Neuropædagogik i hverdagen

Transkript

1 Neuropædagogik i hverdagen Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter 1

2 Puddels and dobbermans Mark Ylvisaker og Timothy Feeney Kan downloades på dansk på: 2

3 Dobermannen hoppede ud af vinduet fra anden sal lige efter, han erfarede, at familien havde givet ham øgenavnet Binky 3

4 Dobermannen illustrerer de kliniske udfordrende personer, den risikovillige unge, der efter en middel til svær hjerneskade befinder sig i en situation, som fortolkes som binkyfication. Pudlen illustrerer, hvad terapeuten vil ændre den hjerneskadede unge til. Terapeuten oplever i forsøget på at ændre personen fra en dobermann til en passiv og social acceptabel puddel, at terapien har den stik modsatte virkning af det tilsigtede. 4

5 Spike, den opførsel er simpelthen upassende! Dette er binkification, mine damer og herrer; desuden er dette det forudsigelige resultat af misforståede binkifications forsøg. 5

6 Mulige medvirkende årsager til ineffektiv social reintegration er problemer med: kommunikation adfærd før skaden (gamle strategier kan tages op) dysfunktioner direkte knyttet til skaden og en række mulige konsekvenser efter skaden psykoreaktive fænomener, forbundet med stigende antal nederlag og frustrationer dårligt valgt støtte og flugtstrategier (stoffer og alkohol) negative reaktioner på alt for restriktive behandlingsformer utilstrækkelig forståelse og støtte fra familie og venner 6

7 De mest problematiske konsekvenser efter en traumatisk hjerneskade er ifølge familiemedlemmer, lærere, arbejdsgivere, venner og andre: Personlighedsforandringer: - stigende udfordrende adfærd - irritation - utålmodighed - hyppige vredesanfald - følelsesmæssig ustabil - egoisme - impulsivitet - angst - depression - tab af social kontakt - manglende interesser - reduceret initiering 7

8 Interventionsprogression i en funktionel, hverdagsagtig tilgang til rehabilitering Trin 1. Trin 2. Trin 3. Trin 4. Trin 5. Find ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker for personen i hverdagsrutinerne. Observationsskema/video. Find ud af hvilke forandringer herunder forandringer i omgivelserne, i andre menneskers adfærd og i personens egen adfærd der har mulighed for ændre negative, mislykkede rutiner til positive og vellykkede rutiner. Opbyg et lager af positiv adfærd. Bevisbog. Find ud af, hvorledes disse forandringer i hverdagsrutinerne kan blive motiverende for vedkommende og for personens netværk. Implementer alle de støtteforanstaltninger, der er nødvendige for intensiv indøvelse af positive rutiner i det virkelige livs sammenhænge. Fjern systematisk støtteforanstaltningerne og udvid konteksterne, så snart det bliver muligt at gøre dette. Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter 8

9 Grundlag for en hverdagsagtig, rutinebaseret tilgang til intervention hos personer med erhvervede hjerneskader. Artiklen bringer forslag til intervention omkring mangelfuld succes på de sociale områder: Set ud fra et eksekutivt funktionsperspektiv bl.a.: o o o o o o o Vanskeligheder med at træffe gode beslutninger, baseret på grundige overvejelser om konsekvenser og andre relevante faktorer. Reducerede hæmninger Reduceret initiering Svækket arbejdshukommelse Svækket eksplicit og strategisk hukommelse; problemer med at huske tidligere succeser og fiaskoer Reducerede organisatoriske evner Problemer med at overføre nyligt erhvervede evner fra øvelse til brugssammenhænge Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter 9

10 Set ud fra et adfærdsstyrende perspektiv Forslag til intervention omkring: o o Manglende effektivitet i at lære af konsekvenser Oppositionel adfærd Eksempler: Trussel mod social succes: Svækket arbejdshukommelse Mulige løsninger: 1. Indøvelse af positive hverdagsrutiner, således at de bliver udløst af almindelige ting i hverdagen, hvilket forebygger behovet for komplekse tankeprocesser 2. Oparbejdelse af systemer til hjælp for hukommelsen (f.eks. Mobil - guidekort) 3. Oparbejdelse af positive metaforer, som samler flere informationer i én enkelt tankeenhed Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter 10

11 Trussel mod social succes: Reducerede hæmninger Mulige løsninger 1) Iværksættelse af hverdagsrutiner som inkluderer rigeligt med støtte vedrørende hændelser. Fremhæv positive begivenheder 2) Udeladelse af kendte udløsningsmekanismer 3) Hjælp personen til selv at klare problemet med hændelser. Trussel mod social succes: Reduceret initiering Mulig løsning: Iværksættelse af hverdagsrutiner, som inkluderer initieringsstøtte, såsom guidekort, hjælpemidler (f.eks. Mobiltelefonens mange muligheder), og støtte fra andre i samme situation. 11

12 Artiklen byder bl.a. på: Hvilke følger, der kan være efter en traumatisk hjerneskade Hvordan den sociale rehabilitering kan foregå Beskrivelse af, hvordan en positiv støtte i hverdagsrutiner kan ændre adfærden. En trin for trin beskrivelse af, hvordan støttepersonen/terapeuten kan arbejde Beskrivelse af, hvordan metaforer/billeder kan bruges i rehabilitering. Ex. Operation Ørkenstorm. Hvad terapeuten ikke skal gøre. Forfatterne har opstillet to koloner over for hinanden. Den ene viser den traditionelle medicinsk orienterede tilgang, medens den anden viser den kontekstuelle funktionelle intervention Beskrivelse af, hvordan en restriktiv behandling, kan starte en nedadgående negativ spiral Case med udførlig beskrivelse af, hvad der virkede og ikke virkede i den sociale rehabilitering. 12

13 Humor, sarkasme, ironi og vittigheder Det er fint at brug humor og sjov i rehabiliteringen, men husk at forklare, da der kan være opstået problemer med at forstå humor, ironi og sarkasme. 13

14 Udtrætning Træthedens betydning (Modified Fatigue Impact Scale, MFIS) Udtrætning er en følge af enhver hjerneskade. Der skal tages hensyn til denne factor i hverdagen. Gør ikke træningssessionen længere,end borgeren magter det uden at blive for udtrættet. Indlæg skemalagte pauser jævnligt i løbet af dagen. Pauser kan være mange ting gå tur, glo, høre musik, computerspil Skemaet Multidimensional Fatigue Inventory MFI-20 er medsendt. 14

15 15

16 Formål med Daugaard-metoden er: At få ressourcer ind i familien frem for at trække ressourcer ud af familien. At rehabilitere barnet via motivation, leg og glæde på det kognitive og/eller fysiske område. At barnet får så megen rehabilitering som muligt. At involvere familie og venner omkring rehabilitering af barnet med erhvervet hjerneskade. At familie og venner får mulighed for at komme tæt på barnet, hvilket indebærer, at netværket får indsigt i, hvor barnet har vanskeligheder. At aflaste forældrene, så de har tid til hinanden og sig selv. Vi ved, at en del ægteskaber ikke holder, når familien har et barn, der erhverver en hjerneskade. At forældrene får tid til eventuelle søskende. Metoden baserer sig på frivillig indsats 16

17 Neuroteamet består af: Neuropsykolog Neuropædagog fast tilknyttet Fysioterapeut Talepædagog Ergoterapeut Læge løsere tilknyttet Basis i et privat eller kommunalt netværk af fagpersoner. 17

18 Netværket kan bestå af: Forældre Bedsteforældre Familiemedlemmer: onkler, tanter osv. Naboer Venner Pædagogisk personale Lokale talepædagog, fysio- og ergoterapeut Deltagerne i netværket kan indtage flere poster. Deltagerne forpligter sig for ca. 3 måneder ad gangen. Det er legalt at være oversidder. Der kan bydes ind med helt ned til 1 time om måneden. 18

19 IGANGSÆTTER En eller flere personer fra neuroteamet.. læser sagsakter Starter netværket SKRIVERKARL En person fra netværket. Personen som informationer fra alle tilflyder Ansvarlig for at informationerne spredes i hele netværket. Indkalder til møder Tager referater fra møderne. OVERSIDDERE Personer fra netværket. FAGPERSONER En eller flere personer fra neuroteamet. Bedømmer borgerens funktionsniveauer på aktuelle områder Overordnet målsætning GUIDER Personer fra netværket. MÅLSÆTTTER En eller flere personer fra neuroteamet Sætter mål sammen med netværket Sætter delmål sammen med netværket Foreslår pædagogiske metoder og materialer Udformer handleplaner Evaluerer sammen med guiderne, løbende Sætter nye delmål OMSORGSPERSON En person fra netværket. Er opmærksom på processerne i hele netværket HYGGETANTE/ -ONKEL Personer fra netværket. Personer, der lige nu af den ene eller anden årsag ikke kan deltage i netværket lige nu; men gerne senere Leger /øver/guider med borgeren ud fra målsætningen Aflaster ægtefælle/ familien ved at være sammen med borgeren eftermiddage eller weekends. Følge borgeren til 19 aktiviteter.

20 I hjemmet Arbejde Venner Genoptræning Fritidsinteresser Aflastning Sociale adfærdsrutiner Netværket Social adfærd Målsætninger Handleplaner Borgerens forståelse Afmystificering Borgeren Ægtefælde børn Forældre Søskende Venner Samtaler Kortsigtede mål Fremtid Pædagogisk personale Netværket Langsigtede mål Social adfærd for borgeren Viden og uddannelse Samarbejde med netværk Faglighed for borgeren Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter 20

21 På nedenstående side kan hele den afsluttende rapport til Socialministeriet downloades: -%20rapport.pdf 21

22 Det løse. Spredte ideer. 22

23 Descartes firkanter - fordele/ ulemper Hvad vil der ske, hvis jeg gør det? Hvad vil der ske, hvis jeg ikke gør det? Hvad vil der ikke ske, hvis jeg gør det? Hvad vil der ikke ske, hvis jeg ikke gør det? Fordele ved at gøre det? Fordele ved at holde op? Ulemper ved at gøre det? Ulemper ved at holde op? Thomas kan ikke styre sit mundvand, når han taler med andre Fordele ved at gøre det: Så kan jeg tale frit uden at tænke på mundvandet Fordele ved at kunne styre mit mundvand? Jeg kan lettere tale med andre også fremmede. Ulemper ved at komme til at spytte på folk? Folk væmmes ved mig og går måske væk. Ulemper ved at holde op? Jeg får ikke sagt det, jeg gerne vil 23

24 De 8 H-er Fagpersonalet bør have svar på følgende spørgsmål, inden aktiviteten sættes i gang. Låne deres frontallapper ud. 1. Hvad skal jeg lave? Indhold 2. Hvorfor skal jeg lave det? Skabe mening 3. Hvornår laver jeg det? Tidspunkt. 4. Hvor skal jeg lave det? Placering. 5. Hvem laver jeg det med? Voksne. 6. Hvordan laver jeg det? Metode. 7. Hvor længe skal lave jeg det? Tidsperspektiv. 8. Hvad skal jeg lave bagefter? Indhold. 24

25 Rydde op på mit værelse 1 Tag det rene tøj og læg det på plads 2 Sko på plads 3 Det beskidte tøj skal i vasketøjskurven 4 Tallerkener, glas og kopper skal i køkkenet 5 Blade og bøger på hylden 6 Tasker og poser på plads 7 Red sengen Når man laver disse guidelister skal det være med fuld respekt for borgerens levealder. Kan borgeren læse, da kun med skrift. Hvis ikke, så find billeder, der er socialt acceptable for borgeren. Guidesedlen lamineres, så borgeren kan krydse af. 8 Tør vindueskarm, borde og hylder af 9 Støvsug hele gulvet 10 Mangler der noget, for at værelset er fint? 25

26 Vaske tøj hvordan gør jeg? Sorter tøjet i poser eller kurve: Hvidt lyst kulørt sort 90 grader grader 60 grader grader grader grader 60 grader grader Hvidt Beige, lyseblå Gult Grønt Beige, lyseblå Gult Grønt Rødt Lilla Blåt Grønt Sort Sort Sengetøj Håndklæder Undertøj Karklud viskestykker Bluser T-shirt Bukser Shorts Skjorter Strømper sportstøj Sengetøj Håndklæder Undertøj Karklud viskestykker Bluser T-shirt Bukser Shorts Skjorter Strømper Sportstøj Bluser T-shirt Bukser Shorts Skjorter Strømper sportstøj Bluser T-shirt Bukser Shorts Skjorter Strømper sportstøj Sengetøj Håndklæder Undertøj Karklud viskestykker Bluser T-shirt Bukser Shorts Skjorter Strømper sportstøj 26

27 Vaskesymboler se på mærket, som er i tøjet. Ex. Bluser i nakken eller siden Kun håndvask. Skyl som normalt og Ingen linje: Bomuldsprogram (maks. centrifugering)s Én linje: Syntetisk program (moderat centrifugering) To linjer: uldprogram. Minimal centrifugering Må ikke vaskes. tør forsigtigt Tørring af tøjet Kan tørres i tørretumbler Prikker i midten angiver den maksimale temperatur: Må ikke tørretumbles Lad tøjet lufttørre og stryg, så snart det er tørt. Hæng op til tørring. Tørrer liggende på et håndklæde på tørrestativet. Strygning Stryg ved følgende temperatur: Må ikke stryges. Én prik: Koldt strygejern (110 ) til akryl, nylon og acetat To prikker: Varmt strygejern (150 ) til polyester og uld Tre prikker: Meget varmt strygejern (200 ) til bomuld og linned 27

28 Når tøjet er sorteret. 1. Vend vrangen ud på tøjet, så bliver det ikke så slidt at se på. 2. Put tøjet i maskinen. Der skal være plads til, at du kan lave en cirkel med hånden på størrelse med en damehåndbold. 3. Hæld sæbe på maskinen. Et mål til en vask. 4. Følg anvisningerne herunder med tallene. 5. Skyllemiddel er ikke nødvendigt. Det skader naturen. 6. Tøjet hænges op med det samme. Tørretumbler tænk på: dyrt og CO2 Der tegnes knapper på maskinen med tal i den rækkefølge, som tingene skal gøres. 28

29 Bussemænd kan bedst lide at være i et lommetørklæde. Nogle mennesker piller bussemænd, hvor andre kan se det.. Nogle mennesker kan finde på at spise bussemændene. Det er så ulækkert at se på, så nogle mennesker kommer til at kaste op. Bussemænd kan bedst lide at være i et lommetørklæde. De er lidt generte, så de vil helst komme over i lommetørklædet, når andre ikke kan se det. 29

30 MEMOplanner tidsforståelse og hukommelse. Norge Falck Igel AS Buvikveien Risør Tlf (+47) Fax (+47)

31 31

32 Selvinstruktion Jeg skal læse en novelle. Hvilke løsninger kan der være? Jeg skal først læse novellen. Hvordan gør jeg? Så skal jeg skrive ind i læseforståelsesskemaet. Hvordan klarer jeg forstyrrelser? Jeg lytter ikke til snakken og støjen. Jeg bliver ved med at læse. Hvordan klarede jeg det? Det var ok. Det gik ikke så godt, fordi 32

33 Fejlfri læring: Er en metode, som reducerer fejl i erhvervelsesfasen. Fejl huskes lige så godt som det rigtige. Barnet skal have præcis så megen støtte, at det ikke laver fejl. Ex. Læring af en aktivitets regler Læring af folks navne Navne på objekter Trin i et elektronisk program. Orientering i informationer osv. 1. Undgå at borgeren laver fejl, ved at give systematisk guiding/støtte, som langsomt reduceres. 2. Lav en trin for trin øvelse. 3. Giv et minimum af cueing/stikord/vink 4. Borgeren må ikke gætte. 5. Lad borgeren øve sig, til hun kan øvelsen uden hjælp Ex. borgeren skal lære nye navne. Marie Hansen Ma Hansen M.... Hans 33

34 Klar parat gå i gang. Lene er klar med sin AK47 er du? Inden du starter på en opgave, skal du tænke over: 1. Er der orden på mit bord? 2. Har jeg taget alt det frem, som jeg skal bruge til opgaven? 3. Er der noget, der generer mig: varme, kulde, larm, lys.? 4. Tænk over, hvor lang tid denne opgave mon tager. 5. Læg an! Gå i gang. 34

35 KLOGEMETODE K KIG PÅ OPGAVEN Hvilken opgave er det? Hvad handler opgaven om? L LÆG EN PLAN Hvad skal jeg gøre? Hvilken ting skal jeg bruge? I hvilken rækkefølge skal jeg gøre tingene? O OPGAVEN LAVES Lav opgaven, stille, roligt og grundigt. G GENNEMGÅ RESULTATET Det jeg har lavet Hvad handlede det om? Er det rigtigt? E EVALUERE Hvad gik godt? Hvad gik ikke så godt? Har jeg gjort et godt stykke arbejde? Fra HOT materialet 35

36 Hukommelse og eksekutive funktioner: Fødselsdagsfest: Lokalet. Borde. Stole. Duge. Servietter. Bordpynt. Tallerkener. Glas. Bestik. Menu: suppe steg is fra Hyggekroen. Invitationer kort. Dato. Klokkeslæt. fødselsdagsfest Servering og oprydning: Bodil, Elga og Paula. Hvem skal inviteres? Familie. mor og far. Venner. Peder, Stine, Julie.. Arbejde. Sportsklub. Ønskeseddel. Sko, Cd er.. Tøj. Velkomst, musik, underholdning. 36

37 Mindview

38 HOT et hukommelses- og opmærksomhedstræningsprogram. Faser og træningselementer Vedvarende opmærksomhed Fokuseret opmærksomhed Delt opmærksomhed Mental tracking/ Hukommelsesstrategier Gentagelsesfase Uge 1 4 Uge 5 8 Uge 9 12 Uge Uge Én til to stimuli. To eller flere Sondring mellem Gentagelser Indíviduelt Én svarmulighed. Stimuli. Relevante og kodning Distraherende irrelevante stimuli. sortering Flere svar- visualisering. muligheder. Fastholdes ved Bevidst om mål- Målrette opmærkrettet somheden hurtigt Én opgave opmærksomhed. og fleksibelt. Udvikle strategier til at se bort fra distraherende stimuli. 38

39 Træning af Arbejdshukommelsen Hukommelsesbrætspil se bl.a. Træning in natura 39

40 Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge med omskrivning kan disse anvendes til voksne. Mest tegningerne, der kan være anstødende. Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter 40

41 Litteratur: 1. Powell, T & Malia, K: The Brain Injury Workbook: Exercises for Cognitive Rehabilitation. Speechmark Publishing Ltd. (2003). Part I: Education about Brain Injury Part II: Cognitive Rehabilitation Memory Thinking Skills Executive Skills Part III: Emotional Adjustment Awareness Skills Adjustment Skills Kognitive funktioner Visuel Bearbejdning Eksekutive funktioner hukommelse Informationsbearbejdning opmærksomhed 41

42 2. Malia, K, Bewick, K, Raymond, M, Bennett, T: Brainwave-R. Cognitive Strategies and Techniques for Brain Injury. Rehabilitation. PRO-ED, Inc. (2002). User s Guide and Introduction to Brain Injury Attention Therapist and Client Workbooks Visual Processing Therapist and Client Workbook Information Processing - Therapist and Client Workbook Memory - Therapist and Client Workbook Executive Functions - Therapist and Client Workbook 42

43 3. Kit Malia & Anne Brannagan: Hero's Journey. An Educational Group Curriculum 15 Adventures, 16 Challenges, and 20 Insights to help Adjustment following brain injury. Brain Tree Training (2007). (down-load) Teori: 4. Malia, K, Law P, Sidebottom L, Bewick K,Danziger S, Schold-Davis E,Martin-Scull R,Murphy K & Vaidya A. : Recommendations for Best Practice in Cognitive Rehabilitation Therapy: Acquired Brain Injury. The Society for Cognitive Rehabilitation, Inc. (2004). 5. Kit Malia & Anne Brannagan: How to do Cognitive Rehabilitation Therapy. A Guide for All of Us. Part One and Two. Brain Tree Training (2005). Kan alle bestilles/downloades på 43

44 Teori: 4. Malia, K, Law P, Sidebottom L, Bewick K, Danziger S, Schold-Davis E, Martin-Scull R, Murphy K & Vaidya A. : Recommendations for Best Practice in Cognitive Rehabilitation Therapy: Acquired Brain Injury. The Society for Cognitive Rehabilitation, Inc. (2004). 5. Kit Malia & Anne Brannagan: How to do Cognitive Rehabilitation Therapy. A Guide for All of Us. Part One and Two. Brain Tree Training (2005). Kan alle bestilles/downloades på 44