Teenagere og alkohol November 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teenagere og alkohol November 2003"

Transkript

1 Teenagere og alkohol November 2003

2 1. FORORD RESUME TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS OPBYGNING FORBRUG... 7 ALKOHOLDEBUT...7 HVOR MEGET OG HVOR OFTE DRIKKES DER?...8 HVORFOR DRIKKE ALKOHOL?...9 HVAD DRIKKES DER...10 HOLDNINGER TIL ALKOHOL...10 OPSUMMERING FORÆLDRE OG ALKOHOL BETYDNINGEN FOR ALKOHOLFORBRUG...13 FORÆLDRE SOM ROLLEMODEL...14 BØRNENES SYN PÅ FORÆLDRENES ROLLE OPSUMMERING SOCIALE OMGIVELSER HVEM DRIKKER DE MED...18 AT DRIKKE ALENE...18 ALKOHOL EN DEL AF DET SOCIALE SAMVÆR...19 KAMMERATERNES ALKOHOLFORBRUG...20 HVOR DRIKKES DER...22 OPSUMMERING OVERORDNET KONKLUSION METODE APPENDIKS LITTERATURLISTE

3 1. Forord Europamesterskaber er som regel noget, der kan skabe en fælles begejstring i den danske befolkning. Der er dog særlig et Europamesterskab som i stedet for jubel har skabt rynkede pander og bekymring i Danmark. Bekymring i sundhedssektoren hos lærere og undervisere og blandt forældre til teenagebørn. Bekymringen gælder vores Europamesterskab i unges alkoholforbrug. I løbet af 90 erne viste internationale undersøgelser, at danske teenagere og unge drak mere og oftere alkohol end unge i andre europæiske lande. Hører vi ikke dagligt om det, og er det ikke allerede undersøgt grundigt kunne man måske indvende. Jo vi hører meget om problemet, men det synes ikke som om vores viden, sætter sig igennem med gode resultater. De unge virker ret uanfægtede af de voksnes debat. Forklaringen kunne være at der kun sjældent høres unge stemmer i diskussionen. Og at de kampagner der forsøger at ændre de unges adfærd alt for ofte taler ned til de unge fra et voksenperspektiv. I de fleste undersøgelser om unge og alkohol hører vi udelukkende om børnenes og de unges forbrug. Og fokus er rettet mod skadevirkninger og risici. Men kendsgerningen er at alkohol af langt de fleste mennesker opleves at have positive sider. Ellers ville salget af god rødvin næppe have det omfang det har. Vi kan ikke negligere at unge også har fokus på mulighederne i øl og vin, præcis som deres forældre, og hvis vi ønsker at diskutere med de unge om alkohol, må vi respektere deres tanker også. Børnerådet ønsker med denne rapport at sætte fokus på de unges perspektiv og give dem en platform i debatten om alkohol, så de kan sætte ord på, hvordan de oplever alkohol og hvordan alkohol er en del af deres virkelighed. Børnerådet deler ønsket om at hæve alderen for unges alkoholdebut vi vil også arbejde for at flere drikker mindre. Men vi mener ikke den forebyggende indsats, i form af kampagner vil lykkes før vi går i dialog med de unge selv. De gælder os alle som forældre og det gælder ansvarlige myndigheder. Den gode nyhed er nemlig at de unge faktisk forventer at vi er tilstede og stiller krav. Både forældre og myndigheder. Denne rapport gør os alle lidt mere kloge om hvorfor de unge drikker. Hvori består magien. Og rapporten giver os også ny viden om 13åriges tanker, og hvad der kan holde dem fra et stort forbrug, når de bliver lidt ældre. Børnerådet håber rapporten kan blive til inspiration for alle som beskæftiger sig med forebyggende arbejde med rusmiddelforskning eller blot er tæt på børn og unge i dagligdagen. Klaus Wilmann Formand for Børnerådet 3

4 2. Resume Teenagere i Danmark har i de senere år været kendt for at være Europamestre i at drikke alkohol. Denne rapport forsøger at give 7. klasse elevers syn på dem selv og alkohol. Fakta fra undersøgelsen - 4 ud af klasses elever har endnu ikke haft deres alkoholdebut det vil sige drukket en hel genstand - over 90 % af teenagerne i 7. klasse har smagt alkohol % af teenagerne vil helst drikke alkopops, når de drikker alkohol - Deltagerne i undersøgelsen tror, at deres kammerater drikker mere end de reelt gør - Drengene ønsker i langt højere grad end pigerne, at forældrene skal opsætte klare retningslinjer for, hvor meget der må drikkes. Teenageres forbrug Man kan spore et stigende antal teenagere, som ikke har haft deres alkoholdebut før de bliver 13 år. De fleste har ikke specielt positive holdninger til alkohol, men når teenagerne har haft deres alkoholdebut, ser det ud til, at der bliver skabt en positiv attitude omkring alkohol. Teenagerne mener selv de drikker for deres egen skyld, og fordi det smager godt. Men de som ikke drikker nævner, at det også kan skyldes, at man gerne vil se godt ud i andres øjne. Når teenagerne drikker alkohol, er det typisk alkopops som bliver drukket, det er en klar favoritdrik hos teenagerne, især hos pigerne. Generelt om forbruget kan man spore nogle positive tendenser hos teenagerne i forhold til en forhøjet debutalder og en mindre indtagelse af alkohol, men når man først har haft sin debut sker der en ændring i attituder fra det skeptiske til det positive. Forældrenes rolle Der er ingen tvivl om, at forældrene har en væsentlig rolle at spille i forhold til deres børns alkoholvaner, både som regelsættere, men også som rollemodeller. Det er ikke en rolle, som forældrene skal være bange for at påtage sig, da et stort flertal af teenagerne klart giver udtryk for, at forældrene skal være med til at tage de beslutninger, der handler om alkohol. Drengene vil gerne have nogle faste retningslinjer, mens pigerne langt hellere vil vejledes og tale med forældrene om det, så de kan føle sig som en del af beslutningsprocessen. De sociale omgivelser En konklusion på teenagere, alkohol og de sociale omgivelser må være, at man oftest er blandt forældrene og venner, når man drikker alkohol. Når man ikke har haft sin alkoholdebut er der en tendens til at mene, at alkohol ikke behøver at være en del af det sociale liv. Men når man har haft sin alkoholdebut, anser man i langt højere grad alkohol som en naturlig del af ungdomskulturen. Der er en tendens til at tro, at teenagere drikker mere end hvad denne undersøgelse viser, at de rent faktisk gør. Teenagerne vurderer ikke jævnaldrende særligt positivt, når de er fulde, men samtidig vil man gerne hjælpe sin ven, hvis vennen er fuld og ikke helt kan klare situationen eller er blevet syg af alkohol. 4

5 3. Teenagekultur og alkohol Jeg drikker ikke alkohol nu, men det at drikke alkohol er jo en del af det at være ung, så hvis du om 2 år spørger mig om jeg drikker alkohol, vil jeg helt sikkert sige ja (Michael, 14 år) Ovenstående citat viser, at der blandt nogle teenagere er en forventning om, at alkohol er en del af det at være ung. Teenageårene kan for mange være lidt uoverskuelige, fordi man i disse år skal begynde at tage stilling til områder af livet, som man ikke tidligere beskæftigede sig med. Det kan være områder som, identitet, det andet køn, uddannelse osv. I teenageårene begynder en proces, hvor man selv skal begynde at navigere igennem livet. I det følgende vil der kort blive præsenteret fire faktorer, som forskere generelt mener, er med til at præge teenagere. At skabe sin egen historie - identitet Tidligere handlede unges identitetsprojekt om at finde ud af, hvem de var. I dag handler det om, hvordan man skaber sig selv. Man nedarver ikke længere en identitet fra sine forældre, man må stå på egne ben. Det betyder, at de valg, man træffer, bliver meget betydningsfulde, da de er med til at forme, hvem man er. Venner og forældre Teenagerne er i en periode af livet, hvor de skal forsøge at skabe deres egen historie, derfor kommer vennerne i denne periode til at spille en noget større rolle, når der skal træffes valg. Man er bange for at stå alene i de valg, der skal skabe ens egen historie og samtidig er man ved at distancere sig i forhold til forældrene, men man har dog ikke helt sluppet taget i forældrene. Mediernes rolle Samtidig oplever man i medierne, det kan være reklamer, tv-serier, film ungdomsprogrammer etc., at alkohol er en naturlig del af det at være ung. Det billede som medierne skaber af alkohol, får naturligvis indflydelse på, hvordan børn og unge opfatter virkeligheden. Man kan sige, at medierne er med til at skabe et billede af, at alkohol er en del af teenageres virkelighed. Usikkerhed At skabe sin egen historie er forbundet med en vis usikkerhed, fordi man ofte kun har sig selv at forholde sig til, når der skal træffes valg. Usikkerheden bliver et vilkår som teenagerne må håndtere, og i den forbindelse kan alkoholen spille en rolle, som Signe siger når man får noget at drikke så tør man mere, ja man bliver på en eller anden måde mere fri (Signe, 14 år) De teenagere som indgår i denne undersøgelse går i 7. klasse og er for flertallets vedkommende 13 år. De er først lige begyndt den opdagelsesrejse, som ungdomstiden kan sammenlignes med. Derfor er de måske lidt usikre overfor hvad fremtiden vil bringe. - de skal til at stå på egne ben - de ved at alkohol bliver en del af deres liv 5

6 - de skal nu til at finde ud af, hvad indholdet af deres ungdomstid skal være. Det er ud fra denne virkelighed, at Børne- og ungepanelet bevarer spørgeskemaet. Rapportens opbygning Rapporten er bygget op omkring 4 hovedtemaer, som på hver deres måde sætter et forskelligt fokus på børn og alkohol. De fire temaer er: Forbrug Her vil der komme en kort klarlægning af børnenes forbrug, og nogle af tallene vil blive sammenlignet med lignende undersøgelser, som tidligere er blevet foretaget for at søge en forståelse af, hvordan udviklingen af børns alkoholvaner har været gennem de senere år. Forældre Forældrene spiller en central rolle i forhold til børns holdninger og omgang med alkohol. Der vil blive søgt en forståelse af, hvordan børnene oplever forældrenes rolle i forhold til alkohol, og hvordan de ønsker den skal være. Det Sociale Vi ønsker med dette perspektiv at klarlægge de sociale omgivelser, hvori man indtager alkoholen. Er det derhjemme hos forældrene, man drikker alkohol, eller er det sammen med vennerne, og hvordan påvirker de sociale omgivelser børnenes alkoholvaner og holdninger. Et tværgående tema vil være alkoholens magi. For mange børn sker der i teenageårene en udvikling i holdningen til alkohol. Fra at være noget frastødende får alkoholen en magisk aura over sig, når børnene i løbet af teenageårene begynder at eksperimentere med alkohol. Der ønskes en undersøgelse af, hvordan holdningerne til alkohol er blandt elever i starten af 7. klasse. 6

7 4. Forbrug ESPAD undersøgelser som er et samarbejde mellem flere forskellige europæiske lande, har i 1995 og 1999 udgivet rapporter, som har sammenlignet europæiske unge og deres alkoholforbrug. De danske unge har i både 1995 og 1999 indtaget førstepladsen m.h.t. forbruget af alkohol. Sundhedsstyrelsens undersøgelser har dog de seneste to år indikeret, at kurven for de unges alkoholforbrug er ved at knække. Dette bekræfter den seneste HBSC 1 undersøgelse. Blandt de 13- årige ser der ud til at være sket et fald i forbruget, mens forbruget for de 15-årige ligger meget stabilt. Der er altså indikationer på et adfærdsmæssigt skred i forhold til unge og alkohol, når man forholder sig til den gruppe af unge, som denne undersøgelse beskæftiger sig med. Alkoholdebut Alkoholdebuten er som oftest defineret som en hel genstand. Det kan naturligvis være vanskeligt for børnene at vide, hvad en hel genstand er. Derfor har vi meget udførligt forsøgt at forklare, hvad en genstand er for at der ikke skulle opstå mistolkninger af spørgsmålet. Det har vist sig, at der er en stor del af teenagerne, som endnu ikke har haft deres alkoholdebut 39,6 % 50 Alder for alkoholdebut Procent yngre end jeg har ikke drukket Der er 8 % af teenagerne som havde deres alkoholdebut inden de fyldte 9, hvilket må siges at være forholdsvis mange, mens det er i 12 års alderen, at flest har haft deres alkoholdebut Hvis man ser på, hvordan kønsfordelingen er i forhold til alkoholdebuten, finder man en klar forskel på drenge og pigers alkoholdebut.: 1 HBSC undersøgelsen er en international undersøgelse, som undersøger børns trivsel, Den danske del af undersøgelsen kan læses på 7

8 Køn Tabel 1 χ²: o,ooo Dreng Pige Køn og alder for alkoholdebut Alder for alkoholdebut yngre end jeg har ikke drukket 12,2% 4,5% 7,6% 14,3% 17,7% 10,7%,0% 32,9% 100,0% 3,9% 1,7% 3,7% 10,5% 24,6% 9,3%,2% 46,1% 100,0% 8,1% 3,1% 5,7% 12,4% 21,1% 10,0%,1% 39,4% 100,0% Når man sammenligner med tallene fra ESPAD undersøgelsen i 1999 finder man nogle interessante observationer. På de 4 år som er gået siden den seneste ESPAD undersøgelse, er der sket et markant fald i forhold til andelen af unge som har haft deres alkoholdebut, når de når 12 års alderen 2. I 1999 var der tale om, at 70 % af drengene havde haft deres alkoholdebut, mens det i denne undersøgelse er 56,3 % af drengene. Hos pigerne er der tale om et lignende fald, da der i 1999 var 56 % af pigerne, som havde haft deres debut, før de blev 13 år, mens tallet i denne undersøgelse er 44,4 %. Man kan altså konstatere, at alderen for alkoholdebuten er stigende. Selvom man kan konstatere en faldende tendens er det stadig over halvdelen af alle 12 årige, som har haft deres alkoholdebut. Hvor meget og hvor ofte drikkes der? Det kan være vanskeligt for teenagerne at vide, hvornår man har været fuld. Der er 12,1 % som svarer måske til spørgsmålet, om hvorvidt de har været fulde, mens der er 16,6 % der svarer ja og 71,7 % som svarer nej. Et mere interessant spørgsmål er, hvor mange gange de unge har drukket i løbet af de sidste 14 dage. Fordelingen på dette spørgsmål ser således ud. Antal gange man har drukket - de sidste 14 dage Percent eller mere jeg drikker ikke Figur1 Situationer hvor man har drukket 2 Årsagen til, at der opereres med 12 års alderen er, at 80 % af medlemmerne børnepanelet stadig er 13 år og dermed kan man ikke med sikkerhed sige, om der er flere, som vil få deres alkoholdebut, mens de er 13 år 8

9 Som man kan se af figuren, er der 73 % af børnene i 7. klasse som ikke har drukket alkohol i de sidste 14 dage, mens 22 procent i 1-2 gange har været i en situation de sidste 14 dage, hvor de har drukket alkohol. Der er 5 % der i 3-9 situationer har drukket alkohol. Alt i alt er der over en fjerdedel af teenagerne som i de 14 dage op til undersøgelsestidpunktet havde drukket mindst en genstand. De ovenstående observationer af unges alkoholforbrug åbner op for nogle forskellige perspektiver, som relaterer sig til unge og alkohol. - Hvad er årsagerne til at man drikker alkohol? - Hvilken betydning har det for holdningen til alkohol, at man har prøvet det? - Hvordan hænger forældrenes holdninger til unges alkoholforbrug sammen med unges alkoholadfærd? - Hvilken rolle ønsker de unge, at forældrene skal spille i forhold til alkohol? - Hvilke myter er der skabt omkring alkohol? Hvorfor drikke alkohol? Jeg gør det kun fordi det smager godt. (Morten, 13 år) Teenagerne bliver spurgt om årsagerne til at drikke alkohol, hvis de havde drukket i løbet af de sidste 14 dage og top 3 årsagerne var: 1. Det smager godt 2. For hyggens skyld 3. Havde lyst til det Et interessant aspekt ved denne top 3 liste er, at alle tre ting handler om, at man selv skal have det godt. Man drikker det fordi det smager godt, og dermed indikerer man en form af nydelse. Når man drikker det for hyggens skyld, handler det om, at man rent socialt skal have det godt, når man drikker, fordi man har lyst til det, handler det om at tilfredsstille nogle behov, man oplever. På denne måde hænger det meget godt sammen med de indledende overvejelser omkring hvad der præger teenagekulturen - at det er vigtigt at skabe sit eget projekt. Man kunne have forventet, at mange af paneldeltagerne drak, fordi de ønskede at slippe fri fra hæmninger, men det er kun 12,6 % som angiver det som en grund til at drikke. Det kan måske hænge sammen med, at det er vigtigt at kunne være sig selv, og det er ikke in at skulle drikke for at være sig selv. Selvom teenagerne svarer på denne måde, kan der godt være andre opfattelser af, hvorfor teenagere drikker Jeg syntes, der er mange på min alder der drikker, men det er nok fordi de tror de er seje (Trine, 13 år) 9

10 Så det kan altså være, at man også drikker alkohol, fordi man gerne vil se godt ud i andres øjne. Dermed kan det at drikke alkohol også handle om ens forhold til andre, og hvordan man ønsker at blive betragtet af andre. Det er ikke sikkert, at det behøver at forholde sig sådan, men det er et interessant aspekt af, hvorfor teenagere drikker. Hvad drikkes der Der er ingen tvivl, om hvad teenagerne helst drikker af alkohol. På det punkt er der en klar vinder. 48 % af teenagerne siger, at de helst drikker alkopops. På andenpladsen kommer øl, men det er altså kun 21,2 % som har øl som den foretrukne alkoholiske drik. Det samme billede viser sig, når man ser på sammenhængen mellem køn, og hvad man helst drikker, men der forekommer dog visse forskelle. Hvad man helst drikker - fordelt på køn helst drikker Køn Tabel 2 χ²: o,ooo Dreng Pige øl vin spiritus soft drinks Andet 26,2% 7,1% 10,7% 40,8% 15,2% 100,0% 16,0% 9,8% 3,9% 55,4% 15,0% 100,0% 21,1% 8,4% 7,3% 48,1% 15,1% 100,0% Det viser sig, at det specielt er pigerne som giver alkopops en sikker førsteplads. Et interessant spørgsmål ville være, hvor mange af pigerne, der ville drikke alkohol, hvis alkopops ikke fandtes på markedet. For blandt pigerne er det 55,4 % der angiver alkopops som den foretrukne form af alkohol, mens det kun er 16 % af piger der har øl på andenpladsen. Alkopops minder en del om andre søde drikke, som teenagerne kan få, og dermed bliver overgangen til at drikke alkohol ikke så stor som tidligere, da den i smagen stort set ligner sodavand. Holdninger til alkohol Det ser ud til, at holdningerne til alkohol ændrer sig i forbindelse med, at teenagerne eksperimenterer med brugen af alkohol. Forskellene viser sig både, når man sammenligner de unge, som har haft deres alkoholdebut, og dem som ikke har, samt dem som har været fulde, og dem som ikke har været fulde. Generelt kan man sige, at når teenagerne har prøvet alkohol bliver holdningerne omkring alkohol langt mere positive. Et udmærket eksempel er de associationer, som man får, når man hører ordet alkohol: 10

11 Alkohol debut Tabel 3 χ²: o,ooo Ja nej Udelukkende positivt Associationer ved ordet alkohol næsten kun positive ting Alkoholassociat. næsten kun negative ting Udelukkende negativt 3,5% 41,1% 50,8% 4,6% 100,0% 2,0% 13,7% 59,3% 24,9% 100,0% 2,7% 26,1% 55,5% 15,7% 100,0% Som man kan se af tabellen, er der en stærk sammenhæng mellem alkoholdebuten og alkoholassociationer. Det er vanskeligt helt klart at fastlægge, hvad der giver denne ændring i holdninger. En anden variabel, som giver et udmærket billede på de forskellige holdninger til alkohol er, spørgsmålet om i hvor høj grad man mener, at der skal drikkes alkohol, når man er til fest. % within drukket alkohol Holdning til alkohol ved fester Det er ingen grund til at drikke alkohol, når man er til fest Alkohol debut Tabel 4 χ²: o,ooo Ja nej meget enig enig hverken eller uenig meget uenig 13,5% 18,7% 40,7% 17,3% 9,9% 100,0% 38,2% 16,6% 26,8% 10,3% 8,2% 100,0% 26,9% 17,5% 33,2% 13,5% 9,0% 100,0% Som man kan se her, er forskellene ret tydelige. Af de teenagere, som ikke har haft deres alkoholdebut er der 54,8 % som enten er meget enige eller enige i, at der ikke er nogen grund til, at man skal drikke alkohol, når man er til fest, mens tallet er 32,2 % for de teenagere, som har haft deres alkoholdebut. Det ser altså ud til, at alkoholdebuten har en vis betydning for, hvilken tilgang man har til alkohol og forbruget af alkohol. Udover at alkoholdebuten giver en række ændrede holdninger om alkohol generelt, ser det ud til, at alkoholdebuten også er med til ændre synet på, hvad alkohol skal bruges til. Af de teenagere, som har haft deres alkoholdebut er 15,2 % enten meget enig eller enig i, at det er godt at drikke alkohol, når man er usikker på sig selv i forbindelse med en fest, mens tallet er på 8,2 % for dem som endnu ikke har haft deres alkoholdebut. 83,8 % af dem som ikke har haft deres alkoholdebut er uenige i ovenstående udsagn, mens tallet er 67,8 % for dem, som har haft deres alkoholdebut. De ovenstående 3 eksempler viser på en udmærket måde, at alkoholdebuten er med til at ændre synet på alkohol. Før man har haft sin alkoholdebut har langt de fleste teenagere et negativt billede af alkohol. Men efter alkoholdebuten ændrer billedet sig, og de bliver generelt mere positive over 11

12 for alkohol og brugen af den, og dermed ser det ud til, at den magiske aura, som findes omkring alkohol begynder at gøre sig gældende, når man har haft sin alkoholdebut. Opsummering Man kan spore et stigende antal teenagere, som ikke har haft deres alkoholdebut før de bliver 13 år. De fleste har ikke specielt positive holdninger til alkohol, men når teenagerne har haft deres alkoholdebut, ser det ud til, at der bliver skabt en positiv attitude omkring alkohol. Teenagerne mener selv de drikker for deres egen skyld, og fordi det smager godt. Men de som ikke drikker nævner, at det også kan skyldes, at man gerne vil se godt ud i andres øjne. Når teenagerne drikker alkohol, er det typisk alkopops som bliver drukket, det er en klar favoritdrik hos teenagerne, især hos pigerne. Generelt om forbruget kan man spore nogle positive tendenser hos teenagerne i forhold til en forhøjet debutalder og en mindre indtagelse af alkohol, men når man først har haft sin debut sker der en ændring i attituder fra det skeptiske til det positive. 12

13 5. Forældre og alkohol En forklaring på teenageres holdninger til alkohol kan naturligvis ikke udelukkende forklares ud fra alkoholdebuten. Man må formode, at forældres holdninger til alkohol og teenagere vil have en afsmittende effekt på de unges holdninger og adfærd i forhold til alkoholen, hvilket der vil blive søgt en afklaring på i dette afsnit. forældre mening Valid Jeg må ikke drikke Ok at drikke men de bestemmer hvor meget og hvornår Ok at drikke vi bestemmer sammen Ok at drikke jeg bestemmer det hele jeg ved ikke Valid Percent 48,3 23,9 9,7 1,5 16,6 100,0 Tabel 5 Som man kan se af ovenstående tabel, er det kun 1,5 % af forældrene, som ikke er medbestemmende i forhold til alkohol. Men samtidig er der 16,6 % af teenagerne som ikke ved, hvad deres forældres holdning er til deres omgang med alkohol. Der er altså en forholdsvis stor gruppe af forældre, som ikke klart har kommunikeret, hvad de mener om deres børns forhold til alkohol. Umiddelbart kunne man tro, at denne gruppe af unge i højere grad end andre unge, hvor forældrene er med i beslutningerne omkring alkohol, ville have et stort forbrug af alkohol, da uklarheden omkring reglerne kunne udfordre til, at man selv bestemte, hvor meget man måtte drikke. Men som man kan se i tabellerne nedenfor viser det sig, at denne gruppes svar i de fleste tilfælde ligger meget tæt op ad svarene fra den gruppe af teenagere, hvor forældrene har bestemt, at de ikke må drikke. Betydningen for alkoholforbrug Ikke overraskende har forældrenes holdning betydning for alkohol forbruget 13

14 Antal situationer hvor man i løbet af de sidste 14 dage har drukket mindst en genstand Antal situationer, hvor man har drukket forældre mening Tabel 6 χ²: o,ooo jeg må ikke drikke Ok at drikke men de bestemmer hvor meget og hvornår Bestemmer sammen Jeg bestemmer alene jeg ved ikke jeg drikker ikke 15,0% 2,4%,3%,0% 82,3% 100,0% 29,1% 3,3% 2,2%,0% 65,4% 100,0% 37,4% 4,0%,0% 1,3% 57,3% 100,0% 50,0% 25,0% 8,3%,0% 16,7% 100,0% 21,4% 1,6%,0%,0% 76,2% 100,0% 22,1% 3,0%,8%,1% 73,4% 100,0% Af tabellen kan man se, at de teenagere som drikker mindst kommer fra hjem, hvor forældrene har bestemt, at de ikke må drikke. Man skal dog huske på at gruppen med teenagere, som selv bestemmer, hvor meget der må drikkes, er ganske lille, den udgør som før set kun 1,5 % af alle respondenterne. På trods af det ser der alligevel ud til at være en klar tendens til, at der hvor forældrene går ind og bestemmer, bliver der drukket mindst. En af grundene til, at teenagerne i gruppen med ved ikke er den gruppe med det næstlaveste alkohol forbrug, kan hænge sammen med, at når teenagerne ikke oplever en klar legitimering af at drikke alkohol, vil de hellere vente med at drikke alkohol. En anden forklaring kan også være, at alkohol ikke er et aktuelt tema for den unge, og dermed er det heller ikke noget man har talt om med forældrene. Tendensen med hensyn til alkoholforbruget er den samme, når man ser på hvem der har været fulde og hvem der har haft deres alkoholdebut. Blandt de 7. klasses elever som selv må bestemme deres alkoholforbrug findes den største andel af både alkoholdebutanter og unge der har været fulde, mens de paneldeltagere som ikke må drikke for deres forældre har den laveste andel af alkoholdebutanter, og unge der har været fulde. Forældre som rollemodel At forældrene er rollemodeller for børnene bliver helt klart, når man ser på sammenhængen mellem om teenagerne har set deres forældre fulde, og om hvorvidt man har haft sin alkoholdebut. Hvis man mener at have set sin forældre fulde, er der langt større sandsynlighed for, at man blandt respondenterne har haft sin alkoholdebut, og forbruget er også markant større, end hvis man ikke mener at have set sine forældre fulde. På denne måde bliver forældrene en rollemodel ikke bare i deres holdninger men også i deres adfærd. Hvis man undersøger tallene lidt nærmere viser der sig, at der også er en sammenhæng mellem, om man har set forældrene fulde og hvordan man oplever forældrenes regler : 14

15 Sammenhængen mellem at have set sine forældre været fulde og forældrenes mening om deres børn og alkohol forældre mening Set forældre fulde ja måske nej jeg må ikke drikke Ok at drikke men de bestemmer hvor meget og hvornår Ok at drikke vi bestemmer sammen Ok at drikker jeg bestemmer det hele jeg ved ikke 42,1% 27,7% 11,4% 2,3% 16,5% 100,0% 44,4% 29,3% 9,8% 1,5% 15,0% 100,0% 59,9% 15,5% 7,1%,4% 17,1% 100,0% 48,3% 24,0% 9,8% 1,5% 16,4% 100,0% Tabel 7 χ²: o,ooo Det kan se ud til, at forældrenes adfærd og holdninger overfor børnene hænger sammen. Det betyder, at det i høj grad er holdninger og adfærd som i samspil med hinanden har indflydelse på børnenes adfærd og forbrug af alkohol. Man må altså konstatere, at forældrene i høj grad har en rolle at spille i deres børns omgang med alkohol. Når man spørger paneldeltagerne om, hvorfor de ikke drikker alkohol er der da også 71,5 %, som siger, at det er på grund af forældrenes forbud, at de ikke gør det. Men samtidig er der 96,3 % som siger, at grunden til, at de ikke drikker alkohol er, at man sagtens kan have det sjovt uden alkohol. Det er dog interessant, at samtidig med, at man sagtens kan have det sjovt uden alkohol er der 73 % af dem, som siger, at en af grundene til, at de ikke drikker alkohol er fordi, det er for dyrt. Hvis man skal tolke disse svar må det være, at hvis forældrene giver lov til, at børnene må drikke, samtidig med, at man sætter priserne ned på alkohol, vil man kunne formode et stigende forbrug af alkohol hos unge. Børnenes syn på forældrenes rolle. Jeg syntes det er i orden at drikke, når man er 15 år; men forældrene skal nok have givet tilladelse først. De fleste unge prøver det nok inden de bliver 15 år for de syntes enten det er sejt eller at det bare skal prøves. Når de så har fået smag for det er det ikke til at vide, hvad der sker (Anne, 13 år) Alkohol burde ingen drikke, for det er ikke sundt for helbredet, eller for sine omgivelser. Børn burde absolut ikke drikke. Forældre, der drikker, er et dårligt eksempel for deres børn. (Peter, 13 år) Ovenstående citater indikerer, at der hos 7. klasse eleverne er en holdning om, at forældrene skal have en aktiv rolle i forbindelse med alkoholen, og det bekræfter nedenstående tabel da også. 15

16 Hvordan ønsker paneldeltagerne forældrenes rolle skal være forsøge at få dem til at lade være med at drikke overhovedet de skal bestemme hvor meget og hvornår de skal vejlede dem ikke blande sig andet Procent 29,7 31,0 31,9 4,1 3,1 100,0 Tabel 8 Som man kan se af tabellen er der 92,7 % af teenagerne som ønsker at deres forældre skal spille en betydningsfuld rolle i forhold til deres forbrug af alkohol. De to første kategorier indikerer, at forældrene alene skal bestemme, så man har nogle klare retningslinjer at forholde sig til, mens den tredje kategori i højere grad lægger op til en dialog og en egen stillingtagen med forældrene som vejledere i denne proces. Fordelingen af svar er nogenlunde lige på de 3 kategorier. Da der specielt i denne alder er forskel på drenges og pigers udvikling, vil det være interessant at se på, hvordan fordelingen ser ud i forhold til kønnene. Hvordan teenagerne ønsker at forældrenes rolle skal være - fordelt på køn Forældrenes rolle, som teenagerne ønsker den Køn Dreng Pige forsøge at få dem til at lade de skal være med at bestemme drikke hvor meget de skal overhovedet og hvornår vejlede dem ikke blande sig andet 33,7% 33,4% 23,3% 5,8% 3,8% 100,0% 25,5% 28,6% 40,9% 2,4% 2,4% 100,0% 29,6% 31,1% 32,0% 4,1% 3,1% 100,0% Tabel 9 χ²: o,ooo Som man kan se af tabellen, er der en tydelig forskel i svarene, og denne sammenhæng er signifikant. Drengene ønsker i langt højere grad end pigerne, at forældrene skal have en bestemmende rolle i forhold til deres forbrug af alkohol. Pigerne ønsker i langt højere grad, at forældrene skal vejlede dem. Traditionelt set siger man, at piger i denne alder er længere fremme i deres personlige udvikling end drengene, og man kunne forestille sig, at det også er denne kønsforskel, som gør sig gældende. Pigerne er ved at frigøre sig fra deres forældre og er i gang med en selvstændighedsproces, hvor de ønsker at være med til at tage stilling til forhold i livet, mens drengene ikke er så langt i denne 16

17 proces, og kan have vanskeligt ved at overskue at skulle træffe en masse valg, derfor er det lettere, hvis forældrene giver nogle klare retningslinjer. Dog kan man sige, at det for både drenge og piger handler om, at man ønsker, at forældrene spiller en rolle i forbindelse med alkohol. Forskellen er graden af indblanding fra forældrenes side. Når teenagerne på den måde klart udtrykker et ønske om, at forældrene skal være med i de valg, som skal træffes omkring alkohol, bliver det indlysende, at forældrenes måde at omgås alkohol på er med til at påvirke både alkoholforbruget og holdningerne til alkohol i både positiv og negativ retning. Opsummering Der er ingen tvivl om, at forældrene har en væsentlig rolle at spille i forhold til deres børns alkoholvaner, både som regelsættere, men også som rollemodeller. Det er ikke en rolle, som forældrene skal være bange for at påtage sig, da et stort flertal af teenagerne klart giver udtryk for, at forældrene skal være med til at tage de beslutninger, der handler om alkohol. Drengene vil gerne have nogle faste retningslinjer, mens pigerne langt hellere vil vejledes og tale med forældrene om det, så de kan føle sig som en del af beslutningsprocessen. 17

18 6. Sociale omgivelser For at forstå teenageres forhold til alkohol, er det vigtigt at se på i hvordan alkohol er knyttet til de sociale omgivelser, alkohol er knyttet til. Hvordan benyttes alkohol, når man er sammen rent socialt, hvem er det oftest man drikker alkohol sammen med, hvor er det man drikker alkohol, er der forskel på drenge og piger, og hvordan reagerer man på vennernes indtagelse af alkohol, og hvordan påvirker det den enkelte teenager. Det er nogle af de spørgsmål, som skal søges svar på i det følgende Hvem drikker de med Hvem drikker man oftest med Valid Har ikke besaret forældre venner ven mig selv aldrig Frekvens Procent , ,2 37 4,8 10 1, , , Tabel 10 Af de 7. klasses elver som har haft deres alkoholdebut er der 44,6 % af dem, som oftest drikke med deres forældre 3. Selvom man skal tage besvarelsen af dette spørgsmål med visse forbehold, er det interessant at se, at flertallet af dem som har drukket, har gjort det sammen med deres forældre. Det er specielt interessant i forhold til det tidligere afsnit, hvor vi så hvilken betydningsfuld rolle, forældrene spiller i forhold til deres børns alkoholvaner. Når man ser på forskellen mellem drenge og piger i forhold til hvem de oftest drikker med, kan man ikke finde en signifikant forskel. At drikke alene 2,6 % af teenagerne siger, at de oftest drikker alene. Det kan naturligvis skyldes mange forskellige årsager. Men når man ser på sammenhængen mellem at drikke alene og hvorfor man drikker, ser man, at der er en signifikant sammenhæng mellem at drikke alene, og drikke fordi man keder sig, samt en sammenhæng mellem at drikke alene og drikke, fordi man dermed lettere kan komme i kontakt med andre mennesker. 3 Det skal naturligvis understreges, at man ved besvarelsen af det spørgsmål ikke har mulighed for at se, hvor mange gange teenagerne har drukket. Så besvarelsen kan dække over, at man kun har drukket to gange, og de to gange skete det sammen med forældrene. Man skal altså være meget varsom med at drage sikre konklusioner. 18

19 Det er vanskeligt at komme med et helt klar bud på, hvorfor, at det netop er ved disse to variable, der er en sammenhæng, men noget kunne tyde på, at der er en gruppe af teenagere, som er ensomme og ved hjælp af alkoholen forsøger at afhjælpe denne ensomhed og den deraf følgende kedsomhed.... Alkohol en del af det sociale samvær Man må naturligvis starte med at understrege, at der er en stor del af teenagerne, som ikke drikker alkohol jævnligt. Men som Kim på 13 år siger: det kan godt være, at vi ikke drikker så meget nu, men vi kan godt mærke, at vi snart skal i gang med det, det er jo en del af det at være ung Man kan altså anse alkohol som en naturlig del af det at være ung. I undersøgelsen er teenagerne blevet spurgt om, hvorvidt en fest bliver sjovere, når man drikker alkohol og om i hvor høj grad de er enige i, at alkohol er en naturlig del af det at være ung: Alkohol en naturlig del af at være ung Sjovere at gå til fest når man har drukket alkohol Procent Procent meget ening 13,2 meget enig 10,4 enig 18,8 enig 14,3 hverken eller 29,0 hverken eller 26,7 uenig 16,2 uenig 16,1 meget uenig 22,8 meget ueing 32,5 100,0 100,0 Tabel 11 Tabel 12 Det kan være vanskeligt at spore en entydig tendens i disse tabeller, som handler om, hvordan man anskuer alkoholen som en del af det sociale liv. Det ser ikke ud til, at teenagerne entydigt mener, at alkoholen enten er, eller ikke er en del af det sociale liv. Hvis man skal komme med en fælles kommentar til tabellerne, må det være, at forholdsvist mange unge ikke er helt klar over, hvad de skal mene. Der er måske en svag tendens til at være uenig i udsagnene. Men som tidligere set sker en dramatisk ændring, når man ser på sammenhængen mellem teenagere, som har drukket en hel genstand og hvordan de herefter oplever alkohol som en del af virkeligheden: 19

20 Alkohol Debut Ja nej Alkohol en naturlig del af det at være ung i forhold til alkohol debut Alkohol en naturlig del af at være ung meget ening enig hverken eller uenig meget uenig 20,9% 23,7% 31,2% 11,7% 12,5% 100,0% 7,1% 14,9% 25,7% 20,3% 32,1% 100,0% 13,4% 18,9% 28,2% 16,3% 23,1% 100,0% Tabel 13 χ²: 0,000 Som man kan se, ændrer forholdene sig, når man har haft sin alkoholdebut. De teenagere som har haft deres alkoholdebut anskuer i langt højere grad alkohol som en naturlig del af det at være ung end de som ikke har haft deres alkoholdebut. Andelen af teenagere som hverken er uenig eller enige er ikke så forskellig for de to grupper. Denne tendens går igen for den anden variabel, om alkohol gør en fest sjovere. Når man har haft sin alkoholdebut er man langt mere tilbøjelig til at være enig i det udsagn, end hvis man ikke har haft den Hvis man ikke mener, at alkohol er en naturlig del af ungdomskulturen, må man formode, at man heller ikke uden videre vil forbruge det. Modsat kan sige, at hvis man mener, at alkohol er en naturlig del af det at være ung, så bliver det langt mere legitimt at drikke alkohol det er jo en del af ungdomskulturen Noget kunne tyde på, at man kan dele 7. klasses elever op i to forskellige grupper, når man taler om, hvordan alkohol er en del af det sociale liv. Der er en gruppe, som er negative overfor alkohol, og det er ofte dem som ikke har haft deres alkoholdebut. Den anden gruppe er mere positiv overfor brugen af alkohol i teenagekulturen, og det er fortrinsvis de teenagere som har haft deres alkoholdebut, og det er også den gruppe som nærmest anser alkoholen som havende en magisk aura omkring sig. Teenagerne i denne undersøgelse er blevet udspurgt i begyndelsen af 7. klasse og det ser ud til, at der er flest teenagere der på det tidspunkt befinder sig i den første gruppe. Det ser dog ud til, at når de først har haft sin alkoholdebut bevæger man sig over i den anden gruppe, hvor alkohol anses som mere naturlig del af ungdommen, som noget der kan gøre fester sjovere, som gør det lettere at komme i kontakt med andre folk, samt noget der kan afhjælpe med en usikkerhed overfor det andet køn. Kammeraternes alkoholforbrug Et andet perspektiv på alkoholen som en del af det sociale liv, handler om forestillingerne omkring ens venners alkoholforbrug. Hvis man har en forestilling om at andre på ens egen alder drikker mere alkohol end en selv, kan det være med til at give en indikation af, hvordan ens forestilling er om teenagere og deres generelle alkoholforbrug. Når man spørger 7. klasses elever om jævnaldrendes alkoholforbrug over 14 dage mener de, at 39,7 % af drengene har drukket alkohol, mens 30,9 % af pigerne har drukket alkohol. Når man spørger dem selv om deres alkoholforbrug inden for de seneste 14 dage er svarene noget anderledes. Her 20

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Jeanette Østergaard Forsker, Ph.d. jea@sfi.dk 1 Kvalitetssikring af spørgeskemaundersøgelser Ingen statistik er stærkere end sit

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag Unges erfaringer med rusmidler

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014

Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014 Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 1.10.014 Publiceret af Hans Henrik Knoop February 4 01 at 1:7 Powered by Enalyzer Vurdering af forudsætninger og vilkår

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere