afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012"

Transkript

1 afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

2 AALBORG ØST Afrapportering, Forstædernes Tænketank marts 2012 (side 1-2 udarbejdet af sekretariatet ved Hausenberg med kommentering fra Aalborg Kommune, side 3-10 udarbejdet af Aalborg Kommune) I forbindelse med Forstædernes Tænketank har Aalborg Kommune udviklet en strategi for bæredygtig udvikling i forstaden Aalborg Øst. Aalborg Øst indgår i en vækstakse, der er udpeget i byens planstrategi, og som udgør rygraden i Aalborgs fremtidige udvikling. Der vil i de kommende år blive foretaget massive investeringer i området blandt andet i form af et nyt regionalt sygehus. Projektet sætter fokus på, hvordan de mange investeringer og interessenter kan spille sammen i en proces, der løfter hele området. Målet er at skabe synergi mellem de forskellige typer af forstadsmiljøer med fysisk planlægning, skabe synergi mellem ankerpunkter som fx GIGANTIUM og de fremtidige store investeringer i området, og pege på hvordan investeringerne kan blive en drivkraft i områdets udvikling. Potentialet for, at forstadsområdet kan fungere mere bæredygtigt er, at den daglige sammenhæng mellem områdets store institutioner udbygges, så der skabes bedre forbindelser for offentlig transport, cyklister og gående. Der er potentiale for at skabe flere oplevelsesmuligheder og nye, grønne sammenhænge gennem bearbejdning og opkvalificering af de grønne arealer, forbindelser og stinet. Gennem projektet er der skabt et fælles billede af fremtiden blandt de centrale interessenter og udpeget nødvendige tiltag, der skal implementeres i de konkrete udviklingsplaner og projekter. Dette kan på sigt være med til at ændre områdets image og dermed sikre en mere social bæredygtig udvikling for området. KARAKTERISTIK, UDFORDRINGER OG POTENTIALER Aalborg Øst ligger i den østlige del af Aalborg mellem 5 og 7 km fra midtbyen. Aalborg Øst deles i to af Universitetsboulevarden, som går igennem området fra øst til vest. Af de indbyggere bor nord for Universitetsboulevarden og syd for. Området nord for Universitetsboulevarden er sammensat af forskellige typer boligområder (parcelhuse, rækkehuse, etagebyggeri og ældre huse i en tidligere landsby), grønne kiler og mindre centerområder til handel. Kildeparken er en markant almennyttig bebyggelse i området, og der arbejdes i øjeblikket på en omfattende helhedsplan, som skal fortætte og revitalisere området fysisk, funktionelt og mentalt. Området syd for Universitetsboulevarden rummer mindre områder med boliger integreret i en campuslignende struktur. Derudover er området domineret af store institutioner. Universitetet har cirka ansatte og studerende. I området er der tillige en videnspark med private virksomheder. I den vestlige del af området ligger GIGANTIUM, som er et idræts- og kulturcenter, der i øjeblikket udbygges med en svømmehal. I den østlige del af området skal der bygges et nyt sygehus med cirka arbejdspladser. For hele området gælder, at infrastrukturen adskiller hård og blød trafik, så biler, forgængere og cykler bevæger sig adskilt. Udgangspunktet er altså et typisk forstadsområde med skarp funktions separering, med markant adskillelse af de forskellige trafikarter, med et overordnet vejnet som giver høj tilgængelighed med bil, men som samtidig skaber kraftige barrierer mellem delområderne i byen. Det er et område som er præget af en stor del alment byggeri iblandet mindre lommer af små parcelhuse. Som mange andre forstæder har Aalborg Øst den udfordring, at området er funktionelt og fysisk opdelt, hvilket gør det svært at skabe sammenhæng i området konkret og mentalt. Der er få relationer mellem området nord for boulevarden og området syd 1

3 for, så Universitetsboulevarden er en fysisk og samtidig en psykologisk barriere. Aalborg Øst lider også under mangel på mødesteder. Der er altså store potentialer for at udvikle nye forbindelser og mødesteder i området. De grønne elementer kan være med til at binde de forskellige bydele sammen. Et af de helt store potentialer i bydelen er, at der er store investeringer på vej. Nord for Universitetsboulevarden er der afsat 1,2 mia. kr. til en helhedsplan for Kildeparken (fortætning, renovering og sociale indsatser), der er et sundhedshus på vej, og der er afsat 370 mio. kr. til renovering af Sallingsundvej/Tambosundvej. Syd for boulevarden er der planlagt et nyt sygehus til 4,1 mia. kr. med arbejdspladser, omkring 300 ungdomsboliger for 0,7 mia. kr., en ny svømmehal i GIGANTIUM og en udbygning af universitetet til 0,5 mia. kr. De massive investeringer skaber nye muligheder for øget bosætning, nye arbejdspladser, et bedre grundlag for handel, kultur og byliv, en bredere beboersammensætning og mulighed for at danne en ny opfattelse af Aalborg Øst. Den store udfordring er at få de mange investeringer til at spille sammen, så de enkelte projekter ikke bliver indadvendte enklaver, men i stedet skaber sammenhæng og integration mellem de forskellige funktioner og ikke mindst mellem nord og syd. Ålborg Øst er et forstadsområde, hvor forandringsdynamikken knytter sig til meget store investeringer i opgradering af boligområderne, i udbygning af universitetet og i opbygningen af et nyt superhospital samt i udbygningen af et regionalt sportsanlæg. Disse tilføjelser og omstruktureringer rummer potentialer for at ændre områdets funktionsmåde og dets rolle i byregionen. STRATEGIER, ANBEFALINGER OG VÆRKTØJER Projektet peger på, hvordan kommuner kan udvikle organisatoriske samarbejder, der kan være udgangspunkt for en bæredygtig planlægning af forstaden. Fælles vision: Gennem en fælles vision beskrives udviklingen af det bæredygtige Aalborg Øst i relation til infrastruktur, bystrukturelle sammenhænge, bymiljøer, fremtidige boformer og den fremtidige sociale og kulturelle identitet. Visionen peger på, hvordan de centrale aktørers investeringer kan fungere som drivkraft for områdets udvikling og relationen til Aalborg og regionen, ligesom der i arbejdet med visionen fokuseres på at skabe grundlag for nye samarbejdsformer i udviklingen af området. Lokal tænketank og charter: Projektet har fokuseret på at få de involverede aktører til at komme til en fælles forståelse og ejerskab til udviklingen af Aalborg Øst. Gennem vedtagelsen af en fælles vision og strategi, en underskrevet charter, og oprettelsen af en lokal tænketank vil mulige synergier mellem de forskellige investeringer blive kortlagt og aktiveret. Der er således skabt en forståelse af, at en koordinering af udviklingsindsatsen vil kunne skabe merværdi for aktørerne selv. Forbindelser og netværk: Gennem projektet er skabt et netværk, der kan være med til at underbygge aktiviteter på tværs af de forskellige institutioner og funktioner. Fysisk integration: En kommende arkitektkonkurrence vil give bud på den fysiske integration mellem de forskellige institutioner og funktioner fx ved at placere boliger ved universitetet og erhverv ved boligområderne. Mobilitet og multifunktionelle mødesteder samt LAR skal være med til at skabe forbindelseslinjer af høj kvalitet. 2

4 AFRAPPORTERING AALBORG ØST 1. Intention med projektet Giv et kort resumé af den oprindelige intention med projektet. Redegør og begrund eventuelle ændringer. Aalborg Kommune har deltaget i Forstædernes Tænketank med et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe grundlag for en bæredygtig udvikling af forstaden. Projektet konkretiserer kommunens planstrategi, der udpeger forstaden som et indsatsområde Projektområdet indgår samtidig i den vækstakse, som forventes at udgøre rygraden i de kommende års udvikling af Aalborg. Projektområdet dækker et område, som i dag er en klassisk fragmenteret forstad med indbyggere opdelt i et universitetsområde, boligområde og erhvervsområde og fysisk opdelt af en stor vej - Universitetsboulevarden. Investeringer på 7-8 milliarder kroner 1 skaber enestående muligheder for at udvikle bydelen, der i dag huser mennesker. Intentionen med projektet har været at bruge investeringerne i bydelen som løftestang for nytænkning. Via et nyt offentlig/private samarbejdsforum har målet været at skabe en fælles vision og et fælles arbejdsgrundlag til at fremme en bæredygtig byudvikling, der understøtter og udnytter investeringerne. I processen har Aalborg Kommune både være samarbejdspartner og facilitator for processen. Projektet har således ikke været et traditionelt planlægningsprojekt, men snarere et kulturforandringsprojekt med kommunen i en ny rolle som facilitator for en proces, hvor offentlige og private aktører i fællesskab løfter en bydel. Det har fra starten været målet at få skabt en fælles vision og strategi for udviklingen i Det østlige Aalborg, men med afsæt i nogle konkrete investeringer der foretages over i de kommende år. Det er lykkes at få skabt en fælles vision for områdets udvikling og få afstemt forventninger til det videre samarbejde mellem de 7 aktører. Der er formuleret og underskrevet en kontrakt mellem de involverede aktører i et charter. Charteret beskriver motivationen og formålet med hvad vi har døbt Tænketanken for Det østlige Aalborg. Forud er gået en række dialogmøder og fællesmøder, før aktørerne er blevet enige om en fælles vision, som i charteret er suppleret med 4 mere konkrete indsatsområder, som aktørerne forpligtiger sig til at arbejde for: - At skabe sammenhængskraft og synergi på tværs af aktører og områder 1 Investeringen fordeler sig på universitetssygehus, udbygning af Aalborg Universitet, realisering af helhedsplan for almennyttigt boligområde, Sundheds- og kvartershus, etablering af ungdomsboliger, udvidelse af Gigantium (idræts- og kulturcenter) m.m. 3

5 - At udvikle Det østlige Aalborg bæredygtigt fysisk, socialt og økonomisk - At Det østlige Aalborg tilbyder sig som platform for international videnudvikling, videnklynger og netværk - At Det østlige Aalborg tilbyder lokale og internationale borgere gode, multifunktionelle bymiljøer For den videre proces er det en forudsætning at lykkes med at få skabt ejerskab og en fælles forståelse blandt de involverede aktører: - Aalborg Kommune - Universitetet/Bygningsstyrelsen - Boligselskabet Himmerland - ErhvervsNetværk NOVI - Region Nordjylland, samt - Nordjyllands Trafikselskab. Processen har været tung, krævet stor mødeaktivitet og et nyt mindset om, hvordan vi kan drage nytte af hinanden. Det er en proces som er i fortsat udvikling. Det har selvsagt været afgørende vigtigt at kunne se et formål en værdi i samarbejdet, men også at have tillid til hinanden og arbejdsformen som fordrer en vis form for åbenhed. Vi fornemmer, at der med processen, er skabt et godt grundlag for at arbejde videre med at udvikle forstaden ud fra fælles forpligtigelse og en lyst til at diskutere, hvordan vi kan understøtte hinandens projekter på en måde, som giver værdi for den enkelte og for området. Der ligger stadig en væsentlig udfordring i at få peget på tiltag, der i praksis kan være med til at styrke sammenhængskraften i bydelen. Tænketanken er nu på vej over i driftsfase og forventes i de kommende år at mødes regelmæssigt med forskellig tema for øje. Første konkrete opgave har været at involvere tænketanken i konkurrencen City in Between, hvor tænketanken er udset som en vigtig dialogpartner. Herudover spiller Tænketanken en væsentlig rolle i forbindelse med konkurrencen City in Between. Charterets tanker er indarbejdet i konkurrenceprogrammet ligesom Tænketanken fremstår som eksempel på det vigtige link til centrale aktører, når man skal fra ide til virkelighed. I den fortsatte møderække er der herudover talt om en tour de chambre, hvor aktørerne på skift fortæller om planer og projekter, mens de øvrige får mulighed for at byde ind med ideer og mulige samarbejder i den forbindelse. Som beskrevet i chartret er målet, at Tænketanken bliver et ambitiøst forum, hvor centrale aktører kan dele viden om fremtidige indsatser 4

6 og fungere som hinandens sparringspartnere. Potentialet er meget stort. Fremtiden vil vise, hvor langt samarbejdet rækker og om Tænketanken kan blive en afgørende katalysator for en bæredygtig udvikling af forstaden. 2. Status over aktiviteter Hvilke aktiviteter har kommunen gennemført i regi af Forstædernes Tænketank? Der er været dialogmøder af 2 omgange med hver enkelt aktør. Det primære formål har været at skabe commitment og diskutere værdien af samarbejde både for den enkelte aktør og for hele forstaden. I processen har kommunen fungeret som facilitator af et ligeværdigt samarbejde, som har fordret tillid hos de involverede. I sådan en proces vil man som offentlig myndighed være langt mere åben og overordnet end i en typisk myndighedsrolle. Projektet har i udgangspunktet haft intentioner om at bryde to former for barrierer den fysiske med Universitetsboulevarden og den mentale, hvor vi som aktører har skullet tilpasse den nye virkelighed og den nye samarbejdsform. Der har været afholdt et indledende, fælles kickoff seminar, hvor projektets ide blev fremlagt og konkrete ideer diskuteret. Forud for seminaret var der produceret et præsentationsmateriale af området i dag (pixiudgave), som blev rundsendt forud for mødet. Seminaret var første, skridt i at få skabt en fælles billede af samarbejdet og dets muligheder. Det kunne aflæses blandt aktørerne som stadig gav udtryk for en vis skepsis. Ultimo november blev der afholdt visionsseminar for alle aktørerne i den nyetablerede tænketank med fire formål: 1) Godkendelse af tænketankens Charter, 2) Diskussion af Tænketankens møder og fokusområder det kommende år, herunder bidrag til konkurrencen om Fremtidens Forstad, 3) At blive inspireret - og ikke mindst 4) At mødes uformelt og få snakket sammen. I starten af forløbet blevet der etableret en fælles portal for videndeling og information, hvor alle aktørerne har adgang til og mulighed for at ligge materiale ud. Målet har været at signalere åbenhed. 3. Slutprodukt Hvad er kommunens slutprodukt? Debatoplæg, program for visionsseminaret og charteret er vedhæftet. Det konkrete slutprodukt er et fælles, underskrevet charter hvor aktørerne forpligtiger sig til at arbejde for den fælles vision for Det Østlige Aalborg og i øvrigt tilslutter sig en fælles ambition om at udvikle forstaden ved øget brug af partnerskaber, videndeling og dialog. 5

7 4. Bæredygtighed Hvordan har projektet bidraget til at gøre projektområdet og kommunen som helhed mere bæredygtig? Beskriv hvilke former for bæredygtighed projektet har arbejdet med, og hvilke bæredygtighedsparametre der er arbejdet med. Refleksionerne over bæredygtighed kan fx forholde sig til bæredygtighedsværktøjet og til de potentialer for bæredygtighed i projekterne, der er beskrevet i tænketanken (dokument vedhæftet). I Aalborg arbejdes med det brede bæredygtighedsbegreb som tager afsæt i stedets potentiale/konteksten. Kommunens arbejdsredskab blomsten involverer emnerne: Lokale værdier, Økonomi, Natur, Social og Miljø. Kontekst lokale værdier handler både om stedets fysik, økonomi, aktører, lovgivning/politik/plan, landskab, natur, byliv, demografi mv. Forståelsen af bæredygtighed har vi arbejdet videre med i nogle af vores snakke med Tænketankens aktører, og med et underskrevet charter er kimen i princippet lagt for, at de vil bidrage til en bæredygtig udvikling af forstaden! Aktørerne i Tænketanken har alle udtrykt ønske om at bidrage til et område, der tilbyder en bedre ramme for et trygt, grønt, spændende og mangfoldigt hverdagsliv. Et afgørende fokus for Tænketankens medlemmer har dog naturligt været den økonomiske bæredygtighed. I første omgang er den centrale udfordring for Tænketanken, hvordan aktørerne sammen og hver for sig kan bidrage til skabe merværdi af de enkelte investeringer, men det behøver jo bestemt ikke at være i modstrid med bæredygtighedens øvrige elementer. Bedre opbakning til de respektive investeringer og bedre synergier vurderes tværtimod at kunne bidrage positivt til mange af de øvrige aspekter. Det mere præcise indhold ses af vores afrapportering på bæredygtigheden. En del af Tænketankens tanker om en bæredygtig udvikling af forstaden genfindes i øvrigt i konkurrenceprogrammet City in Between, hvor der er blevet arbejdet med at konkretisere bæredygtighed med udgangspunkt i kommunens bæredygtighedsblomst. Dette er sket på tværs af forvaltninger og i samarbejde med Realdania. Vedhæftet afrapportering af bæredygtighed 5. Barrierer og udfordringer Hvilke barrierer og udfordringer (fysiske, lovgivningsmæssige, økonomiske og organisatoriske) er projektet stødt ind i? Projektet har primært haft fokus på at skabe netværk og incitament til at tage et medansvar for områdets udvikling blandt områdets primære, økonomiske spillere. Det har været en udfordring at afklare vores egen rolle og organisering i arbejdet og at få skabt den fornødne 6

8 forankring. Vi har været fokuseret på at få skabt nogle gode rammer for samarbejde og fornemmer klart en positiv udvikling blandt de involverede aktører. Lysten til at deltage og bidrage er tiltagende, formodentlig fordi værdien for den enkelte er blevet tydeligere og tilliden til hinanden styrket. Det har været et vigtigt succeskriterium at få skabt en form for samarbejdsforum en tænketank et offentlig/privat partnerskab - som på sigt betragtes som en forudsætning for en reel bæredygtig omdannelse af forstaden. Det formelle er lykkedes, det reelle udbytte vil først vise sig i de kommende år. Vi er i en løbende udviklingsproces, og dette samarbejde kan vise sig at være den afgørende forskel på succes eller fiasko. Næste fase er at få taget ordentlig fat på diskussionen om merværdi og få det udmøntet i konkrete tiltag. Tænketanken og erfaringerne herfra udgør et vigtigt link til City in Between, når de gode ideer skal følges op af konkrete projekter, der nytænker forstaden. Hvad angår det lovgivningsmæssige rammer har dette og andre projekter tydeliggjort nogle uklarheder i planloven. Er det fx muligt for kommunen som myndighed at gøre brug af udbygningsaftaler udover rent infrastrukturelle og fx udvide det til krav om anlæg rekreative områder eller investering i byrum? Et eksempel på et område, det kunne være fint at få set nærmere på. Aalborg Kommune bakker således op om notatet fra KL Bæredygtig byudvikling hvordan får vi det til at ske? og de problemstillinger der her rejses. Det er fx interessant, hvordan der kan skabes nye muligheder for finansiering af fælles anlæg, der typisk vil virke som katalysator for en byomdannelse. Kunne man forestille sig ZAC princippet oversat til en dansk udgave? I forhold til det praktiske niveau savnes inspiration fra ind- og udland på offentlig/private partnerskaber i relation til byudvikling. Hvad er erfaringerne fx med brug af udviklingsselskaber? Hvilke eksempler er der på, at det offentlige har fået en økonomisk gevinst, der har dækket investeringerne i et område? Findes der gode eksempler på andre samarbejdsmodeller? Alt det kunne være en stor hjælp for kommunerne at få set nærmere på. Vores erfaring er, at lokalplanlægningen i udgangspunktet er et styringsredskab, der er noget begrænsende frem for at åbne for muligheder. Det kunne være interessant at se nærmere på andre styringsformer. Også øget brug af kompetencenormer kunne være noget af det, der kunne gøre lokalplanlægningen mere dynamisk og robust i forhold til samfundsudviklingen. Hvad kan andre kommuner lære af projektet? 7

9 6. Anbefalinger og strategier At brug af nye samarbejdsformer kan vise sig at gøre forskellen! Byer og forstaden er dynamiske netværk og handling sker ikke alene fordi, der er en plan, men fordi der er nogen, der udfører den. Forankringen og dialogen med de professionelle aktører er afgørende. Vi tror på, at det nye samarbejdsforum på sigt kan være med til at skabe forandring i forstaden. Med etablering af vores lokale Tænketank håber vi, at skridtet fra plan til virkelighed bliver kortere og lettere. Tænketanken (og andre netværk med professionelle aktører) kan bruges til at sætte øget fokus på: - Realiserbarhed - Lokal forankring - Lokalt ansvar - Merværdi og økonomisk bæredygtighed - Partnerskaber Der er her en godt samspil mellem det projekt og for konkurrencen City in Between. Inddragelsen er borgerne er bestemt ikke nedprioriteret i den samlede udvikling af forstaden, men forventes overvejende at ske med den igangværende helhedsplanlægning af området, herunder i forbindelse med City in Between. Nærværende projekt fokuserer på via dialog og charter at understøtte mulighederne for at skabe maksimalt værdi af de enkelte investeringer og synergi imellem dem til glæde for aktørerne, men i sidste ende også til glæde for områdets borgere. Projektet fokuserer på det organisatoriske og har med chartret fået skabt fælles retning og nye samarbejdsrelationer. I konkurrencen udfoldes visionen i konkrete fysiske nedslag, som forventes realiseret med hjælp fra bl.a. Tænketanken. I konkurrence programmet indgår Tænketanken som eksemplet på nye samarbejdsformer. Hvilke tiltag har demonstrationsværdi, og hvordan bidrager de til at skabe en mere bæredygtig forstad? Processen og det foreløbige resultat chartret kan vise sig at have stor demonstrationsværdi. Hvilke spørgsmål til videre undersøgelser har projektet rejst? I forhold til den konkrete byudvikling er det gode spørgsmål stadig, hvordan man i den virkelige verden skaber en tættere forstad med boligformer, der både er mere bæredygtige og samtidig også interessante for de mange mennesker, der i dag foretrækker parcelhuset. 8

10 Projektet rejser samtidig spørgsmålet, om det er muligt at skabe øget synergi og hvordan man får umage aktører til at arbejde sammen. 7. Perspektiver og videre arbejde med bæredygtighed Det er samtidig en udfordring, hvordan vi udfolder et mere mangfoldigt, aktivt og levende byliv og det er således nogle af de temaer, der arbejdes videre med i konkurrencen. Hvilke tiltag ville det være ideelt, at kommunen tog i forlængelse af projektet? 1. Fortsat facilitering af møder i Tænketanken i en form for Tour de Chambre hos hver enkelt aktør, hvor aktørernes projekter diskuteres nærmere og mulighederne for synergier kortlægges 2. Arbejde med Kommercielt Design, hvor der kigges mere systematisk på værdien af konkrete tiltag for de enkelte aktører med henblik på at skabe handling og stærke beslutninger. Kommercielt Design kunne bl.a. handle om at identificere og designe - det miks af funktioner og indsatser på et givet areal, som har størst sandsynlighed for kommerciel bæredygtighed. Såfremt en del af synergierne kan diskonteres og bringes ind i et projekt kan der skabes økonomisk balance. Målet med at arbejde med kommercielt design vil være at sikre økonomisk, bæredygtige løsninger på tværs af det offentlige og private. 3. Konkrete samarbejdsprojekter udpeges og realiseres. 4. Etablering af letbane som en altafgørende intelligent indsats, der løser et meget påtrængende kollektivt transportproblem, og samtidig understøtte en bæredygtig vækst i Aalborgs vækstakse. 5. I City in Between og den efterfølgende bearbejdning konkretiseres arbejdet med bæredygtighed med udgangspunkt i Bæredygtighedsblomsten. I konkurrenceprogrammet er er der på forhånd udpeget fire indsatsområder: Håndtering af vand, mobilitet, social bæredygtighed samt økonomisk bæredygtighed, bl.a. set i forhold til etablering af partnerskaber og udnyttelse af synergier mellem investeringer. 6. Output fra konkurrencen indarbejdes i Kommuneplanens hovedstruktur (handlinger) og rammedel (arealanvendelse). Hvilke tiltag er det realistisk (i forhold til værktøjer og ressourcer), at kommunen fører ud i livet? 8. Evaluering. Kommuner og tænketank Hvilke input har kommunerne fået fra tænketanken, som de har brugt i deres arbejde? Har kommunen kunnet bruge demonstrationsprojekterne i de andre kommuner i deres eget arbejde? Aalborgs forstad er en forstad fra 70 erne, som er ekstremt opdelt i 9

11 funktionelle områder. Områdets fysik og udfordringer er markant anderledes end i de øvrige kommuner, og det kan være svært at sammenligne. LAR løsninger eksemplificeret ved Horsens har dog været interessant at følge og det samme har udfordringerne i Brøndby som i nogen grad ligner dem vi har i Det Østlige Aalborg. Uanset er det altid interessant at teste egne ideer i et fagligt netværk, så alene af den grund har denne del af projektet været inspirerende. 10

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Den moderne bæredygtige forstad

Den moderne bæredygtige forstad Den moderne bæredygtige forstad Holger Bisgaard Kontorchef, Naturstyrelsen, 16. marts 2011 Miljøministeriets arbejde med byen - Debatoplæg - Det bypolitiske råd - Forskningsrapporter - Samarbejdsprojekter

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT

UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT UDVIKLINGSEN SOM STYRINGSINSTRUMENT PETER FROST-MØLLER PARTNER OG BYLÆGGER VI ER Arkitekter og byplanlæggere (Urban design) Antropolog Master i strategisk byplanlægning Vi hjælper med at træffe gode beslutninger

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 HVAD GÅR GODT? HVAD GÅR SKIDT? Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen. Intentioner vs Rammer/begrænsninger

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst

Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst 19. december 2008 Aalborg Motorvej E45 Areal til nyt sygehus Region Nordjylland har bedt COWI om kortfattet at vurdere hvordan Aalborg Kommunes planer om

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Himmerland Boligforenings erfaringer med bæredygtighed i praksis Lars A. Engberg Sven Buch SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager.

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager. 15-03-2016 Side 5 4. ØU - Arkitektkonkurrence for Degnejorden Sagsnr.: 13/18661 Resumé: har besluttet, at der skal gennemføres en arkitektkonkurrence for udviklingen af Degnejorden. Torsdag den 11. februar

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

KONFERENCE 24-25/1-2013

KONFERENCE 24-25/1-2013 KONFERENCE 24-25/1-2013 IN BETWEEN? CITY Fra konkurrence til investering Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Det Obelske Familiefond og Himmerland Boligforening inviterer til konference om realisering

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse).

Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). Punkt 19. Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan 4-6-104 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2013-20369. By- og Landskabsudvalget indstiller, at

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed 2014 Videncenter for Idrætsanlæg fra vision til virkelighed Videndeling skaber vækst I en tid præget af forandring på idræts,- kultur- og fritidsområdet er der behov for nytænkning. Men der er også brug

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere