Årsberetning Hæmatologisk afdeling. Århus Universitetshospital ÅRHUS AMTSSYGEHUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2003. Hæmatologisk afdeling. Århus Universitetshospital ÅRHUS AMTSSYGEHUS"

Transkript

1 Årsberetning 2003 Hæmatologisk afdeling Århus Universitetshospital ÅRHUS AMTSSYGEHUS

2 OMKRING HERMAN POSIN Herman Posin s humoristiske og tankevækkende streger har i mange år prydet vægge, opslagstavler og instruksbogen i Hæmatologisk afdeling. Herman Posin havde kronisk leukæmi, og var en hyppig gæst i både ambulatorium, dagafsnit og i sengeafsnittene. Faktisk er udtrykket gæst meget rammende, idet han, trods ofte alvorlige sygdomssymptomer, altid var energisk, sprudlende og givende som person. Når man som ansat i afdelingen fik besøg af Herman Posin, føltes det faktisk som at få besøg af en god gammel ven. På et tidspunkt, hvor sygdommen tydeligt havde mærket ham, bad han om min vurdering af hans mulighed for at tage på alpin skiferie i Frankrig. Jeg tror, han gennemskuede mit tvivlende sind, idet han skyndsomt fulgte op med ordene..ja, jeg er altså bedst til afterski. Han drog af sted og vendte hjem med mange oplevelser i bagagen. På et senere tidspunkt forsøgte vi behandling med erythropoietin mod hans blodmangel. Straks replicerede han med at tegne sig selv som cykelrytter, der besteg Alpe d Huez under Tour de France! Det var dog ikke kun os ansatte, som oplevede Herman Posin s vindende væsen og store overskud. Mange medpatienter har i årenes løb følt en enorm støtte ved hans evne til at finde smilet og humoren i svære stunder. Herman Posin var dansk jøde, meget dansk, og gik aldrig af vejen for selvironi. Ifølge Posin findes der to slags jøder. Der er de familier, hvor man handler med guld, og så er der de familier, hvor man er skræddere. Posin var efter eget udsagn så uheldig, at hans familie var skræddere. På trods af den humoristiske tilgang til tingene, var man dog aldrig i tvivl om hans faglige stolthed og kompetence, såvel med hensyn til skræddergerningen som med hans tegninger. Posin udgav to små bøger omkring sine oplevelser på Hæmatologisk afdeling: Otte dage på sygehus Posinvis! og Flere måneder på sygehus Posinvis II. Bøgerne indeholder tegninger og tekster, som rammende sætter livet som patient i perspektiv. Vi har meget at takke Herman Posin for i afdelingen. I bøgerne beskriver Posin på sin humoristiske, men samtidig kritiske måde, madtilbudene i afdelingen. Personligt tror jeg, at Posin s tegninger var en af de afgørende faktorer for, at bevillingerne til de nye restaurationskøkkener i afdelingen gik igennem. Herman Posin døde i 2003, 66 år gammel, og formentlig med en lille vits på læben. Han efterlod 3 sønner, hvoraf de 2 stolt viderefører familietraditionen inden for tøjbranchen. Skrevet af afdelingslæge Niels Abildgaard.

3 FORORD År 2003 har været et rigtigt produktionsår, som det vil fremgå af de forskellige kurver senere i årsberetningen. Antallet af udenamtspatienter er steget med 19% og tegner sig for 4900 sengedage, højdosis behandlinger med stamcellestøtte er steget til 54 gennemførte forløb, og det har været nødvendigt at udsætte 4 transplantationsforløb til 2004 og 2 patienter er blevet behandlet på Herlev Sygehus. Antallet af cytostatikabehandlinger er fortsat stigende og medfører flere genindlæggelser på grund af infektionskomplikationer. Desuden har en 4% besparelse i 2003 medført, at alle har skullet yde en ekstra indsats. I 2003 blev der foruden en forøgelse af de protokollerede behandlinger og deltagelse i nye behandlingsprotokoller, sat fokus på en forbedret ernæringsindsats til de hæmatologiske patienter. Afdelingen fik økonomiske midler af Århus Amt til at etablere en patientrestaurant og et produktionskøkken i hvert sengeafsnit. Samtidig påbegyndtes et tværfagligt ernæringsprojekt, der skal forbedre ernæringsindsatsen til de hæmatologiske patienter. Patientstøtteforeningen Kræfter til Kræft donerede kr. til nye spisemøbler til patientrestauranterne. At arbejde med et projekt, der vender op og ned på alle rutiner, ændrer alle arbejdsfunktioner, inddrager nye faggrupper, udvider arbejdstider og kræver fælles forståelse fra 5 faggrupper er en stor opgave, når driften skal bibeholdes og projektet samtidigt har konkurrence af mange andre udefrakommende opgaver. Projektgruppen har arbejdet på højtryk og projektsygeplejerske Astrid Lindmann skal have en særlig opmærksomhed her i forordet. Uden hendes viden og nationale berøringsflade var projektet ikke blevet gennemført. Herudover har personalet udført et stort arbejde med at afprøve medicin modulet i Århus Amts Elektroniske Patientjournal i praksis, og resultatet har været godt. Vi har dog erfaret, at fuld klinisk drift af IT-systemer stiller store krav til organisering og IT-infrastruktur. En stor tak til hele personalet og alle samarbejdspartnere for en stor og solid kvalitetsindsats og et godt arbejdsklima trods travlhed. Også en stor tak til Patientstøtteforeningen Kræfter til Kræft og Netværksgruppen for patienter med leukæmi og lymfekræft for en utrættelig indsats for at forbedre forholdene for vores patienter og et altid godt og positivt samarbejde. Efter 5 år som ledende overlæge valgte jeg at hellige mig det kliniske arbejde på fuld tid igen. Pr er Jørgen Schøler Kristensen ansat som ny ledende overlæge. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de samarbejdspartnere, jeg har haft for 5 gode år. Årsberetningen vil være at finde på vores hjemmeside Med ønsket om god læselyst Århus, marts 2004 Niels Anker Peterslund Ledende overlæge Inge Pia Christensen Oversygeplejerske 1

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Side 1 Historisk udvikling Side 3 1. Beskrivelse af Hæmatologisk Afdeling Side 4 1.a Hæmatologisk afdeling s infrastruktur 1.b Hæmatologisk afdeling s samarbejdspartnere 1.c Sikkerhedsgruppen (IHL) 1.d Oversigt over antal fuldtidsansatte i Hæmatologisk afdeling fra Kliniske aktiviteter Side 7 2.a Samarbejdspartnere 2.b Produktionskøkken og restaurant 2.c Undersøgelsesstue 2.d Hæmatologisk Modtagelse 2.e Status for mini-kmt (knoglemarvstransplantation) på AUH 2.f Højdosis terapi med stamcellestøtte (HDT-forløb) 2.g Opfyldelse af servicemål i % 2.h Aktivitetsoversigt i Oversigt over sygdomsgrupper 2.j Immunhæmatologisk Laboratorium 2.k Cancercytogenetisk Laboratorium 3. Driftsudgifter Side 16 3.a Økonomi - løbende priser 4. Klinisk kvalitetssikring Side 17 4.a Sygeplejefaglig udvikling 4.b EPJ - elektronisk medicinering 4.c Lymfomdatabase (LYFO-database) 4.d AML database 4.e European Group of Blood and Bone Marrow Transplantation (EBMT) 4.f Kvalitetssikring i Immunhæmatologisk Laboratorium (IHL) 5. Uddannelse Side 20 5.a Undervisning (lægestuderende) 6. Forskning Side 21 6.a Stud. scient. uddannelse på Immunhæmatologisk Laboratorium (IHL) 6.b Lægelig videreuddannelse 6.c Klinisk Forsknings Enhed (KFE) 6.d Igangværende forskningsprojekter 6.e Publikationer 2

5 HISTORISK UDVIKLING 2003: 1. maj ansættes afdelingsøkonoma og køkkenassistenter til decentral mad produktion med indretning af et produktionskøkken og patientrestaurant i hvert sengeafsnit Den 1.august tiltræder overlæge dr. med. Peter Hokland et klinisk professorat i hæmatologi ved Aarhus Universitet. 2002: Udnævnelse af dr.med. Peter Hokland til professor i klinisk cancerterapi. Professoratet er femårigt og hører under Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. 2001: Tromboseklinikken åbner som en ny tværksektoriel funktion mellem Hæmatologisk afdeling, Medicinsk Kardiologisk Afdeling A på Århus Amtssygehus, Center for Hæmofili og Trombose på Klinisk Biokemisk Afdeling, Skejby Sygehus. Afdelingen bliver projektafdeling på medicinmodulet i EPJ i Århus Amt. Afdelingen overtager ledelsen af Cancer Cytogenetisk Laboratorium efter Kræftens Bekæmpelse. Overlæge Eigil Kjeldsen ansættes som daglig leder. 2000: Oprettelse af Hæmatologisk Modtagelse. Oprettelse af Klinisk Forsknings Enhed i Hæmatolgisk Afdeling 1999: Hæmatologisk afdeling ændrer status til specialafdeling - ophører med at modtage almen medicinske patienter. Patienter med hæmatolgiske lidelser overflyttes fra Onkologisk afdeling D, Århus Kommunehospital. Samarbejde med Patienthotellet etableres. 1998: Oprettelse af Undersøgelsesstue i Hæmatologisk afdeling 1989: Første autologe knoglemarvstransplantation (tidl. AKMT - nu HDT) udføres på Hæmatologisk afdeling 1982: Hæmatologi godkendes som grenspeciale og afdelingen godkendes som uddannelsessted i hæmatologi. Får officielt status af landsdelsafdeling i hæmatologi. 1971: Afdelingen begynder at modtage udenamtspatienter. 3

6 1. BESKRIVELSE AF HÆMATOLOGISK AFDELING 1.a Hæmatologisk afdeling s infrastruktur AFDELINGSLEDELSE PROFESSOR FAGANSV. LÆGER SEKRETARIAT TEAMANSV. LÆGER DATABASESEKRETARIAT UNDERVISN. ANSV. LÆGER UDVIKLINGSSYGEPLEJERSKE PLANLÆGN. ANSV. LÆGE KLINISK FORSKNINGS ENHED SENGEAFSNIT HÆMATOLOGISK - MODTAGELSE LABORATORIER UNDERSØGELSES- STUE TROMBOSEKLINIK PRODUKTIONS- KØKKEN SENGE- AFSNIT DAGAFSNIT- AMBULATORIUM IMMUN HÆMA- TOLOGISK LAB. CANCERCYTO- GENETISK LAB. gul grøn rød blå gul grøn rød blå 4

7 1. BESKRIVELSE AF HÆMATOLOGISK AFDELING 1.b Hæmatologisk afdeling s samarbejdspartnere Nordjyllands Amt Viborg Amt Ringkøbing Amt Vejle Amt Andre amter Eksterne partnere AML Database EBMT Database LYFO Database Status Seruminstitut Regionale hæmatologiske afdelinger Rigshospitalet Allogenstamcelletransplantation Datarapportering Forskningssamarbejde nationalt oginternationalt j p Hæmatologisk afdeling Aarhus Universitet Århus Universitetshospital Århus Sygehus Anæstesiologisk Afd. AAS Klinisk Biokemisk Afd. AAS Klinisk Immunologisk Afd. SKS Pædiatrisk Afd. SKS Onkologisk Afd. (Stråleterapien) ÅKH Radiologisk Afd. AAS MR Center SKS Klinisk Mikrobiologisk Afd. SKS Patologisk Institut AAS Øre-, næse-, halsafd. ÅKH Kardiologisk Afd. AAS, SKS Parenkymkirurgisk Afd. ÅKH PET-center ÅKH Gynækologisk-Obstetrisk Afd. SKS Apoteket, ÅKH Infektionsmedicinsk Afd. SKS Neurologisk Afd. ÅKH Koagulationslaboratoriet (hæmofili) SKS Ortopædkirurgisk Afd. (Rygcenter) ÅKH Nuklearmedicinsk Afd. SKS/ÅKH DGMA * for nærmere information se - Hæmatologisk afdeling- årsberetning. 1.c Sikkerhedsgruppen (IHL) På Immunhæmatologisk Laboratorium udarbejdes løbende arbejdspladsbrugsanvisning, og dette har i årets løb ført til, at de mest støjende arbejdspladser er gjort mindre støjende ved oprettelse af rum, hvor larmende centrifuger og flow cytometre nu er omkransede af flytbare, lyddæmpende plader. Der er endvidere opsat lyddæmpende plader i loftet i laboratorier med rungende apparatur. Endvidere er der installeret hæve/sænke borde ved nogle af de belastede arbejdspladser. Vi har desuden gennemført en hårdt tiltrængt oprydning, registrering og bortskaffelse af vore kemikalier. Disse tiltag har haft en god effekt på arbejdsmiljøet med større sikkerhed, mindre støj og samtidig bedre udnyttelse af rummene. En ombygning af faciliteterne til stamcelleproduktion med henblik på godkendelse af Lægemiddelstyrelsen har medført en mere glidende arbejdsproces for bioanalytikerne. Endelig har sikkerhedsgruppen som led i APV projekt kortlagt det psykiske arbejdsmiljø, som overordnet fandtes godt, men præget af en stigende arbejdsbyrde, specielt med et øget antal stamcellepræparationer. Vi fandt ikke de fremsendte skemaer særlig velegnede, og vil ved næste runde overveje andre metoder til belysning af det psykiske arbejdsmiljø. 5

8 1. BESKRIVELSE AF HÆMATOLOGISK AFDELING 1.d Oversigt over antal fuldtidsansatte i Hæmatologisk afdeling fra Læger Professorer Overlæger Ledende overlæge** 1 Afdelingslæger reservelæger Reservelæger ,4 Læger i alt ,4 * Plejepersonale Oversygeplejersker** 1 Afdelingssygeplejersker** 3 Plejepersonale 74,4 * Udviklingssygeplejersker Projektsygeplejersker Plejepersonale i alt ,4 79,2 Sekretærer Lægesekretærer 10,8 9,6 * Ledende lægesekretærer** 0,8 Forskningssekretærer 1 1 Sekretærer i alt 9,4 9,4 11,6 11,8 11,4 Bioanalytikere Ledende bioanalytiker** 1 ImmunHæm Lab 6,7 6,7 6,7 6,7 5,5 * CancerCyt.Lab. 1,8 1,8 2,8 2,8 2,7 * Bioanalytikere i alt 8,5 8,5 9,5 9,5 9,2 Serviceassistenter 16,3 16,3 15,7 * Køkkenpersonale Økonomaer** 1 Køkkenassistenter 3,8 Køkkenpersonale i alt 4,8 I alt ,6 * Reduktion i forbindelse med 4% besparelse, ** Ledende stillinger er anført for sig i

9 2. KLINISKE AKTIVITETER 2.a Samarbejdspartnere Anæstesiologisk Afdeling, AAS I 2003 behandledes 73 hæmatologiske patienter på Intensiv Afsnit i 196 døgn. Af disse havde 8 dialysebehov. Patienthotellet, AAS Hæmatologisk afdeling`s brug af Patienthotellet i tal Overnatninger Belægnings % Patologisk Institut, AAS Instituttet foretager diagnostiske undersøgelser på cerebrospinalvæske, blod, knoglemarv, lymfeknuder og andet materiale fra patienter med maligne og godartede sygdomme i de bloddannende organer samt i lymfeknudesystemet. I 2003 blev der foretaget undersøgelser på materiale fra knoglemarv, hvor prøverne typisk består af et større antal udstrygninger af blod og knoglemarv, et knoglemarvskoagel og en knoglebiopsi. Der blev undersøgt 249 cytologiprøver (fortrinsvis cerebrospinalvæske) og foretaget 84 revisioner af materiale fra andre patologiafdelinger, hvor hver revision kan indeholde undersøgelse af mange prøver vedr. samme patient Radiologisk Afdeling, AAS Antal udførte undersøgelser Ambulante Sengeafdelinger Total CT-scanning Røntgenus Ultralydsus Total Århus Universitetshospitals Apotek: Cytostatikabehandling i Hæmatologisk afdeling Udviklingen i antal i.v. cytostatika-behandlinger*: I sengeafsnit I dagafsnit Ialt * Den behandling der gives per dag uanset antal indholdsstoffer. 7

10 2. KLINISKE AKTIVITETER PET-centret, ÅKH Kliniske PET-scanninger b Produktionskøkken og restaurant Nye produktionskøkkener og patientrestauranter i begge sengeafsnit I 2003 fik Hæmatologisk afdeling 2 millioner kroner af Århus Amt til et tværfagligt ernæringsprojekt. Pengene skulle anvendes til ombygning af 2 køkkener til produktionskøkkener og istandsættelse af 2 dagligstuer til spiserestauranter. Patientstøtteforeningen Kræfter til Kræft gav yderligere kr. til at møblere restauranterne. Selve ernæringsprojektet går ud på at have så varierede mad tilbud som muligt. Nøgleordene er variation, fleksibilitet og særligt ernæringsberiget mad til de hæmatologiske patienter, samt mange mulige måltider i løbet af dagen. Der serveres hver dag 3 hoved- og 4 mellemmåltider. Målet er helt eller delvist at undgå et unødigt vægttab, der i sig selv kan være en trussel for patienternes overlevelse og livskvalitet. Patienterne taber sig dels på grund af deres sygdom, men også som bivirkning til kemoterapi. Projektet indebærer nye og ændrede funktioner for 4 faggrupper. Der blev nedsat en projektgruppe som en del af afdelingens lokale ernæringsgruppe. Der blev ansat helt nye faggrupper køkkenassistenter og økonoma. Udover ernæringsgruppens viden og erfaring, dannede patienters og pårørendes meninger og erfaringer i form af spørgeskemaer og interviews grundlaget for de forandringer, der blev foretaget. Følgende forandringer er gennemført: ombygning af 2 modtagekøkkener til 2 produktionskøkkener ombygning af 2 opholdsstuer til 2 restauranter ændret spisemønster med 3 hoved- og 4 mellemmåltider nye spisetider hvor hvert måltid varer 1 time og der serveres varm mad om aftenen undervisning til alle faggrupper udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for 4 faggrupper udarbejdelse af 2 patientinformationer kvalitetssikringsmetoder herunder standarder, ernæringsjournal, flow-diagram udkast til kostpolitik i afdelingen Patienter og pårørende har fra den første dag givet udtryk for den store forbedring hele projektet har medført - både for deres appetit og den store variation i mad tilbudet samt den sociale del af deres indlæggelse. Pårørende kan til en fast pris spise 8

11 2. KLINISKE AKTIVITETER med ved alle måltider, og det er nu muligt at købe vin til maden. At spise sammen med sin familie er en stor hjælp, når man er indlagt i op til flere måneder på et år. Maden serveres for oppegående patienter i en betjent buffet 3 gange om dagen og der er selvbetjening til alle mellemmåltider. Sengeliggende patienter udfylder sammen med et plejepersonale en bestillingsseddel, der lægges i buffeten. Der blev gennemført kostregistrering på 40 patienter over 3 dage i april 2003 og dette skal gentages i c Undersøgelsesstue Knoglemarvsundersøgelser Lumbalpunkturer Hudbiopsier Sternalmarve d Hæmatologisk Modtagelse ( ) Antal planlagte patienter Antal akutte patienter I alt antal patienter CVK-anlæggelser 160* 266 * I perioden e Status for mini-kmt (knoglemarvstransplantation) på AUH Mini-KMT er en ny potentiel helbredende form for allogen KMT (knoglemarv fra fremmed donor). Bivirkningerne er mindre end ved standard allogen KMT og behandlingen kan derfor bruges til behandling af patienter, der er for fysisk svækkede eller for gamle (> år) til at kunne tåle standard allogen KMT. Behandlingen anvendes med stigende hyppighed. Således blev 28% af de allogene transplantationer i Europa i 2002 gennemført med denne metode. I Danmark udføres behandlingen i øjeblikket kun på Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet, men på grund af det øgede behov har Hæmatologisk afdeling gennem flere år i et samarbejde med Rigshospitalet arbejdet på at indføre Mini-KMT behandling på Århus Sygehus. Således har et fællesfagligt udvalg med repræsentanter fra relevante personalegrupper, fra samarbejdende afdelinger lokalt i Århus og fra henvisende udenamtsafdelinger med anvendelse af MTV metodologien vurderet hvilke krav start på Mini-KMT behandling indebærer. Med dette arbejde som grundlag blev en ansøgning om start på Mini-KMT behandling indsendt til Århus Amt sidst i Amtet imødekom ansøgningen, og bevilli- 9

12 2. KLINISKE AKTIVITETER gede de ansøgte beløb til både opstartsfasen og den senere driftsfase. Samtidig bad man om Sundhedsstyrelsens vurdering af planerne. Sundhedsstyrelsen har - blandt andet på grundlag af vurderinger fra Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet - ikke umiddelbart tilsluttet sig planerne, men har blandt andet bedt Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) vurdere, om der er behov for at oprette endnu et behandlingscenter i Danmark. DHS har tidligere støttet oprettelsen af endnu et behandlingscenter, men hvad svaret bliver i denne omgang - og hvad Sundhedsstyrelsens endelig reaktion bliver - er for nuværende ikke kendt. 2.f Højdosis terapi med stamcellestøtte (HDT-forløb) Højdosis terapi med stamcellestøtte kaldes også autolog knoglemarvstransplantation. Transplantationen gennemføres ved at give højdosis kemoterapi efterfulgt af reinfusion af patientens egne stamceller. Behovet for denne behandling er stadig stigende og vurderes at stige yderligere de næste år. Stigningen skyldes dels ændrede behandlingsindikationer og nye behandlingsprotokoller. Antallet i 2003 blev 54, 2 behandlet på Herlev Sygehus, samt 4 udskudt til Højdosis behandlingerne gives i et tæt og velfungerende samarbejde mellem de kliniske afdelinger, Klinisk Immunologisk afdeling, Skejby Sygehus, Immunhæmatologisk Laboratorium, Århus Amtssygehus og Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Århus Kommunehospital samt Stråleterapiafsnittet, Onkologisk afdeling D, Århus Kommunehospital. 30 Behandlingsforløb med højdosis og stamcellestøtte i perioden Akut leukæmi Hodgkin Non-Hodgkin Myelomatose Øvrige 17 Antal År 10

13 2. KLINISKE AKTIVITETER Højdosisforløb fordelt på hjemamter Ålborg Viborg Vejle 15 Ringkøbing Sønderjylland 16 Antal 10 Ribe Århus År Stamcelleopsamlinger pr år Blod Marv Registerdonor 98 Antal År 11

14 2. KLINISKE AKTIVITETER 2.g Opfyldelse af servicemål i % Behandlingsgaranti indenfor 2 mdr Ventetid til forundersøgelse inden 60 dage Ventetid til behandling uden forundersøgelse Epikrisestatistik for hverdage angivet i procent : 2 dage fra udskrivelse til udsendelse dage fra udskrivelse til udsendelse > 7 dage fra udskrivelse til udsendelse Antal patienter i målingen h Aktivitetsoversigt Sengedage Uden amts Ambulante Senge Liggetid ,3 49,5 50,5 49, ,2 7 6,8 7,2 6,7 6,5 6,

15 2. KLINISKE AKTIVITETER 2.i Oversigt over sygdomsgrupper Samlet aktivitet for malign hæmatologisk sygdom på Hæmatologisk afdeling i Tallene i parentes er fra Udskrivelser Udskrivelser Sengedage Dagbehandlinger aktionsdiagnoser bi-diagnoser (både aktionsog bidiagnoser) Maligne lymfomer: Non hodgkin (548) (151) (4.043) (3.033) Hodgkin (179) (61) (1.072) (1.321) Leukæmi: Akut leukæmi (293) (175) (4.223) (800) Kronisk leukæmi (82) (94) (1.266) (1.359) Myelomatose: (282) (122) (3.149) (1.140) Kilde: e-sundhed udtræk d

16 2. KLINISKE AKTIVITETER 2.j Immunhæmatologisk Laboratorium Undersøgelsesaktivitet: Leukocytantigenundersøgelser ( markører ) Indenamtsprøver Udenamtsprøver Prøver ialt Molekylærbiologisk påvisning af balancerede translokationer (multiplex-pcr undersøgelser) Indenamtsprøver Udenamtsprøver Prøver ialt Kvantitative PCR undersøgelser Indenamtsprøver Udenamtsprøver Prøver ialt k Cancercytogenetisk Laboratorium I 2003 har CCL haft følgende aktiviteter: Antal prøver personale Antal G-bånd Antal F ISH bioanalytikere ledende overlæge År 14

17 2. KLINISKE AKTIVITETER Af kurverne fremgår en markant stigning i 2003 i antallet af standard-kromosomundersøgelser på ca. 20% og interfasekerne-fish-undersøgelser (ifish) på ca. 300% i forhold til Henvisningsmønstret er stort set som sidste år, idet CCL får 2/3 af prøverne fra Hæmatologisk afdeling, AAS og resten fra andre sygehuse i amtet og udenamts. Aktivitetsstigningen har flere årsager: I perioden april-december 2003 foretaget kromosomundersøgelser henvist fra Børneonkologisk afdeling A4 på 22 børn medførende 22 G-båndsanalyser og ca. 80 ifish-analyser. Indførelse af forbedrede dyrkningsmetoder til prøver fra patienter med myelomatose og kronisk lymfatisk leukæmi samt efter ønske indført ifish-undersøgelser mhp. prognostisk vurdering ved disse maligniteter. Opsætning af flowcytometrisk DNA index måling op til ploidi-analyse af knoglemarvsprøver efter ønske fra Børneonkologisk afdeling, SKS. Indførelse af haste-ifish undersøgelser for t(15;17) og t(9;22). Hasteundersøgelser betyder, at prøver modtaget i laboratoriet senest kl , besvares kl samme dag eller hvis den ankommer senere, da næste hverdags formiddag. Deltagelse i et tysk kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende ifish-undersøgelser. 15

18 3. DRIFTSUDGIFTER 3.a. Økonomi - løbende priser Mio kr * ** Forbrug 45,8 59,2 63,6 71,2 83,5 91,5 Budget 38,9 54,4 58,6 66,8 74,7 87,0 Balance 6,9 4,8 5 4,4-8,8-4,5 Medicin Udgift (mill. Kr) 10,7 14,6 17,6 21,7 28,7 33,6 Udenamts-Indtægt (mill.kr.) 26,4 38,4 40,2 45,4 32,2 40,2 Sengedage Udenamts i % * overtages lymfombehandling fra Århus Kommunehospital ** Skøn, regnskab ikke afsluttet Lægemiddelforbrug fordelt på hovedgrupper 18,0 16,0 15,9 14,0 14, ,0 Forbrug mio. kr. 10,0 8,0 6,0 6,4 4,0 3,5 4,2 4,2 3,6 3,9 2,5 2,0 1,5 0,0 0,5 0,5 0,2 0,2 Kvalmestillende Immunhæmmende Immunstimulerende Cytostatika Immunglobuliner Antibiotika Øvrigt Lægemiddeltype 16

19 4. KLINISK KVALITETSSIKRING 4.a Sygeplejefaglig udvikling I 2003 begyndte sygeplejerskerne i Hæmatologisk afdeling at udarbejde standarder for hæmatologisk sygepleje. Visse standarder retter sig primært mod sygeplejefaglige områder, mens andre standarder retter sig mod hensigtsmæssige patientforløb og dermed naturligt inddrager flere faggrupper. Der arbejdes med standarder indenfor: Håndtering af blodprodukter (er godkendt) Mundpleje (er godkendt) Information til HDT-patienter og oplæring af plejepersonale i et HDT-forløb (er godkendt) Kvalmebehandling Modtagelse af akut sepsis/blødningstruet patient Smerter Ernæring Korttidssygepleje på dagafsnit/ambulatorium Det hensigstmæssige patientforløb på Undersøgelsesstuen Implementering af standarder i Hæmatologisk afdeling Standarderne angiver et defineret kvalitetsniveau og danner et fælles udgangspunkt for sygepleje til afdelingens patienter. Opbygningen af standarder tager afsæt i Sundhedsstyrelsens definition med standardbeskrivelse og mål inden for resultat, proces og struktur. Vi har valgt denne definition, da der endnu ikke foreligger en vedtagen standardopbygning i udkastet til Den Nationale Kvalitetsmodel. Standarderne bygger på evidensbaseret og praktisk viden og desuden erfaring, der allerede eksisterer i afdelingen, men som ikke tidligere har været ensartet beskrevet. Standarderne er udarbejdet af erfarne hæmatologiske sygeplejersker, som har særlig viden og kompetence inden for de nævnte områder. Undervejs har de fået faglig og pædagogisk støtte af udviklingssygeplejerske, afdelingens læger og sygeplejefaglige ledere. Efter godkendelse i Afdelingsledelsen lægges standarderne på afdelingens intranet. Se endvidere - kliniske vejledninger. Med henblik på implementering er følgende aktiviteter iværksat: Diskuteres til morgenundervisning efterår Efter godkendelse af standarder blev de beskrevet i afdelingens personaleinfoblad af de sygeplejersker, der har udarbejdet dem. Alle nye standarder skal diskuteres på personalemøder i 2004, hvor de fremlægges af afdelingssygeplejersken og sygeplejerskerne, der har udarbejdet dem. Afdelingen har været repræsenteret ved udviklingssygeplejersken i et nationalt samarbejde mellem onkologiske og hæmatologiske centre/afdelinger om udvikling af en national kompetencemodel for kræftsygeplejersker i Danmark. Kompetencemodel- 17

20 4. KLINISK KVALITETSSIKRING len skal sammen med lokale strategier medvirke til sikring af et ensartet niveau for kompetenceudvikling af kræftsygeplejersker i hele Danmark. Modellen omfatter metoder til : hvordan kompetencer kan defineres og niveaudeles hvordan uddannelsesaktiviteter og læring i det daglige arbejde kan tænkes sammen som to lige vigtige forudsætninger for kompetenceudvikling hvordan kompetencer kan vurderes Den nationale kompetencemodel publiceres i 2004 og bliver tilgængelig på hjemmesiden for den Faglige Sammenslutning af Sygeplejersker beskæftiget med kræftpatienter 4.b EPJ - elektronisk medicinering Hæmatologisk afdeling har i 2003 fortsat været centralt engageret i udvikling og afprøvning af Århus Amts elektroniske patientjournal (EPJ). Efter første afprøvning i efteråret 2002 der viste at systemet var for langsomt til klinisk meningsfuld drift blev systemet ændret, og i efteråret 2003 kunne det på ny afprøves i den daglige drift. Gult team på afsnit 170 har igen stået for afprøvningen der har været omfattet brug af elektronisk medicinering på stuegang, ved ophældning og administration. Systemet har også været afprøvet i Modtagelsen og ambulatoriet. I afprøvningsfasen har alle elektroniske oplysninger også været skrevet på sædvanlige vis i det enstrengede medicinhåndteringssystem, altså tidkrævende dobbeltregistrering. Brugerne har således brugt ekstra tid på medicinregistrering, og har givet udtryk for at det bliver rart, når enkeltregistrering er tilstrækkelig. Afprøvningen har givet vigtige erfaringer vedrørende programmet, men har også vist behov for en velfungerende organisering af IT området på sygehuset og i afdelingen. Når afprøvningen er tilendebragt foråret 2004, er det forventningen, at medicinfunktionaliteten tages i brug i Hæmatologisk afdeling som driftssystem i løbet af c Lymfomdatabase (LYFO-database) Hæmatologisk afdeling rapporterer som tidligere til lymfomdatabasen LYFO, der har sekretariat på Odense Universitetshospital. Rapporteringsaktiviten har været uændret i 2003 i forhold til tidligere år. 4.d AML database Den landsdækkende AML database har nu fungeret siden 2000 og databasesekretariatet er beliggende i Hæmatologisk afdeling. AML databasegruppen udarbejdede i 2003 den første skriftlige oversigt over AML behandlinger, og resultater heraf. Op- 18

21 4. KLINISK KVALITETSSIKRING gørelsen baserer sig på data fra 539 patienter, et meget stort antal i betragtning af, at sygdommen er relativ sjælden. I 2003 blev der bevilliget penge fra Amtsrådsforeningen til næste års drift, men dog under forudsætning af at de hæmatologiske databaser samles på samme elektroniske platform inden for det næste år. Dette arbejde er iværksat. Årsrapporten er tilgængelig på Dansk Hæmatologisk Selskabs hjemmeside: 4.e European Group of Blood and Bone Marrow Transplantation ( EBMT ) EBMT er en organisation for behandlere, videnskabsmænd og plejepersonale med interesse i autolog eller allogen stamcelletransplantation. EBMT organiserer kongresser, kurser, behandlingsprotokoller og videnskabelige undersøgelser omhandlende stamcelletransplantation. Afdelingen deltager i udvalgte aktiviteter, og rapporterer data fra patienter, der gennemgår højdosis terapi med autolog stamcellestøtte til en fælles database med ca patientforløb. Alt efter hvilke aktiviteter en afdeling deltager i, har den adgang til databasen. 4.f Kvalitetssikring i Immunhæmatologisk Laboratorium (IHL) Ny lovgivning foreskriver, at alle blodprodukter herunder stamceller udhentet fra blod, skal betragtes som lægemidler. IHL skulle derfor i 2003 virksomhedsgodkendes af lægemiddelstyrelsen, som er den instans i Danmark, der har bemyndigelse til at tildele en statslig tilladelse til håndtering af stamceller. Forud for en sådan godkendelse skal alle arbejdsgange i laboratoriet med stamceller kunne dokumenteres og ajourføring af procedurer sikres. Dette øger sikkerheden for korrekte og ensartede arbejdsgange i håndtering af stamcellerne. Det betyder også, at eventuelle fejl kan efterspores og gentagelse af disse forebygges. I januar 2003 havde IHL det første besøg af en inspektør fra Lægemiddelstyrelsen. Besøget omfattede vurdering af rutiner for nedfrysning, kvaliteskontrol og optøning af stamceller. Der blev påpeget en række bygningsmæssige forhold, der skulle forbedres før godkendelsen. Derimod var der ingen bemærkninger til de laboratoriemæssige forskrifter eller udkastet til Kvalitetshåndbogen, som er en serie dokumenter, der beskriver forskellige aspekter af, hvordan kvalitessikring indarbejdes i hverdagen lige fra indkøb af apparatur til vedligeholdelse af dette. I december 2003 forelå den endelige virksomhedsgodkendelse af IHL. Selve akkrediteringsprocessen har været lærerig, omfattende og meget ressourcekrævende og kan danne afsæt for et kommende arbejde med kvalitetssikring af andre af IHL`s rutinefunktioner. 19

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Billeder i et behandlingsforløb eftertanker fra en patient

Billeder i et behandlingsforløb eftertanker fra en patient Billeder i et behandlingsforløb eftertanker fra en patient 6. januar 2006 Mit liv føles lidt som at begive mig op over en gletcher, jeg ikke føler mig helt sikker på. Med et reb, som måske kan holde. En

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Statutter for Klinisk Forskningsenhed KFE Hæmatologisk Afdeling R Århus Universitetshospital

Statutter for Klinisk Forskningsenhed KFE Hæmatologisk Afdeling R Århus Universitetshospital Statutter for Klinisk Forskningsenhed KFE Hæmatologisk Afdeling R Århus Universitetshospital 1. Historie Gennem årene er der udført klinisk forskning ved Hæmatologisk Afdeling baseret på frivillig lægelig

Læs mere

Årsberetning 2010. Hæmatologisk. Afdeling. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R

Årsberetning 2010. Hæmatologisk. Afdeling. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R 2 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 11. årgang af årsberetningen. Redaktion Oversygeplejerske

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Klinisk Database Årsrapport 2011 Styregruppens medlemmer Hans Carl Hasselbalch, Roskilde Sygehus - formand Christen Lykkegaard Andersen, Roskilde

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Patientens behov kommer først Vi skaber resultater gennem samarbejde Fremtidens sundhedsvæsen i Region Midt Skive Lemvig Holstebro Gødstrup Struer Ringkøbing- Skjern Herning

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Velkommen til Karkirurgisk Afdeling DKC

Velkommen til Karkirurgisk Afdeling DKC Til patienter og pårørende Velkommen til Karkirurgisk Afdeling DKC Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvor stor er afdelingen? Afdelingen har plads til 20 patienter, fordelt på stuerne 51-61.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Bygning klar J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D

Bygning klar J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Side 1 af 6 Hjertemedicinsk, etape 2 HJ 2014.10 Flytning af resterende del af Hjerteafdeling, THG til SKS Børneafdeling - etape 1 HJ 2014.12 Eksisterende Børneafdeling samles i bygning L, mens ombygning

Læs mere

Årsberetning 2014. Hæmatologisk. Afdeling. Aarhus Universitetshospital Kræft- og Inflammationscentret

Årsberetning 2014. Hæmatologisk. Afdeling. Aarhus Universitetshospital Kræft- og Inflammationscentret Årsberetning 2014 Hæmatologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kræft- og Inflammationscentret 15. årgang af årsberetningen Redaktion Oversygeplejerske Marie Møller Ledende overlæge Jan M. Nørgaard

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

10.28-10.37 www.plastikinstruksen.dk 1. reservelæge Pavia Lumholt På vegne af Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling

10.28-10.37 www.plastikinstruksen.dk 1. reservelæge Pavia Lumholt På vegne af Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling 10.10-12.00 Frie foredrag Chair: Peter A. Siemssen 10.10-10.19 En prospektivt konsekutiv sammenligning af to kendte regimer til behandling af delhudstransplantation på crus Marie von Sperling Reservelæge,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ledende overlæge Neurologisk Speciale Klinik Hoved-Orto

Stillings- og personprofil. Ledende overlæge Neurologisk Speciale Klinik Hoved-Orto Stillings- og personprofil Ledende overlæge Neurologisk Speciale Klinik Hoved-Orto Aalborg Universitetshospital Januar 2015 Opdragsgiver Aalborg Universitetshospital, Klinik Hoved-Orto Adresse Aalborg

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner.

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner. Den Diagnostiske Samarbejdspartner erfaringer og muligheder Af Evy Ottesen og Helle Alsbæk Klinisk Biokemisk Afdeling, marts 2012 I 2008 åbnede der sig i Klinisk Biokemisk Afdeling en mulighed for at arbejde

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Studietur til Dundee Skotland

Studietur til Dundee Skotland Studietur til Dundee Skotland Den specielle interessegruppe for lysbehandling ( SIG-lys) besøgte Lysafsnittet på Ninewells Hospital i Dundee 26.05.-29.05.2005 16-05-2012 1 SIG-Lys Består af 8 sygeplejersker

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Klinisk farmakologisk afdeling

Klinisk farmakologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Bispebjerg Hospital 2010/11 Ledende overlæge, ph.d. Hanne R Christensen Organisering 1 afdeling i Region Hovedstaden på to matrikler BBH og RH 1 leder og 1 afsnitsledelse

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Gode kliniske ophold Hvordan?

Gode kliniske ophold Hvordan? Gode kliniske ophold Hvordan? Peter Bytzer & Lasse Bremholm Medicinsk afdeling, Køge Sygehus Det er ikke raketvidenskab Hvordan vurderer du overordnet afdelingen som uddannelsessted for tredjesemesterkandidatstuderende

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2. Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus

Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2. Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2 Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus 1. Præsentation af klinisk undervisningssted. Sengeafsnittet M2 ligger på Køge sygehus og er en del af medicinsk afdeling.

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillingsbetegnelse Lægesekretær, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Stillingsindehaver Ansættelsessted

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen.

Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen. 1 Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen. Indholdsfortegnelse Indledning Side 1 Struktur/ledelse Side 1 De overordnede rammer Side 1 Værdiernes formål Side 2 Strategi Side 2 Aktivitet Side 3 Optageområde

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Indhold... 2 Organisation... 4 Aktiviteter... 6 Undervisning... 11 Intern Kvalitetssikring... 12 Netværk... 16

Indhold... 2 Organisation... 4 Aktiviteter... 6 Undervisning... 11 Intern Kvalitetssikring... 12 Netværk... 16 Årsrapport 2013 Indhold Indhold... 2 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 5 Aktiviteter... 6 Monitorering... 6 Hjemmeside... 7 Forskningsprojekter...

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Generalforsamling 13. november 2013 Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Den 25. generalforsamling Bestyrelsen Lise Westerlin, Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet Anita Tracey,

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse

Den kliniske basisuddannelse Den kliniske basisuddannelse Med denne pjece får du en kort information om nogle praktiske forhold og rettigheder i forbindelse med din kommende ansættelse i din kliniske basisuddannelse, KBU. Indhold:

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyheder fra LYLE Nyhedsbrev juli 2008 PRIS TIL DANMARK FOR PATIENTRETTIGHEDER OG INFORMATION 13.juni 2008 fik Danmark overrakt en pris som førende nation i patientrettigheder og information af Health Consumer

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus

Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus Planlagt ambulante patienters oplevelser: Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus Denne rapport indeholder de kommentarer, patienterne har skrevet i de åbne spørgsmål

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere