Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser"

Transkript

1 Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17

2 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA Susanne Gerner Nielsen, BUPL Per Seerup Knudsen, FTF-K Jo Gadegaard, OAO Tina Frisk Kettrup, YL Henrik Carlsen, KTO Henrik Würtzenfeld, KTO. grafisk design tryk Jørn Thomsen A/S Tryksag

3 3

4 4

5 Forord Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre den enkeltes sundhed og til at skabe mere attraktive arbejdspladser. Og så bidrager det til at sikre en god service over for borgerne. Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalgene på de regionale arbejdspladser har fået en central rolle i arbejdet med sundhedsfremme i forhold til medarbejderne. Aftalen om trivsel og sundhed forpligter HovedMED i regionerne til at formulere retningslinjer, der indeholder konkrete sundhedsfremmende initiativer. Denne vejledning er en støtte i det arbejde ved: At pege på gevinster ved at forbedre sundheden på arbejdspladsen At præcisere de nye sundhedsopgaver At give bud på relevante spørgsmål og overvejelser for HovedMED RLTN KTO 5

6 Gevinster ved at satse på forbedret sundhed Danskere bliver ikke så gamle som indbyggerne i de lande, vi normalt sammenligner os med. Og de sidste år af vores levetid, har vi et dårligere helbred. Undersøgelser viser også, at vores livsstil har afgørende indflydelse på dødelighed og den gennemsnitlige levetid. Der er især fire livsstilsfaktorer, som forringer helbredet: Kost, Rygning, Alkohol og Motion de såkaldte KRAM-faktorer. Usund kost, tobak, for store mængder alkohol og fysisk inaktivitet er årsag til cirka 40 procent af alle dødsfald. En person, der spiser fornuftigt, dyrker motion, kun drikker mådeholdent og ikke ryger, vil i gennemsnit leve 14 år længere end en person med usund livsstil. Det konkluderer det Nationale Forebyggelsesråd. Også en lang række andre forhold har betydning for sundheden. Arbejdspladsen udgør en central ramme for de ansattes liv og sundhed. Indsatser på arbejdspladsen har derfor også indflydelse på de ansattes sundhed og ikke kun i forhold til KRAM-faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Gevinster Gevinster ved at arbejde målrettet med at fremme sundheden på arbejdspladsen: Større arbejdsglæde og øget fleksibilitet Godt image blandt medarbejdere, kunder, leverandører og i samfundet En attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og tiltrække gode medarbejdere Fastholdelse af udstødningstruede medarbejdere Mulighed for reduktion i sygefraværet Bedre samarbejde og omgangstone Mulighed for at øge sundheden for særligt udsatte grupper Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø på basis af både nationale og internationale erfaringer 6

7 En række forhold afgør, hvor godt konkrete sundhedsfremmende initiativer virker. Effekten afhænger blandt andet af, hvordan initiativerne anvendes, og om medarbejderne oplever initiativerne som vedkommende og relevante. Det har også betydning, om de er let tilgængelige, hvor ambitiøse de er, og hvilke formål de har. Det er derfor en vigtig proces at udvælge de bedst egnede konkrete initiativer og klart at definere, hvilke medarbejdere, der skal udgøre målgruppen. Forebyggelseskommissionen kom i april 2009 med en række forslag til forebyggende indsatser. Kommissionen betoner, at indsatser har den bedste effekt, hvis de har fokus på tre elementer: Fremme af sund livsstil blandt medarbejderne, arbejdets organisering og arbejdsmiljøet. Indsatser med udgangspunkt i dette helhedssyn har bedre effekt end indsatser, der alene fokuserer på at give den individuelle medarbejder en sundere adfærd. Hvad er sundhed og sundhedsfremme? Der er mange måder at definere sundhed og sundhedsfremme. Aftalen om trivsel og sundhed definerer heller ikke begreberne entydigt. Mange forhold på arbejdspladsen påvirker den ansattes sundhed. Både faktorer, relateret til arbejdspladsen og faktorer, som ikke har rod i forhold på arbejdspladsen. Figuren på næste side viser en række af dem. Derfor kan sundhedsindsatsen ikke altid afgrænses til arbejdspladsen. Den enkeltes tilgang til egen sundhed og livsstil er også en væsentlig faktor i det samlede billede. Med aftalen er fokus imidlertid rettet mod indsatsen på arbejdspladsen, som igen kan påvirke den ansattes livsstil. Fremme af medarbejdernes sundhed kan ske ved en lang række forskellige indsatser, og i den enkelte region og på den enkelte arbejdsplads er det vigtigt, at indsatserne tænkes sammen. Indsatsen om sundhedsfremme er ét blandt flere indsatser, som regionerne skal fastlægge retningslinjer for. Blandt de øvrige indsatsområder er trivsel og trivselsmålinger, natarbejde, indflydelse på egne arbejdsforhold, sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde, stress, vold, mobning og chikane, sygefravær samt at udarbejde handlingsplaner i forbindelse med arbejdspladsvurderinger (APV). Bestemmelsen om sundhedsfremme i aftalen om trivsel og sundhed supplerer den bredere indsats på de regionale arbejdspladser for bl.a. godt arbejdsmiljø, trivsel, lavere sygefravær, kompetenceudvikling osv. Figuren fremhæver de faktorer, som aftalen er rettet mod: Indsatser vedrørende livsstilsfaktorerne KRAM: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Indsatser, der har som mål at forebygge og behandle fysiske og psykiske forhold fx tilbud om massage, fysioterapi, psykologhjælp. 7

8 Faktorer med betydning for medarbejdernes sundhed Udviklingsmuligheder Arbejdstid aften/nat skifteholdsarbejde Sygdom Alder Kriser skilsmisse dødsfald o. lign. Fysiske/psykiske forhold Ledelse Sundhed Trivsel Kollegaer Vold, mobning, chikane Psykisk arbejdsmiljø, herunder stress Fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmængde Livsstil KRAM 8

9 Indsatsen bliver mere effektiv ved at samtænke indsatser for sundere livsstil og arbejdsmiljø med indsatser, der fx skal nedbringe sygefravær og øge fastholdelsen jf. virksomhedens sociale ansvar. Samtænkning mindsker risikoen for fejlinvesteringer og kan optimere brugen af ressourcerne. Samtidig kan det give synergi mellem indsatserne. Fx har det begrænset virkning at give ansatte tilbud om sundhedsfremme i form af rygtræning for at forebygge rygproblemer hvis rygproblemerne opstår på grund af et arbejdsmiljø, der belaster medarbejdernes rygge uhensigtsmæssigt. I eksemplet vil det samlet give en øget effekt at iværksætte en helhedsorienteret indsats rettet mod at nedbringe belastningerne og samtidig at tilbyde medarbejderne sundhedsfremmende aktiviteter, der kan øge deres muskelstyrke. (Kilde: Det Nationale Center for Sundhedsfremme på arbejdspladsen, del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) Generelt gælder, at vilkårene i arbejdslivet har indflydelse på den enkeltes muligheder for at vælge en sund livsstil. Omvendt vil den enkeltes sårbarhed over for en række risikofaktorer i arbejdsmiljøet være påvirket af den enkelte medarbejders livsstil. En sundhedsindsats har derfor størst effekt, hvis den tænkes ind i en samlet indsats, der både retter sig mod den enkelte medarbejders adfærd og vaner og mod det organisatoriske niveau i regionerne. Den nye sundhedsopgave HovedMED i regionen skal aftale retningslinjer, der har til formål at fremme en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø. Aftalen pointerer også, at retningslinjerne skal indeholde konkrete sundhedsfremmende initiativer. HovedMED kan beslutte, at retningslinjerne fastlægges eller udfyldes nærmere i de lokale MED-udvalg. Det er vigtigt at afpasse indsatsen til konkrete muligheder, behov og de resultater, som den enkelte arbejdsplads og medarbejderne gerne vil opnå. Der er brug for åben dialog om, hvad sundhed er, og hvilke konkrete sundhedsinitiativer, der er brug for. Ledelsen skal involvere medarbejderne og bakke op om aftalte indsatser. Det er helt afgørende for at motivere medarbejderne til at deltage. Det vil være muligt at fastlægge konkrete sundhedsfremmende initiativer, så de tager hensyn til medarbejdernes mangfoldighed fx alder, køn og livssituation. 9

10 Barrierer og motivation Barrierer og motivation i forhold til at få medarbejderne til at deltage i sundhedstilbud om fysisk aktivitet: Barrierer: Kropslig barriere (manglende færdigheder, blufærdighed og helbred) Praktisk barriere (begrænsninger som geografisk afstand, økonomi) Irrelevans barrierer (mangel på viden og interesse) Prioriteringsbarriere (behov for mere tid til familien og andre interesser) Motivation: Social motivation (netværk i form af støtte og nogen at følges med) Helbredsmæssig motivation (ønske om at modvirke vægtøgning og forringet helbred) Organisatorisk motivation (fleksibilitet i tidspunkter, økonomi) Kilde: Undersøgelse af inaktivitet gennemført for det Nationale Råd for Folkesundhed og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007 De sundhedsfremmende tilbud skal motivere medarbejderne til at deltage. Det er et centralt fokuspunkt for MED og i arbejdspladsernes dialog med medarbejderne om tilrettelæggelsen af tilbuddene. MED-udvalgene i regionerne skal også med passende mellemrum drøfte og evaluere brug og effekt af besluttede og igangsatte initiativer om sundhedsfremme i regionen og på de regionale arbejdspladser. Det er en god ide løbende at vurdere, om de igangsatte initiativer har den ønskede effekt, og om de bliver brugt af de målgrupper, som initiativerne er rettet imod. Løbende vurdering giver mulighed for at udvikle og tilpasse indsatsen. Ved fastlæggelsen af konkrete sundhedsfremmende tiltag er det også vigtigt at drøfte og fastlægge konkrete mål og delmål. Mål kan fx være at nedbringe sygefraværet, at øge medarbejdernes selvvurderede helbredstilstand, at mindske personaleomsætningen, færre arbejdsskader, øget produktiviteten, højere medarbejdertilfredshed, at forbedre arbejdspladsens omdømme eller at få flest mulige af de ansatte eller særligt udsatte målgrupper til at deltage. Helt afgørende er, at det enkelte initiativ har til formål at fremme en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø. 10

11 Etik Respekt for individet er et nøgleord, når en arbejdsplads arbejder med sundhedsfremme. Og den enkelte medarbejder skal have ret til at sige fra. At drøfte de etiske aspekter er nødvendigt, når HovedMED fastlægger konkrete sundhedsfremmende initiativer. Initiativerne skal være frivillige, hvis de skal motivere og medvirke til ændret adfærd. Det er en opgave for HovedMed at drøfte, hvordan tilbuddene kan tilrettelægges, så de bliver inkluderende og ikke ekskluderende. De må ikke udelukke bestemte grupper eller medarbejdere. Sundhedsfremmende ordninger må ikke sygeliggøre eller udstille bestemte typer adfærd eller egenskaber. Hensigten er at give mulighed for, at medarbejdere og arbejdspladser kan ændre adfærd og vaner. Tilbud om sundhedsfremme må ikke føre til gruppepres eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Det kan HovedMED være med til at undgå ved blandt andet: At skabe åbenhed omkring formål og succeskriterier for retningslinjer og konkrete sundhedsfremmetiltag At sikre indflydelse til medarbejderne på indhold og gennemførelse At sørge for god kommunikation Hvis et sundhedsfremmende initiativ indebærer indsamling af helbredsoplysninger eller andre oplysninger om enkelte medarbejderes sundhed fx i form af sundhedstjek eller sundhedsprofiler skal indsamlingen ske i respekt for lov om helbredsoplysninger. Oplysningerne skal anonymiseres i forhold til arbejdsgiveren og MED, hvis oplysningerne indgår i MED s behandling og fastlæggelse af konkrete retningslinjer vedrørende sundhedsfremme. I anonymiseret form kan oplysningerne indgå i den øvrige forebyggende arbejdsmiljøindsats på de regionale arbejdspladser. Sundhedsfremme som forebyggelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen skal have fokus på den forebyggende indsats. Det er væsentligt at identificere aktuelle problemer. Det kan ske ved helbredsundersøgelser og ved afdækning af risikofaktorer på arbejdspladsen og hos medarbejderne. I drøftelserne af sundhedsfremme kan det være hensigtsmæssigt at anvende viden fra arbejdspladsvurderinger, trivselsmålinger og sygefraværsstatistikker. Det vil koble den sundhedsfremmende indsats direkte til og supplere de øvrige indsatser for bedre arbejdsmiljø og trivsel og lavere sygefravær, som arbejdspladsen tager initiativ til. Andre supplerende redskaber kan også anvendes til kortlægning af behovet for sundhedsfremme. At udarbejde en sundhedsprofil af arbejdspladsen er en mulighed, foreslår Videncenter for Arbejdsmiljø. Arbejdspladsen kan vælge at få udformet sundhedsprofiler på individ-, gruppe-, og organisationsniveau. Læs mere om sundhedsprofiler på: Sundhedsprofiler.aspx 11

12 Konkrete sundhedsfremmende initiativer Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over retningslinjer og konkrete sundhedsfremmende initiativer, som HovedMED kan fastlægge. Aftalen giver følgende eksempler på konkrete sundhedsfremme tilbud: Tilbud om massage, fysioterapi, kiropraktorhjælp, motion, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi. Valget af initiativer beror på det afdækkede behov, ønskede effekter og tilgængelige ressourcer, herunder medarbejdernes motivation for at deltage og ønsker til og behov for adfærdsændringer. Kost Maden vi spiser på arbejdet er et centralt fokuspunkt. Maden er den vigtigste kilde til at dække kroppens basale behov for energi og næringsstoffer. Sunde måltider styrker koncentrationsevnen, forebygger fejl og arbejdsulykker og styrker immunforsvaret. Usund mad virker modsat og kan være en udløsende faktor til overvægt, kræft, hjertesygdomme og sukkersyge. Arbejdspladserne kan bidrage til at ændre kostvaner hos de ansatte ved at øge tilgængeligheden af sund mad og ved at medvirke til at øge de ansattes viden om, hvad der er sundt at spise. Det kan fx ske gennem frugtordninger, adgang til sund kost, ændrede krav til udbud i kantiner, foredrag om sund mad, tilbud om at blive rådgivet af en diætist. Rygning og alkohol Rygning er den enkeltfaktor med størst negativ indflydelse på danskernes dødelighed og middellevetid. Med loven om røgfrie miljøer er det ikke længere tilladt at ryge på offentlige arbejdspladser. Rygeloven kræver, at arbejdsgivere skal udforme en rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle på arbejdspladserne. Også alkohol belaster stærkt danskernes generelle dødelighed og middellevetid. Arbejdspladserne kan bidrage aktivt til at mindske antallet af rygere ved fx at etablere tilbud om rygestopkurser. I forhold til alkohol kan arbejdspladsen vælge at fastlægge retningslinjer for indtag af alkohol og tilbyde medarbejdere med alkoholproblemer hjælp til afvænning. Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne skal være fysisk aktive 30 minutter hver dag. Motion og fysisk aktivitet kan bl.a. bidrage til: Øget velvære og trivsel, som kan være med til at forbedre arbejdsog ydeevnen Øget overskud fysisk og psykisk Færre arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparatet At man bliver bedre i stand til at slappe og til at tackle stress i hverdagen At udvikle netværk og sammenhold blandt de ansatte, hvis man deltager i hold på tværs af køn, afdeling og status på arbejdspladsen I kombination med fokus på kosten kan fysisk aktivitet også være et middel til at sætte ind over for overvægt. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø 12

13 Arbejdspladsen kan øge medarbejdernes muligheder for at forbedre deres kondition og kropslige styrke ved fx at stille motionsfaciliteter til rådighed, yde tilskud til brug af motionscenter, sportsklubber eller andre motionsfaciliteter uden for arbejdspladsen. Foredrag om motion kan øge bevidstheden om, at motion er vigtig. Erfaringer viser, at hvis vi ønsker at ændre adfærd, er det nemmere at gennemføre, hvis vi gør det sammen med andre. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø Finansiering Det er ikke i aftalen fastlagt, hvordan tilbuddene skal finansieres. Tilbuddene kan enten finansieres af arbejdsgiveren eller ved hel eller delvis medfinansiering i form af brugerbetaling fra medarbejderne. Aftalen tager heller ikke stilling til, om tilbuddene om sundhedsfremme kan benyttes i eller uden for arbejdstid. Vær opmærksom på, at visse former for tilskud til sundhedsfremmende initiativer kan være skattepligtige for medarbejderne. Tilbud om forebyggende behandling Gener ved arbejdet som ondt i ryggen, skuldre, arme eller ben kan give sygefravær, dårlig trivsel, forringet kvalitet i arbejdet osv. Arbejdspladser kan medvirke til at afhjælpe gener ved fx at tilbyde medarbejdere massage, fysioterapi, kiropraktor eller zoneterapi. Arbejdspladsen kan også give tilbud om psykologhjælp til ansatte med det behov. 13

14 Input til HovedMED om retningslinjer for sundhedsfremme HovedMED aftaler retningslinjer om sundhed. Retningslinjerne skal indeholde konkrete sundhedsfremmende initiativer og have til formål at fremme en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø. HovedMED skal desuden drøfte og evaluere, hvordan sundhedsinitiativerne virker og i hvilket omfang de bliver brugt. Bud på spørgsmål og overvejelser, som HovedMED kan drøfte: Værdier og tilrettelæggelse Kommunikation og ejerskab Skal de centrale retningslinjer fastlagt af HovedMED suppleres med lokale retningslinjer fastsat af de lokale MED-udvalg? Hvordan orienterer vi de lokale MED-udvalg, og hvordan følger vi dette arbejde op? Hvor kan de lokale MED-udvalg hente hjælp og viden? Hvordan får vi medarbejderne inddraget i etablering af sundhedsfremmende ordninger? Hvordan sikrer vi, at initiativerne motiverer, dækker de konkrete behov og har den ønskede effekt? Hvordan tilstræber vi en sammenhængende sundhedsindsats, og hvordan kommunikerer vi dette ud til ledere og medarbejdere? Hvordan annoncerer vi de konkrete sundhedsfremmeinitiativer, så der opstår ejerskab og motivation til at deltage? Skal der afholdes personalemøde, temadage eller andre særlige arrangementer? Etik Hvordan sikrer vi grænser mellem retten til at bestemme over eget liv og tilbud om sundhedsfremme i regionen/arbejdspladsen? Hvordan skal initiativer tilrettelægges, så de ikke udstiller bestemte livsstile, og så de ikke fører til gruppepres og lignende? Hvordan sikrer vi anonymitet i forhold til evt. afgivne helbredsoplysninger? Indhold Hvordan definerer vi sundhed? Hvad er de konkrete formål, vi søger løst via sundhedsfremmende tilbud? Hvordan kan tilbuddene supplere arbejdsmiljøindsatsen i regionen/ arbejdspladsen? Hvilke effekter forventer vi? Hvad skal tilbuddene konkret indeholde? Hvordan afdækker vi behovet APV, trivselsmålinger, stressmåling eller på anden måde? Hvilke dilemmaer er der ved fx sundhedsforsikringer? Skal medarbejderne have de samme tilbud i hele regionen, eller skal arbejdspladserne kunne tilbyde forskellige sundhedsfremmende tilbud? Hvis differentierede tilbud, hvem skal så fastlægge retningslinjerne HovedMED eller de lokale MED-udvalg? Hvordan sikrer vi, at grupper med særlige behov benytter sig af tilbuddene? Hvordan skal visitationen til tilbud foregå hvis medarbejderne fx får tilbud om fysioterapi? Skal de kunne anvende tilbuddet i eller uden for arbejdstid? Hvem kan og skal levere ydelsen? 14

15 Finansiering Hvordan skal tilbud finansieres? Skal de forudsætte delvis finansiering fra medarbejderside? Hvilke konsekvenser vil finansieringsformen have for deltagelsen i initiativerne? Hvad indebærer finansieringsformen i forhold til evt. beskatning? Opfølgning/evaluering Hvordan følger vi tilbuddene op i HovedMED (og i de lokale MED-- udvalg)? Hvor ofte skal vi evaluere tilbuddene? Hvem følger op? Hvordan sikrer vi nødvendige viden og ressourcer til den aftalte opfølgning? Nåede vi, hvad vi ville? Hvilke effekter, skal vi undersøge fx brug af tilbud, sygefravær, trivsel, rekruttering, fastholdelse, personaleomsætning?

16 Regionale arbejdspladser skal iværksætte en række konkrete initiativer, der gavner trivsel og sundhed. Det er aftalt mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og KTO ved overenskomstfornyelsen i Aftalen indebærer blandt andet: Trivselsmåling mindst hvert tredje år Øget indflydelse på egne arbejdsforhold Opmærksomhed på natarbejde Konkrete sundhedsfremmende initiativer Sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde Årlig sygefraværsstatistik på institutionsniveau Sygefraværssamtaler ved længerevarende sygefravær Handlingsplaner i forbindelse med arbejdspladsvurderinger At identificere, forebygge og håndtere stress At identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane RLTN og KTO har besluttet, at udarbejde fælles vejledning som hjælp og inspiration til de regionale arbejdspladsers arbejde med at implementere aftalen. Vejledningen er udmøntet i fire selvstændige pjecer. De omhandler: Trivsel; sundhed; sygefravær; vold, mobning og chikane. Aftalen ændrer ikke ved: Arbejdsmiljølovens princip om, at arbejdsgiveren har hovedansvaret for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsledere og ansattes ansvar for at samarbejde om sikkerhed og sundhed mv. Arbejdstilsynets kompetence på området. RLTN

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser

Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser NJR/Januar 2009 Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser Baggrunden for at drøfte sundhedsfremme i MED udvalget Sundhedsfremme har gennem flere år være et tema i MED-drøftelser.

Læs mere

Sygefravær. Sygefraværssamtaler og statistik

Sygefravær. Sygefraværssamtaler og statistik Sygefravær Sygefraværssamtaler og statistik 21 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Nicolaj Krogh Jensen, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA Susanne Gerner Nielsen, BUPL

Læs mere

Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne

Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspl adserne Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne ejledni il aftal Redaktionsgruppe: Kira Lindeskov, KL Lone Trudsø, KL

Læs mere

Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe. Aftalens formål

Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe. Aftalens formål Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe Aftalens formål Skabe grundlag for forbedring og udvikling af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

Målrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi:

Målrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi: 1 1399.152 Trivsel i arbejdet - mere arbejdsglæde, øget kvalitet og lavere sygefravær Derfor vejledning om trivsel Trivsel og sundhed på arbejdspladsen er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Regionernes

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær 1 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Sanne Nikolajsen, OAO Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Notat vedrørende trivselsmålingen

Notat vedrørende trivselsmålingen Notat vedrørende trivselsmålingen Trivselsmåling Fra og med 2008 skal kommunerne mindst hvert tredje år gennemføre en måling af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø(aftale

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne

Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspl adserne Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne ejledning il aftalen Redaktionsgruppe: Kira Lindeskov, KL Lone Trudsø,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Underskriftindsamling

Underskriftindsamling ONLINE /20071 Nyhedsbrev nr. 6/2009 September Underskriftindsamling > Højere dagpenge NU - underskriftindsamling > Kontingentreduktion > Satsændringer på værnefodtøj rettelse > Ny pjece om trivsel på regionale

Læs mere

Katrine Nordbo Jakobsen Generelle Overenskomstforhandling

Katrine Nordbo Jakobsen Generelle Overenskomstforhandling Katrine Nordbo Jakobsen Generelle Overenskomstforhandling Lidt om mig Har været ansat som arbejdsmiljøkonsulent i KL siden 2004 Interessevaretagelse (AMR, Det central AMO-udvalg, BAR, NFA s bestyrelse,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

Kodeks for god politisk ledelse

Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse I arbejdet med attraktive arbejdspladser har byrådet og MED- Hovedudvalget på to dialogmøder i 2008 bearbejdet 14 faktorer om, hvad der skaber

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

11.35.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN AFTALE OM TRIVSEL OG SUNDHED

11.35.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN AFTALE OM TRIVSEL OG SUNDHED Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET AFTALE OM TRIVSEL OG SUNDHED Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. AFTALENS ANVENDELSESOMRÅDE... 3 2. AFTALENS FORMÅL... 3 3. TRIVSELSMÅLINGER... 3 4.

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning MUS-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Mus-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

et katalog med 70 idéer til borgere og medarbejdere Bedre sundhed i hverdagen FOA Fag og Arbejde 1

et katalog med 70 idéer til borgere og medarbejdere Bedre sundhed i hverdagen FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e et katalog med 70 idéer til borgere og medarbejdere Bedre sundhed i hverdagen FOA Fag og Arbejde 1 Pjecen udgives i samarbejde med PenSam Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Motion i arbejdstiden virker!!!

Motion i arbejdstiden virker!!! Motion i arbejdstiden virker!!! Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM),

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel. marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol

Læs mere

AFTALE om løn- og ansættelsesvilkår for operationsteknikerelever

AFTALE om løn- og ansættelsesvilkår for operationsteknikerelever Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FOA FAG OG ARBEJDE AFTALE om løn- og ansættelsesvilkår for operationsteknikerelever ** NYT**= NYT i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning

Læs mere

En pressemeddelelse hvor KTO s formand kommenterer delforliget. En plancheserie der kort beskriver hovedelementerne i delforliget.

En pressemeddelelse hvor KTO s formand kommenterer delforliget. En plancheserie der kort beskriver hovedelementerne i delforliget. KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 - FAX 33 11 97 07 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 1217.4 JH/jb

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Program

VELKOMMEN TIL. Program SOCIAL & ARBEJDSMARKED VELKOMMEN TIL Arbejdsmiljø Årsmøde 2013 SOCIAL & ARBEJDSMARKED Program 8.00 Ankomst/registrering af: Arbejdsmiljørepræsentanter der skal deltage i valget til Områdeudvalg 8.20 Valg

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø,

Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø, Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø, sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Side 1 af 7 Indledning Dette notat handler om, hvordan vi i Sundhed og Omsorg ser på og arbejder med arbejdsmiljø,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Status på arbejdsmiljøarbejdet Fokusområde: Støj

Status på arbejdsmiljøarbejdet Fokusområde: Støj SOCIALPSYKIATRIEN, SAMLET STATUS 2008 på arbejdsmiljøarbejdet 2008 Fokusområde: Støj Er mængden af støjgener steget, faldet eller uændret i løbet af 2008, og har typen ændret sig? Kan der angives årsager?

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere