Prisopgave B, Aarhus Universitet Humanistiske Fakultet. Historisk Institut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prisopgave B, Aarhus Universitet Humanistiske Fakultet. Historisk Institut"

Transkript

1 Prisopgave Aarhus Universitet Humanistiske Fakultet Historisk nstitut Prisopgave B, sommeren l985 Titel: Den økonomiske udvikling i Dansk Vestindien fra de mislykkede salgsforhandlinger i l867 indtil øernes afståelse til USA i l9l7 Besvaret af: Oand. mag. Peder S. Toft

2 N D H O L D S F O R T E G N E L S E l O O C O O l O O -l O O O O O l O O O s. l Øernes offentlige sektor Agerbruget på St. Croix Skibstrafik og handel på St. Thomas Kvægbrug, håndværk og pengevæsen Øernes udenrigshandel Forholdet moderland contra koloni Afslutning Kilder og litteratur Noter og henvisninger s. 6 s. 23 s. 50 s. 66 s. 78 s.ll2 s.l22 s.l25 s.l28 Appendix A: Oversigt over plantagerne på St.Croix i Appendix B: OO-OU llflll-oqouoqqqqq Oversigt over de næringsdrivende på St. Thomas i s.l4o s.l45.«.-w..\.\..-v \-\.-\.-\.\.-W..v.n.wNufi~w-un.--m

3 Den økonomiske udvikling i Dansk Vestindien fra de mislykkede salgsforhandlinger i 1867 indtil øernes afståelse til USA i 1917 af cand.mag. Peder S. Toft Den følgende fremstilling er en besvarelse af den af Aarhus Universitet stillede prisopga- Veü ndledning 1867 var det lille danske kolonirige i troperne næsten borte. Ostindien omfattende Tranqebar og Frederiksnagore blev afhændet i 18ü5. Guldkysten i Afrika solgtes i 1850, og Nicobarerne var i realiteten opgivet. Tilbage var hovedkolonien i Vestindien, der omfattede de tre små øer St. Croix, St. Thomas og St. Jan. De to sidstnævnte havde Danmark netop indgået en aftale med USA om at afstå for 7% mill. dollars. Da ratifikationsperioden udløb i 1870, undlod USA imidlertid at godkende aftalen. Øerne skulle indtil videre forblive danske, hvilket derfor bliver rammen om de økonomihistoriske undersøgelser. Perioden markerer ikke blot en 50 årig periode, men markerer også perioden, hvor kolonien, på nær kortere undtagelser, ramtes af langvarige lavkonjunkturer. Det var også perioden, hvor moderlandet distancerer sig grundet manglende vilje og ikke mindst manglende evne til at hjælpe kolonien og gøre engagementet i Vestindien økonomisk rentabelt. De første danske kolonisationsforsøg på St. Thomas kunne dateres tilbage til 1666, men først fra 1672 var der tale om nogen organiseret kolonisation indlemmedes St. Jan i kolonien, og i 1733 købte det daværende Vestindiske-guineiske Kompagni øen St. Croix af Frankrig. Det samlede areal kom hermed op på ca. 330 km overtog kronen kolonien. l8ü8 ophævedes slaveriet på øerne, og i 1852 kom den første koloniallov, der sikrede en meget lille del af indbyggerne nogen politisk indflydelse. Da Danmark i 1917 officielt afstod øerne til USA den 31. marts for en salgssum af 25 mill. dollars, blev der samtidig sat punktum for vort engagement som tropisk kolonimagt.

4 \ 3 SANKT THOMAS /\ På TORTOLA åfinr-3 Cruz Bl? `c r., 8 W CHARLOTTE AMALE., SANKT JAN tr - -/\/ (JOHN) 7 WS r. Florida ` ` Bahama Øer \ "~\ 1. St. Thomas St.Jnn Ø "11 Puerto Rioo\/ Q. 'MMACA HMT St. Croix ` e.e""' D- i 1in 7 SANKT çnolx \-'Å F' go ` :- FFEDERKSTED A l ' km F f 'f F" 1- - " ~ 1 f-, -,~~,n,~~» ~~ ~~l.. 65 Veetlor Greenwich

5 2... Dansk Vestindien var på afståelsestidspunktet inde i en alvorlig økonomisk og social krise, og der er i størstedelen af den eksisterende litteratur enighed om, at Danmarks slet skjulte uvilje mod at beholde kolonien hang sammen med øernes problemer, som man tilsyneladende ikke kunne eller ville betale de nødvendige omkostninger for at løse. Problemet med at finde et materiale, der var så omfattende og pålideligt, at det kunne danne basis for en sikker bestemmelse af konjunkturene på øerne er her som i Erhvervshistorisk Årbog 1982 løst gennem en undersøgelse af koloniens offentlige budgetter, der med visse forbehold viser sig egnede som målestok for den økonomiske aktivitets omfang og udvikling. Balancen på de to kolonialkasser for henholdsvis St. Thomas/St. Jan og St. Croix kommuner giver et klart udtryk for den offentlige sektors finansielle tilstand, likviditet, det offentliges over- og underforbrug samt af den private sektors ydeevne i skattemæssig henseende. Det et billede sidste er muligt, idet personlige indtægter var ünddraget beskatning, hvilket førte til det primære såvel som det sekundære skattetryks placering på den direkte økonomiske aktivitet. Kolonialkassernes årlige provenu kan inddeles i tre katagorier: 1. De direkte skatter, der især pålagdes ejendomme, jord, grunde, husdyr, plantager, selskaber og butikker. 2. De indirekte skatter, der omfattede toldafgifter, udførsels- og indførselsafgifter, postintrader, havneafgifter, skibsafgifter m.v. 3. De adskillige indtægter, der omfattede lejeindtægter, renteindtægter Den sidste gruppe spillede dog ingen rolle. Det er tydeligt, at provenuet fra de indirekte skatter afspejler omfanget af den direkte økonomiske aktivitet år for år. Modsat giver de skatters provenu mere et billede af kontinuiteten i samfundsstrukturen. direkte Under forudsætning af, at der i en årrække ikke er sket ændringer i øernes skattelovgivning og de dermed sikrede indtægter, er skatteprovenuet et sikkert måleinstrument eller konjunkturbarometer for udviklingen år for år over en længere periode. Går de indirekte skatters provenu ned gennem en årrække, og viser provenuet

6 r i r 1 1 i 1 A af de direkte skatter efterfølgende samme tendens, må det konkluderes, at den økonomiske aktivitet er faldende i disse år, og at denne tilbagegang har medført indskrænkninger i form af færre plantager, færre butikker, mindre anvendt landbrugsareal o.s.v. Omvendt må en periode med stigende indirekte skatter med efterfølgende stigning i de direkte skatter dække over en periode med højkonjunktur. Grafisk kan brugen af de direkte og indirekte skatters provenuer som kunjunkturbarometre illustreres på følgende måde: , n-. '!...-n 1 e.v -.-u... erkåurf pr Å 1 ' ëäí. v..-..,. *;W %* *..- j.ẹp 5 S'.9 'iöøk0dqfiisk.stagnation W. 1 " E 1 i ' ; - ^ * i..-..f ef:,:H ,. ø sq:.l... 1; `,. l f'.'t.'f ,.'hèågg7,g.-... er -.;.. 1 ". '=~>+~:--~=n f i...\ ;;Lin(lmåÆr%K Ql;;,Åi Å;;* > lmnl -., vn :. ; øl l >, ;...,.,..-: --...,.,.H....-, ,..L 'i,.., :..., i...j.- F 3... lv~l. -;.. {'. 1.u-1...ll ' 1 F F ç.-.. ::.: ' '... ' :...4 '....U....T ,.i....., - 1 " ' 1 L-1 - f f'f fåí `a F-' f f Tu-.. :-»?» r :.. A f.,,. i 1 (direkte....,...-4 ~.4Ã.... 1, ~! ,..!. - -v-»- " 1; -1 "1 1' -...: 4.' n,, -..: '-r.:....., ,...-..;..- 3., r. r...1.i , , ' ' ' ' ' 1 ' ' ' '. "' ' 'X-år Der er tale om et statisk samfund, hvor den økonomiske aktivitet er uændret år for år og strukturen ligger fast H..lä. s l 1. ø..---.,, ,..1...; iinlnqcuwm gljméntr T?...; < r ,.., i --..., u---^-n-., , ~ 4.., s,... r- MKT... skrænkes """"' *-'-'-'r ~ psømfuna ~ """ ""' "'-f-----» ,, , u ,.-...i... -ç q p.yh Tmpm....i F...,,,, r... Økonomiskwnedgangs lind ig; ç , ~... 1!...,..,,, -s...-, n..<-å- 'f 'Ö';':1'.*'f ' :'.: É. 1 É. ëäfrfi *?Ph*fi *. :vwvfi~ 'Q u--«,l.,; l.., : a...,,.,, { 'l Der er ta 1 e om en løbende økonomisk - tilbagegang - og strukturen ind- (lavkonjunktur ). X-år

7 ` h Figur 3. Samfund under økonomisk opsvífls ; - S É ~Y;mgnt~ ~>f #. o (ndirekte) enhed rii 5 L,direkte) X-år Der er tale om en løbende økonomisk ekspansion og strukturen udvides (højkonjunktur). Det er denne metodiske tilgang, med forbehold overfor ændringer i koloniens skattelovgivning, der danner baggrund for den følgende fremstilling af den økonomiske udvikling i øernes offentlige sektor, udviklingen i agerbruget på St. Croix, skibstrafik og handel på St. Thomas, kvægbruget, håndværket, pengevæsenet og koloniens udenrigshandel ca Undersøgelserne viser, at øerne på nær kortvarige opgangsperioder ramtes af langvarige lavkonjunkturer i årene efter 1870, således at kolonien i 1917 var inde i en tilsyneladende uløselig dyb økonomisk krise. Årsagerne hertil skyldtes især prisfald på sukker, der var St. Croixs vigtigste eksportartikel og en omstrukturering af sejladsen i Vestindien, der gjorde St. Thomas overflødig som stabelplads for området. Kriserne forværres grundet moderlandets passivitet, og det er derfor i den forbindelse nødvendigt ikke kun at undersøge Danmarks reaktion over for koloniens problemer, men i lige så hej grad at bestemme indholdet af foranstaltningerne og især på hvilket tidspunkt moderlandet alvorligt forsøgte at hjælpe kolonien. Resultatet heraf må nødvendigvis medføre en nuancering af det billede, der gives i litteraturen af forholdet moderland contra koloni. Skarpt sat op gives to forklaringer: Den ene og nok dominerende er, at moderlandet efter 1867 mistede interessen for øerne, som man gerne så afstået, og som derfor fik lov til at forfalde, hvilket yderligere styrkede salgsønskerne. Den anden holdning giver udtryk for, at man havde forståelse for koloniens problemer og gerne ville hjælpe, men at foranstaltningerne delvist

8 faldt på jorden grundet manglende viden om de specielle vestindiske forhold herhjemme og modstand fra de lokale kolonialråd, der grundet konservatisme ikke forstod, at de nye tider krævede for- 2 andringer. Begge forklaringer giver kun en del af løsningen på det paradoks, at Danmark førte en passiv kolonipolitik efter 1870, hvor netop andre europæiske lande førte en så aktiv kolonipolitik, at perioden ofte betegnes som imperialismens epoke. Her er det nødvendigt at se på den samtidige økonomiske udvikling i moderlandet. Danmarks passive kolonipolitik efter 1870 skyldtes ikke kun manglende vilje eller manglende forståelse, men også en manglende evne. ndustrialiseringen krævede al opmærksomheden rettet mod den hjemlige aktivitet, og det var først, da liheraliseriugen var nået til et vist stade, at muligheder og evner til oversøisk ekspansion igen blev aktuelle. Denne antagelse støttes ved at sammenligne den danske aktivitet på øerne før og efter 1902, hvor der er stor forskel på både omfang og struktur. Den manglende evne oversøisk ekspansion i overgangsfasen fra merkantile periode og indtil en vis industriel udvikling er en vigtig faktor at medtage, når man skal forklare Danmarks passive kolonipolitik efter til

9 6 Øernes offentlige sektor Forholdet mellem øerne i Vestindien og moderlandet samt koloniens indre administrative opbygning var reguleret gennem kolonialloven af 27. december 1863, der trådte i kraft den l. april Kolonialloven var samtidig koloniens grundlov, og det gør den egnet til at undersøge det offentliges opbygning, administration og arbejdsdelingen mellem staten og koloniens kommuner. Tillige regulerede loven øernes økonomiske og administrative forhold til moderlandet. Forholdet mellem Danmark og dets koloni var et forhold kolonimagt contra koloni i traditionel forstand. Lovgivningsmagten i Danmark var ifølge koloniallovens 1 enerådene i vestindiske forhold på nær få undtagelser. praksis betød det, at de lokale kolonialråd fik en begrænset indflydelse (skulle vedtage og udarbejde de lokale budgetter) og udtaleret overfor Rigsdagen om vestindiske forhold. det daglige blev regeringsmyndigheden på øerne udøvet af guvernementet med den udsendte danske guvernør i spidsen. nødsfald kunne guvernøren sætte øerne i undtagelsestilstand og udøve sin magt gennem den vestindiske hærstyrke. Øerne var administrativt inddelt i to kommuner, men det var ikke kommuner, som vi kender eller kendte herhjemme. Der var nemlig ingen byrdedeling mellem den danske stat og de vestindiske kommuner. perioden under den første koloniallov havde der været en sådan, men byrdedelingen blev ophævet i forbindelse med l863-kolonialloven, og det betød, at de lokale kolonialkasser for hhv. St. Thomas/St. Jan og St. Croix kommuner oppebar samtlige indtægter mod til gengæld at udrede alle offentlige udgifter. De danske statsfinanser var således ikke direkte involveret i øernes offentlige ø- konomi efter Dog var moderlandet og koloniens finanser forbundet derved, at overskud på de lokale kasser indtil en vis størrelse skulle indbetales til statskassen. Omvendt skulle staten dække eventuelle underskud. Såvel indtægter som udgifter var hjemlede og lovbundne. Der var en mangeartet offentlig aktivitet, og begge kolonialkasser måtte hvert år bære store udgifter til at opretholde guvernementet, finansiere hærstyrken samt betale omkostninger og lønninger til drift af politi, domstole, kirker, lodsog havnevæsener, toldkamre, sundhedsvæsenet, undervisningsvæsenet

10 7 m.m. Dertil kom stigende udgifter på det sociale område.1 Den offentlige sektor i Dansk Vestindien var uden tvivl stor i forhold til øernes størrelse og befolkning. Det hang sammen med, at Danmark ikke som f.eks. England kunne samle hele øgrupper under en fælles centraladministration. En større offentlig sektor er i sig selv intet samfundsøkonomisk problem, såfremt udgifterne kan dækkes ind, uden at skattetrykket bliver for stort. Kolonialloven af 1863 havde forudsat balance mellem og indtægter, og de kolonialkassernes udgifter indkrævede skatter var reguleret, således at balancen kunne fastholdes, såfremt provenuet holdt sig konstant i årene fremefter. Udviklingen undergravede imidlertid disse forudsætninger, hvilket kan illustreres ved at se på udviklingen i balancen på St. Thomas kolonialkassebudget i de sidste årtier af det 19. årh. Tabel l. Balancen på St. Thomas kolonialkasse Finansår ndtægt er Udgifter Balance 1870/ / / / / / \O -P' YCXÉK / / / / / / / , / / / / / / / / / / / / , , / / / / EURUYMÆRUUHUfwlflfiflfibfwlnüflnäflfibfmlflüflflUfmlflüfin ÉnBfmlflflfmlflUfmlflUfmJ&UfmÄfiBfmlfibfmlfiüfwåflbàUflnba 1899/ TRUfmlflðfmiflðfmlfiUMJAUYMJRUMJRU8Ufmlflüfmåfibfmlnba g

11 8 1860'erne havde balancen på St. Thomas kolonialkasse været positiv, og der var endnu i starten af l870'erne nogenlunde balance. Fra små og beskedne underskud på mellem lo S (vestindiske dollars. l dollar var lig 3,75 ) og et overskud på S i 1878/79 endte man med markante underskud på mellem S i 1890'erne. Vigtigere er det imidlertid, at indtægtssiden udviser en kraftig vigende tendens. En af forklaringerne herpå var nedsættelsen af havne- og lodsafgifterne, der fandt sted ved kgl. anordning af 23/ Det forklarer imidlertid kun faldet i midten af 1880'erne, men ikke de fortsatte indtægtsfald i kolonialkassens provenu. Det er derfor nødvendigt også at undersøge udviklingen i de direkte og indirekte skatters provenu og disses indbyrdes forhold før og efter det bratte fald på indtægtssiden. Tabel 2. Offentlige indtægters fordeling på St. Thomas og à Direkte: ndirekte: ndeks Andel ndeks Andel. 1880/ ,9 1881/ ,6 1882/ ,, 99 72,1 1883/ , (DRO COCX) ,9 1888/ , ,2 1895/ / , ,8 1897/ , ,9 1898/ ,7 1896/1000 4; Faldet er markant i begge skattetypers provenu. De stadig hovedparten, men indirekte udgør faldet har været så stort, at de direktes andel nu er større af det samlede provenu end tidligere. St. Thomas kolonialkasses indtægter var hjemlet via love, kgl. anordninger og kgl. resolutioner udstedt i perioden Næringsskatten var en af de betydeligste direkte skatter, og blandt de indirekte skatter skal nævnes lodsafgifter, havneafgifter og skibsafgifter.5 Det skyldtes, at handel og skibstrafik var øens vigtigste erhverv. Det markante fald i provenuet af de direkte skatter med det efterfølgende fald i provenuet af de indirekte skatter, gør det rimeligt at formode, at øens for en stærk økonomisk tilbagegang i årene erhverv var udsat

12 9 6 Tabel 3. Balancen på St. CP0íX k010fiia1kasse 1870*1222 Finansår ndtæ ter Ud ifter Balance 1870/ / / / l / / / / / / / / / /81 / / / /88 / / / / / / / / /92 / / / 1893/ / 1898/ / / / /99 155, tauflfibímäflfiflnbfmåflflfmiaüfiflbfmlaüflnbfmlnbfmåflüflfi `0<J.`09.`0Fi.1*B.`0<1.`091`U9.`09.`w.`m.09b9b9.`w.`09.`09.`w.b9.`m.b9.`m.`w.09.b9.b9`w.b9.`m.b&b modsætning til St. Thomas der ses viste kolonialkassen på St. Croix, Har bort fra atypiske finansår, stor stabilitet i såvel ind- tægter som udgifter og underskud, der konstant lå på ca Ø, som det havde været tilfældet fra helt tilbage i starten af 1860'erne. Der skete heller ingen forskydning i forholdet mellem provenuet-af de direkte og indirekte skatter. Dog skal det b - mærkes, at perioden var atypisk. Under krisen i 1870' - ne (jvf. afsnittet om agerbruget) måtte kolonialkassen forstrække planterne med de såkaldte bureaulån, der opførtes som udgift. T11- bagebetalingen incl. rente noteredes som størrelse kulminerede i årene indtægt. Bureaulånenes `mjflu mjhbæmjhb&ufmjhb&ufmflflbabfwåflbabfmlabímåfibabl

13 10 Tabel 8. Offentlige indtægters fordeling i andel af samlet provenu på st. Croix å Finansår Direkte ndirekte Adskilli e 1880/81-88/85 25,8 70,6 1885/86-89/90 28,3 72,8 1890/91-98/ /96-99/ ,9 72,, \ON NNLO-P" \J\..J\..~JO St. Croix kolonialkasses indtægter var hjemlet via love, kgl. an- ordninger og kgl. resolutioner udstedt i perioden Grund- og bygningsskatten samt heste-, vogn- og bådskatten var de to vigtigste direkte skatter, og blandt de indirekte skatter var det ind- og udførselstolden som dominerede.8 Det hang naturligt sammen med, at agerbruget var øens dominerende erhverv, hvor grund- og bygningsskatten var pålagt de opdyrkede arealer og plantager, mens heste-, vogn- og bådskatten var pålagt muler og vogne anvendt på marker og i sukkermøllerne. Udførselstolden betaltes af øens vigtigste eksportartikler rom, sukker og melasse. Tallene i tabel 3 og 8 tyder på, at agerbruget på St. Croix ikke som påstået går tilbage i denne periode.9 De store, og ifølge kolonialloven af 1863 offentlige underskud på øerne var skulle sådanne underskud dækkes af statskassen. årene måtte staten dække et underskud på kun 0,8 mill., men fra 1875 accelererede underskuddene. Tabel 5. Kolonialkassernes gæld til statskassen Finansår Samlede æld ål 1875/ / / / / / Dertil skal medregnes et lån ydet St. Croix kolonialkasse i 1876 på , der incl. rente pr. 31/l 1901 var oppe på over , således at de lokale kasser tilsammen skyldte moderlandet ca. 9% mill. omkring århundredeskiftet, hvilket var et anseligt beløb tiden og øernes størrelse taget i betragtning.ll Den danske stat kom således, omend ufrivilligt til at føre en aktivitetsfremmende finanspolitik i disse år, og øerne blev således

14 11 tilført en efterspørgselsvirkning, der ikke var basis for i koloniens egen produktion og beskæftigelse. Der kom da også forslag til forbedringer af koloniens offentlige finanser, nemlig fra kommissionen af 28. december 1878, der blev nedsat efter oprøret på St. Croix i oktober samme år. Visse besparelser og nye afgifter blev foreslået. Viceguvernørstillingen blev nedlagt, men besparelsen blev mere end flere soldater på øen efter oprøret. opvejet af forøgede udgifter til stationering af Først ind i dette århundrede kom der egentlige aktiviteter igang. Det skete, efter at Landstinget noget overraskende forkastede salgskonventionen med USA i efteråret Der blev nedsat en ny kommission med det formål at undersøge, hvorledes man kunne opnå balance på de offentlige budgetter, og ellers udtale sig om initiativer, der kunne fremme den private økonomiske aktivitet på øerne. Kommissionens betænkning blev udgivet i 1903, og især i årene gennemførte Rigsdagen en lang række af love, reformer og administrative ændringer i styrelsen, forvaltningen og i koloniens økonomiske forhold. Møntenheden blev ændret fra dollar til franc. l skulle være lig 1/5 gammel dollar (0,75 ), og der blev oprettet en seddelbank (jvf. afsnittet om pengevæsenet) til bedring af koloniens indtil de keetieke emeætningeferheld vedtog Rigsdagen en ny koloniallov, der trådte i kraft den 1. april Herefter indførtes påny en byrdefordelingsordning mellem staten og de vestindiske kommuner. På det tidspunkt skyldte øerne statskassen over ll mill. Et beløb, der realistisk nok blev eftergivet kolonien. For fremtiden skulle staten overtage udgifterne til guvernement, militæret og Den lutherske Kirke. Da de lokale kasser stadig skulle beholde størstedelen af deres tidligere indtægter, måtte staten gennemføre omfattende besparelser i form af personalereduktioner, erstatte hærstyrken med det langt mindre gendarmeri, nedlægge Den vestindiske Overret samt sikre sig andel i overskud af Den vestindiske Nationalbank og det nyoprettede koloniallotteri samt endelig pålægge St. Croix kolonialkasse et årligt bidrag til statskassen på De hjemlede indtægter og lovbundne udgifter var pr. l/ igen justeret således, at balancen på de lokale kasser fremover kunne balancere. Forudsætningen var dog, at den økonomiske aktivitet fremover ville holde sig kon-

15 ]2... stant 12 At staten aldrig fik overskud på sin vestindiske konto var heller ikke ventet, mens man derimod forventede, at øernes lokale budgetter ville balancere. Der fandt i øvrigt ingen ændring sted i skattetrykkets placering. Også efter 1907 afspejlede provenuet af de direkte skatter udviklingen i selve strukturen, mens de indirekte skatters provenu afspejlede omfanget af den årlige økonomiske aktivitet. Det var stadig handel og skibstrafik, der måtte bære hovedparten af skatterne på St. Thomas, og på St. Croix var det fremdeles agerbruget.l3 Forventningerne om balance på de lokale budgetter viste sig imidlertid ikke at kunne holde. Tabel Ö. Balancen Rå St. Thomas kolonialkasse 1900-l9l7lh Finansår ndtægter Udgifter Balance 1900/ / / / / / / / / / / / / / / / / `\3ä+`&\äX.+\ä+`& l 1916/ Her er det nødvendigt at præcisere visse forhold. De store indtægtsstigninger i årene hang sammen med, at overskuddet af koloniallotteriet tilfaldt kolonialkassen i disse år. De store udgifter i 1905/06 skyldtes udgifter i forbindelse med møntreformen, der trådte i kraft den 1. april Udgifterne er fra 1907 næsten halverede, efter at staten overtog udgifterne til guvernement, kirken og militæret. ndtægterne syntes at stagnere/stige svagt op til omkring 1913, hvilket var et anderledes positivt bil- 1ede end ef udv1k11ngen , hvor indtægteeiden etert eet halveredes.

16 1 \ > \ \ J 4. /"" /` f 8' '. "\ 3.' f' ~. 1 ' 9") iff 1 'F i. ' ~ 3 ' "'Wnfii.:' var. ' 1' -. un..-.-v.; 4-7, ç.<fíjffã.z., ' ', r /1,712 1 xfåíy JT /, /311,.=,;.f, '18,f..';.-'l'/."'-/'--;..,z:Z,,f.'-/J rf!-' fi 1' / ''1'5r:*~*:~:':f-;;::~:'r==f51f5 :r*^f*'='*:f~:~f11~<64=r ~.~:-f--'»~~ :vr-r-~ :.*r:'= :':f. '-:e: =:~-::~:-=:::~:':*.-==.'-1-e:*r=5~'=.*f» *~*f'f*~ ~1~: =-~'19~=*'**`-~ '~:9:*-fH'='=*~*5': -*'.- -,"~ '\ --U.. ~+ 1 =9%'~"'*'-1 fr'-'~f'*r---~:--.fi-'n n KF: w g1. F 5 :'Ø,.;.,9z., / 3 7, 1/'W... /56, JW ,e. Ø,/9., 1/99,947).. f/f2, mv ( Ãåff'/....8'/Æ, ;-er e1;v.,,,,.í.`//zgflva. Fl? /S5/vr/, 5 55/ WW ,5 5 5 ' of/, M9 ' f Å " 8,.. 1 fz?/7. E i 6 af/, 3.0 ~. 0 V5, ; /Lør 5.: 8 'ëff '1-52%.-.9".', J * ~,-' ' f -.. lfin-`w1.fy\.f ' ` -fnliífln-' 'là9hl&'.r)'å-é-\j" lil' nuuflumlø... 1,9 1l.. ':-:E2-':.*:s~:.~1r:=-1.-~w.a:»». ".~:::--:---' -- J 1.7/0 67), JD/ tf-'9:'2'érz4å:;fa4 A'-[N12 jííg- rr72næ.r, 7' f.. /',2...f».,..;..7ø...,»f.f.' 7/, 8/6 8 Å-fá..-æ»,.«..2...ó...4,..f.,.,...,-,..~,;..«-... ífl, 82 5`... jb.,z;,. fiåfífiereeá / 3-.5`, 705? 5 '/7.%9«...,-..4~..;e.;,;.l7 /121,2 7 mf.. T.>?Zæ...t' 2.91 ffl/1 5 5 <7ä,...]..g...í f; 1 3/, 5.53;.. P-. lä Å:f{.?,:...~2(..7 3%/few: rr 2, 757)' 1 7/ 1-Ãøíjfiryffnnnz.. É (li Z 1/U '9 H -//2:1.. / 2 5] /1/1. es --, / d.'f,{ 1f(.L» Å, T -7 7/M9 f' ' > 1 % ==Z"f/.7/5/fr/'6( 2% r / ". 7- üm»v(1f»:4x-11.9-r:.f=ö7»s>vøffw-...«z' ;5 72 " Hm r , 257 f. Å, , X, 1-/20 7,J`27.2 2,3.."/1/1 37, fra 1 21;/X1 /fifm 57777/ fflyg/9; 1. 'J \ S 1 - ' H " S 8 9 ' 1 Zyár/2? X '/fz J 7 " 1 \ 11.5;3 7.5 H ` 1 W 1 1 "61 -Å i'. 3%? :Z0/[ 8 3/,f"'fi'~p -. ng-fz/6:/vu9.a...f.(. ø ívv 4' Z77' 9 ~...?.í.f ~' Jawa /NW / '//, 306 J á7í2s 77,72.. 3,06 1-8/ A:.2/, ,0, , 0 y-' ;?..«:...'.,f/ ;9 'fífiløfafi ~ y 7// 53 B - : '11 går:. Y..f b-!:t.~,- }1,.ç;.,{' = - f L' ål.'. {:{;f2. L. 1.~. 1,,-/.f=fë,»+ f-.-5,-.v,,h.7. gif- ~:ø;j.:.1` 1' Q 85" 8)- l '. fr' ~"'.'f.f. L ~'Ulvlflllln.: -n- Älii" 3% 5?/ Ø» 38/,.S2/ ' "- 98- > ; " 9. ' "-...: H -u /)»' i 5 ;-. 1 i i 1.é Ja' f 1...! -1

17 ä 1%WEäf~, 15 ;m.{... Ø nznnnsx vzsrnnnusuznsn. /fågrw, 044., J. ~ cfåuá.\. <>\ ~ * 4 Uá\fwLS\~ \~U \c~>c\<,,e,\- Å Æ/ (Lu-»lb.a1.uLob xøvo aolum Ö L å E..Øéí;,-Æ, É/af-4' af'/./4~.;,,,mí / 2%'/f.'~./m ;1é.,4,., %'m;-,m,,,~,wj/ 414, fémaá 0/ «;«%w&, Q,//<f»,Ø;,4,,/z7 Ø% fiøjfióø//á ØÆW /'?),k;g,á;,/ Ål J/'-9' /Øe/»J Æ' \ÅV c%f;4 4,0 JJ? Å/mà Q; u /- #14 L n /Aíåááçé., 7 /man mai J -f-- %,»,4,,,,/Å? /yåfígwz áíífi,ff;%g4 Å. Ø ' Ø / W...) ~F í..å H Q.

18 13.. KQLONALKASSERNES ÄRLGE BUDGETTER SKULLE VED- TAGES OG BEHANDLES DE RESPEKTVE KOLONALRÄD HER ses KLADDEN TL BUDGETTET FOR st. THOMAS/ ST. JAN KoLoNALKAssE EOR ENANSÅRET 1906/07, UDARBEJDET AF ET UDVALG UNDER KOLONALRÅDET. EUDGETTET BLEV ENSTEMMGT VEDTAGET PÅ RÅDETS MØDE D. 3/h (KoLoNERNEs CENTRALSTYRELSE PK EUDGET- OVERSLAG MED FØLGESKRVELSE AE 5/ TL ENANsMN,)

19 Tabel 7. Offentlige indtægters fordeling pa St. Thomas Finansår Direkte ndirekte ndeks Andel ndeks Andel 1908/ , ,9 1909/ / / / , ,8 1913/ , ,8 1919/ / , Umiddelbart et forvirrende billede. De store stigninger i de direkte skatters provenu skyldtes aktiviteter sat igang af ØK afsnittet om handel og skibsfart), og nedgangen i de indirekte skatters provenu efter 1919 (jvf. tydede på, at en ny tilbagegang satte ; ind omkring krigsudbruddet i Krigen ramte St. Thomas hårdt p.g.a. den internationale skibstrafiks omlægning til krigssejlads, krigshandlingerne i Atlanten og afbrydelsen af rutetrafikken fra Europa, der medførte et fald i antallet af anløbne skibe til øen. Tallene i tabel 6 og 7 tyder på, at situationen på St. Thomas bedredes noget ind i dette århundrede. Den ønskede balance opnåedes imidlertid kun i tre finansår, og balancen udviklede sig i kraftig negativ retning, efter at krigskonjunkturene ramte øen i 1919/15. Tabel 8. Balancen på St. Croix kolonialkasse Finan å ; ndtægter Udgifter Balance 1900/ / / / / / / / / / / / / / / / / Er Er Er Er Er Er. 793.Ä28 Y` Ø / F r. Ø Ø Ø Ø Ø Ø / Er Er Er.

20 15 Årsagerne til de atypiske finansår på St. Croix forud for reformerne i 1907 er de samme som på St. Thomas. De store udgifter i 1912/13 skyldtes oprettelse af reservefond samt anlægsudgifter i forbindelse med opførelsen af et telefonnet på øen. Efter reformerne så det ud til, at forventningerne om balance på budgettet ville holde. Der er overskud i de første fem finansår, men herefter forværredes budgettet så kraftigt, at man sluttelig endte med endnu større underskud end på St. Thomas. Af tallene fremgår det, at det er indtægtssiden, der bliver problemet. Det vigtigt, idet provenuet trods årlige udsving stort set havde holdt sig konstant siden Dog forbedrede indtægtssiden sig væsentligt i det sidste år, hvilket hang sammen med et godt år for agerbruget. er Tabel 9. Offentlige indtægters fordeling på St. Croix Finansår Direkte ndirekte ndeks Andel ndeks Andel H~ 1908/ , ,9 1909/ , ,0 1910/ , ,3 1911/ , / , ,8 1913/ , ,6 1919/ , ,6 1915/ , ,5 De direkte skatters provenu afspejlede som tidligere nævnt udviklingen i strukturen, og da det specielt var nedgangen i disse, der fik det samlede provenu til at falde, må man formode, at agerbruget i årene efter 1910 ramtes af kraftig tilbagegang. kke kun de lokale kassers balance forværredes, hvilket også blev tilfældet for statens vestindiske konto, hvor indtægterne, der bestod af overskud fra lotteri, andel i overskud af bank og St. Croix kolonialkasses bidrag på , skulle finansiere guvernement, gendarmeri og kirken. Tabel 10. Balancen på statens vestindiske konto E Q nså 1.. Finansår, 1907/08 Ø / kr, 1908/ / kr, 1909/10 ø / / /16 waxfix = =

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Indstilling. Resurser til Ejendomsbeskatningen. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 1.

Indstilling. Resurser til Ejendomsbeskatningen. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 1. august 2008 Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Der søges om en aktivitetsbetinget resurseudvidelse til fortsat

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Indledning I den politiske aftale af 3. marts 2005 mellem regeringen og hovedparten af Folketingets partier blev det besluttet, at Farum og Værløse kommuner

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Virksomhedsskatteordningen afståelse af én af flere virksomheder minimumskrav til restvirksomhed SKM2014.584.BR, SKM2014.732.LSR, SKM2014.812.LSR og SKM2014.822.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit, Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/96/0496 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende nr.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0227 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Sagsnr.: Den 26. juni 2007 TAHR/MIST GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst

Procent og eksponentiel vækst Procent og eksponentiel vækst Procent og decimaltal...52 Vækst-fomlen; K n er ukendt...54 Vækst-fomlen; K 0 er ukendt...56 Vækst-fomlen; r er ukendt...57 Vækst-fomlen; n er ukendt...58 Når du regner opgaverne

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.4.2003 KOM(2003) 186 endelig 2003/0075 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 92/79/EØF og 92/80/EØF med henblik på at bemyndige

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Hvornår er huslejen betalt?

Hvornår er huslejen betalt? ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Salget af nyttehaverne på Strandlodsvej Udkast til forslag til anvendelse af provenu

Salget af nyttehaverne på Strandlodsvej Udkast til forslag til anvendelse af provenu Salget af nyttehaverne på Strandlodsvej Udkast til forslag til anvendelse af provenu I det efterfølgende vil der blive beskrevet et UDKAST til forslag til, hvordan provenuet af salget at nyttehaverne på

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert. 1 København, den 12. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Adelgade 1, st. th. 9500 Hobro Nævnet har modtaget klagen den 31. august 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning Grundejerforeningerne Egebjerglund-Syd & Aagesdal Oplæg Som pålagt af generalforsamlingeni 2013 har bestyrelsen forsøgt at se nærmere på forskellige

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Baggrund

1. Indledning. 1.1 Baggrund Advokatpartnerselskab Finn Overgaard ESC 2014 LETT S BEMÆRKNINGER TIL ERHVERVSSTYRELSENS A GTERSKRIVELSE II Advokat Anne Wissing Advokat 1. Indledning J.nr. 296483-7-ALK 1.1 Baggrund 26. august 2016 1.1.1

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

BRANCHEANALYSE MALERE

BRANCHEANALYSE MALERE BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.12.2016 COM(2016) 784 final 2016/0388 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere