Peters jul KOPI. nr. 12 December årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 12 December årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Peters jul Folk med dårlige tænder snydt Frivilligt arbejde syltes Ingen hjælp til udlændinge KØB KUN AVISEN AF SÆLGERE MED SYNLIGT HUS FORBI ID-KORT SOM DETTE. ILLEGAL-KORT GIVER IKKE HJEMMEL TIL AT SÆLGE HUS FORBI. HUS FORBI HAR INTET MED PROJEKTET ILLEGAL AT GØRE. HUS FORBI-ID ER DIN GARANTI FOR, AT DU STØTTER HJEMLØSE OG SOCIALT UDSATTE. Hus forbi må ikke sælges i togene KOPI

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Mette Kramer Kristensen KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk Morten Munk Hansen, tlf , morten@husforbi.dk ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf , rasmus@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf , ruth@husforbi.dk Formand for Foreningen Hus Forbi Ove Abildgaard, tlf ANNONCER Redaktionen, Digitalsjasen John Hansen, tlf , john@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf Mail: abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (1. og 2. kvartal 2014) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 30. december OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Det store socialrøveri Der er positive tendenser i den finanslov, der netop er indgået. Det er godt, at unge modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp nu får ret til støtte til særligt høje boligudgifter. Og regeringens aftale med SF og Enhedslisten om en ændring af planloven kan medvirke til, at der bliver bygget billigere boliger for mennesker med små indkomster. Begge tiltag kan medvirke til, at vi får færre hjemløse. Men når jeg ser tilbage på, hvad der er stillet i udsigt i forbindelse med tidligere års finanslovsaftaler, tør jeg ikke være optimist. I dette Hus Forbi skriver vi videre på historien om de mange penge til tandpleje for socialt udsatte, som var et resultat af Finanslovsaftalen, der blev indgået i efteråret 2012 mellem de samme partier, som er blevet enige om næste års finanslov. En rapport fra Ankestyrelsen bekræfter, hvad Hus Forbi allerede skrev for et år siden: Pengene er simpelthen ikke blevet brugt til formålet. Og endnu værre: Siden Hus Forbi afslørede, at de socialt udsatte ikke fik den tandpleje, de var blevet lovet, er der sendt yderligere kroner tilbage til statskassen, mens fattige mennesker lider af tandpine, har svært ved at tygge maden og ikke tør smile, fordi deres tænder afslører deres sociale status. Det er intet mindre end det store socialrøveri, der her har fundet sted ved højlys dag. I den mindre afdeling var der lige et par væresteder for socialt udsatte, som blev ofret med de kommunale budgetter her sidst på året, men 2014 s andet store socialrøveri fandt sted i juni. Her var det hele 2,2 milliarder kroner, der blev stjålet fra de fattige, da man valgte at finansiere en stor indsats i psykiatrien i perioden over satspuljen. Pengene falder på et tørt sted. Det fremgår med al tydelighed af interviewet i dette blad med formanden for Region Hovedstaden, Sofie Hæstorp Andersen, hvor hjemløsejournalisten slet og ret konstaterer, at hvis der havde været sengepladser nok, var interviewet ikke blevet til noget. Så var han blevet indlagt tre dage forinden. Men psykiatrien er for alle, og den skal finansieres over regionernes budget. Pengene skal ikke komme fra satspuljen. Det er slemt nok, at man har taget fra de fattige for at give til de fattige. Men her giver man altså de fattiges penge til de rige. Og det slutter ikke der. I et åbent brev i dette blad lufter eksperter deres mistanke om, at endnu et socialrøveri er under planlægning. Planlægningen sker ikke i fuldt dagslys, den er mørkelagt i en udveksling af planer mellem folk i Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL). Røveriet vil stavnsbinde de hjemløse, så de ikke kan flytte rundt i landet. I værste fald vil der i løbet af et par år være langt færre alternativer til at bo på gaden. Fokus er på visitationsretten, som betyder, at en hjemløs selv kan henvende sig på ethvert forsorgshjem. Kommuner og stat deler udgifterne ved opholdet. Statens udgifter til hjemløse er fordoblet de seneste fem år, hvor hjemløse har kostet stat og kommuner mere end seks milliarder kroner i alt. Det er skiftende regeringers politiske beslutninger om at føre en socialpolitik med sanktioner og lave ydelser, som giver flere hjemløse, der koster så dyrt. Nu er der frygt for, at KL og regeringen øjner, at der er penge at spare. Det er der også. Men kun, hvis man er villig til at se stort på meget alvorlige menneskelige omkostninger. Det vil svare til at binde folk på hænder og fødder, skubbe dem i vandet og bare lade dem sejle deres egen sø. Poul Struve Nielsen, redaktør Ro og pleje til hjemløse Da Peter, som er kendt som Røde Orm, blev udskrevet fra Rigshospitalet med en inficeret arm, fik han 14 dage at restituere sig i på Omsorgscenter Thorsgade en tiltrængt pause fra en hverdag, hvor han i reglen sover ved Rundetårn eller hos venner og bekendte. Læs også om Peters jul. Følelser er fælles I den kolde vinter og den lyse juletid skænker mange de hjemløse en ekstra tanke. Der er en kollektiv følelse af et eller andet. Men sympatien for hjemløse kan også pludselig vokse frem på andre tider af året. De fælles følelser gav sig således udtryk i en fælles sorg over en Hus Forbisælgers død. 5 Ingen hjælp til udlændinge 7 Dem med dårlige tænder snydt for 100 millioner 14 Hjemløsejournalist interviewer regionsformand 31 Vikar-X og dusaduku 32 Ny sælger Jennys familie Samtlige Jennys fire børn blev slået ihjel eller døde af misbrug. Jenny blev familiens samlingspunkt, og børnebørnene flyttede ind hos hende. Den største glæde i hendes liv er, at to af børnebørnene i dag er helt ude af deres misbrug, og de fleste oldebørn synes at have brudt den sociale arv. Gadekatten Bob James Bowen var hjemløs og på stoffer. Han var gademusikant og blev sælger af Hus Forbis britiske søsteravis The Big Issue. Nu er han en succesrig forfatter og en kendt person. I bogen 'Gadekatten Bob' fortæller han ærligt om sit liv og sin kat. Hus Forbi-sælger Henrik har læst bogen. Hvis der havde været psykiatriske sengepladser nok, havde jeg ikke siddet her, så havde min psykiater indlagt mig i forgårs. Hus Forbi-sælger André til regionsformand Sofie Hæstorp Andersen vi støtter hus forbi vil du også støtte? Send en mail til redaktion@husforbi.dk Det koster kroner at få sit firmalogo med. KOMMUNAL v/annemette Lyngh 2 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 3

3 u-turn også i horsens og helsingør Model U-turn, som er en indsats rettet mod unge, der har problemer med rusmidler, og som er udviklet i Københavns Kommune, er med succes udbredt til Horsens og Helsingør. U-turn er anvendt i Center for Unge og Misbrug i København, og medarbejdere herfra har rejst til både Horsens og Helsingør, hvor de har undervist og superviseret i de fire år, projektet har kørt. De to kommuner har hidtil kørt tilbuddet som forsøgsordninger med penge fra satspuljen, men resultaterne er så tilfredsstillende, at begge kommuner har besluttet at gøre forsøgene permanente. Model U-turn er bygget op om en helhedsorienteret og fleksibel indsats og kan alt efter behov sættes sammen af forskellige elementer, for eksempel oplysning, forebyggelse, tidlige opsøgende indsatser inddragelse af familie og netværk til rådgivning og behandling. - Det er essentielt, at medarbejderne arbejder med hele den unges livssituation. Man skal give sig i kast med de problemer, den unge er fyldt op af, og som han eller hun har motivationen for at løse. Derfor skal den unge medinddrages i rådgivnings- og behandlingsforløbet. Det er også særdeles effektivt at inddrage familie, netværk og relevante samarbejdspartnere, siger souschef i Center for Unge og Misbrug, Dan Orbe. paven sørger for bad De hjemløse i Rom får nu hjælp af den katolske kirke til at komme i bad. Vatikanstaten laver tre brusebade i forbindelse med de offentlige toiletter på Peterspladsen, skriver 'Associated Press'. Frygt for genindførelse af stavnsbåndet for hjemløse Topfolk på hjemløse-området sender åbent brev til regering og kommuner Frygt for afskaffelse af selvmøderprincippet, som betyder, at hjemløse selv kan møde op på herberger og forsorgshjem overalt i Danmark, får nu de ledende skikkelser i de hjemløses organisation, SAND, Ask Svejstrup, formanden for Sammenslutningen af Boformer Danmark, Jacob May, og formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, til i fællesskab at appellere til regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i et åbent brev. til: økonomi- og indenrigsminister morten østergaard, socialminister manu sareen og formand for kl, martin damm Sæt analyserne til åben diskussion? Samfundets nederste sikkerhedsnet for hjemløse borgere har i mange årtier bestået i muligheden for at henvende sig på et herberg eller et forsorgshjem. Selvmøderprincippet, som det også kaldes, er en grundsten i dansk socialpolitik. Når alle andre muligheder synes udtømte, giver det den hjemløse en tryghed for at modtage hjælp på baggrund af en socialfaglig vurdering, akkurat som når en borger henvender sig til en praktiserende læge, der på baggrund af en lægefaglig vurdering henviser borgeren til behandling. I begge tilfælde er det faglige vurderinger, der ligger til grund for, hvilken hjælp borgeren tilbydes ikke de offentlige kassers behov for økonomistyring. Sidste år forberedte regeringen og KL med økonomiaftalen for 2014 fra maj 2013 slaget i disse tider med 1864-serien mod selvmøderprincippet. I aftalen hedder det på smukt aftalesprog, at der er behov for at styrke kommunernes muligheder for at give hjemløse borgere og voldsramte kvinder en sammenhængende og rehabiliterende social indsats. På den baggrund igangsættes en analyse af reglerne for ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre samt kommunernes praksis og styringsmuligheder på områderne. I økonomiaftalen fra juni i år blæses der til det afgørende slag ikke mod hjemløsheden, men formentlig mod selvmøderprincippet. Det hedder igen på smukt aftaledansk, at Regeringen og KL vil derfor i efteråret drøfte mulighederne for at gennemføre tiltag, der styrker kommunernes styringsmuligheder med henblik på at yde en helhedsorienteret indsats. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i et analysearbejde, som regeringen og KL har gennemført på området'. Rapport snart klar Analysearbejdet har ikke været fremlagt endnu, og i et svar fra socialministeren fremgår det, at rapporten forventes at være klar inden udgangen af Socialministeren løfter dog allerede nu sløret for, at analysearbejdet baserer sig på interviews med ledere og kommunale repræsentanter, der arbejder på området. Derimod nævnes brugerne ikke med ét ord. Denne gruppe må tilsyneladende forlade sig på ministerens forsikring om, at eventuelle tiltag som følge af analysearbejdet vil ske med respekt for selvmøderprincippet. Hertil kunne man spørge, om ikke netop respekten for selvmøderprincippet ville være en reel inddragelse af dem, for hvem selvmøderprincippet gør en verden til forskel? Der er ingen tvivl om, at kommunerne finder det ustyrbart, at en hjemløs kan gå ind ad en forsorgshjemsdør, hvor end i landet det måtte være, uden at have været rundt om en kommunal visitation først. Selvmøderprincippet har længe været en torn i øjet på de kommunale økonomifolk, KL s økonomifolk og regeringens økonomiske ministerier. Så hvordan stiller de sig til socialministerens forsikring om, at eventuelle tiltag vil ske med respekt for selvmøderprincippet? Kan de tilslutte sig? Eller hvordan risikerer selvmøderprincippet at skulle bøjes og begrænses for at imødekomme et vedvarende krav om øget økonomistyring? Brugerundersøgelse Rådet for Socialt Udsatte har bedt SFI gennemføre en brugerundersøgelse på 110-boformer, der vil blive offentliggjort i december. Brugerundersøgelsen vil kunne bidrage med vigtig viden om, hvad der er baggrunden for opholdet, hvordan borgeren oplever de tilbud og den støtte, der gives undervejs i forløbet, og hvilke ønsker og behov borgeren har i forbindelse med udskrivning fra boformen og et videre forløb. En sådan viden står helt centralt og bør og skal inddrages, når et kerneelement i vores sociallovgivning som selvmøderprincippet står til diskussion. Vi vil opfordre til, at der bliver en åben drøftelse af både analyse og løsningsmuligheder, og at denne åbne drøftelse venter til også viden om brugernes vurdering af tilbuddene er på bordet. Vi er enige med regeringen og KL i, at meget på hjemløseområdet kan gøres bedre. Men selvmøderprincippet skal opretholdes som grundprincip af hensyn til den hjemløse så hjemløse søger og har tilliden til, at de altid kan søge et herberg, og at lederen på stedet kan træffe afgørelse om indskrivning på stedet. Vi mener også, at brugernes vinkel er essentiel at få på bordet, inden der træffes afgørende beslutninger om ændringer. Samfundet kan bedre leve med, at kommunernes styringsmuligheder ikke er optimale set med økonomernes øjne, end at endnu flere hjemløse ikke får den nødvendige hjælp. Og hvis kommunerne formår at tilbyde den rette hjælp til den enkelte hjemløse, så er der næppe nogen tvivl om, at han eller hun også vil tage imod den med kyshånd. Udlændinge får ikke hjælp i Danmark Socialminister Manu Sareen strammer den linje, der blev lagt af Karen Jespersen af Poul Struve Nielsen I sit svar på et spørgsmål til Enhedslistens Pernille Skipper har socialminister Manu Sareen (R) skabt klarhed over, hvilken hjælp borgere fra andre EU-lande kan forvente, hvis de kommer til Danmark som hjemløse og uden at have et job, så de kan forsørge sig selv. Der er ingen hjælp at hente. Manu Sareen fortsætter ikke blot den linje, der blev lagt af forgængeren Karen Jespersen (V), mens hun var socialminister. Han strammer kursen og gør opmærksom på, at man kan straffes med fængsel for at hjælpe udlændinge med ulovligt ophold i Danmark. Pernille Skipper bad ministeren gøre rede for lovligheden eller ulovligheden af, at der i kommunalt regi oprettes såkaldte transitrum, hvor udenlandske hjemløse tilbydes overnatning og oplysning, vejledning og hjælp til hjemrejse. Manu Sareen svarer, at han har spurgt om råd i Justitsministeriet, som har forstået på spørgsmålet, at der er tale om udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Og de er ikke omfattet af serviceloven, de skal simpelthen rejse ud af landet. Lillejuleaften 2007 udtalte socialminister Karen Jespersen, at østeuropæiske hjemløse ikke skulle ind på de danske natvarmestuer. Danmark kan ikke være Europas varmestue, sagde hun. Siden sondrede hun overfor Folketingets Socialudvalg mellem natvarmestuer, der havde driftsoverenskomst med kommunerne og var offentligt finansierede, og de private organisationers steder, som måske nok fik tilskud fra satspuljen, men som også til dels blev finansieret af privat indsamlede midler. Her ville regeringen ikke blande sig i, hvem der fik ophold for natten. Det gjaldt for eksempel Kirkens Korshærs natvarmestue i Stengade, som Dansk Folkeparti fik standset satspuljestøtten til, netop fordi der kommer mange udenlandske hjemløse. Natvarmestuen i Stengade kom i stedet på Finansloven. De sidste mange år har politikerne desuden sørget for midlertidige bevillinger, så også udenlandske hjemløse kan få et sted at sove i vinterhalvåret. I forhold til Karens Jespersens retningslinjer strammer Manu Sareen nu kursen over for udlændinge uden lovligt ophold idet han i sit svar gør opmærksom på, at det ifølge Justitsministeriet straffes med bøde eller fængsel indtil to år. Og det er Justitsministeriets vurdering, at den, der stiller husrum til rådighed for en udlænding med ophold her i landet, således kan straffes. Pernille Skipper er ikke tilfreds med svaret. - Justitsministeriet og ministeren ligger til grund, at der er tale om husly til udlændinge med ulovligt ophold. Men det er helt forkert. Udenlandske hjemløse har ofte helt lovligt ophold, fordi de er EU-borgere, og derfor er svaret helt skævt. Man skulle tro, at de ikke har set deres egne tidligere svar, hvor de netop siger, at mange udenlandske hjemløse har helt lovligt ophold, siger hun til Hus Forbi. blå kors åbner tre vinternødherberger Hvis de udenlandske hjemløse, der overnatter i de såkaldte nødherberger, som der er tradition for at støtte i vinterhalvåret, har ulovligt ophold i Danmark, så er Socialministeriet på kant med udlændingeloven. Blå Kors Danmark har nemlig igen i år søgt og fået penge fra Socialministeriet til at åbne nødherberger for hjemløse. I løbet af de næste uger regner Blå Kors med at indrette nødherberger i henholdsvis København, Aarhus og Aabenraa. h u sfo r bi samler ind til varmt tøj Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold og lang. Ikke mindst, hvis man som Hus Forbi-sælger er på gaden hver dag. Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide vinterstøvler. Søren er lunt klædt på takket være de bidrag, vi modtog sidste år. Men vi har også brug for at klæde de mange nye sælgere i varmt tøj for vinteren. DU KAN OGSÅ STØTTE DE HJEMLØSE MED ET BIDRAG PÅ KONTO I ARBEJDERNES LANDSBANK. 4 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 5

4 40 kroner fra en lejlighed Hjemløs havde ikke råd til oversigt fra banken af Poul Struve Nielsen foto: Lars Horn Det blev mere besværligt end forventet, da Susanne Houmøller fra på værestedet Den Blå Sociale Café i Hjørring skulle hjælpe en hjemløs, der havde levet på gaden nogle uger med at få bevilget penge til et indskud til en lejlighed. Den hjemløse, Paulus Johannes Mørch, blev af kommunen bedt om en engagementsoversigt fra banken, selvom han fortalte, at han intet havde stående i banken. - Jeg har boet hos Blå Kors og rundt om hos kammerater i et stykke tid, og jeg har i en periode heller ikke fået kontanthjælp, så der var ingen penge, siger Paulus Johannes Mørch. Så gik turen til Spar Nords filial. Men banken ville have 40 kroner for printet. Paulus havde ingen penge på lommen. Så han måtte tilbage til kommunen, der fastholdt, at de skulle have oversigten. - Sagsbehandleren mente, den var gratis, for det er hendes da men Paulus er ikke kernekunde, så han skal betale, siger kommunikatonschef i Blå Kors, Per Breinholdt. Tilbage i banken fik Paulus at vide, at han måtte oprette en netbankkonto. Så kunne han selv printe oversigten helt gratis. Da han sagde ja tak til det, fik han oplyst, at en netbankkonto koster 100 kroner at oprette. Hos Hjørring Kommune beklager man forvirringen. - Der er trist. Vi er til for at hjælpe folk, og vi har et godt samarbejde med Den Blå Café. Normalt laver vi den aftale, at vi ringer til banken og får de oplysninger, vi skal bruge, siger Sanne Søndergaard Laursen fra kommunens ydelsesafdeling. Hun tilføjer, at der er computere til rådighed i Borgerservice og medarbejdere, som kan hjælpe folk med at komme på netbank. Til sidst indvilgede banken dog i at lave oversigten gratis. - Men hvorfor sende en borger ud på sådan en rundtur for at skaffe et stykke papir, hvor der står, at man intet indestående har i en bank. Det er i øvrigt ikke dokumentation for noget som helst man kunne jo godt have penge i en bank og have en anden med en tom konto, siger Per Breindahl fra Blå Kors. Siden er det også lykkedes at få hjulpet Paulus Johannes Mørch væk fra gaden. - Jeg er lige flyttet i lejlighed, og jeg er også begyndt at få kontanthjælp nu, siger han. Paulus Johannes Mørch var økonomisk helt flad, han havde ingen bolig og fik ikke kontanthjælp. Så han fik brug for hjælp fra Susanne Houmøller fra Den Blå Sociale Café. Dem med dårlige tænder snydt for 100 millioner Loven om økonomisk hjælp til socialt udsattes tandpleje fungerer stadig ikke. 100 millioner kroner afsat til formålet ryger tilbage i statskassen af Peter Rathmann Udsatte mennesker med ondt i tænderne går i år glip af 100 millioner kroner, fordi loven om økonomisk hjælp til tandpleje ikke virker efter hensigten. En ny undersøgelse borer lige ned i problemerne: For høj egenbetaling, for meget bureaukrati og for lidt information. Tandlægeforeningen og Dansk Socialrådgiverforening har længe peget på problemerne i paragraf 82A i loven om aktiv socialhjælp, som trådte i kraft den 1. januar Den var et resultat af regeringens finanslov med Enhedslisten i 2012, hvor SF også var regeringsparti, og loven skulle sikre bedre tandpleje for den målgruppe, som har de dårligste tænder. Politikerne afsatte 180 millioner kroner årligt til formålet. Men disse penge bliver langt fra brugt, selvom behovet er mere end stort nok, siger tandlæger med ekspertise i socialt udsattes tænder. I år bliver 100 millioner liggende i statskassen, skønner Socialministeriet. Sidste år var tallet på hele 130 ubrugte millioner. De 230 overskydende millioner er altså tabt set med udsatte øjne. For dyrt Mange af dem kunne ellers godt trænge til nye tænder. Men for eksempel skal en kontanthjælpsmodtager over 25 år svare 4000 kroner i egenbetaling for en protese til Det er et helt urealistisk højt beløb for de fleste socialt udsatte, siger overtandlæge Børge Hede i Københavns Kommunes voksentandpleje. Et andet problem er den langsommelige sagsbehandling, som betyder to måneders ventetid på at komme til tandlægen, selvom tænderne gør ondt her og nu. Et tredje problem er, at mange udsatte ikke kender til ordningen. Socialminister Manu Sareen (R) bad Ankestyrelsen undersøge disse problemer ude i kommunerne. Styrelsen har nu meldt tilbage, at blot 40 procent af kommunerne har orienteret deres borgere om ordningen. Samtidig oplever et tilsvarende antal kommuner (41 procent), at borgerne har svært ved at forstå ordningen eller svært ved at forstå, at de selv skal betale en del af regningen. Kommunerne har det selv - Vi har prøvet at gøre skiftende socialministre opmærksomme på problemerne, men har hele tiden fået at vide, at de først skulle undersøges. Nu viser undersøgelsen så, at loven ganske rigtigt ikke virker efter hensigten. Stine Brix, Enhedslistens sundhedsordfører svært med ordningen: To tredjedele af dem oplever administrationen som tung, bøvlet og tidskrævende, konstaterer Ankestyrelsen. - Det skyldes både selve loven og kommunernes administration af den. Det var hensigten at gøre noget godt for de udsatte, men man ender med at forspilde nærved en kvart milliard på to år, siger Peter Østergaard. Genforhandling Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix var med til at forhandle ordningen på plads. Hun forsøger nu at forpligte socialministeren til en genforhandling: - Vi har prøvet at gøre skiftende socialministre opmærksomme på problemerne, men har hele tiden fået at vide, at de først skulle undersøges. Nu viser undersøgelsen så, at loven ganske rigtigt ikke virker efter hensigten. Det understreger behovet for at lave ordningen om, så den kommer til at virke bedre for flere, siger Stine Brix til Hus Forbi. - Det kunne også være en mulighed at nedbringe egenbetalingen, idet alle de afsatte penge jo ikke bliver brugt. Det kunne også tænkes at give borgere i målgruppen ret til et bestemt beløb helt uden egenbetaling, siger sundhedsordføreren. Lytter til kritik - For mig er det vigtigt at lytte til kritik, så det gør jeg selvfølgelig, siger socialminister Manu Sareen. Han tilføjer, at det især er tilfældet, når det handler om nogle af de mest udsatte danskere. - De skal have hjælp til at komme til tandlægen, men Ankestyrelsens rapport viser desværre, at det halter. Derfor har jeg netop i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2015 aftalt, at jeg sammen med SF og Enhedslisten inden nytår skal se på, hvordan vi kan gøre det bedre. For vi har oprindeligt afsat 180 millioner kroner om året, og de penge skal flere udsatte have hjælp for. - Men samtidig vil jeg kraftigt opfordre kommunerne til at blive bedre til at fortælle om mulighederne for hjælp. Ankestyrelsens rapport viser nemlig, at jo flere, der ved, de kan få hjælp, jo flere får den, siger socialminister Manu Sareen. positivt med støtte til boligudgifter Regeringspartierne (Socialdemokraterne og Radikale) samt SF og Enhedslisten er enige om en finanslov. I aftalen indgår, at unge modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp nu får ret til støtte til særligt høje boligudgifter. De unge under 30 år har hidtil ikke kunnet modtage denne støtte, selvom det er de unge, der har de laveste ydelser. - Det er et vigtigt skridt for at bekæmpe hjemløshed blandt unge modtagere af uddannelses- og kontanthjælp. Mange unge kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelsesydelse har haft meget svært ved at fastholde en bolig og undgå hjemløshed. Det er helt afgørende, at unge ikke tvinges ud i hjemløshed, for så bliver vejen til uddannelse og beskæftigelse meget længere, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. ny midlertidig kontantydelse Partierne bag finansloven for 2015 er enige om at gennemføre et nyt initiativ, som kan udgøre forsørgelsesgrundlaget og sikre en aktiv indsats for ledige uden anden mulighed for offentlig forsørgelse, når retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse er opbrugt, skriver Altinget. Derfor indføres der en kontantydelse. Med kontantydelsen vil personer, som opbruger dagpengeretten i 2015, være sikret offentlig forsørgelse i op til tre år. Herefter udfases kontantydelsen gradvist, så den samlede ret til dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse reduceres med et kvartal per halvår. Personer, som opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2017, er de sidste med mulighed for kontantydelse. Der afsættes med aftale om finansloven for 2015 i alt 610 millioner kroner i 2015, 330 millioner kroner i 2016 og 40 millioner kroner i 2017 til initiativet. 6 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 7

5 Frivilligt arbejde syltes Der er samlet bevilget flere penge til socialt udsatte i satspuljen for 2015 end i år. Men de private organisationer skal kæmpe om en stadigt mere slunken pose penge af Peter Andersen 54 millioner kroner til efterværn for anbragte børn og unge, 43 millioner til at hjælpe voldsramte og 26 millioner til at skaffe overgangsboliger til unge hjemløse. Det er de tre største enkeltposter i forliget om den sociale del af satspuljen for Bag aftalen står alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, og det samlede facit for 2015 lyder på 369 millioner kroner til det sociale område. Det er mere end en fordobling i forhold til 2014, men samtidig er der mindre til det frivillige sociale arbejde end de foregående år Øremærket De private organisationers andel af puljen er knap 56 millioner kroner, hvoraf halvdelen er øremærket på forhånd. De resterende 28 millioner kroner kan man søge om at få del i i begyndelsen af næste år, og det er alt for lidt, mener Jann Sjursen, som er formand for Rådet for Socialt Udsatte. - Der har været en glidende - Vi mener grundlæggende, det er urimeligt, at man finansierer satspuljen ved at klippe i overførselsindenskomsterne. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte udvikling, hvor flere og flere lovinitiativer finansieres via satspuljen, selvom de burde stå på selve finansloven. Dermed er der for lidt tilbage til de private ansøgere. Det ender i en gang shopperi fra det ene projekt til det andet, og hvor de frivillige skal bruge en masse krudt på at skrive ansøgninger, siger han. I 2014 var der samlet set 62 millioner kroner til private ansøgere, men så sent som i 2012 lød deres andel på 117 millioner. Urimeligt Tidligere i år blev partierne bag satspuljen ellers enige om at give puljen et årligt tilskud på 300 millioner kroner. Samtidig viste en gennemgang af tidligere projekter, at statskassen skyldte satspuljen 1,6 milliarder kroner, og de blev ført tilbage. Men disse ekstra penge er stort set brugt på at finansiere den nye psykiatriplan, som blev vedtaget i juni. Ikke mindst derfor er Jann Sjursen glad for, at satspuljen og KØB HJEMLØSEKALENDEREN I NOVEMBER, DECEMBER OG JANUAR. KØB HUS FORBI HVER MÅNED. hele finansieringen af den nu tages op til revision. - Vi mener grundlæggende, det er urimeligt, at man finansierer satspuljen ved at klippe i overførselsindenskomsterne. Og så ser vi gerne en ordning, der kan give de frivillige mere fast grund under fødderne. Men der er jo overhovedet ingen garanti for, at der kommer flere penge, hvis projekter skal finansieres over finansloven i stedet for satspuljen, siger han. Rådet for Socialt Udsatte har tidligere foreslået at erstatte satspuljen med en fast pulje på minimum 600 millioner kroner om året. - Der skal være en pulje, som de frivillige organisationer kan få del i. Og så bør den indhegnes, så vi ikke hvert eneste år skal gennem et stort slagsmål om pengene, siger Jann Sjursen. HUS FORBIs hjemløsekalender for 2015 koster 50 kroner. Sælgeren får 30 kroner. I år handler kalenderen om hjemløse og deres hjælpemidler. Der er hjemløse, som har brug for et kunstigt ben. Og der er hjemløse, som har brug for ting, de fleste andre måske ikke opfatter som hjælpemidler. Men som giver en helt særlig mening for folk, der lever på gaden. Køb kalenderen, og støt HUS FORBIs sælgere, som alle er hjemløse, tidligere hjemløse eller socialt udsatte. HUS FORBI er Danmarks hjemløseavis og er udkommet siden HUS FORBI udkommer hver måned, koster 20 kroner, er økonomisk uafhængig og finansieres 100 procent af salget på gaden. HUS FORBI udgives af sælgernes egen forening, FORENINGEN HUS FORBI. Farvel til satspuljen? Et flertal i Folketinget er tilsyneladende parat til et opgør med satspuljen der er flere årsager til, at det sker netop nu af Peter Andersen I maj næste år kan der holdes 25-års fødselsdag for satspuljen, hvis nogen skulle få den tanke. Det sker næppe. For selvom der gennem alle år har været næsten uhørt konsensus blandt Folketingets partier, tegner der sig nu et politisk flertal for at drikke gravøl over puljen i stedet for at spise lagkage med flødeskum. Satspuljen blev opfundet som et middel til at finansiere særlige ordninger på arbejdsmarkedet, sundhedsområdet og det sociale område. Eksperimenter, forskning, pilotprojekter midlertidige initiativer, der kan forbedre samfundets behandling af ledige, syge og socialt udsatte. Pengene kommer fra overførselsindkomsterne, som stiger lidt mindre, end de ellers ville have gjort. De fattiges finanslov er den blevet kaldt lidt dobbelttydigt, fordi man så at sige tager fra de fattige og giver til nogle andre fattige. Nu har finansministeren sat en gruppe mennesker til at kulegrave de i alt 800 projekter, som på den ene eller anden måde er finansieret af penge fra satspuljen. Til foråret skal der så være politiske drøftelser om puljens fremtid mellem forligsparterne, som tæller alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten. Mangesidet kritik Der er flere årsager til, at det opgør kommer netop nu. Tidligere var det primært venstrefløjen og organisationer for socialt udsatte, der skældte ud på satspuljen, fordi den er finansieret som hunden, der får serveret sin egen hale i madskålen. (Det er for eksempel alene derfor, Enhedslisten står uden for aftalen.) Men i de senere år er kritikken blevet mere mangesidet, og den kommer både internt fra regeringspartierne og fra de borgerlige. Siden 1990 er der samlet knap 13 milliarder kroner i satspuljen. Men det er altså ikke sådan, at der ville være 13 milliarder kroner at sende ud til nye projekter, hvis man med et hug nedlagde puljen i morgen. Langt størstedelen af pengene op mod 90 procent er bundet. Dels fordi nogle af initiativerne efterfølgende er gjort permanente. Dels fordi politikerne i stigende grad er begyndt at bruge af satspuljen for at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen. Tidligere i år blev der således vedtaget en psykiatriplan, som stort set er finansieret af satspuljemidler. For et par år siden var det den såkaldte overgrebspakke, som skal forhindre mishandling af børn. Og førtidspensionsreformen er også delvist betalt med penge fra puljen. Alt sammen initiativer, som politikerne havde gennemført under alle omstændigheder, og hvor satspuljen var en nem løsning, fordi de ikke skulle til at finde besparelser andre steder. Pulje på skrump Dermed er der blevet mindre til overs til eksperimenterne og ikke mindst til de frivillige organisationer, som får de udsattes Danmark til at hænge sammen. Det har mødt hård kritik fra blandt andet Venstres tidligere socialordfører, Eyvind Vesselbo, at systemet på den måde har lagt beslag på en stor del af puljen. Og Københavns socialdemokratiske socialborgmester, Jesper Christensen, har talt for at komme ud af projektmageriet, hvor de private organisationer kæmper om en skrumpende pose penge og bruger kræfter på at omdefinere deres projekter i håb om at få støtte til en ny fireårig periode. Den tendens har været særlig tydelig de seneste år. Der kommer nemlig kun nye penge i satspuljen, hvis de generelle lønstigninger er højere end to procent. Det har de ikke været siden 2010, og der er vel at mærke heller ikke udsigt til, at det vil ske i nær fremtid. Finansminister Bjarne Corydon har for længst meddelt, at der tidligst kommer nye penge i satspuljen i 2017, og med de økonomiske prognoser kan tidshorisonten være blevet endnu længere. Der er med andre ord voksende kritik af, at politikerne misbruger en pulje, som i forvejen er blevet for lille til at opfylde sit egentlige formål. Dertil kan lægges hele diskussionen om nepotisme og politisk indblanding, som opstod efter sagen om daværende socialminister Annette Vilhelmsens kiksede tildeling af en million kroner til projektet 'Stemmer på kanten.' Det var godt nok ikke satspuljen, der var i spil, men sagen har ført til, at den nuværende socialminister, Manu Sareen, har ændret måden, satspuljemidlerne tildeles på. De fleste elsker, når en gruppe frivillige for små midler kan gøre en forskel for nogle af samfundets udsatte. Det gør politikere også, men de er til gengæld mindre glade for historier om projekter, der må lukke, selvom de gør en forskel. Og dem har der været mange af. Politikerne har for længst erkendt, at der er et problem nu er de tilsyneladende villige til at gøre noget ved det. flere billige boliger Regeringen har i forbindelse med finansloven lavet en aftale med SF og Enhedslisten om en ændring af planloven. Den bliver hilst velkommen i kommunerne. Ifølge social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus, Thomas Medom (SF), betyder aftalen, at Aarhus Kommune også i attraktive områder kan stille krav om 25 procent almene boliger. Thomas Medom vil også bruge det nye redskab til at sikre, at der fremover kan bygges små, billige boliger, der er målrettet udsatte grupper i Aarhus med meget lave indkomster. - Vi står over for en udfordring i forhold til den stigende hjemløshed især blandt unge. Jeg har store forventninger til, at dette redskab kan bidrage til, at vi får flere små og billige boliger, der kan betales af udsatte grupper i kommunen, siger Thomas Medom. bedre forhold ønskes for ægtepar Partierne bag finansloven er enige om at ændre på vilkårene for samlevende par på kontant- og uddannelseshjælp og unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ved at afskaffe den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet. - Det er godt, at reglen afskaffes. Den gensidige forsørgerpligt betød ganske vist en harmonisering af reglerne for gifte og ikkegifte par, men efter den laveste fællesnævner. Skævheden mellem gifte og ikkegifte par bør afskaffes, men vejen frem må være at gøre forholdene bedre for gifte kontanthjælpsmodtagere, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. færre boliger til unge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter undervurderer katastrofalt antallet af moderniseringer ved genudlejning af privatejede udlejningsboliger. De ofte unødvendige moderniseringer betyder, at over boliger hvert år er gledet ud af boligforsyningen til de unge især i storbyerne. Det er langt over den årlige tilgang af ungdomsboliger. I forvejen leder de unge ofte forgæves efter en lejebolig, der er til at betale. LLO s (Lejernes Landsorganisation) landsformand, Helene Toxværd, foreslår i en leder i bladet Vi Lejere et stop for moderniseringer ved genudlejning. hjælp med langvarig sygdom Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bevilget 2,6 millioner kroner til et projekt, som skal ruste socialt udsatte med langvarig sygdom til at mestre dagligdagen bedre. Indsatsen vil ske på værestederne, hvor målgruppen allerede har sin gang og føler tryghed. Socialt udsatte i Danmark dør mere end 20 år tidligere end gennemsnitsbefolkningen. En af årsagerne er sygdomme, som kunne have været behandlet, hvis de var blevet opdaget i tide. Indsatsen skal gøre værestedsbrugere bedre til at tackle langvarig sygdom. Projektet er et samarbejde mellem væresteder, Landsforeningen af VæreSteder og Komiteen for Sundhedsoplysning. 8 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 9

6 Hjemløs, syg og på gaden Røde Kors og Arbejde Adler samler i fællesskab de hjemløse op, når de bliver udskrevet fra hospitalet af Birgitte Ellemann Höegh foto: Mette Kramer Kristensen Som en reaktion på de kortere og kortere ophold på hospitalet efter behandlingsforløb er Røde Kors og Arbejde Adler gået sammen om at etablere et sted, hvor hjemløse og socialt udsatte kan hvile ud, når de bliver udskrevet til gaden. Her får man gennem 14 dage en seng at sove i, tre måltider mad om dagen og tilbud om social- og sundhedsfaglig støtte og vejledning. - Vi åbnede det her sted, fordi vi har et kæmpe problem i det danske samfund i forhold til de socialt udsatte. Vi andre bliver jo udskrevet til rekreation hjemme på sofaen i 14 dage. De socialt udsatte får en bunke recepter i den ene lomme og en håndfuld piller i den - Her får man tre måltider mad om dagen, der er mulighed for sygeplejehjælp og socialfaglig støtte. anden og bliver sendt på gaden, og derfor er det rimeligt mange, der bliver indlagt igen, fortæller sygeplejerske Jannie Julin, som er daglig leder af Omsorgscenter Thorsgade. Hun tilføjer, at idéen er at tilbyde ro, regelmæssighed og struktur. - Her får man tre måltider mad om dagen, der er mulighed for sygeplejehjælp og socialfaglig støtte, så man for eksempel kan få koordineret nogle aftaler med ens misbrugscenter, få fulgt op på den - Størstedelen går herfra med en fornemmelse af ro på. medicin, man er udskrevet med - eller ikke har begreb om, hvad er, siger Jannie Julin. Nyrenoveret Hun viser rundt på førstesalen i Arbejde Adlers hus i Thorsgade. Etagen er nyrenoveret til formålet. I en tv-stue sidder en mand og ser et naturprogram. Han venter på, at en af husets frivillige tager med ham på gaden for at få ordnet nogle af hans forhold. Ved siden af ligger en spisestue og et lille køkken, hvor man godt kan spejle sig et æg, hvis lysten skulle opstå, og der er planer om, at der skal bages julekager her i december. I sygeplejerummet kan man få renset sår eller trække sig tilbage med personalet for mere fortrolige samtaler. Lige nu har huset plads til fire brugere fordelt på to dobbeltværelser. Men antallet af pladser bliver snart fordoblet til otte. Her er aflåste skabe, toilet- og baderum alt sammen i nogle lyse og venlige rum, som stadig dufter af nyt fyrretræ fra de små sengeborde. Tre indskrevet Da Hus Forbi dukker op, er der tre mennesker indskrevet: Dels en 47-årig kvinde, der adskillige gange har været indlagt på hospitalet med mavesmerter, som, man mener, udspringer af galdeproblemer. Hun har boet på gaden i mange år, og i de snart 14 dage, hun har været i huset, er hendes smerter reduceret måske fordi centret har hjulpet hende med at få styr på de undersøgelser, hun skal indkaldes til. Derudover er her en ung tysker, som har været på hospitalet med abstinenskramper, og en 57- årig mand, som har oplevet at være lammet i den ene side, fordi han har problemer med blodtilførslen til hjernen. Mens Jannie Julin taler med Hus Forbi, bliver hun ringet op af socialsygeplejersken fra Rigshospitalet, der henviser en ung svensker, som bliver sendt afsted i en taxa med det samme. - Det går hurtigt. Vi skal jo ikke have ventelister, for så mister vi formålet. Det er her og nu, ellers er vores borgere forsvundet fra hospitalet, siger hun. Svenskeren lever på gaden og 0m 0msorgscenter thorsgade har et misbrug af metadon, benzodiazepiner og alkohol, og han har været indlagt i kort tid, siden han en dag var så uheldig at falde i kanalen. Faldt i kanalen - Formentlig fordi han har været stærkt påvirket af sit blandingsmisbrug, siger Jannie. Men er 14 dage nok for at få stablet et menneske tilstrækkeligt på benene til at sende dem ud i hjemløsheden igen? - Vi kan faktisk nå rigtig meget på 14 dage. Og det er blandt andet der, de frivillige kommer ind med deres mange kompetencer og kan få sat nogle ting i værk. Mens jeg har været ansat her, har vi kun haft en enkelt borger, som vi ikke har hjulpet indendørs, men han var heller ikke interesseret i at komme videre i systemet på daværende tidspunkt. Ellers har vi hjulpet alle ind på et midlertidigt værested, fortæller Jannie Julin, som slutter med at fortælle, hvad det er for en tilstand, hun oplever at sende brugerne ud ad døren med igen: - Størstedelen går herfra med en fornemmelse af ro på. De har fået styr på nogle ting og har et andet overskud, end da de kom. Og så er der nogle, der går herfra med en lidt uforløst følelse, fordi det faktisk føltes rart at være indendørs. Peter alias Røde Orm var glad for at være i Thorsgade. Og han føler sig slidt og for gammel til at være tilbage på gaden. Men sådan er det jo. Garvet hjemløs fik 14 dages ro Da Peter, som er kendt som Røde Orm, blev udskrevet fra Rigshospitalet med en inficeret arm. Han fik 14 dage at restituere sig i på Omsorgscenter Thorsgade en tiltrængt pause fra en hverdag, hvor han i reglen sover ved Rundetårn eller hos venner og bekendte - Vi åbnede det her sted, fordi vi har et kæmpe problem i det danske samfund i forhold til de socialt udsatte, fortæller sygeplejerske Jannie Julin, som er daglig leder af Omsorgscenter Thorsgade. Centret blev åbnet i april 2014 af Røde Kors Hovedstaden og Arbejde Adler. Her er projektleder Jannie Julin, den eneste lønnede medarbejder, resten af staben er baseret på frivillig arbejdskraft. På nuværende tidspunkt er der 16 mennesker tilknyttet, som enten har en faglig anvendelig baggrund, er studerende eller mennesker, som blot har lyst til at yde en indsats for en række mennesker, der hovedsagelig har en status som hjemløse eller funktionelt hjemløse det vil sige mennesker, der ikke er i stand til at opholde sig i egen bolig. Der skeles ikke til nationalitet, og man åbner også døren for illegale indvandrere. For at få en plads, der maksimum strækker sig over 14 dage, skal man visiteres af en socialsygeplejerske, som Region Hovedstadens hospitaler kan rette henvendelse til, når de har en patient indlagt, der er socialt udsat. Centret er placeret på Nørrebro i København. af Birgitte Ellemann Höegh foto: Mette Kramer Kristensen Røde Orm er dukket op på Omsorgscenter Thorsgade for at fortælle om sit ophold nogle måneder tidligere. Han har sin elskede hund og faste ledsager, Molly på ni et halvt år, med sig. Hende genner han ind under bordet. Så spæder han en ordentlig sjat af sin medbragte fløde, som han kalder den, ned i husets kaffe. Det er en urimelig klar fløde. Men så går snakken også. Røde Orm er blevet 47 år og bor på gaden igen. Hjemløselivet har han gået til og fra siden sin tidlige ungdom. Han har været indendørs flere gange over de sidste par år, men aldrig særlig lang tid ad gangen. I disse dage sover han hos en veninde uden for København og tager hver dag ind til hovedstaden for at sælge Hus Forbi. Det er ikke mere end 14 dage siden, han sov ved Rundetårn, og tidligere på året var hans faste tilholdssted ved Bellevue Strand, hvorfra han en sensommerdag røg direkte på hospitalet og derfra videre til Omsorgscentret i Thorsgade. Røde Orm viser sin højre arm frem rød og irriteret helt op til albuen og så et større inficeret sår nede ved håndleddet. Brandsår - Den arm har været fyldt med brandsår, og fingrene var betændte, fortæller han. - Jeg nåede lige at kaste Molly væk. Jeg tændte en engangsgrill sammen med min makker, som jeg gik sammen med på det tidspunkt, og så skulle vi have noget rigtig fin mamse. Men der var ikke nok ild, så jeg hældte noget mere tændvæske over, og så sprang det på mig. Der var pålandsvind, og der var ild i mit 10 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 11

7 røde orms jul Ikke et ord om familien Nu er Peter, som blandt venner kaldes Røde Orm, på gaden igen efter at have været på rekreation hos Jannie i Thorsgade. Vi har rundet kalenderhjørnet til december, og der har længe været pyntet til jul i butikker og på gader og stræder. Alt sammen et tegn på, at juleaften truer. For det er nu engang den aften, hvor hjemløse og ensomme bliver mindet om, hvordan tingene kunne have været, hvis ikke... Røde Orm har planerne klar for juleaften: - Jeg skal med min veninde ind på Hus Forbi og sige: 'Hej, og jeg elsker jer allesammen.' Bagefter tager vi hjem til hende sammen med et par andre venner. Og så gælder det om ikke at tænke for meget på familien, spise god mad og drikke lidt. Det er jo en følsom dag, så vi snakker slet ikke familie. Den første, der gør det, ryger ud, fortæller Røde Orm. Sidste år var han på Svendborg Sygehus. - Der havde jeg en veninde, der lå og var ved at dø. Ellers har jeg i mange år været alene ved Bellevue Strand. Så sidder jeg 20 meter fra vandet og hører det skvulpe. Der er fred og ro og ikke en eller anden idiot, der stjæler noget fra mig. Røde Orm kendte Jannie i forvejen. Det skaber tryghed for de hjemløse, at lederen og den eneste fastansatte i omsorgscentret er et kendt ansigt i hjemløsemiljøet. Der er fire værelser i Thorsgade i skrivende stund. Men omsorgscentret bliver udvidet. tøj, soveposer, tæpper og pis og lort. Jeg havde en stor tulipanspand med vand til Molly så hånden ned i, og så rev jeg alt det døde hud af. Og det var det værste, jeg kunne gøre, fik jeg at vide bagefter. Så hoppede jeg ud i havet, med tøj og jeg frøs og så gik jeg til Bispebjerg Hospital, som gav mig en taxa til Riget, hvor jeg lå på brandsårsafdelingen i tre dage, fortæller han. Inde på Rigshospitalet konstaterede de, at - Jeg bliver ikke yngre. Og Molly kan heller ikke mere hun har gigt. Far skal have en bopæl nu og får han ikke det, så besætter jeg et eller andet lort. han også havde en brækket kæbe. Røde Orm var fire måneder tidligere væltet med sin barnevogn og havde siden fået et ordentligt slag på kæben af en anden af gadens rødder. Brækket kæbe - Jeg kunne jo ikke spise andet end yoghurt, og det viste sig, at min kæbe var brækket to steder. Så rev de fem-seks tænder ud stumper, som man siger og så en ordentlig kindtand. Min eneste ordentlige tand røg sgu også. Men jeg er stadig øm, siger han og kigger op med sine insisterende brune øjne. Røde Orm blev visiteret til Thorsgade. Han havde ellers tænkt sig at tage ud på Bellevue Strand igen, men han havde stadig infektion i armen. - De gav mig et dobbeltværelse. Og i de sidste dage joggede der en eller anden narkoman ind på mit værelse. Jeg vidste jo ikke, om han stjal alle mine ting, så jeg sov i stuen. På sofaen. Du kan ikke sende en anden mand ind til mig. Jeg er vant til at blive rullet og svinet til. Men jeg kendte ham tilfældigvis ude fra Christianshavn. Vi var kun sammen et par dage drak et par morgenbajere, og jeg tror, de var glade for, at vi skrubbede af. Han var hidsig. Røde Orm havde slet ikke lyst til at forlade Omsorgscentret igen, da de 14 dage var gået. Og husets daglige leder, Jannie Julin, kan desuden berette, at han den dag, han blev visiteret, gik ud i køkkenet og hentede et stort stykke æblekage og lagde sig ind på sin værelse og sov. Han havde brug for ro. Glad for Jannie - Det var et godt sted. Jeg var glad for Jannie. Jeg kendte hende i forvejen fra Hus Forbi (hvor hun arbejder frivilligt som sygeplejerske, red.). Da de 14 dage var gået, fik Røde Orm to dage ekstra. - For jeg var jo skidesyg, gik og hostede og havde lungebetændelse, men så tog jeg på Strøget og sov foran Rundetårn igen. Jannie prøvede at hjælpe mig. Hun ringede til en gadeplansmedarbejder, men han har aldrig ringet tilbage. Det var ligesom, da jeg kom ud af spjældet sidste gang ud på gaden. Men jeg kan ikke mere, siger han og holder en pause. - Jeg bliver ikke yngre. Og Molly kan heller ikke mere hun har gigt. Far skal have en bopæl nu og får han ikke det, så besætter jeg et eller andet lort. Men jeg skylder samfundet ad Pommern til. Så jeg har brug for en gældssanering. I dag tager Røde Orm op og sover hos sin veninde, og det ved han godt er på lånt tid. - Vi har hygget os. Vi har grint, vi har grædt, men det er ikke nok. Jeg er nødt til at tage min køter og gå min vej. Jeg kan jo ikke holde det ud, siger han. Det eneste, han ved, han med sikkerhed stadig kan holde ud, er at sælge Hus Forbi, og han ved faktisk også, at han er ret god til det: - Ummm. Jo, jeg klarer mig meget godt. Jeg sælger over hele Danmark til alt, hvad der bevæger sig, siger han og går ind til Jannie Julin, som har lovet at se på hans sår, der stadig er inficeret. Mens Røde Orm var på Omsorgscentret, blev hans bedste ven og tro følgesvend, Molly, passet hos en plejefamilie. 12 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 13

8 Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle journalister, der arbejder sammen. Denne gang er det hjemløsejournalisten André, som er med i Hus Forbis hjemløsekalender. Han har brug for medicin som hjælpemiddel og interviewer her sin regionsformand. af Peter Andersen og André foto: Mette Kramer Kristensen Folketinget vedtager reglerne for medicintilskud, regionerne tager sig af de psykisk syge og alkoholikerne, mens kommunerne har ansvaret for stofbrugerne. Det giver samspilsproblemer, erkender formanden for Region Hovedstaden, Sofie Hæstorp Andersen, i dette interview om høje medicinpriser, mangel på psykiatriske sengepladser og den nye socialambulance. Til hverdag holder Sofie Hæstorp Andersen og Region Hovedstaden til i Hillerød. Men hun tager imod på et kontor, regionen har i Nørregade tæt ved Nørreport Station, som er Andrés hjemmebane. Det er der, han sælger Hus Forbi, og det er deromkring, han har sovet natten inden interviewet. For at være sikker på at være der til tiden, som han siger. Og det er han så. Med rygsæk, hunden Odin og dermed det meste af det, han ejer. Sidst André fik en lejlighed, sagde han den op efter en uge, og som tingene står, har han ikke tænkt sig at sove indendørs mere i sit liv. André har flere psykiske diagnoser: ADHD, OCD (tvangstanker) og forskellige former for angst. Men han har svært ved at passe medicinudgifter på cirka kroner om måneden ind i et gadebudget, så den bliver ofte valgt fra. Dyr medicin André: Jeg er rigtig utilfreds med medicinpriserne. Min datter på 18 har også ADHD, og hun får det hele betalt. Jeg er 48 år og får ikke engang kronikertilskud, fordi jeg er et par tusinde under loftet. Jeg ryger hash, fordi det er billigere end medicin, når jeg skal ned på jorden. Men det er jo et skråplan. Sofie: Vi har ingen indflydelse Sofie Hæstorp Andersen hilser på André, mens hunden Odin ser på. Når medicinen vælges fra på kronikertilskuddet i regionerne. Men jeg kan tage det videre til sundhedsministeren, fordi det er Folketinget der fastsætter det. Sundhedsminister Nick Hækkerup og jeg var ude på en af vore afdelinger og mødte en diabetiker, som levede på gaden. Det var gået helt galt, han skulle have amputeret sine ben. Og han havde heller ikke råd til sin medicin. André: Loftet for kronikertilskuddet skal virkelig sættes ned. Eller vi skal have nogle mere rimelige priser på medicinen. Sofie: Tidligere fik alle, der havde diabetes, for eksempel gratis medicin, men det var jo uretfærdigt over for dem, der levede med ADHD eller andre sygdomme. Så lavede man et kronikertilskud til alle. Til gengæld er der ingen, der får det gratis. Så kan man diskutere, om det loft er blevet sat for højt. Det er de nødt til at diskutere i Folketinget. André: Det er for højt, hvis du ser i gadebilledet. Der er flere og flere, der fravælger deres medicin. I mit tilfælde vil en rimelig pris være måske kroner om måneden. Selvom det er meget på en førtidspension. Hvis jeg skal leve det liv, jeg lever, skal jeg have en stimulans. Lige nu er jeg på antabus, og så ryger jeg den fede. Medicin som gadesalg Sofie: Det er noget af det, jeg har forsøgt at få fokus på. Det her med, at når du kontakter psykiatrien, så siger de: 'Du ryger hash, det kan vi ikke have på psykiatrisk afdeling, så farvel med dig'. Jeg tiltrådte den 1. januar, så jeg har ikke nået at lave revolutioner, men det er noget af det, jeg godt kunne tænke mig at lave om på. Når jeg taler med Gadejuristen på Nørrebro, siger de også, at folk tager den medicin, de kan få adgang til på gaden. André: Jeg kan købe psykofarmaka til en fjerdedel af prisen, men jeg gør det ikke. Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal stemples som junkie for at få min medicin. Jeg vil ikke sættes i bås med dem, der handler sådan nogle steder. Sofie: Den generelle holdning i Folketinget er, at man skal betale noget for sin medicin. Ingen får det gratis. André: Man kan få metadon gratis, men ikke antabus. Sofie: Det er fordi, at alkoholbehandlingen er lagt i regionerne og stofbehandlingen i kommunerne. Det er kommunen, der udleverer metadon. Det er to forskellige lovgivninger. André: Jeg kan nok undvære de 300 kroner til antabus, men jeg synes, det er principielt. Det halter lidt, for så er det kommunen, der står for det ene og regionen for det andet. Hvad med at samle hele lortet i en bunke og starte forfra? Sofie: Jeg er meget enig. Jeg synes ikke, det er landet perfekt efter kommunalreformen. Vi kunne for eksempel have fået et bedre samspil, hvis psykiatrien og stofbehandlingen havde ligget samme sted. Nu er vi ved at lave en aftale med kommunerne vedrørende dem, der er psykisk syge og ryger hash, så de ikke skal rende fra Herodes til Pilatus. Men der er et stykke vej igen. Sidste år døde to af en overdosis på Bispebjerg det var lige før, de havde fået bedre behandling, hvis de havde været på gaden. Din historie minder mig om, at det her er vi nødt til at gøre noget ved. André: Og det skal være nu. Flere socialsygeplejersker Sofie: Noget af det, vi har gjort på næste års budget, er at sætte flere penge af til socialsygeplejersker, for de er gode til at fortælle lægerne, hvad folk har behov for. Vi vil gerne have, der er nogle på alle hospitaler. André: Er der så kommet færre sengepladser? Sofie: Nej, ikke derfor. Det er rigtigt, der er blevet færre sengepladser, men dem har vi omsat til udgående teams. Når du udskrives fra en psykisk skadestue, er der nogle, der kan følge med derfra og sikre sig, at du ikke ender på gaden igen. Vi har også lavet gadeplanspsykiatri sammen med Københavns Kommune, og det fungerer rigtig godt. Vi har fået kontakt med 180 mennesker. André: Jeg har været i kontakt - Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal stemples som junkie for at få min medicin. André med dem, men har valgt det fra. Jeg har en psykiater. Han vil have, jeg skal tage min medicin, men så er vi der igen. Hvorfor skal det være så pissedyrt? Der er kopiprodukter, hvorfor kan jeg ikke få det? Sofie: De skal udskrive det billigste. André: Ja, det skal de, men det er jo ikke altid, de gør det. Sofie: Selvom lægen og apoteket skal tilbyde det billigste, så er det ikke altid, I får det? Det er jeg ked af at høre. André: Vi har jo ikke altid lyst til at gå ind og tage snakken. Sofie: Hvor vil du gerne gøre det? André: Hos min psykiater eller på de psykiatriske skadestuer. Medicinen skal ligge på serveren hver måned. I stedet for at jeg skal ringe og sige, at nu mangler jeg det ene eller det andet. Jeg skal alligevel have det resten af livet. Hvorfor kan det ikke bare ligge på serveren til en rimelig pris? Forskellig behandling Peter: Er behandlingen i de enkelte kommuner for uensartet? Sofie: I nogle mindre kommuner er der meget få personer, der eksempelvis har med misbrug at gøre. Tidligere skulle man måske tage lidt længere, men til gengæld var der større chance for god ekspertise. Et andet problem er, at samspillet ikke er godt nok. I nogle kommuner har det ikke så stort fokus, og du siger folk tager nok til København. Jeg så også gerne socialsygeplejersker på de psykiatriske skadestuer. Man skal ikke tro, at psykiatrien er eksperter på stoffer og omvendt. André: Hvis der havde været psykiatriske sengepladser nok, havde jeg ikke siddet her, så havde min psykiater indlagt mig i forgårs. Men det gør han ikke, når han ved, at jeg bliver smidt ud efter tre dage. Sofie: Du har ret, der er samlet blevet færre sengepladser. Men til gengæld er der blevet flere intensive senge til dem, der kommer ind og er helt oppe at køre. Så man netop ikke bliver udskrevet efter tre dage. Du kan få gavn af, at der er flere intensive senge. Brugerne skal inddrages Peter: I aftalen om satspuljen har man sat penge af til en social ambulance. Hvad synes du om den ide? Sofie: Det afhænger af, hvordan den kommer til at fungere i praksis. Jeg har det sådan, at ringer man 112, fordi en har taget en overdosis, så skal der komme - Din historie minder mig om, at det her er vi nødt til at gøre noget ved, siger formanden for Region Hovedstaden. an ambulance, og den skal komme med det samme. André: Hvis du siger, du er hjemløs Hus Forbi-sælger, så går der 20 minutter til en halv time. Jeg har ringet efter mange ambulancer de sidste år. Sofie: Det er det, vi skal løse. Og jeg synes, det er farligt at lave parallelsystemer. Men de forestiller sig heller ikke, at ambulancen skal bruges, når det er 'babu babu'. Når man eksempelvis ringer fra Mændenes Hjem, fordi en beboer har flækket et øjenbryn kommer der både en paramediciner og en socialarbejder. De kan give behandling på stedet og give sig bedre tid end de almindelige ambulancer. André: Jeg synes, det er en dårlig ide. Der skal bare være nogle flere ambulancer. Sofie: Socialambulancen er ikke noget, vi har bedt om, men vi vil have det bedste ud af den i dialog med dem, der bruger den. Vi kommer til at have et tæt samarbejde med Københavns Brandvæsen, og mit krav er, at vi også skal inddrage brugerne. Ellers bliver det en lappeløsning. sofie hæstorp andersen har været formand for Region Hovedstaden siden årsskiftet. Inden da sad hun i Folketinget i to omgange, valgt for Socialdemokraterne. Hun bor i Colbjørnsensgade lige ved Hovedbanegården og gik ind i politik for at få oprettet et fixerum på Vesterbro. Et ønske, der blev opfyldt cirka 10 år senere. andré er en af Hus Forbis sælgere. Han har været i kontakt med det psykiatriske system størstedelen af sit liv, og han bor på gaden sammen med hunden Odin, fordi han ikke magter at sove indendørs. Han er afhængig af flere slags medicin, som han bare ikke altid har råd til. peter andersen har skrevet som freelancer for Hus Forbi i tre år. Han er uddannet på Danmarks Journslisthøjskole og har tidligere arbejdet for Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende og Fagbladet 3F. 14 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 15

9 Alle har en familie Alle har en familie Ethvert menneske har en familie, som er med på livets rejse, uanset om der er kontakt, og uanset om familiemedlemmerne stadig er i live. Hus Forbi sætter fokus på socialt udsatte menneskers familierelationer. 89-årige jennys utrolige liv Børnebørnene reddede mig Samtlige Jennys fire børn blev slået ihjel eller døde af misbrug. Jenny blev familiens samlingspunkt, og børnebørnene flyttede ind hos hende. Den største glæde i hendes liv er, at to af børnebørnene i dag er helt ude af deres misbrug, og at deres børn, oldebørnene, klarer sig godt. Den sociale arv er endelig brudt af Tine Sejbæk foto: Mette Kramer Kristensen HHvorfra fik hun livsmodet og kræfterne til at fortsætte? Det spørgsmål hænger i luften, mens man taler med Jenny Dorthea Sørensen, og hendes øjne lyser en venligt i møde. Selv synes hun, at livet har været godt, trods det at hun har oplevet mere end de fleste. Som ni-årig kom hun ud at tjene på en gård. Som 16-årig blev hun mor for første gang. Fire børn blev det til med manden, der døde, da hun var 49 år. Kort efter mandens død blev hendes yngste datter myrdet af sin mand. Senere blev en anden datter kvalt af sin ægtemand. Den tredje datter, hvis mand var alfons, døde af sit alkoholmisbrug, og efternøleren, Jennys søn, mistede livet som følge af leverkoma. I takt med at deres forældre døde eller blot blev ude af stand til at tage sig af deres børn, flyttede de seks børnebørn ind i Jennys 4-værelses lejlighed i Rødovre et sted, hun boede gennem 53 år. Nogle gange var der op til syv børn, som hun tog sig af, inklusive hendes egen søn. Men hun tænkte ikke på at sætte sig ned og give op: - Det kan man da ikke, når det er børn, det gælder. Og det er jo også dem, der har reddet mit liv, siger Jenny. Hun taler stadig med jysk dialekt, selvom hun forlod hovedlandet i 1945 for at flytte til København. I dag har hun skiftet den 4-værelses ud med en hyggelig ældrebolig ved Damhussøen i Rødovre. Der er dybe lænestole, oliemalerier i guldrammer, familiefotos og platter på væggen i stuen. Hjemmet ligner enhver anden bolig for en ældre person et sted i Danmark. Men det liv, dens indehaver har levet, er udover det sædvanlige. På et metalskilt i en reol ved indgangen til køkkenet står der 'Tag ikke livet så alvorligt. Det varer jo ikke ved!' Mor som 16-årig Efter sin konfirmation fik Jenny arbejde på et svendehjem, og hun mødte også sin mand som 15-årig i Også her løj hun sig ældre for at kunne indlede forholdet. Hun blev gravid som 15-årig og måtte en tur i Retten for at fortælle, at hun havde løjet sig yngre, ellers ville han have fået en bøde! Jennys mand, der var fagforeningsmand og gammel frihedskæmper, viste sig at være kvartalsdranker. Han drak i perioder og var ædru i andre. - Jeg kunne ikke fordrage hans druk. Det betød, at jeg tit måtte hente ham på værtshuse. Og jeg måtte gemme vores penge. Jeg var da gal på ham. Men han havde så mange gode sider, at man ikke kunne undvære ham. Jeg kunne i hvert fald ikke, siger Jenny, der selv kun har været fuld én gang i sit liv. Men Jennys mand, Hans, 'gjorde noget ved det' og holdt op med at drikke, da de havde 16 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 17

10 været sammen i 19 år. Han blev aktiv i afholdsforeningen Lænken og drak ikke de sidste 15 år af ægteskabet. Det første barn kom til verden, da hun var 16 år. Næste datter blev født, da hun var 20 år, og siden fulgte fire år senere endnu en datter. 10 år senere, da hun var 34 år gammel, fik Jenny en søn. - Man kommer sig aldrig over at miste sine børn. - Det var nogle rigtig kønne børn, og rare var de også, siger Jenny og kigger hen på billederne af børnene, der hænger på væggen. - Man kommer sig aldrig over at miste sine børn. Men så reddede mine børnebørn det jo. Jeg var nødt til at tage mig sammen, da jeg så, hvordan de led, siger hun. Sammenhold I familien var der meget sammenhold. Selvom døtrene var gift, boede de i samme boligblok i Rødovre, og Jenny så dem hver dag. Det var før sms ernes tid, så når kaffen var klar, holdt Jenny blot kanden ud over altanen, så pigerne kunne se det. - Men de fik allesammen nogle dårlige mænd, forklarer Jenny Sørensen. I 1975 døde hendes mand som 56-årig af en blodprop. Sammen med sin mand, Hans, drev Jenny en pølsebod i Albertslund. Jenny havde altid gået på arbejde, også da børnene var små. Blandt andet arbejdede hun og manden gennem en del år på Wulffs Cigarfabrik. - Jeg tudede, efter at Hans døde. Men så døde min yngste datter. Datterens søn, Tommy på otte år, sagde til mig: 'Hvor er det synd for Bedste, hun er lige holdt op med at græde over bedstefar.' Men han græd jo selv over sin mor. Det hele var gået fint, hvis børnene ikke også var begyndt at dø. Jeg troede ikke, der kunne være noget værre end at miste min mand. Men at miste børnene var 10 gange værre, siger Jenny. Børnene dør Ni måneder efter mandens død blev Jennys datter Hanna slået ihjel af sin mand. Han var misbruger, kriminel og voldelig over for Hanna, der alligevel holdt fast og troede på bedre tider. På Istedgade i København vil han og en kammerat prøve effekten af et parti heroin. De holder Hanna fast med tvang og får ramt ved siden af med sprøjten. I stedet for at hente hjælp sætter de hende bare på en bænk og går. Hanna dør, og hendes mand får 12 års fængsel. - Da Hanna døde, lå jeg på gulvet og var helt lammet. Jeg kunne slet ikke rejse mig igen, det var forfærdeligt, siger Jenny. En del år forinden var to af datteren Monas børn, Tina og Tom, flyttet hen til Jenny. Mona blev mor som teenager, var misbruger og i en periode indlagt på det psykiatriske hospital Sankt Hans. Da hun kom hjem, blev de enige om, at børnene skulle blive hos Jenny. Monas mand var en del af 1960 ernes Vesterbro med alfonseri, porno og lette penge. Efter Hannas død kom barnebarnet Tommy, Hannas søn, også over at bo hos Jenny. Jenny havde nu tre børnebørn boende foruden sin egen søn, efternøleren Ernst. Desuden kom to andre børnebørn i perioder og boede der Ruths ene datter og Monas yngste søn, Josef, som Mona havde med den kendte stodderkonge Sonny Samleben. Bestialsk mord Få år senere skete der igen noget frygteligt i familien. Datteren Ruth, en smuk kvinde, der var pædagog, blev under bestialske omstændigheder mishandlet og kvalt af sin psykisk syge mand under et seksuelt motiveret mord. Mens det foregik, løb Ruths ene datter hen til Jenny, der boede lige i nærheden, og råbte: 'Han er tosset, Bedste!' Jenny og en veninde prøvede at komme ind i lejligheden, men det lykkedes ikke. Manden blev dømt for mordet. Og begge Ruths piger kom også fast over at bo hos mormor. Jenny havde nu op til syv børn i lejligheden. Jennys døtre Ruth og Mona var alkoholiserede de havde ligesom 'arvet' afhængigheden I sit lange liv har Jenny fejret jul i stor stil mest med sine børnebørn, som voksede op hos hende, fordi børnene døde alt for tidligt. Her er Tom og Tommy på besøg hos Jenny. Læs også Tommys historie i Hus Forbi nummer 11. jennys liv i tal 1925 født 1934 ud at tjene 1939 job på svendehjem i Holstebro 1940 møder sin mand 1941 første barn 1945 andet barn. Flytter til København 1949 datter nummer tre 1959 søn bliver født 1959 mand bliver ædru 1968 børnebørnene begynder at flytte ind hos Jenny 1975 Jennys mand dør 1976 Hanna dør 1980 Ruth dør de sidste børnebørn flytter ud 1998 Tina dør 2000 Josef dør 2001 Jennys børn Mona og Ernst dør i juni samme måned dør Jennys tre søskende 2001 Tom stoffri den 5/ Tommy stoffri den 17/ to tipoldebørn født deres forældre har intet misbrug fra deres far. Hanna slægtede som det eneste af de fire børn ikke faren på, hvad angik tendensen til misbrug. - Det at falde for uheldige mænd har de vel efter mig. Men når man bliver forelsket, bliver man jo forelsket. Ruth var godt begavet og endte med at blive kvalt hun ville ikke tro på, at der var noget galt med hendes mand, så hun blev ved med at tage ham tilbage, siger Jenny. Syv børn i lejligheden Monas mand kom på et tidspunkt i fængsel for alfonseri. Han ville også have Mona til at arbejde som prostitueret. Alfonseriet blev dog stoppet ved, at Jennys mand anmeldte ham til politiet. Han skrev siden et brev fra Vestre Fængsel og sagde 'Tak, fordi I stoppede det her.' Mona døde dog til sidst af vand i lungerne i forbindelse med sit misbrug. Og 19 dage senere døde Jennys sidste barn, Ernst, af leverkoma, forårsaget af hans mangeårige og massive alkoholmisbrug. - Børnebørnene holdt mig oppe. Man skal have noget at give sit liv til. Det er svært at være alene. Det er godt, jeg stadig har nogle børnebørn tilbage, siger Jenny. Da hun gradvist gennem 1970 erne fik børnebørnene i pleje, måtte hun holde op med at arbejde. Hun kunne efter sin mands død ikke passe pølseboden og samtidig sende alle børnene i skole, så hendes læge sørgede for, at hun fik pension. Hun har altid været god til at få pengene til at række, og børnene manglede ikke noget. De oplevede hinanden som søskende. Jenny kørte dem til ishockey og håndbold. Flere af Alle har en familie Jenny bliver 90 i børnebørnene var gode til sport og spillede i 1. division i håndbold og ishockey. Kommunen gav hende plejetilladelser og førte tilsyn ved at tjekke, at børnenes værelser var i orden. Tommy flyttede hjemmefra som 16- årig i Den sidste, der flyttede, var Ruths datter et par år senere. - Jeg kunne ikke lide, de flyttede. Men min søn Ernst og barnebarnet Tom blev til dels ved med at være i lejligheden, forklarer Jenny. Børnebørn i misbrug Sorgerne var dog ikke slut, for de fleste af Jennys børnebørn blev misbrugere. - Det var det forbandede hash, der kom i 60 erne og 70 erne. Det var en uheldig tid, hvad - Børnebørnene holdt mig oppe. Man skal have noget at give sit liv til. Det er svært at være alene. angik stoffer, og det påvirkede mange unge mennesker, fortæller hun. Tommy, der som 8-årig flyttede hen til sin bedstemor, var kun år, da han stiftede bekendtskab med hash. Siden kom amfetamin, kokain og heroin også til. Tommy var flyttet tidligt hjemmefra og 'passede sig selv' med sit misbrug. Tom blev hos Jenny og kunne finde på at sidde og ryge heroin hos sin mormor. - Jeg fik tit skældud af folk for ikke at smide ham ud. Men det kunne jeg jo ikke. Selvom jeg godt kunne blive gal på ham. Og det endte jo også med at gå godt for ham. Og jeg var med til at holde ham i live, siger Jenny. Tom blev clean, lige inden han fyldte 40 år, og han har nu været stoffri i 13 år. Tommy nåede at leve næsten tre årtier med sit misbrug, før han i 2008 valgte at blive clean. Børnebørn og oldebarn dør Barnebarnet Anja, Ruths datter, blev også misbruger, men er gradvist på vej ud af det nu. Barnebarnet Tina, søster til Tom, blev også massiv misbruger og kæreste med en rocker. De fik to børn. I 1998 valgte Tina at begå selvmord ved at lægge sig på togskinnerne, tynget af stofmisbrug og ægteskabelige problemer. Og barnebarnet Josef, Toms lillebror, døde få år senere. Han blev formodentlig likvideret af en overdosis, fordi han skyldte penge væk for stoffer. Man fandt ham på en bænk med en sprøjte i armen, og det så ikke ud som om, han selv havde anbragt den der. Og senest døde oldebarnet Rikke. Hendes far, Josef, var død, og siden døde hendes mor af kræft, da pigen var 17 år. Hun var selv blevet misbruger i de tidlige teenageår og blev indlagt på hospitalet med lungebetændelse. Hun valgte at gå fra hospitalet og døde som 18-årig af lungebetændelsen kombineret med misbrug. Ballast fra barndom Hvorfra har Jenny den ballast, der har gjort hende i stand til at komme igennem de sorgfulde begivenheder og være der for sine efterkommere? Meget af forklaringen skal findes i hendes egen barndom i Felding. - Med en kærlig opvækst kan man klare 18 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 19

11 Alle har en familie jennys jul før og nu Da børnebørnene i årene 1968 til 1985 boede hos Jenny, var julen en festlig tid. De havde et stort juletræ, som blev tændt. Der stod også en kæmpe nisse ude i opgangen, og de lagde pebernødder i hans hånd. Der var altid gaver, og der manglede ikke noget. - Man vi havde da følelsen: Hvor var ens mor og far? Og min mormor tænkte: 'Hvor er mine børn?' Der var megen glæde, men vi manglede nogen, siger barnebarnet Tom. De var mange til jul. De spillede guitar og sang fra Højskolesangbogen. Og Mona, mor til Tom, Tina og Josef, kom forbi og deltog. Var julen så god eller sørgelig? Det husker Jenny ikke noget om. - Spørg børnene. Jeg knoklede bare løs for at få det gjort, siger hun. Julen har de senere år været sådan, at de har holdt den skiftende steder hos børnebørn eller oldebørn i Rødovre. Men én ting står fast: - Tom og jeg holder altid jul sammen med Bedste, og det bliver vi ved med!, siger barnebarnet Tommy. - Den største glæde i mit liv er, at Tommy og Tom er kommet ud af deres misbrug. sig godt. Jeg har altid haft nogle forældre, jeg kunne stole på. De var meget religiøse men altid herlige og rare. Jeg havde verdens rareste mor. Man bliver stærk af sådan en barndom, Jenny håber ikke, hun bliver 100. Hun har levet et langt, hårdt liv, og hun savner sine børn. siger Jenny Dorthea Sørensen. Og så var det sådan, at hver gang nogen døde, var der alligevel også nogen, der blev født. Som de fire tipoldebørn Jenny har i dag. De to er født inden for de sidste uger. Det er Tommys og Tinas døtre, der er nedkommet. Jenny fylder snart 90 år, og hun håber ikke, at hun når at fylde 100 år. - Livet har været strengt, og jeg savner mine børn. Nogle gange får jeg mareridt af de ting, der er sket. Mine børn var altid rare og gode mennesker. Det er tit dem, der kommer i ulykke, siger Jenny. Men selvom der har været megen sorg, har der også været stor glæde. - Den største glæde i mit liv er, at Tommy og Tom er kommet ud af deres misbrug. Der har været sorg og elendighed, men mest fylder glæden og taknemmeligheden over børn og børnebørn. Jeg er så glad for, at jeg holdt det ud, og at det er gået dem godt, siger hun. Føler sig mest tryg udenfor Projekt Mød Mig i Kulden har lavet dokumentarfilm om 28-årige Eamon Ramsteins liv som hjemløs af Birgitte Rørdam foto: Mette Kramer Kristensen - Jeg har altid troet, at man som hjemløs ville føle sig mest tryg indenfor. Men da jeg mødte Eamon Ramstein fortalte han, at han følte sig mere hjemløs inde end ude, for han er vant til at være udenfor, og det er der, han føler sig hjemme. Da gik det op for mig, hvor lidt jeg vidste om at være hjemløs, siger Trine Damgaard, instruktør bag dokumentaren 'Ud til Hjem', som handler om den nu 28-årige Eamon Ramsteins oplevelser med at være hjemløs. I filmen fortæller Eamon Ramstein, der tidligere har fortalt sin historie til Hus Forbi, om de halvandet år, han boede på gaden og hos venner efter et brud med sin kæreste, og hvad den tid gjorde ved ham. - Når man sover på gaden, ser man, at alle andre har noget, de skal lave; et arbejde, de skal passe, noget, de skal hjem til. Og så bliver alt det, du ikke har og hvor langt, du er ude, bare så tydeligt. Du tager ikke hjem, du tager ikke på arbejde, for du har ikke noget af det. Det er skræmmende ensomt, fakta om filmen siger Eamon Ramstein, som i filmen også taler om, hvordan han har det i dag: - Hvis noget bliver for dejligt, så rejser jeg mig og går. Jeg har prøvet ikke at have noget og ved, hvor hurtigt man kan miste. Det sidder stadig i mig, selvom det langsomt er ved at blive bedre. Kan ske for mange Med et kamera imellem dem bliver instruktør Trine Damgaard gennem mange timers snak i Kongens - Hvis noget bliver for dejligt, så rejser jeg mig og går. Jeg har prøvet ikke at have noget og ved, hvor hurtigt man kan miste. Ud til Hjem er en dokumentar af instruktør Trine Damgaard og fotograf Daniel Schultz Madsen, 2014, 28 minutter. Filmen havde premiere den 28. oktober og vil herefter blive lagt på Mød Mig i Kuldens hjemmeside. Dokumentaren vil desuden blive vist rundt om i landet, hvor den skal skabe debat, men det er endnu ikke planlagt hvor. Trine Damgaard har lavet en film om Eamon Ramsteins oplevelser som hjemløs. Have i København lukket ind i Eamon Ramsteins liv og tanker. - Jeg oplevede et menneske, der helt uden facade fortalte, hvordan han havde det. Det gjorde stort indtryk på mig at opleve, hvor pludseligt en klog og velformuleret ung mand var havnet helt derude, hvor han mistede al kontrol. Det viser mig, at det kan ske for mange, siger hun. For Trine Damgaard har filmen betydet, at hun er kommet til at tænke mere over de valg, man træffer i livet, og hvor alvorlige konsekvenser de forkerte valg kan få. - Jeg ved ikke, om det har ændret mig som person at lave filmen, men næste gang jeg møder en hjemløs på gaden, håber jeg, at jeg vil stoppe op og måske snakke med ham eller hende. Og jeg håber, at Eamon Ramstein er blevet styrket af at medvirke i en film, som andre nu kan få glæde af. At han kan se, hvor stærk han er, så han en dag bliver i stand til for alvor at elske sig selv. Tanker ned i kasser Eamon Ramstein er kommet et stort skridt i retning af at være tilfreds med sig selv. Filmen har været en form for selvterapi, og han er lettet over, at han har været i stand til at tale om de meget personlige ting. - Det har hjulpet mig til at få mine tanker og oplevelser ned i kasser, så jeg ikke behøver kigge på dem hele tiden, og det har gjort fakta om mød mig i kulden mig lettere. Jeg gik med i filmen for andre, men det er endt med at gøre mig godt. Jeg er kommet til at holde lidt mere af mig selv, fordi jeg kan mærke, at jeg har bidraget med noget, og det er stort for mig. Eamond Ramsteins rejse til at blive en almindelig samfundsborger har været lang, og han er stadig ikke nået hele vejen, selvom det er tre år siden, han var hjemløs. - Du er ikke færdig med at være hjemløs, bare fordi du får en bolig. Du er først færdig med at være hjemløs, når du har et sted, du kan lide at være og ikke behøver at flygte. Men jeg er på vej, og jeg kommer til at have det bedre i lang tid på grund af denne her film, siger han og fortsætter: - Jeg er ved at gå fra hjemløs til samfundsborger, og om alt går vel er jeg en næsten normal samfundsborger til august. Min kæreste venter sig, så til den tid har jeg en søn, der er syv måneder gammel, og jeg starter på en uddannelse som spildatamatiker på erhvervsakademiet. Men jeg har stadig en ensomhed i mig, og jeg har stadig brug for at søge udenfor, og det vil nok aldrig slippe mig. Mød Mig i Kulden er et tværkunstnerisk kulturprojekt, der beskriver unge hjemløses hverdag med det formål at skabe mere solidaritet og tolerance. Projektet, som startede deres aktiviteter i begyndelsen af 2014, har lavet fotoudstilling, gadeevent, teaterstykke og dokumentarfilm. Få yderligere information på mmik.dk 20 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 21

12 Hjemløse som inspiration Sangerinden Natasja har mødt mange personligheder af Benny Lauridsen foto: Mette Kramer Kristensen Sangerinden Natasja Lee Dickinson lader sig inspirere af livet blandt hjemløse og udstødte. Det har den 37-årige mor til fem gjort gennem snart tre år. - Som musiker og sangskriver har jeg mødt mange personligheder på gaden og på hjemløsesteder. Jeg har hørt deres livshistorier og -erfaringer, som har været med til at inspirere mine tanker og mine tekster. Det vil jeg gerne betale tilbage. Og hvad kan være mere basalt end at give et måltid mad til sælgerne af Hus Forbi? Et måltid nærer, skaber socialt samvær, imens man spiser og begge dele er nødvendigt brændstof til en tilværelse, som kan være ganske hård, når man er udstødt eller hjemløs, forklarer Natasja Lee Dickinson. Kvinden fra Præstø understreger, at hendes tekster ikke er politiske tekster, hvor noget ophæves til at være politisk rigtigt, mens de politiske modstandere står og siger, det er forkert. - Jeg beskriver det, jeg ser, hører og møder på min vej. Jeg har ikke nogen politisk dagsorden, blot et ønske om som menneske at hjælpe andre mennesker. Vi bliver alle født, vi lever alle og nogle falder så at sige gennem eksistensen og får brug for hjælp. Den hjælp vil jeg gerne være med til at give menneske til menneske og det gør jeg så i samarbejde med Hus Forbi, hvis sted jeg er kommet meget på gennem de seneste snart tre år, forklarer sangeren og sangskriveren, der for seks år siden besluttede sig for 'at stige af det almindelige tog' til fordel for en tilværelse som musiker, sanger, sangskriver og mor til fem. - Dengang kunne jeg tre greb på en guitar og havde aldrig skrevet en sangtekst. Så det måtte jeg jo i gang med at lære. Men jeg er slet ikke gået hen og blevet til en professionel, gennemstruktureret sangskriver. Jeg tager afsæt i inspirationen fra andre mennesker. For omkring tre år siden begyndte jeg at komme i hjemløsehuset i København. Her mødte jeg hjemløse og udstødte, der lever deres liv på gaden og i deres egne cirkler og det vækker mit hjerte og min inspiration, fortæller Natasja Lee Dickinson. Hendes nye single 'Living on the Streets' udkommer den 1. december, og salget i de første tre måneder går til et støtteprojekt målrettet Hus Forbi-sælgere over hele landet. Vil du vide mere om sangerinden, se på: da-dk.facebook.com/natasjaleedickinson støtter hus forbi-sælgere Book en koncert måske med et foredrag af en Hus Forbi-sælger oveni med Natasja Lee Dickinson, og du er med til at give penge til, at Hus Forbi-sælgere får et måltid mad. Man kan også fra første december købe hendes nye single, 'Living on the Streets.' I de første tre udgivelsesmåneder går al indtægt til samarbejdet mellem Hus Forbi og den sjællandske sangerinde. Eller man kan blot nøjes med at støtte projektet direkte ved at sætte penge ind på en øremærket konto. Støttepengene går til at bespise Hus Forbi-sælgere over hele landet og det hjælper sælgerne til en bedre sundhed, som jo er grobund for at skabe et bedre liv. Laura og den maskuline vildmand Sangerinden Laura Mo gik på landevejen med Hus Forbi-sælger Vendelbo af Poul Struve Nielsen I Nordjylland er Hus Forbi-sælger Vendelbo blevet en kendt person, efter at han har haft en dame med på landevejen. Damen er Laura Mo, som sammen med Vendelbo lavede tv-programmet 'Laura og Vagabonden' til TV2 Nord. Mødet med det barske liv på landevejen blev meget anderledes fra det, Laura Mo havde forestillet sig. - Det var jo på Vendelbos præmisser. Jeg havde troet, at vi skulle sidde i en høstak og tale om livet. Men han havde en dagsorden og et arbejde, han skulle gøre, fortæller Laura Mo. Vendelbo er en mand med barnevogn. I programmet siger han flere gange: 'Vi skal have noget i Madam Blå' den gamle kaffekande, der fungerer som kasseapparat i Vendelbos vandrende forretning, som sælger Hus Forbi og skærsliberarbejde for folk med sløve knive og sakse. - Han skulle fra A til B, så jeg kom bare ud at gå og gå, fortæller Laura Mo. Det er mødet med det, hun beskriver som 'den maskuline vildmands liv,' der har gjort størst indtryk på hende. - Det var noget af det, jeg tænkte meget over. I vores del af verden lever vi en meget tryg og beskyttet tilværelse. Der er ikke meget af naturen tilbage. Vi er ikke afhængige af vind og vejr. Men at gå mod strømmen og leve ude kræver en vis hårdførhed. Og den er der ingen, som er kommet gratis til. Der ligger en eller anden livskrise bag, når man vælger det liv. Det er barskt, og den slags mennesker ville også kunne klare sig i Alaska, siger Laura Mo. Når mennesker, der er socialt udsatte, ifølge statistikken lever 22 år kortere end gennemsnitsdanskeren, så er det ikke fordi, de mangler den nødvendige udholdenhed, mener hun. - Det er fordi, de drikker og udsætter sig selv for det hårde liv. Vendelbo fortalte også om, at folk falder fra tidligere. Det er et spørgsmål om at kunne begå sig. Jeg ved, at det kunne jeg ikke. Jeg vil ikke være i stand til at pakke en barnevogn, uden at det hele bliver vådt, fortæller Laura Mo. - Det ville kræve en mere omfattende indføring i livet på landevejen end blot en uge, tilføjer hun. Laura Mo beskriver arbejdet med tv-programmet som en kæmpe, berigende oplevelse. - Jeg har stor respekt for den stolthed, som jeg oplevede hos Vendelbo. Han er ikke en falden mand, men en stolt mand, som har fundet en vej og et fællesskab 'on the road.' Men Vendelbo lever sådan, fordi han har truffet et valg om det liv på et tidspunkt. Han har truffet det valg for ikke at gå til grunde. Alternativet havde været døden. laura mo Vendelbo, som også er medlem af Rådet for Socialt Udsatte i Vesthimmerlands Kommune, lærte Laura om den maskuline vildmands liv. sanger og sangskriver fra Vendsyssel, født Hun er totalt cool på banjo og har sidst udgivet 'Motel'. Hun er blandt andet også med på 'Woody på dansk' med Woody Guthrie-oversættelser. Hendes bidrag hedder 'Langt pokker i mol'. På hendes hjemmeside kan man finde YouTubesamtaler i en serie med titlen 'Symposion', hvor Laura blandt andet møder Allan Olsen og Niels Hausgaard. Hendes tur på landevejen med Vendelbo kan ses på TV2 Nords hjemmeside også af dem, der ikke bor oppe nordpå. Foto: Dansk Film og & Tv ApS 22 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 23

13 Følelser er fælles I juletiden er vi i de fælles følelsers vold. Følelser, der blandt andet gav sig udtryk i en fælles sorg over Hus Forbi-sælgers død af Heiner Lützen Ank foto: Mette Kramer Kristensen Hvert år omkring jul bliver følelserne for hjemløse ekstra stærke. Det er som om kulden, mørket og frosten får danskerne til at skænke hjemløse en ekstra tanke. Men sympatien for hjemløse kan også pludselig vokse frem på andre tider af året Vi befinder os i den del af året, hvor hjemløse rykker et skridt eller to frem i danskernes og mediernes bevidsthed. Ligesom alle med et igen husker på, at det er tid til gaver og familiehygge, kommer danskerne hvert år på denne tid igen i tanke om, at der findes hjemløse. Derfor vil medierne i den kommende tid igen fortælle om, at så og så mange må fejre jul alene, og at det ene projekt efter det andet samler mad, gaver og soveposer ind til hjemløse. Midt i decembertravlheden bliver danskerne igen klar over, at alt det, de fleste har og dyrker i den kommende tid, er der nogle, der må undvære. Denne årlige forståelse for og erindring om hjemløse kan dog også vise sig på andre tider af året. For eksempel når hjemløse pludselig bliver udsat for noget, der viser, hvor udsat de lever, og at det, der sker for dem, også kan ramme andre. Denne tydelige og højlydte sympati for hjemløse kan således også vise sig, når hjemløse for eksempel dør under uværdige vilkår. Sorg i menneskemylderet En almindelig mandag i oktober døde Hus Forbi-sælger Daniel ved Amagerbro Metrostation. Da det kom frem, at de forbipasserende, der hjalp ham, flere gange havde ringet forgæves efter en ambulance, fordi Daniel var hjemløs, førte det til stor offentlig vrede. Sammen med vreden viste der sig også en sorg, der ikke blot stammede fra dem, der kendte Daniel. For også mennesker, der aldrig havde været i kontakt med en hjemløs, eller bor i den anden - Jeg er sikker på, at de, der udtrykte deres sorg, var kede af det, de var kede af, at sådan noget kan finde sted i Danmark. Kjeld Holm, biskop i Aarhus ende af landet, havde behov for at vise deres sorg i det offentlige rum. Blandt andet på Hus Forbis Facebook-side, men også ved at lægge blomster på det sted, Daniel døde, og ved at deltage i det fakkeltog, der hurtigt blev arrangeret. Sammensat størrelse Kjeld Holm er biskop i Aarhus. Men han er også formand for det lokale Råd for Socialt Udsatte, ligesom han tidligere blandt andet har været formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling, og han er ikke i tvivl om, at den sorg, tilfældige mennesker gav udtryk for efter Daniels død, skal tages alvorlig: - Jeg er sikker på, at de, der udtrykte deres sorg, var kede af det, de var kede af, at sådan noget kan finde sted i Danmark. Men jeg tror, man skal være klar over, at det nok er en bestemt gruppe mennesker, de socialt bevidste, der offentlig giver udtryk for deres sorg på denne måde. Ifølge Kjeld Holm er det vigtigt at holde sig for øje, at sorgen hos den gruppe, han kalder de socialt bevidste, er en sammensat størrelse: - Den er en sorg, der består af flere elementer. For ud over sorgen over, at Hus Forbi-sælgeren ikke fik den fornødne hjælp og døde, er der også et element i sorgen, der handler om, at denne gruppe mennesker er bekymrede over, at et menneskeliv tæller så lidt. Den store nationale sorg Efter Daniels dødsfald havde mange mennesker behov for at give udtryk for deres sorg. Et fænomen, der har vist sig flere gange de senere år. Tydeligst i 2001, hvor danskerne, efter USA blev udsat for et terrorangreb, spontant søgte sammen for at give udtryk for deres sorg. Det samme skete i Norge for tre år siden, da landet blev ramt af Anders Breiviks terrorhandlinger på Utøya og i centrale dele af Oslo. Dengang forsamledes nordmændene også for i fællesskab at give udtryk for deres sorg og forfærdelse. En af dem, der kom til at stå midt i denne store, nationale sorg, var Carl Petter Opsahl. Han er gadepræst for Kirkens Bymisjon i Oslo og blev hurtigt del af det omfattende sorgarbejde, som blandt andet den norske kirke tog del i. En af de ting, der slog Carl Petter Opsahl i forbindelse med arbejdet, der stod på i flere uger, var sorgen over, at det var gået ud over en bestemt gruppe: - Terrorhandlingerne var særligt rettet mod unge mennesker, og jeg tror derfor, det var ekstra hårdt for os. Det gik nemlig ud over en gruppe, der har fremtiden foran sig, og som der knytter sig en særlig forventning til. Selvom Carl Petter Opsahl understreger, at der naturligvis er stor forskel på terrorhandlingerne i Oslo og Daniels død på Amagerbro Metrostation, mener han også, der er visse fællestræk: - I begge tilfælde går det ud over mennesker, unge og hjemløse, vi som samfund føler, vi har en særlig forpligtigelse i forhold til. Derfor bliver den offentlige sorg ekstra tydelig, når det går ud over sådanne grupper. Angreb på sådanne grupper vækker noget særligt i os. Det skal ud Efter at have taget del i sorgarbejdet i Norge skrev Carl Petter Opsahl en artikel om sine oplevelser. I artiklen opridser han forskellige, naturlige former, som offentlig sorg kan komme til udtryk på. Blandt andet nævner han det at samle sig i en march og at tænde lys. Noget der også fandt sted umiddelbart efter Daniels død i oktober, og som ifølge Carl Petter Opsahl er helt naturlige dele af en offentlig sorg: - Det er både i Norge og Danmark blevet vældig populært at tænde lys. Det er en måde, man kan vise sin deltagelse på, og mennesker, der ikke har en direkte relation til dem, noget er gået ud over, kan på denne facon give udtryk for deres deltagelse. Sorgen gjorde indtryk En af dem, der offentligt udtrykte sin sorg over Daniels død uden at kende ham, er Maria Tanderup Egerup. Som en af de første skrev hun på Hus Forbis Facebook-side: 'Daniel, jeg håber, at der, hvor du er nu, er varmt, tørt, gode ven- ner og familie og masser af god mad og drikke og en blød seng. Hvil i fred efter et hårdt liv'. Ord, der ifølge Maria Tanderup Egerup præcist udtrykker, hvordan hun havde det, da hun hørte om begivenheden: - Jeg skrev netop det her, fordi jeg håbede, Daniel ville få alt det et andet sted, han havde savnet i det her liv. Maria Tanderup Egerup har til daglig ikke noget med hjemløse at gøre, men hun har tidligere oplevet en lignede situation: - For nogle år siden forsøgte jeg at ringe efter hjælp til en, jeg mødte på gaden. Han sov i en stilling, der virkede meget ubehagelig, og jeg kunne ikke komme i kontakt med ham. Men da jeg ringede efter ambulancen og beskrev ham, fik jeg at vide, at jeg i stedet skulle ringe til politiet. Selvom Maria Tanderup Egerup ikke kendte Daniel, er hun alligevel tilfreds med at have luftet sin sorg på Hus Forbis Facebook-side: - De hjemløse skal behandles - De hjemløse skal behandles værdigt, og det vil jeg gerne fortælle andre, at jeg synes. Derfor skrev jeg på siden. Maria Tanderup Egerup, skrev på Hus Forbis Facebook-side værdigt, og det vil jeg gerne fortælle andre, at jeg synes. Derfor skrev jeg på siden. Det er nødvendigt at vise det I Aarhus er biskop Kjeld Holm overbevist om, at det er vigtigt, at mennesker som Maria Tanderup Egerup bliver ved med at udtrykke deres sorg offentligt, så det bliver hørt: - Selvom man jo må sige, at det trods alt var relativt få, der gav udtryk for deres sorg, er det godt, de gør det, og de skal bestemt blive ved. Det viser nemlig, at der stadig er behov for at gøre opmærksom på, at der er nogen i vores samfund, vi skal passe ekstra godt på. varmestue får nyt gårdrum Sammen med billedkunstneren Kenneth A. Balfelt har stofbrugere i Odense været med til at forme og værdisætte et nyt gårdrum i Kirkens Korshærs Varmestue på Østergade. Gårdrummet blev transformeret fra asfalt og grus til en have med sansezoner og mulighed for at deltage i naturens livscyklus som modpol til en hverdag, hvor design, der ikke tilgodeser hjemløse, og fjernelse af offentlige bænke er blevet hverdagskost. Odense Kommune har finansieret projektet med billedkunstneren og nogle landskabsarkitekter, som har stået for udviklingen af gårdrummet sammen med brugerne. - De er superbrugere på deres egen situation. Derfor har det været helt afgørende for at kunne lave en kvalitetsløsning, at vi fik brugerne med i alle faser af projektet. Derfor mødte vi også op uden nogle idéer eller tegninger. Det kom først, da vi havde talt længe, grundigt og over flere gange med brugerne, siger Kenneth A. Balfelt. handicappede får egen sagsbehandler Borgere med handicap skal have deres egen sagsbehandler, der kender og forstår hele deres situation. Det er et af elementerne i den nye organisering af Handicapcenter København, som Socialudvalget har besluttet. Udover den faste sagsbehandler er de vigtigste ændringer, at der skal være én indgang med styrket råd og vejledning, uanset hvad man har brug for hjælp til, og en organisering omkring tre tværfaglige teams, der skal sikre den høje faglighed. Desværre er det ikke en ordning, der gælder alle borgere, så socialt udsatte vil fortsat blive udsat for at løbe spidsrod mellem adskillige sagsbehandlere i en uoverskuelig labyrint af pisk og sanktioner, eller som kommunen selv skriver i sin pressemeddelelse: Brugerne oplevede blandt andet sagsbehandlingen som usammenhængende og kommunikationen som uhensigtsmæssig. 24 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 25

14 Om at være på stoffer, og hvordan en kat reddede mit liv Henrik Søndergård klarer sig uden kat, når han sælger Hus Forbi i Helsingør. Men han er begejstret for bogen om sin bristiske kollega James Bowen og katten Bob. Rørende bog om gadekatten Bob Hus Forbi-sælger Henrik Søndergård er medlem af bestyrelsen for Foreningen Hus Forbi, og han var med til konference for hjemløseaviser i Glasgow i Skotland i august. Han besøgte blandt andet den britiske hjemløseavis The Big Issue's hovedkvarter i Glasgow. Her fortalte redaktør Paul McNamee om den udgave af avisen, der blev udsolgt. Det var den med 'Bob the Cat', eller på dansk 'Gadekatten Bob' på forsiden. Nu er bogen om Bob udkommet på dansk, og Henrik har læst den af Henrik Søndergård 'Gadekatten Bob' er en bog, som handler om James Bowens liv som gademusikant og Big Issue-sælger og ikke mindst livet sammen med katten Bob, som han fandt i en håbløs tilstand i sin opgang. Katten opfører sig mere som en hund. Den følger ham overalt, og som vi kender det fra mange Hus Forbi-sælgere og deres hunde, så er den mindst lige så god en sælger som sin herre. Det, som rører mig mest, er hans kærlighed til katten, og at han valgte et andet liv for at være sammen med katten. Han valgte et liv som clean efter mange år som misbruger. Det er en hård kamp, man vælger, når man vælger at blive clean, så det er noget, man virkelig skal ville. For mig var bogen rørende. Dels fordi, den er godt skrevet, dels fordi han har været misbruger og skriver om, hvordan han bliver clean. Den bevæger noget i mig, så jeg fældede en enkelt tåre. Det var også spændende at læse om Bowens liv som gadesælger. Der var ting, som var det samme som herhjemme, for eksempel at han møder folk, som ikke betragter det som et værdigt job at stå og sælge aviser og siger: 'så få dig dog et arbejde.' Så er der forskellene. The Big Issue udpeger salgsstederne for en, og sælgerne har et bestemt mål for, hvor mange aviser de skal nå at sælge. Ellers risikerer man at miste sit salgssted. Vi har heldigvis friheden til selv at vælge og sælge, hvor vi vil, og hvor lidt vi vil. Men en Big Issue-sælger, der ikke når målet for sine salgstal, kan risikere at miste din plads. Så kan jeg bedre forstå, at der var så mange, der bare sad med en kop i hånden i Glasgow. James Bowen er misbruger fra begyndelsen af bogen, og han har en lejlighed. Det er også noget, jeg kender her fra Danmark. Jeg har været hjemløs, men har fået en lejlighed. Der er folk, som kan have svært ved at forstå, at en avissælger kan have en lejlighed. Det er som om, man skal være helt nede i skidtet. Ellers er der folk, som synes, at man ikke skal have lov til at sælge aviser. Jeg synes, at James Bowen på en god, ærlig og realistisk måde viser, hvordan man godt kan have et besværligt og kaotisk lov og faktisk have behov for at spille musik på gaden eller sælge aviser, selvom man har en lejlighed. Uddrag fra et interview i den irske hjemløseavis, Ireland's Big Issue, med forfatteren James Bowen af Samantha Bailie James Bowen var hjemløs og på stoffer. Han var sælger af Hus Forbis britiske søsteravis Big Issue. Nu er han en succesrig forfatter og en kendt person. Alt sammen takket være en vild kat med en rødlig pels ved navn Bob. I bogen 'Gadekatten Bob' fortæller han ærligt om at være afhængig af stoffer og have psykiske problemer. Enhver misbruger gør sine egne erfaringer, men har du et godt råd, du kan give til folk, der kæmper mod misbruget? - For mit vedkommende var jeg på afvænning, da jeg mødte Bob. Det gjorde en forskel, at jeg fik andet end mig selv at tænke på. Jeg fik et ansvar. Det er svært at forklare. Et eller andet sted inderst inde var jeg træt af det liv, jeg levede. Jeg ville have mere ud af livet. Jeg ønskede mig et andet liv. Jeg havde brug for at bryde ud af de vaner og den monotoni, jeg havde levet med det meste af mit liv. Jeg var desperat efter at få et andet liv, og Bob hjalp mig med at tage kampen op for at få det. Har bogen ændret dit liv? - Tja, før var jeg på kontanthjælp og bekymrede mig over el- og gasregninger og folk, der bankede på døren til herbergsboligen for at indkræve gæld. Nu betaler jeg det der indkomstskat, faktisk er jeg blevet forfremmet til topskat. Jeg kan næsten ikke selv tro det. Jeg er faktisk stadig i chok. Men først og fremmest er jeg glad for mit nye liv, hvor der er meget, jeg ikke behøver bekymre mig om længere. Og det kan jeg takke Bob for. Han gav mig viljen til at holde fast. Du er stadig en stor fortaler for konceptet med hjemløseaviser? - Jeg tror desværre stadig ikke helt, folk har forstået hjemløseavisernes betydning. Du skal selv have penge på lommen for at kunne købe en hjemløseavis, hvis du er sælger. I England kan du ikke levere de brugte aviser tilbage. Når sælgerne først har købt dem, skal de sælges, så det er bare ud at stå i al slags vejr og arbejde hårdt for en lille indtægt. Det er ikke noget let job. Man er faktisk selvstændig? - Lige netop! Du investerer noget risikovillig kapital og køber et antal aviser. Det kræver, at du kender dit marked og dine kunder og har en klar idé om, hvor meget du kan afsætte. Det er i høj grad en forretning, du driver. Det håber jeg virkelig, folk forstår, og jeg fortæller om det ved enhver lejlighed, for det er bare så vigtigt, at folk forstår, at sælgere af hjemløseaviser gør et stykke arbejde. De står der ikke for at tigge! Lad os vende tilbage til din kat, Bob, som er blevet et verdensomspændende fænomen! - Det er helt utroligt, hvad der er kommet ud af det. Nogen har lavet en hjemmeside, hvor fans tager billeder af bogen forskellige steder rundt om i verden og lægger dem op. Bob har , som følger ham på Twitter, helt pænt for en kat. Der er også mere end , som synes godt om hans Facebook-side. Læs mere på Janes Bowen sammen med katten Bob, som han giver æren for, at han er gået fra at være hjemløs misbruger til feteret forfatter. Majken Christoffersen har formidlet familiepleje til hjemløse hunde. Fristed for hjemløses hunde lukningstruet Guldborgsund Kommune standser støtte til Perronens Hundeværksted. af Poul Struve Nielsen foto: Lars Ertner Når hjemløse bliver syge og skal på hospitalet eller har begået en fejl, så de må rykke i fængsel, er deres største bekymring tit: Hvad med min hund? Der er større grund til bekymring i det nye år. Hundeværkstedet i Nykøbing Falster, som har formidlet familiepleje til hjemløses hunde, er truet af lukning. Guldborgsund Kommune er i færd med at trække tæppet væk under projektet. Kommunen vil ikke længere yde støtte til Hundeværkstedet efter nytår. I 2014 fik Hundeværkstedet kroner i kommunal støtte. - Det er en meget alvorlig sag for vores socialt udsatte, siger Klavs Lauritzen, som er formand for Perronen. - Desværre har vi hunde i plejefamilier på aftaler, som stadig løber efter årsskiftet, tilføjer han. Der er tale om hjemløse, som under hospitalsindlæggelser, fængselsophold eller lignende får deres hunde passet gratis hos plejefamilier. Majken Christoffersen, som er ansat på Hundeværkstedet, sørger for kontakten mellem de hjemløse, deres hunde og plejefamilierne. Hun tager først hundene hjem og sørger for, at de får et helbredstjek hos en dyrlæge. Hun tjekker ligeledes, om de er børnevenlige og får i det hele taget et overblik over hundenes adfærd, så der kan laves et perfekt match mellem hundene og de frivillige plejefamilier. Majken arbejder også sammen med Perronens socialrådgiver Stine Juul Larsen, og sammen yder de en rigtig god pakke for hjemløse, som kommer til dem med deres hunde. Mens Majken tager sig af hunden, kan Stine nemlig hjælpe mennesket med dets problemer. Problemer, som de måske ellers ikke ville have henvendt sig med. 26 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 27

15 mindeord grib livet på værestedet foto Mette Kramer Mikkelsen hus forbi-sælger dennis patrick knudsen er død, 51 år gammel Han var med fra starten. Både i Hjemløsehuset, Hus Forbi og Ombold. Fodboldkarrieren varede cirka en halv time, så tog han de nye gummisko og forsvandt for altid. Dagen efter brokkede han sig over, at skoene var væk. Rygterne siger, at han solgte dem for at få stoffer. Men han var en trofast fan af hjemløselandsholdet og FCK. Han søgte gaden allerede i 13-årsalderen og holdt til blandt gadedrengene i København. Siden kom han på kostskole, men han returnerede til gaden, og han er nok en af de hjemløse, der har levet længst på gaden i København. Dennis var kaotisk. Han søgte mange fællesskaber, men det var svært for ham at slå rod. Hjemløsehuset og Hus Forbi blev de faste holdepunkter i hans tilværelse. Der var en periode på syv år, hvor gadens folk i hovedstaden ikke så noget til ham. Ingen vidste, hvor han var. Men der gik rygter om alt, fra at han var ude at sejle, til at den tidligere garderhusar, hvilket han også var, havde forsøgt sig i fremmedlegionen. Mobil var han i hvert fald. Han var kendt i gademiljøerne i alle de større og også nogle af mindre danske byer. Engang, da han skulle fra København til Aarhus, faldt han i søvn og vågnede op i en togvogn i Tyskland. Han blev også kendt som den venlige hjemløse, der hjalp den daværende nyudnævnte statsminister Anders Fogh Rasmussen væk fra menageriet, da der blev kastet æg efter ham under et besøg på Nørrebro. Fogh var i Stengade for at donere overskuddet fra auktionen af det eksemplar af hans bog 'Fra socialstat til minimalstat', som Poul Nyrup Rasmussen havde revet i stykker under valgkampen, til Kirkens Korshær. Sammen med en anden Hus Forbi-sælger, Czaba, solgte han i en periode frugt og grønt på Strøget i København. Han tilbragte også en pæn del af tiden i fængsel, faktisk havde han sine bedste stunder, når han sad inde. Så var der faste rammer, og han løb ikke ind i alle dem, han var blevet uvenner med på gaden. Senest, mens han sad i Søndre Omme, fik Dennis besøg af Hus Forbis hold og blev interviewet til hjemløsekalenderen Det er utilsigtet, at han optræder der efter sin død. Men han var stolt af at være med i kalenderen. Desværre døde han natten før, den ny kalender blev præsenteret på et sælgermøde i Hus Forbi. Dennis blev født på grundlovsdag, og billedet af ham i Hus Forbis kalender blev taget til et grundlovsarrangement for hjemløse i 2013 på Dennis 50-års fødselsdag. Dette foto blev taget på hans sidste aften, hvor han mødte fotograf Mette Kramer Kristensen på Strøget. Han var i godt humør, og det er ham vel undt, at han efter et liv med så mange dårlige dage fik en god dag som afslutning. Æret være han minde. Hus Forbi 28 HUS FORBI nr. 12 december årgang Ny bog om kunst og socialt udsatte af Poul Struve Nielsen foto: Lars Ertner Landsforeningen af VæreSteder har afsluttet et treårigt kunst- og kulturprojekt, Krealariet, med udgivelsen af portrætbogen 'Kunsten er at gribe livet'. - Gennem de tre år har væresteder over hele landet undersøgt, skabt og ladet sig inspirere af kunst og kultur. Projektet er blevet en manifestation af, at social udsathed ikke er en modpol til kreativitet og kunstnerisk talent. Talentmassen har vist sig at være stor, og der er ingen tvivl om, at projektet har givet de medvirkende uanset baggrund anledning til de succesoplevelser, der udgør grundstenen i at opnå en lyst til forandring og et mod på en anden og bedre tilværelse, siger Cliff Kaltoft fra Landsforeningen af VæreSteder. 'Kunsten er at gribe livet' rummer billeder og interviews med udvalgte kunstnere fra landets væresteder samt nogle af de kunstnere fra den etablerede danske kunstscene, der har ageret ambassadører under projektet. Værestedkunstnerne har blandt andet fået støtte fra folkemusiker Lasse Helner (Lasse & Mathilde), kunstmaler Jeppe Eisner, fotograf Ulrik Jantzen og musiker Ole Friis. Med bogen følger også en cd med indspilningen af værestedssangen, som er udviklet under projektet og fremføres af værestedsbrugere under ledelse af Ole Friis og Lasse Helner. På cd en findes også indspilningen af værestedsbrugeren Birger Toftdahls sang 'Én', som blev kåret til vinderen af Krealariets talentkonkurrence. Projektet er støttet af Bikubenfonden. Bogen kan ikke fås gennem Hus Forbi, den kan kun rekvireres ved henvendelse til Landsforeningen af VæreSteder på lvsinfo@lavs.dk. VORHERRES AVE NYT OPLAG! K Ø K K E N H Naturen kan både give mad på bordet og åndelig føde. Det opdagede Steen Viggo Jensen, da han som hjemløs levede to år i det fri. Måske kan du huske hans naturfortællinger og opskrifter fra Hus Forbi, hvor han i en årrække havde en fast klumme. Få de bedste af dem i bogen her. Pris 149 kr. + porto. Tanja, som er multikunstner, Heini Reines, som er kunstmaler og musiker, samt Birger Toftdahl, som er musiker og buemager, er tre kunstnere fra værestederne, som man kan møde i bogen. Bestil på eller på tlf HUS FORBI nr. 12 december årgang 29

16 gadespejlet 2 1. juledag 2013 stod jeg i den sædvanlige vinterkulde og forsøgte at sælge aviser på Jagtvej foran FaktaQ. En ældre hippielignende herre iført stort fuldskæg og langt gråt hår kom forbi kun iført t-shirt, korte bukser og bare tæer i sandaler. Jeg sagde til ham: Du er da ikke kuldskær, hva'?, hvorpå han svarede: Nej, det er jeg ikke, og der er for langt ned til mine tæer, når jeg skal tage sokker på! Jeg stod i Brøndbyøster i december måned 2013 og solgte Hus Forbi med mig selv på forsiden. Da et ældre ægtepar købte et eksemplar for de velkendte 20 kroner, udbrød damen: Jamen, det er jo dig på forsiden?!, hvortil jeg svarede, at det var mig, som havde forfattet årets juleeventyr, hvorpå damen spontant udbrød: Gud, kan du skrive? foto: Kriminalforsorgen 1 foto: Mette Kramer Kristensen Hus Forbi-sælger Michael Tajo tager byens puls og skriver om stort og småt fra gaden, hvor han bor. Sådan ser muren ud. friheden flyver Ringmur ved fængsel med kunst på den indvendige side Man kan næsten ikke lade være at tænke på Leif Sylvster Petersen, der synger Friheden flyver', når man ser de fugle, der breder deres vinger ud som en del af kunsten på den ny ringmur om Anstalten ved Herstedvester. Kriminalforsorgen har indviet en ny ringmur efter 80 år med den gamle. Den nye mur er 725 meter lang og 5 meter høj. Ringmuren er enestående ved at være udsmykket med kunst på den indvendige side som livscyklus eller årscyklus. Udsmykningen er modtaget meget positivt, ikke mindst af de indsatte i det lukkede fængsel, skriver Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse. Hus Forbi-sælger Tonny, nummer tonny.rimsmed@gmail.com Tonny Rimsmeds hjørne Radikale Venstre udtaler Manu Sareen galer De ældre koster mange penge Vi kan ikke ha' at de lever så længe Så nu skal de tvinges til selv at gøre rent ja, de skal slides op så de dør - hellere før end sent Ja ja, bevares jeg har da noget der skal forklares Men jeg må dog indrømme at det gør det meget nemmer' at der i de gamle ikke er så mange Radikale stemmer Og så bli'r jeg jo hyrden der afskaffer ældrebyrden VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT dusaduku er lavet af Søren Franck off-line vil du vinde Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. januar. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 31

17 sælger nr Jørgen Hølmer Larsen ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto: Lars Ertner 3spørgsmål hvad glæder du dig til? - Jeg er så heldig, at jeg har fået fat i en hund. Den ligger inde i maven på moren, der er en cane corso, som er verdens mest voldelige hund, men faren er en kongepuddel, som er klog, og så er hvalpen lovlig. Det bliver verdens sødeste hund, som alle vil klø på ryggen, for det er jo mig, der har den. Jeg har købt en anhænger til min cykel, hvor jeg skal have lammeskind i bunden, og så kan jeg sælge Hus Forbi derfra. hvad fik du til aftensmad i går? - En uhentet pizza hos en pizzamand. Det er jeg god til at få noget at spise. Jeg spørger også tit hos bageren, om de har gammelt brød. er der noget, der går dig på? - Ja, min søn har slået hånden af mig på grund af mit druk. For et par måneder siden ringede han, og jeg var næsten på antabus og var tilbage på flasken, og så lagde han på. Men jeg må have fat i ham. For jeg drikker ikke nu. Han er i Udlændingestyrelsen, og jeg er meget stolt af ham. - Jeg fik sælgerkort for tre måneder siden, fordi mine to naboer, som også sælger aviser, sagde: 'Vi gider ikke se dig gå at samle alle de flasker' og så hjalp de mig hele vejen igennem. Jeg har rigtig gode venner på Hus Forbi og er stolt af dem, fortæller Jørgen Larsen, som gerne vil kaldes for Hølmer. - Jeg er oprindeligt fra Bornholm og derfor kaldte mine venner mig for Bornholmer i mange år, og så blev det til Hølmer, fortæller han. Jørgen Larsen har solgt aviser lige siden, men måtte stoppe for 14 dage siden, fordi han blev slået ned. Det indbefattede blandt andet 10 spark i hovedet. - Jeg har mistet korttidshukommelsen, fire-fem tænder og trommehinden i det ene øre er smadret, og jeg har bøjet et ribben. Min gode ven fra Roskildehjemmet havde lånt penge af mig, og fordi jeg ikke boede der længere, tog jeg ud på Christiania for at møde ham, og så kan jeg ikke huske mere. Han havde arrangeret, at tre unge mennesker skulle sparke mig ned. Jeg kom på Amager Hospital, men blev smidt over på Rigshospitalet, fordi det var så alvorligt, fortæller han. I det hele taget har hans seneste år efter en skilsmisse fra sin kone gennem 40 år været ret heftige. De havde hus sammen i Hvidovre og en nu voksen søn, og selv arbejdede han gennem mange år som gårdmand i nogle ejendomme ved Hvidovre Torv. - Da jeg blev skilt, drak jeg mig i hegnet, og så fik jeg to campingvogne, som jeg boede i ude i en skov i et halvt år og drak mig ihjel, indtil jeg blev fundet af to gadeplansmedarbejdere. Siden har jeg boet på en masse forskellige herberger og er lige nu på Saxenhøj (Forsorgshjemmet i Sakskøbing, red.). Men jeg har nu med hjælp fra to gadeplanmedarbejdere fra Hvidovre Kommune og dem vil jeg gerne rose fået lejlighed i Hvidovre, som jeg venter på. Og Jørgen er glad, for han går glad i bad på Hvidovrevej. - Jeg ved lige, hvor alting skal stå. Nu er det bare fuld fart frem, og så skal jeg ud at sælge Hus Forbi igen, siger han. I starten var avissalget til gengæld lidt af en overvindelse. - Jeg havde den tanke: 'Der kommer en BMW, og der en Mercedes. Hvorfor fa en skal jeg stå her?' Men så begyndte jeg at sælge og tjene penge, og SÅ blev det sjovt, fortæller han. Og Jørgen Larsen er faktisk allerede begyndt at være mobil igen oven på overfaldet, som han har tænkt sig at anmelde. - Jeg holder mig frisk som 62-årig og vil gerne prale med sport, sport, sport. Jeg cykler og tager 20 til 25 armbøjninger hver dag og er hele tiden i bevægelse. Jeg gik for eksempel 50 kilometer uden overtøj, da det regnede for nylig. Men jeg tænkte: 'Jeg skal holde mig frisk ved at gå', og så endte jeg med at komme ned at sove i en kælder. For jeg havde ikke penge til tog eller bus til Saxenhøj. I dag skal Jørgen Larsen sove i København hos en veninde, han har mødt to dage tidligere. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 12 december årgang