Kursusbog 2. Vejledning i brug af DIKUs EDB-system. af Jesper Holm Olsen & Søren Debois Revideret 2002 af Jesper Louis Andersen & Sidsel Jensen

Transkript

1 Kursusbog 2 Vejledning i brug af DIKUs EDB-system af Jesper Holm Olsen & Søren Debois Revideret 2002 af Jesper Louis Andersen & Sidsel Jensen August 2002

2 Tak til følgende personer for hjælp med denne bog (i tilfældig rækkefølge): Christian Boesgaard, Peter Berg Larsen, Rune Andresen, Kim Søemosegaard, Morten Isaksen, Kenneth Hansen & Nils Andersen. 1. udgave, revision 3 DIKU, august udgave, revision 2 DIKU, juli udgave, revision 1 DIKU 2000 Denne bog er sat med, documentclass book udvidet med (bl.a.) pakkerne Charter (10pt), Euler, a4wide og frontpage. Reproduktion af denne bog eller dele af dens indhold er tilladt med tilhørende kildeangivelse, samt besked til forfatterne: Jesper Holm Olsen Søren Debois

3 Indhold 1 Introduktion til UNIX Filosofien bag UNIX UNIX på DIKU DIKUs førstedelssystem Strukturen af førstedelssystemet Konti Password Regler for brug af edb-systemet Tastaturer Referencer X-window systemet Koncepter bag X Lynkursus i brug af X på DIKU Brug af window-manageren Fokus i vinduet Virtuelle skærme Kopiering af tekst Tilpasning af X Referencer Kommandofortolkeren Filsystemet Kommandoer Fil- og katalogmanipulering Særlige kataloger i

4 ii INDHOLD Usynlige filer Mønstre Filrettigheder Ændring af rettigheder Standardrettigheder Elektronisk dokumentation Indtastning af kommandoer Redigering på kommandolinien Kommandohistorie Automatisk udfyldning Aliaser Ind- og uddata til programmer Eksempel i omdirigering Jobstyring Processer i baggrunden Processer i forgrunden Jobkontrol Søgning Find Fastfind Grep Pipes Eksempler på pipes Kommandofiler Konfiguration Referencer Elektronisk post Pine Hvordan starter man pine? Hvordan sender man elektronisk post fra pine? Hvordan læser man elektronisk post i pine? Hvordan svarer jeg på elektronisk post i pine? Diverse detaljer

5 INDHOLD iii 5.2 Andre programmer Mailing-lister Spam Avanceret posthåndtering Videresendelse af post Ferie Filtrering af post Referencer Nyhedsgrupper DIKUs interne nyhedsgrupper Gnus Hvordan starter man Gnus? Hvordan læser man en gruppe? Hvordan skriver man et indlæg? Hvordan svarer man på et indlæg? Hvordan afslutter man Gnus? Tilpasning af Gnus Andre nyhedslæsere Netikette Citatteknik Vedhæftede filer Detaljer Smileys Referencer Printersystemet Hvilke printere er til rådighed? Hvordan udskriver man? Hvad er der i printerkøen? Hvordan sletter man sit printjob fra printerkøen? Printkvote Hvordan skifter man papir i printeren? Tips & Tricks

6 iv INDHOLD 8 Tekstredigeringsværktøjer Hvad er et tekstredigeringsværktøj? Nedit Lagring og åbning af filer Klip, klister og kopiér Yderligere egenskaber VI(M) Navigation Gem og luk Editeringskommandoer Klip, Klister og Kopiér Søg og erstat Kildetekstredigering Tips og tricks i vi Yderligere hjælp Emacs Koncepter i Emacs Taster Interne funktioner Håndtering af buffere Klip, klister og kopiér Filhåndtering Søg og erstat Fortryd Kildetekstredigering Hjælp Emacs og ML Tilpasning af Emacs Smarte redigeringsfaciliteter mode I-spell Referencer

7 INDHOLD v Et kort dokument Oversættelse og udskrift af -dokumenter Grundlæggende teknikker Typografiske spidsfindigheder og matematik Tips til rappportopgaver Indholdsfortegnelser Titelblad Krydsreferencer Fodnoter Skriftsnit Lister Tabeller Figurer Kildetekster Stavekontrol Referencer Laboratorier på DIKU Distlab Imagelab/Robotlab Linuxlab Maclab Multimedielab Placering Konti Drev Profiler Integration med DIKUs netværk SSH Muslab Performance Engineering Lab

8 vi INDHOLD 11 Versionskontrol Introduktion til versionskontrol CVS, en introduktion Grundliggende CVS Oprettelse af et repository Udtræk fra repository Tilføjelse af filer til projektet Ændringer af filer i projektet Opdatering Sletning af filer fra repository Konflikter i forbindelse med ændringer i filer Brug af CVS på DIKU Repository Adgang for andre konti Avanceret brug af CVS cvs diff Udtræk af ældre revisioner af en fil Opsætning Adgang til repository på DIKU over SSH Diverse Hjælp! Edbafdelingens hjemmeside Vigtig information Kort om sikkerhed Brug af bærbar på DIKU Downloadmaskiner DIKUNIX Fjernarbejde DIKUs proxy HJÆLP jeg kan ikke logge ind! Personoplysninger UNIX på sin egen PC UNIX programmer under Microsoft Windows Egen hjemmeside

9 INDHOLD vii A Regler for edb-systemet 111 B Kommandoreference 115 B.1 Kommandoer opdelt efter emne B.2 Kommandoer i alfabetisk orden B.3 Nyttige programmer C Emacs tastaturreference 123 D Vi tastaturreference 127 E VI Mugshot 129 Litteratur 131

10 viii INDHOLD

11 + Forord Denne bog er resultatet af et forsøg på at lave en mere brugbar og omfattende introduktion til DIKUs edb-system, end der hidtil har været tilgængelig. I udarbejdelsen af denne form for litteratur er det natuligvis altid et problem at finde et passende niveau nogle læsere vil have stor erfaring med edb og andre slet ingen. Vi har fokuseret på at give læseren et overblik over de vigtigste aspekter ved DIKUs edb-system, og det anbefales naturligvis at man søger yderligere litteratur for at sætte sig grundigere ind i tingene denne bog giver til gengæld et overblik over hvilke ting, der er at sætte sig ind i. I slutningen af hvert kapitel vil der være et kort afsnit med referencer til yderligere læsning. Vi har ikke lavet små øvelser eller opgaver undervejs, men har til gengæld forsøgt at eksemplificere, hvor vi har fundet det nødvendigt. Det anbefales at man læser bogen igennem og undervejs (eller bagefter) sætter sig foran en terminal og prøver tingene i praksis det er den eneste rigtige måde at lære det på, og desuden er terminalrummene på DIKU et glimrende sted at finde hjælpsomme personer, der kan forklare tingene, hvis man har et problem. Detaljer der ligger ud over hvad vi mener alle bør vide, står altid sidst i et kapitel. Ved første gennemlæsning kan det derfor være en god ide at springe videre til næste kapitel, når man støder ind i følgende klamamse: NB! RESTEN AF DETTE KAPITEL ER VIDEREGÅENDE! I disse videregående afsnit tillader vi os undertiden at referere til materiale, der først bliver gennemgået i senere afsnit. Kort om notation Kommandoer som man selv skal indtaste skrives i teksten som f.eks: datamat er navnet på den datamat man bruger, angiver, at brugeren kan indtaste kommandoer og den tekst, der er sat med!!#$ %&( angiver brugerens inddata. Tastetryk angives undervejs omkranset af )*, som i ),+-* for tryk på c-tasten. Kombinerede tastetryk (hvor man holder første tast nede, mens man trykker på anden tast) angives som f.eks. ),+./ 0 +-* for kombinationen hold Control-tasten nede og tryk på c-tasten, )$+./ !* for hold Control-., 0 tasten, dernæst alt-tasten nede og tryk på c-tasten, eller )$+ tryk på c, slip Control-tasten og tryk på a. * for hold Control-tasten nede, På side 131 findes en litteraturliste med de bøger vi refererer til undervejs dette skrives i teksten som se [x], hvor x er et nummer i litteraturlisten. ix

12 x INDHOLD Mange af de programmer og kommandoer der bruges på systemet, har deres egen manual liggende på systemet i form af manualsider. Disse er opdelte i forskellige sektioner, så når vi refererer til en kommando, vil vi ofte angive hvilken sektion kommandoens manualside kan findes på (hvis ikke der er mere end én manualside med det navn, behøver man ikke angive sektion). F.eks. vil vi skrive: se kommandoen (1), hvor man så kan se manualsiden med kommandoen 2 Se mere herom i afsnit 4.4. Opfordring til feedback Generelt vil vi meget gerne have feedback på netop din oplevelse af denne bog: Var den for nem? For svær? For overfladisk? Manglede der emner? Har du forslag til bedre eksempler eller bedre 2 opbygning? Kommentarer, rettelser og forslag kan sendes til adressen. Kursusbogen har en hjemmeside, hvor man kan finde nyeste udgave i forskellige formater samt rettelser og andet godt. Se: 1 2! # Note om 2. revision Denne anden revision af første udgave er blevet til dels på baggrund af begejstrede læseres tilbagemeldinger. Vi er fortsat i allerhøjeste grad interesserede i tilbagemeldinger. I forhold til den første revision er et antal stavefejl og typografiske småfejl rettet, kapitel 7 om udskrivning er væsentligt udvidet, kapitel 9 om er udvidet en smule, kapitel 12 er udvidet med yderligere information om SSH, brug af bærbare på DIKU, brug af UNIX-programmer under Windows og referencer til EDB-afdelingens dokumentation. Generelt er der derudover rettet forskellige småting, der afspejler status for edbsystemet i skrivende stund. JESPER HOLM OLSEN & SØREN DEBOIS DIKU, juli Note om 3. revision I forhold til anden revision er der kommet 2 helt nye kapitler. Dels et kapitel om brugen af CVS på DIKU, dels et om de forskellige laboratorier på DIKU (herunder MMLAB). Afsnittet om tekstredigeringsværktøjer er blevet udvidet til også at indeholde $! og der er blevet rokeret lidt rundt på Nyhedsgruppe kapitlet. Der er på samme måde som i sidste revision blevet rettet diverse småting, der afspejler status for edbsystemet i skrivende stund. JESPER LOUIS ANDERSEN & SIDSEL JENSEN DIKU, august 2002.

13 Kapitel 1 Introduktion til UNIX If you aim the gun at your foot and pull the trigger, it s UNIX s job to ensure reliable delivery of the bullet to where you aimed the gun (in this case, Mr. Foot). TERRY LAMBERT Et operativsystem er det programmel, der styrer de grundlæggende ting i en datamat: kørsel af programmer, håndtering af filer, styring af ydre enheder (tastatur, mus, diske, printere) osv. DIKUs edb-system benytter primært operativsystemet UNIX i forskellige varianter. Derfor vil vi i dette kapitel kort give et overblik over hvad UNIX er og hvad filosofien bag dets design har været. 1.1 Filosofien bag UNIX Hvis du nogensinde har brugt en computer før, har det sandsynligvis været en Macintosh med Mac- OS eller en PC med Microsoft Windows. Fælles for disse to operativsystemer er, at de er designet til at blive brugt af én bruger, der sidder foran selve maskinen imens den bruges. UNIX derimod er designet til at blive brugt af mange brugere samtidig og fra mange forskellige forbindelser; f.eks. foran maskinen, over netværk eller over modem. Den første version af UNIX blev lavet af Ken Thompson og Dennis Ritchie på Bell Labs i starten af 1970 erne (se figur 1.1) med henblik på at udnytte den daværende dyre hardware bedre ved at tillade flere brugere at bruge én computer samtidig. UNIX har således fra starten været designet som et flerbrugersystem. Dette betyder i praksis, at UNIX har mange faciliteter til at understøtte flere brugere: Hver bruger på systemet har en identitet, givet ved et brugernavn (eng. login). Systemet giver groft sagt hver bruger sin egen del af systemressourcerne (hukommelse, CPU, disk), så én bruger ikke kan genere andre. Idet UNIX er blevet videreudviklet igennem mange år, er det utrolig stabilt. I praksis er det f.eks. uhyre sjældent, at man genstarter en UNIX-maskine, selvom mange brugere kører på den hver dag 1, hvilket er én af grundene til, at der bruges UNIX på DIKU. Desuden er UNIX designet modulært, hvilket betyder at i stedet for at løse problemer ved at have store programmer der kan alt, er filosofien at have mange små programmer der hver især kan netop én ting og så bruge dem kombineret, hvilket UNIX så tilbyder passende faciliteter til. 1 DIKUs maskiner kører typisk i flere måneder i træk, og bliver kun genstartet, hvis der skal skiftes hardware, opdateres systemsoftware, eller hvis der har været strømsvigt. 1

14 2 KAPITEL 1. INTRODUKTION TIL UNIX Figur 1.1: Ken Thompson og Dennis Ritchie foran en Digital PDP-11 computer anno 1972 (Publicity billede hentet fra 1!. 2 ). 1.2 UNIX på DIKU Der findes mange forskellige varianter af UNIX. På DIKU benyttes Hewlett-Packards HP-UX, Compaqs Digital UNIX, SUNs Solaris og det fri Linux på maskinerne (se figur 2.2). Linux er frit i to betydninger: Det er gratis og det er åbent, så alle der har lyst kan programmere videre på det. Mange DIKU-studerende bruger Linux derhjemme, da man så kan afvikle de samme programmer som på DIKU (se afsnit for information om hvordan man anskaffer Linux). De forskellige varianter af UNIX er næsten 100% ens i det daglige brug, idet de fleste kommandoer opfører sig ens, men der er dog nogle subtile forskelle, som ikke er relevante i en introduktion, hvorfor vi ikke vil komme ind på det her. Som ny bruger af DIKUs system er det blot værd at vide, at der kan være subtile forskelle. Linux kan køre på almindelig PC-hardware, mens de andre udgaver af UNIX kører på specialhardware, som leverandørerne selv laver. Dette kan f.eks. være meget kraftige maskiner med mange processorer og stort lager, som PC-hardware ikke kan levere. Til forskning og projekter har DIKU eksempelvis en Sun Enterprise 6500, der rummer 24 processorer og 24 Gigabyte RAM. UNIX was never designed to keep people from doing stupid things, because that policy would also keep them from doing clever things. DOUG GWYN

15 Kapitel 2 DIKUs førstedelssystem Bemærk at DIKUs system ikke skal være et sikkert system, men et brugbart system ellers ville du se flere hunde, flere våben, færre brugere og ikke noget netværk :) CHRISTIAN PINK BOESGAARD Den del af edb-systemet, der er tilgængelig for førstedelsstuderende, (studerende på bachelordelen af datalogi), kaldes førstedelssystemet. Dette begreb dækker over datamater, netværk, diske, printere og hvad der ellers hører til et edb-system. I dette afsnit introduceres den grundlæggende struktur i den tilgængelige hardware, samt forskellige typer af konti for studerende. En ting man hurtigt lægger mærke til er, at alle maskinerne er navngivet efter den nordiske mytologi. Dette bunder i en tradition startet helt fra DIKUs barndom. Legenden går, at de første datamater blot blev refereret til som A-, B- og C-anlægget. Senere kom så to datamater, der blev koblet til ARPA-nettet (Internettets forgænger) disse kom til at hedde Freja og Thor 1. Da det er mere elegant at maskinerne hedder et mytologisk navn der (nogenlunde) svarer til deres roller i edb-systemet, end blot at have datamat1, datamat2, osv., er denne tradition fortsat helt frem til nu. 2.1 Strukturen af førstedelssystemet DIKU råder over et større antal UNIX-datamater, der er afsat til forskellige formål. Dette spænder fra edb-afdelingens administrationsmaskiner til forskernes projektmaskiner, samt én stribe maskiner til generel brug for andendelsstuderende og én stribe til førstedelsstuderende. Stort set alle datamater er låst inde i serverrummet i edb-kælderen, hvor de står og producerer larm og varme i fred. I kælderen er der desuden placeret backup-systemer, netværksudstyr, samt diske med brugernes data. For at bruge datamaterne skal man som studerende ind i terminalrummene: På første sal er der indrettet tre terminalrum til studerende: I midtfløjen ligger Midgård og i sydfløjen ligger Hel og andendelsrummet. Hel (også kaldet DAT0-stuen) er fortrinsvis til førsteårsstuderende, Midgård er til andre førstedelsstuderende og andendelsrummet er til andendelsstuderende og kræver derfor 1 Egentlig ville man gerne have kaldt den ene maskine for Odin, men der var allerede én maskine i USA, der hed det, og navne på ARPA-nettet var unikke. 3

16 4 KAPITEL 2. DIKUS FØRSTEDELSSYSTEM Internet Brandmur (firewall) ask brok mail news www proxy urd skuld DIKUs netværk Modempulje rimfaxe skinfaxe guldfaxe Andre datamater 48 SunRay 48 SunRay 70 SunRay terminaler terminaler terminaler Figur 2.1: Konceptuel oversigt over de vigtigste elementer af DIKUs førstedelssystem. en speciel nøgle. Opdelingen af Hel og Midgård er ikke klippefast, så hvis der er pres, på er det ok at bruge det ene eller det andet terminalrum. På anden sal findes yderligere et terminalrum, som ligger i rygerkantinen, hvilket er bedre kendt som Muspelheim. Terminalerne er front-end til DIKUs edb-system: Fra én terminal kan man køre programmer på alle de datamater, som man har adgang til, men mere om det senere. Terminalerne i terminalrummene er af typen SunRay og den store forskel på en terminal og f.eks. en Microsoft Windows PC er, at terminalen absolut ingen regnekraft har. Det eneste terminalen gør, er at tage imod input fra tastatur og mus, og sende dette over netværket til en datamat i kælderen (en såkaldt terminalserver), der så sender grafik tilbage, som terminalen viser på skærmen. Dette har den store fordel, at der ikke behøver sidde larmende blæsere eller diske i terminalen, hvilket gør terminalrummene til et bedre sted at opholde sig i lang tid 2, og det gør desuden livet lettere for edb-afdelingen, der kan styre alting fra kælderen. Figur 2.1 viser en forsimplet oversigt over de mest interessante dele af DIKUs førstedelssystem. Begyndende fra bunden af figuren ses SunRay-terminalerne koblet til de tre terminalservere rimfaxe, skinfaxe og guldfaxe. Disse tre maskiner er afsat til at køre software i forbindelse med terminaladgangen (se afsnit 3.3) og det er ikke meningen, at man ikke køre andre programmer på dem. De tre terminalservere er koblet til DIKUs interne netværk. Gennem netværket har man fra sin terminal adgang til andre datamater, som illustreret nederst til højre. Denne etiket dækker over de førstedelsmaskiner, som man umiddelbart har adgang til. De vigtigste af disse (pr. august 2002) ses på figur 2.2. Da maskinparken jævnligt bliver ændret kan denne liste hurtigt blive forældet. For at få en opdateret liste over førstedelsmaskiner kan man køre kommandoen: Yderst til venstre på figur 2.1 ses maskinerne urd og skuld, som er filservere det er her brugernes data (egne programmer, rapporter, s osv.) ligger forsvarligt gemt 3. Det sted hvor ens data ligger hedder et hjemmekatalog og hver bruger på systemet har sådan et. 2 Ikke at du kommer til at opleve dette, naturligvis :-) 3 Data ligger på et såkaldt RAID-system (Redundant Array of Inexpensive Disks), der kort fortalt drejer sig om, at alle

17 2.2. KONTI 5 Hardware & Operativsystem Linuxmaskiner Compaq Alpha med Digital UNIX HP maskiner med HP-UX v.11 Maskiner alfrigg, alvis, andvare, berling, brok, galar, grerr, grid, ivalde, jarnsaxa, skade, thokk balder, bjarke, borr, bure, forsete, regnar, toke, ve, vile heimdal, hermod, hler Figur 2.2: Oversigt over førstedelsmaskiner på DIKU pr. august Bemærk at Alpha-maskinerne kun har software installeret til brug for DAT1-rapportopgaver, så brug primært Linux-maskinerne til at arbejde på. Midt på figuren i højre side ses Modempuljen, der er en stribe modems, som studerende og ansatte kan bruge til at komme i kontakt med DIKUs system fra deres egne computere (se mere om dette i afsnit 12.8). Hvis man allerede har adgang til Det Verdensomspændende Internet, og gerne vil bruge DIKUs computere, kan dette ske gennem maskinerne ask og brok (vist øverst til venstre), der er nogen af de eneste maskiner, der er adgang til fra internettet. For at bruge ask skal man have en sandkassekonto (se afsnit 2.2), mens brok kan bruges til at forbinde til DIKU udefra (hvis man skal arbejde hjemme). Ask er desuden en generel legemaskine, så det er her man kan boltre sig og køre spil (dog først kl. 17, efter arbejdstid) og andre ikke-studierelaterede programmer. DIKUs interne netværk er, som vist øverst på figuren, beskyttet i forhold til Internettet af en brandmur (eng. firewall). Denne forhindrer uønsket adgang både inde- og udefra. Det betyder i praksis at kun maskiner med et decideret ærinde er forbundet direkte til Internettet. Disse maskiner er vist lige under brandmuren på figuren og har følgende funktioner: mail Server til e-post. Her sendes og modtages elektronisk post til og fra DIKU. Se mere herom i kapitel 5. news Server til nyhedsgrupper. Se mere herom i kapitel 6. www Server til web-sider. Her ligger DIKUs hjemmesider, samt hjemmesider for studerende og ansatte (se hvordan du selv får en hjemmeside i afsnit 12.14). proxy Selvom kun få maskiner har direkte adgang til Internettet betyder det ikke, at man ikke kan bruge Internettet fra de andre maskiner bag brandmuren. Disse bruger i stedet en proxy (hvilket på dansk kan oversættes med stedfortræder ), der virker som en meddeler mellem Internettet og en given maskine inden for nettet, så maskinen tror, den snakker direkte med en maskine på Internettet. På den måde kan man uden problemer surfe eller hente filer fra alle DIKUs maskiner. (Se også afsnit 12.9). 2.2 Konti For at bruge DIKUs edb-system skal man have en konto en brugeridentitet. Der findes flere forskellige typer af konti for studerende: data lagres flere gange spredt ud over flere diske således, at hvis én disk går i stykker, kan de andre tilsammen genskabe de tabte data og systemet kører ubemærket videre. Dette beskytter mod mekaniske fejl, men ikke imod at en bruger selv sletter en fil.

18 6 KAPITEL 2. DIKUS FØRSTEDELSSYSTEM Di-konti Det er her, man som 1.delsstuderende laver sit studierelaterede arbejde. Kontoen oprettes ved studiestart (se opslag eller spørg din instruktor) og nedlægges igen efter sommereksamen 4. Denne type konti har 500 sider printerkvote pr. semester og en diskkvote på 35Mb. En di-konto indeholder også en e-post adresse (di årstal er vigtigt at man laver sit studierelaterede arbejde på denne konto af flere grunde: 1. Di-konti har høj prioritet i backup-systemet, idet det forventes, at de studerendes arbejde ligger der. 2. Instruktorer har en speciel instruktorkonto, der har rettigheder til at læse filer på di-konti. Dette bruges ved rapportafleveringer, hvor instruktoren skal have mulighed for at afprøve, om et afleveret program faktisk virker. Sandkassekonti På denne konto må man lege og foretage private ting. Kontoen kan oprettes efter efterårsferien og beholdes resten af studietiden. Derfor må man selv vælge navnet, der ligeledes fungerer som ens adresse (navn@diku.dk). Et kontonavn skal bestå af mindst 4 og højst 8 bogstaver fra a-z og det anbefales, at man tænker sig godt om før man vælger navn, da det ikke er muligt at ændre det bagefter. Bemærk, at man altså ikke efterfølgende kan ændre navnet 5, så det kan være en god idé at undgå navne som megasej eller snotdum, hvilket kan blive trættende i længden. En sandkassekonto har følgende egenskaber: Det er et tilbud ikke en ret! Dette betyder, at en sandkassekonto har lav prioritet mht. sikkerhedskopiering og service fra edb-afdelingen. Af ovenstående årsager skal studierelaterede aktiviteter ikke foretages på denne konto. Man kan selv vælge brugernavn (men pas på det kan ikke ændres!) Hvis man vil tilgå en maskine på Internettet direkte fra DIKU, har sandkassekonti adgang til maskinen ask, der er beregnet til dette (brok har kun adgang udfra og ind ikke omvendt.) En sandkassekonto har 20Mb diskkvote og ingen printerkvote (dette kan dog købes hos Ingelise i Informationen for 50øre/stk for sort/hvid og 2,50 kr/stk for farveprint.). Andendelskonti Denne får man når man bliver andendelsstuderende. Her bliver ens sandkassekonto konverteret (med samme navn) og beriges med 1500 sider print og 20Mb ekstra diskplads. Derefter er det her, man laver sit studierelevante arbejde og kontoen kan få ekstra privilegier som f.eks. adgang til projektrelaterede maskiner eller specialudstyr. 4 Så sørg for at tage en kopi af data du vil gemme. 5 Dette skal læses som: Det er ikke muligt at ændre sit brugernavn, så vælger man et fjollet brugernavn risikerer man at blive betragtet som en klovn, når man flere år senere skal sende seriøse s ; se iøvrigt [11].

19 2.3. PASSWORD Password I reglerne for brug af edb-systemet (se bilag A) er der et afsnit om, hvordan man vælger et godt password. Idet passwordet er en meget stor del af sikkerheden på DIKU, er det naturligvis essentielt, at man vælger et godt password 6 og ikke giver det til andre. Man skifter password med kommandoen: Først bedes om det gamle password og dernæst det nye (to gange for at være sikker). Glemmer man sit password, kan man kontakte EDB-afdelingen; se afsnit Regler for brug af edb-systemet Regelsættet for brug af DIKUs edb-faciliteter findes i bilag A, og kan afhentes på operatørkontoret. Overtrædelse af reglerne fører til advarsler eller evt. lukning af konto. Ud over reglerne for brugen af edb-systemet er der også nogle retningslinjer for god opførsel under ophold i terminalrummene: 1. Lad være med at drikke kaffe og spise mad i terminalrummene. Dels bliver der brugt alt for mange penge om året i udskiftning af ødelagt hardware i terminalrummene, dels bidrager især madvarer på ingen måde positivt til indeklimaet. 2. Hvis der roder for meget i terminalrummene, kan instituttet få dem lukket, indtil der er ryddet op også midt i en rapportperiode. Så derfor: Hvis du alligevel skal op i kantinen, så tag en smule af rodet med, så terminalrummene forbliver et hyggeligt sted at være. 2.5 Tastaturer Tastaturerne på DIKU er amerikanske (se figur 2.3). Dette bunder både i tradition og i det faktum, at de specialtegn der bruges ved programmering sidder betydeligt lettere tilgængeligt på amerikanske tastaturer. For at skrive danske tegn bruges tasten til venstre for venstre-pilen kaldet modifier-tasten (typisk mærket Ctrl, Option eller Alt Graph ) sammen med a, e og o eller [, ] og. Følgende tabel viser tastekombinationerne: Modifier Dansk tegn Modifier Dansk tegn a å å e æ æ o ø ø A Å ] Å E Æ [ Æ O Ø Ø 6 Brug evt. kommandoen (1) på en af Linux-maskinerne.

20 8 KAPITEL 2. DIKUS FØRSTEDELSSYSTEM Figur 2.3: Sun type 6 USB keyboard, US-PC layout Det kan virke lidt generende i starten, men man kan sagtens vænne sig til det. Hvis man meget savner de danske tegn, kan man omdefinere tastaturlayoutet 7. I terminalrummene er det altovervejende tastaturer fra Sun Microsystems, der er repræsenterede. Disse har af historiske årsager en del ekstra knapper. Rækken af knappen yderst til venstre er på DIKU koblet fra (hvis man selv vil bruge dem, er man velkommen). Derudover er der mellem og en tast med et -tegn på dette er en såkaldt -tast 8. I DIKUs standardopsætning gør og præcis det samme, så det er ligemeget hvilken en du rammer. Den anden -tast, den til højre for, er sat til at virke ligesom! altså til danske tegn. 2.6 Referencer For at finde ud af mere omkring sammensætningen af edb-systemet kan man læse informationen fra edb-afdelingen. Afdelingens hjemmesider, der er placeret under IT-Systems på DIKU, er stedet for information fra edb-afdelingen (omend siderne dér pt. trænger til en grundig opdatering rygter vil dog vide, at der er en opdatering undervejs). Derudover kan man følge med i announcements (se afsnit 12.3) og læse med i nyhedsgrupperne diku.chat og diku.questions (se afsnit 6.1). Hans login er ******* og han har valgt det selv og hvad han så end gør så kan han ikke ændre det MUNDHELD PÅ DIKU 7 Se UNIX-kommandoen #$&%#&( (1). 8 På standard PC-tastaturer binder man normalt denne tasts funktionalitet til )+*, -..