Alkohol. Hvad bruger man alkohol til? Hvad er alkohol Destilation Hvordan fremstilles ethanol Denaturering...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering..."

Transkript

1 Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd... 8 Alkoholprocent, promille og genstande... 9 Hvad gør ethanol ved hjernen

2 Hvad bruger man alkohol til? Alkohol er blevet en naturlig del af vores hverdag. Det er overalt: Der er alkohol når vi går i supermarkedet, hos købmanden, i kiosken, eller ser reklamer i fjernsynet, radioen eller på internettet. Når vi gør os lækre om morgen, eller inden vi skal til fest. Der kan blive drukket alkohol til aftensmaden, eller hen på aftenen, måske møder man nogle på gaden der er påvirket af alkohol. Alkohol spiller en stor rolle i vores hverdag og bliver brugt i mange forskellige sammenhæng. Årsagen til dette er at alkohol er et godt opløsningsmiddel, derfor bliver det brugt bl.a. til fremstilling af medicin, farver, lak og kosmetik. Alkohol har også en konserverende effekt. Parfumer og aftershave indeholder også alkohol. Alkoholen fordamper hurtigere end parfumen. Den hurtige fordampning af alkoholen køler mens den renser og desinficerer huden. Det er vigtigt hvis der er kommet små rifter efter barberingen. På grund af alkohols desinficerende virkning bruges det i husholdningen og på hospitaler. Vi bruger også alkohol til vores biler bl.a. pga. alkohols lave frysepunkt (en blanding af vand og alkohol har et frysepunkt der ligger langt under vands). Sprinkler- og kølervæske, karburatorsprit er med til at holde vores biler sikre og effektive. I benzinen blander man 5,75% bioethanol (lovkrav fra 1/ (dog ikke 98 oktan, som er lavet af bl.a. sukkerrester, halm, træspåner eller majsstængler)) for at give en mere CO 2 - neutral udstødning. 1. generation af bioethanol blev lavet af stivelsesholdige afgrøder, såsom Majs, korn, sukkerroer, sukkerør osv. 2. generation af bioethanol bliver produceret af danske afgrøde, som ikke er stivelses- eller sukkerholdige, såsom halm og træspåner. Derudover bliver alkohol indtaget i store mængder. Det gælder både unge og gamle. Unge danskere har faktisk europarekorden i druk. ¾ af unge danskere har inden for den sidste måned drukket mere end sundhedsstyrelsen anbefaler som maksimumgrænsen. Når man taler om alkohol som nydelsesmiddel (som i eksemplerne ovenfor) tales der om ethanol (som er en bestemt alkohol) Hvad er alkohol En alkohol er et organisk stof, der kemisk set er dannet ud fra en kulbrinte, ved at erstatte et eller flere brintatomer med OH- grupper. En kulbrinte er et organisk stof, der foruden kulstof (C) kun indeholder holder brint (H). Den simpleste kulbrinte er methan: CH 4. Hvis et af H-erne erstattes af en OH gruppe får vi den simpleste alkohol, methanol. 2

3 H H C H H Stregformel for methan H H - C - O - H H Stregformel for methanol Methanol er bedre kendt som træsprit. Det er en meget giftig væske og blot en enkelt genstand kan være dødsens farlig. Ethanol som vi i daglig tale kalder alkohol er opbygget ud fra kulbrinten ethan, hvor et hydrogen atom er erstattet med en -OH gruppe. Den har derfor følgende stregformel: H H H C C H H H Stregformel for ethan H H H - C - C - O - H H H Stregformel for ethanol Der er en tæt sammenhæng mellem alkoholer og kulbrinter. Methan CH 4, ligner methanol CH 3 OH, Ethan C 2 H 6 ligner ethanol C 2 H 5 OH osv. Alkoholerne ligner således kulbrinter, men indeholder blot et (eller flere) oxygenatomer som er placeret mellem C-atomet og H-atomet 1. Ethanol er et lille molekyle der består af 2 kulstof-, 5 hydrogen-atomer og en OH-gruppe: C 2 H 5 OH. Ethanol Som ovenfor nævnt indeholder alle alkoholer en (eller flere) OH-grupper og navnet slutter på -ol. (Det gælder dog ikke fenoler, hvor en eller flere OH-gruppe er bundet til en aromatisk kulbrinte. Pga. opbygningen alkoholmolekylet har alkohol nogle fælles egenskaber med vand (H 2 O) som også indeholder OH (H-O-H). Ethanols ene ende (OH) ligner vand og kan derfor blandes med vand. Ethanols anden ende (C 2 H 5 ) ligner en alkan og kan derfor bl.a. blandes med olie, eller brænde. Derfor kan alkoholer blandes med både vand og olie. 1 Forsøg 7.1 3

4 Man kan inddele alkoholer i tre grupper: Primære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et C-atom, der kun er bundet til højst ét andet C- atom, dvs. indeholder strukturen -CH 2 OH. Sekundære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et C-atom, der er bundet til netop to andre C- atomer, dvs. indeholder strukturen -CHOH. Tertiære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et C-atom, der er bundet til tre andre C-atomer. En tertiær alkohol indeholder atomgruppen COH. -OH-gruppen kan sidde forskellige steder på molekylet og molekylets får navn alt derefter: Tæl antallet af C-atomer i kæden og find navnet på den kulbrinte med samme antal. Tæl hvilket nummer C- atom OH-gruppen sidder på (start i den ende der er nærmest OH-gruppen). Angiv navnet, der starter med tallet-kulbrinten (der sluttes på ol). CH 3 -CH 2 -CH 2 -OH = 1-propanol CH 3 -CH 2 -CH 3 = propan, derfor er CH 3 -CH 2 -CH 2 -OH propanol, OH-gruppen sidder på første C-atom, derfor er tallet 1. Altså er navnet 1-propanol 1-propanol 2-propanol Der findes også alkoholer med flere OH-grupper der hver i sær er bundet til et C-atom. De kaldes divalente eller trivalente alkoholer. De hedder diol, hvis der er 2 OH-grupper (HO-CH 2 -CH 2 -OH) = ethan-diol eller triol, hvis der er 3 OH-grupper (HO-CH 2 -CHOH-CH 2 -OH = propan-triol). Propan-triol 4

5 Billede fra Ny Prisma over de simpleste alkoholer Destilation Ved destillation (vand koger ved 100 grader og ethanol koger ved 78 grader) af ethanol kan man nå en alkoholprocent på 96%. Selvom om man destillere det efterfølgende vil koncentrationen af ethanol ikke blive højere. Det er fordi ethanol optager vand fra luften. Hvis man har kemisk fremstillet ren alkohol (100%), vil den med tiden blive fortyndet en smule, så alkoholprocenten falder til 96%. 5

6 Hvordan fremstilles ethanol Alkohol fremstilles når gærceller spiser kulhydrater. Denne proces er anaerob (uden ilt)og den omdanner sukker 2 til ethanol og kuldioxid. Sukker kuldioxid + ethanol C 6 H 12 O 6 2 CO C 2 H 5 OH Hvis sukkerkoncentrationen bliver for høj kan gærecellerne ikke overleve, derfor omdanner gærceller sukkeret. Men hvis der bliver produceret for meget alkohol, så alkoholprocenten bliver for høj dør gærcellerne også. Typisk bliver alkoholprocenten højest mellem 10-15%, alt efter gærtype. Når alkoholprocenten når 10-15% dør gærcellerne og der vil ikke blive produceret mere alkohol. Den viden har man udnyttet og bruger både sukker og alkohol som konserveringsmiddel. Gær kan heller ikke tåle for meget varme, så hvis temperaturen bliver over 35 grader dør cellerne. 3 Denne metode forgår i naturen men kan også bruges til teknisk fremstilling (i laboratorium) af ethanol Når gærceller omdanner kulhydrater bliver der dannet ethanol, men der kan der også dannes andre alkoholer. Der findes også andre måder at fremstille ethanol på. Ved at lade: Ethen + vand ethanol C 2 H 4 + H 2 O C 2 H 5 OH Halvdelen af den alkohol der bliver produceret i verden bliver lavet på denne måde. 2 Forsøg Forsøg

7 Denaturering Alkohol der skal bruges til tekniske formål bliver tilsat stoffer der gør at det er farligt at drikke eller smager/lugter meget dårligt. Det kaldes at denaturere alkohol. Fx kaldes almindelig køkkensprit også for denatureret sprit. Dette gøres fordi der er høj beskatning på alkoholiske drikkevare, så for at sikre sig at alkohol til tekniske formål (rengøring, medicin osv) ikke bliver brugt til at drikke denaturerer man det. Forbrænding af ethanol Som ved en fuldstændig forbrænding af kulbrinter, bliver restprodukterne ved fuldstændig forbrænding af alkohol også kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O). Ethanol + ilt kuldioxid + vand C 2 H 5 OH + 3 O 2 2 CO H 2 O Forbrænding af ethanol Ethanol kan også brænde selvom det bliver fortyndet. Ved en % vol på ca. 42 % kan ethanol brænde 4. Det bruges blandt andet til at lave flamberet mad bl.a. crepe suzette. Det er dog ikke selve væsken der brænder, men kun dampende. Da ethanol fordamper ved lavere temperatur end vand, vil dampene indeholde mere alkohol og derfor kan det brænde. 4 Forsøg 7.7 7

8 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd Når kroppen nedbryder ethanol sker det over flere omgange. Ethanol bliver først omdannet til ethanal, som er et giftigt stof der lugter meget dårligt. Det er det der giver tømmermænd 5. Ethanol + ilt ethanal + vand 2 C 2 H 5 OH + O 2 2 CH 3 CHO + 2 H 2 O Nedbrydning af ethanol til ethanal og vand Derefter bliver ethanalen omdannet til eddikesyre: Ethanal + ilt eddikesyre 2 CH 3 CHO + O 2 2 CH 3 COOH Nedbrydning af ethanal til eddikesyre 5 Forsøg

9 Til slut bruges eddikesyren i kroppen som energi og forbrændes: Eddikesyre + ilt kuldioxid + vand CH 3 COOH + 2 O 2 2 CO H 2 O Nedbrydning af eddikesyre til kuldioxid og vand Hvis man har brug for hjælp til at stoppe med at drikke kan man få antabus (som er en dansk opfindelse, der blev opdaget ved en fejl). De ville finde et middel mod indvoldsorm), som er et middel der hæmmer nedbrydningen af ethanal. Det betyder at når man er på anatbus får man hurtigt meget voldsomme tømmermænd. Alkoholprocent, promille og genstande Når man taler om alkoholprocenten tales der oftest om volumenprocenten (vol. %). På alkoholiske drikke skal der være angivet vol. %, hvilket viser hvor stor procentdel af volumen der er ren ethanol (ml ren ethanol i 100 ml af blandingen). Det kan også måles i vægtprocenten (vægt %) der angiver hvor stor procentdel af vægten der er ren alkohol (gram ren ethanol i 100 gram af blandingen) 6. Man har vedtaget af én genstand svarer til 12 g ren ethanol. Det er nogenlunde hvad der er i én alm øl, et shot, eller et glas vin. Jo stærkere drikke man indtager, jo mere påvirket bliver man. Det gør man fordi alkoholen bliver optaget i kroppen og jo mere alkohol man har i kroppen jo mere fuld er man. Det måles i promille (ren ethanol/blod i 6 Forsøge 7.8 9

10 kroppen). Der er lavet en formel for at kunne udregne alkoholpromillen. Man mener at mænd indeholder ca. 68% vand og kvinder kun 55% vand, derfor er reduktionsfaktoren forskellig 7 : Alkoholpromillen = A / (p * r) A = mængden af ren alkohol i gram p = kropsvægten i kilo r = reduktionsfaktor (0,68 for mænd og 0,55 for kvinder) Denne måde at udregne alkoholpromillen er blevet ændret med tiden. Derfor støder I på forskellige metoder at udregne alkoholpromillen og forskellige reduktionsfaktorer. Mænd er ca. 1¼ time om at forbrænde én genstand, hvor kvinder er ca. 1½ time om at forbrænde én genstand. Hvad gør ethanol ved hjernen Når man indtager alkohol, bliver ens dømmekraft påvirket. Allerede efter 0,5 promille må man ikke køre motoriseret køretøjer, fordi ens dømmekraft og reaktionsevne er stærkt nedsat. På dette stadie er det ikke sikkert at man selv kan mærke at man er påvirket. Med en promille mellem 0,5 og 1,0 er man lettere beruset. Man kan så småt mærke at man er let påvirket. Men slapper mere af og slipper sine hæmninger. Man bliver modigere og tør ting som man ikke ville have gjort i ædru tilstand. Med en promille mellem 1,0-1,5 er man fuld. Man kan tydeligt mærke det og kan være svimmel. Man kan være i tvivl om hvor man er, hvad man laver. Her bliver man grænseoverskridende og får svært ved at læse og forstå andre. Det er ofte her at slåskampe og uvenskaber opstår, fordi man ikke opfører sig ordentligt. Med en promille mellem 1,5-2,5 er man kraftig beruset. Man er helt væk. Falder i søvn tilfældige steder, har svært ved at holde sig oprejst uden hjælp. Når man vågner kan man ikke huske hvad man har foretaget sig. Med en promille på 2,5+ er det op til ens venner om man overlever. Man er ikke bevidst om hvad man foretager sig. Man kan lægge sig til at sove i en snedynge, eller et badekar. Reflekserne er så begrænsede at hvis man ligger på ryggen og kaster op, vil man blive kvalt i sit eget bræk. En undersøgelse lavet af the Lancet viser at alkohol er det 5. farligste beruselsesmiddel af alle dem der bruges. 7 Forsøg

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

KULTUR & SAMFUND KROP & SUNDHED. kemi. matematik. fysik. biologi

KULTUR & SAMFUND KROP & SUNDHED. kemi. matematik. fysik. biologi KULTUR & SAMFUND KROP & kemi fysik matematik biologi 1 INDHOLD KAP 1 Hvad er alkohol? 04 KAP 2 Alkohol og kroppen 08 KAP 3 Alkohol, promille og procenter 11 KAP 4 Kræft og alkohol 15 OPGAVER KAP 1 Hvad

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

KULTUR & SAMFUND KROP & SUNDHED. kemi. matematik. fysik. biologi

KULTUR & SAMFUND KROP & SUNDHED. kemi. matematik. fysik. biologi KULTUR & SAMFUND KROP & kemi fysik matematik biologi 1 INDHOLD KAP 1 Hvad er alkohol? 04 KAP 2 Alkohol og kroppen 08 KAP 3 Alkohol, promille og procenter 11 KAP 4 Kræft og alkohol 15 OPGAVER KAP 1 Hvad

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

OPGAVEARK 1. 1. Lav en stregformel for 3-methylpentan og skriv molekylformlen op.

OPGAVEARK 1. 1. Lav en stregformel for 3-methylpentan og skriv molekylformlen op. OPGAVEARK 1 OPGAVE 1.1 Den tredje simpleste alkan har molekyleformlen C3H8, og hedder propan. a. Lav en strukturformel af C3H8, hvor du angiver alle elektroner med prikker (prikformel). b. Lav en strukturformel

Læs mere

Opgaver til: 5. Mængdeberegninger

Opgaver til: 5. Mængdeberegninger Opgaver til: 5. Mængdeberegninger 1. Beregn molarmassen for følgende forbindelser: a) SO 3 b) N 2 O 3 c) Na 2 CO 3 d) Fe 3 (PO 4 ) 2 e) Cl 2 O 7 f) (N 4 ) 2 CO 3 g) C 3 C 2 O 2. Beregn stofmængden, n,

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Alkoholkompendium Glamsdalen HG

Alkoholkompendium Glamsdalen HG Alkohol - kendt fra hverdagen... 3 2. Ethanol - en kemisk forbindelse... 4 Modeller, formler og kemiske bindinger... 4 Lidt ekstra om bindinger... 4 Organiske forbindelser... 6 Ethanols fysiske egenskaber...

Læs mere

Pædiatrisk Afdeling. Alkohol og diabetes. www.koldingsygehus.dk

Pædiatrisk Afdeling. Alkohol og diabetes. www.koldingsygehus.dk Pædiatrisk Afdeling Alkohol og diabetes www.koldingsygehus.dk Alkohol og diabetes Alkohol og diabetes Selvom du har diabetes er det ikke forbudt at drikke alkohol. Det er dog vigtigt for dig at vide hvordan

Læs mere

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre?

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat.

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat. Eddike og vineddike er blandt de mest anvendte krydderier i vores mad. Til trods derfor, er der mange som ikke gør sig tanker om hvad eddike eller vineddike er eller hvor det kommer fra. Men når man finder

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Carbonhydrider kursus-mappe af Mads Albæk Sørensen og Simon Steffen Andersen H 3 C. Lavet af Simon Steffen Andersen og Mads Albæk Sørensen

Carbonhydrider kursus-mappe af Mads Albæk Sørensen og Simon Steffen Andersen H 3 C. Lavet af Simon Steffen Andersen og Mads Albæk Sørensen 3 C C 3 Lavet af Simon Steffen Andersen og Mads Albæk Sørensen 1 Side Indholdsfortegnelse Definition af Carbonhydrider:... 3 Opbygning af Carbonhydrider:... 3 Inddeling af Carbonhydrider i grupper... 4

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Januar 2012 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi B Peter Lindhardt 1a keb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (foreløbig)

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse Vi lever i et moderne Danmark - på godt og ondt. Unge mennesker tjener mange penge - og bruger også mange penge, og ofte er der ekstra gang i tegnebøgerne fredag og lørdag aften, når byens discoteker og

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Bioethanol, boblerne ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Morten Busch Jensen Morten Busch Jensen 27 år gammel Et kort

Læs mere

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Naamaartarneq pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Denne brochure giver dig oplysninger om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser ved snifning. Det er vigtigt, at du kender risikoen ved

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

1b. Mat A, Kemi A, Fys B Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

SNEHOLT & NILSEN A/S

SNEHOLT & NILSEN A/S EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Kemi C Viktor Kristensen

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Forebyggelse af influenza

Forebyggelse af influenza Forebyggelse af influenza Tilføjet af Ulla Kvintel søndag 19. juli 2009 Sidst opdateret onsdag 12. august 2009 Influenzaen kommer - til efteråret - siger de kloge. Og hvem har så lyst til at tænke på influenza

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE.

ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE. ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE. Enzym Klavs Ravn Gydesen Præstemoseskolen Hvidovre som Science kommune 2009/2010 1 Indhold Indledning:... 4 Første del vedrørende 8. kl.:... 4 Undervisningsmål

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Uden enzymer var der ikke liv på jorden

Uden enzymer var der ikke liv på jorden Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Molekyler fra olie A1.1

Molekyler fra olie A1.1 Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Dankemi Bilplejemidler, Kolding ApS Erstatter den: 05-09-2007. Jernet 35

Sikkerhedsdatablad. Dankemi Bilplejemidler, Kolding ApS Erstatter den: 05-09-2007. Jernet 35 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 22-04-2008 / LBN Dankemi Bilplejemidler, Kolding ApS Jernet 35 Anvendelse:

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG 1. Identifikation af produktet og virksomheden HANDELSNAVN: ROST STOP 400ml aerosol vare nr. 35032 Anvendelse: Aerosol rustbeskyttelse Leverandør: METALINAS A/S, Sintrupvej 11 B, 8220 Brabrand, tlf. 8624

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere