Teenagere og alkohol November 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teenagere og alkohol November 2003"

Transkript

1 Teenagere og alkohol November 2003

2 1. FORORD RESUME TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS OPBYGNING FORBRUG... 7 ALKOHOLDEBUT...7 HVOR MEGET OG HVOR OFTE DRIKKES DER?...8 HVORFOR DRIKKE ALKOHOL?...9 HVAD DRIKKES DER...10 HOLDNINGER TIL ALKOHOL...10 OPSUMMERING FORÆLDRE OG ALKOHOL BETYDNINGEN FOR ALKOHOLFORBRUG...13 FORÆLDRE SOM ROLLEMODEL...14 BØRNENES SYN PÅ FORÆLDRENES ROLLE OPSUMMERING SOCIALE OMGIVELSER HVEM DRIKKER DE MED...18 AT DRIKKE ALENE...18 ALKOHOL EN DEL AF DET SOCIALE SAMVÆR...19 KAMMERATERNES ALKOHOLFORBRUG...20 HVOR DRIKKES DER...22 OPSUMMERING OVERORDNET KONKLUSION METODE APPENDIKS LITTERATURLISTE

3 1. Forord Europamesterskaber er som regel noget, der kan skabe en fælles begejstring i den danske befolkning. Der er dog særlig et Europamesterskab som i stedet for jubel har skabt rynkede pander og bekymring i Danmark. Bekymring i sundhedssektoren hos lærere og undervisere og blandt forældre til teenagebørn. Bekymringen gælder vores Europamesterskab i unges alkoholforbrug. I løbet af 90 erne viste internationale undersøgelser, at danske teenagere og unge drak mere og oftere alkohol end unge i andre europæiske lande. Hører vi ikke dagligt om det, og er det ikke allerede undersøgt grundigt kunne man måske indvende. Jo vi hører meget om problemet, men det synes ikke som om vores viden, sætter sig igennem med gode resultater. De unge virker ret uanfægtede af de voksnes debat. Forklaringen kunne være at der kun sjældent høres unge stemmer i diskussionen. Og at de kampagner der forsøger at ændre de unges adfærd alt for ofte taler ned til de unge fra et voksenperspektiv. I de fleste undersøgelser om unge og alkohol hører vi udelukkende om børnenes og de unges forbrug. Og fokus er rettet mod skadevirkninger og risici. Men kendsgerningen er at alkohol af langt de fleste mennesker opleves at have positive sider. Ellers ville salget af god rødvin næppe have det omfang det har. Vi kan ikke negligere at unge også har fokus på mulighederne i øl og vin, præcis som deres forældre, og hvis vi ønsker at diskutere med de unge om alkohol, må vi respektere deres tanker også. Børnerådet ønsker med denne rapport at sætte fokus på de unges perspektiv og give dem en platform i debatten om alkohol, så de kan sætte ord på, hvordan de oplever alkohol og hvordan alkohol er en del af deres virkelighed. Børnerådet deler ønsket om at hæve alderen for unges alkoholdebut vi vil også arbejde for at flere drikker mindre. Men vi mener ikke den forebyggende indsats, i form af kampagner vil lykkes før vi går i dialog med de unge selv. De gælder os alle som forældre og det gælder ansvarlige myndigheder. Den gode nyhed er nemlig at de unge faktisk forventer at vi er tilstede og stiller krav. Både forældre og myndigheder. Denne rapport gør os alle lidt mere kloge om hvorfor de unge drikker. Hvori består magien. Og rapporten giver os også ny viden om 13åriges tanker, og hvad der kan holde dem fra et stort forbrug, når de bliver lidt ældre. Børnerådet håber rapporten kan blive til inspiration for alle som beskæftiger sig med forebyggende arbejde med rusmiddelforskning eller blot er tæt på børn og unge i dagligdagen. Klaus Wilmann Formand for Børnerådet 3

4 2. Resume Teenagere i Danmark har i de senere år været kendt for at være Europamestre i at drikke alkohol. Denne rapport forsøger at give 7. klasse elevers syn på dem selv og alkohol. Fakta fra undersøgelsen - 4 ud af klasses elever har endnu ikke haft deres alkoholdebut det vil sige drukket en hel genstand - over 90 % af teenagerne i 7. klasse har smagt alkohol % af teenagerne vil helst drikke alkopops, når de drikker alkohol - Deltagerne i undersøgelsen tror, at deres kammerater drikker mere end de reelt gør - Drengene ønsker i langt højere grad end pigerne, at forældrene skal opsætte klare retningslinjer for, hvor meget der må drikkes. Teenageres forbrug Man kan spore et stigende antal teenagere, som ikke har haft deres alkoholdebut før de bliver 13 år. De fleste har ikke specielt positive holdninger til alkohol, men når teenagerne har haft deres alkoholdebut, ser det ud til, at der bliver skabt en positiv attitude omkring alkohol. Teenagerne mener selv de drikker for deres egen skyld, og fordi det smager godt. Men de som ikke drikker nævner, at det også kan skyldes, at man gerne vil se godt ud i andres øjne. Når teenagerne drikker alkohol, er det typisk alkopops som bliver drukket, det er en klar favoritdrik hos teenagerne, især hos pigerne. Generelt om forbruget kan man spore nogle positive tendenser hos teenagerne i forhold til en forhøjet debutalder og en mindre indtagelse af alkohol, men når man først har haft sin debut sker der en ændring i attituder fra det skeptiske til det positive. Forældrenes rolle Der er ingen tvivl om, at forældrene har en væsentlig rolle at spille i forhold til deres børns alkoholvaner, både som regelsættere, men også som rollemodeller. Det er ikke en rolle, som forældrene skal være bange for at påtage sig, da et stort flertal af teenagerne klart giver udtryk for, at forældrene skal være med til at tage de beslutninger, der handler om alkohol. Drengene vil gerne have nogle faste retningslinjer, mens pigerne langt hellere vil vejledes og tale med forældrene om det, så de kan føle sig som en del af beslutningsprocessen. De sociale omgivelser En konklusion på teenagere, alkohol og de sociale omgivelser må være, at man oftest er blandt forældrene og venner, når man drikker alkohol. Når man ikke har haft sin alkoholdebut er der en tendens til at mene, at alkohol ikke behøver at være en del af det sociale liv. Men når man har haft sin alkoholdebut, anser man i langt højere grad alkohol som en naturlig del af ungdomskulturen. Der er en tendens til at tro, at teenagere drikker mere end hvad denne undersøgelse viser, at de rent faktisk gør. Teenagerne vurderer ikke jævnaldrende særligt positivt, når de er fulde, men samtidig vil man gerne hjælpe sin ven, hvis vennen er fuld og ikke helt kan klare situationen eller er blevet syg af alkohol. 4

5 3. Teenagekultur og alkohol Jeg drikker ikke alkohol nu, men det at drikke alkohol er jo en del af det at være ung, så hvis du om 2 år spørger mig om jeg drikker alkohol, vil jeg helt sikkert sige ja (Michael, 14 år) Ovenstående citat viser, at der blandt nogle teenagere er en forventning om, at alkohol er en del af det at være ung. Teenageårene kan for mange være lidt uoverskuelige, fordi man i disse år skal begynde at tage stilling til områder af livet, som man ikke tidligere beskæftigede sig med. Det kan være områder som, identitet, det andet køn, uddannelse osv. I teenageårene begynder en proces, hvor man selv skal begynde at navigere igennem livet. I det følgende vil der kort blive præsenteret fire faktorer, som forskere generelt mener, er med til at præge teenagere. At skabe sin egen historie - identitet Tidligere handlede unges identitetsprojekt om at finde ud af, hvem de var. I dag handler det om, hvordan man skaber sig selv. Man nedarver ikke længere en identitet fra sine forældre, man må stå på egne ben. Det betyder, at de valg, man træffer, bliver meget betydningsfulde, da de er med til at forme, hvem man er. Venner og forældre Teenagerne er i en periode af livet, hvor de skal forsøge at skabe deres egen historie, derfor kommer vennerne i denne periode til at spille en noget større rolle, når der skal træffes valg. Man er bange for at stå alene i de valg, der skal skabe ens egen historie og samtidig er man ved at distancere sig i forhold til forældrene, men man har dog ikke helt sluppet taget i forældrene. Mediernes rolle Samtidig oplever man i medierne, det kan være reklamer, tv-serier, film ungdomsprogrammer etc., at alkohol er en naturlig del af det at være ung. Det billede som medierne skaber af alkohol, får naturligvis indflydelse på, hvordan børn og unge opfatter virkeligheden. Man kan sige, at medierne er med til at skabe et billede af, at alkohol er en del af teenageres virkelighed. Usikkerhed At skabe sin egen historie er forbundet med en vis usikkerhed, fordi man ofte kun har sig selv at forholde sig til, når der skal træffes valg. Usikkerheden bliver et vilkår som teenagerne må håndtere, og i den forbindelse kan alkoholen spille en rolle, som Signe siger når man får noget at drikke så tør man mere, ja man bliver på en eller anden måde mere fri (Signe, 14 år) De teenagere som indgår i denne undersøgelse går i 7. klasse og er for flertallets vedkommende 13 år. De er først lige begyndt den opdagelsesrejse, som ungdomstiden kan sammenlignes med. Derfor er de måske lidt usikre overfor hvad fremtiden vil bringe. - de skal til at stå på egne ben - de ved at alkohol bliver en del af deres liv 5

6 - de skal nu til at finde ud af, hvad indholdet af deres ungdomstid skal være. Det er ud fra denne virkelighed, at Børne- og ungepanelet bevarer spørgeskemaet. Rapportens opbygning Rapporten er bygget op omkring 4 hovedtemaer, som på hver deres måde sætter et forskelligt fokus på børn og alkohol. De fire temaer er: Forbrug Her vil der komme en kort klarlægning af børnenes forbrug, og nogle af tallene vil blive sammenlignet med lignende undersøgelser, som tidligere er blevet foretaget for at søge en forståelse af, hvordan udviklingen af børns alkoholvaner har været gennem de senere år. Forældre Forældrene spiller en central rolle i forhold til børns holdninger og omgang med alkohol. Der vil blive søgt en forståelse af, hvordan børnene oplever forældrenes rolle i forhold til alkohol, og hvordan de ønsker den skal være. Det Sociale Vi ønsker med dette perspektiv at klarlægge de sociale omgivelser, hvori man indtager alkoholen. Er det derhjemme hos forældrene, man drikker alkohol, eller er det sammen med vennerne, og hvordan påvirker de sociale omgivelser børnenes alkoholvaner og holdninger. Et tværgående tema vil være alkoholens magi. For mange børn sker der i teenageårene en udvikling i holdningen til alkohol. Fra at være noget frastødende får alkoholen en magisk aura over sig, når børnene i løbet af teenageårene begynder at eksperimentere med alkohol. Der ønskes en undersøgelse af, hvordan holdningerne til alkohol er blandt elever i starten af 7. klasse. 6

7 4. Forbrug ESPAD undersøgelser som er et samarbejde mellem flere forskellige europæiske lande, har i 1995 og 1999 udgivet rapporter, som har sammenlignet europæiske unge og deres alkoholforbrug. De danske unge har i både 1995 og 1999 indtaget førstepladsen m.h.t. forbruget af alkohol. Sundhedsstyrelsens undersøgelser har dog de seneste to år indikeret, at kurven for de unges alkoholforbrug er ved at knække. Dette bekræfter den seneste HBSC 1 undersøgelse. Blandt de 13- årige ser der ud til at være sket et fald i forbruget, mens forbruget for de 15-årige ligger meget stabilt. Der er altså indikationer på et adfærdsmæssigt skred i forhold til unge og alkohol, når man forholder sig til den gruppe af unge, som denne undersøgelse beskæftiger sig med. Alkoholdebut Alkoholdebuten er som oftest defineret som en hel genstand. Det kan naturligvis være vanskeligt for børnene at vide, hvad en hel genstand er. Derfor har vi meget udførligt forsøgt at forklare, hvad en genstand er for at der ikke skulle opstå mistolkninger af spørgsmålet. Det har vist sig, at der er en stor del af teenagerne, som endnu ikke har haft deres alkoholdebut 39,6 % 50 Alder for alkoholdebut Procent yngre end jeg har ikke drukket Der er 8 % af teenagerne som havde deres alkoholdebut inden de fyldte 9, hvilket må siges at være forholdsvis mange, mens det er i 12 års alderen, at flest har haft deres alkoholdebut Hvis man ser på, hvordan kønsfordelingen er i forhold til alkoholdebuten, finder man en klar forskel på drenge og pigers alkoholdebut.: 1 HBSC undersøgelsen er en international undersøgelse, som undersøger børns trivsel, Den danske del af undersøgelsen kan læses på 7

8 Køn Tabel 1 χ²: o,ooo Dreng Pige Køn og alder for alkoholdebut Alder for alkoholdebut yngre end jeg har ikke drukket 12,2% 4,5% 7,6% 14,3% 17,7% 10,7%,0% 32,9% 100,0% 3,9% 1,7% 3,7% 10,5% 24,6% 9,3%,2% 46,1% 100,0% 8,1% 3,1% 5,7% 12,4% 21,1% 10,0%,1% 39,4% 100,0% Når man sammenligner med tallene fra ESPAD undersøgelsen i 1999 finder man nogle interessante observationer. På de 4 år som er gået siden den seneste ESPAD undersøgelse, er der sket et markant fald i forhold til andelen af unge som har haft deres alkoholdebut, når de når 12 års alderen 2. I 1999 var der tale om, at 70 % af drengene havde haft deres alkoholdebut, mens det i denne undersøgelse er 56,3 % af drengene. Hos pigerne er der tale om et lignende fald, da der i 1999 var 56 % af pigerne, som havde haft deres debut, før de blev 13 år, mens tallet i denne undersøgelse er 44,4 %. Man kan altså konstatere, at alderen for alkoholdebuten er stigende. Selvom man kan konstatere en faldende tendens er det stadig over halvdelen af alle 12 årige, som har haft deres alkoholdebut. Hvor meget og hvor ofte drikkes der? Det kan være vanskeligt for teenagerne at vide, hvornår man har været fuld. Der er 12,1 % som svarer måske til spørgsmålet, om hvorvidt de har været fulde, mens der er 16,6 % der svarer ja og 71,7 % som svarer nej. Et mere interessant spørgsmål er, hvor mange gange de unge har drukket i løbet af de sidste 14 dage. Fordelingen på dette spørgsmål ser således ud. Antal gange man har drukket - de sidste 14 dage Percent eller mere jeg drikker ikke Figur1 Situationer hvor man har drukket 2 Årsagen til, at der opereres med 12 års alderen er, at 80 % af medlemmerne børnepanelet stadig er 13 år og dermed kan man ikke med sikkerhed sige, om der er flere, som vil få deres alkoholdebut, mens de er 13 år 8

9 Som man kan se af figuren, er der 73 % af børnene i 7. klasse som ikke har drukket alkohol i de sidste 14 dage, mens 22 procent i 1-2 gange har været i en situation de sidste 14 dage, hvor de har drukket alkohol. Der er 5 % der i 3-9 situationer har drukket alkohol. Alt i alt er der over en fjerdedel af teenagerne som i de 14 dage op til undersøgelsestidpunktet havde drukket mindst en genstand. De ovenstående observationer af unges alkoholforbrug åbner op for nogle forskellige perspektiver, som relaterer sig til unge og alkohol. - Hvad er årsagerne til at man drikker alkohol? - Hvilken betydning har det for holdningen til alkohol, at man har prøvet det? - Hvordan hænger forældrenes holdninger til unges alkoholforbrug sammen med unges alkoholadfærd? - Hvilken rolle ønsker de unge, at forældrene skal spille i forhold til alkohol? - Hvilke myter er der skabt omkring alkohol? Hvorfor drikke alkohol? Jeg gør det kun fordi det smager godt. (Morten, 13 år) Teenagerne bliver spurgt om årsagerne til at drikke alkohol, hvis de havde drukket i løbet af de sidste 14 dage og top 3 årsagerne var: 1. Det smager godt 2. For hyggens skyld 3. Havde lyst til det Et interessant aspekt ved denne top 3 liste er, at alle tre ting handler om, at man selv skal have det godt. Man drikker det fordi det smager godt, og dermed indikerer man en form af nydelse. Når man drikker det for hyggens skyld, handler det om, at man rent socialt skal have det godt, når man drikker, fordi man har lyst til det, handler det om at tilfredsstille nogle behov, man oplever. På denne måde hænger det meget godt sammen med de indledende overvejelser omkring hvad der præger teenagekulturen - at det er vigtigt at skabe sit eget projekt. Man kunne have forventet, at mange af paneldeltagerne drak, fordi de ønskede at slippe fri fra hæmninger, men det er kun 12,6 % som angiver det som en grund til at drikke. Det kan måske hænge sammen med, at det er vigtigt at kunne være sig selv, og det er ikke in at skulle drikke for at være sig selv. Selvom teenagerne svarer på denne måde, kan der godt være andre opfattelser af, hvorfor teenagere drikker Jeg syntes, der er mange på min alder der drikker, men det er nok fordi de tror de er seje (Trine, 13 år) 9

10 Så det kan altså være, at man også drikker alkohol, fordi man gerne vil se godt ud i andres øjne. Dermed kan det at drikke alkohol også handle om ens forhold til andre, og hvordan man ønsker at blive betragtet af andre. Det er ikke sikkert, at det behøver at forholde sig sådan, men det er et interessant aspekt af, hvorfor teenagere drikker. Hvad drikkes der Der er ingen tvivl, om hvad teenagerne helst drikker af alkohol. På det punkt er der en klar vinder. 48 % af teenagerne siger, at de helst drikker alkopops. På andenpladsen kommer øl, men det er altså kun 21,2 % som har øl som den foretrukne alkoholiske drik. Det samme billede viser sig, når man ser på sammenhængen mellem køn, og hvad man helst drikker, men der forekommer dog visse forskelle. Hvad man helst drikker - fordelt på køn helst drikker Køn Tabel 2 χ²: o,ooo Dreng Pige øl vin spiritus soft drinks Andet 26,2% 7,1% 10,7% 40,8% 15,2% 100,0% 16,0% 9,8% 3,9% 55,4% 15,0% 100,0% 21,1% 8,4% 7,3% 48,1% 15,1% 100,0% Det viser sig, at det specielt er pigerne som giver alkopops en sikker førsteplads. Et interessant spørgsmål ville være, hvor mange af pigerne, der ville drikke alkohol, hvis alkopops ikke fandtes på markedet. For blandt pigerne er det 55,4 % der angiver alkopops som den foretrukne form af alkohol, mens det kun er 16 % af piger der har øl på andenpladsen. Alkopops minder en del om andre søde drikke, som teenagerne kan få, og dermed bliver overgangen til at drikke alkohol ikke så stor som tidligere, da den i smagen stort set ligner sodavand. Holdninger til alkohol Det ser ud til, at holdningerne til alkohol ændrer sig i forbindelse med, at teenagerne eksperimenterer med brugen af alkohol. Forskellene viser sig både, når man sammenligner de unge, som har haft deres alkoholdebut, og dem som ikke har, samt dem som har været fulde, og dem som ikke har været fulde. Generelt kan man sige, at når teenagerne har prøvet alkohol bliver holdningerne omkring alkohol langt mere positive. Et udmærket eksempel er de associationer, som man får, når man hører ordet alkohol: 10

11 Alkohol debut Tabel 3 χ²: o,ooo Ja nej Udelukkende positivt Associationer ved ordet alkohol næsten kun positive ting Alkoholassociat. næsten kun negative ting Udelukkende negativt 3,5% 41,1% 50,8% 4,6% 100,0% 2,0% 13,7% 59,3% 24,9% 100,0% 2,7% 26,1% 55,5% 15,7% 100,0% Som man kan se af tabellen, er der en stærk sammenhæng mellem alkoholdebuten og alkoholassociationer. Det er vanskeligt helt klart at fastlægge, hvad der giver denne ændring i holdninger. En anden variabel, som giver et udmærket billede på de forskellige holdninger til alkohol er, spørgsmålet om i hvor høj grad man mener, at der skal drikkes alkohol, når man er til fest. % within drukket alkohol Holdning til alkohol ved fester Det er ingen grund til at drikke alkohol, når man er til fest Alkohol debut Tabel 4 χ²: o,ooo Ja nej meget enig enig hverken eller uenig meget uenig 13,5% 18,7% 40,7% 17,3% 9,9% 100,0% 38,2% 16,6% 26,8% 10,3% 8,2% 100,0% 26,9% 17,5% 33,2% 13,5% 9,0% 100,0% Som man kan se her, er forskellene ret tydelige. Af de teenagere, som ikke har haft deres alkoholdebut er der 54,8 % som enten er meget enige eller enige i, at der ikke er nogen grund til, at man skal drikke alkohol, når man er til fest, mens tallet er 32,2 % for de teenagere, som har haft deres alkoholdebut. Det ser altså ud til, at alkoholdebuten har en vis betydning for, hvilken tilgang man har til alkohol og forbruget af alkohol. Udover at alkoholdebuten giver en række ændrede holdninger om alkohol generelt, ser det ud til, at alkoholdebuten også er med til ændre synet på, hvad alkohol skal bruges til. Af de teenagere, som har haft deres alkoholdebut er 15,2 % enten meget enig eller enig i, at det er godt at drikke alkohol, når man er usikker på sig selv i forbindelse med en fest, mens tallet er på 8,2 % for dem som endnu ikke har haft deres alkoholdebut. 83,8 % af dem som ikke har haft deres alkoholdebut er uenige i ovenstående udsagn, mens tallet er 67,8 % for dem, som har haft deres alkoholdebut. De ovenstående 3 eksempler viser på en udmærket måde, at alkoholdebuten er med til at ændre synet på alkohol. Før man har haft sin alkoholdebut har langt de fleste teenagere et negativt billede af alkohol. Men efter alkoholdebuten ændrer billedet sig, og de bliver generelt mere positive over 11

12 for alkohol og brugen af den, og dermed ser det ud til, at den magiske aura, som findes omkring alkohol begynder at gøre sig gældende, når man har haft sin alkoholdebut. Opsummering Man kan spore et stigende antal teenagere, som ikke har haft deres alkoholdebut før de bliver 13 år. De fleste har ikke specielt positive holdninger til alkohol, men når teenagerne har haft deres alkoholdebut, ser det ud til, at der bliver skabt en positiv attitude omkring alkohol. Teenagerne mener selv de drikker for deres egen skyld, og fordi det smager godt. Men de som ikke drikker nævner, at det også kan skyldes, at man gerne vil se godt ud i andres øjne. Når teenagerne drikker alkohol, er det typisk alkopops som bliver drukket, det er en klar favoritdrik hos teenagerne, især hos pigerne. Generelt om forbruget kan man spore nogle positive tendenser hos teenagerne i forhold til en forhøjet debutalder og en mindre indtagelse af alkohol, men når man først har haft sin debut sker der en ændring i attituder fra det skeptiske til det positive. 12

13 5. Forældre og alkohol En forklaring på teenageres holdninger til alkohol kan naturligvis ikke udelukkende forklares ud fra alkoholdebuten. Man må formode, at forældres holdninger til alkohol og teenagere vil have en afsmittende effekt på de unges holdninger og adfærd i forhold til alkoholen, hvilket der vil blive søgt en afklaring på i dette afsnit. forældre mening Valid Jeg må ikke drikke Ok at drikke men de bestemmer hvor meget og hvornår Ok at drikke vi bestemmer sammen Ok at drikke jeg bestemmer det hele jeg ved ikke Valid Percent 48,3 23,9 9,7 1,5 16,6 100,0 Tabel 5 Som man kan se af ovenstående tabel, er det kun 1,5 % af forældrene, som ikke er medbestemmende i forhold til alkohol. Men samtidig er der 16,6 % af teenagerne som ikke ved, hvad deres forældres holdning er til deres omgang med alkohol. Der er altså en forholdsvis stor gruppe af forældre, som ikke klart har kommunikeret, hvad de mener om deres børns forhold til alkohol. Umiddelbart kunne man tro, at denne gruppe af unge i højere grad end andre unge, hvor forældrene er med i beslutningerne omkring alkohol, ville have et stort forbrug af alkohol, da uklarheden omkring reglerne kunne udfordre til, at man selv bestemte, hvor meget man måtte drikke. Men som man kan se i tabellerne nedenfor viser det sig, at denne gruppes svar i de fleste tilfælde ligger meget tæt op ad svarene fra den gruppe af teenagere, hvor forældrene har bestemt, at de ikke må drikke. Betydningen for alkoholforbrug Ikke overraskende har forældrenes holdning betydning for alkohol forbruget 13

14 Antal situationer hvor man i løbet af de sidste 14 dage har drukket mindst en genstand Antal situationer, hvor man har drukket forældre mening Tabel 6 χ²: o,ooo jeg må ikke drikke Ok at drikke men de bestemmer hvor meget og hvornår Bestemmer sammen Jeg bestemmer alene jeg ved ikke jeg drikker ikke 15,0% 2,4%,3%,0% 82,3% 100,0% 29,1% 3,3% 2,2%,0% 65,4% 100,0% 37,4% 4,0%,0% 1,3% 57,3% 100,0% 50,0% 25,0% 8,3%,0% 16,7% 100,0% 21,4% 1,6%,0%,0% 76,2% 100,0% 22,1% 3,0%,8%,1% 73,4% 100,0% Af tabellen kan man se, at de teenagere som drikker mindst kommer fra hjem, hvor forældrene har bestemt, at de ikke må drikke. Man skal dog huske på at gruppen med teenagere, som selv bestemmer, hvor meget der må drikkes, er ganske lille, den udgør som før set kun 1,5 % af alle respondenterne. På trods af det ser der alligevel ud til at være en klar tendens til, at der hvor forældrene går ind og bestemmer, bliver der drukket mindst. En af grundene til, at teenagerne i gruppen med ved ikke er den gruppe med det næstlaveste alkohol forbrug, kan hænge sammen med, at når teenagerne ikke oplever en klar legitimering af at drikke alkohol, vil de hellere vente med at drikke alkohol. En anden forklaring kan også være, at alkohol ikke er et aktuelt tema for den unge, og dermed er det heller ikke noget man har talt om med forældrene. Tendensen med hensyn til alkoholforbruget er den samme, når man ser på hvem der har været fulde og hvem der har haft deres alkoholdebut. Blandt de 7. klasses elever som selv må bestemme deres alkoholforbrug findes den største andel af både alkoholdebutanter og unge der har været fulde, mens de paneldeltagere som ikke må drikke for deres forældre har den laveste andel af alkoholdebutanter, og unge der har været fulde. Forældre som rollemodel At forældrene er rollemodeller for børnene bliver helt klart, når man ser på sammenhængen mellem om teenagerne har set deres forældre fulde, og om hvorvidt man har haft sin alkoholdebut. Hvis man mener at have set sin forældre fulde, er der langt større sandsynlighed for, at man blandt respondenterne har haft sin alkoholdebut, og forbruget er også markant større, end hvis man ikke mener at have set sine forældre fulde. På denne måde bliver forældrene en rollemodel ikke bare i deres holdninger men også i deres adfærd. Hvis man undersøger tallene lidt nærmere viser der sig, at der også er en sammenhæng mellem, om man har set forældrene fulde og hvordan man oplever forældrenes regler : 14

15 Sammenhængen mellem at have set sine forældre været fulde og forældrenes mening om deres børn og alkohol forældre mening Set forældre fulde ja måske nej jeg må ikke drikke Ok at drikke men de bestemmer hvor meget og hvornår Ok at drikke vi bestemmer sammen Ok at drikker jeg bestemmer det hele jeg ved ikke 42,1% 27,7% 11,4% 2,3% 16,5% 100,0% 44,4% 29,3% 9,8% 1,5% 15,0% 100,0% 59,9% 15,5% 7,1%,4% 17,1% 100,0% 48,3% 24,0% 9,8% 1,5% 16,4% 100,0% Tabel 7 χ²: o,ooo Det kan se ud til, at forældrenes adfærd og holdninger overfor børnene hænger sammen. Det betyder, at det i høj grad er holdninger og adfærd som i samspil med hinanden har indflydelse på børnenes adfærd og forbrug af alkohol. Man må altså konstatere, at forældrene i høj grad har en rolle at spille i deres børns omgang med alkohol. Når man spørger paneldeltagerne om, hvorfor de ikke drikker alkohol er der da også 71,5 %, som siger, at det er på grund af forældrenes forbud, at de ikke gør det. Men samtidig er der 96,3 % som siger, at grunden til, at de ikke drikker alkohol er, at man sagtens kan have det sjovt uden alkohol. Det er dog interessant, at samtidig med, at man sagtens kan have det sjovt uden alkohol er der 73 % af dem, som siger, at en af grundene til, at de ikke drikker alkohol er fordi, det er for dyrt. Hvis man skal tolke disse svar må det være, at hvis forældrene giver lov til, at børnene må drikke, samtidig med, at man sætter priserne ned på alkohol, vil man kunne formode et stigende forbrug af alkohol hos unge. Børnenes syn på forældrenes rolle. Jeg syntes det er i orden at drikke, når man er 15 år; men forældrene skal nok have givet tilladelse først. De fleste unge prøver det nok inden de bliver 15 år for de syntes enten det er sejt eller at det bare skal prøves. Når de så har fået smag for det er det ikke til at vide, hvad der sker (Anne, 13 år) Alkohol burde ingen drikke, for det er ikke sundt for helbredet, eller for sine omgivelser. Børn burde absolut ikke drikke. Forældre, der drikker, er et dårligt eksempel for deres børn. (Peter, 13 år) Ovenstående citater indikerer, at der hos 7. klasse eleverne er en holdning om, at forældrene skal have en aktiv rolle i forbindelse med alkoholen, og det bekræfter nedenstående tabel da også. 15

16 Hvordan ønsker paneldeltagerne forældrenes rolle skal være forsøge at få dem til at lade være med at drikke overhovedet de skal bestemme hvor meget og hvornår de skal vejlede dem ikke blande sig andet Procent 29,7 31,0 31,9 4,1 3,1 100,0 Tabel 8 Som man kan se af tabellen er der 92,7 % af teenagerne som ønsker at deres forældre skal spille en betydningsfuld rolle i forhold til deres forbrug af alkohol. De to første kategorier indikerer, at forældrene alene skal bestemme, så man har nogle klare retningslinjer at forholde sig til, mens den tredje kategori i højere grad lægger op til en dialog og en egen stillingtagen med forældrene som vejledere i denne proces. Fordelingen af svar er nogenlunde lige på de 3 kategorier. Da der specielt i denne alder er forskel på drenges og pigers udvikling, vil det være interessant at se på, hvordan fordelingen ser ud i forhold til kønnene. Hvordan teenagerne ønsker at forældrenes rolle skal være - fordelt på køn Forældrenes rolle, som teenagerne ønsker den Køn Dreng Pige forsøge at få dem til at lade de skal være med at bestemme drikke hvor meget de skal overhovedet og hvornår vejlede dem ikke blande sig andet 33,7% 33,4% 23,3% 5,8% 3,8% 100,0% 25,5% 28,6% 40,9% 2,4% 2,4% 100,0% 29,6% 31,1% 32,0% 4,1% 3,1% 100,0% Tabel 9 χ²: o,ooo Som man kan se af tabellen, er der en tydelig forskel i svarene, og denne sammenhæng er signifikant. Drengene ønsker i langt højere grad end pigerne, at forældrene skal have en bestemmende rolle i forhold til deres forbrug af alkohol. Pigerne ønsker i langt højere grad, at forældrene skal vejlede dem. Traditionelt set siger man, at piger i denne alder er længere fremme i deres personlige udvikling end drengene, og man kunne forestille sig, at det også er denne kønsforskel, som gør sig gældende. Pigerne er ved at frigøre sig fra deres forældre og er i gang med en selvstændighedsproces, hvor de ønsker at være med til at tage stilling til forhold i livet, mens drengene ikke er så langt i denne 16

17 proces, og kan have vanskeligt ved at overskue at skulle træffe en masse valg, derfor er det lettere, hvis forældrene giver nogle klare retningslinjer. Dog kan man sige, at det for både drenge og piger handler om, at man ønsker, at forældrene spiller en rolle i forbindelse med alkohol. Forskellen er graden af indblanding fra forældrenes side. Når teenagerne på den måde klart udtrykker et ønske om, at forældrene skal være med i de valg, som skal træffes omkring alkohol, bliver det indlysende, at forældrenes måde at omgås alkohol på er med til at påvirke både alkoholforbruget og holdningerne til alkohol i både positiv og negativ retning. Opsummering Der er ingen tvivl om, at forældrene har en væsentlig rolle at spille i forhold til deres børns alkoholvaner, både som regelsættere, men også som rollemodeller. Det er ikke en rolle, som forældrene skal være bange for at påtage sig, da et stort flertal af teenagerne klart giver udtryk for, at forældrene skal være med til at tage de beslutninger, der handler om alkohol. Drengene vil gerne have nogle faste retningslinjer, mens pigerne langt hellere vil vejledes og tale med forældrene om det, så de kan føle sig som en del af beslutningsprocessen. 17

18 6. Sociale omgivelser For at forstå teenageres forhold til alkohol, er det vigtigt at se på i hvordan alkohol er knyttet til de sociale omgivelser, alkohol er knyttet til. Hvordan benyttes alkohol, når man er sammen rent socialt, hvem er det oftest man drikker alkohol sammen med, hvor er det man drikker alkohol, er der forskel på drenge og piger, og hvordan reagerer man på vennernes indtagelse af alkohol, og hvordan påvirker det den enkelte teenager. Det er nogle af de spørgsmål, som skal søges svar på i det følgende Hvem drikker de med Hvem drikker man oftest med Valid Har ikke besaret forældre venner ven mig selv aldrig Frekvens Procent , ,2 37 4,8 10 1, , , Tabel 10 Af de 7. klasses elver som har haft deres alkoholdebut er der 44,6 % af dem, som oftest drikke med deres forældre 3. Selvom man skal tage besvarelsen af dette spørgsmål med visse forbehold, er det interessant at se, at flertallet af dem som har drukket, har gjort det sammen med deres forældre. Det er specielt interessant i forhold til det tidligere afsnit, hvor vi så hvilken betydningsfuld rolle, forældrene spiller i forhold til deres børns alkoholvaner. Når man ser på forskellen mellem drenge og piger i forhold til hvem de oftest drikker med, kan man ikke finde en signifikant forskel. At drikke alene 2,6 % af teenagerne siger, at de oftest drikker alene. Det kan naturligvis skyldes mange forskellige årsager. Men når man ser på sammenhængen mellem at drikke alene og hvorfor man drikker, ser man, at der er en signifikant sammenhæng mellem at drikke alene, og drikke fordi man keder sig, samt en sammenhæng mellem at drikke alene og drikke, fordi man dermed lettere kan komme i kontakt med andre mennesker. 3 Det skal naturligvis understreges, at man ved besvarelsen af det spørgsmål ikke har mulighed for at se, hvor mange gange teenagerne har drukket. Så besvarelsen kan dække over, at man kun har drukket to gange, og de to gange skete det sammen med forældrene. Man skal altså være meget varsom med at drage sikre konklusioner. 18

19 Det er vanskeligt at komme med et helt klar bud på, hvorfor, at det netop er ved disse to variable, der er en sammenhæng, men noget kunne tyde på, at der er en gruppe af teenagere, som er ensomme og ved hjælp af alkoholen forsøger at afhjælpe denne ensomhed og den deraf følgende kedsomhed.... Alkohol en del af det sociale samvær Man må naturligvis starte med at understrege, at der er en stor del af teenagerne, som ikke drikker alkohol jævnligt. Men som Kim på 13 år siger: det kan godt være, at vi ikke drikker så meget nu, men vi kan godt mærke, at vi snart skal i gang med det, det er jo en del af det at være ung Man kan altså anse alkohol som en naturlig del af det at være ung. I undersøgelsen er teenagerne blevet spurgt om, hvorvidt en fest bliver sjovere, når man drikker alkohol og om i hvor høj grad de er enige i, at alkohol er en naturlig del af det at være ung: Alkohol en naturlig del af at være ung Sjovere at gå til fest når man har drukket alkohol Procent Procent meget ening 13,2 meget enig 10,4 enig 18,8 enig 14,3 hverken eller 29,0 hverken eller 26,7 uenig 16,2 uenig 16,1 meget uenig 22,8 meget ueing 32,5 100,0 100,0 Tabel 11 Tabel 12 Det kan være vanskeligt at spore en entydig tendens i disse tabeller, som handler om, hvordan man anskuer alkoholen som en del af det sociale liv. Det ser ikke ud til, at teenagerne entydigt mener, at alkoholen enten er, eller ikke er en del af det sociale liv. Hvis man skal komme med en fælles kommentar til tabellerne, må det være, at forholdsvist mange unge ikke er helt klar over, hvad de skal mene. Der er måske en svag tendens til at være uenig i udsagnene. Men som tidligere set sker en dramatisk ændring, når man ser på sammenhængen mellem teenagere, som har drukket en hel genstand og hvordan de herefter oplever alkohol som en del af virkeligheden: 19

20 Alkohol Debut Ja nej Alkohol en naturlig del af det at være ung i forhold til alkohol debut Alkohol en naturlig del af at være ung meget ening enig hverken eller uenig meget uenig 20,9% 23,7% 31,2% 11,7% 12,5% 100,0% 7,1% 14,9% 25,7% 20,3% 32,1% 100,0% 13,4% 18,9% 28,2% 16,3% 23,1% 100,0% Tabel 13 χ²: 0,000 Som man kan se, ændrer forholdene sig, når man har haft sin alkoholdebut. De teenagere som har haft deres alkoholdebut anskuer i langt højere grad alkohol som en naturlig del af det at være ung end de som ikke har haft deres alkoholdebut. Andelen af teenagere som hverken er uenig eller enige er ikke så forskellig for de to grupper. Denne tendens går igen for den anden variabel, om alkohol gør en fest sjovere. Når man har haft sin alkoholdebut er man langt mere tilbøjelig til at være enig i det udsagn, end hvis man ikke har haft den Hvis man ikke mener, at alkohol er en naturlig del af ungdomskulturen, må man formode, at man heller ikke uden videre vil forbruge det. Modsat kan sige, at hvis man mener, at alkohol er en naturlig del af det at være ung, så bliver det langt mere legitimt at drikke alkohol det er jo en del af ungdomskulturen Noget kunne tyde på, at man kan dele 7. klasses elever op i to forskellige grupper, når man taler om, hvordan alkohol er en del af det sociale liv. Der er en gruppe, som er negative overfor alkohol, og det er ofte dem som ikke har haft deres alkoholdebut. Den anden gruppe er mere positiv overfor brugen af alkohol i teenagekulturen, og det er fortrinsvis de teenagere som har haft deres alkoholdebut, og det er også den gruppe som nærmest anser alkoholen som havende en magisk aura omkring sig. Teenagerne i denne undersøgelse er blevet udspurgt i begyndelsen af 7. klasse og det ser ud til, at der er flest teenagere der på det tidspunkt befinder sig i den første gruppe. Det ser dog ud til, at når de først har haft sin alkoholdebut bevæger man sig over i den anden gruppe, hvor alkohol anses som mere naturlig del af ungdommen, som noget der kan gøre fester sjovere, som gør det lettere at komme i kontakt med andre folk, samt noget der kan afhjælpe med en usikkerhed overfor det andet køn. Kammeraternes alkoholforbrug Et andet perspektiv på alkoholen som en del af det sociale liv, handler om forestillingerne omkring ens venners alkoholforbrug. Hvis man har en forestilling om at andre på ens egen alder drikker mere alkohol end en selv, kan det være med til at give en indikation af, hvordan ens forestilling er om teenagere og deres generelle alkoholforbrug. Når man spørger 7. klasses elever om jævnaldrendes alkoholforbrug over 14 dage mener de, at 39,7 % af drengene har drukket alkohol, mens 30,9 % af pigerne har drukket alkohol. Når man spørger dem selv om deres alkoholforbrug inden for de seneste 14 dage er svarene noget anderledes. Her 20

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer, 8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling 19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere