COWI - i samarbejde med det franske firma SEMALY og arkitektfirmaet DISSING+WEITLING - blev valgt til at gennemføre undersøgelsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COWI - i samarbejde med det franske firma SEMALY og arkitektfirmaet DISSING+WEITLING - blev valgt til at gennemføre undersøgelsen."

Transkript

1 cukxv.rppxqhrj7udilnplqlvwhulhw +RYHGUDSSRUW 0DM

2

3 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 1,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 3URMHNWHW 3URMHNWHWVEDJJUXQGRJIRUPnO 3URMHNWHWVRUJDQLVDWLRQ 5DSSRUWHQVRSE\JQLQJ 5HVXPpRJNRQNOXVLRQHU 6FUHHQLQJDIO VQLQJVPXOLJKHGHU 'HQWUDILNDOHDQDO\VHDIGHWUHO VQLQJHU (IIHNWSnPLOM RJVLNNHUKHG.RQVHNYHQVHUIRU NRQRPLHQ.RQNOXVLRQHU 6FUHHQLQJVDQDO\VH 1XY UHQGHWUDILN %\XGYLNOLQJ )RUYHQWHWY NVW 9XUGHULQJDIK MNODVVHGHO VQLQJHU 'HYDOJWHO VQLQJHU 'ULIWVRSO JIRUVSRUYRJQHQH 'HQ YULJHNROOHNWLYHWUDILN 6HUYLFHQLYHDXHW,QGSDVQLQJLE\HQVJDGHUXP 3DUN 5LGHDQO J 7UDILNDOHIIHNW.RQVHNYHQVHUIRUPLOM RJVLNNHUKHG )RUXGV WQLQJHU 7UDILNVLNNHUKHG 6W M /XIWIRUXUHQLQJ %DUULHUHHIIHNWRJXWU\JKHG

4 2 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW.RQVHNYHQVHUIRU NRQRPLHQ 'HYXUGHUHGHIRUVODJ $QO JVXGJLIWHU %LOOHWLQGW JWHU 'ULIWVXGJLIWHURJUHLQYHVWHULQJHUIRUVSRUYRJQHQH 'ULIWVEHVSDUHOVHLGHQ YULJHNROOHNWLYHWUDILN )LQDQVLHODQDO\VH )LQDQVLHULQJ %LODJVIRUWHJQHOVH %LODJ,QGSDVQLQJLJDGHUXPPHW %LODJ.DSDFLWHWLNU\GVHQH

5 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 3,QGOHGQLQJ 3URMHNWHW Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 en undersøgelse af etableringen af et konkret beslutningsgrundlag for eventuel indførelse af sporvognsdrift i Århus. COWI - i samarbejde med det franske firma SEMALY og arkitektfirmaet DISSING+WEITLING - blev valgt til at gennemføre undersøgelsen. Arbejdet har bestået af tre faser, hvor den indledende fase har haft en bred, men overordnet tilgang til problemstillingen. Denne første fase er afsluttet med, at der er udvalgt to alternativer til detailanalyse i de følgende faser. De tre faser kan beskrives således: Fase 1: Screeningsfasen, hvor mange forskellige løsninger - rutemæssige og teknologiske løsninger - er blevet vurderet på et overordnet niveau. Ud fra denne vurdering er valgt to forskellige forslag til nærmere analyse i faserne 2 og 3. Fase 2: Den trafikale analyse, hvor de to valgte forslag er blevet detaljeret analyseret omkring indpasning i gadenettet, konsekvenser for anden trafik og overflytning af bilister. Fase 3: Konsekvenser for økonomi og miljø, hvor de to forslags konsekvenser for miljø og trafiksikkerhed er beregnet, og økonomien i form af anlægs- og driftsbudgetter samt finansieringsmuligheder er opstillet. Fase 1 blev afrapporteret i december 1999, hvorefter løsninger til videre bearbejdning blev valgt, se afsnit 1.4. Fase 2 blev afrapporteret i marts 2000, hvor det blev besluttet, at et tredje forslag med mere overslagsmæssige vurderinger end de to øvrige forslag skulle indgå i den afsluttende fase 3. Denne hovedrapport resumerer analyserne i fase 1 og 2, og beskriver de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af de tre analyserede forslag.

6 4 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 3URMHNWHWVEDJJUXQGRJIRUPnO I mange år har trafikbilledet i Århus været det samme som i andre større byer. Trafikmængden er vokset år efter år, men den kollektive trafik har haft mere end svært ved blot at fastholde sine passagertal. Konsekvensen er, at den kollektive trafiks markedsandel har været konstant faldende. Et væsentligt formål med indførelse af sporvogne er derfor at vende billedet, så den kollektive trafik igen kan forøge sin markedsandel. Der blev ikke udarbejdet et egentligt kommissorium for sporvognsundersøgelsen, men der er tradition for at arbejde med målsætninger i Århus Kommune. Derfor har de eksisterende målsætninger for Århus Sporveje været brugt som pejlemærke for det serviceniveau og de standarder, der foreslås i sporvognsprojektet. Der er især lagt vægt på at skabe et trafiksystem med korte rejsetider, høj komfort samt en betydelig grad af pålidelighed og præcision, faktorer som både nuværende og nye passagerer værdsætter. Det forudsætter gode vilkår i trafikafviklingen, og derfor er sporvognssystemet baseret på kørsel i egne traceer. Det kræver plads, men der er i løsningerne lagt vægt på, at man ikke i væsentlig grad forringer vilkårene for den øvrige trafik. Sporvognssystemet skal med gode æstetiske løsninger medvirke til et godt bymiljø. Der er også lagt vægt på at skabe sammenhæng mellem sporvognssystemet og en forventet fortsat byudvikling i Århus-området. Derfor er der både beskrevet et grundnet og et udbygget sporvognsnet, og der er forslag til, hvordan sporvogne og nærbaner kan bindes sammen. I projektet er der med hensyn til trafikprognoser regnet med, at det højklassede trafiksystem påbegynder fuld drift i URMHNWHWVRUJDQLVDWLRQ COWI refererer til den nedenfor nævnte arbejdsgruppe, der fra december 1999 blev udvidet med en repræsentant fra Banestyrelsen. Arbejdsgruppen består - fra og med fase 2 - således af: direktør Leif Marcussen (formand), Århus Sporveje ingeniør Karsten Rohbrandt (sekretær), Århus Sporveje trafikchef Kaj Hvid, Århus Sporveje økonomichef Anna Marie Mikkelsen, Århus Sporveje afdelingsarkitekt Hans Martin Skou, Stadsarkitektens Kontor afdelingsingeniør Jørgen Bunde, Vejkontoret konsulent Erik Toft, Trafikministeriet til og med fase 2 fuldmægtig Jesper Kaae, Trafikministeriet fra fase 3 kontorchef Jens Erik Sørensen, Århus Amt, Veje & Trafik civilingeniør Jens Brix, Banestyrelsen, planlægningsdivisionen.

7 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 5 Der har i perioden juni 1999-maj 2000 været afholdt i alt 10 arbejdsgruppemøder i projektets 3 faser. Der er også nedsat en styregruppe med følgende deltagere: direktør Nils Petersen (formand), Magistratens 5. afdeling afdelingsleder Hans Carl Nielsen, Trafikministeriet (møde 1 og 2) kontorchef Helga T. Thomsen, Trafikministeriet (møde 3 og 4) direktør Ulrik Winge, Banestyrelsen, planlægningsdivisionen direktør Poul B. Heise, Århus Amt kontorchef Marianne Gjerløv, Borgmesterens afdeling direktør Carl Nielsen, Magistratens 2. afdeling direktør Leif Marcussen, Århus Sporveje. Styregruppen har i perioden december 1999-maj 2000 afholdt 3 møder efter afslutningen af hver af de tre faser. Der er også afholdt et afsluttende styregruppemøde primo juni Undersøgelsen er finansieret ligeligt af Århus Kommune og Trafikministeriet. Projektet er forløbet i henhold til den aftalte tidsplan over 11 måneder, med start ultimo juni 1999 og aflevering af endelig rapport ultimo maj DSSRUWHQVRSE\JQLQJ,QGKROG Rapporten resumerer i kapitel 3 screeningsanalysen, hvor der - ud fra Århus Kommunes nuværende og forventede trafikforhold er analyseret forskellige højklassede trafiksystemer til kollektiv betjening af de største passagerstrømme. Ud fra disse analyser er opstillet 17 forskellige løsninger til højklasset kollektiv trafikbetjening af Århus-området. Løsningerne er overordnet vurderet med hensyn til øgning i passagerernes rejsehastigheder, påvirkning af miljøet, æstetik, komfort og økonomi. Herefter er valgt 3 løsninger til en mere detaljeret bearbejdning, som beskrevet i kapitel 4. Løsninger er nærmere detaljeret med hensyn til linieføring, stoppesteder og køreplaner samt løsningernes betydning på bybusnettet, regionalruterne og togtrafikken. Der er nøjere redegjort for løsningernes konsekvenser på serviceniveauet i den kollektive trafik og deres trafikale effekt på antal passagerer i den kollektive trafik, fordelt på bybusser, regionalruter, tog og sporvognene. I kapitel 4 er også sporvognsløsningernes indpasning i gadebilledet vurderet med konsekvenser for de øvrige trafikanter - biler, cyklister og fodgængere. I kapitel 5 er vurderet løsningernes betydning på trafiksikkerhed, støj- og luftforurening samt barriereeffekt.

8 6 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW I kapitel 6 er økonomien for løsningerne beregnet dels i form af investeringer og dels i udgifter til drift af systemet. Endvidere er beregnet løsningernes effekt på bybusdriften, regionalrutedriften og banedriften. I kapitel 6 er der for løsningen med sporvogne på nærbanerne økonomisk vurderet en løsning med dualsporvogne (sporvogne som kan køre på både el og diesel eller gas) i stedet for en elektrificering af nærbanestrækningerne. Endelig er der angivet forskellige muligheder for finansiering af et sporvognsprojekt. 8GDUEHMGHGHQRWDWHU Projektet er gennemført af COWI med underrådgivere i et meget tæt samarbejde med arbejdsgruppen. Der har i hele forløbet været afholdt ca. månedlige arbejdsgruppemøder, hvor delemner af COWI er blevet beskrevet i arbejdsnotater til nærmere drøftelse på møderne. Der er udarbejdet følgende hovednotater: Sporvogne i Århus, notat om screeningsanalysen (fase 1), december Sporvogne i Århus, notat om den trafikale analyse (fase 2), marts Der er også udarbejdet et ringbind med de under projektet udarbejdede arbejdsnotater. 'HYDOJWHO VQLQJHU Efter fase 1 - screeningsanalysen - blev der valgt to løsninger (løsningerne 1 og 12) til den mere detaljerede analyse i faserne 2 og 3. Arbejdsgruppen lagde i udvælgelsen bl.a. vægt på, at løsningerne skulle være "hyldevarer", dvs. med sporvogne, der i dag kan leveres som standardvogne og fungerer i andre byer i Europa. Infrastrukturudvalget i Århus havde dog også peget på en løsning med sporvognstog, der både kunne køre på et egentligt sporvognssystem i byen og køre i blandet trafik på hovedbanestrækningerne. Derfor blev det besluttet at inddrage en 3. løsning (løsning 17), der med sporvognstog også betjente hovedbanen på strækningen, Hadsten-Søften. Løsning 17 er ikke udarbejdet i samme detaljeringsniveau som løsningerne 1 og 12, men som "marginalberegninger" i forhold til løsning 12, som - bortset fra grenen Søften-Hadsten - trafikalt ligner løsning 17.

9 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 7 5HVXPpRJNRQNOXVLRQHU 6FUHHQLQJDIO VQLQJVPXOLJKHGHU I projektets første fase er analyseret en række forskellige løsninger, dels med forskellige ruteføringer og dels med forskellige trafikmidler som sporvogne, sporvognstog, højbaner, sporbusser og moderne bussystemer. De forskellige rutenet dækker et grundnet, der betjener de største passagerstrømme i det nuværende bussystem, et udvidet net, der også dækker væsentlige byudviklingsområder i Århus Kommune og et tilsvarende net, hvor nærbanerne integreres i sporvognsbetjeningen samt et net, hvor også sporvognskørsel på hovedbanen mellem Søften og Hadsten inddrages. Endelig dækker rutenettene et udbygget net, der betjener alle nuværende og fremtidige strækninger, hvor en rimelig efterspørgsel kan forventes. I bymidten er vurderet forskellige ruteføringer, bl.a. gennem busaksen, via Havnen og i tunnel gennem City. Ud fra de forskellige rutenet og forskellige trafikmidler er opstillet 17 forskellige løsninger til højklasset betjening. De 17 løsninger er overordnet vurderet ud fra passagerernes service og komfort, mulighederne for indpasning i bybilledet, påvirkning af andre trafikanter, miljøet samt forventede anlægs- og driftsomkostninger. Ud fra denne vurdering er der udvalgt tre løsninger til nærmere vurdering i projektets fase 2 og 3: Sporvognsløsning (1): Grundnet gennem busaksen betjent med sporvogne, suppleret med busser på egen tracé på Ringvejen. Sporvognsnettet er 23 km og fremgår af Figur 4.1, s. 32. Sporvognsløsning (12): Udvidet grundnet med nærbaner betjent med sporvogne, suppleret med busser på egen tracé på ringvejen. Løsningen kræver elektrificering af nærbanerne til Hornslet og Odder, men under økonomien i fase 3 vurderes alternativt dual-sporvogne, der på nærbanerne kan køre på diesel eller gas (løsning (12A)). Sporvognsnettet er ca. 36 km ekskl. nærbanerne og fremgår af Figur 4.2, s. 34. Sporvognsløsning (17): Udvidet grundnet med nærbaner og hovedbane, der - bortset fra at Trige-grenen omlægges til Søften-Hinnerup-Hadsten -

10 8 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW er identisk med løsning (12A). Betjeningen sker med en kombination af almindelige sporvogne og sporvognstog (dual-sporvogne med højere hastighed end almindelige sporvogne). Sporvognsnettet er ca. 36 km ekskl. nærbanerne og kørslen på hovedbanen fremgår af Figur 4.4, s. 37. I udvælgelsen er der lagt vægt på at vælge løsninger, der er baseret på eksisterende teknologi som almindelige sporvogne, at nettene dækker de største rejsestrømme og at løsningerne kan etableres inden for en rimelig økonomi. Løsning (12A) og løsning (17) er dog løsninger, som anvender endnu ikke udviklede dual-sporvogne, men er medtaget, fordi der er peget på sådanne løsninger i Infrastrukturudvalgets rapport, og fordi der er sandsynlighed for, at dualsporvogne findes i drift inden for få år. Løsningerne kan også ses som en etapevis udbygning af et sporvognsnet i Århus, først med etablering af et grundnet (løsning (1), der også kan underopdeles) og med en senere udbygning til et udvidet grundnet med nærbaner (løsning 12)) og med integrering af kørslen på hovedbanen (løsning (17). 'HQWUDILNDOHDQDO\VHDIGHWUHO VQLQJHU Sporvognsløsningerne er i projektets fase 2 detaljeret analyseret med hensyn til den trafikale effekt og sporvognsnettenes indpasning i gadenettet. Til brug for denne analyse er der opstillet skitsekøreplaner for sporvognsnettene og en tilpasning af bybusnet og det regionale rutenet som følge af sporvognene. Sporvognene kører med 5 minutters drift på hovedstrækningerne i dagtimerne (10 minutters drift aften/weekend) og med 15 minutters drift på nærbanerne (og Søften-Hinnerup-Hadsten i løsning (17)) i dagtimerne (½-timesdrift aften/weekend). Nogle af bybuslinierne nedlægges, mens andre bybuslinier og enkelte regionallinier nedskæres i frekvens. Dette gælder især for linier, der forløber parallelt eller tæt på sporvognslinierne. Endelig er der en række bybus-, oplands- og regionallinier, der afkortes som tilbringerlinier til sporvognsnettet. Dette gælder primært, hvor passagererne herved kan opnå rejsetidsgevinster ved skiftet til sporvognene. Tabel 2.1 viser driftsomfang for sporvogne og reduceret driftsomfang på busnet og nærbaner. Det skal bemærkes, at en sporvognstime har ca. 3 gange så høj kapacitet som en bustime og tilbyder også dobbelt så mange siddepladser.

11 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 9 Tabel 2.1 Driftsomfang på sporvognsnet og sparet drift på busnet og nærbanenet pr. år. Omtrentlige tal.. UHSODQWLPHUnU O VQLQJ O VQLQJ O VQLQJ 6SRUYRJQVGULIW 0LQGUHGULIW cukxv6sruyhmh cukxv$pw 1 UEDQHUQH Indførelsen af sporvogne i Århus vil generelt forbedre servicen i den kollektive trafik med hurtigere rejser for mange passagerer, et mere præcist system især i myldretiderne og en højere komfort. Sporvogne giver også en højere kapacitet end busser, så en fremtidig styring i trafikken til Århus bedre og billigere kan varetages af sporvogne. Det kan dog ikke undgås, at sporvognsnettet medfører ulemper for enkelte rejserelationer, primært i form af skift mellem busser (herunder regionale busser) og sporvogne og i nogle tilfælde med forøget samlet rejsetid. For de enkelte sporvognsløsninger kan følgende bemærkes: Sporvognsløsning (1) giver nærbanerejsende uændrede forhold - men tilbyder en ekstra skiftemulighed ved Torsøvej og Gunnar Clausens Vej til sporvogne for rejsende til f.eks. Universitetet og Viby Torv. Sporvognsløsning (12) har stort set samme rejsetider på nærbanestrækningerne som i dag - men en højere frekvens og betjener flere centrale rejsemål. Sporvognsløsning (17) giver ikke umiddelbart Hinnerup de store fordele, fordi passagererne i dag har hurtigere regionaltogsforbindelse til Århus H og gode regionalbusforbindelser. Men for rejsemål på Randersvej og i Skejby tilbyder løsningen dog bedre rejsetider end i dag. Alle stoppesteder forsynes med læskure og realtidsinformation (hvornår næste sporvogn ankommer). Sporvognsnettenes indpasning i gadebilledet er også nøje vurderet i fase 2. Forslagene er udarbejdet under den forudsætning, at sporvognene ikke må betyde forringet kapacitet og fremkommelighed for biltrafikken. Dette kan lade sig gøre, men der sker væsentlige ændringer i trafikstrømmene i lokale områder. Sporvognene får i videst mulige omfang fuld prioritet i trafikken. I bymidten vil de største ændringer for biltrafikken ske. En række gader lukkes for biltrafik, bl.a. på strækninger ad Vester Allé, M. P. Bruuns Gade og Park Allé, der forbeholdes kollektiv trafik og fodgængere. Nørre Allé-Nørregade bli-

12 10 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW ver en lokalgade for biltrafikken. Både Vester Allé og Nørre Allé er i dag vigtige led i Allégade-ringen for biltrafik. Sporvognene medfører, at biltrafikken omlægges til en ny ringforbindelse mod syd fra Spanien under Bruuns Bro til Frederiks Allé og videre over baneterrænet til Søren Frichs Vej. Mod nord ledes Nørre Allé-trafikken via Vennelyst Boulevard-Kaserneboulevarden til Langelandsgade med ensretninger af den sydlige del af Langelandsgade og Hjortensgade. Der vil således ske en større trafikbelastning i nogle af gaderne mellem den nuværende "Allégade-ring" og Ringgaden. Alternativet til en flytning af "Allégade-ringen" fra Nørre Allé-Nørregade til Vennelyst Boulevard-Kaserneboulevarden-Langelandsgade ville være store nedrivninger af ejendommene på hele nordsiden langs Nørre Allé-Nørregade for at skabe plads til både sporvognene og biltrafikken. Uden for bymidten medfører sporvognsnettet, at en række lokalgaders udkørsel til "sporvognsgader" enten lukkes eller begrænses til højresving. En række kryds må udbygges for at kunne bevare kapaciteten for biltrafikken. Den største ombygning vil ske i krydset Ringgaden/Randersvej, hvor der etableres flere vognbaner i dette kryds. Der vil ske nedrivninger af huse langs sporvognstraceerne for at kunne opretholde bilkapaciteten på vejnettet. Det største arealindgreb vil ske langs Randersvejs østlige side, umiddelbart nord for Stjernepladsen, hvor ca. 16 ejendomme sandsynligvis må fjernes. Hvor sporvognstracéen drejer mellem Nørre Allé og Klosterport vil det på hjørnet være nødvendigt at foretage nedrivning af en bygning enten i den østlige eller i den vestlige side af Klosterport. For cykeltrafikken er der omkring alle sporvognstracéer uden for bymidten opretholdt cykelstier af hensyn til trafiksikkerheden. Et sporvognsprojekt vil medføre en lang anlægsperiode - typisk på 3-4 år for selve anlægsfasen - en periode, hvor mange gader berøres med opgravninger, omlægning af trafik o.lign. Trafikmodelberegningerne viser, at sporvognsnettene får høje passagertal. Løsning (1) vil få et passagertal på ca. 26 mio. årligt, mens løsningerne (12) og (17) vil få ca. 33 mio. passagerer årligt. Men de fleste passagerer vil være overført fra busserne og i løsningerne (12) og (17) fra de nedlagte nærbaner. Kun få passagerer vil være overført fra biler og det skyldes forudsætningerne om, at sporvognsnettene ikke må betyde mindre kapacitet på vejnettet. Skal der overføres flere bilister til sporvognsnettene og generelt til kollektiv trafik, må der derfor samtidig laves indgreb overfor biltrafikken som f.eks. road pricing eller andre former for afgifter og/eller kapacitetsbegrænsende foranstaltninger. Kun herved kan biltrafikken reduceres væsentligt.

13 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 11 Sporvognsnettene skaber et trafikspring på omkring 6 mio. flere rejsende med kollektiv trafik i Århus, svarende til en stigning af Århus Sporvejes passagertal på ca. 13%. (IIHNWSnPLOM RJVLNNHUKHG Forværret trafiksikkerhed er det mest iøjnefaldende problem ved at indføre sporvogne. Det vil være nødvendigt at udnytte alle eksisterende erfaringer for at mindske uheldsrisikoen. De foreløbige vurderinger viser, at der kan forventes ca. 20 personskader om året alene forårsaget af sporvogne. Vurderingen er baseret på erfaringer fra Sverige. Århus har i dag ca. 500 uheld med personskader årligt. Hver strækning og kryds med ændret trafikstrøm bør dog gennemgås med henblik på at sikre en stor grad af sikkerhed med de forventede ændringer. De væsentligste ændringer af støjbelastning som følge af sporvognsprojektet vil være omlægninger af biltrafikken. Sporvogne vurderes ikke at give væsentlige gener, da de på hovedparten af strækningerne kører sammen med biltrafikken, som i forvejen giver en væsentlig støjbelastning. Mange strækninger vil ifølge trafikmodelberegninger få så store ændringer i trafikbelastning, at også støjniveauet ændrer sig markant og hørbart. Det vil betyde forbedringer for en række beboere, men forringelser for cirka lige så mange beboere. Selv om de samlede biltrafikmængder ikke forventes at ændre sig meget, vil det samlede energiforbrug og CO 2 -udslip dog kunne forventes at blive reduceret. Ændringen vil dog ikke være stor i forhold til det samlede energiforbrug fra trafikken i Århus. Den lokalt oplevede luftkvalitet - udtrykt ved koncentrationen af skadelige stoffer i gaderum - forventes ikke at ændre sig markant i Århus, men alene reduktionen i antal busser på nogle få strækninger vil dog give et betydeligt fald i koncentration af partikler og udslip af NO X. Omlejringen af biltrafikken vil give både forbedrede og forringede forhold for de lette trafikanters oplevelse af barrierer og utryghed. Som ved trafiksikkerhed kan de forventede gener sandsynligvis mindskes ved afværgeforanstaltninger. Sporvognstrafikken vil i sig selv kunne give en øget barriereeffekt og utryghed for fodgængere og cyklister. Det vurderes, at omhyggelighed ved udformning af stoppesteder, midterheller, signalreguleringer mv. kan begrænse og i mange tilfælde helt eliminere disse gener. Det er også vigtigt at vurdere betydningen af at anlægge helt nye traceer, som det foreslås i alternativet med sporvogne udenfor Århus by. Her skal rekreative værdier, flora og fauna mv. også inddrages. Endelig er det vigtigt at inddrage betydningen af gener i hele anlægsfasen. Der kan forekomme væsentlige gener fra støj, vibrationer, støv mv. fra denne fase.

14 12 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW.RQVHNYHQVHUIRU NRQRPLHQ De økonomiske beregninger er relateret til de konkrete anlæg på Århus' vejnet, spor, ekspropriation, ledningsomlægninger o.lign., mens udgifter til sporvogne, depot/værksted o.lign. er vurderet ud fra byer i Europa, der i de senere år har etableret sporvognssystemer. Alle anlægsudgifter indeholder moms. Det skal også understreges, at dual-sporvogne i dag ikke findes i produktion og priserne for disse typer er skønnet fra leverandørside. Figur 2.1 viser, at sporvognsløsning (1) kan etableres for 2,4-2,8 mia. kr. inkl. rullende materiel. Udvides nettet til at omfatte sporvognskørsel på elektrificerede nærbaner - sporvognsløsning (12) - øges anlægsudgiften til 3,5-4,1 mia. kr. Denne udgift kan dog nedbringes til 3,2-3,7 mia. kr. ved ikke at elektrificere nærbanerne, men i stedet anvende dual-sporvogne, hvor der på nærbanestrækningerne køres på diesel eller gas (løsning (12A)). Endelig er det beregnet, at løsning (17), der også omfatter kørsel med dualsporvogne på hovedbanestrækningen Søften-Hinnerup-Hadsten koster 3,4-3,9 mia. kr. i anlæg inkl. materiel. 6SRUYRJQVO VQLQJ JUXQGQHW 6SRUYRJQVO VQLQJXGYLGHWJUXQGQHWPHGQ UEDQHU 6SRUYRJQVO VQLQJ$ LQNO6SRUYRJQHSnQ UEDQHU 6SRUYRJQVO VQLQJ LQNO6 IWHQ+DGVWHQ 1 mia. kr. 2 mia. kr. 3 mia. kr. 4 mia. kr. 5 mia. kr. Figur 2.1 Anlægsudgifter, inkl. indkøb af sporvogne for sporvognsløsningerne, 1999-priser inkl. moms. Der er også beregnet billetindtægter, drifts- og vedligeholdelsesudgifter og reinvesteringer/afskrivninger for sporvognsløsningerne, se Figur 2.2 samt de ændrede indtægts- og udgiftsforhold for Århus Sporveje, Århus Amts regionalruter, Odderbanen og DSB. Resultaterne af disse beregninger er illustreret i Figur 2.3. Betragtes sporvognssystemet isoleret dækker billetindtægterne i alle løsninger drifts- og vedligeholdelsesudgifterne, men kun en del af afskrivningerne. Sporvognsløsning (1) giver det samlede mindste underskud i sporvognssystemet på 39 mio. kr., mens sporvognsløsning (12A) giver et underskud på ca. 45 mio. kr. årligt. Sporvognsløsningerne har dog forskellig indflydelse på den øvrige kollektive trafiks drift. Den finansielle analyse viser, at sporvognsløsning (12A) giver det bedste samlede driftsresultat i Århus-regionen. Løsning (12A) vil øge det samlede driftstilskud med ca. 18 mio. kr. i Århus-området, svarende til 0,29 kr. pr. passager, men kræver en anlægsudgift på 3,2-3,7 mia. kr.

15 Sporvogne i Århus - Hovedrapport Mio. kr./år Sporvognsløsning (1) Sporvognsløsning (12) Sporvognsløsning (12A) Sporvognsløsning (17) Sporvognssystemets billetindtægter Sporvognssystemets drifts- og vedligeholdelsesudgifter Sporvognssystemets reinvesteringsudgifter/afskrivninger Figur 2.2 Billetindtægter, driftsudgifter og reinvesteringer/afskrivninger for sporvognsløsningerne. 100 Større tilskudsbehov Mio. kr./år Sporvognsløsning (1) Sporvognsløsning (12) Sporvognsløsning (12A) Sporvognsløsning (17) Sporvognssystemets tilskudsbehov Ændring i øvrig kollektiv trafiks tilskudsbehov Samlet ændring i tilskudsbehov for al kollektiv trafik i Århus-området Figur 2.3 Øgning i tilskudsbehov - inkl. reinvesteringer pr. år - for sporvognsløsningerne, øvrig kollektiv trafik samt for den samlede kollektive trafik i Århus-området.

16 14 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW Sporvognsløsning (1) giver en samlet øgning i driftstilskud på ca. 39 mio. kr. (0,63 kr. pr. passager), men kræver "kun" en anlægsudgift på 2,4-2,8 mia. kr. Sporvognsløsning (12) er økonomisk dårligere end løsning (12A), både med hensyn til driftsudgifter og anlægsudgifter. Det synes således for dyrt at elektrificere nærbanestrækningerne. Endelig viser analyserne, at løsning (17) med integrering af sporvognene på hovedbanestrækningen Søften-Hinnerup-Hadsten at give en økonomisk dårligere løsning end løsning (12A), sandsynligvis fordi den ikke giver éntydigt bedre service for passagererne i Hinnerup/Hadsten-området. Hvis afdrag og forrentning af anlægget indregnes ved for eksempel en lånerente på 5% realt, bliver grundnettet (1) den økonomisk bedste løsning, ca. 20 mio kr. pr. år mindre i årlige udgifter til drift, vedligehold, reinvesteringer og finansieringsomkostninger end det udvidede net med dual-sporvognsdrift på nærbanestrækningerne (12A)..RQNOXVLRQHU Indførelsen af sporvogne i Århus-området vil kvalitetsmæssigt give et bedre kollektiv trafiksystem: Sporvognene kører på egen tracé og kan derfor give passagererne en hurtigere transport og ikke mindst en betjening med høj regularitet, også i myldretiderne. Selv om den individuelle trafik fremover øges på vejnettet med større køer til følge, vil sporvognene kunne køre uhindret, med prioritet i alle kryds. Sporvognene giver passagererne en komfortabel transport med rolig og jævn kørsel. Sporvogne har høj kapacitet. Hver enhed kan transportere passagerer, hvoraf er siddende. Disse fordele vil også på sigt kunne tiltrække bilister, især med forventede stigende fremkommelighedsproblemer på vejnettet i årene fremover. Undersøgelsen har vurderet indpasningen af sporvognsnettet under forudsætning af uændret kapacitet for biltrafikken. Det har også kunnet lade sig gøre på indfaldsvejene uden for Ringgaden gennem ekspropriation af "forhaver" og enkelte nedrivninger af ejendomme samt med lokale ændringer i til- og frakørslen på "sporvognsgaderne". Inden for Ringgaden vil der dog ske en større trafikomlejring, især fra Vester Allé og Nørre Allé-Nørregade til en ny "Allégade-ring" bestående mod syd af en ny vejforbindelse i Banegraven mellem Spanien og Søren Frichs Vej og mod nord ad Vennelyst Boulevard-Kaserneboulevarden- Langelandsgade. Det vil betyde omvejskørsler for bilisterne til og fra centrum.

17 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 15 Af de vurderede sporvognsløsninger giver løsning (12A) - det udvidede grundnet med betjening af nærbanerne med dual-sporvogne - den bedste driftsøkonomi for den samlede kollektive trafik i Århus-området og en anlægsudgift på 3,2-3,7 mia. kr., mens løsning (1) - grundnettet betjent med almindelige sporvogne - giver en lidt dårligere driftsøkonomi i Århus-området men den mindste anlægsudgift på 2,4-2,8 mia. kr. Begge disse forslag øger det samlede tilskudsbehov til den kollektive trafik i Århus-området med 18 til 39 mio. kr. årligt, når reinvesteringerne i sporvognsnettet inkluderes. Dette driftsresultat kan forbedres ved at få flere bilister til at bruge kollektiv trafik, når et højklasset kollektivt trafiksystem indføres. Med forudsætningen om uændret kapacitet for biltrafikken viser undersøgelsen, at kun ca bilister/bilpassagerer overføres til den kollektive trafik. Flere kan overføres, hvis der indføres visse restriktioner til/fra Århus bymidte gennem road pricing, kapacitetsbegrænsninger o.lign. Og det valgte serviceniveau på sporvognsnettet med 5 minutters drift har en ekstra kapacitet på 15-25% i myldretiderne til flere passagerer uden yderligere udgifter til driften. Grundnettet (løsning (1)) og det udvidede grundnet med kørsel på nærbaner (løsning (12)) kan ses som en etapevis udbygning, hvor nettet efter etablering og driftserfaringer med løsning (1) kan udvides til betjening af nærbanerne med de fremtidige dual-sporvogne.

18 16 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW

19 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 17 6FUHHQLQJVDQDO\VH 1XY UHQGHWUDILN Århus Kommune har en befolkning på ca indbyggere (1999), et indbyggertal der i de sidste 10 år er steget med næsten 10%. Stigningen er dog aftaget i de seneste år, og prognoserne for de nærmeste år forventer et stagnerende folketal. 2/3 af indbyggerne bor i Århus byområde, omfattende området inden for Ringvejen samt Viby, Holme, Højbjerg, Skåde, Brabrand, Gellerup, Vejlby og Risskov. Af øvrige større bysamfund kan nævnes Lystrup (8.700 indb.), Tranbjerg (7.500 indb.), Kolt (4.800 indb.) og Løgten (4.300 indb.). Kun 4% af Århus Kommunes indbyggere bor i landdistrikter eller bysamfund under 200 indbyggere, se Tabel 3.1. Befolkningstætheden er størst inden for Ringgaden, med størst koncentration i "brokvartererne", især Frederiksbjerg og Vesterbro. Århus Kommune har omkring arbejdspladser, et tal der har været stigende i de sidste år. De fleste arbejdspladser findes i Århus by og især i midtbyen. Cirka 75% af arbejdspladserne ligger inden for Århus byområde, heraf de 31% inden for Ringgaden. Det største koncentrerede rejsemål er midtbyen, hvor 1/3 af de kollektive ture og knap 20% af biltrafikken har start- eller målpunkt. Af store rejsemål uden for bymidten kan nævnes arbejdspladser i Skejby, ydre del af Viby, ved Hasselager, Brabrand og ved Randersvej ved Vejlby. I forbindelse med opstilling af en trafikmodel i Århus-området for Infrastrukturudvalgets arbejde, er der beregnet et antal bilture på ca på et årsdøgn i det betragtede område (Århus Kommune og nabokommuner). Antallet af rejser med kollektiv trafik er i samme område ca Figur 3.1 viser fordelingen mellem kollektiv trafik og biltrafik. Det er ikke muligt at få oplysninger på tilsvarende måde om cykeltrafikken. Men undersøgelser viser, at 5-6% af transportarbejdet i Århus Kommune udføres på cykel, mens 2% udføres gående.

20 18 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW Tabel 3.1 Befolkning og afstand til Århus centrum for de største bysamfund i Århus Kommune, og større bysamfund i de omkringliggende kommuner (Århus centrum er defineret som Domkirken). cukxv.rppxqh YULJHNRPPXQHU %HIRONQLQJVWDO SU $IVWDQG NP %HIRONQLQJVWDO SU $IVWDQG NP cukxve\rpungh 6NDQGHUERUJ /\VWUXS 2GGHU 7UDQEMHUJ +DGVWHQ.ROW +LQQHUXS / JWHQ +DPPHO %HGHU + UQLQJ 6WDYWUXS 5\ 0DOOLQJ +RUQVOHW )UDPOHY *DOWHQ 6ROEMHUJ 6NRYE\ 0nUVOHW 6 IWHQ 7ULJH +MRUWVK M 6DEUR YULJHE\VDPIXQG /DQGGLVWULNWHU cukxv.rppxqhldow.logh 'DQPDUNV6WDWLVWLN 6HDIJU QVQLQJHQSn)LJXU.LOGH,QIUDVWUXNWXUXGYDOJHW%DQHRJYHMIRUKROGLcUKXV7HNQLNHUUDSSRUW Figur 3.1 Fordelingen af det totale antal motoriserede personture i Århus-området (én persontur = en tur for én person med bil, bus eller tog; Århus-området er defineret i forhold til en række regionale vejforbindelser omkring Århus og omfatter Århus Kommune og en mindre del af de omkringliggende kommuner).

Sporvogne i Århus. Indledning. Projektets baggrund og formål. Sporvogne i Århus

Sporvogne i Århus. Indledning. Projektets baggrund og formål. Sporvogne i Århus Sporvogne i Århus af afd.chef Preben Vilhof, COWI og direktør Leif Marcussen, Århus Sporveje Indledning Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 en undersøgelse af etableringen

Læs mere

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 INDHOLD SPORVOGNE I ÅRHUS Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 etableringen af et beslutningsgrundlag

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Indstilling. Kollektiv Trafikplan 2017 Endelig vedtagelse. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18.

Indstilling. Kollektiv Trafikplan 2017 Endelig vedtagelse. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. august 2016 Kollektiv Trafikplan 2017 Endelig vedtagelse Efter gennemført offentlig høring tidligere på året er der udarbejdet

Læs mere

Region Midtjylland. Letbaneprojekt i Århus-området. til Regionsrådets møde den 10. januar Punkt nr. 25

Region Midtjylland. Letbaneprojekt i Århus-området. til Regionsrådets møde den 10. januar Punkt nr. 25 Region Midtjylland Letbaneprojekt i Århus-området Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 25 PRESSEMEDDELELSE Organisation omkring letbanen på plads Letbanevisionen for Østjylland bringes

Læs mere

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017 Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017 På Teknisk Udvalgs møde den 12. september var der foretræder fra Beder- Malling, Hasle og Gellerup

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017

FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017 FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017 GENEREL INFO: Hvorfor skifter bybusserne køreplaner? Midttrafik har i samarbejde med Aarhus Kommune besluttet, at Aarhus bybusser skifter køreplaner

Læs mere

2 Linjeføring og standsningssteder

2 Linjeføring og standsningssteder AARHUS KOMMUNE AARHUS Ø-BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIV VIA KLOSTERPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Trafikdage på Aalborg Universitet 26.-27. august 2013 Statslige målsætninger En grøn transportpolitik 2009 Reducere trængsel og påvirkning af klima og miljø. Fremtidens

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

STATUS PÅ OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRTE PROJEKTER FRA TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY FRA 2005

STATUS PÅ OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRTE PROJEKTER FRA TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY FRA 2005 Vestre Ringgade Botanisk Have Den Gamle By Rådhuset Kunstmuseum Musikhuset Scandinavian Congress Center Universitetet Ny Munkegade Domkirken Randersvej Banegården Kommunehospitalet Hovedbiblioteket Nordre

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

OPGRADERING AF LETBANENS STANDSNINGSSTEDER

OPGRADERING AF LETBANENS STANDSNINGSSTEDER BILAG 2 OPGRADERING AF LETBANENS STANDSNINGSSTEDER Mulig opgradering Lystrup Mulig opgradering Tranbjerg Bilaget rummer en oversigt over de i indstillingen foreslåede indsatser på en række af standsningsstederne

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder DEBATOPLÆG Trafik i Aarhus 2030 Debatoplæg Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter

Læs mere

Opsamling af høringssvar vedr. principper for kollektiv trafikplan Generelle bemærkninger (antal henvendelser med samme budskab angivet i parentes)

Opsamling af høringssvar vedr. principper for kollektiv trafikplan Generelle bemærkninger (antal henvendelser med samme budskab angivet i parentes) Opsamling af høringssvar vedr. principper for kollektiv trafikplan Generelle bemærkninger (antal henvendelser med samme budskab angivet i parentes) Forslag til fremkommelighed: Alle døre skal kunne bruges

Læs mere

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008 Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane

Læs mere

Letbaner i Århus-området

Letbaner i Århus-området Århus Kommune og Århus Amt Rapport August 2006 1 Indholdsfortegnelse 1 Vision om letbaner i Århus-området 3 2 Sammenfatning 5 3 Letbanenettet 10 31 Det trafikale grundlag 10 32 Køreplaner 14 33 Eksempel

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør

Læs mere

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed

Læs mere

Vision om letbaner i Århus-området

Vision om letbaner i Århus-området Vision om letbaner i Århus-området April 2005 Århus Amt og Århus Kommune Rapporten er udarbejdet af: COWI A/S Udgivelsesdato 26. april 2005 Udarbejdet Kontorlleret NMJ LJR Godkendt LJR Dokumentnr.: \\Lyproj\proj\61476A\3_Pdoc\DOC\HC00004245-notat_rev3.DOC

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Pendling fra omegnskommunerne

Pendling fra omegnskommunerne Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne

Læs mere

Forslag til Kollektiv Trafikplan 2017 for Aarhusområdet - tilpasning til letbanen FORSLAG TIL TRAFIKPLAN AARHUS 2017

Forslag til Kollektiv Trafikplan 2017 for Aarhusområdet - tilpasning til letbanen FORSLAG TIL TRAFIKPLAN AARHUS 2017 Forslag til Kollektiv Trafikplan 017 for Aarhusområdet - tilpasning til letbanen FORSLAG TIL TRAFIKPLAN AARHUS 017 FORSLAG TIL KOLLEKTIV TRAFIKPLAN 017 for Aarhusområdet Tilpasning til Letbanen INDHOLD

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

AARHUS Ø - BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIVE LINJEFØRINGER

AARHUS Ø - BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIVE LINJEFØRINGER AARHUS Ø - BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIVE LINJEFØRINGER SIGNATUR Standsningssted Linjeføring Alternativer Etape. Alternativ via Klosterport.. Alternativ via Vester Allé og Vesterbrogade.. Alternativ

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Analyse af etableringen af en letbane i Århus Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger

Læs mere

Letbane i Århus-området etape 1

Letbane i Århus-området etape 1 Bilag 2 Udkast til debatoplæg: Letbane i Århus-området etape 1 Baggrund Denne folder/dette hæfte udsendes som orientering og oplæg til debat om ændring af kommuneplanen for at etablere en letbanestrækning

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Herlev

Læs mere

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Trafikkonference 08, Kollektiv Trafik Forum Ole Sørensen, projektleder, Letbanesekretariatet i Midttrafik Det østjyske bybånd To sammenhængende

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

Indhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje

Indhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 28. april 2017. Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte

Læs mere

Konsekvenser. Frekvenser

Konsekvenser. Frekvenser Konsekvenser Frekvenser Letbane i Århus-området UDFORDRINGEN Vækst på 1.000 nye indbyggere pr. år Antal nye arbejdspladser vokser lige så meget Ny by i Lisbjerg med 20.000 indbyggere Skejby Sygehus vokser

Læs mere

Aalborg Universitet. Letbaner i Aarhus-omraadet Jensen, Niels Melchior. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Letbaner i Aarhus-omraadet Jensen, Niels Melchior. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Letbaner i Aarhus-omraadet Jensen, Niels Melchior Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager

Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager Bilag 5 16. januar 2007 Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager Indledning Dette notat indeholder en vurdering af de trafikale konsekvenser af et scenarium

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag

Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag Til TMU, ØU og BR Bilag 2 Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler løsningsforslaget Busbaner og dosering som grundlag

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

Biltrafikken på få men robuste veje

Biltrafikken på få men robuste veje Biltrafikken på få men robuste veje Ikke flere biler til og fra Midtbyen Mindre gennemfartstrafik Øget kapacitet på Ringgaden En ny trafikal hovedstruktur Den individuelle biltrafik udgør i dag en meget

Læs mere

Letbane og bustilpasninger

Letbane og bustilpasninger Letbane og bustilpasninger Ny kollektiv trafikplan for Aarhus 2017 Rigmor Korsgaard, Letbanen kommer! Letbanen består af Odderbanen og Grenåbanen. Der bygges 12 km ny banestrækning mellem Aarhus H og Lystrup.

Læs mere

Notat. Til: Albertslund Kommune. Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune. 18. april 2018

Notat. Til: Albertslund Kommune. Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune. 18. april 2018 Notat Til: Albertslund Kommune Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Ny kollektiv trafikplan i Aalborg

Ny kollektiv trafikplan i Aalborg Ny kollektiv trafikplan i Aalborg Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI og afsnitsleder Jan Øhlenschlæger, Aalborg Kommune. Indledning Den kollektive trafik i Aalborg afvikles efter principper, der

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3 ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1

Læs mere

Midlertidig terminal, Ejlskovsgade

Midlertidig terminal, Ejlskovsgade By- og Kulturforvaltningen Byudvikling Byrum og Mobilitet Midlertidig terminal, Ejlskovsgade Dette notat beskriver kort baggrunden for etablering af en midlertidig terminal i Ejlskovsgade. Det beskriver

Læs mere

Problemstilling / baggrund Der er i dag et stort trafikalt pres på vejene omkring Tilst/Kasted og i Skejbyområdet.

Problemstilling / baggrund Der er i dag et stort trafikalt pres på vejene omkring Tilst/Kasted og i Skejbyområdet. Bilag 3: Uddybende notat om evt. ny vej fra Viborgvej til Søftenvej. Side 1 af 5 Problemstilling / baggrund Der er i dag et stort trafikalt pres på vejene omkring Tilst/Kasted og i Skejbyområdet. Trafikken

Læs mere