Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen"

Transkript

1 Panikangst Panikangst En vejledning for patienter og pårørende Udarbejdet af Stig Rasmussen

2 Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran TV-avisen og pludselig sker der noget! Panikanfaldet er en pludseligt indsættende svær angstfølelse (psykisk angst) samt svære legemlige angstsymptomer (fysisk angst), som opstår i en situation, hvor andre mennesker normalt ikke ville blive bange. Det er derfor ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor angsten kommer og hvad man egentlig skal være bange for. Derfor bliver man bange for angstsymptomerne! Man går gennem skoven og skal passere nogle togskinner. Foden sidder fast og man hører pludselig eksprestogets fløjte! Ja så får man også et panikanfald (med de samme symptomer). Det er imidlertid til at forstå angsten er rettet mod eksprestoget! Det, der sker i hjernen og i kroppen, er det samme, men de to situationer opleves alligevel meget forskelligt. Panikanfaldets natur Hvilke symptomer? Panikanfald kan indeholde alle eller nogle (mindst 4) af nedenstående symptomer: Tabel 1 Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed Åndedrætsbesvær Kvælningsfornemmelse Smerter eller trykken i brystet Kvalme eller maveuro Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Frygt for at miste selvkontrollen Dødsangst Kuldegysninger eller hedeture Dødhedsfornemmelse eller prikken i huden Samtidig har man en stærk trang til at komme væk (Flugttrang).

3 Panikanfaldets natur (fortsat) Hvad skal panikanfald bruges til? De skal bruges til at redde livet! Det er vores overlevelsesberedskab en flygt eller kæmp -alarm. Mentalt sikrer angstfølelsen, at vi fokuserer intenst på den pludselige fare (f.eks. eksprestoget). Fysisk er angstsymptomerne udtryk for, at vor organisme indretter sig på at give os maximal styrke til at flygte eller kæmpe (f.eks. få foden fri af skinnerne). Angsten er således en naturlig kropsfunktion, der tjener vor beskyttelse og er derfor ufarlig! Hvordan beskytter angstsymptomerne? Sand alarm: Det er det panikanfald, man får i en pludselig opstået livstruende situation (f.eks. på togskinnerne). Falsk alarm: Nogle mennesker har en forkert indstillet tærskel for udløsning af panikanfald. Det medfører, at de (under visse omstændigheder) nærmest kan få panikanfald ud af den blå luft. (Det svarer til, at en fejlindstillet røgalarm aktiveres, blot man tænder en cigaret). Hvorfor falske alarmer: Tabel 2 Hjertebanken: Øger blodtrykket lidt, så musklerne hurtigere får ilt og druesukker. Øget åndedræt: Ilt til de arbejdende muskler og udånding af kuldioxid dannet ved muskelarbejdet. Omdirigering af kredsløbet: Blodet forbeholdes musklerne. (Vi bliver blege af skræk - eller føler isnende kulde ). Musklerne spændes op: Klar til hurtig reaktion. (Vi ryster, hvis de ikke bruges). Sveden springer frem: Skal køle legemet, så temperaturen ikke stiger på grund af muskelarbejdet. Kvalme eller maveuro: Fordøjelsen stopper. Energien kommer nu fra druesukkerlageret i leveren. Ringmuskler lukker tørhed i munden. og der sker talrige andre omstillinger i hele organismen med det ene formål at beskytte os. Tabel 3 Personlighed: nogle mennesker har bl.a. via arvelige anlæg en indbygget tendens til at få udløst falske alarmer i hvert fald i perioder i livet. disse mennesker har tillige ofte en særlig tilbøjelighed til at bekymre sig (om alt muligt) og til at blive bange for egne legemlige stress- og angstsymptomer eller for symptomer udløst af hyperventilation. (Angstfølsomhed = angst for angstsymptomerne). Stress: Ofte opstår det første panikanfald i en periode med øget stress: Det kan være psykisk stress som f.eks. konflikter hjemme eller på arbejdet, øgede krav, dødsfald eller sygdom i familien. Eller det kan være fysisk stress med baggrund i f.eks. egen legemlig sygdom, misbrug af alkohol eller stoffer, søvnmangel eller udmattelse o.m.a. Stress fører hos nogle til angstsymptomer, som hos disponerede kan udløse panikanfald. 4

4 Hvad er panikangstsygdommen? Omkring hvert 5. menneske oplever et enkelt eller nogle få panikanfald i livet. Hos mindre end 2% af befolkningen optræder panikanfald så hyppigt, at man taler om en angstsygdom: Panikangst. De fleste mennesker med panikangst udvikler på baggrund af panikanfaldene to nye angsttyper: Forventningsangst og situationsangst. Forventningsangst Efter de første panikanfald opstår hos de fleste en mere eller mindre vedvarende angst eller bekymring for at få et nyt panikanfald. Er man udtalt angstfølsom, kan denne forventningsangst i sig selv bidrage til at udløse nye panikanfald. Er forventningsangsten svær og vedvarende, udgør den i sig selv et langt alvorligere problem for panikpatientens daglige funktion end selve panikanfaldene. Situationsangst Denne komplikation til panikanfald kaldes også Agorafobi (Agora = markedspladsen i det antikke Athen, hvor der var menneskemylder). Den situation, i hvilken man har oplevet et af sine første (uventede) panikanfald, vil naturligt nok også fremover vække bekymring for, om et nyt anfald kunne opstå der. Påfaldende ofte udvikler de fleste panikpatienter angst for og undvigelse af den samme type situationer, hvad enten de nu har oplevet et panikanfald i disse eller ej. Hvilke situationer undviges? Tabel 4 Menneskemængder f.eks. supermarkedet fredag aften, bankospil, fodboldstadion. Fastlåste situationer f.eks. kødannelser, trafikpropper, offentlige transportmidler. Være helt alene f.eks. i hjemmet, på strande, på motorveje. Være langt væk hjemmefra: rejser, evt. blot uden for hjemegnen. Fælles for disse situationer er, at man ikke umiddelbart kontrollerer dem (må f.eks. vente), eller at man ikke hurtigt kan få hjælp, hvis man bliver dårlig. Eller at det ville være pinligt at få et panikanfald. Nogle har skjult undgåelse. Medicin og alkohol undgås af angst for at blive påvirket og miste kontrollen over sig selv. Nogle undgår anstrengelse, at blive vred, se følelsesmæssige film eller være udenfor på varme dage, fordi symptomerne kan ligne angstsymptomer. En del bruger afledning og medbringer læsestof i toget, bærer walkman på gaden eller skal have én med til at tale med undervejs.

5 Hvad er hyperventilation? Hyperventilation er et for stort luftskifte (åndedræt) i forhold til organismens aktuelle behov. Angste mennesker er tilbøjelige til at ånde for hurtigt eller for dybt. Da blodet normalt er helt mættet med ilt, optager man ikke mere ilt ved at hyperventilere men man udånder mere kuldioxid, hvorved blodet mister syre. For lille surhedsgrad i blodet bevirker bl.a. at blodkar i hjernen trækker sig lidt sammen, og blodets hæmoglobin bliver mere træg til at afgive ilt til hjernevævet. Resultatet er, paradoksalt nok, at man ved hyperventilation får mindre ilt til hjernen. Dette giver nogle karakteristiske symptomer: hyperventilationssymptomer. (Vi kender dem fra børnefødselsdagen, hvor vi skal puste mange balloner op): Tabel 5 Åndenød Ørhedsfornemmelse Svimmelhed Fjernhedsfølelse Hjertebanken Klamme hænder Sovende og prikkende fornemmelser Sløret syn Stivhed i hænderne Symptomerne er ubehagelige, men helt ufarlige. Er man i forvejen angstfølsom skaber hyperventilationssymptomerne et yderligere ubehag, som kan vække angst og bidrage til udløsning af et panikanfald. Hyperventilation skal derfor beherskes ved vejrtrækningskontrol. Når du mærker symptomerne: Tabel 6 1) Sid ned eller læn dig tilbage 2) Træk vejret gennem næsen og med mellemgulvet 3) Hold vejret i 10 sekunder. 4) styr så din vejrtrækning i en 6 sekunders rytme: 3 sek. UD (slap nu af) 3 sek. IND (slap nu af) Ingen dybe åndedrag hverken ud eller ind! Er der herefter fortsat symptomer på hyperventilation (hyppigst følelse af åndenød og ørhedsfornemmelse) gentages proceduren. Hyperventilation er en af de vigtigste årsager til udløsning af panikanfald. Mange panikangstpatienter hyperventilerer kronisk uden at bemærke det. Dette er årsagen til den osteklokkefornemmelse, som mange føler det meste af tiden. Da hyperventilation ofte sker ved brystkassevejrtrækning, kan det give kronisk træthed, spændinger omkring brystkassen og eventuelt smertende muskelknuder i bryst- og ribbensmuskler. Disse brystsmerter kan af patienten fejltolkes som hjertesmerter og give anledning til angst og dermed bidrage til nye panikanfald. Hvordan forløber panikangst? Angstsygdommen begynder i de minutter, man er om at udvikle det første panikanfald. Det kommer selvsagt uventet. Mange udvikler hurtigt angst for nye anfald (forventningsangst) og begynder at undvige situationer, hvor de har fået panikanfald eller kunne forstille sig at få et (situationsangst). Undvigeadfærden begrænser muligheden for at fungere normalt i dagligdagen, og i de sværeste tilfælde bindes patienten til hjemmet uden at kunne lades alene. Nogle får fortsat uventede anfald, mens andre overvejende får forventede i de nu frygtede situationer. Nogle får kun lettere forventningsangst, og omkring 20% udvikler slet ikke situationsangst og undvigeadfærd.

6 Hvordan forløber panikangst? (fortsat) Hvordan kan panikangst behandles? Da panikangst opstår på baggrund af en i personligheden indbygget disposition (bl.a. arvelige anlæg) og kan udløses af en række stressfaktorer af meget forskellig natur, vil der livet igennem være risiko for perioder med tilbagefald af angstsymptomer. Da årsagsforholdene således er meget komplekse, har det ingen mening at lede efter årsagen af patienten ofte opfattet som et skjult traume i fortiden. Kræfterne bør i stedet bruges på at lære angstsygdommens natur at kende og blive fortrolig med behandlingen ikke mindst hvordan man selv kan lære at beherske symptomerne. Man kan derved sikre sig, at eventuelle fremtidige tilbagefald ikke får helt så stor betydning for funktion og livskvalitet, som første gang angstsygdommen ramte. Der findes i dag to effektive behandlingsmetoder en psykologisk behandling og en medicinsk behandling. Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv betyder erkendelsesmæssig dvs. at tænke rigtigt. Adfærd betyder handlingsmæssig dvs. at handle rigtigt. Hvordan tænke rigtigt? eller Tænketerapi mod panikanfald: Tabel 7 Jeg mærker, jeg får et panikanfald, (jeg kender jo godt symptomerne!) det er mit overlevelsesberedskab men det er falsk alarm (der er jo intet eksprestog!) Jeg kan hverken dø, besvime eller blive sindssyg (det er ubehageligt, men helt ufarligt!) Andre kan ikke se det på mig, (så det bliver ikke pinligt!) Det kan gå over om få minutter, (hvis jeg ikke bliver bange for det!) Jeg skal passe på ikke at hyperventilere, (så får jeg bare flere symptomer!) Jeg skal prøve at fortsætte mine gøremål, (hvis jeg flygter, lader jeg angsten vinde!) Hvordan handle rigtigt? eller Handleterapi mod situationsangst: Flygter du, er slaget tabt men der er altid tid til at vinde et nyt. Opsøg bliv gentag! 10 11

7 Hvordan kan panikangst behandles? (fortsat) Tabel 8 Opsøg den frygtede situation. (f.eks. supermarkedet fredag aften) Gå derind og lad bare angsten komme Bliv derinde til angsten trækker sig. (Kommer angsten i køen gå tilbage i forretningen, afvent kontrol over angsten, gå hen til køen igen) Ved hyperventilationssymptomer: Vejrtrækningskontrol Gentag udfordringen helst dagligt Panikangstpatienter er imidlertid ofte særlig følsomme over for nye legemsfornemmelser, og mange har i forvejen medicinfobi (angst for at blive påvirket ). I starten kan derfor ses en forværring af angsten, indtil effekten på panikanfaldene sætter ind efter to til fire ugers behandling og man begynder at føle sig tryg ved medicinen. Man kan ikke forandres af medicinen, så man bliver mindre sig selv. Man bliver tværtimod mere sig selv, når medicinen bidrager til at kontrollere angsten. Startproblemerne kan næsten fuldstændig afhjælpes ved at anvende mindst mulig startdosis (f.eks. 1/2 tablet) den første uge og derefter stige med mindst mulige dosistrin afpasset efter eventuelle gener. Det er tit hensigtsmæssigt, at patienten selv styrer medicinoptrapningen. Den effektive dosis er af samme størrelse eller mindre end den dosis, der skal anvendes til behandling af depression. Ved rigtig gennemført Tænketerapi kan man lære at afbryde et panikanfald. Ved systematisk Handleterapi kan man overraskende hurtigt overvinde situationsangsten. Medicin mod panikangst Det lette tilfælde af panikangst kan ofte kontrolleres med Tænke- og handleterapien alene. Når patientens dagligdag er påvirket af angstsygdommen, er det ofte nødvendigt at supplere med medicin, der kan blokere panikanfald ved at hæve den for lave tærskel for udløsning af falske alarmer. Hvilken type medicin? I dag vil medicin af typen SSRI ofte være første valget. SSRI (Specifikke Serotonin Genoptage Hæmmere) er medicin, der fremmer virkningen af Serotonin et af hjernens signalstoffer. Denne type medicin får i medierne ofte den misvisende betegnelse Lykkepiller. SSRI erne er medicin, der også virker på f.eks. depression. Startproblemer: Almindeligvis kan SSRI-medicin hos nogle give bivirkninger i form af kvalme, uro i maven, løs mave, let hovedpine og eventuelt lettere søvnbesvær. Disse bivirkninger kan optræde i starten af behandlingen og svinder hyppigt efter nogle få dage. Hvor længe skal jeg have medicin? Det anbefales, at medicinen fortsættes, til man har været helt eller næsten symptomfri i 1 til 11/2 år. Hvordan stopper jeg med medicinen? Medicinen bør udtrappes langsomt, f.eks. med 1/2 tablet om måneden. Når man ophører med medicinen, udgør den ikke længere et værn mod nye panikanfald. Man kan da håbe, at det, man har lært af Tænke- og handleterapien, kan bidrage til helt at holde panikanfald væk. Skulle de alligevel vende tilbage, kan det blive nødvendigt med en ny medicinperiode. Kan jeg blive afhængig af SSRI-medicin? Man kan ikke sælge én SSRI-tablet på det sorte marked! SSRI-medicin er nemlig ikke afhængighedsskabende, som man f.eks. kender det fra morfinpræparater (narkomaner), alkohol (alkoholikere) og visse typer af angstdæmpende medicin (medicinafhængige). Der opstår derfor heller ikke egentlige abstinenssymptomer ved ophør. Man kan imidlertid undertiden se såkaldte ophørssymptomer i dagene efter brat ophør af medicinen. Da disse kan bidrage til at provokere ny angst, bør dosis, som anført, udtrappes over et par måneder. En del panikangstpatienter vil have brug for langtidsbehandling med SSRI-medicin analogt med at sukkersygepatienter kan have behov for løbende insulinbehandling

8 Hvordan kan panikangst behandles? (fortsat) Angstdæmpende medicin og panikangst Mange panikangstpatienter får i starten ordineret almindelig angstdæmpende medicin (BENZODIAZEPINER), som for nogle kan opleves nødvendige for at udholde angsten. Benzodiazepiner dæmper forventningsangsten, men kan sjældent blokere panikanfaldene (med mindre de indtages i meget stor dosis). De virker ofte lettere sløvende, og på længere sigt kan de indebære en risiko for tilvænning og afhængighed. Endvidere menes de, at kunne forstyrre effekten af Handleterapien. Benzodiazepiner bør derfor om muligt søges udtrappet, så snart en bedring i angsttilstanden indtræffer på Tænke- og handleterapien og SSRImedicin. Alkohol og panikangst Nogle panikangstpatienter søger akut hjælp i alkohol. Alkohol virker hurtigt angstdæmpende, men virkningen er kortvarig, og når en større mængde alkohol forbrændes i organismen, kan angstniveauet øges og friste til ny alkoholindtagelse. Resultatet bliver ofte et løbende højt alkoholforbrug, mere angst end man ville have haft uden alkohol og risiko for at udvikle alkoholafhængighed. Alkoholabstinenssymptomer er udtalt panikprovokerende. Sanering af alkoholoverforbrug er en afgørende forudsætning for at få kontrol over angstlidelsen. Har jeg brug for psykoterapi (samtaleterapi)? Mange vil umiddelbart være tilbøjelige til at opfatte de skræmmende og uforståelige panikanfald som udtryk for en påvirkning fra ubevidste traumer i fortiden. Kunne de få hjælp til at finde traumerne og bearbejde dem, ville panikangsten måske forsvinde, og alt blive godt igen. Tankegangen er forståelig nok, men desværre sjældent realistisk. Panikangst skyldes, som anført, et kompliceret samspil af mange meget forskellige faktorer herunder arvelige anlæg. Selv om det virkelig var muligt at kortlægge alle, kunne man ikke være sikker på, at angstlidelsen ville forsvinde, når den først er brudt ud. Undertiden ses imidlertid hos nogle panikangstpatienter perioder med panikanfald provokeret af en bestemt type stressende livsbegivenheder. Det kan da være hensigtsmæssigt at opnå større indsigt i de følelses- og handlingsmønstre, der udspiller sig, og som gennem stress- og angstbelastning kan bidrage til at udløse panikanfald. Det vil ofte være nyttigt i samtaleterapi at gennemdrøfte de aktuelle belastninger, som måtte opleves udløsende for panikangsten. Det kan endelig være nyttigt, at de pårørende, sammen med patienten, orienteres om angstlidelsens natur og rådgives om, hvordan de bedst forholder sig til patientens angstproblemer. Hvor godt hjælper behandlingen? Kombineret behandling med Tænke- og handleterapien og SSRI-medicin vil i langt de fleste tilfælde føre til frihed for panikanfald og genvunden fuld bevægelsesfrihed dvs. at man bliver rask

9 Angstforeningenen er en landsdækkende patientforening. Støt os med et medlemsskab! Vi oplyser om anstlidelser og behandling Vi holder foredrag og konferencer om angst Vi har en landsdækkende telefonrådgivning Vi tilbyder selvhjælpsgrupper mange steder i landet Vi udkommer med et 24-siders informativt medlemsblad: AngstAvisen 4 X årligt Peter Bangsvej 1. G, Frederiksberg Telefon: Samtalelinie:

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 2 Foto: www.wix.com/jessetherrien/photo

Læs mere

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst Hvad er et panikanfald?

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Angstkursus Efterår 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 1: Præsentation, forskellige angstformer, perspektiv på

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere