COWI - i samarbejde med det franske firma SEMALY og arkitektfirmaet DISSING+WEITLING - blev valgt til at gennemføre undersøgelsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COWI - i samarbejde med det franske firma SEMALY og arkitektfirmaet DISSING+WEITLING - blev valgt til at gennemføre undersøgelsen."

Transkript

1 cukxv.rppxqhrj7udilnplqlvwhulhw +RYHGUDSSRUW 0DM

2

3 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 1,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 3URMHNWHW 3URMHNWHWVEDJJUXQGRJIRUPnO 3URMHNWHWVRUJDQLVDWLRQ 5DSSRUWHQVRSE\JQLQJ 5HVXPpRJNRQNOXVLRQHU 6FUHHQLQJDIO VQLQJVPXOLJKHGHU 'HQWUDILNDOHDQDO\VHDIGHWUHO VQLQJHU (IIHNWSnPLOM RJVLNNHUKHG.RQVHNYHQVHUIRU NRQRPLHQ.RQNOXVLRQHU 6FUHHQLQJVDQDO\VH 1XY UHQGHWUDILN %\XGYLNOLQJ )RUYHQWHWY NVW 9XUGHULQJDIK MNODVVHGHO VQLQJHU 'HYDOJWHO VQLQJHU 'ULIWVRSO JIRUVSRUYRJQHQH 'HQ YULJHNROOHNWLYHWUDILN 6HUYLFHQLYHDXHW,QGSDVQLQJLE\HQVJDGHUXP 3DUN 5LGHDQO J 7UDILNDOHIIHNW.RQVHNYHQVHUIRUPLOM RJVLNNHUKHG )RUXGV WQLQJHU 7UDILNVLNNHUKHG 6W M /XIWIRUXUHQLQJ %DUULHUHHIIHNWRJXWU\JKHG

4 2 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW.RQVHNYHQVHUIRU NRQRPLHQ 'HYXUGHUHGHIRUVODJ $QO JVXGJLIWHU %LOOHWLQGW JWHU 'ULIWVXGJLIWHURJUHLQYHVWHULQJHUIRUVSRUYRJQHQH 'ULIWVEHVSDUHOVHLGHQ YULJHNROOHNWLYHWUDILN )LQDQVLHODQDO\VH )LQDQVLHULQJ %LODJVIRUWHJQHOVH %LODJ,QGSDVQLQJLJDGHUXPPHW %LODJ.DSDFLWHWLNU\GVHQH

5 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 3,QGOHGQLQJ 3URMHNWHW Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 en undersøgelse af etableringen af et konkret beslutningsgrundlag for eventuel indførelse af sporvognsdrift i Århus. COWI - i samarbejde med det franske firma SEMALY og arkitektfirmaet DISSING+WEITLING - blev valgt til at gennemføre undersøgelsen. Arbejdet har bestået af tre faser, hvor den indledende fase har haft en bred, men overordnet tilgang til problemstillingen. Denne første fase er afsluttet med, at der er udvalgt to alternativer til detailanalyse i de følgende faser. De tre faser kan beskrives således: Fase 1: Screeningsfasen, hvor mange forskellige løsninger - rutemæssige og teknologiske løsninger - er blevet vurderet på et overordnet niveau. Ud fra denne vurdering er valgt to forskellige forslag til nærmere analyse i faserne 2 og 3. Fase 2: Den trafikale analyse, hvor de to valgte forslag er blevet detaljeret analyseret omkring indpasning i gadenettet, konsekvenser for anden trafik og overflytning af bilister. Fase 3: Konsekvenser for økonomi og miljø, hvor de to forslags konsekvenser for miljø og trafiksikkerhed er beregnet, og økonomien i form af anlægs- og driftsbudgetter samt finansieringsmuligheder er opstillet. Fase 1 blev afrapporteret i december 1999, hvorefter løsninger til videre bearbejdning blev valgt, se afsnit 1.4. Fase 2 blev afrapporteret i marts 2000, hvor det blev besluttet, at et tredje forslag med mere overslagsmæssige vurderinger end de to øvrige forslag skulle indgå i den afsluttende fase 3. Denne hovedrapport resumerer analyserne i fase 1 og 2, og beskriver de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af de tre analyserede forslag.

6 4 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 3URMHNWHWVEDJJUXQGRJIRUPnO I mange år har trafikbilledet i Århus været det samme som i andre større byer. Trafikmængden er vokset år efter år, men den kollektive trafik har haft mere end svært ved blot at fastholde sine passagertal. Konsekvensen er, at den kollektive trafiks markedsandel har været konstant faldende. Et væsentligt formål med indførelse af sporvogne er derfor at vende billedet, så den kollektive trafik igen kan forøge sin markedsandel. Der blev ikke udarbejdet et egentligt kommissorium for sporvognsundersøgelsen, men der er tradition for at arbejde med målsætninger i Århus Kommune. Derfor har de eksisterende målsætninger for Århus Sporveje været brugt som pejlemærke for det serviceniveau og de standarder, der foreslås i sporvognsprojektet. Der er især lagt vægt på at skabe et trafiksystem med korte rejsetider, høj komfort samt en betydelig grad af pålidelighed og præcision, faktorer som både nuværende og nye passagerer værdsætter. Det forudsætter gode vilkår i trafikafviklingen, og derfor er sporvognssystemet baseret på kørsel i egne traceer. Det kræver plads, men der er i løsningerne lagt vægt på, at man ikke i væsentlig grad forringer vilkårene for den øvrige trafik. Sporvognssystemet skal med gode æstetiske løsninger medvirke til et godt bymiljø. Der er også lagt vægt på at skabe sammenhæng mellem sporvognssystemet og en forventet fortsat byudvikling i Århus-området. Derfor er der både beskrevet et grundnet og et udbygget sporvognsnet, og der er forslag til, hvordan sporvogne og nærbaner kan bindes sammen. I projektet er der med hensyn til trafikprognoser regnet med, at det højklassede trafiksystem påbegynder fuld drift i URMHNWHWVRUJDQLVDWLRQ COWI refererer til den nedenfor nævnte arbejdsgruppe, der fra december 1999 blev udvidet med en repræsentant fra Banestyrelsen. Arbejdsgruppen består - fra og med fase 2 - således af: direktør Leif Marcussen (formand), Århus Sporveje ingeniør Karsten Rohbrandt (sekretær), Århus Sporveje trafikchef Kaj Hvid, Århus Sporveje økonomichef Anna Marie Mikkelsen, Århus Sporveje afdelingsarkitekt Hans Martin Skou, Stadsarkitektens Kontor afdelingsingeniør Jørgen Bunde, Vejkontoret konsulent Erik Toft, Trafikministeriet til og med fase 2 fuldmægtig Jesper Kaae, Trafikministeriet fra fase 3 kontorchef Jens Erik Sørensen, Århus Amt, Veje & Trafik civilingeniør Jens Brix, Banestyrelsen, planlægningsdivisionen.

7 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 5 Der har i perioden juni 1999-maj 2000 været afholdt i alt 10 arbejdsgruppemøder i projektets 3 faser. Der er også nedsat en styregruppe med følgende deltagere: direktør Nils Petersen (formand), Magistratens 5. afdeling afdelingsleder Hans Carl Nielsen, Trafikministeriet (møde 1 og 2) kontorchef Helga T. Thomsen, Trafikministeriet (møde 3 og 4) direktør Ulrik Winge, Banestyrelsen, planlægningsdivisionen direktør Poul B. Heise, Århus Amt kontorchef Marianne Gjerløv, Borgmesterens afdeling direktør Carl Nielsen, Magistratens 2. afdeling direktør Leif Marcussen, Århus Sporveje. Styregruppen har i perioden december 1999-maj 2000 afholdt 3 møder efter afslutningen af hver af de tre faser. Der er også afholdt et afsluttende styregruppemøde primo juni Undersøgelsen er finansieret ligeligt af Århus Kommune og Trafikministeriet. Projektet er forløbet i henhold til den aftalte tidsplan over 11 måneder, med start ultimo juni 1999 og aflevering af endelig rapport ultimo maj DSSRUWHQVRSE\JQLQJ,QGKROG Rapporten resumerer i kapitel 3 screeningsanalysen, hvor der - ud fra Århus Kommunes nuværende og forventede trafikforhold er analyseret forskellige højklassede trafiksystemer til kollektiv betjening af de største passagerstrømme. Ud fra disse analyser er opstillet 17 forskellige løsninger til højklasset kollektiv trafikbetjening af Århus-området. Løsningerne er overordnet vurderet med hensyn til øgning i passagerernes rejsehastigheder, påvirkning af miljøet, æstetik, komfort og økonomi. Herefter er valgt 3 løsninger til en mere detaljeret bearbejdning, som beskrevet i kapitel 4. Løsninger er nærmere detaljeret med hensyn til linieføring, stoppesteder og køreplaner samt løsningernes betydning på bybusnettet, regionalruterne og togtrafikken. Der er nøjere redegjort for løsningernes konsekvenser på serviceniveauet i den kollektive trafik og deres trafikale effekt på antal passagerer i den kollektive trafik, fordelt på bybusser, regionalruter, tog og sporvognene. I kapitel 4 er også sporvognsløsningernes indpasning i gadebilledet vurderet med konsekvenser for de øvrige trafikanter - biler, cyklister og fodgængere. I kapitel 5 er vurderet løsningernes betydning på trafiksikkerhed, støj- og luftforurening samt barriereeffekt.

8 6 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW I kapitel 6 er økonomien for løsningerne beregnet dels i form af investeringer og dels i udgifter til drift af systemet. Endvidere er beregnet løsningernes effekt på bybusdriften, regionalrutedriften og banedriften. I kapitel 6 er der for løsningen med sporvogne på nærbanerne økonomisk vurderet en løsning med dualsporvogne (sporvogne som kan køre på både el og diesel eller gas) i stedet for en elektrificering af nærbanestrækningerne. Endelig er der angivet forskellige muligheder for finansiering af et sporvognsprojekt. 8GDUEHMGHGHQRWDWHU Projektet er gennemført af COWI med underrådgivere i et meget tæt samarbejde med arbejdsgruppen. Der har i hele forløbet været afholdt ca. månedlige arbejdsgruppemøder, hvor delemner af COWI er blevet beskrevet i arbejdsnotater til nærmere drøftelse på møderne. Der er udarbejdet følgende hovednotater: Sporvogne i Århus, notat om screeningsanalysen (fase 1), december Sporvogne i Århus, notat om den trafikale analyse (fase 2), marts Der er også udarbejdet et ringbind med de under projektet udarbejdede arbejdsnotater. 'HYDOJWHO VQLQJHU Efter fase 1 - screeningsanalysen - blev der valgt to løsninger (løsningerne 1 og 12) til den mere detaljerede analyse i faserne 2 og 3. Arbejdsgruppen lagde i udvælgelsen bl.a. vægt på, at løsningerne skulle være "hyldevarer", dvs. med sporvogne, der i dag kan leveres som standardvogne og fungerer i andre byer i Europa. Infrastrukturudvalget i Århus havde dog også peget på en løsning med sporvognstog, der både kunne køre på et egentligt sporvognssystem i byen og køre i blandet trafik på hovedbanestrækningerne. Derfor blev det besluttet at inddrage en 3. løsning (løsning 17), der med sporvognstog også betjente hovedbanen på strækningen, Hadsten-Søften. Løsning 17 er ikke udarbejdet i samme detaljeringsniveau som løsningerne 1 og 12, men som "marginalberegninger" i forhold til løsning 12, som - bortset fra grenen Søften-Hadsten - trafikalt ligner løsning 17.

9 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 7 5HVXPpRJNRQNOXVLRQHU 6FUHHQLQJDIO VQLQJVPXOLJKHGHU I projektets første fase er analyseret en række forskellige løsninger, dels med forskellige ruteføringer og dels med forskellige trafikmidler som sporvogne, sporvognstog, højbaner, sporbusser og moderne bussystemer. De forskellige rutenet dækker et grundnet, der betjener de største passagerstrømme i det nuværende bussystem, et udvidet net, der også dækker væsentlige byudviklingsområder i Århus Kommune og et tilsvarende net, hvor nærbanerne integreres i sporvognsbetjeningen samt et net, hvor også sporvognskørsel på hovedbanen mellem Søften og Hadsten inddrages. Endelig dækker rutenettene et udbygget net, der betjener alle nuværende og fremtidige strækninger, hvor en rimelig efterspørgsel kan forventes. I bymidten er vurderet forskellige ruteføringer, bl.a. gennem busaksen, via Havnen og i tunnel gennem City. Ud fra de forskellige rutenet og forskellige trafikmidler er opstillet 17 forskellige løsninger til højklasset betjening. De 17 løsninger er overordnet vurderet ud fra passagerernes service og komfort, mulighederne for indpasning i bybilledet, påvirkning af andre trafikanter, miljøet samt forventede anlægs- og driftsomkostninger. Ud fra denne vurdering er der udvalgt tre løsninger til nærmere vurdering i projektets fase 2 og 3: Sporvognsløsning (1): Grundnet gennem busaksen betjent med sporvogne, suppleret med busser på egen tracé på Ringvejen. Sporvognsnettet er 23 km og fremgår af Figur 4.1, s. 32. Sporvognsløsning (12): Udvidet grundnet med nærbaner betjent med sporvogne, suppleret med busser på egen tracé på ringvejen. Løsningen kræver elektrificering af nærbanerne til Hornslet og Odder, men under økonomien i fase 3 vurderes alternativt dual-sporvogne, der på nærbanerne kan køre på diesel eller gas (løsning (12A)). Sporvognsnettet er ca. 36 km ekskl. nærbanerne og fremgår af Figur 4.2, s. 34. Sporvognsløsning (17): Udvidet grundnet med nærbaner og hovedbane, der - bortset fra at Trige-grenen omlægges til Søften-Hinnerup-Hadsten -

10 8 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW er identisk med løsning (12A). Betjeningen sker med en kombination af almindelige sporvogne og sporvognstog (dual-sporvogne med højere hastighed end almindelige sporvogne). Sporvognsnettet er ca. 36 km ekskl. nærbanerne og kørslen på hovedbanen fremgår af Figur 4.4, s. 37. I udvælgelsen er der lagt vægt på at vælge løsninger, der er baseret på eksisterende teknologi som almindelige sporvogne, at nettene dækker de største rejsestrømme og at løsningerne kan etableres inden for en rimelig økonomi. Løsning (12A) og løsning (17) er dog løsninger, som anvender endnu ikke udviklede dual-sporvogne, men er medtaget, fordi der er peget på sådanne løsninger i Infrastrukturudvalgets rapport, og fordi der er sandsynlighed for, at dualsporvogne findes i drift inden for få år. Løsningerne kan også ses som en etapevis udbygning af et sporvognsnet i Århus, først med etablering af et grundnet (løsning (1), der også kan underopdeles) og med en senere udbygning til et udvidet grundnet med nærbaner (løsning 12)) og med integrering af kørslen på hovedbanen (løsning (17). 'HQWUDILNDOHDQDO\VHDIGHWUHO VQLQJHU Sporvognsløsningerne er i projektets fase 2 detaljeret analyseret med hensyn til den trafikale effekt og sporvognsnettenes indpasning i gadenettet. Til brug for denne analyse er der opstillet skitsekøreplaner for sporvognsnettene og en tilpasning af bybusnet og det regionale rutenet som følge af sporvognene. Sporvognene kører med 5 minutters drift på hovedstrækningerne i dagtimerne (10 minutters drift aften/weekend) og med 15 minutters drift på nærbanerne (og Søften-Hinnerup-Hadsten i løsning (17)) i dagtimerne (½-timesdrift aften/weekend). Nogle af bybuslinierne nedlægges, mens andre bybuslinier og enkelte regionallinier nedskæres i frekvens. Dette gælder især for linier, der forløber parallelt eller tæt på sporvognslinierne. Endelig er der en række bybus-, oplands- og regionallinier, der afkortes som tilbringerlinier til sporvognsnettet. Dette gælder primært, hvor passagererne herved kan opnå rejsetidsgevinster ved skiftet til sporvognene. Tabel 2.1 viser driftsomfang for sporvogne og reduceret driftsomfang på busnet og nærbaner. Det skal bemærkes, at en sporvognstime har ca. 3 gange så høj kapacitet som en bustime og tilbyder også dobbelt så mange siddepladser.

11 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 9 Tabel 2.1 Driftsomfang på sporvognsnet og sparet drift på busnet og nærbanenet pr. år. Omtrentlige tal.. UHSODQWLPHUnU O VQLQJ O VQLQJ O VQLQJ 6SRUYRJQVGULIW 0LQGUHGULIW cukxv6sruyhmh cukxv$pw 1 UEDQHUQH Indførelsen af sporvogne i Århus vil generelt forbedre servicen i den kollektive trafik med hurtigere rejser for mange passagerer, et mere præcist system især i myldretiderne og en højere komfort. Sporvogne giver også en højere kapacitet end busser, så en fremtidig styring i trafikken til Århus bedre og billigere kan varetages af sporvogne. Det kan dog ikke undgås, at sporvognsnettet medfører ulemper for enkelte rejserelationer, primært i form af skift mellem busser (herunder regionale busser) og sporvogne og i nogle tilfælde med forøget samlet rejsetid. For de enkelte sporvognsløsninger kan følgende bemærkes: Sporvognsløsning (1) giver nærbanerejsende uændrede forhold - men tilbyder en ekstra skiftemulighed ved Torsøvej og Gunnar Clausens Vej til sporvogne for rejsende til f.eks. Universitetet og Viby Torv. Sporvognsløsning (12) har stort set samme rejsetider på nærbanestrækningerne som i dag - men en højere frekvens og betjener flere centrale rejsemål. Sporvognsløsning (17) giver ikke umiddelbart Hinnerup de store fordele, fordi passagererne i dag har hurtigere regionaltogsforbindelse til Århus H og gode regionalbusforbindelser. Men for rejsemål på Randersvej og i Skejby tilbyder løsningen dog bedre rejsetider end i dag. Alle stoppesteder forsynes med læskure og realtidsinformation (hvornår næste sporvogn ankommer). Sporvognsnettenes indpasning i gadebilledet er også nøje vurderet i fase 2. Forslagene er udarbejdet under den forudsætning, at sporvognene ikke må betyde forringet kapacitet og fremkommelighed for biltrafikken. Dette kan lade sig gøre, men der sker væsentlige ændringer i trafikstrømmene i lokale områder. Sporvognene får i videst mulige omfang fuld prioritet i trafikken. I bymidten vil de største ændringer for biltrafikken ske. En række gader lukkes for biltrafik, bl.a. på strækninger ad Vester Allé, M. P. Bruuns Gade og Park Allé, der forbeholdes kollektiv trafik og fodgængere. Nørre Allé-Nørregade bli-

12 10 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW ver en lokalgade for biltrafikken. Både Vester Allé og Nørre Allé er i dag vigtige led i Allégade-ringen for biltrafik. Sporvognene medfører, at biltrafikken omlægges til en ny ringforbindelse mod syd fra Spanien under Bruuns Bro til Frederiks Allé og videre over baneterrænet til Søren Frichs Vej. Mod nord ledes Nørre Allé-trafikken via Vennelyst Boulevard-Kaserneboulevarden til Langelandsgade med ensretninger af den sydlige del af Langelandsgade og Hjortensgade. Der vil således ske en større trafikbelastning i nogle af gaderne mellem den nuværende "Allégade-ring" og Ringgaden. Alternativet til en flytning af "Allégade-ringen" fra Nørre Allé-Nørregade til Vennelyst Boulevard-Kaserneboulevarden-Langelandsgade ville være store nedrivninger af ejendommene på hele nordsiden langs Nørre Allé-Nørregade for at skabe plads til både sporvognene og biltrafikken. Uden for bymidten medfører sporvognsnettet, at en række lokalgaders udkørsel til "sporvognsgader" enten lukkes eller begrænses til højresving. En række kryds må udbygges for at kunne bevare kapaciteten for biltrafikken. Den største ombygning vil ske i krydset Ringgaden/Randersvej, hvor der etableres flere vognbaner i dette kryds. Der vil ske nedrivninger af huse langs sporvognstraceerne for at kunne opretholde bilkapaciteten på vejnettet. Det største arealindgreb vil ske langs Randersvejs østlige side, umiddelbart nord for Stjernepladsen, hvor ca. 16 ejendomme sandsynligvis må fjernes. Hvor sporvognstracéen drejer mellem Nørre Allé og Klosterport vil det på hjørnet være nødvendigt at foretage nedrivning af en bygning enten i den østlige eller i den vestlige side af Klosterport. For cykeltrafikken er der omkring alle sporvognstracéer uden for bymidten opretholdt cykelstier af hensyn til trafiksikkerheden. Et sporvognsprojekt vil medføre en lang anlægsperiode - typisk på 3-4 år for selve anlægsfasen - en periode, hvor mange gader berøres med opgravninger, omlægning af trafik o.lign. Trafikmodelberegningerne viser, at sporvognsnettene får høje passagertal. Løsning (1) vil få et passagertal på ca. 26 mio. årligt, mens løsningerne (12) og (17) vil få ca. 33 mio. passagerer årligt. Men de fleste passagerer vil være overført fra busserne og i løsningerne (12) og (17) fra de nedlagte nærbaner. Kun få passagerer vil være overført fra biler og det skyldes forudsætningerne om, at sporvognsnettene ikke må betyde mindre kapacitet på vejnettet. Skal der overføres flere bilister til sporvognsnettene og generelt til kollektiv trafik, må der derfor samtidig laves indgreb overfor biltrafikken som f.eks. road pricing eller andre former for afgifter og/eller kapacitetsbegrænsende foranstaltninger. Kun herved kan biltrafikken reduceres væsentligt.

13 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 11 Sporvognsnettene skaber et trafikspring på omkring 6 mio. flere rejsende med kollektiv trafik i Århus, svarende til en stigning af Århus Sporvejes passagertal på ca. 13%. (IIHNWSnPLOM RJVLNNHUKHG Forværret trafiksikkerhed er det mest iøjnefaldende problem ved at indføre sporvogne. Det vil være nødvendigt at udnytte alle eksisterende erfaringer for at mindske uheldsrisikoen. De foreløbige vurderinger viser, at der kan forventes ca. 20 personskader om året alene forårsaget af sporvogne. Vurderingen er baseret på erfaringer fra Sverige. Århus har i dag ca. 500 uheld med personskader årligt. Hver strækning og kryds med ændret trafikstrøm bør dog gennemgås med henblik på at sikre en stor grad af sikkerhed med de forventede ændringer. De væsentligste ændringer af støjbelastning som følge af sporvognsprojektet vil være omlægninger af biltrafikken. Sporvogne vurderes ikke at give væsentlige gener, da de på hovedparten af strækningerne kører sammen med biltrafikken, som i forvejen giver en væsentlig støjbelastning. Mange strækninger vil ifølge trafikmodelberegninger få så store ændringer i trafikbelastning, at også støjniveauet ændrer sig markant og hørbart. Det vil betyde forbedringer for en række beboere, men forringelser for cirka lige så mange beboere. Selv om de samlede biltrafikmængder ikke forventes at ændre sig meget, vil det samlede energiforbrug og CO 2 -udslip dog kunne forventes at blive reduceret. Ændringen vil dog ikke være stor i forhold til det samlede energiforbrug fra trafikken i Århus. Den lokalt oplevede luftkvalitet - udtrykt ved koncentrationen af skadelige stoffer i gaderum - forventes ikke at ændre sig markant i Århus, men alene reduktionen i antal busser på nogle få strækninger vil dog give et betydeligt fald i koncentration af partikler og udslip af NO X. Omlejringen af biltrafikken vil give både forbedrede og forringede forhold for de lette trafikanters oplevelse af barrierer og utryghed. Som ved trafiksikkerhed kan de forventede gener sandsynligvis mindskes ved afværgeforanstaltninger. Sporvognstrafikken vil i sig selv kunne give en øget barriereeffekt og utryghed for fodgængere og cyklister. Det vurderes, at omhyggelighed ved udformning af stoppesteder, midterheller, signalreguleringer mv. kan begrænse og i mange tilfælde helt eliminere disse gener. Det er også vigtigt at vurdere betydningen af at anlægge helt nye traceer, som det foreslås i alternativet med sporvogne udenfor Århus by. Her skal rekreative værdier, flora og fauna mv. også inddrages. Endelig er det vigtigt at inddrage betydningen af gener i hele anlægsfasen. Der kan forekomme væsentlige gener fra støj, vibrationer, støv mv. fra denne fase.

14 12 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW.RQVHNYHQVHUIRU NRQRPLHQ De økonomiske beregninger er relateret til de konkrete anlæg på Århus' vejnet, spor, ekspropriation, ledningsomlægninger o.lign., mens udgifter til sporvogne, depot/værksted o.lign. er vurderet ud fra byer i Europa, der i de senere år har etableret sporvognssystemer. Alle anlægsudgifter indeholder moms. Det skal også understreges, at dual-sporvogne i dag ikke findes i produktion og priserne for disse typer er skønnet fra leverandørside. Figur 2.1 viser, at sporvognsløsning (1) kan etableres for 2,4-2,8 mia. kr. inkl. rullende materiel. Udvides nettet til at omfatte sporvognskørsel på elektrificerede nærbaner - sporvognsløsning (12) - øges anlægsudgiften til 3,5-4,1 mia. kr. Denne udgift kan dog nedbringes til 3,2-3,7 mia. kr. ved ikke at elektrificere nærbanerne, men i stedet anvende dual-sporvogne, hvor der på nærbanestrækningerne køres på diesel eller gas (løsning (12A)). Endelig er det beregnet, at løsning (17), der også omfatter kørsel med dualsporvogne på hovedbanestrækningen Søften-Hinnerup-Hadsten koster 3,4-3,9 mia. kr. i anlæg inkl. materiel. 6SRUYRJQVO VQLQJ JUXQGQHW 6SRUYRJQVO VQLQJXGYLGHWJUXQGQHWPHGQ UEDQHU 6SRUYRJQVO VQLQJ$ LQNO6SRUYRJQHSnQ UEDQHU 6SRUYRJQVO VQLQJ LQNO6 IWHQ+DGVWHQ 1 mia. kr. 2 mia. kr. 3 mia. kr. 4 mia. kr. 5 mia. kr. Figur 2.1 Anlægsudgifter, inkl. indkøb af sporvogne for sporvognsløsningerne, 1999-priser inkl. moms. Der er også beregnet billetindtægter, drifts- og vedligeholdelsesudgifter og reinvesteringer/afskrivninger for sporvognsløsningerne, se Figur 2.2 samt de ændrede indtægts- og udgiftsforhold for Århus Sporveje, Århus Amts regionalruter, Odderbanen og DSB. Resultaterne af disse beregninger er illustreret i Figur 2.3. Betragtes sporvognssystemet isoleret dækker billetindtægterne i alle løsninger drifts- og vedligeholdelsesudgifterne, men kun en del af afskrivningerne. Sporvognsløsning (1) giver det samlede mindste underskud i sporvognssystemet på 39 mio. kr., mens sporvognsløsning (12A) giver et underskud på ca. 45 mio. kr. årligt. Sporvognsløsningerne har dog forskellig indflydelse på den øvrige kollektive trafiks drift. Den finansielle analyse viser, at sporvognsløsning (12A) giver det bedste samlede driftsresultat i Århus-regionen. Løsning (12A) vil øge det samlede driftstilskud med ca. 18 mio. kr. i Århus-området, svarende til 0,29 kr. pr. passager, men kræver en anlægsudgift på 3,2-3,7 mia. kr.

15 Sporvogne i Århus - Hovedrapport Mio. kr./år Sporvognsløsning (1) Sporvognsløsning (12) Sporvognsløsning (12A) Sporvognsløsning (17) Sporvognssystemets billetindtægter Sporvognssystemets drifts- og vedligeholdelsesudgifter Sporvognssystemets reinvesteringsudgifter/afskrivninger Figur 2.2 Billetindtægter, driftsudgifter og reinvesteringer/afskrivninger for sporvognsløsningerne. 100 Større tilskudsbehov Mio. kr./år Sporvognsløsning (1) Sporvognsløsning (12) Sporvognsløsning (12A) Sporvognsløsning (17) Sporvognssystemets tilskudsbehov Ændring i øvrig kollektiv trafiks tilskudsbehov Samlet ændring i tilskudsbehov for al kollektiv trafik i Århus-området Figur 2.3 Øgning i tilskudsbehov - inkl. reinvesteringer pr. år - for sporvognsløsningerne, øvrig kollektiv trafik samt for den samlede kollektive trafik i Århus-området.

16 14 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW Sporvognsløsning (1) giver en samlet øgning i driftstilskud på ca. 39 mio. kr. (0,63 kr. pr. passager), men kræver "kun" en anlægsudgift på 2,4-2,8 mia. kr. Sporvognsløsning (12) er økonomisk dårligere end løsning (12A), både med hensyn til driftsudgifter og anlægsudgifter. Det synes således for dyrt at elektrificere nærbanestrækningerne. Endelig viser analyserne, at løsning (17) med integrering af sporvognene på hovedbanestrækningen Søften-Hinnerup-Hadsten at give en økonomisk dårligere løsning end løsning (12A), sandsynligvis fordi den ikke giver éntydigt bedre service for passagererne i Hinnerup/Hadsten-området. Hvis afdrag og forrentning af anlægget indregnes ved for eksempel en lånerente på 5% realt, bliver grundnettet (1) den økonomisk bedste løsning, ca. 20 mio kr. pr. år mindre i årlige udgifter til drift, vedligehold, reinvesteringer og finansieringsomkostninger end det udvidede net med dual-sporvognsdrift på nærbanestrækningerne (12A)..RQNOXVLRQHU Indførelsen af sporvogne i Århus-området vil kvalitetsmæssigt give et bedre kollektiv trafiksystem: Sporvognene kører på egen tracé og kan derfor give passagererne en hurtigere transport og ikke mindst en betjening med høj regularitet, også i myldretiderne. Selv om den individuelle trafik fremover øges på vejnettet med større køer til følge, vil sporvognene kunne køre uhindret, med prioritet i alle kryds. Sporvognene giver passagererne en komfortabel transport med rolig og jævn kørsel. Sporvogne har høj kapacitet. Hver enhed kan transportere passagerer, hvoraf er siddende. Disse fordele vil også på sigt kunne tiltrække bilister, især med forventede stigende fremkommelighedsproblemer på vejnettet i årene fremover. Undersøgelsen har vurderet indpasningen af sporvognsnettet under forudsætning af uændret kapacitet for biltrafikken. Det har også kunnet lade sig gøre på indfaldsvejene uden for Ringgaden gennem ekspropriation af "forhaver" og enkelte nedrivninger af ejendomme samt med lokale ændringer i til- og frakørslen på "sporvognsgaderne". Inden for Ringgaden vil der dog ske en større trafikomlejring, især fra Vester Allé og Nørre Allé-Nørregade til en ny "Allégade-ring" bestående mod syd af en ny vejforbindelse i Banegraven mellem Spanien og Søren Frichs Vej og mod nord ad Vennelyst Boulevard-Kaserneboulevarden- Langelandsgade. Det vil betyde omvejskørsler for bilisterne til og fra centrum.

17 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 15 Af de vurderede sporvognsløsninger giver løsning (12A) - det udvidede grundnet med betjening af nærbanerne med dual-sporvogne - den bedste driftsøkonomi for den samlede kollektive trafik i Århus-området og en anlægsudgift på 3,2-3,7 mia. kr., mens løsning (1) - grundnettet betjent med almindelige sporvogne - giver en lidt dårligere driftsøkonomi i Århus-området men den mindste anlægsudgift på 2,4-2,8 mia. kr. Begge disse forslag øger det samlede tilskudsbehov til den kollektive trafik i Århus-området med 18 til 39 mio. kr. årligt, når reinvesteringerne i sporvognsnettet inkluderes. Dette driftsresultat kan forbedres ved at få flere bilister til at bruge kollektiv trafik, når et højklasset kollektivt trafiksystem indføres. Med forudsætningen om uændret kapacitet for biltrafikken viser undersøgelsen, at kun ca bilister/bilpassagerer overføres til den kollektive trafik. Flere kan overføres, hvis der indføres visse restriktioner til/fra Århus bymidte gennem road pricing, kapacitetsbegrænsninger o.lign. Og det valgte serviceniveau på sporvognsnettet med 5 minutters drift har en ekstra kapacitet på 15-25% i myldretiderne til flere passagerer uden yderligere udgifter til driften. Grundnettet (løsning (1)) og det udvidede grundnet med kørsel på nærbaner (løsning (12)) kan ses som en etapevis udbygning, hvor nettet efter etablering og driftserfaringer med løsning (1) kan udvides til betjening af nærbanerne med de fremtidige dual-sporvogne.

18 16 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW

19 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 17 6FUHHQLQJVDQDO\VH 1XY UHQGHWUDILN Århus Kommune har en befolkning på ca indbyggere (1999), et indbyggertal der i de sidste 10 år er steget med næsten 10%. Stigningen er dog aftaget i de seneste år, og prognoserne for de nærmeste år forventer et stagnerende folketal. 2/3 af indbyggerne bor i Århus byområde, omfattende området inden for Ringvejen samt Viby, Holme, Højbjerg, Skåde, Brabrand, Gellerup, Vejlby og Risskov. Af øvrige større bysamfund kan nævnes Lystrup (8.700 indb.), Tranbjerg (7.500 indb.), Kolt (4.800 indb.) og Løgten (4.300 indb.). Kun 4% af Århus Kommunes indbyggere bor i landdistrikter eller bysamfund under 200 indbyggere, se Tabel 3.1. Befolkningstætheden er størst inden for Ringgaden, med størst koncentration i "brokvartererne", især Frederiksbjerg og Vesterbro. Århus Kommune har omkring arbejdspladser, et tal der har været stigende i de sidste år. De fleste arbejdspladser findes i Århus by og især i midtbyen. Cirka 75% af arbejdspladserne ligger inden for Århus byområde, heraf de 31% inden for Ringgaden. Det største koncentrerede rejsemål er midtbyen, hvor 1/3 af de kollektive ture og knap 20% af biltrafikken har start- eller målpunkt. Af store rejsemål uden for bymidten kan nævnes arbejdspladser i Skejby, ydre del af Viby, ved Hasselager, Brabrand og ved Randersvej ved Vejlby. I forbindelse med opstilling af en trafikmodel i Århus-området for Infrastrukturudvalgets arbejde, er der beregnet et antal bilture på ca på et årsdøgn i det betragtede område (Århus Kommune og nabokommuner). Antallet af rejser med kollektiv trafik er i samme område ca Figur 3.1 viser fordelingen mellem kollektiv trafik og biltrafik. Det er ikke muligt at få oplysninger på tilsvarende måde om cykeltrafikken. Men undersøgelser viser, at 5-6% af transportarbejdet i Århus Kommune udføres på cykel, mens 2% udføres gående.

20 18 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW Tabel 3.1 Befolkning og afstand til Århus centrum for de største bysamfund i Århus Kommune, og større bysamfund i de omkringliggende kommuner (Århus centrum er defineret som Domkirken). cukxv.rppxqh YULJHNRPPXQHU %HIRONQLQJVWDO SU $IVWDQG NP %HIRONQLQJVWDO SU $IVWDQG NP cukxve\rpungh 6NDQGHUERUJ /\VWUXS 2GGHU 7UDQEMHUJ +DGVWHQ.ROW +LQQHUXS / JWHQ +DPPHO %HGHU + UQLQJ 6WDYWUXS 5\ 0DOOLQJ +RUQVOHW )UDPOHY *DOWHQ 6ROEMHUJ 6NRYE\ 0nUVOHW 6 IWHQ 7ULJH +MRUWVK M 6DEUR YULJHE\VDPIXQG /DQGGLVWULNWHU cukxv.rppxqhldow.logh 'DQPDUNV6WDWLVWLN 6HDIJU QVQLQJHQSn)LJXU.LOGH,QIUDVWUXNWXUXGYDOJHW%DQHRJYHMIRUKROGLcUKXV7HNQLNHUUDSSRUW Figur 3.1 Fordelingen af det totale antal motoriserede personture i Århus-området (én persontur = en tur for én person med bil, bus eller tog; Århus-området er defineret i forhold til en række regionale vejforbindelser omkring Århus og omfatter Århus Kommune og en mindre del af de omkringliggende kommuner).

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Biltrafikken på få men robuste veje

Biltrafikken på få men robuste veje Biltrafikken på få men robuste veje Ikke flere biler til og fra Midtbyen Mindre gennemfartstrafik Øget kapacitet på Ringgaden En ny trafikal hovedstruktur Den individuelle biltrafik udgør i dag en meget

Læs mere

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel)

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel) Miljøgevinster ved letbaner Med en letbane følger miljøgevinster som reduktion af energiforbrug, støj og luftforurening. UITP, den internationale sammenslutning for kollektiv trafik, vurderer, at det gennemsnitlige

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Statsgymnasiet Ringgaden. Den Gamle By Cereskrydset. Bispehaven Hasle Torv. Rosenhøj. Tranbjerg. Nørrevænget. Mølleparken. Beder

Statsgymnasiet Ringgaden. Den Gamle By Cereskrydset. Bispehaven Hasle Torv. Rosenhøj. Tranbjerg. Nørrevænget. Mølleparken. Beder SAMSPIL 2025 Vision for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland Hinnerup rg Rand Lystrup Herredsvej Rønvangen Damsbrovej Lisbjerg v. Høgenmosevej Lisbjerg Vest Lisbjerg Lisbjergskolen Lisbjerg

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej

Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej Side 1 af 10 Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej Indhold: Indledning Baggrund Projektforslag Fravalg af alternativer Påvirkning af

Læs mere

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. februar 2014 1-3-3-12 Frits Hedegaard fnh@midttrafik.dk 87 40 82 50 Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

BRT i danske storbyer

BRT i danske storbyer BRT i danske storbyer Mathias Sdun, COWI 1 Højklasset kollektiv transport Kundernes behov Høj rejsehastighed Høj pålidelighed Høj kapacitet Høj service Høj sikkerhed og tryghed Hovedelementer Køreveje

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Kommentarer til kommuneplanforslag 2009

Kommentarer til kommuneplanforslag 2009 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Beder, 22. januar 2009 Kommentarer til kommuneplanforslag 2009 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup har studeret det fremsendte forslag til kommuneplan 2009

Læs mere

Undersøgelse af højklasset kollektiv transport i Aalborg

Undersøgelse af højklasset kollektiv transport i Aalborg Civilingeniør, Ph.D. Lene Denver Akademiingeniør Ole Kien COWI RAMBØLL 1 Baggrund og formål I forbindelse med en revision af Trafik- og Miljøhandlingsplanen har Aalborg Kommune undersøgt mulighederne for

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik HT + Trafikministeriet Projekt Basisnet Resumérapport Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik Maj 1999 Indhold Baggrund og sammenfatning Projekt Basisnet - hvorfor... 3 Projekt Basisnet

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 2 indhold 1 Odense Letbane binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Indhold 1 Formål 2 2 Anvendelsesområde 2 3 Zoneinddeling 2 4 Parkeringsarealers størrelse m.m. 3 5 Parkeringsarealers anlæg 3-4 6 Ikrafttræden

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 11-06-2015 ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 9. Juni 2015 11-06-2015 Entreprenørudvalgsmøde 2 SIDEN SIDST - BESTYRELSEN Forsøg med mobilbetaling i bybusserne i Horsens Midttrafik påtager sig ansvar for erstatningskørsel

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune

Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune Parkeringspolitik 2012 Aarhus Kommune P P Indhold Indledning 2 Overordnede mål 4 Strategier Parkeringskrav ved nybyggeri 5 Offentlig tilgængelig parkering i Midtbyen 7 Særlige parkeringsordninger 10 Parkeringsafgifter

Læs mere

Busrevolution i Århus

Busrevolution i Århus Busrevolution i Århus af Poul Gunder Nielsen Pr. 8. august 2011 har Århus fået et helt nyt bybusnet. Samtlige gamle linier med deres velkendte numre er bortfaldet, og i stedet er indført et system, der

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Sag 12.030 Huset Campen Viborgvej 155 A, 8210 Aarhus V 498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest METROAFGRENING NORD - VEST Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2008 2 Metroafgrening Nord - Vest Udgivet af Københavns Kommune Økonomiforvaltning Februar 2008 Udarbejdet

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land X Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-strategi kort udgave 1 Xx Århus Kommune Kolofon Indhold Ny strategi for byudvikling og det åbne land 3 Fortsat

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 8 // OKTOBER 2011

LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 8 // OKTOBER 2011 LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 8 // OKTOBER 2011 Fase 1-undersøgelse for letbaneudbygningen i Østjylland færdiggjort (SIDE 2) Parterne i Letbanesamarbejdet har fået udarbejdet en undersøgelse,

Læs mere

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

AARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG VISITATIONEN: 87 13 16 00 VISITATIONSLINJEN: Central telefonlinje med to opkaldsnumre: 8713 1600: for alle 8713 1616: for sygehusene Sundhedsfagligt personale/visitatorer

Læs mere

471m² delvist istandsat butik udlejes

471m² delvist istandsat butik udlejes Sag 12.008 Huset Campen Viborgvej 157, 8210 Aarhus V 471m² delvist istandsat butik udlejes QR kode 12.008 Campen _ 523 Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16

Læs mere

Kontorlokaler udlejes 823m²

Kontorlokaler udlejes 823m² Sag 12.009 Huset Campen Viborgvej 161A, 8210 Aarhus V Kontorlokaler udlejes 823m² Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

Kontor-undervisningslokaler udlejes, 3.193m²

Kontor-undervisningslokaler udlejes, 3.193m² Sag 12.012 Huset Campen Viborgvej 159A, 8210 Aarhus V Kontor-undervisningslokaler udlejes, 3.193m² Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

BILAG 3. Resumé af og kommentarer til indlæg i den offentlige debat om forslag til Trafikplan for Århus Midtby

BILAG 3. Resumé af og kommentarer til indlæg i den offentlige debat om forslag til Trafikplan for Århus Midtby BILAG 3 Resumé af og kommentarer til indlæg i den offentlige debat om forslag til Trafikplan for Århus Midtby 1. Bidrag til idé-konkurrence Udover nedenstående bemærkninger til de indkomne indlæg i konkurrencen

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Business Aarhus. Et overblik over projekter og investeringsmuligheder

Business Aarhus. Et overblik over projekter og investeringsmuligheder Aarhus B y g g e b o o m i A a r h u s Et overblik over projekter og investeringsmuligheder 2 Indhold 4-5 Byggeprojekter uden for centrum 6-7 Byggeprojekter i centrum 8-9 De Bynære Havnearealer 10-11 helhedsplan

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere