Fortællinger som terapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortællinger som terapi"

Transkript

1 VIBEKE STEFFEN Fortællinger som terapi Livshistorier og myter Anonyme Alkoholikere Vibeke Steffen: Stories as therapy - in Alcoholics Anonymous life stories and myth Vibeke Steffen: Fortællinger som terapi - myter i Anonyme Alkoholikere livshistorier og Personal stories play a central role for communication in AA AA groups. To tell your story is considered both a therapeutic necessity and a moral obligation. By placing important events in meaningful contexts the stories contribute to an understanding of individual experience as well as the creation of a common identity. The article analyses different constructions of personal stories as they are told in AA in Denmark. Focusing on forms of communication and social interaction in the groups, the article iiiustrates how individual life stories are presented as respectively pedagogical anecdotes, illness stories and mythical tales. Thus, individual and collective experience are merged into the same therapeutic process. Personlige fortællinger spiller en fremtrædende rolle for kommunikationen i AA-grupper. At fortælle sin historie anses i AA både for at være en terapeutisk nødvendighed og en moralsk pligt. Ved at placere betydningsfulde begivenheder i meningsfulde sammenhænge bidrager fortællingerne både til en forståelse af den individuelle oplevelse og til skabelsen af en fælles identitet. I artiklen analyseres forskellige konstruktioner af personlige fortællinger, som de benyttes i AA i Danmark. Ved at fokusere på kommunikationsformer og samspil i grupperne illustreres det, hvorledes individuelle livshistorier tager form som henholdsvis pædagogiske anekdoter, sygehistorier og mytiske fortællinger. Dermed forbindes individuel og kollektiv erfaring i en og samme terapeutiske proces. Key words: AA movement, life stories, therapy, communication, myth Livshistorier, lidelsesberetninger og andre personlige fortællinger spiller en central rolle i mange selvhjælpsgrupper. De er en måde at udtrykke erfaring på, og da virkeligheden netop manifesterer sig som erfaring i os, er fortællingen noget helt grundlæggende menneskeligt. Også i fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA) bruger man megen tid på at indskrive den enkeltes erfaringer i fællesskabets historie. At fortælle sin historie anses både for at være en terapeutisk nødvendighed og en moralsk pligt for det erfarne AA-medlem. Personlige fortællinger er kendetegnede ved deres fokus på den individuelle oplevelse af specifikke begivenheder og er i den forstand beretninger om det unikke. Brugen af personlige fortællinger som data i såvel humanistisk som samfundsvidenskabelig forskning har derfor ofte fulgt en subjektivistisk tradition, hvor den enkelte fortælling primært har fremstået som udtryk for det pågældende menneskes psykologiske tilbøjeligheder og indre dynamik. Men fortællinger er også en måde at tale sammen på, en kommunikationsform, hvor den individuelle oplevelse kan forholdes til en gruppes fælles erfaringer. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 12, 1995:

2 Det er dette perspektiv på personlige fortællinger, jeg ønsker at anlægge i denne artikel. Når jeg har lyttet til vidt forskellige menneskers vidt forskellige livshistorier, som de fortælles i AA, er der nemlig to forhold, der ofte har slået mig: For det første, at fortællingerne trods deres forskelligheder alligevel forekommer ens - og for det andet, at det at fortælle om sig selv, også er en måde at forhandle sig frem til en fælles opfattelse af verden på. Baggrund I løbet af foråret og sommeren 1991 deltog jeg i behandlingen for alkoholmisbrug på to danske behandlingscentre, som arbejdede efter Minnesotamodellen. Det skete som deltagerobservatør i forbindelse med projektet "Behandling af alkoholmisbrugere efter Minnesota-modellen i Danmark - en antropologisk undersøgelse" iværksat af det daværende Rusmiddelforskningsinitiativ (RFI).l Projektet havde til formål at kortlægge Minnesota-modellens udbredelse i Danmark, at evaluere behandlingens resultater på to udvalgte centre og at beskrive behandlingens indhold samt modellens placering i en dansk sammenhæng. Minnesota-modellens behandlingskoncept bygger som bekendt på AAs 12-trins-program, og det forekom således relevant at inddrage AA i projektet. Alligevel havde jeg nærmest afskrevet denne mulighed på forhånd, fordi det i AJ<.s oplysningspjecer ofte understreges, at AA under ingen omstændigheder vil deltage i eller støtte forskning. Kort tid efter min projektbeskrivelse formelt var blevet godkendt og bevillingen givet, blev jeg imidlertid ringet op af en mand, der præsenterede sig som AA-medlem. Han havde hørt om mit projekt og foreslog et møde, hvor han kunne informere mig lidt om AA-programmet. Næste dag stod han på mit kontor og præsenterede sig med stor selvsikkerhed som alkoholiker. Han skitserede i korte træk AAs historie og opridsede de væsentligste principper i fællesskabet. Jeg fik også en stak pjecer og foldere med mødelister til AA. Endelig gjorde han mig opmærksom på, at han havde valgt at bryde sin anonymitet for at kunne formidle fællesskabets eksistens til andre, der måtte have brug for det. Efter denne korte formelle præsentation af AA gik han over til at fortælle sin egen personlige livshistorie: Om opvæksten i en respektabel akademikerfamilie, de første oplevelser med alkohol ved studentergilderne og hans særlige evne til at drikke alle under bordet. Om studier i udlandet, hvor drikkeriet tog til, og om den senere karriere i forsikringsbranchen. Om tre forliste ægteskaber og talløse afrusninger i det offentlige behandlingssystem, psykiatrisk behandling og fire års psykoanalyse. Om tredive år, hvor alle behandlere fastholdt over for ham, at han ikke var alkoholiker, men at hans drikkeri skyldtes henholdsvis forhold i hans opvækst, opdragelsen, forholdet til forældrene, til ægtefællen, til arbejdet, midlertidigt stress og så videre. Undervejs stødte han på AA, men kunne ikke identificere sig med disse alkoholikere, "som så så glade og selvtilfredse ud". Han brød sig heller ikke om, at de talte om Gud. Først efter alvorlige problemer med leveren, en depression og et selvmordsforsøg ringede han alligevel til AA for at bede om hjælp. Her blev han mødt af mennesker, som var parate til at delagtiggøre ham i deres egne erfaringer, men som fastholdt, at hjælpen bestod i at lære at hjælpe sig selv, og at ansvaret var hans alene. Det blev starten på hans liv som ædru alkoholiker. Beretningen kom noget bag på mig. Jeg havde ikke ventet sådan ganske uopfordret at blive præsenteret for en så personlig historie. Endnu mere uventet var det, at historien afsluttedes med en invitation til at deltage i et åbent AA-møde. Jeg tog automatisk imod invitationen. Jeg følte mig i den grad delagtiggjort i et andet menneskes liv, at det simpelthen ville være uhøfligt at afslå. Og så var jeg blevet nysgerrig. Kort tid efter sad jeg i kredsen af anonyme alkoholikere til mit første af en lang række åbne AA-møder. 2 Fortællinger i Anonyme Alkoholikere AA definerer sig som et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb i en atmosfære af ansvar, villighed og ærlighed for at kunne løse deres fælles problem (AA 1989). Ideen om at dele erfaringer er således helt central for de aktiviteter, der finder sted i AA, og som udgangspunkt er det meget forskellige mennesker, der mødes om denne fælles ide. Det eneste, der kræ

3 ves for at blive medlem af AA, er nemlig et ønske om at holde op med at drikke (AA 1990). Omvendt er det meget åbne medlemskriterium naturligvis også definerende for, hvem der normalt ikke kan deltage i AA-møder. Således er almindelige AA-møder per definition "lukkede" møder, det vil sige forbeholdt medlemmerne. For på en gang at sikre sig en atmosfære af gensidig fortrolighed og samtidig respektere den enkelte deltagers anonymitet indledes de fleste møder med en præsenta- tionsrunde, hvor hver deltager giver sig til kende med fornavn og tilføjelsen "jeg er alkoholiker". Med denne simple præsentation defineres den enkeltes legitime tilhørsforhold til gruppen. 3 De lukkede møder er ofte tilrettelagt som tematiske møder, hvor man koncentrerer sig om særlige emner i AA-programmet. Der kan være tale om en gennemgang af de tolv trin et for et, af de tolv traditioner, af grundlæggende principper i programmet eller af bestemte følelser eller karakter- med scenevante fortællere, et inviteret publikum og en mere udadvendt og underholdende optræden. Den personlige fortælling er således ikke blot en intern kommunikationsform i AA, men også den måde AA vælger at præsentere sit budskab udadtil. Fortællingens budskab At fortælle sin historie er kernen i AXs opfattelse af hjælp til selvhjælp. Det er en del af den indre selvransagelse, som omtales i fjerde trin, og en del af den forpligtelse til at bringe bevægelsens budskab videre, som omtales i det tolvte trin (AA 1990). Offentlig markedsføring og åben mission går imidlertid dårligt i spand med AXs princip om anonymitet. Anonymiteten har dels til formål at beskytte det enkelte medlem mod offentlig ud- stilling, men opfattes samtidig som et åndeligt træk, som anses for at kendetegne alkoholikere. princip om ydmyghed og selvopofrelse - en sta- Samværet reguleres af få og simple regler: at alle dig påmindelse om, at fællesskabets principper har ret til at ytre sig på lige fod; at man ikke afbry- går forud for personlige ambitioner (tolvte tradider, udspørger eller kommenterer andres udsagn tion). Derfor bringes budskabet om programmet direkte; at enhver bestræber sig på at være så ær- så vidt muligt fra person til person, ansigt til anlig og oprigtig som muligt; at enhver begrænser sigt. sig til at tale ud fra sine egne oplevelser og erfa- Ud over at AA-medlemmet vedligeholder sin ringer; og at man respekterer den enkeltes ret til egen ædruelighed ved at give sin erfaring videre at forblive anonym. Kort sagt bør hver især tale for og dermed bidrager til en spredning af informasig selv og om sig selv og undlade at tale for andre tion, har fortællingen som form sit eget budskab, eller om andre. Kommunikationen er således ken- der gør den velegnet som redskab til rekruttering detegnet ved monologer snarere end dialoger, og af nye medlemmer. Tilhøreren bliver bragt i en siden eneste acceptable måde at kommentere an- tuation, hvor vedkommende som modtager af dres udsagn på er ved at øse af egne erfaringer. På fortrolig information føler sig forpligtet til en vis den måde håndteres vanskelige emner og ab- delagtighed. Denne indsigt har AA blandt andet strakte begreber altid som personlig erfaring, og.høstet-fra:-sm forgænger i Oxford-bevægelsen, kommunikationen organiseres omkring brudstyk-// Frank Buchman, der i kraft af sit evangeliske ker af de enkelte deltageres livshistorier. / missionsarbejde opdagede, at han ved at bekende Ud over de lukkede møder arrangerer de fl~ste sine egne synder til en anden var i stand til at AA-grupper regelmæssigt såkaldte "åbne" møder, fremkalde en tilsvarende bekendelsestrang i tilhøhvor alle interesserede kan deltage - typisk fa- reren. Buchman udviklede dette princip til en miliemedlemmer, venner, socialarbejdere, be- særlig forkyndelsesmetode, som han kaldte "sjæhandlere og altså også interesserede forskere. Så- lekirurgi" (Peterson 1988:4). At udveksle personlidanne åbne møder arrangeres næsten altid med ge erfaringer med andre indebærer altså samme en taler, som kommer og fortæller sin egen histo- tilskyndelse til gensidighed som alle andre former rie, og kaldes simpelthen "speaker-møder". Mø- for menneskelig udveksling: man inviterer til socidet varer som regel en time ligesom de lukkede alt fællesskab og i dette tilfælde til fortrolighed og møder, og kan forløbe på samme stilfærdige måde intimitet. "Outsideren" forvandles så at sige til og med stort set de samme deltagere. Men der "insider'~ og der skabes i en vis forstand et lukket kan også være tale om mere performative seancer kommunikationssystem, som kun lader sig itale- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 12, 1995:

4 sætte indefra. Historien om Jens Historien om en af Ms pionerer i Danmark, som jeg her vil kalde Jens, kan illustrere, hvordan fortællingen i sig selv bliver et budskab, og hvordan den formidles fra alkoholiker til alkoholiker. Jens var en populær gæstespeaker i AA, og historien er således blevet fortalt i forskellige versioner ved talrige møder. Brudstykker af fortællingen findes tillige i selvbiografiske skrifter. Jens blev født i midten af 30'erne og voksede op som yngste barn i en almindelig dansk familie i det midtjyske. Familien havde et for perioden normalt dansk drikkemønster med en snaps og en øl til frokost om søndagen og vin til maden ved særlig festlige lejligheder. Men Jens oplevede tidligt, at alkohol havde en særlig virkning på ham. Som barn fik han en gang lov til at smage sin fars snaps, og en stærk erindring om højtidelighed, varme og lykke knyttede sig straks til dette første møde med alkoholen. I ungdomsårene fik han ry som en munter og ubekymret svirebror, men billedet stemte dårligt overens med hans indre liv, som var præget af usikkerhed, ensomhed og en følelse af at være anderledes. Alkohol fik ham til at føle sig mere normal blandt andre mennesker, og hans forbrug steg støt i takt med hans karriere. Han fik et godt job, kone, barn, hund, hus, bil og svømmepøl, mens drikkeriet langsomt gled ud af hans viljes kontrol og udviklede sig til afhængighed. Forvirret over sig selv søgte han mening og sammenhæng i livet i religiøse bevægelser. En lang række behandlingsforsøg tog sin begyndelse med ordinering af antabus, medlemskab af Lænken, psykiatrisk behandling, aversionsterapi og talløse afgiftninger på forskellige hospitaler. Han begyndte langsomt at miste alt det, han havde bygget op: familie, venner, penge, anseelse og selvværd. Efter 30 år med alkoholen som krykke kulminerede misbruget i et selvmordsforsøg og en længerevarende indlæggelse på hospitalet efter et fald i hjemmet. Under denne indlæggelse oplevede Jens en åndelig vækkelse. Han følte sig opfyldt af en pludselig frihed og uforklarlig, men gennemgribende mening med tilværelsen. Oplevelsen fik ham til at holde op med at drikke, men nogen forståelse af fænomenet havde han ikke. Først da han måneder efter sin udskrivelse fra hospitalet traf en amerikansk kollega, faldt tolkningen af hans oplevelse på plads. Jens var til middag i byen med sin udenlandske kollega og bemærkede, at denne udelukkende drak vand til maden ligesom han selv. Han lod en kommentar falde, og kollegaen svarede uden tøven '1'm an alcoholic". Det blev de forløsende ord. Jens fortalte om sit eget drikkeri og om den åndelige oplevelse, som satte en stopper for det, og amerikaneren sagde: "That's an AA experience". Oplevelse og erfaring Livshistorier er forsøg på at gengive oplevede handlinger og følelser på en reflekteret måde. Det er især forholdet mellem oplevelsen og dens udtryk, der er interessant, når man arbejder med fortællinger som data. Den amerikanske antropolog Edward Bruner skelner i sin analyse af fortællinger mellem tre forskellige lag i livshistorien: virkelighed i betydningen livet som det leves, oplevelse i betydningen livet som det erfares og udtryk i betydningen livet som det fortælles (Bruner 1986, 6). På dansk har vi muligheden for at skelne mellem begreberne oplevelse og erfaring, hvor oplevelsen netop knytter an til den umiddelbare menneskelige væren i verden - livet som det leves - mens erfaring henviser til den mere reflekterede genkaldelse af oplevelsen, og dermed til livet som det udtrykkes blandt andet i fortællinger. Selve den sproglige udtryksform tvinger den diffuse oplevelse ned i den mere velstrukturerede fortællings formelle rammer og transformerer den i denne proces til erfaring. Vi forstår andre mennesker og deres udtryk på grundlag af vore egne erfaringer, og ved hjælp af fortællingen lader vi udtrykket strukturere erfaringen, ligesom erfaringen også strukturerer udtrykket. Dette dialektiske samspil mellem form og indhold er et nødvendigt vilkår for livshistorien og indebærer en proces i den fortællende, hvor fragmenterede og modsætningsfyldte følelser og handlinger samles i velstrukturerede helheder. Forvirrende oplevelser forvandles til meningsfuld erfaring. Livshistorien er således ikke blot en kronologisk fortegnelse over forgangne hændelser, men en narrativ helhed, hvor bestemte begivenheder tillægges be

5 tydning i relation til hinanden. I den forstand konstruerer individet på sæt og vis sin identitet ved hjælp af beretningen, samtidig med at beretningen også virker tilbage på individets selvforståelse (Arminen 1992, 341). Der er til dels tale om en introspektiv proces, hvor individet via refleksion skaber mening i sit eget indre univers. Men netop ved at benytte sig af det fælles - nemlig sproget og fortællingen - i denne proces, overskrides det rent individuelle ved oplevelsen og gøres til noget, der kan deles med andre. Fortællingen bliver en beretning om den enkeltes erfaring til fælles bedste, og fortællerens oplevelser af smerte og trængsel mister dermed sin meningsløshed og får værdi som erfaret viden. Fortællingen har således en funktion, hvorved man hjælper sig selv ved at hjælpe andre. For ved at lytte til fortællingen formes også tilhørerens refleksioner over egne oplevelser, som bliver gjort til genstand for fornyet refleksion og resulterer i revideret erfaring. Fællesskabet leverer så at sige konteksten til hvert enkelt medlems tekst. Personlige fortællinger kan præsenteres i forskellige genrer, som hver især repræsenterer forskellige positioner og fremmer forskellige formål. De enkelte genrer illustrerer, hvordan selve måden at reflektere over fortiden på kan understøtte bestemte formål i kommunikationen. Jeg skal her beskæftige mig med selvbiografien, anekdoten, sygehistorien og myten som eksempler på karakteristiske genrer af fortællinger i AA. Selvbiografi Den selvbiografiske livshistorie er som nævnt den mest almindelige kommunikationsform ved Al<.s åbne møder og repræsenterer dermed Ms ansigt udadtil. Den er kendetegnet ved sit fokus på det enkelte individs erfaring samt ved sin kronologiske opbygning. I terapeutiske grupper spiller livshistorien en central rolle som den enkeltes mulighed for at genfortolke sine personlige oplevelser i en ny forståelsesramme, og dermed skabe grundlag for fornyet erfaringsdannelse. Tidligere erfaringer dekonstrueres og muliggør en ny identificering og udskillelse af problemet, som derefter kan indgå i nye sammenhænge i en rekonstrueret erfaring. I den forstand er livshistorien et middel til indre renselse og en vigtig del af den selvransagelse, som anbefales i AA. Denne bryden ned og byggen op af erfaring sker i en fortløbende gruppeproces og danner rammen om et forum for fælles identifikation, hvor livshistorien fungerer som en måde at fremme fælleskabsfølelsen på. Selvbiografien kan per definition kun fortælles som erfaret viden og ud fra den erfarnes egen position. I kraft af sin kombination af personlig oplevelse og refleksion fremstår den med en særlig styrke - for hvem kan vide bedre end den, som selv har erfaret? Opfattelsen af et kontinuert selv, som det kommer til udtryk i den lineære fremstilling af livshistorien, eksisterer her side om side med et i praksis refleksivt selv, der er i stand til at fungere som sin egen observatør. Selvindsigten i den selvbiografiske fortælling forekommer derfor næsten per definition at være et resultat af en slags omvendelse eller åbenbaring. Fortællingen repræsenterer til stadighed en højere form for erkendelse, bevidst om sine tidligere fejltagelser og i stand til at se disse i et nyt perspektiv. Og netop omvendelsestemaet spiller da også en fremtrædende rolle i terapeutiske fortællinger. I de fleste AA-fortællinger vil man således kunne genfinde bestemte temaer strukturerede i forhold til et bestemt dramatisk forløb: fortællerens første erfaringer med alkohol, forsøget på at opbygge en normal social tilværelse, den sociale deroute som følge af alkoholens negative konsekvenser, oplevelsen af at være nået bunden, vendepunktet i erkendelse af det totale nederlag, mødet med AA og den endelige løsning, ofte formuleret som en åndelig genfødsel. Jo længere en person har været i AA, desto klarere vil disse temaer træde frem som prototypiske begivenheder, og ofte vil bestemte sproglige vendinger fungere som en slags markører af den genfortolkning, der løbende har fundet sted (jvt. Arminen 1991). I en analyse af amerikanske AA-fortællinger har antropologen Carole Cain ligefrem vist, hvorledes en persons grad af integration og identifikation med AA-fællesskabet kan aflæses i brugen af bestemte termer og typiske temaer i livshistorien (Cain 1991). Anekdote De centrale temaer i en selvbiografi frigøres undertiden fra fortællingens lineære kronologi i

6 form af løsrevne anekdotiske fortællinger. Anekdoten er som genre kendetegnet ved at abstrahere begivenheder fra deres tidsmæssige kontekst og præsentere dem som eksempler af almen gyldighed. Særlig illustrative dele af en fortælling plukkes ud og bruges som eksempler eller kommentarer til andre fortællinger. Anekdoten har den kvalitet, at den bevarer sin autenticitet som individuel erfaring samtidig med, at den hævder en gyldighed ud over den specifikke individuelle kontekst. Dermed fremstår anekdoter som den individuelt erfarede videns bidrag til en afstemning af det fælles og har tendens til at antage gyldighed af kulturelle sandheder. Mens de selvbiografiske fortællinger fungerer som grundlag for fælles identifikation og som en måde, hvorpå man kan delagtiggøre nykommere i AA-programmet, så fungerer anekdoterne mere som en intern kommunikationsform. De egner sig godt som kommentarer til andres livshistorier eller i diskussioner af bestemte temaer. Anekdoter anvendes ofte som små pædagogiske fortællinger med en indbygget morale og kan fungere som diskrete korrigerende bidrag til andre fortællinger i en terapeutisk sammenhæng, hvor direkte konfrontationer af udtalelser ikke accepteres. Hvis en nykommer for eksempel udtrykker sin tvivl om, hvorvidt han eller hun virkelig er alkoholiker, kan det mere erfarne AA-medlem vælge at fortælle om en begivenhed, hvor vedkommende selv havde samme tvivl, og hvor denne tvivl blev gjort til skamme af fornyet drikkeri og deraf følgende negative konsekvenser. På den måde kan gruppen udøve en form for social kontrol, som gradvist resocialiserer den enkeltes erfaring, så den kommer til at passe ind i den fælles prototypiske fortælling. Sygehistorie Fortællinger om alkoholisme som en sygdom kan - på samme måde som anekdoten tjener som et kulturelt korrigerende redskab til selvbiografien - fungere som et korrigerende redskab med reference til naturen. Sygehistorier er nemlig fortællinger om sygdommens natur, generaliserede videnskabelige beskrivelser af patologiske processer producerede i en klinisk sammenhæng. Mange patientsammenslutninger søger støtte og sympati blandt mennesker med en professionel relation til den pågældende sygdom, f.eks. læger, psykoterapeuter, forskere m.fl. i forsøg på at legitimere deres sygerolle og eventuelle sundhedspolitiske krav forbundet hermed. Denne gruppe af "kloge", som Goffman kalder dem i bogen Stigma, har netop til opgave at udvikle generaliserede diagnostiske kriterier for sygdommen og beskrivelser af det typiske sygdomsforløb ud fra en neutralt observerende position. I AA-litteraturen indtager lægen Dr. Silkworth denne position som den fagmand, der første gang diagnosticerer stifteren af AA som alkoholiker. Sygehistorien er ligesom livshistorien bundet til en lineær tids opfattelse, men den bliver naturligvis aldrig helt sammenfaldende med den enkeltes levede erfaring, netop fordi den fortælles fra en ekstern position. Ligesom anekdoten har sygehistorien ofte en vis forklarende og korrigerende funktion i forhold til den enkeltes refleksion over egne oplevelser. Men i modsætning til anekdoten er dens autoritet knyttet til den observerende s værdifri status, og den tillægges derfor gyldighed som naturlig eller videnskabelig sandhed. Både anekdoter og sygehistorier indgår således som vigtige kommunikationsformer i AA-medlemmernes bestræbelser på at forhandle sig frem til konsensus omkring en fælles erfaring. Myte Myten, som er den sidste genre af fortællinger, jeg her skal komme ind på, er hverken bundet af individuel erfaring eller kronologi. Denne type fortælling synes nærmest at besidde en indre kvalitet, som gør henvisning til eksterne faktorer unødvendig. Formålet med mytiske fortællinger er ikke at forklare tilhøreren, hvad der skete i forbindelse med en bestemt begivenhed, men at formidle en forståelse af denne begivenheds almene betydning. AA har sin egen oprindelsesmyte, som sætter rammen for alle andre AA-fortællinger - historien om Bill W.: William Griffith Wilson alias Bill W. blev født i en middelklassefamilie i det amerikanske midtvest lige før århundredskiftet. Under første verdenskrig var han soldat i Tyskland, hvor han gjorde sine første erfaringer med alkohol. Efter krigen slog han sig på børshandel i New York, giftede sig

7 med en lægedatter og red med succes på det økonomiske opsving i 20'erne i nogle år, samtidig med at drikkeriet tog til. Med børskrakket i 29 mistede han imidlertid hele sin formue og slog sig for alvor på flasken. Parret flyttede ind hos svigerfamilien og måtte leve af hustruens indkomst. De følgende år blev præget af ukontrollabel rus afbrudt af en række indlæggelser til afrusning og forskellige mislykkede forsøg på rehabilitering: kurbade, gymnastik, belladonna-behandling. Til sidst på Towns Hospital i New York stiller lægen Dr. Silkworth diagnosen uhelbredelig alkoholisme og konstaterer, at der er tale om en sygdom, som enten vil medføre varig sindssyge eller tidlig død. Efter denne dystre dom dukker en gammel drukkammerat fra krigen op; han er ædru og omvendt og kommer for at dele sin erfaring med Bill. Han introducerer Bill til Oxford-bevægelsen og dens religiøse principper. Ved en efterfølgende afrusning på hospitalet mærker Bill Guds tilstedeværelse i en åndelig vision, som sætter en sidste stopper for hans drikkeri. Ædrueligheden er dog skrøbelig i månederne efter, og på en forretningsrejse til Akron overvældes Bill igen af trangen til at drikke. Han kontakter straks den lokale Oxfordgruppe og beder om at tale med en anden alkoholiker. Han henvises til den stærkt alkoholiserede læge Robert Holbrook Smith, siden kendt som Dr. Bob. Bill taler med Bob hele natten, og ved at dele sine erfaringer med en lidelsesfælle opdager han, at trangen til at drikke fortager sig igen. Nogle uger senere følger Dr. Bob hans eksempel, og sammen starter de fællesskabet Anonyme Alkoholikere. Bills historie er trykt i AJ<.s Store Bog (AA 1989), hvorfra den undertiden læses højt eller refereres i kortere eller længere versioner. Alle AJ<.ere kender den, og fortællingen har for længst gjort sig fri af tid og sted; den er blevet en mytisk fortælling. Historien om den danske Jens har mange paralleller til Bills historie og illustrerer den mytiske genres styrke til at forme erfaring. Når alt kommer til alt er det ligegyldigt, hvor og hvornår mødet mellem Bill W. og Dr. Bob fandt sted, eller hvorvidt det var den danske Jens eller den amerikanske Bill eller en hvilken som helst anden alkoholiker i verden, som oplevede det - det eneste, der betyder noget er, at de deler den samme erfaring. Dermed fungerer myten som en skabelon for alle andre AA-fortællinger og som den ultimative reference for bevægelsens virke, og den stereotype livshistorie optræder således både som model af det forgangne og som model for det foreliggende (Arminen 1992, 328). Myter og terapi I AA-grupper kan man iagttage processer, som således forandrer individuelle lidelsesberetninger til mytiske fortællinger. Det er naturligvis kun få fortællinger, der ligesom oprindelsesmyten opnår universel udbredelse, men potentialet ligger i selve fortællingens form, og det gælder derfor principielt for hver enkelt selvbiografi, at den i sig bærer kimen til en myte. I vor del af verden handler mytiske fortællinger ofte om konflikt og forandring, et forhold som blandt andet har optaget både psykoanalysen og den semiotiske kulturforskning Gf. Knudsen & Wilken 1993:25}. Det klassiske tema udspilles omkring en hovedperson, som i løbet af fortællingen transformeres gennem lidelse: fra grim ælling til svane, fra fattig bondesøn til prins. Dette plot gennemsyrer også de fleste AA-fortællinger. De handler om, hvordan det enkelte menneske forandres og finder mening med livet, nok gennem individuel lidelse og konflikt, men ikke uden andre menneskers støtte og hjælp. Kun ved at dele sin erfaring med andre mennesker i samme situation kan alkoholikeren lære sig selv at kende. I AA har man skabt et rum, hvor selvbiografiske fortællinger og myter er dele af samme terapeutiske proces. Her kan forskellige mennesker give deres individuelle oplevelser udtryk i en kollektiv erfaring og dermed demonstrere deres fælles tilhørsforhold. Derfor ligner alle AA-fortællinger hinanden trods deres forskellige indhold, og derfor er fortællinger gode at kommunikere med i sociale fællesskaber. NOTER 1. Undersøgelsen fandt sted i perioden og modtog ud over RFI støtte fra Sygekassernes Helsefond og Socialstyrelsens Udviklingsmidler (SUM). Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort i Steffen (1993). 2. For en uddybende diskussion af de anvendte metoder i Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 12, 1995:

8 projektet henvises til Steffen For en mere udførlig beskrivelse af Ai'{s organisatoriske principper henvises til Måkelii LITTERATUR AA: Anonyme Alkoholikere. GP-tryk. Grenå 1989 (1939) AA: Tolv trin og tolv traditioner. GP-tryk. Grenå 1990 (1952) Arminen, Ilkka: Outline for comparative analyses of AA in life stories: A research note. Contemporary Drug Problems 18 (1991): 3, Arminen, Ilkka: Anonyma Alkoholisters symboliska fylla. Ett steg mot en arkeologi for beriittande livshistorier. I: Tigerstedt, C. & Roos J.P. & Vilkko A. (red.): SjaIvbiografi, kultur, liv, s Brutus Ostlings forlag Symposion, Stockholm 1992 Bruner, Edward: Experience and Its Expressions. I: Turner, V. & Bruner, E. (eds.): The Anthropology of Experience, s University of Illinois Press, Urbana, ru Cain, Carole: Personal Stories: Identity Acquisition and Self Understanding in Alcoholics Anonymous. Ethos 19 (1991): 2, Goffman, Erving: Stigma. Om afvigerens sociale identitet. Gyldendals Samfundsbibliotek, København 1975 Knudsen, Anne & Wllken, Lisanne: Kulturelle verdenerkultur og kulturkonflikter i Europa. Columbus, København 1993 Måkelii, Klaus: The lay treatment community - Alcoholics Anonymous and the new self-help movement. In: Langenbucher, James et al. (eds.): Annual Review of Addictions Research and Treatment 2, p Pergamon Press, New York 1992 Peterson, John: The International Origins of Alcoholics Anonymous. Mississippi Paper presented at the xn International Congress of Anthropological and Ethnological Sciences. Zagreb, Yugoslavia Steffen, Vibeke: Minnesota-modellen i Danmark - mellem tradition og fornyelse. SocPoI, Holte 1993 Steffen, Vibeke: Hinsides forestillingen om det forudsigelige. Tidsskriftet Antropologi 31 (1995):

9 BILAGA AA:s 12 Steg 1. Vi erkånde att vi var maktlosa infor spriten - att vi forlorat kontrollen over våra liv. 2. Vi kom till insikt om att en kraft starkare ån vår egen kunde hjrupa oss att återfå vårt forstånd. 3. Vi beslot att lagga vår vilja och vårt liv i hånderna på Gud sådan vi sjruva uppfattade honom. 4. Vi foretog en genomgripande och oforskrackt moralisk inventering av vårt eget jag. 5. Vi erkånde infor Gud, oss sjruva och en medmanniska alla våra fel och brister och inneborden av dem. 6. Vi var helt och hållet beredda att låta Gud avlagsna alla dessa karaktårsfel. 7. Vi bad odmjukt Honom att avlagsna våra brister. 8. Vi gjorde upp en forteckning over alia de personer vi hade gjort illa och var beredda att gottgora dem alia. 9. Vi gottgjorde alia dessa manniskor så långt det var oss mojligt, utan att skada dem eller andra. 10. Vi fortsatte vår moraliska inventering och erkande genast, om vi hade fel. 11. Vi forsokte genom bon och meditation fordjupa vår medvetna kontakt med Gud, sådan vi uppfattade honom, varvid vi endast bad om insikt om Hans vilja med oss och styrka att utfora den. 12. Når vi som en foljd av dessa steg sjruva hade haft ett inre uppvaknande, forsokte vi fora detta budskap vidare till andra alkoholister och tillampa dessa principer i alla våra angelagenheter. (Anonyma Alkoholister 1974, 61-62) Svensk oversiittning: Anonyma Alkoholister. AAforlaget, Stockholm AA:s 12 Traditioner 1. Vår gemensamma valfård bor komma i forsta hand, personligt tillfrisknande beror på sammanhållningen i AA. 2. For vår grupp finns bara en hogsta auktoritet - en ruskande Gud - så som Han kommer till uttryck i vårt gemensamma gruppsamvete. Våra ledare år blott betrodda tjånare, de styr oss ej. 3. Det enda villkoret for medlemskap i AA år en onskan att sluta dricka. 4. Varje grupp skall vara sjruvstyrande utom i angelagenheter som beror andra grupper eller AA som helhet. 5. Varje grupp har endast ett huvudsyfte - att fora budskapet vidare till de alkoholister som fortfarande lider. 6. En AA-grupp bor aldrig gå i borgen for, finansiera eller låna sitt namn till nårbesliiktade eller utomstående sammanslutningar, annars kommer problem med pengar, egendom och prestige att skilja oss från vårt ursprungliga syfte. Z Varje AA-grupp bor vara helt sjruvforsorjande och vagra taga emot ekonomiskt stod utifrån. 8. AA bor alltid forbli icke-professionellt, men våra servicecentra kan anstalia personal for speciella uppgifter. 9. AA som sådant bor aldrig organiseras, men vi kan tillsatta styrelser och kommitteer for serviceverksamhet - direkt ansvariga infor dem de tjana. 10. AA tar aldrig stiillning for eller emot i yttre angelagenheter, alltså bor AA:s namn aldrig dras in i offentlig debatt. 11. Vår kontakt med allmanheten år baserad på rorelsens egen kraft snarare ån på direkt propaganda. Vi bor alltid iakttaga personlig anonymitet i forhållande till press, radio och TV. 12. Anonymiteten år den andliga grundvalen for våra traditioner och påminner oss standigt att stiilla princip framfor person

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

fra AA Grapevine. (oversættelse ukendt)

fra AA Grapevine. (oversættelse ukendt) ANONYME ALKOHOLIKERE" er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb for at kunne løse deres fælles problem og derigennem hjælpe andre til at genvinde helbredet efter misbrug af

Læs mere

Service. i og udenfor AA-gruppen

Service. i og udenfor AA-gruppen Service i og udenfor AA-gruppen Hvordan det var Hvad der skete Hvordan det er nu Min erfaring Selv om jeg har det elendigt efter mange års ædruelighed behøver jeg ikke at drikke. Jeg skal (blot) begynde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hæfter på dansk. At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Alkoholisme en karrusel ved navn benægtelse

Hæfter på dansk. At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Alkoholisme en karrusel ved navn benægtelse Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

DE TOLV TRADITIONER I ANONONYME ALKOHOLIKERE

DE TOLV TRADITIONER I ANONONYME ALKOHOLIKERE (Side 493 til 495) Med udgivelsen af Store Bog i April 1939, der blev fulgt af Jack Alexanders artikel i Saturday Evening Post i marts 1941, som gav Anonyme Alkoholikere en yderst entusiastisk opbakning,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Første Tradition: Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA.

Første Tradition: Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA. Tjekliste omkring Traditionerne fra AA Grapevine (oversættelse ukendt) Disse spørgsmål blev udgivet første gang i AA Grapevine i forbindelse med en serie om de Tolv Traditioner, som startede i november

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Al-Anon-vejledninger

Al-Anon-vejledninger At foretage en gruppeselvransagelse (G-8a) Al-Anon-vejledninger En gruppeselvransagelse fra tid til anden styrker gruppen og medvirker til at holde den sund. Medlemmer kan bruge selvransagelsen som et

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005 university of copenhagen University of Copenhagen Indledning Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

FORORD TIL ANDEN UDGAVE

FORORD TIL ANDEN UDGAVE Forordet til anden udgave er en kort historie om de første 20 år efter dannelsen af Anonyme Alkoholikere. I dette forord fortæller Bill W., hvordan han igennem Dr. Silkworth og Oxford Gruppen fandt en

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Storytelling. et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling. et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tidligere stillede spørgsmål. - og svar fra AA s E-mailvagt

Tidligere stillede spørgsmål. - og svar fra AA s E-mailvagt Tidligere stillede spørgsmål - og svar fra AA s E-mailvagt Revideret d. 25-09- 09 Med de af SK 2010 anbefalede ændringer. Endelig korrekturlæsning efter anbefaling af SK 2010 Godkendt af Hovedservicerådet

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

REFERAT AF REGIONSMØDE Lørdag den 30. maj 2015 kl. 10:00 Kirkebakken 7 8660 Skanderborg

REFERAT AF REGIONSMØDE Lørdag den 30. maj 2015 kl. 10:00 Kirkebakken 7 8660 Skanderborg REFERAT AF REGIONSMØDE Lørdag den 30. maj 2015 kl. 10:00 Kirkebakken 7 8660 Skanderborg Dagsorden Referat 01 Velkomst Formanden bød velkommen og læste formålsparagraffen. 02 Valg af ordstyrer Henrik R

Læs mere

Håndbog for Region Midtjylland

Håndbog for Region Midtjylland Marts 2005 rev. 01/06 Håndbog for Region Midtjylland Første udgave 2003 Revideret 2004 Revideret 2005 1 Anonyme Alkoholikeres formål Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere