Maj Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Del 2 - Eksempelsamling

Transkript

1 Maj 2012 Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud til borgere på kanten af arbejdsmarkedet

2 Indhold Indledning 4 Kortlægningens struktur Rådgivning 6 Eksempel 1 Aarhus Folkeinformation... 7 Eksempel 1 Esbjerg Familiens Hus... 9 Eksempel 1 Roskilde Kvindekrisecenter Eksempel 1 Thisted Solsikken Afklaring 15 Eksempel 2.1 Aarhus Netværket Eksempel 2.2 Aarhus Arbejdskonsulenterne Personlig støtte 20 Eksempel 3 Esbjerg Kraftcentret Eksempel 3 Roskilde Ungevejledningsteam Eksempel 3.1 Thisted UdsatteTeam Eksempel 3.2 Thisted Kromarken Socialpædagogisk behandling og støtte, herunder længerevarende botilbud 29 Eksempel 4 Aarhus Haslekollegiet Eksempel 4 Esbjerg Bofællesskabet Edelsvej Eksempel 4 Roskilde Roskilde Eksempel 4.1 Thisted Tre sammenhængende tilbud Eksempel 4.2 Thisted Dragskilde Misbrugsbehandling 40 Eksempel 5 Aarhus Center for Misbrugsbehandling Eksempel 5 Esbjerg Alkoholbehandlingen Eksempel 5 Roskilde Center for Alkohol og Stofbehandling Eksempel 5 Thisted Behandlerhuset

3 6. Midlertidigt ophold 49 Eksempel 6 Aarhus Forsorgshjemmet Østervang Eksempel 6.1 Esbjerg Opholds-og Værestedet-Refugium Eksempel 6.2 Esjerg Opholds- og Værestedet Skjoldbo Eksempel 6 Thisted Bostedet Aas Omsorgstilbud 58 Eksempel 7 Aarhus Værestedet Bazen m.v Eksempel 7 Esbjerg De Frivilliges Hus Vindrosen Eksempel 7.1 Roskilde Peoples Corner Eksempel 7.2 Roskilde Kafe Klaus Eksempel 7.1 Thisted Rampen Eksempel 7.2 Thisted Den Sociale Cafe Fristedet LAB-tilbud med sociale og sundhedsmæssige elementer 71 Eksempel på LAB-tilbud i Aarhus Carpe Diem Eksempel på LAB-tilbud i Esbjerg Psykiatriprojektet Eksempel på LAB-tilbud i Roskilde Daruplund Eksempel på LAB-tilbud i Thisted I gang igen Bilag 1. Relevante paragraffer fra Serviceloven og Sundhedsloven

4 INDLEDNING I del 2 Eksempelsamling beskrives 29 social- og sundhedstilbud igangsat i henhold til Serviceog Sundhedslovgivningen. Formålet er at give konkrete eksempler på, hvilke social- og sundhedstilbud, der fra kommunerne gives til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, bl.a. kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3. Kortlægningen bygger på interviews og informationer om en række social- og sundhedstilbud i fire kommuner: Aarhus, Esbjerg, Roskilde og Thisted. De fire kommuner er udvalgt, så der er en kommune repræsenteret fra hver region, så der er forskellige størrelser, og så der både er by- og landkommuner. De 29 tilbud i kortlægningen er alle kommunale eller kommunalt støttede tilbud, hvor borgerne indgår i et forløb hos en institution/udbyder/medarbejder med henblik på at få støtte, blive afklarede, behandlet eller få udviklet en situation eller tilstand. Tilbuddene er udvalgt i samarbejde med kommunernes jobcentre og/eller socialforvaltninger. Kriteriet har været, at tilbuddet benyttes af kontanthjælpsmodtagere i match 2-3. Kortlægningens grundlag er interviews af ledere og/eller medarbejdere i de 29 tilbud, samt ledere og medarbejdere i kommunernes social- og beskæftigelsesforvaltninger. Herudover indgår information fra diverse skriftligt materiale udleveret af kommunen eller det enkelte tilbud. Afgrænsninger: De tilbud, der beskrives, er alene tilbud, der er rettet mod borgere i alderen år. Altså indgår der ikke tilbud rettet mod børn og ældre/gamle. Tilbud, hvor det af kommunerne er blevet vurderet, at de primært benyttes/ retter sig mod personer på førtidspension (fx målrettet stærkt hjerneskadede eller udviklingshæmmede), er ikke medtaget i rapporten. Rene økonomiske ydelser tilskud, merudgiftsydelser m.v. indgår ikke i kortlægningen, ligesom hjælpemidler, hjælp til boligindretning og befordring heller ikke indgår. I rapporten fokuseres der kun på de tilbud inden for sundhedsområdet, der omhandler behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven. Somatiske behandlinger og alment praktiserende læger samt speciallæger indgår således ikke i kortlægningen. Kortlægningen har ikke haft til formål at se på, om de enkelte tilbud fungerer hensigtsmæssigt, men alene på at beskrive de faktiske aktiviteter

5 Kortlægningens struktur Der findes i kommunerne et meget stort og varieret udbud af social- og sundhedstilbud. Man kan med fordel sondre mellem en række forskellige tilbudstyper. Figur 1 viser syv social- og sundheds-tilbudstyper, opdelt efter hvilke behov/ problemer tilbuddene er rettet imod. Opdelingen er lavet ud fra en sammenfatning af de kategoriseringer, der findes i Tilbudsportalen, som er Socialministeriets indberetningsportal for kommunernes tilbud i henhold til Serviceloven og enkelte Sundhedslovstilbud. De syv tilbudstyper dækker alle social- og sundhedstilbud i kommunerne, der anvendes af borgere på kontanthjælp i match 2 og 3. Figur 1 De syv tilbudstyper 1. Rådgivning Generel rådgivning fra kommunen jf. Serviceloven 10 og 12 Særlig rådgivning fra kommunen jf. Serviceloven 109 (Krisecentre) Anden rådgivning, fx i forbindelse med projekter 2. Afklaring Afklaring og udredning i forhold til eventuelle uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, jf. Serviceloven 103 stk. 2, Personlig støtte Støtte- og kontaktperson jf. Serviceloven 99 Hjemmevejleder jf. Serviceloven Socialpædagogisk behandling eller støtte Socialpædagogisk støtte jf. Serviceloven 104, 109 Socialpædagogisk behandling jf. Serviceloven Misbrugsbehandling Alkoholbehandling jf. Sundhedsloven 141 Stofmisbrugsbehandling jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven Midlertidige botilbud Midlertidigt ophold på forsorgshjem, herberger mv. jf. Serviceloven Omsorgstilbud Kommunale aktivitetstilbud jf. Serviceloven 104 Frivillig organisation I de følgende afsnit beskrives de syv tilbudtyper, og der gives for hver tilbudstype flere eksempler på indholdet i de forskellige tilbud. Det skal bemærkes, at kategoriseringen tager udgangspunkt i et bestemt formål, der skal opfyldes hos borgeren, fx et botilbud. I praksis gives tilbuddet af en institution eller et projekt, som ofte opfylder flere formål. Fx kan et botilbud også tilbyde socialpædagogisk støtte eller tilbyde rådgivning. Efter eksempler inden for de syv tilbudstyper jf. social- og sundhedslovgivningen følger fire eksempler på tilbud efter LAB, som alle indeholder social- og sundhedsfaglige elementer

6 1. RÅDGIVNING Ifølge Serviceloven 10 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter Serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter Serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivningen ydes af de kommunale myndigheder de kommunale institutioner særlige rådgivningsinstitutioner kommunale/statslige projekter private organisationer Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 10, 104 og 109 (Krisecentre) Eksempler på rådgivningstilbud Eksempel 1 Aarhus Folkeinformation er et åbent, gratis og anonymt rådgivningstilbud, hvor alle borgere frit kan henvende sig. Det overordnede formål med tilbuddet er at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og vejledning. Eksempel 1 Esbjerg Familiens Hus er et ambulant tilbud til unge mødre under 26 år. Formålet med Familiens hus er, at de unge mødre gennemfører en uddannelse eller kommer i job. Sekundært at mødrene øger deres forældrekompetencer samt etablerer ressourcestærke netværk. Eksempel 1 Roskilde Roskilde Kvindekrisecenter er en døgninstitution med akut-modtagelse og med åben rådgivning for telefonisk såvel som personlig henvendelse. Formålet er at behandle eftervirkninger af psykisk og fysisk vold og bearbejde fortiden. Eksempel 1 Thisted Solsikken er et sundheds-/forebyggelsesprojekt i et boligområde i Thisted. Formål: At fremme trivsel og sundhed for mindre ressourcestærke borgere og arbejde på større social lighed hvad angår sundhed

7 Eksempel 1 Aarhus Folkeinformation FOLKEINFORMATION Formål Folkeinformation er et åbent, gratis og anonymt rådgivningstilbud, hvor alle borgere frit kan henvende sig. Det overordnede formål med tilbuddet er at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og vejledning ved at hjælpe borgere over øjeblikkelige vanskeligheder og på sigt sætte dem i stand til at løse problemer ved egen hjælp bygge bro mellem bruger og system styrke kendskab til og viden om rettigheder og pligter i det danske samfund henvise til de relevante myndigheder Målgruppe Alle borgere i Aarhus Kommune kan henvende sig i Folkeinformation. Men tilbuddet henvender sig i særlig grad til og benyttes af: beboere i nogle af de socialt set mest udsatte boligområder i Aarhus borgere, som har meget kontakt med/ er afhængige af offentlige instanser, typisk fordi de er på overførselsindkomst borgere, som har begrænset kendskab og evt. også begrænset forståelse for offentlige instanser borgere med de laveste indkomster Langt de fleste henvendelser kommer fra borgere på kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge mv. Der er en ligelig fordeling i antallet af henvendelser fra kvinder og mænd. Henvendelserne til Folkeinformation afspejler stort set beboersammensætningen, hvad angår etnicitet i det største af de boligområder, hvor Folkeinformation har kontor: arabisk herkomst (29 %), somalisk (26 %), kurdisk (20 %), tyrkisk 14 %, dansk (3 %), persisk 2 % og andre (6 %). Lovgivning Servicelovens 10 Finansiering Driftsfinansieret under Socialforvaltningen. Folkeinformation er i 2004 startet som et projekt under Socialcenter Vest med midler fra Urbanprogrammet, Integrationsministeriet - samt kommunale driftsmidler. Antal henvendelser årligt til de 3 afdelinger af Folkeinformation i Aarhus og ca. 500 pladser henvendelser til det juridiske rådgivningstilbud. Der er samlet åbent ca. 40 timer ugentligt på de 3 kontorer. Indgang Alle borgere kan frit henvende sig uden tidsbestilling. Mange informeres om muligheden for at få hjælp i Folkeinformation gennem pjecer på relevante steder eller af medarbejdere i jobcenter og ydelsesafdelinger, politiet, skat, andre tilbud i Socialforvaltningen samt fra frivillige organisationer mm. Ofte henvender de samme borgere sig igen med andre spørgsmål/ problemer. Resultater Det er ikke opgjort, hvilken aflastning rådgivningen i Folkeinformation betyder for andre forvaltninger og instanser, men Folkeinformation får tilbagemeldinger fra en række af de henvisende instanser på, at der sker en aflastning. Metoder Folkeinformation lytter til de problemstillinger, borgerne fortæller om, og tager sig tid til at få alle relevante informationer og hele historien. Rådgivning er baseret på en empowerment (hjælp til selvhjælp), hvor borgerne rustes til selv at kunne håndtere lignende situationer efterfølgende (om muligt). Rådgiverne har ingen beslutnings- eller myndighedskompetence og opretter ingen sag, men er underlagt tavshedspligt, undtaget er forhold med skærpet underretningspligt. Rådgivningen foregår om nødvendigt på den enkeltes modersmål, hvilket er muligt, da de syv rådgivere har forskellige kulturelle og sproglige baggrunde: somalisk, arabisk, kurdisk, tyrkisk, persisk samt dansk. Aktiviteter Rådgivning af enkelte borgere er kerneydelsen. De mest udbredte temaer i rådgivningerne er: - 7 -

8 økonomi og regninger (fx regler for kontanthjælp og gældshåndtering) opholdstilladelse og asyl spørgsmål bolig (boligsikring, akut boligtildeling oa.) pension (regler for brøkpension, medicintilskud osv.). Samlet udgør disse emner over 50 % af alle henvendelser. Konkret omhandler rådgivningen/ hjælpen fx: oplæsning og forklaring af indhold i officielle breve hjælp til, at borgeren kan forklare sig og få svar på opklarende spørgsmål hos offentlige myndigheder hjælp med at udfylde skemaer eller ansøgninger hjælp med telefonisk kontakt til fx kreditorer for etablering af afdragsordninger - typisk telefonaftaler og ifht. køb på afdragsordninger formidling af og forklaring på rettigheder og pligter for fx modtagelse af kontanthjælp, deltagelse i aktive tilbud mv. hjælp med at udfærdige klagebreve ifht. konkrete afgørelser Samarbejde Udover personlig rådgivning er der følgende aktiviteter i Folkeinformation: Juridisk rådgivning, der er et ugentligt tilbud med en fast tilknyttet jurist. Borgerne kan få råd og vejledning om emner inden for udlændingeret, familieret, socialret og straffesager. Juristen rådgiver om rammerne og hjælper om nødvendigt med at henvise til en advokat og evt. søge fri proces. Informations- og temamøder om fx repatrieringsregler, ret og pligt ifm. modtagelse af offentlige ydelser mv. Oplysnings- eller debatarrangementer i samarbejde med foreninger eller andre (evt. rettet mod en bestemt målgruppe) fx Børneliv i Aarhus Vest og Lov og ret i Aarhus Vest. Folkeinformation er en af de 6 faglige enheder i HotSpotcentret under Socialforvaltningen, der tilbyder bydækkende gadeplans- og rådgivningsindsatser. Med sin placering på Gellerup Bibliotek er Folkeinformation desuden en del af Community Center Gellerup, der består af Gellerup Bibliotek, Borgerservice, et sundhedshus, et jobhjørne med en tilknyttet jobkonsulent samt et lektiehjælpstilbud. Alle disse tilbud samarbejder tæt og henviser indbyrdes. Folkeinformation har et formaliseret samarbejde med Jobcentrets Ydelsesafdeling og Kontanthjælpsafdeling, der i skriftlige henvendelser til borgerne gør opmærksom på muligheden for at få rådgivning i Folkeinformation, hjælp til at forstå indholdet i brevet samt evt. også hjælp med at klage. Øvrige væsentlige samarbejdspartnere for Folkeinformation er bl.a.: Statsforvaltningen, hvor der er en fast kontaktperson Børn og Unge afdelinger i Socialforvaltningen Sociale væresteder i lokalområdet Institut for Menneskerettigheder Frivillige foreninger Folkekirken Politiet Skat - 8 -

9 Eksempel 1 Esbjerg Familiens Hus FAMILIENS HUS Formål Målgruppe Familiens Hus er et ambulant tilbud til unge mødre under 26 år. Formålet med Familiens hus er, at de unge mødre gennemfører en uddannelse eller kommer i job. Sekundært at mødrene øger deres forældrekompetencer samt etablerer ressourcestærke netværk. Alle mødre og gravide under 26 år, herunder også sårbare mødre. En ung mor anses for sårbar: 1. når hun ikke har gennemført/er tilknyttet en kompetencegivende uddannelse, ikke har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. har svage forældrekompetencer: barn/børn har flere helbreds- og udviklingsmæssige problemer end jævnaldrende, barnet har været anbragt uden for hjemmet, hun har en sag/underretning vedr. sit barn/børn i kommunen. 3. har svagt netværk/ familieopbakning: har været/er udsat for vold af partner, været anbragt uden for hjemmet under opvækst, været udsat for omsorgssvigt/overgreb som barn, har udvist voldelig adfærd/ givet trusler herom og mangler opbakning fra/kontakt til barnets far. Målgruppen er både unge mødre med aktuelle behov for støtte, vejledning og behandling samt unge mødre med risiko for at komme i en udsat position. Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Tilbuddet er et 4-årigt modelprojekt (juni 2011 maj 2015) og er derfor ikke bundet op på en særlig i Serviceloven. 74 % er statsligt finansieret via satspuljemidler (Socialstyrelsen) 26 % er en kommunal medfinansiering Der er ikke et antal faste pladser, da tilbuddet til dels består af åben rådgivning. Der er dog max 10 deltagere i et lukket gruppeforløb. I de åbne cafeforløb kan max 8/10 gravide/mødre deltage. Der forventes op til 300 brugere af huset på årsplan. 4 indgange: 1. På eget initiativ: den unge mor opsøger selv huset 2. Via almene tilbud og åben rådgivning: den unge mor kommer i huset via sundhedsplejen, som tilbydes alle mødre i kommunen eller åbne kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud, fx familierådgivningen, familieværkstedet 3. Via kommunal henvisning med henblik på, at Familiens Hus varetager familiebehandling, pædagogisk støtte osv. 4. Via opsøgende aktiviteter: medarbejdere opsøger mødre, der ikke er i kontakt med huset eller kommunen. Mødrene registreres med navn, og IKKE CPR-NR. Resultater Succeskriterierne for Familiens Hus er, at de unge mødre bliver afklaret, påbegynder - og på længere sigt gennemfører en uddannelse og/eller opnår job og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Sekundært at forældrekompetencer, netværk og egne handlemuligheder styrkes. Metoder Familiens Hus er baseret på en partnerskabsmodel, som skal skabe en ny samarbejdsstruktur mellem Esbjerg Kommune og den professionelle frivillige forening Mødrehjælpen om en fælles helhedsorienteret indsats over for unge mødre

10 Familiens Hus bygger på 4 kerneprincipper: 1. Helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes livssituation, og at brugerne får én indgang til rådgivning 2. Ikke-stigmatiserende indsats, hvor alle gravide/mødre under 26 år har adgang til rådgivning, mhp. at etablere kontakt mellem stærke gravide/mødre og sårbare gravide/mødre 3. Der kan IKKE træffes myndighedsafgørelser i Familiens Hus 4. Inddragelse af lokalsamfundet, hvor frivillige indgår i de forskellige aktiviteter, fx advokatbistand Aktiviteter Samarbejde Almene åbne tilbud: Den almindelige kommunale sundhedspleje, som alle gravide og mødre modtager i kommunen Anden åben støtte og rådgivning via jordemoder/sundhedsplejen (fx. fødselsforberedelse, fysiske/psykiske forandringer, støtte i forældreskabet), socialrådgivning (fx rettigheder ifm. forældremyndighed, faderskab) og uddannelses- og jobvejledning (fx udarbejdelse af job/uddannelsesplaner, besøg på uddannelsesmesser) Frivillige aktiviteter, som dels er åbne for alle, fx sociale arrangementer, højtidsfester, foredrag, babysvømning, og dels er målrettet gravide og mødre, der kan få glæde af støtte via fx mentorordningen En række specialiserede forløb: 45 ugers forløb, gravidcafé, afklaringscafé og opfølgningsforløb (netværkscafé, individuelt kontaktforløb, mentorordning). Familiens Hus har samarbejde med mange kommunale institutioner og private virksomheder. Der etableres samarbejdsaftaler, når det skønnes hensigtsmæssigt. Familiens Hus har pt. en samarbejdsaftale med Jordemødrene i Region Syddanmark, UUvejledningen, jobcentret, det kommunale sundhedsplejetilbud. Samarbejdspartnerne kontaktes kun, hvis den unge mor har interesse i at få hjælp derfra. Den unge mor kan ligeledes henvises fra samarbejdspartnerne. Flere unge mødre benytter sig sideløbende af tilbud hos lokalpsykiatrien. Socialrådgiveren har den koordinerende rolle i den unge mors sag i tæt samarbejde med de andre fagpersoner: jordemoder/sundhedsplejerske og jobkonsulent/uuvejleder

11 Eksempel 1 Roskilde Kvindekrisecenter ROSKILDE KVINDEKRISECENTER Formål Roskilde Kvindekrisecenter er en døgninstitution med akut-modtagelse og med åben rådgivning for telefonisk såvel som personlig henvendelse. Formålet er at behandle eftervirkninger af psykisk og fysisk vold og bearbejde fortiden. Centret hjælper kvinderne med: - at komme ud i samfundet igen - at mestre deres liv - at forebygge, at de går tilbage til en voldelig partner - selv at vælge til - i stedet for at blive valgt (af den forkerte). Kvinderne kan opholde sig på krisecentret med deres børn, som centret hjælper med: - at få en almindelig hverdag - at få talt om og bearbejdet ubehagelige oplevelser. Målgruppe Kriteriet er, at man har været udsat for vold. Mange af kvinderne har ingenting fået med sig i deres flugt fra en voldelig mand. De har brug for beskyttelse, og de er bange for, at deres mænd skal opspore dem. Mange er meget trætte og udmattede ved ankomsten. Mange af kvinderne har ikke noget job, og de har typisk ikke noget reelt netværk. De har ofte isoleret sig og har ikke andre steder at gå hen. Nogle har flere personligheder, hvor den ene er offentlig (succesfuld på arbejde, stort overskud), mens den anden er i hjemmet, hvor kvinden udsættes for vold. Kvinderne er ofte først blevet nedbrudt psykisk, og så efterfølgende blevet udsat for fysisk vold. Hvis kvinderne har en (alvorlig) ubehandlet psykisk sygdom eller et misbrug, visiteres de til et behandlingstilbud. Kvinderne kan dog godt befinde sig på grænsen til psykisk sygdom og bo på kvindekrisecentret 1/3 kommer fra Roskilde kommune, 1/4 har børn, og de fleste er kontanthjælpsmodtagere. Lovgivning Serviceloven 109 Finansiering Driftsaftale med kommunen. Antal pladser Har plads til 6 kvinder og 6 børn ad gangen. Gennemsnitligt er kvinderne ca. 3 måneder i centret. Derudover kan alle voldsramte kvinder ringe til eller komme forbi Roskilde kvindecenter for rådgivning. På det første møde med kvinden afgøres det, om Roskilde Kvindekrisecenter er det rigtige tilbud. Der laves også en sikkerhedsvurdering for at afklare, om et andet krisecenter bedre kan garantere kvindens sikkerhed. Indgang Resultater Metoder Oftest henvender kvinderne sig direkte, men det kan også være sagsbehandlere eller venner, der tager kontakten. Succeskriteriet er, at voldsramte kvinder får ophold og beskyttelse og hjælp til at komme videre med et liv uden vold. I den første fase handler det om at give kvinden ro og struktur på hverdagen. Kvinderne er fysisk i højeste alarmberedskab. Ro, struktur og samtaler (med socialpædagog og socialrådgiver) skal hjælpe dem tilbage til et almindeligt niveau

12 Efter indslusningsfasen (fra et par dage til omkring en uge) er kvinden klar til at deltage i ugentlig undervisning og behandlingsforløb. Aktiviteter Personalet består af pædagoger, socialrådgivere, en sekretær og en lærer. Klare faggrænser sikrer, at kvinderne får den rigtige hjælp samtidig med, at de ikke er i tvivl om, hvem de skal henvende sig til. Centret er af sikkerhedsmæssige årsager aflåst, og beboerne må ringe på for at komme ind. Besøg tillades. Der er nul-tolerance mht. misbrug. Kvinderne deltager i gruppeundervisning (et tema kan fx være reaktionsmønstre) samt i individuelle ugentlige samtaler med henholdsvis socialpædagoger og socialrådgivere. Socialrådgiverne hjælper kvinderne med bolig, kontakt til jobcentret og andre praktiske ting. Alle har en ugentlig madlavningsdag samt pligt til at holde eget område og fællesområderne rene. Kvindernes aktivitetsniveau varierer meget afhængigt af overskud og velbefindende. Centret har åben og anonym rådgivning telefonisk samt ved henvendelse. Børnenes aktiviteter omfatter individuelle samtaler, gruppeaktiviteter som fx rytmik og tegning. En lærer tilrettelægger undervisning svarende til børnenes niveau. Samarbejde I udslusningsfasen hjælper centret kvinderne med praktiske ting som boligsikring, budgetlægning etc. Der kan arrangeres hjemmebesøg, hvis kvinderne bor tæt på centret. Der er planer om at oprette efterværnsgrupper. Andre kommuner benytter sig også af tilbuddet, hvorfor Roskilde Kvindekrisecenter samarbejder med socialforvaltninger i mange kommuner. Centret er løbende i kontakt med andre kvindekrisecentre over hele landet, når kvinder er nødt til at flytte, eller i tilfælde af pladsmangel. Kvindekrisecentret samarbejder med Røde Kors Roskilde om socialt samvær fx en middag en gang om måneden. Der er ønsker om at udvide samarbejdet med jobcentret omkring særlige aktiveringsordninger, så kvinderne kan arbejde lidt, mens de er på centret. Der er desuden planer om et samarbejde med Center for Alkohol og misbrugsbehandling (CAS) om ATV-kurser (Alternativ Til Vold), som afholdes af psykologer hos CAS

13 Eksempel 1 Thisted Solsikken SOLSIKKEN Formål Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Solsikken er et sundheds-/forebyggelsesprojekt i et boligområde i Thisted. Formål: At fremme trivsel og sundhed for mindre ressourcestærke borgere og arbejde på større social lighed hvad angår sundhed. Solsikken har fire delmål. At øge: 1. sundhedstilstanden generelt hos borgerne i boligområdet 2. handlekompetencen hos den enkelte/livsstilsændringer 3. borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet 4. den sociale kapital (arbejde med mental sundhed). Solsikken er et metodeudviklingsprojekt (gennemføres i 12 kommuner over hele landet), som startede i januar 2011 med puljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Ideen er, at der er større mulighed for at nå beboere med rådgivning og aktiviteter, når det foregår i tæt tilknytning til lokalområdet. Beboerne i over 600 boliger i boligområdet. De, der bruger rådgivningen og aktiviteterne i Solsikken, er typisk: mindre ressourcestærke borgere (ofte på kontanthjælp eller FØP) enlige og uden børn uden uddannelse beboere med en psykisk diagnose (nogle har tilknytning til distriktspsykiatrien) over 30 år (ofte også over 40 og 50 år) Projektet er ikke knyttet op på i serviceloven. Grundlag er beskrevet i projekttilsagn. Projektet får midler fra faste puljer fra Sundhedsstyrelsen frem til oktober (I alt 8,2 mio. fra Satspuljen). Der er ikke et fast antal pladser. Nogle få beboere kommer fast (ca. 20 personer), men det skifter fra aktivitet til aktivitet, hvor mange der kommer. Der er ingen visitering. Borgerne møder selv op til rådgivning og deltager i aktiviteter efter ønske. Sagsbehandlerne i jobcentret kender aktiviteterne i Solsikken og kan foreslå deltagelse. Solsikken prøver også proaktiv rekruttering (der ringes fx til husstande i forbindelse med rygestopkursus/forløb). Ellers sker rekruttering ved medarbejderne fra Solsikken er synlige i miljøet og ved at tale med beboerne. Viceværterne i området har et godt kendskab til beboerne. De snakker med folk, foreslår dem at deltage, følger beboerne til tilbud og minder generelt beboerne om, at der er arrangementer i Solsikken. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget evalueringer af initiativet. Solsikken har en anerkendende tilgang til beboerne. Der foretages ikke behandling. I Solsikken er det vigtigt at give beboerne ejerskab til projekterne/aktiviteterne, hvilket også kan være med til at opbygge deres selvtillid. Hvis en beboer fx kommer med en ide til en ny aktivitet, så foreslår personalet ofte, at vedkommende selv bliver tovholder. Solsikken arbejder med ABCD metoden, som har fokus på at være ressourceorienteret. Her er udgangspunktet hvad virker - frem for hvad virker ikke. Man er i Solsikken løbende i dialog med beboere, samarbejdspartnere og andre om, hvad der fungerer og om deres positive erfaringer med forskellige aktiviteter, projekter m.v. Eksempel på ABCD metoden:

14 Medarbejderne i Solsikken tager ud i området og snakker med forskellige beboere. De falder i snak med nogle unge, som godt kunne tænke sig, at der blev bygget en Parkourbane. De unge vidste, at det var ilde set af andre beboere, at de brugte bygningerne til deres aktivitet. Solsikken arrangerede et møde mellem de unge og Thyhallen, og derefter kom Ungdomsskolen samt Teknisk Forvaltning med i processen. Nu er Ungdomsskolen blevet tovholder på at få lavet en bane, og de unge er med hele vejen. Aktiviteter Rådgivning og trivselssamtaler: Der er i Solsikken fokus på såvel kollektive som individuelle tilbud om samtaler, som beboerne i forvejen har mulighed for at få i kommunen, men som grundet nærhedsprincippet placeres i Solsikken. En medarbejder ansat i sundhedsgruppen i kommunen, kommer i Solsikken 8 timer om ugen (som individuel fremrykket rådgivning). Nogle beboere kommer fast hver uge i rådgivningen, mens andre kommer en gang om måneden. Eksempler på aktiviteter i Solsikken: kreativgruppe, hvor borgerne syer, men hvor det lige så meget handler om at være social (primært for kvinder) aerobic rygestopkurser klippekort til aktiviteter i Thisted (fx svømmehal) Når aktiviteter skal tilrettelægges, vægtes borgerinddragelse og hvad beboerne ønsker at lave. Derfor kommer der hele tiden nye aktiviteter til. Samarbejde Solsikkens styregruppe består bl.a. af en repræsentant fra jobcentret, sundhedsplejen og distriktspsykiatrien. Der samarbejdes med sundhedsplejen, en integrationskonsulent fra kommunen og en lokal beboermedarbejder. Der samarbejdes med lokale institutioner som vuggestue, børnehave, skole, ungdomsklub, Thyhallen, sprogcenter, aftenskolen. Der arbejdes p.t. på et mere formaliseret samarbejde med jobcentret med planer om at igangsætte aktiviteter, som er mere beskæftigelsesrettede. En af medarbejderne i Solsikken afholder pt. uformelle samtaler om job

15 2. AFKLARING Afklaring og udredning Afklaring og udredning sker i de fleste kommuner i henhold til Lov om aktiv Beskæftigelse. Enkelte kommuner gennemfører også afklarings- og udredningsaktiviteter i henhold til Serviceloven 103 stk. og 104, typisk i et tæt samarbejde med jobcentret. Formålet er her at udrede, om det er muligt for borgeren at gå i uddannelse, beskæftigelse eller revalidering. Eksempler på afklaringstilbud I Esbjerg, Roskilde og Thisted sker afklaringen i henhold til LAB. I Aarhus sker den også i henhold til Serviceloven. Eksempel 2.1 Aarhus Netværket er et afklaringstilbud for personer med psykiske problemer. Formålet er at bistå jobcentrene med at opnå vellykkede forløb for personer med rehabiliteringsbehov. Eksempel 2.2 Aarhus Arbejdskonsulenterne er en beskæftigelsesrettet projektafdeling, der er placeret i Socialforvaltningen. Formålet med indsatsen er at yde en ekstra indsats for at hjælpe socialt udsatte i arbejde ved at bygge bro mellem indsatsen i Socialforvaltningen og indsatsen i Beskæftigelsesforvaltningen

16 Eksempel 2.1 Aarhus Netværket NETVÆRKET Formål Målgruppe Formålet er at bistå jobcentrene med at opnå vellykkede forløb for personer med rehabiliteringsbehov og psykiske vanskeligheder. Målet er, at den enkelte deltager tager ansvar for eget liv, handlinger og forsørgelse, og derigennem bliver afklaret ifht., om han/hun er i stand til at planlægge og gennemføre et revaliderings-, arbejds- eller uddannelsesforløb. Netværkets målgruppe er borgere med psykiske problemer. Langt de fleste modtager kontanthjælp, og nogle er på sygedagpenge. Netværkets tilbud er ikke for borgere, der allerede har fået tilkendt førtidspension. En stor del af gruppen har været udsat for seksuelt misbrug eller alkoholmisbrug hos forældre mv., og ca % har selv et misbrug hash, alkohol eller selvmedicinering. Nogle er sideløbende med deres deltagelse i Netværkets tilbud i gang med en psykiatrisk behandling, en uddannelse, et andet dagtilbud, er i virksomhedspraktik, el. er i afprøvning til fleksjob. Målgrupperne i to af Netværkets tilbud adskiller sig på enkelte områder: Ungetilbuddet: er for unge mellem 18 og 30 år, som på grund af psykiske vanskeligheder ikke er kommet i gang med arbejde eller uddannelse. Mange af disse unge har haft en socialt belastet opvækst og har været udsat for overgreb el. lign., så de ikke har fået en ungdomsuddannelse og/eller ikke har gennemført folkeskolen. Samtaletilbuddet: er for årige. En stor del af disse personer har klaret sig godt i folkeskolen, og mange har en ungdomsuddannelse bag sig. Men mange har oplevet belastninger under opvæksten, som dog først er slået igennem ved overgangen til voksenlivet, hvor de skulle stå på egne ben og honorere krav på fx en uddannelse. Lovgivning Tilbuddet drives i henhold til Servicelovens 104 Finansiering Netværket har siden 1995 været driftsfinansieret i socialforvaltningen. Netværket får et samlet beløb og har eget ansvar for at sikre fuld belægning. Antal pladser Ungetilbuddet: Har 10 pladser. De unge deltager som udgangspunkt 18 t/ ugen og i gennemsnit i 1½ år. (Der er fastsat en grænse på max 2 år). Indgang Resultater Metoder Samtaletilbuddet:I alt 75 personer deltager i samtaletilbuddet, der er 2 timer pr. uge. Borgerne deltager ofte i dette tilbud meget længe typisk 3 år men mange er sideløbende i praktik, andet tilbud, i fleksjob, uddannelse eller er i ordinært job. Alle kan henvise, dvs. at man kan selv henvende sig, eller det kan være via en sagsbehandler eller en pårørende. Først aftales et uforpligtende besøg med rundvisning og information om tilbuddet. Dernæst afholdes et trepartsmøde, hvor borgeren, evt. sagsbehandleren og en medarbejder fra Netværket deltager samt evt. en bostøtte. En del påbegynder undervejs og i forlængelse af forløb i Netværket en uddannelse, et fleksjob, et ordinært arbejde eller afklares til førtidspension. Men effekten er ikke opgjort. Tilbuddene, der har et afklarende sigte, sker ud fra specifik psykiatrisk viden og erfaring, forståelse af målgruppen samt ud fra et socialrådgiver/ jobcenter fagligt perspektiv. Metoderne, der anvendes, er socialt gruppearbejde, recovery, empowerment, kognitive metoder mv. Derudover er tilgangen, at borgerne skal mødes, personalet skal henvende sig og tale med deltagerne, fordi de måske kun har få eller ingen relationer uden for Netværket. Personalet, der stort set alle er socialrådgivere, er rekrutteret i beskæftigelsesforvaltningen, så de har kendskab til og forståelse for, at borgerens forsørgelsesgrundlag har

17 Aktiviteter betydning for forudsætningerne, sigtet og tidsrammen for det enkelte forløb. Netværket anvender ikke korte intensive forløb, fordi det er erfaringen, at det tager lang tid at ændre tænkemåder og lære mestringsstrategier, fx er 3 måneder langt fra tilstrækkeligt for denne målgruppe, (Dette er også baggrunden for, at Netværket er et Servicelovstilbud og ikke er placeret under Beskæftigelsesforvaltningen). Aktiviteterne i Netværket har til formål at hjælpe med at udvikle færdigheder inden for de områder, der spænder ben i hverdagen. Indholdet beskrives her: Ungetilbuddet Undervisningen i Ungetilbuddet er interessedrevet, dvs. at gruppen selv bestemmer indholdet sammen med underviseren. Den faste struktur for de 4 ugentlige dage (18 timer pr. uge)er: Morgenmad, fælles snak, oprydning Aktivitet Frokostpause Aktivitet. Eksempler på emner/aktiviteter: madlavning idræt eller boldspil undervisning om fx stigmatisering og kognitiv behandling undervisning, der handler om arbejde og uddannelsesforhold; fx har Studievalg Østjylland været på besøg 4 dage og lavet øvelser med gruppen. Samarbejde Samtaletilbuddet Samtaletilbuddet er et gruppeforløb, der handler om at udvikle sociale kompetencer og finde ud af, hvilke forventninger man kan have til et arbejde, hvad ens forudsætninger for at kunne passe et arbejde er o.a.. Borgerne matches til en gruppe ud fra livssituation og erfaringsbaggrund: om man har arbejdserfaring, har børn etc. I grupperne arbejdes med hverdagslivet dvs. ikke kun med arbejdsrelaterede emner. I hver gruppe er der 2 gruppeledere; en medarbejder fra Netværket og en fra jobcentret med opdateret viden og arbejdsmarkedsperspektiv. Når grupperne mødes er strukturen: en runde, hvor alle fortæller lidt - enten jobrelateret eller personligt derefter aftales et emne, der skal tales mere om fx selvtillid og selvværd. Eller emnet kan ansættelsessamtale, hvis det er aktuelt gruppelederne kan dernæst fx lave et rollespil om ansættelsessamtalen. Det er en måde at arbejde med mestringsstrategier, så alle får læring med hjem. Herunder kan de også behandle emnet familiefester - om, hvordan man kan tale med familie og bekendte om ens livssituation til fx en familiefest, så man tør deltage. Udover ovennævnte aktiviteter i de 2 forløb, tilbyder Netværket hjælp i form af individuelle samtaler, systemguidning og brobygning til andre tilbud fx hjælp med at finde væresteder, bostøttetilbud e.l., etablering og opfølgning på praktik i samarbejde med jobcentret Der samarbejdes med jobcentret. Sagsbehandlere i jobcentret visiterer til Netværkets tilbud, og jobkonsulenter medvirker, når der afholdes møder i samtaletilbuddet. Herudover samarbejder Netværket med: øvrige dagtilbud inden for dagområdet fx Arbejdskonsulenterne socialpsykiatriens udrykningsteam frivillige foreninger fx Sindslidendes Vilkår enkelte privatpraktiserende psykiatere

18 Eksempel 2.2 Aarhus Arbejdskonsulenterne ARBEJDSKONSULENTERNE Formål Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Aktiviteter Arbejdskonsulenterne er en beskæftigelsesrettet projektafdeling, der er placeret i Socialforvaltningen. Formålet med indsatsen er at yde en ekstra indsats for at hjælpe socialt udsatte i arbejde ved at bygge bro mellem indsatsen i Socialforvaltningen og indsatsen i Beskæftigelsesforvaltningen. I praksis sker det ved at tilbyde socialt udsatte borgere beskyttet beskæftigelse med håndholdt støtte og derigennem fx hjælpe deltagerne til at få øget struktur på dagligdagen, så de efterfølgende kan deltage i og profitere af et LABlovs tilbud. Mange deltagerne kommer også direkte videre i job eller uddannelse. Målgruppen er socialt udsatte modtagere af førtidspension og kontanthjælp (match 3). Borgernes problemstillinger er typisk misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed, kriminalitet, gæld mm. Deltagerne: har svært ved at matche krav på arbejdsmarkedet ca. 80 % er kontanthjælpsmodtagere, og 20 % er førtidspensionister. Den overvejende del er kontanthjælpsmodtagerne i match 3 skal ønske/ være motiverede for at komme i en eller anden form for beskæftigelse modtager ofte andre sociale tilbud sideløbende, fx bostøtte 103 i Serviceloven Arbejdskonsulenterne finansieres af kommunale driftsmidler (15 %), mens den øvrige del er projektfinansieret bl.a. fra SATS-puljen og hjemløsestrategien Der er løbende 100 borgere indskrevet hos Arbejdskonsulenterne. De enkelte forløb har en varighed fra 14 dage til 1 år med et gennemsnit på 4-5 måneder. Det er frivilligt at deltage i et forløb hos Arbejdskonsulenterne. Der informeres om tilbuddet en række relevante steder. Arbejdskonsulenterne har en aftale med en afdeling i Beskæftigelsesforvaltningen kaldet Job & Trivsel om, at borgere visiteres herfra. Overdragelse af sager sker på faste møder hver 14. dag mellem medarbejdere fra de to steder. Andre borgere henvises direkte fra sagsbehandlere i myndighedsafdelinger, fra bostøttetilbud, andre sociale tilbud, fra udsatteteamet mv. Enkelte henvender sig helt på eget initiativ. Ca. 1/3 kommer efterfølgende i beskæftigelse (ordinært job, fleksjob, job med løntilskud). De øvrige deltagere kommer enten videre i et LAB-lovs tilbud, eller der påbegyndes en pensionssag, eller forløbet afbrydes undervejs (pga. manglende motivation/ progression). Arbejdskonsulenternes væsentligste metode er en håndholdt indsats i det enkelte forløb. Nøglebegreberne i den håndholdte indsats er: støtte, motivation, respekt og samarbejde. Arbejdskonsulenterne er ad hoc tovholdere, hvilket betyder, at de kan fungere som tovholdere både på sagen og på tværs ift. andre instanser, men at tovholderopgaven kun udføres, når det er nødvendigt. Dvs. kun når der ikke er andre, der holder tovet. Den enkelte deltager tilknyttes efter visitationen til Arbejdskonsulenterne til én konsulent, der hjælper og støtter gennem hele forløbet. Der sættes fra begyndelsen dynamiske mål med forløbet, og undervejs kan der evt. sættes om et fleksjob eller job med løntilskud mv. Et forløb hos Arbejdskonsulenterne indledes med en samtale, der handler om at gøre deltageren bevidst om, hvad han/hun vil med tilbuddet. Konsulenten klarlægger sit mål for deltageren, nemlig at bidrage til at bringe vedkommende i en uddannelses- eller arbejdssituation, for at deltageren på et tidspunkt kan blive selvforsørgende

19 Efter den første samtale er indholdet i et forløb typisk: 1. en udredning, hvor konsulenten sammen med deltageren afdækker de forskellige problemstillinger der er, som fx rod i økonomien, manglende medicin, uåbnede breve osv. 2. herefter starter dels en social indsats, og dels en beskæftigelsesrettet indsats. Konsulenten følger om nødvendigt deltageren rundt til de steder (socialpsykiatrisk skadestue, misbrugscenter, kriminalforsorgen, politiet og lignende), der er nødvendige for at få igangsat den nødvendige hjælp eller få lavet de nødvendige aftaler. Parallelt med den sociale indsats, går konsulenten i samarbejde med deltageren i gang med at vurdere mulighederne for beskæftigelse. I løbet af en eller flere afklaringssamtaler taler de sig frem til hvilket tilbud/ aktivitet, der skal startes med. Arbejdskonsulenterne har faste aftaler med forskellige tilbud/steder og etablerer herudover forløb, der matcher den enkeltes ønsker i private eller offentlige virksomheder. Endelig laves der en skriftlig aftale med tilbuddet/virksomheden om, hvor længe et forløb skal vare, hvor tit der skal være opfølgning osv. Efter et succesfuldt forløb, hvor deltageren er blevet styrket og klar til at komme i job, forsøger konsulenten enten selv at finde et passende arbejde til deltageren eller overleverer igen sagen til Job & Trivsel i Beskæftigelsesforvaltningen, der herefter går i gang med at finde relevant beskæftigelse. Eksempler på steder, hvor deltagerne kan komme i aktivitet: på Social- og Sundhedsskolen (kantinedrift) på Forsorgshjemmet Østervang, der har en række værksteder/ tilbud: træværksted, brændselsproduktion, grønne områder, IT, montage mv. i Rejsecafeen en café målrettet psykisk sårbare, og med arbejdsopgaver i køkken og café i private virksomheder i et forløb med undervisning 3 dage om ugen kombineret med bl.a. virksomhedsbesøg. Arbejdskonsulenterne medvirker 2 dage om ugen i undervisningen og fortæller om arbejdsmarkedet. Samarbejde Arbejdskonsulenterne har et formaliseret samarbejder med afdelingen Job & Trivsel i Beskæftigelsesforvaltningen med faste møder hver 14. dag om visitation eller tilbagevisitation (når en deltager skal i LAB tilbud eller have hjælp til at finde job) kommer fast hver 3. uge i Center for Misbrugsbehandling og taler med de brugere, der er indskrevet samarbejder med Forsorgshjemmet Østervang både om beskæftigelsesforløb for beboere på forsorgshjemmet, og om deltagelse i forløb i aktiviteterne på forsorgshjemmet for en række af de deltagere, som Arbejdskonsulenterne har indskrevet. Herudover samarbejder Arbejdskonsulenterne bl.a. med den enkelte lediges sagsbehandler det tværfaglige Udsatte-team bostøtter

20 3. PERSONLIG STØTTE Støtte- og kontaktperson Kommunen skal sørger for et tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, stof- eller alkoholmisbrug eller særlige sociale problemer, som gør, at de ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Støtte-kontakt-personer tager sig af de mest socialt udstødte og isolerede mennesker over 18 år, der ofte ikke er i kontakt med behandlingssystemet. Der er tale om en meget sammensat og uhomogen gruppe. Tilbuddet er frivilligt og anonymt. Støtte- og kontaktpersoner er ofte opsøgende. Støtte- og kontaktpersoner kan være tilknyttet institutioner, eller være samlet i teams der administreres centralt. Eller en blanding af begge elementer. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 99 Hjemmevejleder Hjemmevejledning er et tilbud om vejledning og støtte til voksne mennesker, der på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager har brug for en særlig støtte i eget hjem. Målgruppen omfatter borgere, som er over 18 år og er udviklingshæmmede, sentudviklede eller har særlige sociale problemer. Målgruppen er karakteriseret ved, at de ikke kan få dagligdagen til at fungere uden støtte. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 85. Eksempler på tilbud om personlig støtte I alle kommuner tilbydes personlig støtte i form af støtte- og kontaktpersoner og hjemmevejledning, men det er organiseret på forskellig vis. Eksempel 3 Esbjerg Kraftcentret er et alment, uvisiteret tilbud til alle borgere i Esbjerg Kommune, netop oprettet den 1. januar Tilbuddet er en del af en ny strategi, hvor formålet er at lave en forebyggende indsats på personlig støtte med afgrænsede forløb udviklet efter borgerens behov. Eksempel 3 Roskilde Ungevejledningsteamet er et nyt initiativ under socialpsykiatrien i Roskilde Kommune, hvor hjemmevejledningen til unge tilrettelægges, så den også foregår uden for hjemmet som aktivitet Eksempel 3.1 Thisted Med henblik på at skabe en mere sammenhængende indsats har Thisted kommune har i 2012 oprettet et Udsatte Team, der samler indsatsen både for støtte- og kontaktpersoner og for hjemmevejledere Eksempel 3.2 Thisted Bostedet Kromarken har de unge, som ikke passer ind/kan håndteres andre steder. Formålet er at hjælpe de unge til at blive så selvhjulpne som muligt