Kategoriserende betegnelser i forbindelse med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kategoriserende betegnelser i forbindelse med kronisk sygdom"

Transkript

1 Af fysioterapeut, master i sundhedsantropologi Elisabeth Bomholt Østergaard, Fysioterapilærer VIA University College Kategoriserende betegnelser i forbindelse med kronisk sygdom Valg af måde at betegne en patient på, har betydning for både patient og den sundhedsprofessionelle. Forfatteren til denne artikel anbefaler, at der tages stilling til den måde vi som terapeuter klassificerer patienterne på. Elisabeth Bomholt Østergaard (2008; maj). Kategoriserende betegnelser i forbindelse med kronisk sygdom. Fag og Forskning. Webadresse: EBomholtOestergaard_Fag_og_Forskning_maj_2008.pdf I denne artikel udforskes og diskuteres mulige implikationer i valget af kategorisering og i anvendelsen af forskellige former for kategoriserende betegnelser i forbindelse med kronisk sygdom. Der fokuseres på, hvorfor vi mennesker generelt, og sundhedsprofessionelle specielt, kategoriserer/klassificerer; hvordan vi gør det; fordele og ulemper ved at kategorisere og betydninger af forskellige måder at kategorisere på. Formålet med artiklen er at skabe større opmærksomhed hos og diskussion blandt sundhedsprofessionelle om anvendelsen af forskellige former for kategoriserende/klassificerende betegnelser. Ved hjælp af antropologiske tekster (med deres empiri og teori) samt egne erfaringer og refleksioner indkredses en argumentation for, at det ikke så meget handler om, at vi ikke skal kategorisere, som om måden vi gør det på. Det gør en forskel, om vi for eksempel anvender klassifikationsbetegnelsen KOL-patient frem for person med KOL eller amputationspatient frem for Birgitte, der har fået en del af sit ben amputeret, og der er behov for, at den professionelle tilgang (sprogligt) fokuserer på differentiering. Begreberne kategorisering og klassifikation defineres (Fremmedordbog 1993) ved hjælp af hinanden og anvendes også i denne artikel synonymt. Engang havde Karla hørt mor tale med tante Dolly om, at Karla altid ville ordne alting. Mor havde sagt, at det var typisk for et alkoholikerbarn. Karla var blevet rigtig ked af det, hun syntes slet ikke, hun var noget alkoholikerbarn [ ] (Simonsen 2005: 43) Således giver psykologen og forfatteren Renée Toft Simonsen (2005: 43) i en af sine børnebøger om Karla os et indblik i, at Karla ikke kan identificere sig med at være et alkoholikerbarn. Karla føler sig som Karla, og hendes far er alkoholiker. Hun kan ikke identificere sig med klassifikationsbetegnelsen og synes ikke, at hun er magen til alle de andre, hun grupperes med (alkoholikerbørn). Klassifikationsbetegnelsen træder i forgrunden og mennesket i baggrunden. Antropologen Steffen Jöhncke (1996) påpeger i forbindelse med evaluering af Stop-aids-kampagnen og diskussion om risikogrupper følgende: Pointen er, at mænd, der har sex med mænd, nok har ét fælles træk, sex med mænd, men derudover har de vidt forskellige perspektiver på denne seksuelle adfærd og meget forskellige perspektiver på og konkrete erfaringer med hiv/ aids. I øvrigt er de ligeså forskellige som befolkningen som helhed. Alligevel forvaltes de under ét som målgruppe for samme kampagne. Hvad er baggrunden for det? (Jöhncke 1996: 80). Jöhncke har således fokus på, at de mennesker, der kategoriseres ens, er vidt forskellige, og at tilgangen til dem ikke fokuserer på differentiering. Jeg forestiller mig følgende paralleller til et liv med kronisk sygdom: Hvis et menneske får en kronisk sygdom, skade eller handicap og måske oplever at blive tiltalt og omtalt som for eksempel smertepatient, gigtpatient eller rygpatient, er der ligeledes en mulighed for, at vedkommende ikke føler sig som sådan, ikke kan genkende sig selv i den pågældende betegnel-

2 se og gruppering og måske føler modstand mod betegnelsen. Altså at vedkommende ikke kan identificere sig med klassifikationsbetegnelsen og føler, at den kommer til at overskygge vedkommendes selvopfattelse og øvrige identiteter, og at der ikke fokuseres på differentiering. Jeg skal lige have en ankel Min interesse for kategorisering udspringer af mit virke som fysioterapeut på tre forskellige danske hospitaler, som klinisk underviser og som underviser på en fysioterapeutuddannelse i Danmark, hvor jeg gennem de sidste 20 år har interesseret mig for og studeret sprogbrug i sundhedsprofessionelle miljøer og tekster. Jeg kvalificerer nu disse studier med et sundhedsantropologisk perspektiv. Fokus har hovedsagelig (men ikke kun) været på fysioterapeutiske miljøer og tekster, hvilket også er afsættet for denne artikel, hvis emne imidlertid har generel relevans sundhedsprofessionel relevans. I den medicinske verden og inden for fysioterapi anvendes ofte kategoriseringer som for eksempel lungepatient, gigtpatient og rygpatient og sågar bare ankel. Således hørte jeg for nogle år siden i en fysioterapiafdeling, hvor også flere patienter opholdt sig: Jeg skal lige have en ankel, inden jeg er færdig for i dag. Betegnelserne bruges i samtaler mellem sundhedsprofessionelle, i samtaler med patienter, i informationsmateriale til patienter, på tryk i interne instrukser, i kursuskataloger, informationsmateriale fra sundhedsorganisationer, artikler, lærebøger og i undervisning. I et kursuskatalog for fysioterapeuter annonceres for eksempel: Fysioterapi til neurologiske patienter, Fysisk træning til hjertepatienter og Fysisk træning til gigt- og KOL-patienter (Danske Fysioterapeuter 2005a: 8,16) (KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Min oplevelse og antagelse er, at klassifikationsbetegnelser kan blive en del af det daglige sprog, som kan brede sig og gå i arv og blive en del af kulturen i sundhedsprofessionelle miljøer. Hvorfor klassificere? Vi inddeler i kategorier for at kunne håndtere verden og for at kunne relatere os til andre. Vi klassificerer for eksempel efter køn, nationalitet, hudfarve og farver. Antropologen Claude Lévi-Strauss (Eriksen 1998), ophavsmanden til strukturalismen, tager udgangspunkt i den grundlæggende antagelse, at den menneskelige bevidsthed organiserer virkeligheden ud fra binære oppositioner som lys mørk, oppe nede, højre venstre, stole borde, dyr mennesker, dansker svensker, syg rask, akut kronisk, lungekræft kronisk lungesygdom. At kunne rubricere og klassificere sygdomme og dermed skelne mellem forskellige sygdomme har afgørende betydning for, at det enkelte menneske kan få behandling for den sygdom, vedkommende har. Det er ligeledes en hurtig og præcis måde at skabe fælles fokus på i en faglig samtale mellem sundhedsprofessionelle og i en samtale mellem patient og sundhedsprofessionel, og det kan anvendes i bestræbelse på at optimere forebyggelse og behandling. Et aktuelt eksempel på sidstnævnte er et kursus for fysioterapeuter i klassifikation af lænderygpatienter, hvor fysioterapeuter kan opkvalificere sig til at kunne placere lænderygpatienter i tolv forskellige syndromer (Danske Fysioterapeuter 2005b: 44) for at kunne specificere og optimere den fysioterapeutiske behandling. Endvidere er det ofte nødvendigt at kunne klassificere større grupper for eksempel via in- og eksklusionskriterier i forskning, hvor der anvendes kvantitative undersøgelsesmetoder. Der er således mange fordele ved at rubricere og klassificere sygdomme. Sprog kommunikerer holdninger Med afsæt i den generelle viden om sygdom er udfordringen samtidig at skabe en individuel tilgang med udgangspunkt i og fuld opmærksomhed på det enkelte menneske. Når sundhedsprofessionelle anvender (masse)betegnelser som for eksempel AIDS-patient, kræftpatient, gigt-patient og KOL-patient kan det muligvis være et signal om, at det enkelte menneske betragtes som sådan snarere end et helt særligt individ. Som afdøde Jules M. Rothstein ( ), tidligere redaktør for det amerikanske tidsskrift, Physical Therapy, har udtalt i en tekst omhandlende people-first language: Through our language, we can recognize our common humanity [ ] (Rothstein 1997:1). La Forge (1991: 49) fremfører med henvisning til adskillige referencer, at der er generel konsensus om, at sprog kommunikerer holdninger, og at upassende sprog ansporer til negative stereotyper. Sproget kan vise os noget om bagvedliggende holdninger eller vaner, og vi sender signaler med vores sproglige formuleringer. Betegnelsen lungepatient kan muligvis indikere, at individet glemmes til fordel for vedkommendes lunger; at vedkommende kan føle sig reduceret til en lunge, ligesom den sundhedsprofessionelles eget syn eventuelt også kan ændres, så patienterne reduceres til lunger. Min antagelse er, at det gør en forskel for både modtager og afsender, hvorvidt sundhedsprofessionelle ek

3 sempelvis anvender kategoriseringen lænderygpatient og KOL-patient frem for person med lænderygproblemer og person med KOL; altså om det er legemsdelen/diagnosen eller personen/mennesket, der nævnes først. Det betyder noget at blive sat i bås Klassifikation af mennesker kan ifølge filosoffen Ian Hacking (1992) påvirke de klassificerede mennesker, idet human kinds reagerer. Mennesker forstår, hvordan de kategoriseres og genovervejer på den baggrund, hvem de er. Herved kan deres respons til omverdenen ændres, hvorfor andre må revidere deres kategorisering af vedkommende/gruppen. Hacking betegner dette som feedback: en sløjfe- eller en loop-effekt, hvor også verden påvirkes og ændres, og han beskriver det ved hjælp af Goodmans udtryk world-making by kind-making (ibid: ). Som eksempel anvender Hacking børnemisbrug, der som kind har gjort en forskel i verden. Børn undervises i det i skolen, og misbrugerne tilbydes støtte svarende til den, Anonyme Alkoholikere tilbyder. De personer, der nu kommer til at se på sig selv som seksuelt misbrugte, placerer sig selv i en ny verden, en verden i hvilken vedkommende tager form på måder, vedkommende ikke vidste før, altså bevidstheden ændres. Børnemisbrug har skabt en ny slags, som har ændret fortiden for mange mennesker, og dermed ændret deres opfattelse af, hvem de er, og hvordan de er blevet det, de er (Hacking 1992). Ifølge Hackings teori kan mennesker, der (af andre) kategoriseres som for eksempel lungepatienter, blive påvirket af det og ændre opfattelse af sig selv. Hvordan de vil kunne blive påvirket og kunne ændre opfattelse af sig selv, vil jeg nærme mig ved først at analysere ordet lungepatient, som sprogligt består af lunge og patient. Der er fokus på en del af mennesket, lungerne, og samtidig erstattes mennesket med betegnelsen patient. Brug af ordet lungepatient kan signalere et menneskesyn, hvor en del af mennesket er vigtigere end hele mennesket, altså et reduktionistisk menneskesyn - frem for et helhedsorienteret menneskesyn. Noget lignende vil gælde for ordet KOL-patient. Forskellen er her, at fokus er på diagnosen/sygdommen modsat lungerne i eksemplet ovenfor, og signalet kan her være, at diagnosen/sygdommen er vigtigere end hele mennesket. Klassifikationsbetegnelserne lungepatient og KOL-patient kan således signalere et fravalg af hele mennesket. Grundlæggende er betegnelsen menneske med lungesygdom imidlertid også en klassifikation, bare en anden slags. Når en lungepatient/kol-patient forstår sin kategorisering og på den baggrund genovervejer, hvem vedkommende er, ændrer vedkommende respons til sin omverden (f. eks. familie, sundhedsprofessionelle), som så ifølge Hackings teori om world-making by kind-making og om loop effekt må revidere deres kategorisering af vedkommende. Dermed påvirkes og ændres også omverdenen. Et konkret eksempel er en nydiagnosticeret KOL-patient. Han bliver, udover de problemer han har med for eksempel hoste, slim og åndenød, nu også bevidst om døden, at vedkommende har en livstruende sygdom, som rykker livets ende tættere på; at livet ikke længere er en selvfølgelighed; og at tilstanden skyldes den tobaksrygning, som vedkommende ikke har været i stand til at stoppe. Denne patient føler både ængstelse og skyld, og føler sig alene med problemerne og på en måde adskilt fra sin familie, fordi de ikke kan sætte sig i hans sted. Omvendt føler han også en form for lettelse, fordi han tænker, at med en diagnose, må der da også kunne gøres noget. Han ændrer respons til sin omverden. For eksempel: Fordi vedkommende føler sig skyldig og som en belastning for samfundet, bøjer han hovedet og skjuler sig; prøver at undgå at hoste, når andre er til stede og holder sig mere hjemme. Omverdenen opfatter og påvirkes både af hans ændrede opførsel/respons samt af kategoriseringen ud fra diagnose, som gør, at de nu kan sætte vedkommende i bås. De behøver ikke længere spørge om så meget, fordi de ved (tror de ved), hvad han er for en. Det bliver han somme tider vred over og reagerer på enten ved at skælde ud eller ved at blive ked af det. Det betyder noget for individet at blive klassificeret, og betydningen kan have en gennemgribende effekt på hverdagen, livet, gruppen af klassificerede og omverdenen. Mennesker påvirkes af at blive klassificeret og af at klassificere. Og det påvirker mennesker, hvordan de klassificeres, og hvordan de klassificerer andre. Fokus på individet snarere end klassifikationen Som sundhedsprofessionel har man brug for dels at vide noget generelt om for eksempel patientens sygdom og kultur og dels at vide noget om det pågældende individ, man skal hjælpe. Begge dele er vigtige. Antropologen Rob van Dijk (1998) har studeret forholdet mellem læge og migrant i Holland. Han sætter fokus på, hvordan lægens tro/gæt på, at han ved noget om mi

4 granten (den klassificerede) kan påvirke (skade) den hjælp han yder. Kulturkendskab er ikke nok for lægen/ den sundhedsprofessionelle, når det handler om at behandle migranter optimalt. Opmærksomheden skal i stedet rettes mod individet og individets system (Vriens i van Dijk 1998:243). Kultur har rødder i en fjern fortid, der ikke længere er aktuel, og lægen reducerer migrantens opførsel til at være udtryk for vedkommendes traditionelle kultur, som ikke medtager tilpasningen til migrationslandet. Lægen forlader sig derfor på forældede informationer, der ikke passer til det individ, han står overfor (ibid: ). Lægen kategoriserer altså migranten ud fra sit kendskab til den kultur, migranten oprindelig kommer fra, ligesom den sundhedsprofessionelle kategoriserer KOLpatienten ud fra sit kendskab til KOL ud fra en overbevisning om, at det kan optimere den professionelle assistance. Van Dijk viser, at troen på, at man ved noget om det enkelte menneske via dets klassifikation (kultur, diagnose, funktionsproblem) uden at have spurgt vedkommende selv, kan medføre, at man fejlvurderer. Mennesket reduceres til en slags massebetegnelse, hvad enten det for eksempel drejer sig om at tilhøre en traditionel kultur eller gruppen af KOL-patienter, og her risikerer man, som også antropologen Erving Goffman (1963) understreger, at der i den stigmatiserede, som han betegner den handicappede, rejser sig en følelse/opfattelse af ikke at vide, hvad de andre tænker om en. Altså, at man som individ kan få en følelse af, at behandleren tænker noget om en, som man ikke ved, og som vedkommende ikke spørger om. Jeg får som menneske påklistret en fællesbetegnelse af den anden ; jeg bliver til en KOL-patient, og jeg bliver nervøs for, at den anden forbinder dette med noget ganske bestemt, at det er entydigt, hvordan jeg så er/bliver. Et andet eksempel: Sundhedsprofessionelle taler og skriver ofte om dyspnø (åndenød), som om det er et entydigt begreb, som om de har en fælles viden om og en fælles forståelse af ordet, men hvis man spørger mennesker, der har åndenød, hvordan det opleves, er det omfattet af alt lige fra mindre ubehag til decideret dødsangst. Dyspnø har således mange ansigter, og det rette finder man kun ved at spørge ejermanden. Van Dijk fremfører, at viden ikke gør én til ekspert, og at ekspertise og professionel kompetence mere afhænger af færdigheder, holdninger og visioner samt ikke mindst at kunne rette opmærksomheden mod individet og individets system (van Dijk 1998). Analogt hermed pointerer Jöhncke (1996), at professionelle hjælpere ikke overraskende selv foreslår mere viden om kultur som løsning til at optimere den professionelle assistance til udlændinge, men at det helt afgørende snarere vil være, at spørge den enkelte patient/klient selv, om hvilke forhold, der har betydning for hans/hendes liv her og nu. Når sundhedsprofessionelle anvender betegnelsen lungepatient og fortæller patienten, at vedkommende skal have lungefysioterapi, kan der skabes en forventning hos patienten om, at den sundhedsprofessionelle netop kun vil høre noget om lungerne og netop kun vil undersøge og behandle lungerne, hvilket influerer på selekteringen af symptomer, patienten præsenterer for den sundhedsprofessionelle. Dette understøttes af Hackings (1992) teori om feedback/loop effekt: at mennesket forstår, hvordan det kategoriseres og på denne baggrund genovervejer, hvem det er, hvilket også har konsekvenser for, hvilke valgmuligheder det forestiller sig at have. Altså, at valgmulighederne har noget med lunger at gøre. Denne fokusering på lungerne kan givetvis have både fordele og ulemper. En fordel kan være, at samtalen primært vil omhandle det aktuelle lungeproblem, og risikoen for at anvende tid på trivialiteter eller irrelevante emner minimeres. En ulempe kan være, at patienten fortier vigtige oplysninger som fx angsten eller den fugtige lejlighed, hvilket kan have afgørende betydning for behandlingen. Kategorisering fjerner opmærksomheden fra den enkelte Ligesom betegnelsen påvirker den betegnede, påvirker den også budbringeren her den sundhedsprofessionelle. Således vil det ikke kun være mennesket med lungelidelsen, der vil fokusere på det rent lungemæssige, men også den sundhedsprofessionelle vil være tilbøjelig til at italesætte og behandle lungerne og ikke mennesket. Der fokuseres for tidligt og måske fejlagtigt på lungerne. Netop ved lungesygdomme er det vigtigt at kende til oplevelsen. Hvis den sundhedsprofessionelle spørger til og interesserer sig for, hvordan åndenøden opleves, hører hun måske om angsten. Dette skulle gerne betyde, at hun fokuserer på denne, spørger ind til den og måske hjælper med oplysninger og teknikker, der kan sætte vedkommende i stand til at reducere og mestre åndenøden og tackle de aktuelle situationer samt med oplysninger som for eksempel det er normalt og du dør ikke, selvom det kan føles sådan. Når der fokuseres på en del af mennesket, og netop en fysisk del af mennesket, afspejles et dualistisk men

5 neskesyn. Dualismen stammer fra filosoffen og matematikeren Rene Descartes, der argumenterede for to klasser, som tilsammen udgjorde den menneskelige organisme: Den mærkbare krop og det uhåndgribelige sind. Denne adskillelse af krop og sind, den såkaldte kartesianske dualisme har dannet baggrund for klinisk teori og praksis i de efterfølgende trehundrede år (Scheper-Hughes & Lock 1987). Ifølge Scheper-Hughes & Lock er mange forsøg på at mildne denne dualisme og reduktionisme i biomedicinen ofte endt i uagtsomme nyskabelser af krop-sind modsætningen (ibid). Klassifikationsviden kan dirigere den sundhedsprofessionelles opmærksomhed væk fra individet, hvilket har konsekvenser både for individet personligt og for den professionelle tilgang. Professionel kompetence afhænger bl.a. af at kunne rette opmærksomheden mod individet og individets system. Det reduktionistiske sygdomsbegreb gives videre til studerende Sociologen Paul Atkinson, der forsker i medicinsk kundskab, vender netop blikket mod den sundhedsprofessionelle. Atkinson (1988) samlede data på en britisk medical school i begyndelsen af 1970 erne, og hans fokus var overlevering af kliniske metoder i samtalen ved bedside teaching, hvilket vil sige samtalen mellem læge og en eller flere medicinstuderende hos den indlagte patient. Atkinson fandt, at samtalen ved bedside teaching er meget magtfuld i forhold til reproduktion af ortodoks biomedicin. Den producerer kundskab, i hvilken der er diskrete kategorier af normalitet og anormalitet. Tilgangen er reduktionistisk i sin form, fordi den søger forklaringer på dysfunktioner i biologiske strukturer og processer. Den fremhæver sådanne forklaringer på bekostning af sociale, kulturelle og biografiske forklaringer. Atkinson demonstrerer gennem sit arbejde, at sundhedsprofessionelle underviseres anvendelse af kategorier reproduceres i studerende og får betydning både for den diskrete skelnen mellem det normale og det anormale og for fremhævelsen af visse strukturer og processer frem for andre. En fremhævelse, der med eksemplet lungepatient har som konsekvens, at der signaleres, at det fremherskende sygdomsbegreb er reduktionistisk. Dette sygdomsbegreb reproduceres i de studerende, måske medmindre underviserne meget eksplicit er bevidste og forholder sig kritisk til anvendelsen af både kategorier og biologisk/fysisk fokus. At forklaringer på dysfunktioner søges i biologiske strukturer og processer og dermed privilegerer sådanne forklaringer på bekostning af sociale, kulturelle og biografiske forklaringer, perspektiverer yderligere konsekvenserne af den af van Dijk fremhævede somatisering (at patienten har en forventning om, at den professionelle kun vil høre noget om fysiske symptomer). Den mekaniske krop og ekspertsamfundet Antropologen Helle Johannesen (1994) understøtter denne reduktionistiske tilgang, som hun giver en samfundsmæssig forklaring på. Hun fremhæver det asymmetriske forhold mellem patient og behandler, analogt til det asymmetriske forhold mellem magtfuld læge og medicinstuderende som nævnt ovenfor. Helle Johannesen understreger, at det, hun kalder den mekaniske krop, afspejler et mekanisk samfund. Billedet af kroppen som isolerede dele og den teknologi, der er udviklet til at fastslå, hvad der er galt, inviterer ikke til forhandling. Dette indebærer et asymmetrisk forhold mellem patient og behandler med den sidste som eksperten. Denne sociale relation kan i miniformat betragtes som en genspejling af ekspertsamfundet, hvor nogle få ved bedst og gerne tager ansvaret for de mange (ibid.). Her ser jeg en sammenhæng til Atkinson, der skriver, at det er svært for patienten og den studerende, fordi det er lægen, der kender den korrekte retning (Atkinson 1988:187), altså at det er lægen og ikke patienten, der er eksperten. Det at anvende betegnelserne lungepatient og KOLpatient kan således afspejle et mekanisk ekspertsamfund samt signalere et mekanisk syn på krop og sygdom og, at det er den professionelle, der er eksperten. Retningslinjer for sprogbrug I engelsksprogede fysioterapifaglige tidsskriftartikler og lærebøger fra bl.a. USA og Canada har jeg sporet en ændring i anvendelsen af kategoriserende betegnelser i forbindelse med sygdom/handicap. Fra at anvende for eksempel COPD patient (chronic obstructive pulmonary disease patient) til i højere grad at anvende betegnelser som for eksempel person with COPD. Den fysioterapeutiske verdensorganisation World Confederation for Physical Therapy (WCPT) havde til eksempel følgende krav til abstrakts og præsentationer på den fysioterapeutiske verdenskongres i 2007 i Canada: All proposals and presentations must adhere to the use of people-first language. A person must not be referred to by disability or condition, and terms that could be concidered biasing or dicriminatory in any way should

6 be removed (e.g. use person with a stroke instead of stroke patients ) (WCPT 2007a: 7, punkt 9). Allerede i 1985 udarbejdede det amerikanske National Rehabilitation Association ifølge La Forge (1991:50) retningslinjer for sproglige formuleringer, der skulle signalere respekt for mennesker med sygdom/handicap. Disse retningslinjer anvendes bl.a. af det amerikanske tidsskrift, Journal of Rehabilitation, der i sin manuskriptvejledning angiver: Authors should maintain the integrity of people with disabilities by avoiding language that equates people with their conditions, e.g. the mentally ill. They should instead employ terminology which emphasizes the individual, e.g. people with mental illness. (National Rehabilitation Association, n.d.) Også den amerikanske fysioterapeutforening har retningslinjer for sprogbrug relateret til mennesker med sygdom/handicap. Foreningen anbefaler sine medlemmer at anvende Guidelines for Reporting and Writing About People with Disabilities (Research and Training Center on Independent Living, n.d.) i både verbal og skriftlig kommunikation, hvilket bl.a. vil sige at nævne mennesket før funktionsnedsættelsen/sygdommen (American Physical Therapy Association, n.d.). Jan La Forge (1991), professor ved Human Services på Wrigt State University i USA, har studeret sproget relateret til personer med funktionsforstyrrelser (disabilities) i alle artikler publiceret i 1988 i tre store rehabiliteringstidskrifter: Journal of Rehabilitation, Journal of Applied Rehabilitation Counseling og Rehabilitation Counseling Bulletin. La Forge fandt, at preferred language, hvor personen nævnes før funktionsforstyrrelsen, blev anvendt i lidt mere end halvdelen af artiklerne, dog således at mange af artiklerne anvendte preferred language i titlen og i starten af teksten for så efterfølgende at falde tilbage til konventionelle former. I de nordiske lande anvendes (stadig) i stor udstrækning betegnelser som AIDS-patient, hjertepatient, KOLpatient og smertepatient i tidsskriftartikler, fagbøger, standarder og patientinformationsmateriale, og jeg er ikke stødt på retningslinjer (eller henvisninger til samme) vedrørende anvendelse af sprogbrug, hvor mennesket nævnes før vedkommendes sygdom/handicap. Jeg har dog set enkelte mulige tegn på en begyndende ændret sprogbrug. Således annonceres for eksempel i kursuskataloget fra Danske Fysioterapeuter (2007a: 8) et kursus: Fysisk træning til patienter med KOL. Titlen på kurset nævner således patienten før sygdommen. I den efterfølgende kursusbeskrivelse anvendes imidlertid betegnelsen KOL patienter. Aktuel debat Hvor people-first language i årevis har været på dagsordenen i USA og Canada, så lader debatten vente på sig i Norden. For nogle år siden leverede Stubkjær (2005) og Jensen & Silver (2004) dog et bidrag til debatten, som jeg følger op på med denne artikel. Danske Fysioterapeuters fagblad bragte i marts 2005 en artikel, En strid om ord og holdninger, skrevet af journalist Jens Stubkjær. Her fremlægges forskellige menneskers og foreningers holdninger til, hvad der sprogligt skal komme først mennesket eller handicappet, og til, hvilken forskel det gør, om man sprogligt bruger formuleringen handicappede eller mennesker med handicap. På Handicapidrættens Videncenter har man bevidst taget stilling; her bruger man menneske først i sproget. Hanne Nielsen, formand for Børnefysioterapeuterne, udtaler (i Stubkjær 2005:13), at når man siger børn med handicap, så fremhæver man, at det er et barn, der så sekundært har et handicap, i stedet for at det er handicappet, der kommer i første række. For Hanne Nielsen er det ikke et spørgsmål om at udtrykke sig politisk korrekt, men om den holdning, ordene signalerer (ibid.). Der er imidlertid forskellige perspektiver på disse sproglige formuleringer, som også La Forge (1991) nævner i slutningen af sin artikel. For eksempel mener nogle, at det ikke er nok at ændre sproget, hvis den bagvedliggende holdning er uændret. Og nogle mener, at der lige netop ved at nævne personen først og funktionsnedsættelsen sekundært ironisk nok er en risiko for, at styrke forestillingen om det negative ved at have en funktionsnedsættelse. Jensen & Silver (2004) fremfører, at rehabiliteringssproget befinder sig i et grænseland mellem klinisk følelsestom medicinsk diagnosebeskrivelse og socialpædagogisk indlevende og personlig sprogbrug. Ifølge dem er der gennem de sidste 20 år på sundheds- og socialområdet arbejdet meget med kommunikation og brugerinddragelse for at undgå objektgørelse af mennesker med handicap. De hævder, at det især er de professionelle, der udvikler den nye sprognorm uden egentlig forudgående forhandling med de berørte mennesker. Korrektheden i sprogbrug handler i højere grad om de professionelles egen selvforståelse og signalering af høj og moral end om, hvordan de berørte selv fortolker og forstår den sprogbrug, som anvendes i rehabilite

7 ringssektoren og i samfundet generelt (ibid.). Dette understøtter det tidligere omtalte, at de sproglige formuleringer, som sundhedsprofessionelle anvender, signalerer og er et udtryk for vedkommendes menneske- og sygdomssyn. Hvis de sundhedsprofessionelle, som det hævdes, selv udvikler en ny sprognorm, tyder det på en bevidstgørelse. Et problem ved at slå til lyd for en særlig følsom sprogbrug vedrørende handicap anføres at være, at man herved medvirker til at skille denne gruppe ud; den omhyggeligt tilrettelagte sprogbrug ender altså med at ekskludere en gruppe af mennesker (ibid.). I 1993 vedtog det amerikanske forbund, National Federation of the Blind, en resolution, som afviser de knudrede omskrivninger og bl.a. påpeger, at en intelligent person ikke insisterer på at blive kaldt en person med intelligens, og at bankdirektører har det fint med at blive kaldt bankdirektører og ikke insisterer på at blive kaldt mennesker, der indtager ledende stillinger i pengeinstitutter (ibid.: 2). Jeg vil tillade mig at diskutere sammenligningen af klassifikationsbetegnelserne blind og handicappet med bankdirektør og intelligent. Betegnelserne er alle klassificerende med de konsekvenser det kan have, som beskrevet tidligere. Betegnelserne bankdirektør og intelligent adskiller sig måske alligevel ved, i hvert fald i mange udviklede lande, at være forbundet med noget ønskværdigt og med høj status. Der vil være et element af noget attraktivt, der måske vil kunne indvirke på vigtigheden af, hvorvidt mennesket nævnes først eller ej. Antropologen Robert Murphy (1990), som selv har et handicap, og som er sin egen informant, fremfører som eksempel netop, at handicappede ikke har høj status, og at de bliver set ned på af raske mennesker. Det er således ikke nødvendigvis attraktivt at have et handicap/ en funktionsnedsættelse. Jensen & Silver (2004) fremhæver, at man ikke ved, hvad de involverede mennesker med handicaps/skavanker/funktionsnedsættelser selv ønsker, og at ønsket om mere korrekt sprogbrug åbenbart ikke kommer fra dem. Til verdenskongressen for fysioterapeuter i Vancouver i 2007 var en af keynote speakerne Judith Heumann fra USA (WCPT 2007b: 43). Judith Heumann fik selv polio som barn og har anvendt kørestol i mange år. Hun har hele sit liv advokeret for menneskerettigheder for mennesker med handicap, og hun er en international anerkendt ekspert på områder vedrørende disability. Hun er bl.a. the World Bank s first Adviser on Disability and Development, og hun har været præsident Bill Clinton s assistent for Special Education and Rehabilitative Services in the US Department of Education. I titlen på Heumanns præsentation From Patient to Citizen: Implications of the UN International Convention on the Rights of Persons with Disabilities nævnes mennesket før disability. I sin præsentation anvendte Heumann (2007) imidlertid konsekvent betegnelsen disabled people om både sig selv og andre, oven i købet på en kongres, hvor dette ikke var tilladt (WCPT 2007a: 7, punkt 9). Jeg spurgte hende derfor om hendes refleksioner over anvendelsen af disabled people frem for people with disabilities. Hun svarede, at hun personligt bedst kunne lide betegnelsen disabled people, og at hun ikke selv fandt det diskriminerende: I am a woman, a disabled person, and I want to be seen as capable. Heumann pointerede dog, at hun var klar over og havde forståelse for, at andre kunne have brug for at anvende people with disabilities, enten fordi de følte betegnelsen disabled people diskriminerende og som et udtryk for, at de blev set ned på som mennesker eller som led i at kæmpe for menneskerettigheder for mennesker med handicap. La Forge (1991) slutter sin artikel af med at henvise til, at rehabiliteringsprofessioner er forpligtet til disse positive sprogforandringer begrundet i menneskerettigheder. Han pointerer, at rehabiliteringsprofessionerne må påtage sig at kæmpe for minoritetsgruppers rettigheder, som gennem tiderne har været Blacks, Women, Native Americans, and now people with disabilities (Henderson & Bryan i La Forge 1991:51). Der er således forskellige perspektiver i debatten, og det ville selvfølgelig være optimalt at kende til, hvad mennesker, der har en sygdom, en kronisk skade eller et handicap selv ønskede. Da disse mennesker jo netop er forskellige, og altså ikke en ens masse med enslydende mening, vil det forventeligt give mange forskellige svar. Sådanne svar vil kunne give større indsigt, men de ville ikke fratage den sundhedsprofessionelle for også selv at tage stilling og ansvar. Der er brug for stillingstagen Vi har brug for kat egorier (af mennesker, dyr, ting, sygdomme, funktionsproblemer m.m.) for at kunne håndtere verden og relatere os til andre og for at kunne behandle specifikt. Det handler ikke om, at vi ikke skal kategorisere, men om måden vi kategoriserer på, fordi: Klassifikation påvirker både de klassificerede (lunge-/ KOL-patienterne) og deres omverden (familie og behandlere), dem, der klassificerer (de sundhedsprofessionelle) og deres omverden (studerende, kolleger).

8 Der er en risiko for, at kategorisering/klassifikation kan dirigere den sundhedsprofessionelles opmærksomhed væk fra individet over mod en generel klassifikationsviden, hvilket kan skade assistancen til individet. Professionel kompetence afhænger bl.a. af at kunne rette opmærksomheden mod individet. Selve klassifikationsbetegnelsen har betydning. En klassifikationsbetegnelse som for eksempel lungepatient eller KOL-patient signalerer et reduktionistisk, dualistisk menneskesyn, hvor mennesket reduceres til lunger og patient, hvorimod en klassifikationsbetegnelse som menneske med lungeproblemer eller KOL signalerer et mere helhedsorienteret menneskesyn, hvor hele mennesket er vigtigt, hvilket jo også rummer vedkommendes lungeproblemer. Klassifikationsbetegnelsen lungepatient kan skabe en forventning hos individet om, at den sundhedsprofessionelle netop kun vil høre noget om lungerne, hvilket influerer på selekteringen af symptomer, der præsenteres for den sundhedsprofessionelle. Sproglige termer, der refererer til personen gennem vedkommendes sygdom eller funktionsnedsættelse, kan virke diskriminerende og signalere mangel på respekt for vedkommende. Klassifikationsbetegnelsen lungepatient kan give et billede af en mekanisk krop, en krop bestående af isolerede enkeltdele, som kan repareres af en ekspert. Det indebærer et asymmetrisk forhold mellem den sundhedsprofessionelle og lungepatienten ligesom mellem den sundhedsprofessionelle og den studerende - med førstnævnte som eksperten. Dette kan afspejle et mekanisk ekspertsamfund, og signalere et mekanisk syn på krop og sygdom, hvor det er den professionelle, der er eksperten. Sundhedsprofessionelle underviseres sprogbrug og anvendelse af kategorier reproduceres i studerende. Med eksemplet lungepatient signaleres, at det fremherskende sygdomsbegreb er reduktionistisk, hvilket implicit kan reproduceres i de studerende. Der kan reproduceres en ortodoks, reduktionistisk, ensidig, biomedicinsk forståelse, som kan stå i skarp kontrast til det, de sundhedsprofessionelle, underviserne og uddannelserne overordnet vil. Som konkret eksempel står det i skarp kontrast til for eksempel Model for fysioterapeutens arbejdsjournal og studieordningen for fysioterapeutuddannelsens formuleringer om de psykiske, sociale og fysiske faktorer (JCVU Fysioterapeutuddannelsen 2004, 2006). Sundhedsprofessionelle, undervisere eller ej, sundhedsuddannelsesinstitutioner og sundhedsorganisationer bør være bevidste om deres anvendelse af kategoriseringer/klassificeringer, fordi anvendelsen påvirker dem selv; de mennesker, klassificeringerne retter sig imod; begge parters omverden, samt reproduceres i uddannelsessystemet. Der er behov for, at den professionelle tilgang (sprogligt) fokuserer på differentiering. Litteratur American Physical Therapy Association n.d. Terminology for Communication about People with Disabilities. USA: American Physical Therapy Association. Lokaliseret på: cfm?section=home&template=/cm/contentdisplay. cfm&contentid=25509 Atkinson, Paul 1988 Discource, Descriptions and Diagnosis: Reproducing normal Medicine. I: Lock, Margaret & D. Gordon (ed.): Biomedicine Examined. Dordrecht: Kluwer Academic Publichers, pp Danske Fysioterapeuter 2005a Efteruddannelse for fysioterapeuter. København: Danske Fysioterapeuter. Danske Fysioterapeuter 2005b Kursus i Klassifikation af lænderygpatienter ad modum Tom Petersen på Silkeborg Centralsygehus. I: Fysioterapeuten (15): 44. Danske Fysioterapeuter 2007 Kurser og temadage for fysioterapeuter 1. halvår København: Danske Fysioterapeuter. Eriksen, Thomas Hylland 1998 Små steder store spørgsmål. Oslo: Universitetsforlaget. Fremmedordbog (1988) København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag Goffman, Erving 1963 Stigma. Notes on the Management of Spoiled Identity. London: Penguin Books. Hacking, Ian 1992 World-Making by Kind-Making: Child abuse for Example. I: Douglas, Mary & David Hull (ed.): How Classification Works. Edinburgh: Edingburgh University Press.

9 Heumann, Judith 2007 From Patient to Citizen: Implications of the UN International Convention on the Rights of Persons with Disabilities. Keynote forelæsning ved World Confederation for Physical Therapy 15th International WCPT Congress, juni 2007, Vancouver, Canada. JCVU Fysioterapeutuddannelsen 2004 Model for fysioterapeutens arbejdsjournal. Århus: JCVU Fysioterapeutuddannelsen. Lokaliseret på: aspx?id=3151&purge=true JCVU Fysioterapeutuddannelsen 2006 Studieordning, JCVU Fysioterapeutuddannnelsen. Århus: JCVU Fysioterapeutuddannelsen. Lokaliseret på: jcvu.dynamicweb.co3.dk/default.aspx?id=2509 Jensen, Bendt Nygaard & Dorte Herholdt Silver 2004 Nyt menneskesyn eller nye sproglige barrierer? I: Synshandicap (3): 1-3, Videncenter for Synshandicap. Lokaliseret på: Johannesen, Helle Samfundet i kroppen. I: Johannesen, Helle Komplekse kroppe: alternativ behandling i antropologisk perspektiv. København: Akademisk Forla.g Jöhncke, Steffen De indre grænser. Forestillinger om kultur og subkultur i sociale konstruktioner af hiv/ aids i Danmark. Tidsskriftet Antropologi (34): La Forge, Jan Preferred Language Practice in Professional Rehabilitation Journals. Journal of Rehabilitation (1): Murphy, Robert F The Body Silent. New York: W.W. Norton. National Rehabilitation Association n.d. Journal of Rehabilitation Guidelines for Publication. USA, Virginia: National Rehabilitation Association. Lokaliseret på: Research and Training Center on Independent Living n.d. Guidelines for Reporting and Writing About People with Disabilities. USA, Kansas: Research and Training Center on Independent Living, The Life Span Institute, University of Kansas. Lokaliseret på: Rothstein, Jules M People-first language. Oklahoma: The University of Oklahoma, Health Sciences Center. Lokaliseret på: Scheper-Hughes, Nancy & Margatet M. Lock 1987 The Mindful Body: A Prolegomenon to Future Work in Medical Anthropology. I: Medical Anthropology Quarterly, vol 1(1): Simonsen, Renée Toft 2005 Karlas svære valg. København: Politikens Forlag. Stubkjær, Jens 2005 En strid om ord og holdninger. I: Fysioterapeuten (5): van Dijk, Rob 1998 [1989] Culture as Excuse. The Failures of Health Care to Migrants in the Netherlands. I: Geest, Sjaak van der &Adri Rienks (ed.): The Art of Medical Anthropology Readings. Amsterdam: Het Spinhuis. WCPT World Confederation for Physical Therapy 2007a WCPT Congress Call for Abstracts. Vancouver, Canada: World Physical Therapy Lokaliseret den på: ISC2007/Documents/CallforAbstracts/AbstractCall.pdf, pp 1-8. WCPT World Confederation for Physical Therapy 2007b World Physical Therapy Programme. London: World Confederation for Physical Therapy.

Jeg skal lige have en ankel

Jeg skal lige have en ankel Jeg skal lige have en ankel Fagfestival marts 2009, Odense Lektor, PT, MSA, Dip.pæd. VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Århus Videncenter for Sundhedsfremme, -teknologi og rehabilitering

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Anja Hende 1 DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Hvorfor er de så mærkelige? www.youtube.com/watch?v=2jvycar3qqa#t=11 www.jhoconsult.dk JHO Consult v/rikke og Jan Have Odgaard, Gl. Byvej, 5792 Årslev - Tlf.

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hel igen efter benamputation

Hel igen efter benamputation Hel igen efter benamputation Fantomfornemmelser gør det muligt at mærke underlaget med protesen, der således bliver en naturlig del af kroppen. AF ELISABETH BOMHOLT ØSTERGAARD, FYSIOTERAPILÆ- RER, JCVU

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Er der andre måder at tænke fysioterapi på?

Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Mini-fagfestival Region Sjælland -fra forskning til klinisk praksis 26. oktober 2013 Eva Hauge, Master i Sundhedsantropologi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Tanken om, at der kunne være behov

Tanken om, at der kunne være behov 66 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE WHIPLASH Jette Lauritzen Whiplash den usynlige lidelse A disease such as whiplash presents a large number of complex

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere