Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred
|
|
- Gerda Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre, lyder det fra Mogens Herman Hansen, lektor i oldgræsk ved Københavns Universitet, som her er fotograferet foran kernen i det danske folkestyre, Christiansborg. -- Foto: Kristian Djurhuus. Sporene fra antikken: Demokratiet opstod blandt andet som en strid mellem to fløje af Athens overklasse og har siden bredt sig til hele verden. Men tror man, at demokratiet er en særlig fredsskabende statsform, tager man fejl, påpeger lektor Mogens Herman Hansen Æren for den demokratiske ide tilfalder oftest antikkens Grækenland. Og sandt er det da også, at det var her, at folket godt 500 år før Kristi fødsel fik afgørende indflydelse på de politiske beslutninger. Men ideen om at give magten til en større befolkningsgruppe frem for at lade den ligge hos en enkelt monark eller nogle få velhavere kan faktisk spores væsentligt længere tilbage. 1
2 Det fortæller Mogens Herman Hansen, lektor i oldgræsk ved Københavns Universitet og forfatter til adskillige bøger om de historiske ligheder og forskelle på det athenske og det moderne demokrati. De ældste spor af noget, der minder om demokrati, finder vi i de ældste bystater, vi kender. Det er de sumeriske bystater, som fandtes cirka 3000 år før Kristi fødsel i det, vi i dag kender som Irak. Vi ved fra kileskrifttavler, at vigtige beslutninger i adskillige af disse bystater ikke blev truffet af monarken, men af forsamlinger af borgere. Men vi ved ikke, om det var egentlige demokratier for alle borgere, hvilket dengang betød voksne mænd, eller om det var rigmandsråd eller gammelmandsråd, altså oligarkier, forklarer Mogens Herman Hansen. Her er det nok på sin plads med en forklaring på nogle af de historiske forudsætninger for demokratiet, der som bekendt er sammensat af de græske udtryk for "folk" og "vælde", demos og kratos. Skal man forstå magtens skifte fra eliten til en forsamling af alle borgere, er begrebet "bystater" helt essentielt, forklarer Mogens Herman Hansen. Verdenshistoriens samfund har været domineret af to statstyper. Den ene er makrostaten på ofte over kvadratkilometer, som står over for det, vi kalder regioner af bystater. Gennem historien har kongedømmet været den altovervejende styreform, helt frem til 1700-tallet, i stort set alle makrostater, men også i mange bystater. Men på grund af bystaternes ringe størrelse, ofte under 100 kvadratkilometer og med nogle få tusinde indbyggere, bliver der her mulighed for en republikansk styreform, hvor det ikke er en monark, der bestemmer, men hvor beslutningen træffes i forsamlinger efter debat og afstemninger, siger Mogens Herman Hansen og uddyber: Brugen af forsamlinger i beslutningsprocessen kan ske på to måder. Den ene er den såkaldte oligarkiske, hvor de gamle eller de rige sidder i et råd og bestemmer det hele. Det er det, man kender fra de italienske bystater, hvor de ledende håndværkslav og deres rige medarbejdere styrer, mens flertallet af byens befolkning er holdt udenfor. Men indimellem kan det også blive til et demokrati, hvor det er en forsamling af stort set alle bystatens borgere, der er med til at træffe beslutningerne. At demokratiet slår rod i Grækenland og Athen, skyldes ikke mindst opdelingen i cirka 1000 bystater af en størrelse, der gør det praktisk muligt at inddrage borgerne. En anden vigtig forklaring er den tætte forbindelse mellem politisk magt og militær magt. Indtil cirka 750 før Kristi fødsel var de græske hære domineret af rytteri og dermed af overklassen, da det var dyrt at holde hest. Men i 700- og 600-tallet gik man over til et militær baseret på infanterister, fodsoldater. Desuden var det som kystkultur afgørende for bystaterne at have en stærk flåde. Dengang bestod flåden af galejer, der skulle roes. Roerne var til dels slaver, dels fremmede, men også almindelige 2
3 græske borgere. Da overklassen ikke var stor nok til at levere både fodsoldater og roere til galejerne, måtte man rekruttere fra middelklassen og med tiden også fra underklassen. Men skal folk frivilligt risikere deres liv for staten, vil de kræve indflydelse, og derfor er der en tæt sammenhæng mellen udbredelsen af folkestyret og reformen af militæret. Skal man forstå det græske demokrati, er det dog afgørende at vide, at begrebet folkestyre skal forstås ret begrænset. Ud over at kvinderne og dermed halvdelen af befolkningen ikke havde demokratiske rettigheder, var andre grupper også sat uden for indflydelse. I de græske bystater har vi tre stænder. Vi har slaverne, vi har de frie fremmede, som er gæstearbejdere, og så har vi borgerne. Borger, det bliver man ved fødsel, og de politiske rettigheder er forbeholdt borgerne, vel at mærke de voksne mandlige borgere. Voksen bliver man typisk i 18-års-alderen. I demokratiet er det så alle borgere, der har politiske rettigheder. Men i oligarkiet skal man ikke bare være født borger, men også have en vis formue. Der er altså en såkaldt census-bestemmelse, forklarer Mogens Herman Hansen. I oligarkiet krævede det altså en vis formue, eventuelt i form af jordbesiddelser, at få politiske rettigheder og indflydelse. Dermed var også slaver og frie fremmede stort set afskåret fra nogensinde at blive politiske borgere, med mindre de blev naturaliserede, altså fik statsborgerskab. I et oligarki kan fødte borgere få borgerrettigheder, men kun hvis de passerer censusgrænsen, mens man i demokratiet har rettighederne ved fødsel uden hensyn til formue, siger Mogens Herman Hansen. Den historiske overgang fra enevælde til oligarki og videre til demokrati er en flydende proces. Men man kan med ret stor nøjagtighed sætte årstal på Athens første demokrati. I 510 før Kristi fødsel styres Athen af tyrannen Hippias. Men med hjælp fra spartanerne får den utilfredse befolkning, ikke mindst overklassen, fordrevet tyrannen og indfører i stedet et aristokratisk oligarki. Hurtigt opstår der dog spændinger mellem to fløje af overklassen. Den ene fløj ønsker en oligarkisk forfatning, der fastholder magten hos overklassen, mens den anden, ledet af Kleisthenes, finder ud af, at han kan komme til magten ved at alliere sig med den brede befolkning. Dermed lykkedes det faktisk Kleisthenes i at få indført demokratiet. Mange af Grækenlands demokratier er opstået ved en strid mellem to fløje, hvor den ene slutter sig til folket. Men vi ved ikke, om Kleisthenes var en ægte demokrat eller om han bare indførte demokratiet, fordi det var en måde at verfe sin modstander ud på, siger Mogens Herman Hansen. Med demokratiets indførelse rejste der sig nye spørgsmål. Hvem skulle eksempelvis bestemme, hvad folket skulle stemme om? Og hvem sørgede for, at beslutningerne blev ført ud i livet? En afgørende forskel på Athens demokrati og det moderne er, at vi vælger dem, der skal træffe 3
4 beslutningerne. Vi har faktisk ikke folkestyre, men folketingsstyre. I Athen skulle man også foretage en selektion, for en ting var, at alle borgere kunne mødes på folkeforsamlingerne og træffe beslutninger, men disse beslutninger skulle forberedes og iværksættes, og det kunne man ikke lade en folkeforsamling på 6000 mand gøre, siger Mogens Herman Hansen og forklarer, at man i stedet havde et forretningsudvalg på 500 mand, som ikke blev valgt, men fundet ved lodtrækning en gang om året. Desuden lodtrak man årligt 700 embedsmænd til at føre beslutningerne ud i livet. Lodtrækning var altså en utrolig vigtig politisk mekanisme, hvilket er fuldstændig ukendt i dag. Man ser det kun i retsplejen og jurysystemerne, hvor det til gengæld bruges i de fleste demokratiske lande, forklarer Mogens Herman Hansen. "Demokrati er den værste styreform, bortset fra alle andre", lød det engang fra den britiske premierminister Win-ston Churchill, som dermed støttede opfattelsen af demokratiet som overlegent i forhold til historiens andre styreformer. Gælder det evnen til at sikre fred og sikkerhed, er der dog ikke historisk grundlag for at fremhæve demokratiet som unikt, påpeger Mogens Herman Hansen. Filosoffen Immanuel Kant skrev i sit lille skrift "Den evige fred", at det eneste, der kan sikre en evig fred, er at lade soldaterne stemme om krigen frem for at lade generaler og fyrster bestemme. Men der må man med sorg sige, at alle de græske demokratier var forbløffende ivrige efter at gå i krig og fastholde krig trods katastrofer og store tab. Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre. Der er intet historisk grundlag for de moderne amerikanske tanker om, at demokratier ikke bekriger demokratier, og at der derfor bliver fred i verden, når alle stater er demokratier, understreger Mogens Herman Hansen. Meget har ændret sig siden demokratiets fødsel for 2500 år siden. Bortset fra nogle af Schweiz' kantoner har de moderne stater forladt Athens direkte demokrati til fordel for det repræsentative demokrati, hvor folkevalgte træffer beslutningerne. Men de seneste år er en stadig større bevægelse begyndt at arbejde for en moderne udgave af det klassiske athenske demokrati, inklusive lodtrækning og folkeafstemninger, forklarer Mogens Herman Hansen. I kraft af den teknologiske udvikling er der opstået en utopisk bevægelse, som i fremtiden måske vil være mindre utopisk. Bevægelsen har to fløje, hvor den ene mener, at man skal bruge it-teknologiens muligheder til at indføre et direkte demokrati med mange flere folkeafstemninger, hvor stort set alle vigtige beslutninger skal træffes af folket. Det kan nemt lade sig gøre med nutidens teknologi, siger Mogens Herman Hansen. Den anden fløj mener derimod, at "trykknapsdemokratiet" ikke vil sikre en ordentlig information til borgerne, ligesom den demokratiske meningsudveksling er vanskelig at gennemføre. I stedet foreslår denne fløj, at man lodtrækker et såkaldt randomiseret panel med lige mange mænd og kvinder, lige mange fra Jylland og Sjælland, lige mange rige og fattige og lige mange fra de politiske fløje. 4
5 Et panel på måske personer kan så træffe beslutningerne, og der vil faktisk være stor sandsynlighed for, at deres beslutninger vil være de samme som ved en afstemning blandt hele folket, siger Mogens Herman Hansen og tilføjer, at de borgere vil repræsentere folket langt mere end et hvilket som helst parlament, hvilket vil gøre denne form for demokrati repræsentativ og direkte på én gang. Trods demokratiets fejl og mangler er det som ideologi stadig kendetegnet ved, at man ser det som den bedste garant for tolerance, frihed og lighed. Tolerance skal forstås som beskyttelsen af mindretal og alles ret til at leve, som de vil, og respektere andres ret til at leve, som de vil. Frihed er det vigtigste ideal for det oldgræske demokrati og skal forstås som både positiv og negativ frihed. Den positive frihed er retten til at deltage i beslutningsprocessen, mens den negative frihed er retten til at leve, som man vil uafhængig af indgriben fra statsmagtens side, hvis man ellers overholder loven, siger Mogens Herman Hansen og forklarer demokratiets lighedsbegreb som retten til lige muligheder: Hverken i det athenske eller det moderne demokrati er lighedsbegrebet udtryk for, at alle skal være lige. Men de skal have lige muligheder for at udvikle deres forskellige talenter. Man anerkender en betydelig forskel og muligheden for at udvikle forskellene, men som i en sportskonkurrence starter alle ved samme streg, og ingen får lov at tyvstarte. rasmussen@kristeligt-dagblad.dk Mogens Herman Hansen **Født 1940, docent og lektor i oldgræsk ved Saxo Instituttet, afdeling for græsk og latin ved Københavns Universitet. Cand.mag. i græsk og historie 1967, har undervist ved blandt andet Cambridge, Princeton, Melbourne Universitet og University of British Columbia. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab fra 1987, medlem af British Academy fra Leder af The Copenhagen Polis Centre Forfatter til adskillige bøger, oversat til adskillige sprog, deriblandt "Antifons taler" (1969), "Det athenske demokrati i 4. årh. f.kr." ( ), "The Athenien Democracy in the Age of Demosthenes" (1991), "Det athenske demokrati - og vores" (2005). 5
Spørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Læs mereSparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereBog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?
Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.
Læs mereDemokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne
100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.
Læs mereTæm eliten! Fra Magtelite til Borgerdemokrati også i demokratiske virksomheder!
Tæm eliten! Fra Magtelite til Borgerdemokrati også i demokratiske virksomheder! ANDREAS MØLLER MULVAD, ADJUNKT, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL, MAIL: AMM@CBS.DK / TWITTER: @ANDREASMULVAD OPLÆG TIL FREMTIDENS
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereDet gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget
Det gamle Grækenland Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Alexander den Store dør 323 f.kr. 753 f.kr. -476 e.kr. : Romerske republik Efter romerriget følger middelalderen Det gamle
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mere1. Indledning. 1.1.Problemformulering
1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende
Læs mereGrækenland i antikken
Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om bindende kommunale folkeafstemninger
2016/1 BSF 102 (Gældende) Udskriftsdato: 13. maj 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. marts 2017 af Susanne Eilersen (DF), Karina Adsbøl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereDemokratikanon Demokratiets udfordringer O M
Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereIdeer til undervisningen
1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereLivets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling
Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereBorger- og frihedsrettigheder en introduktion
Artikel Borger- og frihedsrettigheder en introduktion Af Antje Gimmler, professor og forskningsleder ved Center for Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet Jeg takker Line Kollerup Oftedal, cand. Mag. i
Læs mereDemokrati. [Foto udeladt]
Demokrati [Foto udeladt] Måske synes du, at der er for få ungdomsboliger, eller at der skal gøres mere for udsatte børn og unge. Måske har du haft en diskussion om et eller flere af sådanne samfundsmæssige
Læs mereDen Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereSide 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De
Læs mereOldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.
Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereDefinition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M
Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereImpossibilium nihil obligatio
Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereBo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af
Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereKejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereTekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereMenighedens ledelse og valg til ledelsen I
Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereKan billedet bruges som kilde?
I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Læs mereArtiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen
Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereat jeg forstod, at hun havde kræft.
at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,
Læs mereDANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereDen Russiske Revolution
Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse
Læs mereInden I rejser til London
Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereEfteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Læs mereTekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51
Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist
Læs mereSynopsis. uregerlige ungdom
Synopsis om den uregerlige ungdom Lavet af: xxxxxxxxxxxxxxxx Skt. Josefs skole Afleveret den 13/11-2008 Indholdsfortegnelse Problemstilling Problemformulering Analyse Perspektivering Konklusion Problemstilling
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereEN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK
EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen
Læs mere608 Kortere anmeldelser
MOGENS HERMAN HANSEN: Det athenske demokrati og vores. Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 2005. 212 s., 168 kr. MOGENS HERMAN HANSEN: Kilder til demokratiets historie 1750-2000. Museum Tusculanums
Læs mereI dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.
DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at
Læs mereVelkommen. Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg
Velkommen Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg Målet med kurset i dag Begrebsafklaring Projektet Avitae Innovation og reformen Design To Improve Life
Læs merePrædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din
Læs mere