Vej & Park Miljøredegørelse 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vej & Park Miljøredegørelse 2003"

Transkript

1 Vej & Park Miljøredegørelse

2 2 Miljøcertifi kat

3 1.Vej & Park ta r ansvar for miljøet Dette er Vej & Parks anden miljøredegørelse. I denne vil vi gerne fortælle om vores miljøarbejde gennem det sidste år. Redegørelsen er en kort dokumentation af vores miljøledelse. Vi håber, at den giver læseren et indtryk af, hvordan vi arbejder med vores miljøforhold, også efter vi blev certificeret i august Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor er det vigtigt for os at sikre, at vi hele tiden har fokus på at forbedre vores miljøarbejde. Vi har fokus på miljøet på flere niveauer, for eksempel har vi udarbejdet kommunens Trafik- og Miljøplan, Cykelpolitik og Parkpolitik mv. Men i denne miljøredegørelse for 2003 vil vi lægge særlig vægt på, hvordan det er gået med de miljømål, vi satte os sidste år. Vi har gjort en stor indsats for at gøre miljømålene operationelle og nærværende, så de indgår naturligt i alle vores handlinger. Det er vores ambition, at både medarbejdere, leverandører og byens borgere får de bedste rammer at være miljøbevidste i. Vores foreløbige erfaring er, at det kræver et opgør med vanetænkningen at være miljøbevidst. Når vi først har brudt den barriere, er det dog ofte både nemmere og mere økonomisk at leve med den miljørigtige løsning. Vi håber, at vores miljøredegørelse viser, at vi arbejder seriøst med vores miljøforhold, og at dette signalerer over for både interne og eksterne interessenter, at vi mener dét med miljøet alvorligt. Ole Bach Direktør Vej & Park 3 3

4 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 3 2. HVEM ER VEJ & PARK, OG HVAD LAVER VI? 4 VEJ & PARKS ORGANISATION 4 MILJØARBEJDETS ORGANISERING VEJ & PARK - EN DEL AF BYEN OG KOMMUNEN 4 3. MILJØPOLITIK 6 4. MILJØLEDELSESSYSTEMET 7 5. VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER 9 DATAGRUNDLAG 9 DIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER 10 INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER RESULTATER AF MILJØARBEJDET 14 LISTE OVER GENNEMFØRTE HANDLINGSPLANER MILJØMÅLSÆTNINGER OG MÅL BILAG 1 - VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER 45 BILAG 2 - MILJØMÅLSÆTNINGER FORDELT PÅ KONTORER 54 FEM GODE MILJØHISTORIER Anlægskontoret 6 Byrumskontoret 10 Driftskontoret 14 Sekretariatet 22 Trafik- og Plankontoret 36 Vej & Park: Miljøredegørelse Udgivet af Vej & Park, Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune 2004 Redaktion: Miljøchef Ole Vissing og Elmer Topp-Jørgensen Fotos: Elmer Topp-Jørgensen og Jakob Ljung Munkstrup Design & layout: Jakob Ljung Munkstrup 4 Tryk: NKN Grafisk a/s på Cyclus Print, miljømærket papir. Oplag: 1.000

5 2. Hvem er Vej & Park, og hvad laver vi? Vej & Park er en enhed i Københavns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning. Vi er ca. 250 medarbejdere, der i det daglige arbejde beskæftiger os med byens trafi k og byrummets pladser, parker og grønne strukturer. Vej & Parks budget var i 2003 på ca. 718 mio. kr. fordelt på 487 mio. kr. til driftsopgaver og 231 mio. kr. til anlægsopgaver. Vej & Park er en udbyder/bestiller-organisation, hvor hovedparten af driftsopgaverne udføres af Kommune Teknik København (KTK), og hvor anlægsopgaverne udbydes til øvrige entreprenører. Vej & Parks organisation Vej & Park er opdelt i seks kontorer, jf. nedenstående organisationsdiagram, hvor hovedaktiviteterne for de enkelte kontorer er beskrevet. Direktør Sekretariat Økonomi Miljø og udvikling Personale Interne serviceopgaver Budget Vej & Parks miljøledelses- Personale adm. IT-drift og udvikling Bogføring system Personaleudvikling Gis udvikling og implementering Opkrævning af afgifter Virksomhedsplan Uddannelse Organisationsudvikling Intern budgetkontrol Information Vejnavnenævn Byrum Anlæg Trafik og Plan Drift Projektudvikling af anlægs- Gennemfører bevilgede Trafi kafvikling Vedligehold af veje og parker projekter anlægsprojekter Signalteknik Renhold Koordinering af de grønne Anlægsprægede driftsprojekter Afstribning på kørebaner Vinterbekæmpelse områder Detailprojektering Nye skilte Tilsyn med offentlige og Designstrategi for byens rum Udbud af projekter Invalidepladser, taxiholde- private veje Kvarterløft Byggeledelse pladser Parkopsyn Ørestad HT-forhold og busfrem- Broer og tunneler Det Grønne Råd kommelighed Arrangementer på Trafi ksikkerhed og sikre skole- vejareal / i parker veje Udeserveringer Uheldsregistrering Stadepladser Færdselstælling og statistik Gravetilladelser Opstilling af containere Miljøarbejdets organisering For at sikre, at der er styr på miljøarbejdets organisering og fremdrift, har Vej & Park fra 2002 ansat en miljøchef. Miljøchefen er tovholder i arbejdet med miljøledelsen i et tæt samarbejde med chefgruppen og miljøarbejdsgruppen. Miljøarbejdsgruppen består af miljøkoordinatorerne fra de enkelte kontorer. Alle miljøkoordinatorer har fået en uddannelse inden for miljøledelse og skal sikre fremdriften og fungere som tovholdere for miljøledelsen i hver deres kontor. Miljøkoordinatorerne samt seks udvalgte medarbejdere er herudover uddannet som miljøauditorer. Disse er med til at gennemføre den interne miljørevision. 5

6 Nogle sælger sand i Sahara - vi modtager penge for at få leveret jord Anlæg af boldfælleder på Amager Fælled Målsætning At begrænse transporten af jord, sten m.m. samt så vidt muligt at opnå en naturlig udvikling af den fremtidige beplantning. Projektet Vej & Park etablerer boldfælleder langs med Lossepladsvejens østside, som en del af plejeplanen for Amager Fælled. Det overordnede mål for projektet er at skabe et rekreativt område, hvor naturen gennem naturlig udvikling kan skabe gunstige betingelser for artsrigdom i et bynært miljø. Forurening Jorden på stedet er, som vejens navn antyder, betydeligt forurenet af tidligere deponering af dagrenovationsaffald. Det har derfor været en vigtig del af projektet at inddrage miljøforhold i alle aspekter af anlægsarbejder og den efterfølgende drift af området. Blandt andet vil der blive etableret anlæg til opsamling af regnvand, som ledes til en nyanlagt sø for at undgå, at den eksisterende forurening udvaskes til grundvandet. Jordtransporter I forbindelse med etablering af boldfælleder udlægges råjord i 1,5 meters tykkelse, og herpå kommer så 30 cm muld. Med et samlet areal på 8,5 ha, giver det mere end 1,2 mio m3 råjord og mere end m3 muld, hvilket svarer til mere end vognlæs råjord og vognlæs muld. Der vil altså være tale om betydelige emissioner fra transport samt opgravnings og udlægningsarbejder. For at reducere transportemissioner mest muligt, har Vej & Park indgået en aftale med entreprenørfirmaet Brd. A & B Andersen A/S, som har betalt 1.0 mio. kr. for retten til at levere jord til boldfællederne. På denne vis sparer kommunen udgifterne til jordtransporter, samtidig med, at entreprenørfirmaet sparer transportog håndteringsudgifter for jord, der stammer fra andre bygge- og anlægsarbejder i København. Jordens kvalitet er overvåget af Miljøkontrollen. Naturlig udvikling En væsentlig del af plejeplanen for boldfællederne er at udnytte den naturlige udvikling i etableringen af områdets vegetation. Tre forskellige frøblandinger vil blive spredt på arealer, der ikke anvendes til boldspil eller tilplantes med træer. Plejen af disse arealer vil blive holdt på et minimum for at give naturen mulighed for at råde og samtidig spare penge på driften. Således har Vej & Park arbejdet målrettet med at nedbringe miljøpåvirkninger og forebygge forurening, hvilket er en væsentlig del af Vej & Parks miljøpolitik. 6

7 7

8 Vej & Park - en del af byen og kommunen Miljøpåvirkningerne fra Vej & Parks ansvarsområder går på tværs af miljøpåvirkninger fra andre forvaltningers ansvarsområder, og på tværs af en lang række af vores interessenters interesseområder. Vej & Park kan eksempelvis ikke alene sørge for at dæmpe biltrafi kken i byen eller styrke anvendelse af offentlige transportmidler og cykler. Men vi kan yde vores til at forbedre miljøtilstanden i byen, gennem vores aktive engagement i forbindelse med tværgående miljøfremmende aktiviteter i kommunen. Og vi kan i høj grad forbedre miljøtilstanden i byen ved at inddrage miljøforhold i de kommunale planer og politikker, vi selv har ansvar for at udarbejde. Eksempler på planer og politikker, som Vej & Park har udarbejdet, eller er i gang med at udarbejde: Trafi k- og Miljøplan Byrumshandlingsplan Hastighedsplaner Trafi ksikkerhedsplan Lokale trafi k- og bymiljøplaner Cykelpolitik Parkpolitik Pleje- og udviklingsplaner for parker Cykelruteplaner Cykelstiprioriteringsplan Herudover deltager Vej & Park aktivt i tværgående planer og aktiviteter på miljøområdet i kommunen, i 2003 eksempelvis: Udvikling af Agenda 21-plan for Københavns Kommune Dogme 2000 projektet Miljøzoneprojektet Kvarterløftsprojekter 8

9 3. Miljøpolitik Vej & Park udarbejdede sin første miljøpolitik i år Siden er den revideret en enkelt gang. Miljøarbejdet i 2003 gav ikke anledning til at ændre i miljøpolitikken. Kommunen vedtog i 2003 sin egen miljøpolitik, og der er god overensstemmelse mellem kommunens og Vej & Parks miljøpolitik, der er som følger: Københavns Kommune Vej & Park ønsker løbende at nedbringe negative og styrke positive miljøpåvirkninger fra de aktiviteter, Vej & Park er ansvarlig for. Målet er, at Københavns borgere både nu og i fremtiden kan leve i et rent miljø. Vej & Park vil således: bidrage til en bæredygtig udvikling ved internt i Vej & Park at forebygge forurening, mindske ressourceforbruget og undgå spild, samt indkøbe mindre miljøbelastende produkter arbejde systematisk med miljøstyring og med at opbygge miljøkompetence hos alle organisationens medarbejdere efterspørge mindre miljøbelastende produkter og serviceydelser fra vores leverandører gennem udbud og kontrakter påvirke miljøet i en positiv retning ved at overholde miljølovgivningen samt de miljømålsætninger, kommunen har vedtaget, og gå foran, når det gælder implementering af nye miljøtiltag på vej- og parkområdet udbrede kendskabet til miljøsammenhænge og miljøkonsekvenser gennem information og dialog med borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere, og ved at inddrage miljøforhold i planer, politikker og udviklingsprojekter sikre, at politikerne har det bedst mulige beslutningsgrundlag ved at synliggøre miljøsammenhænge og miljøkonsekvenser i forslag og indstillinger til Bygge- og Teknikudvalget synliggøre miljøarbejdet og derved fremstå som en miljøbevidst organisation. 9

10 Vi tager udgangspunkt i os selv - de gode miljøvaner starter i egen papirkurv Medarbejdernes miljøvaner og kompetencer Målsætning At gøre medarbejdere i Byrumskontoret i stand til at indtænke relevante miljøparametre i udviklingsprojekter, at gøre medarbejderne i stand til at vurdere konsekvenser for miljøet og opstille alternative løsninger, samt at styrke miljøet i det daglige arbejde. Aktiviteter I Byrumskontoret arbejder vi for at gøre miljøarbejdet til en naturlig del af det daglige arbejde. Vi har derfor arbejdet målrettet med at forbedre medarbejdernes kompetencer på miljøområdet. Dels inden for udviklingsprojekter i byrummet, dels omkring de interne miljøforhold i Vej & Park. Medarbejdernes miljøkompetencer er blevet styrket gennem fl ere initiativer; interne såvel som eksterne miljøkurser, samarbejde med konsulenter i forbindelse med VVM-redegørelser, miljøtemaer på kontormøder, informationer om affaldssortering på skraldespande. Desuden styrkes miljøtankegangen i Byrumskontoret gennem den interne audit i forbindelse med Miljøledelsessystemet, og gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse om medarbejdernes egne miljøvaner. Resultater En undersøgelse af medarbejdernes kompetencer på miljøområdet i 2003 viste, at der sammenlignet med to år tidligere er sket et markant ryk i medarbejdernes vaner i relation til egne miljøpåvirkninger. I dag er genanvendelse og ressourcebesparelse en naturlig del af arbejdet, ligesom bynatur tænkes ind i udviklingsprojekter. Herunder præsenteres eksempler på kompetenceløft og ændrede vaner som følge af miljøhandlingsplanen. Har du været på miljøkursus omhandlende dit arbejdsområde? Har du været på miljøkursus omhandlende dit arbejdsområde? I hvor mange af dine projekter havde du redegjort for miljøkonsekvenserne af projektet? Byrumskontoret vil fortsat fokusere på at gøre miljø til en naturlig del af det daglige arbejde. Medarbejdernes miljøkompetencer vil løbende blive evalueret for at vurdere effekten af kompetenceopbygningen. På denne vis bidrager vi til Vej & Parks miljøpolitik vedrørende udvikling af medarbejdernes miljøkompetencer, samt forebyggelse af forurening og mindskning af ressourceforbruget. 10

11 11

12 4. Miljøledelsessystemet Vej & Parks miljøledelsessystem er bygget op i henhold til kravene i den europæiske forordning EMAS. Arbejdet med miljøledelse er et cyklisk forløb, hvor Vej & Parks væsentlige miljøpåvirkninger kortlægges, miljøarbejdet planlægges, iværksættes og implementeres. For at sikre, at systemet fungerer efter hensigten, gennemgås og revideres systemet med passende intervaller, så det til enhver tid er opdateret og tilpasset Vej & Parks organisation og behov. I nedenstående fi gur er Vej & Parks årscyklus inden for miljøledelse opstillet: Ekstern audit JULI Vej & Park udsender Miljøredegørelsen Intern revision på udvalgte JUNI områder af miljøledelessystemet MAJ Første udkast til Miljøredegørelse APRIL Chefgruppen godkender system, målsætninger og mål MARTS Miljømålsætninger og mål for helevej & Park samles FEBRUAR Miljøhandlingsplanen revideres i kontorerne Hele året Miljøhandlingsplanerne gennemføres Medarbejdere uddannes i miljøarbejdet Der informeres og kommunikeres om miljøarbejdet Data om miljøet måles og overvåges Afvigelser registreres Det sikres at miljøprocedurerne overholdes Korrigerenede handlinger og forslag til forbedringer gennemføres Miljøledelsesdokumenter styres AUGUST DECEMBER SEPTEMBER Hvor er vi i forhold til miljølovgivningen? OKTOBER Grundig intern revision af miljøledelsessystemet NOVEMBER JANUAR Miljøkortlægningen revideres i kontorerne Målsætninger, mål og handlingsplaner Målsætninger, mål og handlingsplaner revideres en gang årligt på baggrund af de opnåede resultater, indsamling af data, væsentlige miljøpåvirkninger, lovkrav og Borgerrepræsentationens bestemmelser på miljøområdet. Miljøkortlægning (væsentlige miljøforhold) En gang årligt opdateres miljøkortlægningen i alle kontorer for at sikre, at vi har styr på alle væsentlige miljøpåvirkninger. Lovkrav Mindst en gang årligt gennemgås lovkrav samt de beslutninger mv., som Borgerrepræsentationen måtte have truffet, der har betydning for miljøområdet og Vej & Parks område. Miljøpolitik Miljøpolitikken udstikker de overordnede retningslinier for, hvordan Vej & Parks arbejdsopgaver skal løses. Miljøpolitikken er et udtryk for det værdigrundlag og de holdninger, Vej & Park har på miljøområdet. Ansvar Alle i Vej & Park har miljøansvar. Medarbejdere og ledere har ansvar inden for eget arbejdsområde. Ledelsens gennemgang Ledelsen gennemgår en gang årligt miljøledelsessystemet for at vurdere, om de ønskede mål nås, og om miljøledelsessystemet fungerer efter hensigten. Procedurer Vej & Park bestiller og indkøber mange forskellige ydelser og produkter. Derfor er der på udvalgte områder lavet procedurer for, hvordan der kan stilles miljøkrav i forbindelse med udbud og indkøb. 12

13 Information og kommunikation Vej & Park vil informere, indgå i dialog med og påvirke kommunens borgere, politikere og øvrige samarbejdspartnere. Også internt vil Vej & Park aktivt sikre et dynamisk og fremadrettet miljøarbejde gennem information, dialog og påvirkning. Årlig redegørelse Vej & Park udarbejder en gang årligt en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen skal godkendes af Vej & Parks eksterne miljørevisor. Afvigelser Når der forekommer uregelmæssigheder i miljøledelsessystemet, eller eksempelvis hvis handlingsplanerne ikke efterleves som planlagt, og det samtidig har miljømæssige konsekvenser, sikrer systemet, at dette afrapporteres og rettes. Revision intern og ekstern For at sikre, at miljøledelsessystemet fungerer efter hensigten, gennemføres interne og eksterne revisioner med jævne mellemrum. De interne revisioner gennemføres af specielt uddannede medarbejdere fra Vej & Park, mens de eksterne foretages af Det Norske Veritas, Danmark A/S for at få en uafhængig bekræftelse/kontrol af, at Vej & Park gør sådan, som vi siger, vi vil gøre. Uddannelse For at sikre, at medarbejdere og ledere kan løfte de miljømæssige opgaver, vurderes det en gang årligt, om der er behov for efteruddannelse eller oplæring blandt medarbejderne. 13

14 Færre ressourcer til el, vand og varme - mere energi til miljøet Nedbringelse af ressourceforbruget i folkerum, offentlige toiletter, materielpladser, restaurationer og cafebygninger Målsætning Driftskontoret vil ved energistyring og forbedret isolering mv. nedsætte forbruget af el/varme i driftsbygninger. Driftskontoret vil ved etablering af vandbesparende installationer, genbrug af regnvand, vand fra soppebassiner m.v. nedsætte forbruget af vandværksvand. Aktiviteter I Vej & Park arbejder vi målrettet med at nedbringe vores ressourceforbrug, hvilket er et af hovedpunkterne i Miljøpolitikken. Som led i bestræbelserne på at nedbringe el-, varme- og vandforbrug, er der udarbejdet ELO-rapporter for alle bygninger med betydelige forbrug. På baggrund af disse rapporter fra mere end 120 bygninger, er der iværksat en række ressourcebesparende initiativer for midler fra København Kommunes Energipulje. For eksempel elsparepærer og bevægelsesmeldere til nedbringelse af elforbrug, tøjtørreskabe som erstatning for varmluftblæsere og døgnstyring af varmeinstallationer til nedbringelse af varmeforbrug, samt opsætning af vandløse urinaler, vandspareperlatorer og 2-skylstoiletter til nedbringelse af vandforbrug. Resultater Effekten af disse tiltag skulle gerne give sig udslag i et mindre ressourceforbrug. Ser man på det samlede forbrug, faldt el- og vandforbruget fra 2001 til 2002, mens forbruget af el, vand og varme er steget fra 2002 til En af årsagerne, til at vi ikke har kunnet dokumentere en nedbringelse af ressourceforbruget, er at restaureringen af f.eks. offentlige toiletter og folkerum gør, at fl ere mennesker benytter disse faciliteter og dermed øger det samlede forbrug. Derudover er forbruget i mange bygninger anslået, hvorfor der mangler eksakte målinger. Vi kan dog dokumentere et lavere ressourceforbrug i bygninger med ELO-mærke sammenlignet med bygninger, der ikke er ELO-mærket. Diagrammerne herunder viser data for toiletbygninger, hvor der er forbrug af både el, vand og varme, og viser en markant forskel i forbruget. Det lader altså til, at udførelsen af ELO-rapporter i sig selv påvirker forbruget gennem et øget fokus på ressourceforbruget. Elforbrug per toiletbygning (KWh) Vandforbrug per toiletbygning (m3) Varmeforbrug per toiletbygning (MWh)* Bygninger med ELO Bygninger uden ELO Bygninger med ELO Bygninger uden ELO *Varmeforbrug for ELO-mærkede bygninger er baseret på 2 bygninger og dermed behæftet med stor usikkerhed. Resterende værdier er baseret på mere end 10 bygninger. For i fremtiden at kunne dokumentere, at vi bidrager til at opfylde Vej & Parks miljøpolitik med hensyn til nedbringelse af ressourceforbruget, er vi derfor i gang med at opsætte målere i vores bygninger. 14

15 15

16 5. Væsentlige miljøpåvirkninger Vej & Parks arbejde medfører både positive og negative miljøpåvirkninger De positive miljøpåvirkninger sker bl.a. gennem vores daglige arbejde med planer, projekter og politikker, samt ved det daglige arbejde med at bevare, vedligeholde, udvikle og formidle byens rekreative områder. Med andre ord: Hvis Vej & Park ikke udførte sit ordinære arbejde, ville det påvirke miljøet negativt. Men Vej & Parks aktiviteter giver også anledning til negative miljøpåvirkninger. Disse påvirkninger har vi valgt at opdele i direkte og indirekte miljøpåvirkninger. Indirekte miljøpåvirkninger De indirekte miljøpåvirkninger som udgør langt den største del af vores væsentlige miljøpåvirkninger - er dem, Vej & Park giver anledning til og er ansvarlig for som bestillerorganisation. Disse påvirkninger er oftest styret gennem en kontrakt, et udbud eller en aftale om aktiviteter, der gennemføres af andre end Vej & Parks egne medarbejdere. Derfor er det et fokusområde i Vej & Park at stille krav til entreprenører og underleverandører om, at disse skal minimere deres miljøpåvirkninger. Direkte miljøpåvirkninger De direkte miljøpåvirkninger kommer fra de aktiviteter, som vores ca. 250 medarbejdere udfører gennem det daglige arbejde; fortrinsvis i de kontorlokaler, medarbejderne opholder sig i, men også miljøpåvirkninger fra transport i forbindelse med tilsyn, møder mv. Vej & Parks sekretariat har det daglige ansvar for de direkte miljøpåvirkninger ved indkøb, drift, vedligehold og renovering af kontorlokaler, inventar mv. Allerede i 1999 gennemførte Vej & Park den første miljøkortlægning. Den omfattede alle de aktiviteter, Vej & Park har ansvar for. Kortlægningen er løbende blevet opdateret, og i februar 2003 er der udarbejdet en revideret miljøkortlægningsrapport. I kortlægningen vurderes det, hvilke miljøpåvirkninger, der anses for væsentlige. I nedenstående skema resumeres kort nogle af de væsentlige påvirkningsområder. I bilag 1 findes en liste over alle de væsentlige miljøpåvirkninger. Det fremgår, at de indirekte miljøpåvirkninger tegner sig for langt den største del af Vej & Parks samlede væsentlige miljøpåvirkninger. Datagrundlag Datagrundlaget for opgørelsen af de direkte, og især de indirekte miljøpåvirkninger, er på flere områder spinkelt. Dette skyldes flere ting, bl.a., at der tidligere ikke har været tradition eller behov for disse opgørelser, og slet ikke samlede opgørelser at aftaler og kontrakter ikke tidligere har stillet krav til samarbejdspartnerne om, at disse opgør forbrug mv. at økonomien har været eneste måleenhed Således er en lang række af de data, der forekommer i miljøkortlægningen, skønnede. For fremover at kunne sætte mere eksakte tal på vores miljøpåvirkninger, har vi iværksat flere tiltag, herunder bl.a. handlingsplaner for indsamling af data. 16

17 Direkte miljøpåvirkninger El, varme og vandforbrug I Njalsgade 13, hvor Vej & Park råder over 60% af arealet, er el-, varme- og vandforbruget ikke opgjort pr. institution, men fordelt efter det areal, der er til rådighed for institutionen. I Njalsgade 15 er opsat individuelle målere på vand og el, hvilket gør det muligt at vurdere effekten af udførte miljøtiltag. Vej & Park har iværksat initiativer, der skal sikre, at institutionen i fremtiden kan måle sit eget forbrug og dermed gøre det muligt at dokumentere, at miljøtiltag rent faktisk også fører til miljøforbedringer. Elforbrug I 2003 var det samlede elforbrug for Vej & Park i Njalsgården på kwh. Sammenlignet med 2002 er det et fald på kwh, med en procentvis større reduktion for de arealer, hvor Vej & Parks forbrug kan adskilles fra andre institutioners forbrug. Som det fremgår af diagrammet, er den procentvise ændring lille, men det går dog den rigtige vej, og det kunne tyde på, at de mange energibesparende tiltag begynder at bære frugt Njalsgade 13+15, Elforbrug (KWh) Njalsgade 13+15, Elforbrug (KWh) Njalsgade 15, Elforbrug (KWh) Njalsgade 15, Elforbrug (KWh)

18 Varmeforbrug Vej & Parks andel af Njalsgårdens varmeforbrug steg fra 2002 til 2003 med 0,4 MWh til i alt 1795,9 MWh. Denne lille ændring kan skyldes, at det, målt i graddage, var koldere i 2003 (3219 graddage) sammenlignet med 2002 (3085 graddage). Graddage er (den positive) forskel mellem en konstant indendørs-temperatur og den gennemsnitlige udendørstemperatur set over en periode fx en dag eller en måned. Njalsgade 13+15, Varmeforbrug (MWh) Vandforbrug Effekten af Vej & Parks vandbesparende tiltag var tydelig fra 2001 til På arealer, hvor Vej & Parks Njalsgade 13+15, Vandforbrug (m 3 forbrug kan adskilles fra andre institutioner, reduceredes vandforbruget ) med hele 75%. Den lille stigning, der efterfølgende er registreret for Njalsgade vandforbruget 13+15, skyldes Vandforbrug udskiftning (m af 3) radiatorvand i forbindelse med opsætning af mere følsomme termostater. Som det fremgår af diagrammet, var Vej & Parks vandforbrug Njalsgade 13+15, Vandforbrug (m 3 således m 3 i ) Njalsgade 13+15, Vandforbrug (m 3) Njalsgade 15, Vandforbrug 2002 (m 3) Njalsgade 15, Vandforbrug 2002 (m 3) Njalsgade 15, Vandforbrug (m 3) Njalsgade 15, Vandforbrug (m 3)

19 Affald Vej & Parks affald fordeler sig på følgende fraktioner med de angivne mængder i Opgjorte mængder er stort set uforandret i forhold til Restaffaldsmængden er dog ændret (jævnfør målsætning 8, side 25) Affaldstype Mængde i kg pr dag Mængde pr år Papir til genbrug 150* 37,5 tons Restaffald 163* 40 tons EDB udstyr Anslået 2 tons Tonerpatroner Anslået 225 kg Batterier 50 kg Inventar Anslået 1,5 tons *Er ikke opgjort seperat for Vej & Park. Mængder er skønsmæssigt udregnet udfra antal affaldssække, der indsamles. Papirforbrug I 2003 var Vej & Parks papirforbrug på stykker papir. Det er et fald på stykker papir i forhold til 2002, og altså en reduktion på mere end 5%. Njalsgade 13+15, Papirforbrug (stk.) Antal kørte km i tjenestebiler Den tilbagelagte afstand i Vej & Parks tjenestebiler var i 2003 hele km, hvilket svarer til ca. 2 gange rundt om Jorden. Set i forhold til 2002, er det en reduktion på mere end km, der svarer til afstanden fra København til Zanzibar i Tanzania. Denne reduktion kan skyldes, at der i Vej & Park er blevet færre udearbejdende, og at to biler har været til reparation over en længere periode. Tjenestekørsel (km)

20 Indirekte miljøpåvirkninger Vej & Park bestiller en lang række opgaver og ydelser, som udføres eller leveres af eksterne samarbejdspartnere. Disse opgaver og ydelser giver anledning til en lang række miljøpåvirkninger i byen. Nedenfor gennemgås udvalgte miljøpåvirkninger. En mere fyldestgørende liste for de enkelte områder findes i bilag 1, der indeholder en liste over de påvirkninger, der i Vej & Parks miljøkortlægning 2004 er blevet vurderet som væsentlige, og som derigennem er potentielle indsatsområder. Alle data er opgjort for året Forbrug og emissioner er stort set uforandret i forhold til At energiforbruget ikke er faldet som følge diverse energibesparende tiltag, skyldes at der samtidig er etableret nye områder med belysning (Ørestad, havnearealer, mm.). Så selvom det samlede energiforbrug er stabilt er energiforbruget per belyste areal reduceret. Energiforbrug Belysning af offentlige arealer: ca. 22 mio. kwh. Drift af trafikreguleringsanlæg: ca. 2,5 mio. kwh. Belysning og opvarmning af skurvogne på arbejdspladser: ca kwh. Brug af entreprenørmateriel ved udførelse af anlægsarbejder: ca liter diesel og benzin Vandforbrug Anvendt ved etablering af bærelag (ved vejanlæg): ca m³ vand Til renhold og drift af offentlige toiletter: ca m³ Til befugtning af salt til glatførebekæmpelse: ca m³. Der anvendes 100 liter drikkevand pr. brønd til højtryksspuling af ca vejbrønde Forbrug af råstoffer og materialer Til anlæg af stabilgruslag: ca m³ grus Asfalt til vedligehold af kørebaner og cykelstier: ca tons Vejlaboratoriet anvender ca. 300 liter methylenchlorid til gennemførelse af prøver af asfalt Til glatførebekæmpelse: ca tons salt Der anvendes tropisk træ til bolværker, byinventar, mm.: ca. 487 m3 20

21 Emissioner til luft, vand og jord/grundvand Emissioner til luft og spild af olie fra entreprenørmateriel Salt spredes til omgivelserne ved saltning af veje for glatførebekæmpelse Ved anlægsarbejder opstår store mængder affald. Ca tons årligt i form af asfalt, belægninger, beton, jern, kabler og forurenet jord Dagrenovationsaffald fra affaldsstativer på offentlige arealer: ca. 700 tons Fra rensning af vejbrønde: ca. 500 tons, fortrinsvis sand Gadeopfej fra renhold af veje: ca tons. Affald opsamlet fra søerne: ca. 17 tons Desuden affald fra arrangementer i det offentlige rum Fra udskiftning af pærer i trafiksignaler: ca lyskilder Nabogener Vej & Parks drifts-, vedligeholds- og anlægsarbejder giver gener for mange borgere og virksomheder m.fl. gennem påvirkninger med støj, støv og vibrationer. Trafikstøj: Omfatter bl.a. motorstøjen, samt støjen fra køretøjers kontakt til vejbelægningen. Vej & Park har indflydelse på omfanget heraf gennem den overordnede planlægning af trafikken, samt gennem planlægningen af grønne bølger og ved vedligehold af belægninger. Påvirkning af flora og fauna Vej & Parks opgave er bl.a. at drive, vedligeholde og udvikle de rekreative områder i byen, hvor flora og fauna er centrale elementer. Herudover påvirker Vej & Park flora og fauna gennem udførelse af vedligeholdsarbejder og, især, større anlægsarbejder. Vejtræer og planter tæt på vejene påvirkes i betydeligt omfang af den saltning, der udføres i forbindelse med glatførebekæmpelse. Påvirkning af kulturmiljø Vej & Park påvirker kulturmiljøet gennem bl.a.: Valg af lamper og lyskilder til belysning af offentlige arealer. Koordinering og udstedelse af gravetilladelser. 21

22 Det kan betale sig at bruge pæren! Nedbringelse af Vej & Parks el-, vand- og varmeforbrug i Njalsgården Målsætning: Vej & Park vil ved brug af renere teknologi sikre, at der sker en nedbringelse af el-, vand- og varmeforbruget. Vej & Park har med sine ca. 250 ansatte et betydeligt forbrug af energi til belysning, IT-udstyr, kopimaskiner, køkkenapparater, mm. Ved blot at udskifte en 60W glødepære med en 15W lavenergipære spares miljøet for 290 kg CO2-udledning. Sekretariatet, der har ansvaret for driften af Vej & Parks hovedbygning i Njalsgade, arbejder derfor målrettet med at nedbringe energiforbruget. Belysning Energiforbruget til belysning er nedbragt ved at erstatte traditionelle glødepærer med lavenergipærer, og samtidig forsyne de mange kontorer med bevægelsesmeldere, der slukker for lyset, hvis der ikke er aktivitet i rummet. Glødepærerne er billige at anskaffe og holder ca timer, mens lavenergipærerne normalt er noget dyrere at anskaffe, men til gengæld har en levetid på timer. Det lavere energiforbrug betyder, at der i én lavenergipæres levetid kan spares i alt op til 500 kroner på elregningen. Og vi har mange pærer i Vej & Park. Samtidig sparer vi tid på selve udskiftningen. Computerskærme Sekretariatet foretog, fra november 2002 til februar 2003, målinger af energiforbruget af en traditionel computerskærm, samt en fladskærm. En sammenligning af elforbruget viste, at der kan spares ca. 500 kr. pr. skærm over en 3-årig periode ved at overgå fra de traditionelle skærme til fladskærme. Her er iberegnet, at det er mere bekosteligt at indkøbe fladskærme end traditionelle skærme. Det er nu besluttet at udskifte ca. 260 skærme i Vej & Park, hvilket vil give en samlet besparelse i eludgifter over 3 år på ca kr. Kaffemaskiner Primo 2004 blev der installeret automatiske tænd/sluk ure på kaffemaskiner i tekøkkenerne. Kaffemaskiner er nu kun tændt i normal kontortid. Det undersøges i øjeblikket, hvorvidt tilsvarende automatik kan monteres på printere, kopimaskiner eller andet elektronisk udstyr. El-, vand- og varmeforbrug generelt I Vej & Park vil vi fortsat arbejde med at nedbringe ressourceforbruget. Derfor henvendte Sekretariatet sig i 2003 til ejendommens ejer, Ejendomsdrift under Kultur- og Fritidsforvaltningen, for at sikre, at forbruget af el, varme, og vand fremover separeres ud på hver enkelt lejer i Njalsgården. Dette er specielt relevant i nr. 13, hvor vi deler lejemålet med bl.a. RIA og Socialcenter Amager. Ejendomsdrift har efterfølgende meddelt, at der senest i 2005 vil blive etableret bimålere, som kan separere elforbruget for hver enkelt lejer. Der vil desuden blive indført EnergyGuard i ejendommen, hvor alle har mulighed for at følge forbruget af el, vand og varme på en forbrugsmåler. Der medfølger endvidere et analyseværktøj, der betyder, at et forbrug ud over det normale - f.eks. hvis et toilet er begyndt at løbe, hurtigt vil kunne opdages. Erfaringsmæssigt vil indførelse af EnergyGuard give en besparelse på op til 15%. Sideløbende med denne proces, har vi indgået et samarbejde med Københavns Energi, hvor Vej & Park via gratis energirådgivning er ved at få udarbejdet en rapport med konkrete forslag til, hvor vi kan spare yderligere på el-forbruget. Således arbejder Vej & Park aktivt for at mindske miljøbelastningen, hvilket er en væsentlig del af Vej & Parks miljøpolitik. At der så ofte også er en økonomisk gevinst ved at nedbringe ressourceforbruget, har vi da bestemt heller ikke noget imod. 22

23 23

24 6. Resultater af miljøarbejdet Målsætninger og mål Vej og Park har siden 2000 arbejdet med at forbedre miljøpåvirkningerne i forbindelse med vores aktiviteter. I denne redegørelse beskrives resultaterne af dette miljøarbejde, dels ved en gennemgang af alle målsætninger og mål for 2003, jf. sidste miljøredegørelse, dels gennem de historier, der er spredt i miljøredegørelsen. Vej & Park har prioriteret en række miljømålsætninger og mål, som vil blive gennemført via de opstillede handlingsplaner. Udgangspunktet for de valgte miljømålsætninger og mål ligger i Vej & Parks miljøpolitik. I det nedenstående er de forskellige miljømålsætninger og mål således opstillet efter det afsnit i miljøpolitikken, de bedst hører ind under. Til hver målsætning og mål er givet en kort status for arbejdet. Først gennemgås handlingsplaner, der fortsætter i 2004 (grøn farve). Herefter gennemgås afsluttede handlingsplaner (blå farve, side 31). Miljøpolitikken siger: Vej & Park vil arbejde systematisk med miljøstyring og opbygge miljøkompetence hos alle organisationens medarbejdere 1. Målsætning: fortsætter fra 2003 (kursus afholdt i 2003 og nyt kursus i 2004) Anlægskontoret skal blive bedre til at inddrage miljøparametre under projektering. Miljøparametre skal ligestilles med andre parametre, såsom form, funktion, økonomi og kvalitet. Der skal udarbejdes en projektspecifik miljøhandlingsplan for projekter i Anlægskontoret. Projektmedarbejdere skal lave miljømæssige vurderinger af valgte metoder og materialer under detailprojekteringen. Status: Der blev i 2003 afholdt kursus for en række medarbejdere i Anlægskontoret. Kurset blev afholdt af Miljøkontrollen. Dette kursus var dog for generelt i forhold til medarbejdernes arbejdsopgaver, og derfor vil kurset blive afholdt internt af Vej & Park. Kurset afholdes 24. maj 2004 med deltagelse af ca. 20 medarbejdere fra henholdsvis Anlægs- og Byrumskontoret. 2. Målsætning: fortsætter fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) Miljøkrav i Anlægskontorets udbudsmateriale skal være en fast bestanddel i alle udbud. At indarbejde miljøkrav i udbudsparadigme og opnå kompetenceløft inden for miljøtilsyn ved gennemførelse af anlægsprojekter. Status: Relevante miljøkrav er indarbejdet i udbudsparadigme. Byggeledere og projektledere har været involveret i udviklingsprocessen og derigennem opnået kompetencer, der sikrer, at de ved tilsyn også inkluderer tilsyn i relation til opstillede miljøkrav. 24

25 3. Målsætning: fortsætter fra 2003 (nye mål tilføjet) 1. Få Byrumskontoret til at tænke miljø ind i udviklingsprojekter. 2. Få Byrumskontoret til at vurdere konsekvenser for miljøet og søge at opstille alternative løsninger. 3. Måle på, om medarbejderne bliver bedre til at indtænke miljø i deres daglige arbejde. 1. At gennemføre en årlig evaluering ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. 2. At blive 10% bedre til at indtænke miljø i 2004 end i Status: Se artikel (side 10). 4. Målsætning: fortsætter fra 2003 (delvist opfyldt i 2003) Byrumskontoret vil tænke miljøhensyn ind i alle udviklingsopgaver og deraf afledte anlægs- og driftsopgaver. Byrumskontoret vil vurdere konsekvenser for miljøet og søge at opstille alternative løsninger. Byrumskontoret vil synliggøre miljøkonsekvenser i forhold til indsatsområder. Inden udgangen af 2004 skal alle medarbejdere, der arbejder med projektudvikling og indstillinger have opbygget kompetence til at foretage miljøvurderinger. Status: Se artikel (side 10). Vej & Park vil bidrage til en bæredygtig udvikling ved at forebygge forurening og mindske ressourceforbruget og undgå spild 5. Målsætning: fortsætter fra 2003 (tiltag gennemført i 2003) Sikre, at Vej & Park kan opgøre affaldet i relevante affaldsfraktioner. Undersøge, hvad de 163 kg restaffald pr. dag består af og opdele dette på relevante affaldsfraktioner. Status: I Vej & Park sorteres affald i relevante affaldsfraktioner: IT-udstyr, papir, batterier, dagrenovation, mm. Men derudover er der en restaffaldsfraktion, som i 2002 blev skønnet til 280 kg pr. dag. For at få styr på mængden af restaffald, bad Vej & Park R98 om at lave en mere præcis opgørelse. Den viste en restaffaldsproduktion på 163 kg, altså betydeligt mindre end den skønnede mængde. Nu forestår så arbejdet med at se på, hvad restaffaldet består af, og hvorvidt det er muligt at sortere dette i enkelte fraktioner. 25

26 6. Målsætning: fortsætter fra 2003 (tiltag gennemført i 2003) Reducere energiforbruget til pc ere. Reducere energiforbruget til pc ere ved gennemførelse af undersøgelser af forbruget og opstille mulige tiltag til reduktion af forbrug. Status: Se artikel (side 22). 7. Målsætning: fortsætter fra 2003 (tiltag gennemført 2003) Vej & Park skal med brug af renere teknologi sikre, at der sker en reduktion af el-, vand- og varmeforbruget. Vej & Park skal med implementering af renere teknologi (bevægelsesfølere mv. ) sikre, at der sker en reduktion i forbruget af el, vand og varme i Njalsgade 13 og 15. Status: Se artikel (side 22). 8. Målsætning: overført fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) Driftskontoret vil ved energistyring og forbedret isolering mv. nedsætte forbruget af el/varme i driftsbygninger. Driftskontoret vil i forhold til år 2001 have nedsat forbruget med 15% i Status: Se artikel (side 14). 9. Målsætning: overført fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) Driftskontoret vil ved etablering af vandbesparende installationer, genbrug af regnvand, vand fra soppebassiner mv. nedsætte forbruget af vandværksvand. Driftskontoret vil i forhold til 2001 have nedsat forbruget af vand med 12%, i Status: Se artikel (side 14). 26

27 10. Målsætning: overført fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) Driftskontoret vil ved nye metoder og effektiv planlægning, benyttelse af saltbesparende materiel samt fremme af en god håndværksmæssig udførelse, nedsætte forbruget af salt. Driftskontoret vil i forhold til vinterindekset løbende nedsætte saltforbruget i forhold til Generelt i år 2003 med 20% og i 2004 med 30%. Status: Befugtet salt har erstattet traditionel tørsaltning. Dette har medført en reduktion i saltforbrug fra 20-30g/m2 i 1999 til 12-18g/m2 i Variationen i saltforbrug inden for samme år skyldes variation i vejrforhold og trafikbelastning. Det samlede saltforbrug er nu nede på 4,087 tons imod 8,000 tons i 1999, en reduktion på hele 49%. Desuden er det lettere at kontrollere spredningen af befugtet salt, således at man minimerer påvirkningen af vejnær beplantning. 11. Målsætning: overført fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) At reducere miljøpåvirkninger fra bortskaffelse af gadeopfej. At gennemføre undersøgelse af muligheder for at genanvende gadeopfej. Status: Vej & Park deltager i projekt med RGS 90 (projektejer) vedrørende muligheder for genbrug af vejopfej. Der er afholdt to møder i styregruppen, hvor RGS 90 har præsenteret de foreløbige resultater. Vej & Park undersøger nærmere, hvor store mængder gadeopfej, der opfejes årligt, ligesom det undersøges, hvorvidt gadeopfejet blandes med andet affald, da dette har betydning for affaldsbehandlingen. 12. Målsætning: overført fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) Nedbringe miljøpåvirkninger fra arrangementer på offentlige arealer i Københavns Kommune. Udarbejde vejledning til brug ved godkendelse af arrangementer inden udgangen af Status: I forbindelse med handlingsplanen indførte driftskontoret en række miljøkrav i forbindelse med afholdelse af arrangementer. Disse inkluderer blandt andet: krav om brug af pant på krus, emballagen skal så vidt muligt være kompostérbar, anvendelse af cykliske toiletter, generatorer skal være godkendte, og hvor der er affald, skal der medtages bestemmelser om bortskaffelse og henstilling om kildesortering. I løbet af 2004 vil krav til arrangører blive gennemgået endnu en gang med henblik på at identificere eventuelle yderligere miljøkrav. 27

28 13. Målsætning: overført fra 2003 (kun delvist gennemført jf. plan) Nedbringe energiforbruget til gadebelysning. Kortlægge status samt vurdere mulige alternative koncepter for fremtidig gadebelysning og trafikregulering. Status: I 2003 blev 200 stk. lysarmaturer med 250 W kviksølvlamper udskiftet med 150 W metalhalogenlamper med en besparelse på kwh pr. år. Herefter resterer udskiftning af ca. 900 stk. armaturer med en beregnet besparelse på ca kwh pr. år. 14. Målsætning: overført fra 2003 (udført efter plan i 2003) Trafik- og Plankontoret vil i løbet af de kommende år udskifte belyste vejvisningstavler for helt at undgå energiforbrug til drift af vejvisningstavler. Mulighed for at udskifte tavlerne så hurtigt som muligt vil blive undersøgt, for eksempel ved hjælp af midler fra Københavns Energipulje, så pengene ikke udelukkende tages fra Trafik- og Plankontorets driftsbudget. Status: Se artikel (side 36). 15. Målsætning: overført fra 2003 (kun delvist gennemført jf. plan) Trafik- og Plankontoret vil inden udgangen af 2003 undersøge mulighederne for at reducere energiforbruget til drift af almindelige signalanlæg. Mulighed for at udskifte nuværende glødelamper med et interval på to år frem for et år vil blive under søgt. Mulighed for at etablere natsænkning på signalanlæg vil blive undersøgt. Afprøvning af alternative signalanlæg med lavt energiforbrug vil blive gennemført. Måling af energiforbrug på traditionelt anlæg samt energiforbrug på signalanlæg med diodelys vil blive gennemført, så sammenligning kan ske Samlet vurdering af muligheder for at skifte til andre energibesparende løsninger udarbejdes i løbet af Status: Mange udfald af glødelamper i løbet af en to års periode betyder, at vi fortsat bør udskifte med et års intervaller. Der er en minimal elbesparelse ved natslukning af diode signaler, der er mindre end de udgifter, der er forbundet med etablering af natslukningen, og dette er derfor ikke rentabelt. Styreapparater erstattes af nye apparater med mikroprocessor, som bruger mindre energi og har længere levetid. 25 af 32 styreapparater er udskiftet, mens de resterende syv udskiftes i løbet af Måling af energiforbruget på traditionelt signalanlæg, samt på anlæg med dioder er stadig i gang. Vi regner med at starte analysen i slutningen af juli

29 16. Målsætning: overført fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) Undersøge om det er muligt at nedsætte trafikstøjen ved anvendelse af særlige støjreducerende belægninger. Indsamle oplysninger om og afprøve mulige støjreducerende belægninger med henblik på at opnå en viden, der gør det muligt at beslutte om og i givet fald hvor og hvordan, belægningerne vil kunne anvendes i praksis. Samt opnå viden om øvrige tekniske og økonomiske konsekvenser af belægningernes anvendelse. Status: Forsøget med tolagsdrænasfalt i Øster Søgade forsætter. Belægningen er trykrenset forår og efterår, og der er udført støj- og permeabilitetsmålinger. To af tre målinger viste at forsøgsbelægning er tilstoppet og støjreduktion reduceret til 1-2 dba. Den 3. forsøgsstrækning holder en støjreduktion på 3-4 dba som et led i SILVA -projektet (fælleseuopærisk støjprojekt) er der udlagt støjreducerende tyndlagsbelægninger på Kongelundsvej, hvor der ligeledes er udført støjmålinger. Der udføres parallelle forsøg i Randers og Århus. Miljøpolitikken siger: Efterspørge mindre miljøbelastende produkter og serviceydelser fra vores leverandører gennem udbud og kontrakter 17. Målsætning: overført fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) At integrere Københavns Kommunes retningslinier for miljømæssige minimumskrav i støttede anlægsprojekter gennem stillede miljøkrav til projekterne samt gennem opfølgende evaluering af opfyldelsen af de stillede krav. At sikre at miljøkrav overholdes. Status: Modtagere af midler fra Byudviklingspuljen indsender, som en del af deres evaluering en tro- og loveerklæring, hvor projekterne i punktform redegør for opfyldelsen af de stillede miljøkrav. Der vil i efteråret 2004 blive gennemført stikprøve tilsyn på nogle af projekterne. 29

30 18. Målsætning: overført fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) Projekter udviklet i byrumskontoret anvender udelukkende inventar og belægninger, der har været miljøvurderet. 1) Inden udgangen af 2004 at udvikle en metode til miljøvurdering af byrumselementer. 2) Inden udgangen af 2004 at anvende denne metode til miljøvurdering af de 4-5 vigtigste byrum selementer. 3) Inden udgangen af 2005 at anvende denne metode til miljøvurdering af de hyppigst brugte byrumselementer, så det ca. dækker 80% af forbruget. Status: Der er udarbejdet et udkast til en vejledning, der kan anvendes til at sikre, at miljøaspekter er inddraget i udbudsmateriale for nyt byinventar. Denne vejledning kan desuden anvendes til at lave miljøvurdering af eksisterende byinventar. Vejledningen færdigudvikles med byrumskontoret for at sikre størst mulig anvendelighed af vejledningen. 19. Målsætning: overført fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) Vej & Park vil reducere miljøbelastningen i forbindelse med indkøb af produkter og serviceydelser internt i Njalsgade 13 og 15. Vej & Park vil i forbindelse med valg af leverandør fortrinsvis vælge leverandører, der er miljøcertificerede samt produkter der er miljømærkede. Vej & Park vil øge miljøkompetencen hos indkøbere i Vej & Park. Status: Kursustilbud vedrørende miljørigtige indkøb er undersøgt og vurderes ikke at være relevant for Vej & Park, da vi har en indkøbspolitik og rammeaftale via Københavns Kommunes indkøbsfunktion. Chefen for indkøbsfunktionen (som er EMAS certificeret), vil blive indkaldt til møde med vores indkøbere for at informere om, hvordan miljø er indbygget i vores rammeaftale. 30

31 20. Målsætning: overført fra 2003 (delvist gennemført i 2003) At sikre at miljø inddrages på lige fod med øvrige parametre som form, funktion, økonomi i Trafik og Plan- kontorets arbejde. Fremstille et fælles værktøj til inddragelse af miljø inden for de forskellige plantyper, med henblik på bl.a. at kunne beskrive miljøkonsekvenser i indstillinger i forbindelse med Trafik og Plankontorets arbejde, for eksempel bydelsplaner og enkeltsager af planmæssig karakter. Status: Miljøhandlingsplanen er ikke gennemført i henhold til tidsplanen. Dette skyldes, at der fra centralt hold bliver udarbejdet retningslinier for beskrivelse af miljøkonsekvenser i indstillinger til udvalg og BR. Da stort set alle Trafik og Plankontorets planopgaver ender med indstillinger er her et væsentligt sammenfald. Samtidig er et EU-direktiv om miljøvurderinger af planer og programmer ved at blive indarbejdet i dansk lovgivning. Når de nye retningslinjer foreligger, vil Trafik og Plankontoret vurdere indholdet og, om nødvendigt, udarbejde supplerende værktøjer, der sikrer at miljø inddrages i alle planer. Miljøpolitikken siger: Udbrede kendskabet til miljøsammenhænge og miljøkonsekvenser gennem information og dialog med borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere, ved at inddrage miljøforhold i planer, politikker og udviklingsprojekter 21. Målsætning: mål ændret i 2003 (afvigelsesrapport udarbejdet) Forbedret information til borgerne om vibrationer og støj. At udarbejde miljøprocedure/strategi til håndtering af henvendelser og støj. fra borgere vedrørende vibrationer Status: Opgaven er ændret til at Vej & Park skal finde en samlet strategi for støj og vibrationer i forhold til fremtidige tiltag på dette område. 22. Målsætning: overført fra 2003 (tiltag gennemført efter plan i 2003) At begrænse transporten af jord, sten m.m. samt så vidt muligt at opnå et naturligt forløb i udvikling af den fremtidige beplantning. Gennem tre forskellige metoder at opnå en for stedet naturlig beplantning. Status: Se artikel (side 6). 31

32 Miljøpolitikken siger: Vej & Park vil arbejde systematisk med miljøstyring og opbygge miljøkompetence hos alle organisationens medarbejdere 1. Målsætning (opfyldt) Alle medarbejdere skal modtage en folder, der fortæller om de iværksatte miljøprocedure, der er indført i forbindelse med indsamling og reduktion af ressourceforbruget. Udarbejdelse af en folder med nødvendig information om miljø og forbrugsartikler i Vej & Park, som skal sikre, at alle medarbejdere aktivt tager del i indsamling af brugte kontorartikler samt medvirker til reduktion af ressourceforbruget (vand, el, bilkørsel, kopipapir m.m.). Resultat: Der er udviklet en miljøguide, der informerer om relevante miljøforhold internt i Vej & Park. Alle medarbejdere har modtaget denne guide, og alle nye medarbejdere modtager den ved ansættelsen. 2. Målsætning: handlingsplan lagt ind under handlingsplan om miljø i udbudsparadigme (afvigelsesrapport udarbejdet) Byggeledere og fagtilsyn i Anlægskontoret skal have et kompetenceløft indenfor miljøtilsyn. Hvis der stilles miljøkrav i udbudsmateriale, skal kravene følges op under udførelsen af fagtilsyn og af byggeleder. Resultat: Handlingsplanen blev lagt ind under handlingsplan om miljø i udbudsparadigme, da kompetenceløftet indenfor miljøtilsynet skal komme ved at følge op på de miljøkrav, som er indarbejdet i udbudsparadigmet. 3. Målsætning: (opfyldt i 2003, Ejendomsdrift opsætter målere i 2005) Registrering af alt forbrug af el, vand og varme internt i Vej & Park for at kunne styre efter dette. Sikre at al forbrug kan måles, således at vi kan udskille Vej & Parks forbrug indenfor el, vand og varme separat. Dette skal bl.a. ske gennem opsætning af målere, hvis der er behov for dette. Resultat: Se artikel (side 22). 32

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. Miljøredegørelse 2004

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. Miljøredegørelse 2004 Vej & Park miljøvenlig forvaltning Miljøredegørelse 2004 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 3 VEJ & PARK TAR ANSVAR FOR MILJØET 3 2. HVEM ER VEJ & PARK OG HVAD LAVER VI 4 VEJ & PARKS ORGANISATION 4 MILJØARBEJDETS

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Erritsø Idrætscenter, Miljømål

Erritsø Idrætscenter, Miljømål Erritsø Idrætscenter, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses

Læs mere

Godkendelse af handlingsplan for rottebekæmpelse

Godkendelse af handlingsplan for rottebekæmpelse Punkt 7. Godkendelse af handlingsplan for rottebekæmpelse 2017-000847 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at : Godkender handlingsplanen med tilhørende overslag over økonomien Fastsætter det endelige

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Miljøredegørelse 2016

Miljøredegørelse 2016 Miljøredegørelse 216 Godkendt af bestyrelsen august 217 1. Natur og Miljø: Målsætning og miljøpolitik Målsætning Sønderjyllands Golfklub vil være med til at fremme natur og miljø ved en målrettet indsats

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Natur og Miljøpolitik for Hornbæk Golfklub. Hornbæk Golfklub Det naturlige valg

Natur og Miljøpolitik for Hornbæk Golfklub. Hornbæk Golfklub Det naturlige valg 0 for Det naturlige valg 1 1 FORMÅL Formålet med natur og miljøpolitikken er at fremme udvikling af egnskarakteristiske naturtyper på s arealer, samt at sikre en stor artsdiversitet inden for både flora

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW PROJEKTNR HANDLINGSPLAN A050402 DOKUMENTNR A050402-101 For gadebelysning VERSION 01 UDGIVELSESDATO 18 august 2014 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET GODKENDT PROJEKTNR A050402 DOKUMENTNR A050402-101 VERSION

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt. Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a (Del af ledelsesberetningen i Barfoed Group P/S årsrapport for 2017) Barfoed Group P/S er bevidst om sit ansvar over for selskabets

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Miljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA

Miljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA Miljøledelsessystem Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA 1.1 Ledelsens forpligtigelse Den administrerende direktør for IDA forpligtiger sig med sin underskrift på nærværende dokument til at leve op til

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning.

INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. 3. Indkøbspolitik. 3.1. Generelt. 3.2. e-handel. 3.3. Indkøbsaftaler. 3.4. Miljø. 3.5. Leverandørpolitik. 4. Information. 5.

Læs mere

Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation

Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation Driftsønske nr. 1 Aalborg Renovation Sikkerhedskultur på arbejdspladsen 2022 2023 400 300 I 2018 er der registreret 37 arbejdsrelaterede ulykker for medarbejdere i Aalborg Renovation. I 1. kvartal af 2019

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr.

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr. Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 (Sag. nr. 727-2009-72461 Dok. nr. 727-2009-687873, senest revideret 28.06.2010 af AMA) Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til

Læs mere

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Energiledelse i hverdagen

Energiledelse i hverdagen Energiledelse i hverdagen Hvad skal vi gøre i dagligdagen for at have fokus på energiarbejdet? Løbende sammenligning af det faktiske forbrug med det forventede Kender nu forbruget gennem kortlægning og

Læs mere

1.000 kr p/l Styringsområde

1.000 kr p/l Styringsområde BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Ren by med smartere affaldskurve Teknik- og miljøforvaltningen vil nedbringe

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer.

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer. Vorrevangskolen ønsker i sit daglige virke at fremme udviklingen frem mod et mere bæredygtigt samfund, hvor hensyn til det ydre miljø og arbejdsmiljøet for såvel elever som ansatte har høj prioritet. Vorrevangskolen

Læs mere

3q3kQ6s9Rx. Grønt regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø

3q3kQ6s9Rx. Grønt regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø 3q3kQ6s9Rx Grønt regnskab 2016 Miljø- og Energiforvaltningen Miljø Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2016 Sagsnr.: 2017-001800

Læs mere

Ejendoms- og Arealudvalget

Ejendoms- og Arealudvalget Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Sags Id

Sags Id Miljøscreening, i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10/12/2015, af forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2015 Indledende screening. I fase 1 gennemgås planudkastet

Læs mere

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018

TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018 TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kampagne Hjælp Fisken... 4 2.1 Baggrund for valg af kampagne... 4 2.2 Kampagnens mål... 4 2.3 Målgruppe... 4 2.4 Udførelse...

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold

Læs mere

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Supplement 2015 CSR. redegørelse CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere