dover brændstoffets fordampningstryk afhænger åndingstabet i BIEMIS af summen af temperaturstigningerne over døgnet og brændstoffets maksimumtemperatur. 7. esultater ejtrafikkens CO-, OC-, O x - og partikelemissioner beregnes efter de skitserede metoder. e procentvise emissionsafvigelser mellem BIEMIS og COPET II i 1994 er opstillet i tabel 1 for hver køretøjskategori. Til sammenligning er i tabel gengivet de tilsvarende afvigelser fra den tidligere prognose i året 199, hvor BIEMIS og COPET 9 er brugt.

5 Tabel 1 Emissionsafvigelser mellem BIEMIS og COPET II i 1994 Kategori CO O x OC Fordamp. Partikler Personbil (<t) B1 (benzin) (diesel) arebil (-3,5t) B (benzin) (diesel) astbil (<16t) astbil (>16t) Busser (rute og turist) I alt Tabel Emissionsafvigelser mellem BIEMIS og COPET 9 i 199 Kategori CO O x OC Fordamp. Partikler Personbil (<t) B1 (benzin) (diesel) arebil (-3,5t) B (benzin) (diesel) astbil (<16t) astbil (>16t) Busser (rute og turist) I alt Basisemissionsfaktorerne i den gamle og nye BIEMIS prognose er ens og derfor skyldes forskellene mellem emissionsafvigelserne i 199 og 1994 ændringerne i COPET modellens emissionsfaktorer ved opdateringen til den nyeste modelversion. Justeringsmetoden er at skalere den nye (ukorrigerede) BIEMIS prognose med emissionsafvigelserne fra tabel 1. erved fremkommer den endelige prognose. en endelige prognose for hver køretøjskategori afhænger af tre parametre: trafikarbejdet, de resulterende emissionsfaktorer (basisfaktorer justeret for motorslid, koldstart og fordampning) og skaleringen ud fra COPET II s resultater. I det følgende optegnes både de nye og gamle prognoseresultater på kurver for CO, OC, O x og partikler. Kurverne vises samlet for vejtrafikken og for interessante enkeltkategorier af køretøjer. For såvel kurverne for vejtrafikkens emission og de individuelle køretøjskategoriers emissionskurver gælder, at kurverne for den gamle og nye prognose ikke er præcist parallelforskudt. ette skyldes forskelle i størrelsen af trafikarbejdet og dets fordeling på køretøjsalder samt forskelle i EO I-I basisemissionsfaktorerne for den gamle og nye prognose. CO På figur 1 er CO totalemissionen for alle syv køretøjskategorier vist både for den gamle og den nye prognose. I alle prognoseårene ligger den nye emissionsprognose lavere end emissionerne i den gamle prognose. ette skyldes hovedsageligt, at den nye prognoses resultater er blevet justeret ned i forhold til den gamle prognose, jf. tabel 1 og. På trods af trafikarbejdet stiger for alle køretøjskategorier i den nye prognose, falder CO emissionen - bortset fra i starten - betragteligt igennem prognoseperioden. et generelle fald skyldes de gradvist skærpede emissionsnormer. Benzinpersonbiler er den altdominerende kilde til vejtrafikkens CO emissioner.

6 & & 9 Figur 1 ejtrafikkens CO totalemission for den gamle og nye BIEMIS prognose OYMI Jn Emissionsstigningen i de første år stammer dog hovedsageligt fra dieselpersonbilers og -varebilers samt bussers udslip og årsagen er et kraftigt forøget trafikarbejde for disse køretøjskategorier. Fra starten af 199 erne begynder CO emissionen at falde markant. Faldet skyldes, at alle nye benzinpersonbiler indregistreret efter skal være udstyret med en katalysator. OC OC emissionerne for hele vejtrafikken er afbildet på figur for både den nye og gamle prognose. I størstedelen af prognoseperioden har den nye prognose de laveste emissioner. ovedårsagen er, at det samlede OC udslip fra den gamle prognose er justeret mere op end emissionerne i den nye prognose i henhold til COPET justeringskoefficienterne i tabel 1 og. Figur ejtrafikkens OC totalemission for den gamle og nye BIEMIS prognose 7OYMI Kurvestigningen i starten for 1 den nye prognose stammer fra 9 benzinpersonbilernes udslip, 8 der udgør langt det meste af 7 6 vejtrafikkens samlede udslip. 5 Trafikarbejdet stiger kraftigt for 4 personbiler i denne del af 3 prognoseperioden, samtidig 1 med at basisemissionsfaktorerne er nogenlunde uændrede. I senere 3Jn prognoseår betyder vejtrafikkens gradvist skærpede emissionsnormer, at OC emissionen falder på trods af stigningen i trafikarbejdet. Især benzinpersonbilernes brug af katalysatorer fra starten af 199 erne bringer emissionerne ned O x en samlede O x emission er generelt lidt lavere i den nye prognose for alle prognoseårene i forhold til den gamle prognose. ovedårsagen er prognosejusteringen. Benzinpersonbilerne er i den nye prognose opskrevet med 11 pct. ette mere end opvejes af emissionerne fra vare- og lastbiler, der i den nye prognose er nedskrevet væsentligt i forhold til den gamle prognose. Emissionerne stiger kraftigt i starten af begge prognoser som vist på figur 3. Stigningen stammer især fra benzinpersonbilernes udslip, der udgør langt det meste af vejtrafikkens samlede O x emission. Omtrent fra 199 begynder emissionen at falde som en følge af katalysatorkravets indførelse for denne køretøjskategori.

7 [ 1 P P G M E I 7 [ 1 Figur 3 ejtrafikkens O x totalemission for den gamle og nye BIEMIS prognose OYMI e store lastbiler med en totalvægt over 16 tons er den næststørste kilde til O x emissionen. På figur 4 og 5 er trafikarbejdet og O x emissionen vist for denne køretøjskategori. Faldet i emissionen fra starten af 199 erne og frem i både den gamle og nye prognose skyldes indførelsen af EO I-I emissionsnormerne for lastbiler. Figur 4 Store lastbilers trafikarbejde for den gamle og nye BIEMIS prognose Trafikarbejdet for store lastbiler i den nye prognose er mindre end i den gamle prognose. Forskellen bliver gradvist større igennem prognoseperioden. e samme lastbilers O x emission er betragteligt lavere i den nye emissionsprognose og skyldes en kraftig regulering nedad af den nye emissionsprognose. viden om O x emissioner for lastbilerne har medført en revision. en ny viden om O x emissioner betyder i øvrigt også, at varebilers og lette lastbilers emissioner er skrevet mere ned i den nye prognose end i den gamle prognose. Figur 5 Store lastbilers O x emission for den gamle og nye BIEMIS prognose /EO! Jn /EO! 1,8 1,6 1,4 1, 1,8,6,4, Jn Jn

8 O 3 P P G M E I 7 Partikler På figur 6 er vejtrafikkens partikelemission vist for den gamle og nye prognose. Emissionen beregnes udelukkende for dieselkøretøjer. I første halvdel af prognoseperioden er emissionerne i den nye prognose kun omtrent halvdelen af emissionerne i den gamle prognose. Senere i prognoseforløbet nærmer de to prognosers emissionsniveauer sig hinanden. Figur 6 ejtrafikkens partikel totalemission for den gamle og nye BIEMIS prognose 7OYMI dviklingen i den nye prognose dækker over store 7 individuelle forskelle. Både 6 varebiler, lastbiler og busser har 5 betydelige bidrag til den 4 samlede emission, med 3 varebilerne som den største enkeltkilde. I den nye prognose er dieselvarebilernes emissioner 1 steget kraftigt i forhold til den gamle prognose, hovedsageligt p.g.a. en stigning i 3Jn trafikarbejdet. e andre køretøjskategoriers emissioner er derimod faldet voldsomt p.g.a. et mindre trafikarbejde og kraftigt nedreviderede emissionsfaktorer. Emissionsfaldet for hele vejtrafikken fra midten af 199 erne skyldes, at skærpede emissionsnormer får indflydelse på totalemissionen Figur 7 ieselvarebilers trafikarbejde for den nye og gamle BIEMIS prognose 'OYEO 8 På figur 7 og 8 er dieselvarebilernes trafikarbejde og partikelemission vist. Trafikarbejdet for dieselvarebiler på figur 7 ligger højere i den nye prognose end i den gamle prognose. Forskellen er størst i prognosens første del. På figur 8 ses, at 1 partikelemissionen for dieselvarebiler ligger højere i den nye prognose end i den forrige prognose. Frem til 3Jn tidspunktet hvor EO I normen får betydning for prognoseberegningen, forløber de to emissionskurver som trafikarbejdskurverne. erefter medfører de to prognosers forskelle i EO I-I emissionsfaktorer en relativ større forskel mellem de to prognoser

9 O 3 Figur 8 ieselvarebilers partikelemission for den nye og gamle BIEMIS prognose 'OYEO Jn For den samlede vejtrafik afviger de nye emissionsprognoser for CO, OC og O x ikke meget fra de gamle prognoser. ovedparten af emissionerne stammer fra de benzindrevne personbiler. I den nye prognose er der for CO en lille stigning i emissionen i starten af prognoseperioden efterfulgt af et fald i resten af årene. Emissionsfaldet bliver kraftigere efter 199, hvor katalysatorkravet indføres for benzinpersonbiler. OC og O x emissionen stiger kraftigt frem til omtrent år 199 og falder herefter jævnt. Faldet har samme årsag som nævnt for CO. Partikelemissionerne i den nye prognose er meget lavere end i den gamle prognose frem til midten af 199 erne. Totalemissionerne fra de to prognoser nærmer sig herefter hinanden. I den nye prognose emitteres de fleste partikler fra dieselvarebiler, men de tunge køretøjer har også betydelige bidrag. Prognosen viser en stigning i partikelemissionen frem til midten af 199 erne. et efterfølgende emissionsfald skyldes indførelsen af EOI-I normerne for varebiler og tunge køretøjer. et er værd at bemærke, at en ny viden om O x og partikelemissionsfaktorer for tunge køretøjer har medført markant lavere beregnede udslip fra disse køretøjer i den nye prognose. e aggregerede emissionsfaktorer for de syv køretøjskategorier fremkommer på basis af prognosens totalemissioner og trafikarbejdet i de enkelte prognoseår. For benzinpersonbiler og varebiler falder emissionsfaktorerne jævnt igennem prognoseperioden som følge af udviklingen i basisemissionsfaktorerne. er er dog et spring i fordampningsemissionsfaktorerne fra 1995 og et fald i årene derefter. Tendensen skyldes indfasningen af køretøjer udstyret med katalysator hhv. fra slutningen af 199 og 1994 for benzinpersonbiler og -varebiler. ieselpersonbilernes emissionsfaktorer er konstante til og med erefter falder faktorerne. I dieselvarebilernes tilfælde sker et svagt fald i 1995 sammenlignet med det konstante niveau for årene før. Faldet bliver mere markant for de sidste år i prognoseperioden. Grunden er som for dieselpersonbilerne de gradvist skærpede emissionsnormer for nye køretøjer igennem prognoseperioden. For lastbiler og busser er emissionsfaktorerne konstante for de viste år 1985 og 199, men bliver gradvist mindre i de efterfølgende år. Faldet i de senere år skyldes implementeringen af emissionsnormerne EO I-I, der startede i slutningen af 1993.

10 8. eferencer Ahlvik, P. et al. (1997): COPET II Computer Programme to Calculate Emissions from oad Transport - Methodology and Emission Factors - (Final raft eport), ocument EEA/???/97, European Environment Agency, Copenhagen. COIAI (1996): Atmospheric Emission Inventory Guidebook ol., First Edition, EMEP Task Force om Emisson Inventories, et Europæiske Miljøagentur, København. COIAI (1993):COIAI working group on emission factors for calculating 199 emissions from road traffic: olume 1: Methodology and emission factors, ISB X, Commission of the European Communities, Brussels. Management Committee COST 319 (1995): Estimation of pollutant emissions from transport, orking Group A and A3 Final eport of the German PC Emission Factor Project, ECO- COST/319/1/95 II/16/95, Brussels, January Miljøstyrelsen (1993): Emissioner Fra Motorkøretøjer, evision 1, København, september. Schramm, J. og Sorenson, S. C. (199): BIEMIS - En prognosemodel til beregning af køretøjsemissioner apport E 91-1, aboratoriet for Energiteknik, yngby. Sorenson, S. C. (1993): En emissionsprognose for anmark 199-1, apport E 93-5, aboratoriet for Energiteknik, yngby. inther, M. (1997): Analyse af emissionsmodellen orkbook on Emission Factors for oad Transport. anmarks Miljøundersøgelser. 55 s. - Arbejdsrapport fra M nr 54. inther, M. (1998 under udarbejdelse): Analyse af vejtrafikkens emissioner. anmarks Miljøundersøgelser. xx s. - Faglig rapport fra M nr xx. IFE (1997): okumentation af TEMO, version.9 BETA fra 1. marts ejdirektoratet (1996): astighedsrapport, under udarbejdelse.

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning mf@dtf.dk 1 Indledning Dette papir omhandler en del af en aggregeret prognosemodel for dansk vejtrafik, kaldet

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Byem issionsm odellen - en overslagsm etode til emissionskortlægning

Byem issionsm odellen - en overslagsm etode til emissionskortlægning Byem issionsm odellen - en overslagsm etode til emissionskortlægning Hans Bendtsen og Lone Reiff Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet 0. Abstract Der er udviklet en generel byemissionsmodel.

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Analyse af emissioner fra vejtrafikken

Analyse af emissioner fra vejtrafikken Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Analyse af emissioner fra vejtrafikken Sammenligning af emissionsfaktorer og beregningsmetoder i forskellige modeller Faglig rapport fra DMU, nr.

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Analyse af emissionsfaktorer og deres anvendelse ved beregning af luftforurening fra vejtrafik

Analyse af emissionsfaktorer og deres anvendelse ved beregning af luftforurening fra vejtrafik Analyse af emissionsfaktorer og deres anvendelse ved beregning af luftforurening fra vejtrafik Morten Winther, Systemanalyseafdelingen, Danmarks Miljøundersøgelser Abstract A comparative study was made

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Baggrundsrapport D: Transport

Baggrundsrapport D: Transport Baggrundsrapport D: Transport Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger... 2 2.1 Vejtransport... 2 2.1.1 Trafikarbejde... 2 2.1.2 Energieffektivitet... 4 2.1.3 Bilparkens størrelse og udskiftningstakt...

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt SKAT/VEJDIREKTORATET EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset.

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Tidligere har stræknificeringen af trafiktal været udført i vejman.dk (VIS). I vejman.dk man der været defineret en trafikmodel, hvor de enkelte

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Sammendrag. Aktivitetsdata

Sammendrag. Aktivitetsdata Sammendrag Denne rapport dokumenterer den første detaljerede emissionsopgørelse af drivhusgasser og langtransporteret luftforurening for Færøerne. Emissionerne er opgjort efter IPCC s retningslinjer for

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER

BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Danske kilder til sodpartikler

Danske kilder til sodpartikler AARHUS UNIVERSITET Danske kilder til sodpartikler Sodpartikler og klimaeffekter 15. november 211, Fællessalen i Folketinget Morten Winther Institut for Miljøvidenskab Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere