OPHAVSRET. i et demokratisk samfund

Transkript

1 OPHAVSRET i et demokratisk samfund Journalister har brug for stærke ophavsrettigheder for at sikre sig økonomisk uafhængighed og for at kunne kæmpe for kvalitetsjournalistik og god presseskik Produceret i samarbejde med EFJ Authors Rights Expert Group (AREG), marts 2006

2 Indhold Forord 3 Et godt demokrati er afhængigt af velinformerede borgere 6 Journalisters særlige pligter, ansvar og rettigheder 7 Mediearbejdsgiverne ønsker en arbejdsgiverregel 8 To ophavsretssystemer kolliderer 9 Det anglo-amerikanske copyright system 9 Det europæiske ophavsretssystem 11 Aftalefrihed er grundstenen 11 Ophavsret og ret til fri forhandling er menneskeret 12 Kløften mellem systemerne er mindsket, men forskellene er af afgørende betydning 12 Det europæiske ophavsretssystem er tidssvarende og dynamisk 13 Oversigt over nogle af de betydningsfulde forskelle imellem de to systemer 14 Copyright systemets negative bivirkninger 16 Balancen trænger til justering 17 Den rigtige balance mellem interessenterne 17 De forskellige og fælles interesser for brugere, samfund, producenter og ophavsmænd 18 Ophavsmænd, der forhandler individuelt bør have stærkere beskyttelse 20 Europæerne bør vide, at de har det bedste system 22 2

3 Forord Det er afgørende for journalister, at deres arbejde nyder ophavsretlig beskyttelse. Ophavsretten er en nødvendig forudsætning for, at journalister kan leve af deres arbejde på et professionelt højt niveau, og er også af stor betydning for den enkelte journalists muligheder for at hindre det redaktionelt uafhængige stof i at blive anvendt på måder eller i sammenhænge, der beklikker uafhængigheden eller på anden vis krænker god presseskik. Journalisternes ophavsret i Danmark og i det meste af Europa er i fokus. Den globale medie- og underholdningsindustri og de internationale og nationale arbejdsgiverforeninger presser på for at få indført regler i hele EU, som svarer til det anglo-amerikanske copyright system. Formålet med denne folder er for det første at underbygge, at der ikke er behov for at foretage et sådant indgreb i den fri forhandlingsret. Den nuværende retsstilling fungerer udmærket, hvilket de moderne flermediale og fuldt konkurrencedygtige medievirksomheder i Danmark og de øvrige berørte lande i Europa er det bedste bevis på. For det andet er det hensigten at synliggøre de helt unødvendige negative følgevirkninger, som indførelsen af de anglo-amerikanske copyright traditioner sandsynligvis vil få for forhandlings- og aftalekulturen og i mange andre henseender. De negative følgevirkninger viser hen mod en udvikling, der er uønsket i det store flertal af demokratiske lande, som i stedet ønsker at fremme ledelses- og samarbejdsformer, der skaber dynamiske virksomheder, der bygger på selvstændige og oplyste medarbejdere, der er med til at gøre virksomhederne til en aktiv del af den demokratiske udvikling. Ophavsretten er også under pres på anden vis. Brugergrupper i ind- og udland og udviklingslandene har i stort omfang vendt sig imod ophavsretten, som i stigende grad betragtes som et aggressivt våben i medieindustriens hænder snarere end en beskyttelse af ophavsmændene, de udøvende kunstnere, brugerne og samfundets interesser. 3

4 Da ophavsretten bevisligt har haft stor betydning for udvikling af frie medier, en blomstrende og markedsøkonomisk levedygtig kultur, er det stærkt bekymrende, at ophavsretten har bragt sig i miskredit. Et af de vigtigste midler til at komme tilbage på sporet er at sikre, at ophavsmændene og de udøvende kunstnere henholdsvis bevarer eller opnår de rettigheder, der gør det muligt for dem at få reel indflydelse på deres vilkår gennem forhandlinger med udgiverne og producenterne. Gennem bedre dialog og bedre praksis må udgiverne, producenterne og ophavsmændene og de udøvende kunstnere synliggøre, at de med hver deres opgaver indgår i et partnerskab, og at ophavsrettighederne fører til, at ophavsmændene får deres rimelige andel af indtjeningen. Ligesom de også får en aftalt indflydelse på, hvordan stoffet kan videreudnyttes både kommercielt og ikke-kommercielt. Brugernes og udviklingslandenes frygt for, at de store globale medievirksomheder på grund af eksisterende ubalancer vil ende med at kontrollere alle rettighederne til verdens viden og kultur og lukke det inde bag tekniske beskyttelsesforanstaltninger eller i dyre digital rights management (DRM) systemer, må tages alvorligt. Derfor skal kollektiv licensering og kollektiv forvaltning udbygges og understøttes overalt, hvor det er rimeligt. Også for digitale udnyttelser bør kollektiv licensering til informations-, forsknings- og undervisningsbrug være et tilbud til brugerne ved siden af de individuelle forretningstilbud og abonnementsordninger, der udbydes direkte fra medievirksomhederne. Det vil være et skridt i den helt forkerte retning at indføre copyright lignende arbejdsgiverregler i det europæiske ophavsretssystem, sådan som udgivere og producenter ønsker. Tværtimod er der et stort behov for, at copyright landenes lovgivning ændres i retning af det europæiske system. I begge systemer er der et påtrængende behov for at give de ophavsmænd og udøvende kunstnere, som forhandler individuelt, et lovkrav på et rimeligt vederlag og en stærkere beskyttelse imod urimelige kontrakter. Aidan White, generalsekretær i International Federation of Journalists Arne König, formand for European Federation of Journalists EFJ Authors Rights Expert Group (AREG): Anne Louise Schelin, formand for AREG 4

5 Ronan Brady NUJ Ireland - National Union of Journalists, Ireland Olivier Da Lage SNJ - Syndicat National des Journalistes, France Anabela Fino Sindicato dos Jornalistas, Portugal Mathieu Fleury impressum - The Swiss Journalists (Swiss Federation of Journalists) Albrecht Haller DJP - Druck, Journalismus, Papier, Austria Mike Holderness NUJ - National Union of Journalists, Great Britain Ioannis Kotsifos Journalists Union of Macedonia and Thrace Daily Newspapers Wolfgang Mayer Verdi - Deutsche Journalisten Union, Germany Athena Moss-Sypsa Panhellenic Federation of Journalists Unions, Greece Benno Pöppelmann DJV - Deutscher Journalisten Verband, Germany Katrien Van Eenoo Association Générale des Journalistes Professionnels de Belgique Antonio Velluto FNSI - Federazione Nazionale della Stampa Italiana, Italy Olle Wilöf SJF - Swedish Union of Journalists, Sweden Pamela Moriniere, EFJ Authors Rights Officer 5

6 Et godt demokrati er afhængigt af velinformerede borgere Den vigtigste byggesten i et hvilket som helst demokratisk samfund er som bekendt det enkelte menneske. Jo bedre informeret den enkelte borger er, jo bedre vil vedkommende være rustet til at deltage aktivt i samfundslivet og dermed bidrage til at styrke demokratiet. En fri og pluralistisk presse, som evner at leve op til sin rolle i samfundet, er derfor en af de vigtigste og mest grundlæggende menneskerettigheder. Mediernes kvalitet og etiske standard afhænger af den enkelte journalist Byggestenen i den fri presse og medierne i al almindelighed er den enkelte journalist, fotograf, tegner eller TV-medarbejder. Det er i høj grad deres kvalifikationer og dømmekraft, som er en væsentlig garanti for uafhængig journalistik. Journalister 1 har særlige forpligtelser i forbindelse med varetagelse af pressens rolle i samfundet og står både retsligt og etisk til ansvar, hvis de anklages for at have fejlet. Dette personlige ansvar er med til at styrke pressens integritet og uafhængighed. Men journalister har brug for rettigheder, der modsvarer det personlige ansvar. Ophavsrettigheder er blandt andre vigtige rettigheder af afgørende betydning for den journalistiske profes- 6

7 sion både økonomisk og for forsvaret af fagets etik. Nogle få lande i Europa og mange lande i den øvrige del af verden yder ikke tilstrækkelig ophavsretlig beskyttelse. Det udgør et stort problem for journalister overalt set i lyset af den øgede globale mediekoncentration. Denne mangel på tilstrækkelig ophavsretsbeskyttelse i store dele af verden er i vejen for en videreudvikling af en fri presse, som er i samklang med udviklingen i et moderne demokrati. Journalisters særlige pligter, ansvar og rettigheder Journalister har pligt til at overholde de vejledende regler for god presseskik. I Danmark og i mange andre lande er journalister også strafferetligt og erstatningsretligt ansvarlige for indholdet af deres ord og billeder. For at skabe balance mellem pligter og rettigheder har journalisterne særlige rettigheder i kraft af den grundlovs- og konventionssikrede presse- og ytringsfrihed, ret (og pligt) til at beskytte deres kilder og i nogle lande ophavsrettigheder. Pligter og retligt ansvar Pligt til at levere den arbejdsindsats, som er aftalt i ansættelseseller freelancekontrakten Personlig forpligtelse til at overholde de vejledende presseetiske regler Personligt strafferetligt og erstatningsretligt ansvar for indholdet af det producerede stof Modsvarende rettigheder Rettigheder i arbejdsmarkedslovgivning og en vis beskyttelse mod urimelige kontrakter Grundlovs- og konventionssikret presse- og ytringsfrihed Ret (og pligt) til at beskytte kilders identitet Ophavsrettigheder, der gør det muligt at forhandle frit og beskytte sin egen og stoffets integritet 1) "Journalister" anvendes som fællesbetegnelse for alle, der bidrager med redaktionelt indhold til medierne og dækker således også presse- og TV-fotografer, bladtegnere, visualizere, TV-tilrettelæggere, TV-klippere, tekstforfattere m.fl. 7

8 Mediearbejdsgiverne ønsker en arbejdsgiverregel Medievirksomhederne i Europa ønsker indført en arbejdsgiverregel i ophavsretslovgivningen, som vil medføre, at alle ophavsrettigheder automatisk overgår til arbejdsgiveren fra de ansatte journalister (og andre ansatte ophavsmænd og udøvende kunstnere). Ønsket fremsættes både på nationalt og europæisk plan og er inspireret af den såkaldte workfor-hire regel, der gælder i den amerikanske copyright lov og en lignende regel i Storbritannien. Det er derfor afgørende for den europæiske offentlighed og de europæiske politikere at gøre sig klart: at et sådant lovindgreb til fordel for udgiverne og producenterne ikke er nødvendigt hverken for samfundet eller af hensyn til mediernes konkurrenceevne eller den øvrige økonomiske og teknologiske udvikling. at en work-for-hire eller tilsvarende regel ikke vil løse nogen problemer, fordi det nuværende europæiske ophavsretssystem fungerer ganske udmærket. at indførelsen tværtimod vil skabe problemer og medføre en række skadevirkninger for samfundet, mediebrugerne og journalisternes etiske og økonomiske interesser. Indføres en arbejdsgiverregel vil det være et skridt væk fra en nogenlunde fair balance i demokratiske systemer som f.eks. den danske model, der bygger på kollektive forhandlinger. Og det vil være et skridt nærmere, at industrien opnår enekontrol med rettighederne til alle intellektuelle og kunstneriske værker. 8 2) De ideelle rettigheder også kaldet droit moral er (primært) retten til at blive navngivet ved enhver anvendelse af stoffet og retten til at beskytte egen og stoffets integritet mod krænkende ændringer eller anvendelse i krænkende sammenhæng. Disse rettigheder foreslår europæiske udgivere ikke frataget, men uden forhandlingsret om de øvrige rettigheder, udgør droit moral rettighederne ikke et tilstrækkeligt værn.

9 To systemer kolliderer To vidt forskellige retssystemer styrer ophavsretsbeskyttelsen i forskellige dele af verden. Selvom de har nærmet sig hinanden gennem den internationale retsudvikling, er de tilbageværende forskelle på systemerne af afgørende betydning for ophavsretten og hvordan den anvendes. Copyright systemet I det anglo-amerikanske copyright system er ophavsrettighederne primært en kommerciel handelsvare. Fokus er på, hvordan ophavsretsbeskyttelse af journalistisk stof kan skabe indtjening på markedet. Ansatte betragtes ikke som ophavsmænd og har derfor ingen medindflydelse på om og hvordan det stof, de producerer i ansættelsen, må videreudnyttes. De har ingen reel beskyttelse af deres ideelle rettigheder 2). Alle de økonomiske rettigheder, hvilket vil sige retten til at sige ja eller nej til en lang række forskellige udnyttelsesformer, overføres enten ubegrænset gennem lovgivningen til arbejdsgiveren eller tilhører ifølge loven arbejdsgiveren som ophavsmand. I lande, der følger amerikansk copyright lovgivning, er de fleste freelancere også omfattet af work-forhire reglen. 9

10 Ideelle rettigheder kan frafaldes i copyright landene I USA, Storbritannien og i Irland gælder de ideelle rettigheder ikke for nyheds- og aktualitetsjournalistikken. Og der, hvor de ideelle rettigheder gælder, kan ophavsmændene frafalde rettighederne, hvilket medievirksomhederne rutinemæssigt presser dem til. Hver gang dette sker, betyder det, at alle økonomiske og ideelle rettigheder til den pågældende artikel, bog, TV-dokumentar fremover ejes og kontrolleres alene af den pågældende medievirksomhed eller konglomerat. Forbindelsen til det menneske, som vedvarende burde stå inde for indholdet, kappes fuldstændigt, og stoffet kan ændres, offentliggøres uden navn og holdes tilbage af markedsmæssige hensyn. Fraværet af dialog giver etiske problemer Bortset fra de manglende ideelle rettigheder i copyright landene er der ikke den store forskel på de to systemer i praksis, når det drejer sig om de udnyttelsesrettigheder, der er nødvendige for virksomhedens sædvanlige aktiviteter. Men fraværet af dialog mellem medievirksomheden og journalisterne om udnyttelser uden for den sædvanlige virksomhed og om salg af udnyttelsesrettigheder til tredjemand udgør et væsentligt etisk problem. Hertil kommer, at reglen også er urimelig overfor ophavsmændenes økonomiske interesser, fordi den sætter de sædvanlige forhandlingsmekanismer ud af kraft. 10

11 Det europæiske ophavsretssystem Det europæiske ophavsretssystem finder anvendelse i det store flertal af lande i Europa og i nogle lande udenfor Europa. Det europæiske ophavsretssystem fokuserer på det enkelte menneskes rettigheder som ophavsmand eller -kvinde. I den europæiske ophavsret kan de ideelle rettigheder (retten til at blive navngivet og retten til at beskytte sin egen og værkets integritet), som hovedregel ikke frafaldes. Herved bliver det uinteressant for medievirksomhederne at forlange et frafald, da det som regel vil være ugyldigt. Foruden at beskytte ophavsmanden mod urimelige kontrakter giver denne grundregel også væsentlige samfundsmæssige gevinster, fordi den vedvarende forbindelse mellem stoffet og den person, der er ansvarlig for det, fører til en bedre beskyttelse mod krænkende anvendelser og større sikkerhed for, at stoffet udgives under rigtigt navn. Aftalefrihed er grundstenen Det europæiske system forudsætter, at rettighedsoverdragelsen både i og udenfor ansættelsesforhold, afklares ved forhandlinger mellem ophavsmanden og den pågældende aftager enten i en individuel (ansættelses)kontrakt eller i en kollektiv overenskomst. Hvis kontrakten eller overenskomsten er tavs om rettighedsoverdragelsens omfang, er hovedreglen den (ved lov eller retspraksis), at arbejdsgiveren i faste ansættelsesforhold anses for at have erhvervet alle de ophavsrettigheder, der er nødvendige for virksomhedens sædvanlige udgivelsesaktiviteter. Hvis en virksomhed ønsker at sikre sig udnyttelsesrettigheder i videre omfang end hovedreglen vil medføre, kan dette frit bringes på bane i forbindelse med indgåelse eller fornyelse af ansættelsesaftalen eller overenskomsten. Det europæiske ophavsretssystem giver journalister en mulighed for dialog med mediernes ledelser om videreudnyttelse af deres stof og mulighed for at forsvare både deres økonomiske og etiske interesser. Denne dialog foregår typisk som en integreret del af andre lokale forhandlinger om ændringer af ansættelseskontrakten på grund af flerfunktionalitet, omlæggelse af arbejdstider m.m. 11

12 Ophavsret og ret til fri forhandling er menneskeret Ophavsretsbeskyttelse er en menneskeret. Det samme gælder retten til at organisere sig og gennemføre frie kollektive forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår. I slutdokumentet fra trepartsmødet for medie-, kultur- og den grafiske sektor om fremtidens arbejde og kvalitet i informationssamfundet, i FNs International Labour Organisation (ILO), oktober 2004, fremgår det, at udgivere og kreative ansatte deler en stærk interesse i ophavsret og, at disse rettigheder skal beskyttes godt. Der står også, at rettighederne skal behandles i overensstemmelse med de grundlæggende arbejdsmarkedsrettigheder i ILOs Declaration on the Fundamental Principles and Rights at Work 3). En af de væsentligste rettigheder er retten til kollektiv forhandling. En lovregel, der overdrager alle ophavsrettigheder til arbejdsgiveren eller som formoder, at arbejdsgiveren besidder alle rettigheder, medmindre andet er aftalt, er et indgreb i og en begrænsning af denne grundlæggende ret. Hvis et sådant indgreb skulle kunne retfærdiggøres måtte det i givet fald være for at tilgodese en anden menneskeret og da kun hvis en konkret afvejning af de modstående interesser peger på, at indgrebet er nødvendigt i et demokratisk samfund. Udgiverne og producenterne har vist, at de fuldt ud er i stand til at tackle kollektive forhandlinger uden særlig beskyttelse. Det burde også være en selvfølge i alle lande, at ansatte ophavsmænd har ideelle rettigheder (retten til at blive navngivet og beskyttelse af egen og til værkets integritet). Alle ændringer i europæisk ophavsret med henblik på at lukke hullet mellem de to systemer bør derfor være i retning af det europæiske system og ikke det anglo-amerikanske copyright system. Kløften mellem de to systemer er mindsket De to ophavsretssystemer er ikke så langt fra hinanden som tidligere. Nogle af copyright landene har for eksempel indført ideelle rettigheder for nogle værkstyper. Og i lande, der følger det europæiske ophavsretssystem, er det i almindelighed accepteret, at de ideelle rettigheder kan frafaldes, hvis det gælder en mindre betydningsfuld og afgrænset brug af 12 3) Dokumenterne fra trepartsmødet i oktober 2004 kan læses i deres helhed på org/public/english/dialogue/sector/techmeet/tmmcgs04/index.htm. ILO deklarationen om fundamentale rettigheder blev vedtaget i 1998 og kan læses samme sted.

13 værket. Desuden har udgivere, producenter og TV foretagender i europæisk ophavsret opnået en række nærtstående rettigheder, som yder dem en selvstændig beskyttelse parallelt med ophavsmændenes rettigheder. De eksisterende forskelle er af stor betydning Freelancerne har i begge ophavsretssystemer behov for en bedre beskyttelse mod at indgå unfair kontrakter, men i copyright landene, hvor de ideelle rettigheder enten er helt fraværende eller kan frafaldes er situationen særlig alvorlig. Denne situation forstærkes i høj grad af, at de ansatte journalister er helt uden rettigheder. Den såkaldte work-for-hire regel, der er en del af det anglo-amerikanske copyright system, indebærer, at journalister står helt uden indflydelse på videreudnyttelse af det redaktionelle stof, som de bærer det personlige ansvar for. (Se oversigten på s der viser de vigtigste forskelle). Reglen indebærer også, at de er afskåret fra at forhandle sig til en rimelig andel af en eventuel ekstra fortjeneste, der måtte opstå ved, at stoffet f.eks. kan samles i en bogudgivelse eller anvendes til grundlag for en dokumentarfilm o.l. Der er ingen saglige begrundelser for at tippe forhandlingsbalancen så fuldstændigt til fordel for udgiverne og producenterne. Tværtimod er medierne i de lande, der har de stærkeste traditioner for kollektive forhandlinger, fuldt konkurrencedygtige og ligger i front med flermedialitet, kvalitet og udnyttelse af IT-udviklingen på de nyeste platforme. Den europæiske ophavsret er dynamisk I lande, hvor ansatte journalister frit kan forhandle overdragelsen af ophavsret til arbejdsgiveren, foregår det sammen med forhandlinger om øvrige vilkår for ansættelsen. I takt med udviklingen justeres aftalerne, eller der indgås supplerende aftaler. Medieforetagenderne har ikke brug for ekstra lodder i vægtskålen. De er som regel den stærkeste og bedst rustede part i forhandlingerne. De er fuldt ud i stand til at opnå de rettigheder, de har brug for, også fordi journalister gerne vil ansættes, og freelancere gerne vil have opgaver, og de vil alle gerne have deres arbejder anvendt, når blot det kan ske på rimelige og presseetisk forsvarlige vilkår. Det europæiske ophavsretssystem har et indbygget incitament til konstruktiv dialog mellem medierne og deres indholdskabere. Det er i god samklang med de mest anerkendte ledelsesteorier og udviklingen i et moderne demokratisk samfund. 13

14 DET EUROPÆISKE OPHAVSRETSSYSTEM Selvom der ikke er indgået en aftale om det, vil udgiverne og producenterne altid få de ophavsrettigheder, der er nødvendige for at drive mediets sædvanlige virksomhed, hvis de pågældende aktiviteter ligger indenfor journalistens kontrakt. Rettighederne til udnyttelser uden for mediets sædvanlige virksomhed kan opnås ved overenskomst, ansættelsesaftale eller senere supplerende aftale. Den ansatte journalist er beskyttet mod at frafalde sine ideelle rettigheder (droit moral) i.e. retten til at blive navngivet som ophavsmand og retten til beskyttelse mod en anvendelse eller en ændring af stoffet, som krænker enten stoffets eller journalistens integritet. Ret til at gøre stoffet offentligt tilgængelig Det vil normalt være udenfor den sædvanlige virksomhed, at give offentligheden adgang til mediernes indhold i et online arkiv, hvis det sker uden tidsmæssig sammenhæng med den aktuelle udgave. Sådanne udnyttelsesrettigheder overdrages derfor udtrykkeligt i aftaler, der enten supplerer overenskomsten og/eller ansættelseskontrakten eller allerede er en del af disse. Journalisterne benytter dialogen om dette til at sikre, at god presseskik overholdes i forbindelse med udnyttelserne, og til at sikre sig en andel af en eventuel ekstra indtjening, hvor dette måtte være rimeligt og relevant. De ideelle rettigheder forbliver hos journalisten. VIGTIGE FORSKELLE FOR ( Ret til at forhandle og oppebære vederlag gennem kollek undervisnings- og informationsvirksomhed, pr Det vil klart være hovedreglen at disse udnyttelsesrettigheder ligger udenfor aktiviteter, der er omfattet af ansættelseskontrakten og mediets sædvanlige virksomhed. Den ansatte journalist giver for sin part typisk sin tilladelse til kollektive licensaftaler igennem sin organisation. Det samme gælder medievirksomheden. Parterne indgår aftale om deling af de indkomne vederlag. Typisk 50/50. De ideelle rettigheder forbliver hos de ansatte journalister. Ret til udnyttelse indenfor mediefor Salg, anden overdragelse og licensering a 14 Rettighederne til at sælge eller på anden måde overdrage eller licensere udnyttelsesrettigheder til tredjemand forbliver hos de ansatte journalister, medmindre der er indgået aftale med medievirksomheden om andet. Journalisterne har indgået et væld af sådanne aftaler, der giver medievirksomhederne mulighed for at overdrage videreudnyttelsesrettigheder til tredjemænd. Aftalerne fokuserer på etisk korrekt behandling af det journalistiske stof (uafhængig forbrugerjournalistik må f.eks. ikke sælges til udnyttelse i reklamesammenhæng o.l.) Journalisterne forhandler sig også til en rimelig andel af en eventuel fortjeneste (efter at mediet har fået dækket sine omkostninger). De ideelle rettigheder forbliver hos de ansatte journalister.

15 ANSATTE) JOURNALISTER DET ANGLO-AMERIKANSKE COPYRIGHT SYSTEM etagendets sædvanlige virksomhed Alle udnyttelsesrettigheder til det stof, den ansatte journalist producerer som som led i sin ansættelse ( work-for hire ), tilhører automatisk udgiveren eller produceren, medmindre andet er skriftligt aftalt. Den ansatte journalist er ikke beskyttet af ideelle rettigheder (droit moral) og har derfor ikke hverken krav på at blive navngivet som ophavsmand til stoffet eller krav på beskyttelse mod anvendelse eller ændring af stoffet, som krænker stoffets eller journalistens integritet. t online og koncernintern videreudnyttelse Som en konsekvens af den retsstilling, som er beskrevet ovenfor, tilhører også disse rettigheder automatisk udgiveren eller producenten. Journalisterne har derfor ikke en platform, der kan sikre dialog om en journalistisk forsvarlig videreudnyttelse. Journalisten er ikke beskyttet af ideelle rettigheder og har derfor ikke hverken krav på at blive navngivet som ophavsmand til stoffet eller krav på beskyttelse mod anvendelse eller ændring af stoffet, som krænker stoffets eller journalistens integritet. tive forvaltingsorganisationer for udnyttelser til brug for esseklip, kabel- og satellit retransmission o.l. I konsekvens af, at alle rettigheder i det anglo-amerikanske copyrightsystem automatisk tilhører udgiveren eller producenten, har den ansatte journalist ingen indflydelse på disse udnyttelser og modtager heller ingen andel af vederlagene. I copyright landene har udgiverne og producenterne derfor også enekontrol med de kollektive forvaltningsselskaber. Journalisterne har ikke ideelle rettigheder (droit moral) og har derfor ikke krav på at blive navngivet og heller ikke ret til at beskytte hverken sig selv eller stoffet mod integritetskrænkelser. f udnyttelsesrettigheder til tredjemand I konsekvens af ansatte journalisters retsstilling i copyright landene tilhører også retten til at overdrage udnyttelsesrettigheder til tredjemand helt og aldeles udgiveren eller producenten. Journalisterne har ingen indflydelse på vilkårene og kan ikke være med til at sikre en etisk forsvarlig udnyttelse. Journalisterne har ikke ideelle rettigheder (droit moral) og har derfor ikke krav på at blive navngivet og heller ikke ret til at beskytte hverken sig selv eller stoffet mod integritetskrænkelser. 15

16 Copyright systemets negative bivirkninger Det er ikke alene ubegrundet at indføre en arbejdsgiverregel i europæisk og dansk ophavsret, det vil også skabe problemer, hvor der ikke var problemer før. Negative virkninger for journalistik og journalister En arbejdsgiverregel fjerner medievirksomhedernes incitament til at gå i dialog med journalisterne, når videreudnyttelse af det redaktionelle stof ønskes iværksat uden for den sædvanlige udgivelses/udsendelsesaktivitet. Mangel på dialog om videreudnyttelse af det uafhængige journalistiske materiale svækker journalisternes muligheder for at påtage sig deres personlige presseetiske og medieretlige ansvar. En arbejdsgiverregel vil belønne arbejdsgiverne for ikke at gå i dialog og forhandle, fordi arbejdsgiverne ved passivitet opnår alle ophavsrettighederne. Det gør forhandlingsretten illusorisk og vil svække det etiske værn. En arbejdsgiverregel vil også i alvorlig grad skade freelancere og medføre, at journalister ikke vil opnå en rimelig andel af fortjenesten ved sekundære udnyttelser. En arbejdsgiverregel vil tillige indebære, at journalister vil mangle ret til at forfølge tredjemands krænkelser, hvilket også vil skade journalisternes professionelle integritet og god presseskik. Negative virkninger for brugerne og samfundet Når rettighederne overdrages ved lov giver det yderligere grobund for, at medievirksomhederne opnår enekontrol med alle udnyttelser af aktualitets- og kulturstoffet. Enekontrol gør medievirksomhederne i stand til at blokere for kollektiv licensering og kollektiv forvaltning af udnyttelsesrettighederne. Enekontrol gør det også muligt at tilbageholde rettigheder for eventuelt at opnå en højere pris på et senere tidspunkt, hvor efterspørgslen måtte være bedre, eller for kunstigt at skabe plads på markedet til et nyt produkt. 16

17 En arbejdsgiver regle vil skille journalisterne fra det stof, som de har et stort personligt ansvar for. Det betyder, at læserne, lytterne og seerne ikke vil have den samme garanti for, at det er den navngivne person, der står inde for stoffets integritet. Den rigtige balance er afgørende for opbakning til ophavsretten Hvis ophavsretten skal kunne opfylde sin væsentlige samfundsmæssige funktion, er det helt nødvendigt, at de involverede interesser afvejes med stor omhu. Balancen trænger til justering Det skal være let for brugerne at få lovlig adgang Ophavsretten er en væsentlig forudsætning for tilvejebringelsen af et stort og varieret udbud af kultur, kunst, videnskab og information. Den almindelige offentlighed herunder ophavsmændene og de udøvende kunstnere selv skal let kunne få lovlig adgang til alle typer af værker på rimelige betingelser. De individuelle rettighedshavere er ofte interesserede i at give gratis eller næsten gratis adgang til deres arbejder ikke mindst når det drejer sig om at dele videnskabelige resultater og ny viden. Men de er ofte forhindret i at gøre dette, fordi de presses til at overdrage rettighederne eksklusivt til udgiverne. Kollektive forhandlinger og kollektive forvaltningsselskaber medvirker til at sikre den rigtige balance og til at sikre mediernes pluralitet og uafhængighed. 17

18 Balancen mellem Befolkningen, brugernes og samfundets interesser Befolkningen i almindelighed, herunder ophavsmændene selv, har behov for let og uhindret adgang til informations- og debatstoffet, kulturen, kunsten og videnskaben på rimelige betingelser. Det skal være let at være lovlig. Ophavsmændenes særlige interesser Ophavsmændene og de udøvende kunstnere skal kunne sikre sig en rimelig indtjening, så de kan fortsætte med at udføre deres indsats på et professionelt niveau. Derfor er det afgørende, at ophavsretsbeskyttelsen er tilstrækkelig til, at der ved forhandling kan opnås en indtjening, som står i et rimeligt forhold til indsatsen og de udnyttelsesrettigheder, der overdrages. Samtidig sikrer forhandlingsretten sammen med de ideelle rettigheder indflydelse på videreudnyttelsen af stoffet. brug forbr borgere, s biblioteker, s og offentlige forfattere, journalister, film og TV instruktører, fotografer, kunstnere, bladtegnere, grafiske designere, komponister, m.m. 18

19 interessenterne ere ugere amfundet koler, private virksomheder De fælles interesser Ophavsretsbeskyttelsen skaber basis for, at forfattere, journalister, billedkunstnere, skuespillere, musikere, videnskabsmænd, forskere og andre i samarbejde med udgivere og producenter kan frembringe et højt kvalificeret og varieret udbud af informations- og debatstof, kunst, kultur og videnskabsformidling, der udgør en voksende del af samfundsøkonomien. De ideelle rettigheder beskytter integritet og ægthed og er derfor også i både samfundets og alle øvrige parters interesse. udgivere TV & film producenter, distributører, avisudgivere, radio og tv-stationer, telekommunikation virksomheder, m.m. Udgiverne og producenternes særlige interesser Udgiverne, producenterne og radio- tv-foretagenderne har behov for rettigheder for at kunne beskytte deres økonomiske og ressourcemæssige investeringer mod piratkopiering. Producentsiden vil også altid have interesse i at erhverve rettighederne fra ophavsmændene og de udøvende kunstnere så let og billigt som muligt. 19

20 Kollektiv forvaltning truer ikke kommericelle tiltag Den hidtidige modstand hos udgiverne og producenterne overfor kollektiv forvaltning, især når det drejer sig om digital videreudnyttelse, skyldes frygt for, at kollektive licenser vil optræde i unfair konkurrence med det almindelige forretningsmæssige udbud af abonnementsordninger m.m., som udgiverne ønsker at forvalte ved hjælp af egne Digital Rights Management (DRM 4 ) systemer. Denne ubegrundede frygt har allerede bevirket en vis undergravning af eksisterende kollektive forvaltningsstrukturer og hindret brugerne i at kunne få fuldt udbytte af den ny teknologi. Fortsætter denne udvikling vil det øge risikoen for, at alle udnyttelsesrettigheder til kulturstoffet kontrolleres af de store medievirksomheder. Det skal være synligt, at balancen er fair Det er i alles interesse også ud fra markedsmæssige hensyn at der rettes op på de ubalancer, som på globalt plan har bragt ophavsretten i miskredit. Copyright systemet bør repareres, så ophavsmændene får reelle muligheder for forhandling og ikke rutinemæssigt presses til at afstå deres økonomiske og ideelle rettigheder. Det bør på europæisk plan ske gennem en harmonisering, der bringer ophavsretslovgivningen i Storbritannien, Irland og Holland på linje med de europæiske lande, der følger det europæiske ophavsretssystem. De eksisterende kollektive forvaltningsstrukturer bør understøttes og forbedres - ikke svækkes. Udgivere, producenter, ophavsmænd og udøvende kunstnere bør i fællesskab synliggøre, at der er tale om et ligeværdigt partnerskab til gavn for alle parter. I samarbejde og i fælles respekt for brugernes og samfundets behov kan det rigtige samspil mellem kollektiv forvaltning og de markedsmæssige interesser i medievirksomhedernes individuelle forretningsmodeller findes. Freelancere og andre, der forhandler individuelt, har brug for bedre beskyttelse Freelancere, andre ophavsmænd og udøvende kunstnere, der forhandler individuelt, har behov for bedre beskyttelse mod det mægtige pres, som medievirksomheder kan udøve i kraft af deres dominerende stilling DRM er digitale systemer, der evner at beskrive, inddele, analysere, værdisætte, handle med og overvåge rettigheder til ophavsretligt beskyttede værker.

21 De bør beskyttes med et lovbestemt krav på vederlag, der står i rimeligt forhold til den ophavsretligt beskyttede indsats, de har ydet, og til de udnyttelsesrettigheder, medievirksomheden opnår i kraft af kontrakten. Freelancere og andre, der forhandler individuelt, bør ved lov garanteres en rimelig andel i en eventuel bestseller gevinst, hvis gevinsten er ude af proportion med det oprindeligt aftalte vederlag. Loven bør også yde effektiv beskyttelse mod kontrakter, hvori uspecificerede og/eller fremtidige endnu ikke kendte udnyttelsesrettigheder overdrages. Tyskland har for nylig ændret sin ophavsretslovgivning, så den opfylder disse formål, og har dermed givet et eksempel på, hvordan det kan gøres. Ingen tvungen rettighedsovergang i ansættelsesforhold Der er intet, som indikerer, at der er behov for at styrke udgivernes og producenternes forhandlingsposition i forhold til deres ansatte. Tværtimod er der et stigende behov for at sikre, at journalister (og andre ophavsmænd og udøvende kunstnere) kan opnå reel indflydelse på videreudnyttelsen af det indhold, de producerer til medierne. Den bedste måde at sikre dette på, er at fjerne lovbestemt rettighedsoverdragelse som den anglo-amerikanske work-for-hire, hvor den eksisterer, og ved at sikre at alle bliver omfattet af ideelle rettigheder, der ikke kan frafaldes ved aftale. Dernæst bør lovgivningen understøtte licensordninger, som bygger på kollektive aftaler og kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder. Udgiverne og producenterne skal beskyttes mod piratkopiering Der bør være konstant fokus på, om gældende lovgivning er tilstrækkelig effektiv til at bekæmpe piratkopiering. Det er dog EFJs opfattelse, at eventuelle nye skridt i retning af endnu strammere regler meget nøje skal afvejes i forhold til hensynene til informations- og pressefriheden. 21

22 Europæerne bør vide, at de har det bedste system Det er vigtigt for alle med lod og del i interesseafvejningerne, at ophavsretten opfylder sin funktion både på det nationale, europæiske og globale plan. Harmonisering af ophavsretslovene i Europa eller under paraplyen FN s World Intellectual Property Organization (WIPO) kan være et vigtigt redskab til at fremme handel og udveksling af kultur, viden og kunst på tværs af grænserne. EU bør i samarbejde med WIPO fortsætte udviklingen af sin ophavsretslovgivning på basis af det europæiske ophavsretssystem og bør aktivt fremme forståelsen for de fordele, der knytter sig til dette system i moderne demokratier. Det europæiske ophavsretssystem er bestemt ikke forældet tværtimod er det det system, der er bedst rustet til at understøtte de udfordringer, som de demokratiske samfund og vidensindustrien står overfor, fordi systemet netop bygger på det enkelte individs selvstændighed, kreativitet, ansvar, udvikling og kompetence. 22

23 IFJ/EFJ principper for journalisters ophavsret Alle journalistiske værker hvad enten der er tale om tekst, foto, tegning, audiovisuelle værker eller andre typer - skal nyde ophavsretlig beskyttelse. Alle, der udfører journalistisk arbejde, skal anerkendes som ophavsmænd, uanset om de er fastansatte, freelancere eller udfører arbejdet på individuel kontrakt. Alle journalister skal i fuldt omfang have enerettigheder (økonomiske rettigheder) for individuelt eller kollektivt at kunne forhandle om tilgængeliggørelse, udgivelse, spredning eller udsendelse af deres stof. Alle journalister skal være omfattet af ideelle rettigheder (moral rights) det vil som minimum sige retten til at blive navngivet og retten til at beskytte værkets og egen integritet. De ideelle rettigheder skal som hovedregel ikke kunne frafaldes af journalisterne. Al lovgivning, der overdrager eller skaber formodning for automatisk overdragelse af rettigheder til arbejdsgiveren, skal ophæves, hvad enten det drejer sig om fastansatte eller freelancere. Alle journalister, der forhandler individuelt, skal være omfattet af lovbestemmelser, som gør urimelige kontrakter ugyldige, og som garanterer et vederlag, der står i rimeligt forhold til den ydede indsats og til de ophavsretlige udnyttelsesrettigheder, der overdrages. Der bør også være en regel, der sikrer en rimelig andel af en ekstraordinær indtjening (bestseller bestemmelse). Alle journalister, hvad enten de er ansatte eller freelancere, skal have ret til lade sig repræsentere i kollektive forhandlinger også vedrørende overdragelse af deres ophavsrettigheder. Journalister, der forhandler kollektivt, behøver ikke den særlige beskyttelse nævnt i princippet ovenfor. Lovgivning og praksis, der understøtter rettighedsklarering ved kollektive licenser og igennem kollektive forvaltningsselskaber, skal opretholdes og udvikles i de lande, hvor den eksisterer, og indføres i lande, hvor det ikke er tilfældet (hvis de involverede rettighedshavere finder det hensigtsmæssigt). 23

24 Find mere information om IFJ/EFJ og ophavsret på: eller kontakt IFJ i bruxelles IFJ Hovedkontor International Federation of Journalists IPC-Residence Palace, Bloc C Rue de la Loi 155 B-1040 Bruxelles Belgien Telefon: Telefax: IFJ@ifj.org Foto: Jakob Carlsen Layout: DJ - Christina Daugaard Tryk: Datagraf Dansk oversættelse: Dansk Journalistforbund