Analyse 10. oktober 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 10. oktober 2014"

Transkript

1 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver skal betyde mere i det danske uddannelsessystem fremover. Således er det målet ved den nylige reform af de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, at karakterer fra grundskolens afgangsprøver skal danne grundlag for adgangen til disse uddannelser. Dette notat ser på, hvordan karakterne opnået ved grundskolens afgangsprøver egentlig hænger sammen med personers uddannelsesstatus ti år efter grundskolens afslutning. Hovedkonklusioner I 2002 afsluttede omkring unge grundskolens 9. kl. afgangsprøver. Ti år senere havde ca. 0 pct. af denne årgang afsluttet eller påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er en klar sammenhæng mellem karaktersnittet i dansk og matematik fra grundskolen og hvilken uddannelse de unge var tilknyttet til ti år efter. Således havde unge med tilknytning til kortere uddannelser typisk et lavere karaktersnit end unge tilknyttet længerevarende uddannelser. Ca. 17 pct. af årgangen havde ti år efter grundskolens afslutning tilknytning til kandidatdelen på en lang videregående uddannelse, fortrinsvis inden for humaniora og samfundsvidenskab. Unge med tilknytning til de sundhedsvidenskabelige uddannelser havde det højeste karaktersnit fra grundskolen med 9,0, mens unge med tilknytning til humaniora havde det laveste med,1. Unge på de tekniske lange videregående uddannelser var kendetegnet ved at have et relativt højt karaktersnit i matematik fra grundskolen, men til gengæld også det laveste snit i dansk. Det omvendte var samtidig gældende for unge tilknyttet det humanistiske område. Således var det også det tekniske område, der havde den største andel af unge - ca. 10 pct. -, der fik markant højere karakterer i matematik i grundskolen sammenlignet med de øvrige fag. Knap 20 pct. af de unge var tilknyttet en mellemlang videregående uddannelse ti år efter grundskolens afslutning. To tredjedele af dem var til- FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 120 KØBENHAVN K

2 knyttet uddannelser inden for det sundhedsvidenskabelige og humanistiske område. Der var kun små forskelle i karaktersnittet fra grundskolen blandt unge med tilknytning til de mellemlange videregående uddannelser. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf

3 1. Uddannelsesmønstret for en grundskoleårgang ti år efter grundskolens afslutning Der har været et øget fokus på karaktersnittet i dansk og matematik opnået ved grundskolens afgangsprøver med de nylige reformer af de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. Således skal karaktersnittet i dansk og matematik fra grundskolen fremadrettet være en adgangsgivende parameter til disse uddannelser. Men hvad siger karaktersnittet i dansk og matematik fra grundskolen om de unges uddannelsesmønster fx ti år efter grundskolens afslutning? Er der en sammenhæng mellem karakterer opnået i fx matematik i grundskolen, og hvordan unge placerer i uddannelsessystemet senere hen? Dette notat betragter således den årgang af unge, der afsluttede grundskolens 9. kl. afgangsprøver i 2002 og ser på, hvordan de har fordelt sig i uddannelsessystemet ca. ti år efter grundskolens afslutning. Karaktersnittet i dansk og matematik fra grundskolen medtages for bl.a. at se på, hvor de elever, der i grundskolen var dygtige til primært fx matematik, havde placeret sig i uddannelsessystemet senere hen. I 2002 afsluttede således ca unge grundskolens 9. kl. afgangsprøve. 10 år senere havde knap 0 pct., svarende til omkring unge, enten påbegyndt eller afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 1. Ca. 30 pct. af de unge, der afsluttede grundskolen i 2002, havde således afsluttet eller var i gang med en erhvervsuddannelse i 2012, mens omkring en fjerdedel var i gang med eller havde afsluttet en mellemlang videregående uddannelse (MVU). 17 pct. af de unge var tilknyttet de lange videregående uddannelser (LVU). Figur 1: Personer fra grundskoleårgang 2001/2002 fordelt efter højeste igangværende eller afsluttet uddannelse, 2013 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Anm: Personer er fordelt efter den højeste uddannelse, som de enten var i gang med eller havde afsluttet. Ufaglærte indeholder derfor personer, der højest havde afsluttet eller var i gang med en adgangsgivende uddannelse. Gruppen af personer tilknyttet MVU inkluderer samtlige personer på bachelordelen af en given uddannelse. 3

4 Ikke overraskende havde de unge, der var i gang med en LVU, det højeste karaktersnit i dansk og matematik fra 9. kl. afgangsprøverne, jf. figur 2. Således havde omkring hvert syvende fra årgangen, der var tilknyttet en LVU, et karaktersnit fra grundskolen på mindst 10 i dansk og matematik. For hele årgangen var det kun knap 5 pct., der tilhørte denne gruppe. Generelt set er der således en klar tendens til, at karaktersnittet i dansk og matematik fra grundskolen stiger jo længere uddannelse personerne er tilknyttet ti år senere. Dog havde både ufaglærte og faglærte fra årgangen et karaktersnit på 5,0 i dansk og matematik fra grundskolen. Til sammenligning havde unge fra samme årgang, der havde tilknytning til LVU et snit på,4 fra grundskolen. Figur 2: Karaktersnit fra grundskolen for personer fra folkeskoleårgang 2001/2002 fordelt deres højest afsluttede eller igangværende uddannelse, 2012 (pct.) 100% 9 90% 0% 70% 60% 50% 40% 30% Højere end 10 Mellem 7 og 10 Mellem 4 og 7 Mellem 2 og 4 Under 2 Samlet snit (hj. akse) 20% 10% 4 0% Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Alle 3 Anm: Personer er fordelt efter den højeste uddannelse, som de enten var i gang med eller havde afsluttet. Ufaglærte indeholder derfor personer, der højest havde afsluttet eller var i gang med en adgangsgivende uddannelse. Gruppen af personer tilknyttet MVU inkluderer samtlige personer på bachelordelen af en given uddannelse. 2. Personer fra årgangen tilknyttet kandidatdelen på en lang videregående uddannelse ti år efter grundskolens afslutning Som nævnt ovenfor var ca. 17 pct. af årgangen, svarende til knap.000 personer, tilknyttet (enten i gang med eller havde afsluttet) kandidatdelen af en LVU ti år efter grundskolens afslutning. Størstedelen af disse unge 40 pct. -var tilknyttet en samfundsvidenskabelig uddannelse, jf. figur 3. Dernæst følger de humanistiske uddannelser med knap en fjerdedel af de unge. Færrest unge var tilknyttet de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser med 12 pct. på hver af disse retninger. 4

5 Figur 3: Personer fra folkeskoleårgang 2001/2002 i gang med lang videregående uddannelse fordelt efter uddannelsesretning, 2012 (pct.) Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Unge med tilknytning til LVU inden for det sundhedsvidenskabelige område havde det højeste karaktersnit fra grundskolen 9,0- sammenlignet med andre unge fra årgangen med tilknytning til LVU, jf. figur 4. Således havde godt en fjerdedel af de unge på de sundhedsvidenskabelige uddannelser et snit på mindst 10 i dansk og matematik fra grundskolen. Unge med tilknytning til naturvidenskabelige uddannelser havde det næsthøjeste karaktersnit med ca.,5, mens unge med tilknytning til de humanistiske uddannelser havde det laveste karaktersnit fra grundskolen med,1 sammenlignet med de øvrige grupper. 5

6 Figur 4: Karaktersnit fra grundskolen for personer fra folkeskoleårgang 2001/2002 i gang med kandidatdelen af en lang videregående uddannelse, 2012 (pct.) 100% 10 90% 0% 70% 9,5 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9,5 Højere end 10 Mellem 7 og 10 Mellem 4 og 7 Under 4 Samlet snit (hj. akse) Det høje karaktersnit for unge på de sundhedsvidenskabelige uddannelser skyldes, at disse unge i gennemsnit fik de højeste karakterer i både dansk og matematik, jf. figur 5. Unge med tilknytning til det tekniske område havde et karaktersnit i matematik fra grundskolen næsten tilsvarende de unge på det sundhedsvidenskabelige område. Til gengæld havde de det laveste karaktersnit i dansk. Det modsatte er gældende for unge med tilknytning til det humanistiske område. 6

7 Figur 5: Samlet karaktersnit fra grundskolen i henholdsvis dansk og matematik for personer fra grundskoleårgang 2001/2002 fordelt efter igangværende med lang videregående uddannelse, Matematik Dansk For en given grundskoleårgang vil der være personer, der er fortrinsvis til bedre til enten dansk eller matematik sammenlignet med de øvrige fag i grundskolen. Dette vil afspejles ved, at deres karakterer i fx matematik vil være relativt højt i forhold til deres samlede gennemsnit. For at belyse hvor de unge fra grundskoleårgangen 2001/2002, der var relativt gode til matematik i grundskolen sammenlignet med de øvrige fag, befandt sig i uddannelsessystemet ti år efter grundskolens afslutning, beregnes de unges karaktersnit i matematik fra grundskolen relativt til deres samlede karaktersnit fra grundskolen. Dvs. at hvis en person havde en karakterratio lig 1, indebærer dette, at personen havde et karaktersnit i matematik, der var lig deres samlede snit i grundskolen. Via denne ratio defineres personer som at have fået relativt høje karakterer i matematik i grundskolen sammenlignet med deres samlede snit, hvis de har et karaktersnit i matematik, der var ca. 20 pct. højere end deres samlede snit. 1 Med andre ord er der tale om en gruppe af personer, hvor karakterne i matematik har trukket det samlede karaktersnit væsentligt op. 1 Dette svarer til den 10. decil karakterratioen for den pågældende årgang. 7

8 Modsat defineres personer at tilhøre gruppen, der fik relativt lave karakterer i matematik grundskolen sammenlignet med deres øvrige karakterer, hvis deres karaktersnit i matematik var ca. 20 pct. lavere end deres samlede karaktersnit. Godt 10 pct. af de unge fra årgangen, der havde tilknytning til en LVU på det tekniske område, var således at finde i gruppen af unge fra årgangen, der fik relativt høje karakterer i matematik sammenlignet med de øvrige fag i grundskolen, jf. figur 6. De tekniske uddannelser var således den uddannelsesretning, der havde den største andel af unge, der i grundskolen klarede sig klart bedre i de matematiske fag sammenlignet med andre fag. I gennemsnit fik unge på de tekniske uddannelser således ca. 10 pct. højere karaktersnit i matematik sammenlignet med deres samlede snit. Omvendt havde de humanistiske uddannelser den højeste andel af personer, der klarede sig relativt dårligt i matematik i grundskolen, med ca. 6 pct. I gennemsnit fik disse unge således et karaktersnit i matematik, der var ca. pct. lavere end deres samlede snit. Givet at relativt få unge på de sundhedsvidenskabelige LVU havde relativt høje eller lave karakterer i matematik sammenlignet med deres samlede karaktersnit, var unge på det sundhedsvidenskabelige område således kendetegnet ved at have opnået høje karakterer ved samtlige eksamener i grundskolen. Figur 6: Andel af personer på forskellige LVU uddannelsesretninger, der har fået relativt lave eller høje karakterer i matematik i grundskolen, Relativt lave karakterer Relativt høje karakterer Gennemsnitlig ratio (hj. akse) 1,2 10 1, ,9 2 0 Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk Naturvidenskab Sundhedsvidenskab 0, Anm.: Relativt høje karakterer i matematik er defineret ved at have et karaktersnit i matematik fra grundskolen, der var mindst 20 pct. højere end det samlede karaktersnit. Ratioen er udregnet som karaktersnittet fra de matematiske eksamener sammenlignet med det samlede karaktersnit.

9 3. Personer fra årgangen tilknyttet en mellemlang videregående uddannelse ti år efter grundskolens afslutning Ca personer svarende til knap 20 pct. af de unge, der tog grundskolens 9. kl. afgangsprøver i 2002, var ti år senere enten i gang med eller havde afsluttet en MVU. 2 Størstedelen knap 45 pct. - af disse personer var tilknyttet det humanistiske område, hvilket omfatter bl.a. lærere og pædagoger, mens knap en tredjedel var tilknyttet det sundhedsvidenskabelige område, jf. figur 7. Meget få var tilknyttet det naturvidenskabelige område, mens omkring 13 pct. var tilknyttet det tekniske område. Figur 7: Personer fra folkeskoleårgang 2001/2002 i gang med eller har afsluttet en mellemlang videregående uddannelse fordelt efter uddannelsesretning, 2012 (pct.) Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Anm.: Bachelorer ikke inkluderet. Der er ikke den store spredning i karaktererne fra grundskolen, når de unge fra årgangen med tilknytning til MVU erne fordeles efter retning, jf. figur. Således havde fx unge på det humanistiske område et karaktersnit på 6,6 i dansk og matematik fra grundskolen, mens tilsvarende unge på det sundhedsvidenskabelige område havde et snit på 7,0. 2 Her er anvendes Danmarks Statistiks definition af de mellemlange uddannelser, hvilket primært omfatter professionsbachelorer. Derved ekskluderes personer værende gang med bacheloruddannelse på fx et universitet. Desuden ses der bort fra de personer, der er i gang med en lang videregående uddannelse. 9

10 Figur : Karaktersnit fra grundskolen for personer fra folkeskoleårgang 2001/2002 med tilknytning til en mellemlang videregående uddannelse, 2012 (pct.) 100% 90% 0% 70% 7,5 60% 50% 40% 30% 20% 7 6,5 Højere end 10 Mellem 7 og 10 Mellem 4 og 7 Mellem 2 og 4 Under 2 Samlet snit (hj. akse) 10% 0% 6 Anm.: Personer på naturvidenskabelige uddannelser er udeladt grundet for få observationer. Bachelorer ikke inkluderet. 10

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Brugergruppemøde, Vejle Irena Stefaniak 25. september 2015 Overblik 1. Uddannelse (HUD) den gamle og den nye: HFAUDD (4-digit

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere