afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

Transkript

1 afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

2 AALBORG ØST Afrapportering, Forstædernes Tænketank marts 2012 (side 1-2 udarbejdet af sekretariatet ved Hausenberg med kommentering fra Aalborg Kommune, side 3-10 udarbejdet af Aalborg Kommune) I forbindelse med Forstædernes Tænketank har Aalborg Kommune udviklet en strategi for bæredygtig udvikling i forstaden Aalborg Øst. Aalborg Øst indgår i en vækstakse, der er udpeget i byens planstrategi, og som udgør rygraden i Aalborgs fremtidige udvikling. Der vil i de kommende år blive foretaget massive investeringer i området blandt andet i form af et nyt regionalt sygehus. Projektet sætter fokus på, hvordan de mange investeringer og interessenter kan spille sammen i en proces, der løfter hele området. Målet er at skabe synergi mellem de forskellige typer af forstadsmiljøer med fysisk planlægning, skabe synergi mellem ankerpunkter som fx GIGANTIUM og de fremtidige store investeringer i området, og pege på hvordan investeringerne kan blive en drivkraft i områdets udvikling. Potentialet for, at forstadsområdet kan fungere mere bæredygtigt er, at den daglige sammenhæng mellem områdets store institutioner udbygges, så der skabes bedre forbindelser for offentlig transport, cyklister og gående. Der er potentiale for at skabe flere oplevelsesmuligheder og nye, grønne sammenhænge gennem bearbejdning og opkvalificering af de grønne arealer, forbindelser og stinet. Gennem projektet er der skabt et fælles billede af fremtiden blandt de centrale interessenter og udpeget nødvendige tiltag, der skal implementeres i de konkrete udviklingsplaner og projekter. Dette kan på sigt være med til at ændre områdets image og dermed sikre en mere social bæredygtig udvikling for området. KARAKTERISTIK, UDFORDRINGER OG POTENTIALER Aalborg Øst ligger i den østlige del af Aalborg mellem 5 og 7 km fra midtbyen. Aalborg Øst deles i to af Universitetsboulevarden, som går igennem området fra øst til vest. Af de indbyggere bor nord for Universitetsboulevarden og syd for. Området nord for Universitetsboulevarden er sammensat af forskellige typer boligområder (parcelhuse, rækkehuse, etagebyggeri og ældre huse i en tidligere landsby), grønne kiler og mindre centerområder til handel. Kildeparken er en markant almennyttig bebyggelse i området, og der arbejdes i øjeblikket på en omfattende helhedsplan, som skal fortætte og revitalisere området fysisk, funktionelt og mentalt. Området syd for Universitetsboulevarden rummer mindre områder med boliger integreret i en campuslignende struktur. Derudover er området domineret af store institutioner. Universitetet har cirka ansatte og studerende. I området er der tillige en videnspark med private virksomheder. I den vestlige del af området ligger GIGANTIUM, som er et idræts- og kulturcenter, der i øjeblikket udbygges med en svømmehal. I den østlige del af området skal der bygges et nyt sygehus med cirka arbejdspladser. For hele området gælder, at infrastrukturen adskiller hård og blød trafik, så biler, forgængere og cykler bevæger sig adskilt. Udgangspunktet er altså et typisk forstadsområde med skarp funktions separering, med markant adskillelse af de forskellige trafikarter, med et overordnet vejnet som giver høj tilgængelighed med bil, men som samtidig skaber kraftige barrierer mellem delområderne i byen. Det er et område som er præget af en stor del alment byggeri iblandet mindre lommer af små parcelhuse. Som mange andre forstæder har Aalborg Øst den udfordring, at området er funktionelt og fysisk opdelt, hvilket gør det svært at skabe sammenhæng i området konkret og mentalt. Der er få relationer mellem området nord for boulevarden og området syd 1

3 for, så Universitetsboulevarden er en fysisk og samtidig en psykologisk barriere. Aalborg Øst lider også under mangel på mødesteder. Der er altså store potentialer for at udvikle nye forbindelser og mødesteder i området. De grønne elementer kan være med til at binde de forskellige bydele sammen. Et af de helt store potentialer i bydelen er, at der er store investeringer på vej. Nord for Universitetsboulevarden er der afsat 1,2 mia. kr. til en helhedsplan for Kildeparken (fortætning, renovering og sociale indsatser), der er et sundhedshus på vej, og der er afsat 370 mio. kr. til renovering af Sallingsundvej/Tambosundvej. Syd for boulevarden er der planlagt et nyt sygehus til 4,1 mia. kr. med arbejdspladser, omkring 300 ungdomsboliger for 0,7 mia. kr., en ny svømmehal i GIGANTIUM og en udbygning af universitetet til 0,5 mia. kr. De massive investeringer skaber nye muligheder for øget bosætning, nye arbejdspladser, et bedre grundlag for handel, kultur og byliv, en bredere beboersammensætning og mulighed for at danne en ny opfattelse af Aalborg Øst. Den store udfordring er at få de mange investeringer til at spille sammen, så de enkelte projekter ikke bliver indadvendte enklaver, men i stedet skaber sammenhæng og integration mellem de forskellige funktioner og ikke mindst mellem nord og syd. Ålborg Øst er et forstadsområde, hvor forandringsdynamikken knytter sig til meget store investeringer i opgradering af boligområderne, i udbygning af universitetet og i opbygningen af et nyt superhospital samt i udbygningen af et regionalt sportsanlæg. Disse tilføjelser og omstruktureringer rummer potentialer for at ændre områdets funktionsmåde og dets rolle i byregionen. STRATEGIER, ANBEFALINGER OG VÆRKTØJER Projektet peger på, hvordan kommuner kan udvikle organisatoriske samarbejder, der kan være udgangspunkt for en bæredygtig planlægning af forstaden. Fælles vision: Gennem en fælles vision beskrives udviklingen af det bæredygtige Aalborg Øst i relation til infrastruktur, bystrukturelle sammenhænge, bymiljøer, fremtidige boformer og den fremtidige sociale og kulturelle identitet. Visionen peger på, hvordan de centrale aktørers investeringer kan fungere som drivkraft for områdets udvikling og relationen til Aalborg og regionen, ligesom der i arbejdet med visionen fokuseres på at skabe grundlag for nye samarbejdsformer i udviklingen af området. Lokal tænketank og charter: Projektet har fokuseret på at få de involverede aktører til at komme til en fælles forståelse og ejerskab til udviklingen af Aalborg Øst. Gennem vedtagelsen af en fælles vision og strategi, en underskrevet charter, og oprettelsen af en lokal tænketank vil mulige synergier mellem de forskellige investeringer blive kortlagt og aktiveret. Der er således skabt en forståelse af, at en koordinering af udviklingsindsatsen vil kunne skabe merværdi for aktørerne selv. Forbindelser og netværk: Gennem projektet er skabt et netværk, der kan være med til at underbygge aktiviteter på tværs af de forskellige institutioner og funktioner. Fysisk integration: En kommende arkitektkonkurrence vil give bud på den fysiske integration mellem de forskellige institutioner og funktioner fx ved at placere boliger ved universitetet og erhverv ved boligområderne. Mobilitet og multifunktionelle mødesteder samt LAR skal være med til at skabe forbindelseslinjer af høj kvalitet. 2

4 AFRAPPORTERING AALBORG ØST 1. Intention med projektet Giv et kort resumé af den oprindelige intention med projektet. Redegør og begrund eventuelle ændringer. Aalborg Kommune har deltaget i Forstædernes Tænketank med et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe grundlag for en bæredygtig udvikling af forstaden. Projektet konkretiserer kommunens planstrategi, der udpeger forstaden som et indsatsområde Projektområdet indgår samtidig i den vækstakse, som forventes at udgøre rygraden i de kommende års udvikling af Aalborg. Projektområdet dækker et område, som i dag er en klassisk fragmenteret forstad med indbyggere opdelt i et universitetsområde, boligområde og erhvervsområde og fysisk opdelt af en stor vej - Universitetsboulevarden. Investeringer på 7-8 milliarder kroner 1 skaber enestående muligheder for at udvikle bydelen, der i dag huser mennesker. Intentionen med projektet har været at bruge investeringerne i bydelen som løftestang for nytænkning. Via et nyt offentlig/private samarbejdsforum har målet været at skabe en fælles vision og et fælles arbejdsgrundlag til at fremme en bæredygtig byudvikling, der understøtter og udnytter investeringerne. I processen har Aalborg Kommune både være samarbejdspartner og facilitator for processen. Projektet har således ikke været et traditionelt planlægningsprojekt, men snarere et kulturforandringsprojekt med kommunen i en ny rolle som facilitator for en proces, hvor offentlige og private aktører i fællesskab løfter en bydel. Det har fra starten været målet at få skabt en fælles vision og strategi for udviklingen i Det østlige Aalborg, men med afsæt i nogle konkrete investeringer der foretages over i de kommende år. Det er lykkes at få skabt en fælles vision for områdets udvikling og få afstemt forventninger til det videre samarbejde mellem de 7 aktører. Der er formuleret og underskrevet en kontrakt mellem de involverede aktører i et charter. Charteret beskriver motivationen og formålet med hvad vi har døbt Tænketanken for Det østlige Aalborg. Forud er gået en række dialogmøder og fællesmøder, før aktørerne er blevet enige om en fælles vision, som i charteret er suppleret med 4 mere konkrete indsatsområder, som aktørerne forpligtiger sig til at arbejde for: - At skabe sammenhængskraft og synergi på tværs af aktører og områder 1 Investeringen fordeler sig på universitetssygehus, udbygning af Aalborg Universitet, realisering af helhedsplan for almennyttigt boligområde, Sundheds- og kvartershus, etablering af ungdomsboliger, udvidelse af Gigantium (idræts- og kulturcenter) m.m. 3

5 - At udvikle Det østlige Aalborg bæredygtigt fysisk, socialt og økonomisk - At Det østlige Aalborg tilbyder sig som platform for international videnudvikling, videnklynger og netværk - At Det østlige Aalborg tilbyder lokale og internationale borgere gode, multifunktionelle bymiljøer For den videre proces er det en forudsætning at lykkes med at få skabt ejerskab og en fælles forståelse blandt de involverede aktører: - Aalborg Kommune - Universitetet/Bygningsstyrelsen - Boligselskabet Himmerland - ErhvervsNetværk NOVI - Region Nordjylland, samt - Nordjyllands Trafikselskab. Processen har været tung, krævet stor mødeaktivitet og et nyt mindset om, hvordan vi kan drage nytte af hinanden. Det er en proces som er i fortsat udvikling. Det har selvsagt været afgørende vigtigt at kunne se et formål en værdi i samarbejdet, men også at have tillid til hinanden og arbejdsformen som fordrer en vis form for åbenhed. Vi fornemmer, at der med processen, er skabt et godt grundlag for at arbejde videre med at udvikle forstaden ud fra fælles forpligtigelse og en lyst til at diskutere, hvordan vi kan understøtte hinandens projekter på en måde, som giver værdi for den enkelte og for området. Der ligger stadig en væsentlig udfordring i at få peget på tiltag, der i praksis kan være med til at styrke sammenhængskraften i bydelen. Tænketanken er nu på vej over i driftsfase og forventes i de kommende år at mødes regelmæssigt med forskellig tema for øje. Første konkrete opgave har været at involvere tænketanken i konkurrencen City in Between, hvor tænketanken er udset som en vigtig dialogpartner. Herudover spiller Tænketanken en væsentlig rolle i forbindelse med konkurrencen City in Between. Charterets tanker er indarbejdet i konkurrenceprogrammet ligesom Tænketanken fremstår som eksempel på det vigtige link til centrale aktører, når man skal fra ide til virkelighed. I den fortsatte møderække er der herudover talt om en tour de chambre, hvor aktørerne på skift fortæller om planer og projekter, mens de øvrige får mulighed for at byde ind med ideer og mulige samarbejder i den forbindelse. Som beskrevet i chartret er målet, at Tænketanken bliver et ambitiøst forum, hvor centrale aktører kan dele viden om fremtidige indsatser 4

6 og fungere som hinandens sparringspartnere. Potentialet er meget stort. Fremtiden vil vise, hvor langt samarbejdet rækker og om Tænketanken kan blive en afgørende katalysator for en bæredygtig udvikling af forstaden. 2. Status over aktiviteter Hvilke aktiviteter har kommunen gennemført i regi af Forstædernes Tænketank? Der er været dialogmøder af 2 omgange med hver enkelt aktør. Det primære formål har været at skabe commitment og diskutere værdien af samarbejde både for den enkelte aktør og for hele forstaden. I processen har kommunen fungeret som facilitator af et ligeværdigt samarbejde, som har fordret tillid hos de involverede. I sådan en proces vil man som offentlig myndighed være langt mere åben og overordnet end i en typisk myndighedsrolle. Projektet har i udgangspunktet haft intentioner om at bryde to former for barrierer den fysiske med Universitetsboulevarden og den mentale, hvor vi som aktører har skullet tilpasse den nye virkelighed og den nye samarbejdsform. Der har været afholdt et indledende, fælles kickoff seminar, hvor projektets ide blev fremlagt og konkrete ideer diskuteret. Forud for seminaret var der produceret et præsentationsmateriale af området i dag (pixiudgave), som blev rundsendt forud for mødet. Seminaret var første, skridt i at få skabt en fælles billede af samarbejdet og dets muligheder. Det kunne aflæses blandt aktørerne som stadig gav udtryk for en vis skepsis. Ultimo november blev der afholdt visionsseminar for alle aktørerne i den nyetablerede tænketank med fire formål: 1) Godkendelse af tænketankens Charter, 2) Diskussion af Tænketankens møder og fokusområder det kommende år, herunder bidrag til konkurrencen om Fremtidens Forstad, 3) At blive inspireret - og ikke mindst 4) At mødes uformelt og få snakket sammen. I starten af forløbet blevet der etableret en fælles portal for videndeling og information, hvor alle aktørerne har adgang til og mulighed for at ligge materiale ud. Målet har været at signalere åbenhed. 3. Slutprodukt Hvad er kommunens slutprodukt? Debatoplæg, program for visionsseminaret og charteret er vedhæftet. Det konkrete slutprodukt er et fælles, underskrevet charter hvor aktørerne forpligtiger sig til at arbejde for den fælles vision for Det Østlige Aalborg og i øvrigt tilslutter sig en fælles ambition om at udvikle forstaden ved øget brug af partnerskaber, videndeling og dialog. 5

7 4. Bæredygtighed Hvordan har projektet bidraget til at gøre projektområdet og kommunen som helhed mere bæredygtig? Beskriv hvilke former for bæredygtighed projektet har arbejdet med, og hvilke bæredygtighedsparametre der er arbejdet med. Refleksionerne over bæredygtighed kan fx forholde sig til bæredygtighedsværktøjet og til de potentialer for bæredygtighed i projekterne, der er beskrevet i tænketanken (dokument vedhæftet). I Aalborg arbejdes med det brede bæredygtighedsbegreb som tager afsæt i stedets potentiale/konteksten. Kommunens arbejdsredskab blomsten involverer emnerne: Lokale værdier, Økonomi, Natur, Social og Miljø. Kontekst lokale værdier handler både om stedets fysik, økonomi, aktører, lovgivning/politik/plan, landskab, natur, byliv, demografi mv. Forståelsen af bæredygtighed har vi arbejdet videre med i nogle af vores snakke med Tænketankens aktører, og med et underskrevet charter er kimen i princippet lagt for, at de vil bidrage til en bæredygtig udvikling af forstaden! Aktørerne i Tænketanken har alle udtrykt ønske om at bidrage til et område, der tilbyder en bedre ramme for et trygt, grønt, spændende og mangfoldigt hverdagsliv. Et afgørende fokus for Tænketankens medlemmer har dog naturligt været den økonomiske bæredygtighed. I første omgang er den centrale udfordring for Tænketanken, hvordan aktørerne sammen og hver for sig kan bidrage til skabe merværdi af de enkelte investeringer, men det behøver jo bestemt ikke at være i modstrid med bæredygtighedens øvrige elementer. Bedre opbakning til de respektive investeringer og bedre synergier vurderes tværtimod at kunne bidrage positivt til mange af de øvrige aspekter. Det mere præcise indhold ses af vores afrapportering på bæredygtigheden. En del af Tænketankens tanker om en bæredygtig udvikling af forstaden genfindes i øvrigt i konkurrenceprogrammet City in Between, hvor der er blevet arbejdet med at konkretisere bæredygtighed med udgangspunkt i kommunens bæredygtighedsblomst. Dette er sket på tværs af forvaltninger og i samarbejde med Realdania. Vedhæftet afrapportering af bæredygtighed 5. Barrierer og udfordringer Hvilke barrierer og udfordringer (fysiske, lovgivningsmæssige, økonomiske og organisatoriske) er projektet stødt ind i? Projektet har primært haft fokus på at skabe netværk og incitament til at tage et medansvar for områdets udvikling blandt områdets primære, økonomiske spillere. Det har været en udfordring at afklare vores egen rolle og organisering i arbejdet og at få skabt den fornødne 6

8 forankring. Vi har været fokuseret på at få skabt nogle gode rammer for samarbejde og fornemmer klart en positiv udvikling blandt de involverede aktører. Lysten til at deltage og bidrage er tiltagende, formodentlig fordi værdien for den enkelte er blevet tydeligere og tilliden til hinanden styrket. Det har været et vigtigt succeskriterium at få skabt en form for samarbejdsforum en tænketank et offentlig/privat partnerskab - som på sigt betragtes som en forudsætning for en reel bæredygtig omdannelse af forstaden. Det formelle er lykkedes, det reelle udbytte vil først vise sig i de kommende år. Vi er i en løbende udviklingsproces, og dette samarbejde kan vise sig at være den afgørende forskel på succes eller fiasko. Næste fase er at få taget ordentlig fat på diskussionen om merværdi og få det udmøntet i konkrete tiltag. Tænketanken og erfaringerne herfra udgør et vigtigt link til City in Between, når de gode ideer skal følges op af konkrete projekter, der nytænker forstaden. Hvad angår det lovgivningsmæssige rammer har dette og andre projekter tydeliggjort nogle uklarheder i planloven. Er det fx muligt for kommunen som myndighed at gøre brug af udbygningsaftaler udover rent infrastrukturelle og fx udvide det til krav om anlæg rekreative områder eller investering i byrum? Et eksempel på et område, det kunne være fint at få set nærmere på. Aalborg Kommune bakker således op om notatet fra KL Bæredygtig byudvikling hvordan får vi det til at ske? og de problemstillinger der her rejses. Det er fx interessant, hvordan der kan skabes nye muligheder for finansiering af fælles anlæg, der typisk vil virke som katalysator for en byomdannelse. Kunne man forestille sig ZAC princippet oversat til en dansk udgave? I forhold til det praktiske niveau savnes inspiration fra ind- og udland på offentlig/private partnerskaber i relation til byudvikling. Hvad er erfaringerne fx med brug af udviklingsselskaber? Hvilke eksempler er der på, at det offentlige har fået en økonomisk gevinst, der har dækket investeringerne i et område? Findes der gode eksempler på andre samarbejdsmodeller? Alt det kunne være en stor hjælp for kommunerne at få set nærmere på. Vores erfaring er, at lokalplanlægningen i udgangspunktet er et styringsredskab, der er noget begrænsende frem for at åbne for muligheder. Det kunne være interessant at se nærmere på andre styringsformer. Også øget brug af kompetencenormer kunne være noget af det, der kunne gøre lokalplanlægningen mere dynamisk og robust i forhold til samfundsudviklingen. Hvad kan andre kommuner lære af projektet? 7

9 6. Anbefalinger og strategier At brug af nye samarbejdsformer kan vise sig at gøre forskellen! Byer og forstaden er dynamiske netværk og handling sker ikke alene fordi, der er en plan, men fordi der er nogen, der udfører den. Forankringen og dialogen med de professionelle aktører er afgørende. Vi tror på, at det nye samarbejdsforum på sigt kan være med til at skabe forandring i forstaden. Med etablering af vores lokale Tænketank håber vi, at skridtet fra plan til virkelighed bliver kortere og lettere. Tænketanken (og andre netværk med professionelle aktører) kan bruges til at sætte øget fokus på: - Realiserbarhed - Lokal forankring - Lokalt ansvar - Merværdi og økonomisk bæredygtighed - Partnerskaber Der er her en godt samspil mellem det projekt og for konkurrencen City in Between. Inddragelsen er borgerne er bestemt ikke nedprioriteret i den samlede udvikling af forstaden, men forventes overvejende at ske med den igangværende helhedsplanlægning af området, herunder i forbindelse med City in Between. Nærværende projekt fokuserer på via dialog og charter at understøtte mulighederne for at skabe maksimalt værdi af de enkelte investeringer og synergi imellem dem til glæde for aktørerne, men i sidste ende også til glæde for områdets borgere. Projektet fokuserer på det organisatoriske og har med chartret fået skabt fælles retning og nye samarbejdsrelationer. I konkurrencen udfoldes visionen i konkrete fysiske nedslag, som forventes realiseret med hjælp fra bl.a. Tænketanken. I konkurrence programmet indgår Tænketanken som eksemplet på nye samarbejdsformer. Hvilke tiltag har demonstrationsværdi, og hvordan bidrager de til at skabe en mere bæredygtig forstad? Processen og det foreløbige resultat chartret kan vise sig at have stor demonstrationsværdi. Hvilke spørgsmål til videre undersøgelser har projektet rejst? I forhold til den konkrete byudvikling er det gode spørgsmål stadig, hvordan man i den virkelige verden skaber en tættere forstad med boligformer, der både er mere bæredygtige og samtidig også interessante for de mange mennesker, der i dag foretrækker parcelhuset. 8

10 Projektet rejser samtidig spørgsmålet, om det er muligt at skabe øget synergi og hvordan man får umage aktører til at arbejde sammen. 7. Perspektiver og videre arbejde med bæredygtighed Det er samtidig en udfordring, hvordan vi udfolder et mere mangfoldigt, aktivt og levende byliv og det er således nogle af de temaer, der arbejdes videre med i konkurrencen. Hvilke tiltag ville det være ideelt, at kommunen tog i forlængelse af projektet? 1. Fortsat facilitering af møder i Tænketanken i en form for Tour de Chambre hos hver enkelt aktør, hvor aktørernes projekter diskuteres nærmere og mulighederne for synergier kortlægges 2. Arbejde med Kommercielt Design, hvor der kigges mere systematisk på værdien af konkrete tiltag for de enkelte aktører med henblik på at skabe handling og stærke beslutninger. Kommercielt Design kunne bl.a. handle om at identificere og designe - det miks af funktioner og indsatser på et givet areal, som har størst sandsynlighed for kommerciel bæredygtighed. Såfremt en del af synergierne kan diskonteres og bringes ind i et projekt kan der skabes økonomisk balance. Målet med at arbejde med kommercielt design vil være at sikre økonomisk, bæredygtige løsninger på tværs af det offentlige og private. 3. Konkrete samarbejdsprojekter udpeges og realiseres. 4. Etablering af letbane som en altafgørende intelligent indsats, der løser et meget påtrængende kollektivt transportproblem, og samtidig understøtte en bæredygtig vækst i Aalborgs vækstakse. 5. I City in Between og den efterfølgende bearbejdning konkretiseres arbejdet med bæredygtighed med udgangspunkt i Bæredygtighedsblomsten. I konkurrenceprogrammet er er der på forhånd udpeget fire indsatsområder: Håndtering af vand, mobilitet, social bæredygtighed samt økonomisk bæredygtighed, bl.a. set i forhold til etablering af partnerskaber og udnyttelse af synergier mellem investeringer. 6. Output fra konkurrencen indarbejdes i Kommuneplanens hovedstruktur (handlinger) og rammedel (arealanvendelse). Hvilke tiltag er det realistisk (i forhold til værktøjer og ressourcer), at kommunen fører ud i livet? 8. Evaluering. Kommuner og tænketank Hvilke input har kommunerne fået fra tænketanken, som de har brugt i deres arbejde? Har kommunen kunnet bruge demonstrationsprojekterne i de andre kommuner i deres eget arbejde? Aalborgs forstad er en forstad fra 70 erne, som er ekstremt opdelt i 9

11 funktionelle områder. Områdets fysik og udfordringer er markant anderledes end i de øvrige kommuner, og det kan være svært at sammenligne. LAR løsninger eksemplificeret ved Horsens har dog været interessant at følge og det samme har udfordringerne i Brøndby som i nogen grad ligner dem vi har i Det Østlige Aalborg. Uanset er det altid interessant at teste egne ideer i et fagligt netværk, så alene af den grund har denne del af projektet været inspirerende. 10