MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Sct. Georg FEBRUAR 2002 NUMMER 69. ÅRGANG

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg FEBRUAR ÅRGANG 1

2 LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester Steen C. Andersen Gl. Sellingvej 12, 8370 Hadsten Tlf.: Mobil: Landsgildekansler Bente Christensen Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund Tlf.: Landsgildeskatmester Jørgen Jakobsen Ranunkelvej 67 A, 9500 Hobro. Tlf.: Mobil: International Sekretær Rigmor Lauridsen Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft. Tlf./fax: Uddannelses Sekretær Margrethe Gybel Stenhusvej 43 A, 4300 Holbæk. Tlf.: PR Sekretær Henning Rose Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen Tlf.: Internationalt Udvalg (IU) Rigmor Lauridsen, formand for IU. Adresse m.v. under Landsgildeledelsen. Birthe Laurentzius Uglevej 14, 2970 Hørsholm. Tlf Vagn Dalsgaard, Lumsås Strandvej 4 Lumsås, 4500 Nykøbing S. Tlf Kursus Udvalget (KU) Margrethe Gybel, formand for KU. Adresse m. v. under Landsgildeledelsen Sten Frost, Baldursgade 65, 6700 Esbjerg. Tlf sf@esbkomm.dk Bodil Kjeldgaard, Kildemarksvej 54 A, 4700 Næstved. Tlf bodil.kjeldgaard@mail.dk SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K. Telefon , giro nr Telefax: Internet: kontoret@sct-georgs-gilderne.dk Kontortid: man-tors Generalsekretær: Kirsten Christensen. Forsidefoto viser Bogense-gildets nye gildehus læs bagsiden. 2 Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter PR Udvalget (PR) Henning Rose, formand for PR. Adresse m. v. under Landsgildeledelsen. Jens M. Blauenfeldt, Postbox 432, Lyngvej 3, 9100 Aalborg. Tlf Fax Webmaster Kjeld Krabsen, Brørupvej 21, 8660 Skanderborg. Tlf Fax kjeld@krabsen.dk Lauget - for kampen mod narkotikamisbrug Formand Verner Larsen, Rebæk Søpark 15, 1. th., 2650 Hvidovre. Tlf Gambia Projekt Formand Hanne Monberg, Ibsensvej 47, 2630 Taastrup. Tlf Sct. Georgs Fonden Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde. Tlf Formand for bestyrelsen Ib Ladefoged Pedersen, Stationsstræde 2, 8370 Hadsten. Tlf Frimærkebanken v/ Hans Fink Postbox 55, 8310 Tranbjerg Tlf frimaerkebanken@mail.tele.dk GILDECENTER RODBJERGGAARD: Bestyrer Hartvig Kjeldgaard, Ørvigvej 100, 6040 Egtved. Tlf.: Mobil: Rodbjerggaards adresse: Vorkvej 73, 6040 Egtved. Gildetegninger på nettet Tegninger fra Sct. Georgs Gildernes CD kan nu hentes på af hensyn til datamængden dog ikke i fuld opløsning. Intet er umuligt. Det umulige tager blot lidt længere tid REDAKTØR AF SCT. GEORG: Suzanne Poulsen Holstebrovej 60, 4200 Slagelse Tlf./fax: redaktionen@sct-georgs-gilderne.dk Bladet udsendes 8 gange: 12/2, 12/3, 11/4, 10/5, 10/8, 10/9, 11/10 og 10/12. Deadline: Den 15. i måneden forud Oplag: exemplarer. Produktion: O mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Arrangementer på landsplan: marts 2002: Distriktsforum på Gildecenter Rodbjerggaard 31. maj-1. juni 2002: Købenlandstræf, København september 2002: Gildemesterstævne i Øer Maritime Ferieby, Ebeltoft oktober 2002: Ungdomsforum på Gildecenter Rodbjerggaard Internationale arrangementer: juni 2002: International Scout and Guide Fellowship (ISGF) afholder den 23. verdenskonference i Vancouver, Canada. (Se side 6) august 2002: Landsgildets Internationale Stævne (LIS) afholdes på Sjælland September 2002: Balttreff afholdes i Litauen juni 2003: Nordisk gildetræf i Akureyri, Island 2003: Nordtræf, Sydslesvig Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Redaktørens nye adresse: Holstebrovej Slagelse tlf Læs om Frimærkebanken 4 Temamøde i Odense 6 LGL-møde i Odense 7 AlleTIDERS lejr 8 Gambia 9 Debat 10 Opslagstavlen 12

3 Vintertanker... I julen i år har jeg skrabet sne hver dag. Og bygget snemand. Ja, ja. I år? OK. Sidste år. Det var en af min barndomstids-»historier«. Når vi kom i skole efter juleferien: Hvad har du fået i julegave i år? Ha. Ha. Der har da ikke været jul i år... Lige nu er mange af historierne skråstreg udsagnene kopieret af hurtige og smarte reklamer i TV. Landsdækkende. Og mange af dem kan jeg slet ikke holde ud at se og høre før de yngre i min nærhed begynder at anvende dem i det daglige sprog. Og så er jeg jo også nødt til at høre efter. Ellers kan det være svært at fange de små pointer skråstreg spydigheder, der kan være i samtaler og som gør det hyggeligt og som kan anvendes i another afsnit. Jeg synes også det var hyggeligt, da præsten afsluttede sin juleprædiken sidste år med at ønske alle en knaldhamrende jul. Landsdækkende. Når jeg bygger snemand med naboen og hans sønner er det også det kendte sprog og system krydret med nutidens. Det gamle kendte og sikre tillagt nutidens måske ukendte. Sådan tror jeg også det var, da mange gildebrødre i januar nød en nytårsgildehal: Det kendte rirual med gildemesterens og evt. andres spændende indlæg. Det er det, jeg nyder ved gildehallen, hvor jeg holder frikvarter fordi jeg kender systemet og ritualet og gildeledelsen og de fleste eller alle gildebrødre og spidser ører, når der tales. Og jeg ved, at jeg har nydt hver eneste gildehal selvom jeg nogle gange slet ikke kan huske det, der blev talt om, fordi jeg brugte mit frikvarter til at lade mine tanker være der, hvor jeg lige på det tidspunkt gerne ville være. Sådan er det og det er tilladt. Tanker er toldfrie. Og tiden iler. Snart er det tid for gildeting. Det står i kalenderen og det fremgår af reglerne. Så selvom nogle måske knapt er kommet over jule- og nytårsdagene, er det nu det er tid for at tænke på og tale om hvem, der skal lede vort gilde det næste år. Og apropos gildemestertaler: Hvem, der skal være vores taler det næste år. Jeg skriver det så banalt, for jeg ved, det er det, der er problemet mange steder. Foreningsformanden kan findes, men når det samtidig skal være en gildemester, der sidder deroppe og følger ritual og holder gildemestertaler, så opstår problemet. Jeg vil plædere for (det er et gammelt udtryk). Jeg vil opfordre til at gildebrødre interesserer sig for at komme i ledelsen. På gildetinget kan evt. aftales, at gildemestertalen laves af og holdes af en anden. Måske en, der har prøvet det før. Måske en, der bare gerne vil. Lad det være kendt, at jeg vil gerne prøve at være mester, men jeg behøver hjælp til at komme i gang. Det er ikke mindreværdigt, men moderne udnyttelse af hinandens resourcer. Og måske fornyelse. Så kan vi høre på andre end dem, der plejer. Og næste gang vil den nyvalgte selv gerne gennemføre det hele. Og jeg garanterer for det lykkes. Ca. Og så er det ligesom at være ved tandlægen: Det er så dejligt bagefter. Og det er dejligt at være gildemester. Det føles mere naturligt at komme udover egne gildegrænser til vennerne i distriktet, der i øvrigt har det på samme måde med den tale. Og til gode og berigende møder arrangeret landsdækkende. Det er udviklende og et plus at prøve. Jeg ønsker alle et godt rest-gildeår og et godt gildeting med god debat om tiltag og med gode valg. Og naturligvis en fornuftig drøftelse om budget skråstreg økonomi. Det skal jeg jo skrive som skatmester. Med venlig gildehilsen Jørgen Jakobsen Landsgildeskatmester 3

4 Kursusudvalget meddeler 4 Landsgildeledelsen har på sit møde januar godkendt forkortelsen GUM for funktionen Gildets Udviklings-/uddannelsesmedarbejder. Ethvert gilde har således adgang til at udpege en gildebror til at varetage funktionen som GUM. I mange gilder er det sædvane at have en lokal udviklings-/uddannelsesmedarbejder, som sammen med distriktsgildets uddannelsessekretær (DUS) udfører arbejdet med at holde emnedage og kurser for distriktets gildebrødre. Nyt fra frimærkebanken Af Nils Liljeberg,»Bankdirektør«. Efter Landsgildetinget i Hillerød er frimærkebankens løbende konkurrence om indsamling af flest frimærker gået ind i en ny periode, og i sagens natur er gildernes afleveringer stilnet lidt af alt blev tømt ud i forbindelse med afslutningen af den foregående periode! Men det var et flot resultat, vi nåede: lige på den gode side af 1000 kg (selv om»sætternissen«i referatet havde været på spil og havde kaldt det for 1.002,595 gram)! Som jeg også nævnte på landsgildetinget, skal der lyde en stor tak for indsatsen til alle deltagere i indsamlingen på dette sted specielt til de, der ikke havde mulighed for at være til stede i Hillerød! En ting mere, som også fortjener at komme ud med fuld styrke til alle landets gildebrødre er det faktum, at vi også i år kunne aflevere kroner til gildernes nationale og internationale hjælpearbejde. Dermed har Frimærkebanken for perioden siden forrige landsgildeting (i Viborg) kunnet bidrage til dette vigtige og meget påskønnede arbejde med kroner! Så selv om det er imponerende, når et enkelt gilde indsamler næsten 100 kg. frimærker og det er rigtig mange! betyder det meget for det samlede resultat, at»de mange bække små«fra alle egne af landet Nu har GUM-funktionen fået landsgildets blå stempel, og Kursusudvalget har på denne måde fået mulighed for at etablere en bredere berøringsflade ud til de enkelte gilder i landet, det er vi glade for og håber dermed at kunne inddrage flere gildebrødre i et ansvarsfuldt og spændende gildearbejde. På Kursusudvalgets vegne Margrethe Gybel samles til en stor å i Frimærkebanken! Og det er igen de mange gilder og gildebrødre over hele landet, der skal have en stor tak for deres hidtidige og fremtidige arbejde for frimærkebanken. Velkommen til en ny indsamlingsperiode! På grund af overvældende meget stof i sidste nr. bringer vi her resultatlisten af indsamlingen af frimærker. (Red.) 1. Hillerød 2. 97,020 kg 2. Tåstrup 2. 77, Ølstykke 37, Præstø 34, København Rødovre 32, Ravnsholt 29, Nykøbing S. 28, Randers Odense 3. 20, Maribo 20, Åbenrå 1. 20, Haderslev 4. 20, Sæby 19, Middelfart 18, Ledøje-Smørum 18, Vojens 16, Greve-Solrød 14, Bornholm 1. 13,580

5 19. Rudkøbing 13, Næstved København 1. 12, Glostrup 2. 12, Ringsted , København , Århus , Varde 2. 12, Arrenæs 11, St. Heddinge 11, Kerteminde 11, Bagsværd 11, Værløse 10, Slagelse 2. 10, Fredericia 2. 9, Ålborg Stad 9, Kalundborg 9, Fakse 8, Slagelse 4. 7, Århus 4. 7, Fredericia 3. 7, Herlev 7, Hirtshals 6, Holbæk 1. 6, Hadsten 6, Slagelse 1. 6, Hobro Stad 6, Åbenrå 2. 6, Odense 1. 6, Nykøbing F. 1. 6, Vejle 1. 6, København 10. 5, Bramminge 5, Ålborg 11. 5, Horsens gilderne 4, Porskjær, Galten 4, Vordingborg 3. 4, Odense 4. 4, Hammel 4, Viborg 1. 4, Lemvig 4, Haslev 4, Kolding 5. 4, Gråsten 4, Stege 4, Vejle 2. 3, Kongens Lyngby 3, Grenaa 3, Rødby 3, Odder 3, Korsør 2. 3, Sakskøbing 3, Viborg 2. 3, Frederikssund 1. 3, Svinninge 3, Stubbekøbing 3, Kastrup-Tårnby 3, Odense 7. 2, Århus 2. 2, Århus 6. 2, Ebeltoft 2, Silkeborg 1. 2, Århus 9. 2, Esbjerg 1. 2, Ballerup 2. 2, Svendborg 2. 2, Århus 8. 2, Landsgildekontoret 2, Thyholm 2, Sønderborg 1. 1, Svendborg 1. 1, Odense 8. 1, Virum 1, Bornholm 2. 1, Varde 1. 1, København 14. 1, København-Hvidovre 4. 1, Sorø 1. 1, København 9. 1, Holbæk 2. 1, Nykøbing F. 2. 1, Birkerød 1, Skagen 1, Århus 3. 1, Århus 10. 1, Allerød 0, Gentofte 0, Grindsted 0, Skanderborg 2. 0, København-Dragør 3. 0, Køge 1. 0, Herning 0, Esbjerg 2. 0, Frederikshavn , Odense 9. 0, Thisted 0, København 17. 0, Nakskov 0, Hærvejen 0, Nordborg 0, Århus 5. 0, Bogense 0,100 5

6 Tema-møde i Odense 6 Af Tove Fuglsang, DUS, Odense Lørdag d. 5. jan. havde Landsgildeledelsen inviteret til et temamøde om kommunikation for fynske gildebrødre i Gildehuset i Odense. Det var et vældigt godt initiativ, mange gildebrødre hilste for første gang på en landsgildeledelse og oplevede, at de slet ikke var så højtidelige som på billeder, ligesom de problemer man gik og tumlede med i det daglige omkring emnet nåede helt til tops. Mødet blev indledt med, at PR-sekretær Henning Rose ved hjælp af overheads viste, hvordan vores kommunikation til omverdenen burde være og dermed, hvad vi ikke kunne leve op til. Emnet kommunikation er bredt, og der blev redegjort for, hvad man rundt omkring gjorde for at vise ansigtet udadtil. Derefter så man på sig selv indadtil. Hvad er det vi har at sælge? Tror vi selv på det, vi laver, og er vi tilstrækkeligt entusiastisk optaget af gildebevægelsen til kunne engagere udenforstående, og er vi tilstrækkeligt positive i det, vi skriver og meddeler hinanden? Nogen nævnte således, at det ved landsgildetinget ville have forskrækket enhver udenforstående at høre den måde, hvorpå vi talte til hinanden. Med hensyn til Sct. Georg ytrede nogle ønske om at få flere etiske artikler, f.eks. gode gildemestertaler. Det blev omtalt, at penge for annoncerne gik i hjælpefonden. Ellers var man ganske godt tilfreds med indholdet og syntes, at det var et flot blad. Spørgsmålet fra flere om, hvad hjælpefonden egentlig var, fik landsgildeledelsen til at henvise til Håndbog for gildebrødre og det blev afsløret, at alt for mange gildebrødre stadig ikke har håndbogen. Den koster 50 kr., og det blev her sagt, at det var tilladt at kopiere bogen og få løse omslag til den. Også problemet med hjemmesider blev nævnt. Hvad skal de indeholde, og hvad skal de bruges til? Skal vi lave en hjemmeside så flot at udenforstående standser op ved den og spørger: Hvad er den gildebevægelse mon for noget? - eller skal vi blot bruge siden til interne meddelelser? Nogle gildebrødre nævnte problemet med at mere og mere blev sendt rundt i gilderne pr. mail. De ønskede stadigt at modtage tingene pr. brev, et ønske der nemt kan efterkommes, men koster lidt mere til frimærker. Andre forslag til kommunikation udadtil var at tilknytte en spejdergruppe til hvert gilde, at tage ud til forældremøder, når der skulle uddeles penge til spejderne. At prøve at oprette et forældregilde. At skrive til alle ældre spejdere, der forlader bevægelsen, og fortælle om gilderne. Med hensyn til dagspressen blev det foreslået, at få en fast journalist, der interesserede sig for gildets arbejde, ligesom forskellige aktiviteter, boder m.m i byen, hvor der sideløbende var opstillet plancher (der kunne tåle regn) og blev uddelt brochure om gildearbejdet, altid gav mulighed for at reklamere for gildet. Et af problemerne var dog, at der ikke blev afsat penge til PR-arbejdet, hvilket landsgildeledelsen påpegede var en absolut nødvendighed. Til slut blev riddermaterialet omtalt, idet landsgildeledelsen ønskede det seriøst behandlet i alle gilderne og svar indsendt, således at den havde et udgangspunkt for en indstilling til en evt. ændring af ridderbegrebet inden landsgildetinget i Mødet sluttede med at man fra landsgildeledelsens side tilbød at man kom ud og hjalp med at organisere eller støtte PR-arbejdet. En god eftermiddag med en god og afslappet kommunikation uden hakkerier på mindre fejl (det er dog en fritidsinteresse, det drejer sig om), netop sådan, som man altid kunne ønske sig at møder i gilderne former sig, som Rigmor Lauridsen påpegede inden landsgildemesteren sluttede af.

7 Landsgildeledelsesmøde i Odense Landsgildeledelsen første møde i 2002 fandt sted i weekenden januar på vandrerhjemmet Kragsbjerggaard i Odense. I tilknytning til mødet tog man hul på runden af temamøder. Fynske gildebrødre var indbudt til at drøfte kommunikation med landsgildeledelsen. Selve temamødet er omtalt på side 6. Rækken af temamøder fortsætter, og målet er, at alle landets gildebrødre inden næste landsgildeting har haft muligheden for at deltage. Møderne vil blive omtalt i Sct. Georg, og mere fyldige referater vil kunne findes på Sct. Georgs Gildernes hjemmeside. Gildebrødre uden internetadgang vil, såfremt de ikke har mulighed for at få materialet via gildebrødre i eget gilde, kunne rekvirere materialet på landsgildekontoret. På selve landsgildeledelsesmødet blev der fulgt op på en lang række igangværende tiltag og opgaver. Bl.a. blev der efter indstilling fra distrikterne udpeget medlemmer til Sct. Georgs Fondens valggruppe. (Valggruppens medlemmer deltager i valget af Sct. Georgs Fondens bestyrelse). Også forslag til nye aktiviteter, som skal drøftes med distriktsgildemestrene på det kommende distriktsforum, blev behandlet. Nye aktiviteter Landsgildeledelsen besluttede bl.a. at arrangere et træf for yngre gildebrødre. Træffet finder sted på Gildecenter Rodbjerggaard i dagene oktober Der kommer mere information senere. Det blev også besluttet at kontakte Spejderhjælpen med henblik på en drøftelse af mulighederne for, at gilderne kan deltage mere aktivt. Landsgildeledelsen forestiller sig ikke, at gildebrødrene skal ud og slå græs for naboen, men der kunne være lokale, koordinerende opgaver, hvor gilderne kunne være til stor hjælp. Hjælpefonden Landsgildeledelsen besluttede at tildele Dansk UNICEF Komite kr. fra Sct. Georgs Gilderne i Danmarks hjælpefond til støtte for den aktuelle indsats i Afghanistan. Kommende arrangementer Distriktsforum, landsgildeledelsens møde med distriktsgildemestrene, finder næste gang sted på Gildecenter Rodbjerggaard og Vingstedscentret i slutningen af marts. Analyse af gildebevægelsens stærke og svage sider, muligheder og trusler Landsgildeledelsen tager nu teten til udarbejdelse af en omfattende analyse af gildebevægelsen. Formålet er at udvikle de stærke sider, sikre at vi gør brug af vore muligheder, være bevidste om vore svage sider og øge beredskabet mod vore trusler. Analysen er et direkte forarbejde til landsgildeledelsens arbejdsplan , men vil også danne grundlag for afløseren til den nuværende langsigtede målsætning : Vi bygger broer. LGPR Støt og vind Fra 16. februar til 13. april 2002 gennemfører Det Danske Spejderkorps sit landslotteri Gilderne har de sidste mange år været flittige sælgere af lodsedler for Det Danske Spejderkorps. Lotteriindtægten er med til at give grupperne og DDS en fast årlig indtægt. I forlængelse af de sidste års gode samarbejde om lodseddelsalget har vi kontaktet landsgildeledelsen, som har givet tilsagn om at gilderne kan deltage. Det er vi meget glade for. Derfor inviterer vi igen i år Sct. Georgs Gilderne i Danmark til at sælge vore lodsedler. Der er i år produceret lodsedler af 10 kr. stykket. for hver lodseddel uden returret får gildet 4,24 kr. eller 2,00 kr. pr. solgt lodseddel med returret. Gildet er således sikret en større del af lotterioverskuddet end korpset, da korpsets andel pr. solgt lod er max. 2,75 kr. Marianne Karstensen, fmd. for lotteriudvalget 7

8 AlleTIDERSlejr 8 Af Ole Bank Jacobsen Gildetroppen er så småt begyndt at tage form og der er også efterhånden kommet styr på de opgaver som vi skal tage os af på KFUK-spejdernes lejr her til sommer på deres faste lejrgrund ved Sundstrup. Efter pigernes eget ønske har vi påtaget os opgaven som samlingspunkt på familielejren, hvor Stig Laustsen er koordinator fra lauget. Familielejren vil blive placeret umiddelbart overfor lejrens indgang, lige op ad en asfaltvej. Placeringen er valgt fordi vi regner med at en del gildebrødre vil komme med campingvogne og lignende grej til overnatning og fordi disse inde på selve lejren vil blive placeret langs periferien og altså ikke samlet som vi gerne ville være. Noget af det vi gerne vil er at skabe et lille hjørne på lejren med et samlingstelt hvor ledere og andre kan gå hen og få en snak og en kop kaffe, læse dagens aviser eller bare hvile ørene. Noget af det der også kommer til at præge gildetroppen, er såkaldte ups opgaver, som altid opstår med meget kort varsel og ofte kræver en hurtig indsats og som man jo i sagens natur ikke kan sige ret meget om hvad går ud på, men jo som regel er de mere spændende opgaver at få. Af andre opgaver på lejren får vi tilbudt nogle jobs som hjælpere i sundhedstjenesten, forplejningstjenesten og i lejrvagten, se tilmeldingen i aprilnummeret af Sct. Georg, hvor også de endelige priser er med. Vi er i øjeblikket ved at undersøge en aktivitet på lejren som hedder: Da olde var spejder for at se om det er noget vi eventuelt kan bidrage til. Da vi ikke forventer at alle deltagere vil blive på lejren i hele dens længde er det nødvendigt at anvende et betalings system, som kommer til at minde om en campingplads, hvor man betaler pr. overnatning og helt på egen kost, dog vil de der har tilmeldt sig som hjælper på lejren, nok få en spisebillet til stabsteltet. Nu håber vi på at der er mange som vil tage pigernes landslejr med i deres ferieplanlægning i år og at vi ses i gildetroppen i uge ugers arbejdsferie i Grønland Sct. Georgs Gildet i Godthåb tilbyder gildebrødre denne store oplevelse. Ultimo august til medio september 2002 arrangerer Sct. Georgs Gildet i Godthåb for 21. gang det tivoli, der er årets byfest i Nuuk/ Godthåb det tivoli, som byens børn og voksne ser frem til med store forventninger. Ansøgningsskemaet skal sendes senest 15. marts 2002 til Sct. Georgs Gildet i Godthåb, der foretager den endelige sammensætning af rejseholdet. Inden 1. april vil du kunne forvente at modtage besked, om du er blandt de heldige, der er blevet udtaget. Foreningen»Nuuk Rejsehold«i Danmark er forening for rejseholdsdeltagere. Har du, inden du søger, lyst til at høre mere om denne 3 ugers arbejdsferie, sender vi dig gerne en folder, der fortæller lidt om gildet og oplevelsen. Det udvalgte»rejsehold 2002«vil blive indkaldt til obligatorisk informationsmøde april 2002 på»spejderbakken«i Vejle. For det udvalgte hold vil der være fri kost og logi. Informationsmødet afholdes i forbindelse med forårstræf for foreningen. Der vil derfor være rig lejlighed til at høre om opholdet fra tidligere deltagere. Ansøgningsskemaet rekvirerer du gennem foreningen hos: Formanden: Hans Henning Larsen, Drakenvej 15, 7470 Karup, tlf , hans.larsen@123mail.dk eller sekretær: Finn Bonnichsen, Holbergsvej 28, 7500 Holstebro, tlf , fam.bonnichsen@mail.tele.dk Forkortet af red.

9 Gambia Af Hanne Monberg, formand I den første uge af november var Karin Boldsen og undertegnede i Gambia for at besøge vore forskellige projekter dér. Vi var naturligvis meget spændte på at se hvordan alt gik dernede. Vi havde jo i februar overført en del penge til både centret i Soma og til Hanne Vibe Nursery. I Soma skulle de kr bruges til renovering af den gamle bygning, der var helt ødelagt af henholdsvis termitangreb og stormvejr, som havde fjernet hele tagkonstruktionen, og de kr , der blev sendt til Hanne Vibe Nursery, skulle anvendes til en helt ny og bedre egnet bygning i stedet for en lille lerklinet hytte, der indtil nu havde fungeret som børnehave og forskole. Som tidligere nævnt var det Spejderhjælpen, der gavmildt havde hjulpet os økonomisk, så nu var det spændende at se, om pengene var blevet brugt fornuftigt. Det var de. Da vi kom op til Soma stod der en flot nyresatureret bygning, der næsten var helt færdig, det var en dejlig oplevelse, og der var også blevet penge til en ny pumpe, så de nu også kunne få vand op af brønden, så glade var vi. Det var også dejligt at besøge Hanne Vibe Nursery, selv om Sirra nok havde troet, at pengene rakte noget længere end de faktisk gjorde. De havde kun fået lavet en meget flot bygning og havde fået indlagt vand. Desværre var der ikke blevet til tag på huset, så der voksede nogle flotte hawaiblomster inde i lokalerne, men til det kan jeg så fortælle, at vi netop har fået yderliger kr fra Spejderhjælpen, så Sirra nu kan få sit hus bygget færdigt. Drengespejdernes ledelse hjalp Sirra med at lave et overslag til os inden vi rejste hjem, over udgifterne til at få bygningen gjort færdig, og de har også lovet at hjælpe med at få arbjedet afsluttet. Jeg kan slet ikke sige hvor taknemmelig vi er for Spejderhjælpens flotte indsats, igen må vi sige tusind tak til Spejderhjælpen for deres støtte. Jeg vil gerne her igen anmode, for det første de distrikter, der endnu ikke har haft en fra projektets bestyrelse, ude at vise videoen og fortælle om projektet samt sørge for, at alle gilder får både film og brochurer, om at kontakte undertegnede for et sådant arrangement. Ligeledes vil jeg også gerne anmode om, at man er opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de enkelte gilder bakker op om dette flotte projekt under Landsgildet, og hjælper os ved at tegne scholarships, enten for elever i Soma, eller Hanne Vibe Nursery. Det er den bedste måde vi kan støtte børn og unge i disse meget fattige områder, at hjælpe dem med undervisning, det er virkelig hjælp til selvhjælp. 9

10 10 Debat Ridderenqueten Af Klaus Kølliker, GM Rungsted Gildet Det er et glimrende initiativ landsgildeledelsen (LGL) har taget med nedsættelsen af et»ridderudvalg«. Der er helt klart et behov for at vi i gilderne drøfter ønskerne om riddervæsenet og gildernes nuværende og fremtidige idégrundlag, behovet for trinopdeling og hvordan gildehaller skal afvikles. Skal de være ensartede på landsplan eller skal hvert gilde gøre som det selv vil? Der er vel næppe nogen, der drager vores idégrundlag: Gildelov og Gildeløfte i tvivl. Den eksisterende trinopdeling har som baggrund at gildebrødrene skulle gennemgå en personlig udvikling i forbindelse med trinene. Eftersom hovedparten af gildebrødrene, uanset rang, efterhånden har en moden alder, så er spørgsmålet om personlig udvikling ikke særlig relevant. Dette om end ikke alle gildebrødre i deres daglige virke lever op til løftet. Trinopdelingen har således sin baggrund i at det var unge, der blev optaget i gilderne. Det forekommer dog undertegnede at LGL med det udsendte materiale har skabt sig et næsten uoverkommeligt problem. Da der ikke er nogen anvisninger på, i hvilken form man ønsker besvarelserne returneret, står man med en nærmest uløselig opgave med at drage en konklusion. Forestiller man sig at hver gildebror fremsender sin personlige opfattelse, er opgaven uoverkommelig for LGL. I realiteten indebærer dette, at LGL kan drage den konklusion, som den selv synes passer bedst. Selv om man anmoder om at få besvarelserne samlet fra et gilde eller distrikt, kan det blive vanskeligt at få et indtryk af, hvad man har ment om spørgsmålet i landets gilder. For at kunne drage nogle konklusioner, burde der være stillet krav om konkrete svar på konkrete spørgsmål. Dette ville muliggøre en statistisk bearbejdelse, som kunne resultere i nogle flertals og mindretals indstillinger. På foranledning af DGM Jørgen Bouet har man i Sjælsø Distrikt forsøgt at tilvejebringe nogle håndterlige besvarelser. Men hvad hjælper det, når de øvrige distrikter og gilder gør noget andet? Det har vel betydning hvad nuværende svende, væbnere og riddere mener om sagen. En aldersopdeling ville vel også være relevant. Ridderudvalget har efter min mening et problem. Det bliver så interessant at se, hvordan man vil løse det. Landgildekansler og medlem af ridderudvalget, Bente Christensen, svarer: Ridderudvalget har i sit arbejde gjort meget for at være åben overfor alle synspunkter, hvilket også indebærer at vi ikke på forhånd lægger bånd på hvorledes de enkelte spørgsmål skal besvares dette ville nemlig meget hurtigt medføre at vi på forhånd lagde svaret i munden på dem der skal svare, og det er absolut ikke vores ønske. Denne frihed er også med til at give Jer mulighed for at komme med idéer, der kan påvirke bevægelsen fremover har I andre idéer til hvornår man kan optages som væbner eller ridder indførelse af nye trin nedlæggelse af de eksisterende og allerhelst begrundelser herfor så er det dem vi skal bruge så vi kan gøre gildebevægelsen til det sted vi tror på. Vi er i ridderudvalget opmærksom på, at denne frie svarmulighed giver os et større arbejde, men til gengæld også et mere nuanceret basismateriale. Og vi vil gøre hvad der står i vores magt for at være loyale overfor dem der har brugt tid på at debattere og besvare vores spørgsmål.

11 At skyde os i skoene at landsgildeledelsen selv kan bestemme udfaldet mener jeg ikke er reelt, dels er det ridderudvalget der har opgaven med at samle og behandle svarene, som derefter indstilles til landsgildeledelsen, og selv om jeg også er medlem af landsgildeledelsen har vi ingen interesse i ikke at fremlægge de reelle svar. Med gildehilsen Bente Christensen Landsgildekansler og medlem af ridderudvalget Personlig udvikling Ps. For mig står den personlige udvikling højt på dagsordenen i det daglige gildeliv og jeg mener aldrig den stopper uanset vores alder. Specielt fordi jeg har oplevet at se også ældre nyoptagne gildegildebrødre have stor glæde af netop disse aktiviteter. Jeg var lige fyldt 50 år, da jeg blev optaget i gildet, og det har i høj grad præget min personlige udvikling i de følgende 17 år. Ikke mindst mine år som kansler og gildemester gav gode oplevelser, men det jeg sætter højst er gruppearbejdet, selvom jeg også holder meget af gildehallerne. Altså: I gruppearbejdet finder man store muligheder for personlig udvikling. Alt det man aldrig fik sat sig ind i, fordi man ikke lige havde tid, og»det kan man altid sætte sig ind i en anden gang«, kan få sin chance i en lille gruppe, hvor man hver især kan komme med sin mening, uden at skulle stå op i en stor forsamling, i et forum hvor man føler sig tryk. Af erfaring ved jeg, at det kan være svært, i en tilfældig valgt gruppe, at finde et emne, der interesserer alle. Men med lidt god vilje kan det lade sig gøre, der behøves blot en time til seriøs samtale, det skulle nok lade sig gøre at tie og lyee, selvom emnet ikke lige interesserer alle. Bagefter kan vi så snakke om os selv. Prøv i store forsamlinger at lytte til hvad der siges alle taler om sig selv, men der er ikke mange der får lov at tale ud. Tit afbrydes man af en anden, der har oplevet noget lignende, der så afbrydes af en tredje der også har oplevet noget, der er meget mere spændende end den første. Men i små grupper kan man fordybe sig i et emne og derved give udtryk for sine synspunkter og lære hinanden at kende på en god måde. De emner jeg har deltaget i er vidt forskellige: Religion Kend din by Græsk og nordisk mytologi Kunst Karen Blixens liv H. C. Andersens liv Jordens syv underværker Opera Fregatten Jylland. Meget forskellige emner, men ved at sætte sig ind i dem, er jeg i stand til at»snakke med«når samtalen falder i retning af et af emnerne, og man kan få mange gode samtaler derved, når man selv har lidt at byde på. Der er mange andre foreninger hvor man på en god og selskabelig måde kan»få noget med hjem«, det er det der er den store fordel ved Sct. Georgs Gildet. Med gildehilsen Grete Hansen, Faaborg En meget skuffet gildebror Jeg troede vi gik ind for hjælpsomhed i gildet, men er der noget jeg har misforstået, eller hvad? En lille historie om en ensom bror i Odense. Jeg bor selv i Stenløse på Sjælland, og skrev til gildebladet i Odense om ham, og søgte besøgsvenner i alle Odensegilderne. Der kom én henvendelse fra et par som besøgte ham første gang i oktober 2000 sammen med mig. De kom to gange mere det år, men siden blev de væk. Da kunne man godt have kontaktet mig og sige fra, vi kan jo alle blive forhindret i at fuldføre den opgave, man gerne ville. Kan det være rigtigt, at gamle spejdere ikke har mere tilovers for vore medmennesker? I Odense var der kun et par, der havde lyst til at glæde et andet menneske. Nu er min bror alvorligt syg, og har måske fået fred, når dette blad udkommer. Med gildehilsen Tove Nielsen, Ølstykke gildet 11

12 Opslagstavlen Købenlandstræf Program: Fredag: Gildehal i Gildegården i Vanløse med efterfølgende underholdning. Lørdag: Rundvisning i Kastrup Lufthavn. Derefter frokost i Sct. Georgsgården i St. Magleby. Efter frokosten ser vi Amagermuseet og slutter af med rundvisning i det gl. Dragør af lokalkendte gildebrødre. Lørdagens program slutter med fællesspisning og hyggeligt samvær i Dragør. Reservér dagene allerede nu. På Træfudvalgets vegne Aase Kanding Skotland rundt i 6 dage august 2002 Halvpension, kr ,00. Fly fra Billund over Amsterdam til Glasgow. Engelsk bus på hele turen i Skotland. Vi bor 3 nætter i Glasgow, så der bliver mulighed for at se på byen. Fra Glasgow udgår nogle af vore udflugter. Turen er inkl. flybillet tur/retur, halvpension, dog en frokost betalt, entréer til slotte m.m. samt tattoo billetter. Program og tilmelding: Birthe Mikkelsen, Odder Gildet, tlf Naturlaug Trekanten halvårsprogram marts: Årup Skov, 5, 10 eller 15 km travetur. 21. april: Heldagstur til Blåvand. 15. maj: Rundtur på Tydal med besøg på Spejdermuseet og tur langs Trenen. 26. maj: Augustenborg-Ketting Nor. Tur i slotsparken og Egen kirke. 15. juni: Heldagstur til Barsø med frokost i Barsøhus. Medlemsskab for et helt år for kr. 90,00, kontakt Niels Lodbjerg, Kystvej 10, 6200 Aabenraa, tlf , niels lodbjerg@get2net.dk 1. halvårsprogram februar: Indlandsklitter ved Randbøl Statsskov. 17. marts: Langs Rands Fjord. 21. april: Den jyske højderyg ved Gudenåens og Skjern Ås udspring. 2. juni: Skovtur ved Kolding. 14. august: Årsmøde i Mølholm Sognegård i Vejle. Medlemsskab koster kr for et kalenderår, henvendelse til Inge Daugaard, Christiansvej 5, 7000 Fredericia.

13 Naturlaug Steen Blicher 1. halvårsprogram marts: Langs Viborg Nørresø. 14. april: I Blichers fodspor på heden ved Karup. 30. april: Klosterhedens bævere. 26. maj: Langs Dalgas-kanalen i Skjern Å-dalen juni: Ferie- og oplevelsestur til Jocketa i det naturskønne Vogtland ca. 100 km syd for Leipzig i Tyskland. Familieabonnement kr. 75,00 for et kalenderår. Kontakt Kai Estrup, Hyrdebakken 142, 8800 Viborg, tlf Årsprogram februar: Lundsgaard v/ Kerteminde 17. marts: Langs Odense Kanal til Klintebjerg april: Fælles ledelsesmøde for Naturlaugene Steen Blicher, Sønderjylland, Trekanten og Fyn. 20. april: Thurø Rev med bål og madlavning på stranden. 26. maj: Langesø. 16. juni: Stier og smutveje i Odense. 24. august: Drejø i Det sydfynske Øhav. 28. september: Svanninge Bakker og årsmøde på Trente Mølle. 26. oktober: Brænde Ådal på Vestfyn. 1. december: Brænderup Skov. Juletur med gløgg og æbleskiver og besøg på Kærsgaard Vognmuseum. Vil du være med: Det koster kr. 70,00 årligt at få tilsendt program ca. 10 dage før hver tur. Hvis man er medlem i et naturlaug, må man deltage i alle arrangementer i de 4 samarbejdende naturlaug. Kontakt Bent Andersen, Liljevej 3, 5750 Ringe, tlf Ridderhal Torsdag 28. februar 2002 kl i Vojens Rådhus Rådhuscentret Vojens Vandrehal fra kl Ridderhal kl med optagelse af 3 væbnere fra Sct. Georgs Gildet i Vojens. Efter ridderhallen er der kammeratligt samvær. Der serveres et let traktement pris kr. 75,00 ekskl. drikkevarer. Tilmelding senest torsdag 21. februar 2002 til Hanne W. Johannsen, tlf eller Hans Lütken, tlf Vestsjællands Distriktsgilde Tema-aften Mandag 25. februar 2002 kl på Slagelse Seminarium Ingemannsvej Slagelse Aftenens foredragsholder er Mogens Frohn Nielsen (Skipper) som vil fortælle om»glæder og sorger med unge mennesker«. Pris kr. 50,00 som betales ved indgangen. Tilmelding senest mandag 18. februar 2002 til Susanne Skjold Andersen, tlf

14 Naturlaugene er på nettet De 4 naturlaug, Steen Blicher, Trekanten, Sønderjylland og Fyn. er gået sammen om en fælles adresse på nettet, hvor man kan hente mange relevante oplysninger om hvert enkelt naturlaug. Bl. a. vil man kunne finde de kommende måneders aktiviteter for hvert laug. Adressen er: Der er også link til hjemmesiderne via Sct. Georgs Gildernes hjemmeside under»os og de andre«jubilæer Nye gildebrødre Udlejning af mit hus/hjem i Provence er nu i fuld gang. Kun få ledige perioder er tilbage. Henvendelse: tlf./fax Med gildehilsen Karsten Staunstrup 166 Avenue des Alpes Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12,00 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8,00 Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4,00 14 Minna og Ib Sandahl Christensen Damsbrovej 71, 7000 Fredericia Tlf

15 Til pigerne: HALSSMYKKE med gildeemblem påsat hvid roset kr. 85,00 + porto. Bestilles hos: 2. Sct. Georgs Gilde i Ballerup, Frode Grydelund, Dr. Margrethes Vej 124, 3650 Ølstykke, tlf , Erik Sparrebro, tlf Hold ferie på Fanø I den gamle skipperby Nordby på Fanø kan du leje vores gildehus. Huset er beliggende midt i byen i rolige omgivelser med en dejlig lukket have. Huset indeholder 5 sengepladser, stor stue med åbent køkken, badeværelse med brus. Radio og TV forefindes. Pris pr. uge: I skoleferierne 2.500,00 kr. + el Udenfor skoleferierne 1.500,00 kr. + el Henvendelse til: Else Dall, Hovedgaden Fanø, tlf mobil Mail: alber@fanonet.dk (Bedst før kl. 11 og efter kl. 18) 15

16 Postbesørget blad (0900 KHC) Hvad laver Sct. Georgs Gilderne i Bogense? Af Knud Christensen, Gildemester, Bogense Det er nu 2 år siden, at Sct. Georgs Gildet i Bogense flyttede ind i nye lokaler. Før var stemning mest for at afvikle og lukke gildet, men nu er der optimisme, glæde og gå på mod. Hvad var problemet? Jo, Sct. Georgs Gildet i Bogense var ejer af et hus, der lå på havnen, og det var på tale, at hele havneområdet skulle udlægges til attraktive bebyggelser. Der var allerede kræfter i gang for at få gildehuset placeret et andet sted på havnen. I det eksisterende hus var der en lejeaftale med KFUM søspejderne og Lions Club. Disse ville godt følge med i nye lokaler, og så kunne vi godt arbejde videre med flytningen. På et ekstra ordinært gildeting, blev det besluttet at gå i gang. Vi undersøgte, om der var juridisk assistance fra landsgildet. Det var der, men den var for dyr. Der blev nedsat et udvalg på tre personer til at forhandle det hele igennem. Der var møder med kommunen, Havfrueforeningen, arkitekt samt diverse håndværkere, og flytningen var en realitet. Et nyt hus med et tilhørende grønt område, ville være ideelt til spejderarbejde. Der blev bygget et hus på ca. 150 m 2 med to lige store lokaler, et til spejderne og et til gildet. Ud over nybygningen var der to ældre sidefløje, hvoraf den ene er på ca.125 m 2 den anden på ca. 100 m 2. Denne var et stort uisoleret lokale med toiletter. Der kom hurtigt planer frem om, hvordan det kunne indrettes. Der blev lavet beregninger og lagt et budget. Vi valgte at gøre det med frivillig arbejdskraft, og med hyttemesteren som leder for hele byggeriet, var det ham, der bestemte i samråd med gildeledelsen. Vi startede omkring 1. august og alle i gildet var aktive i arbejdet. Omkring februar var lokalerne færdige, og nu stod der 2 patruljelokaler, et lederlokale, samt i nybygningen et stort mødelokale til spejderne, et lokale med egen indgang og køkken til Lions Club, et stort mødelokale med udsigt ud over den gamle havn, et moderne køkken samt et depot til os selv. Der bliver hele tiden sagt, at vi skal gøre os synlige i området, og det gør vi så. Der blev indgået aftale med kunstmaler Knud Søgård om en udstilling af malerier fra Færøerne, og fremover ville vi prøver med to udstillinger om året. Vi prøvede forsigtigt med udlejning. En aftenskole og en radioklub har lejet lokaler. I dag er det et hus der giver overskud. Og vi i gildet har opnået det vi ville: Være med til at give spejderne nogle perfekte rammer. Til søspejderne er der 100 m til havnen, og til de ca. 60 små spejdere, er der et stort beskyttet grønt område, hvor de kan lave, hvad de har lyst til. Dette område er ligeledes rammen omkring et stort kræmmermarked, vi i fællesskab afholder i maj. Vi holder også Skt. Hans aften med åbent hus. Og i oktober afholder Sct. Georgs Gildet familietravetur i Gyldensteens Skov, hvor spejderne også er med. Der er ca deltagere i denne travetur hver gang. Overskuddet fra dette arrangement deles i tre: en til KFUM og en til DDS. Og den sidste del går i vores hjælpefond. For at alt dette kan lykkes, har man gennem årene fået oparbejdet et rigtigt godt forhold til pressen og den lokale radiostation. Jeg tror ikke, at der er ret mange indbyggere i Bogense og omegn, der ikke kender Sct. Georgs Gildet. Ja, rygtet siger: Sct. Georgs Gildet er den mest seriøse forening i Byen. Vi er 23 medlemmer fordelt i alle aldre, men folk står desværre ikke i kø for at melde sig ind. Så mit råd til andre gilder, der mangler et eller andet er: I skal ikke være bange for at satse, når bare I kan overse det. Det er kun med til at styrke sammenholdet i gildet. og så kunne det jo godt give en ny gildebroder i ny og næ. Forkortet af red.