Prisopgave B, Aarhus Universitet Humanistiske Fakultet. Historisk Institut

Transkript

1 Prisopgave Aarhus Universitet Humanistiske Fakultet Historisk nstitut Prisopgave B, sommeren l985 Titel: Den økonomiske udvikling i Dansk Vestindien fra de mislykkede salgsforhandlinger i l867 indtil øernes afståelse til USA i l9l7 Besvaret af: Oand. mag. Peder S. Toft

2 N D H O L D S F O R T E G N E L S E l O O C O O l O O -l O O O O O l O O O s. l Øernes offentlige sektor Agerbruget på St. Croix Skibstrafik og handel på St. Thomas Kvægbrug, håndværk og pengevæsen Øernes udenrigshandel Forholdet moderland contra koloni Afslutning Kilder og litteratur Noter og henvisninger s. 6 s. 23 s. 50 s. 66 s. 78 s.ll2 s.l22 s.l25 s.l28 Appendix A: Oversigt over plantagerne på St.Croix i Appendix B: OO-OU llflll-oqouoqqqqq Oversigt over de næringsdrivende på St. Thomas i s.l4o s.l45.«.-w..\.\..-v \-\.-\.-\.\.-W..v.n.wNufi~w-un.--m

3 Den økonomiske udvikling i Dansk Vestindien fra de mislykkede salgsforhandlinger i 1867 indtil øernes afståelse til USA i 1917 af cand.mag. Peder S. Toft Den følgende fremstilling er en besvarelse af den af Aarhus Universitet stillede prisopga- Veü ndledning 1867 var det lille danske kolonirige i troperne næsten borte. Ostindien omfattende Tranqebar og Frederiksnagore blev afhændet i 18ü5. Guldkysten i Afrika solgtes i 1850, og Nicobarerne var i realiteten opgivet. Tilbage var hovedkolonien i Vestindien, der omfattede de tre små øer St. Croix, St. Thomas og St. Jan. De to sidstnævnte havde Danmark netop indgået en aftale med USA om at afstå for 7% mill. dollars. Da ratifikationsperioden udløb i 1870, undlod USA imidlertid at godkende aftalen. Øerne skulle indtil videre forblive danske, hvilket derfor bliver rammen om de økonomihistoriske undersøgelser. Perioden markerer ikke blot en 50 årig periode, men markerer også perioden, hvor kolonien, på nær kortere undtagelser, ramtes af langvarige lavkonjunkturer. Det var også perioden, hvor moderlandet distancerer sig grundet manglende vilje og ikke mindst manglende evne til at hjælpe kolonien og gøre engagementet i Vestindien økonomisk rentabelt. De første danske kolonisationsforsøg på St. Thomas kunne dateres tilbage til 1666, men først fra 1672 var der tale om nogen organiseret kolonisation indlemmedes St. Jan i kolonien, og i 1733 købte det daværende Vestindiske-guineiske Kompagni øen St. Croix af Frankrig. Det samlede areal kom hermed op på ca. 330 km overtog kronen kolonien. l8ü8 ophævedes slaveriet på øerne, og i 1852 kom den første koloniallov, der sikrede en meget lille del af indbyggerne nogen politisk indflydelse. Da Danmark i 1917 officielt afstod øerne til USA den 31. marts for en salgssum af 25 mill. dollars, blev der samtidig sat punktum for vort engagement som tropisk kolonimagt.

4 \ 3 SANKT THOMAS /\ På TORTOLA åfinr-3 Cruz Bl? `c r., 8 W CHARLOTTE AMALE., SANKT JAN tr - -/\/ (JOHN) 7 WS r. Florida ` ` Bahama Øer \ "~\ 1. St. Thomas St.Jnn Ø "11 Puerto Rioo\/ Q. 'MMACA HMT St. Croix ` e.e""' D- i 1in 7 SANKT çnolx \-'Å F' go ` :- FFEDERKSTED A l ' km F f 'f F" 1- - " ~ 1 f-, -,~~,n,~~» ~~ ~~l.. 65 Veetlor Greenwich

5 2... Dansk Vestindien var på afståelsestidspunktet inde i en alvorlig økonomisk og social krise, og der er i størstedelen af den eksisterende litteratur enighed om, at Danmarks slet skjulte uvilje mod at beholde kolonien hang sammen med øernes problemer, som man tilsyneladende ikke kunne eller ville betale de nødvendige omkostninger for at løse. Problemet med at finde et materiale, der var så omfattende og pålideligt, at det kunne danne basis for en sikker bestemmelse af konjunkturene på øerne er her som i Erhvervshistorisk Årbog 1982 løst gennem en undersøgelse af koloniens offentlige budgetter, der med visse forbehold viser sig egnede som målestok for den økonomiske aktivitets omfang og udvikling. Balancen på de to kolonialkasser for henholdsvis St. Thomas/St. Jan og St. Croix kommuner giver et klart udtryk for den offentlige sektors finansielle tilstand, likviditet, det offentliges over- og underforbrug samt af den private sektors ydeevne i skattemæssig henseende. Det et billede sidste er muligt, idet personlige indtægter var ünddraget beskatning, hvilket førte til det primære såvel som det sekundære skattetryks placering på den direkte økonomiske aktivitet. Kolonialkassernes årlige provenu kan inddeles i tre katagorier: 1. De direkte skatter, der især pålagdes ejendomme, jord, grunde, husdyr, plantager, selskaber og butikker. 2. De indirekte skatter, der omfattede toldafgifter, udførsels- og indførselsafgifter, postintrader, havneafgifter, skibsafgifter m.v. 3. De adskillige indtægter, der omfattede lejeindtægter, renteindtægter Den sidste gruppe spillede dog ingen rolle. Det er tydeligt, at provenuet fra de indirekte skatter afspejler omfanget af den direkte økonomiske aktivitet år for år. Modsat giver de skatters provenu mere et billede af kontinuiteten i samfundsstrukturen. direkte Under forudsætning af, at der i en årrække ikke er sket ændringer i øernes skattelovgivning og de dermed sikrede indtægter, er skatteprovenuet et sikkert måleinstrument eller konjunkturbarometer for udviklingen år for år over en længere periode. Går de indirekte skatters provenu ned gennem en årrække, og viser provenuet

6 r i r 1 1 i 1 A af de direkte skatter efterfølgende samme tendens, må det konkluderes, at den økonomiske aktivitet er faldende i disse år, og at denne tilbagegang har medført indskrænkninger i form af færre plantager, færre butikker, mindre anvendt landbrugsareal o.s.v. Omvendt må en periode med stigende indirekte skatter med efterfølgende stigning i de direkte skatter dække over en periode med højkonjunktur. Grafisk kan brugen af de direkte og indirekte skatters provenuer som kunjunkturbarometre illustreres på følgende måde: , n-. '!...-n 1 e.v -.-u... erkåurf pr Å 1 ' ëäí. v..-..,. *;W %* *..- j.ẹp 5 S'.9 'iöøk0dqfiisk.stagnation W. 1 " E 1 i ' ; - ^ * i..-..f ef:,:H ,. ø sq:.l... 1; `,. l f'.'t.'f ,.'hèågg7,g.-... i@,,...i..-...r.. er -.;.. 1 ". '=~>+~:--~=n f i...\ ;;Lin(lmåÆr%K Ql;;,Åi Å;;* > lmnl -., vn :. ; øl l >, ;...,.,..-: --...,.,.H....-, ,..L 'i,.., :..., i...j.- F 3... lv~l. -;.. {'. 1.u-1...ll ' 1 F F ç.-.. ::.: ' '... ' :...4 '....U....T ,.i....., - 1 " ' 1 L-1 - f f'f fåí `a F-' f f Tu-.. :-»?» r :.. A f.,,. i 1 (direkte....,...-4 ~.4Ã.... 1, ~! ,..!. - -v-»- " 1; -1 "1 1' -...: 4.' n,, -..: '-r.:....., ,...-..;..- 3., r. r...1.i , , ' ' ' ' ' 1 ' ' ' '. "' ' 'X-år Der er tale om et statisk samfund, hvor den økonomiske aktivitet er uændret år for år og strukturen ligger fast H..lä. s l 1. ø..---.,, ,..1...; iinlnqcuwm gljméntr T?...;... - ;@eh?fi?t*k;. 1. < r ,.., i --..., u---^-n-., , ~ 4.., s,... r- MKT... skrænkes """"' *-'-'-'r ~ psømfuna ~ """ ""' "'-f-----» ,, , u ,.-...i... -ç q p.yh Tmpm....i F...,,,, r... Økonomiskwnedgangs lind ig; ç , ~... 1!...,..,,, -s...-, n..<-å- 'f 'Ö';':1'.*'f ' :'.: É. 1 É. ëäfrfi *?Ph*fi *. :vwvfi~ 'Q u--«,l.,; m;{-å[m@-n"+lm:mhn{m(dírekæe)mlm%flmá;: l.., : a...,,.,, { 'l Der er ta 1 e om en løbende økonomisk - tilbagegang - og strukturen ind- (lavkonjunktur ). X-år

7 ` h Figur 3. Samfund under økonomisk opsvífls ; - S É ~Y;mgnt~ ~>f #. o (ndirekte) enhed rii 5 L,direkte) X-år Der er tale om en løbende økonomisk ekspansion og strukturen udvides (højkonjunktur). Det er denne metodiske tilgang, med forbehold overfor ændringer i koloniens skattelovgivning, der danner baggrund for den følgende fremstilling af den økonomiske udvikling i øernes offentlige sektor, udviklingen i agerbruget på St. Croix, skibstrafik og handel på St. Thomas, kvægbruget, håndværket, pengevæsenet og koloniens udenrigshandel ca Undersøgelserne viser, at øerne på nær kortvarige opgangsperioder ramtes af langvarige lavkonjunkturer i årene efter 1870, således at kolonien i 1917 var inde i en tilsyneladende uløselig dyb økonomisk krise. Årsagerne hertil skyldtes især prisfald på sukker, der var St. Croixs vigtigste eksportartikel og en omstrukturering af sejladsen i Vestindien, der gjorde St. Thomas overflødig som stabelplads for området. Kriserne forværres grundet moderlandets passivitet, og det er derfor i den forbindelse nødvendigt ikke kun at undersøge Danmarks reaktion over for koloniens problemer, men i lige så hej grad at bestemme indholdet af foranstaltningerne og især på hvilket tidspunkt moderlandet alvorligt forsøgte at hjælpe kolonien. Resultatet heraf må nødvendigvis medføre en nuancering af det billede, der gives i litteraturen af forholdet moderland contra koloni. Skarpt sat op gives to forklaringer: Den ene og nok dominerende er, at moderlandet efter 1867 mistede interessen for øerne, som man gerne så afstået, og som derfor fik lov til at forfalde, hvilket yderligere styrkede salgsønskerne. Den anden holdning giver udtryk for, at man havde forståelse for koloniens problemer og gerne ville hjælpe, men at foranstaltningerne delvist

8 faldt på jorden grundet manglende viden om de specielle vestindiske forhold herhjemme og modstand fra de lokale kolonialråd, der grundet konservatisme ikke forstod, at de nye tider krævede for- 2 andringer. Begge forklaringer giver kun en del af løsningen på det paradoks, at Danmark førte en passiv kolonipolitik efter 1870, hvor netop andre europæiske lande førte en så aktiv kolonipolitik, at perioden ofte betegnes som imperialismens epoke. Her er det nødvendigt at se på den samtidige økonomiske udvikling i moderlandet. Danmarks passive kolonipolitik efter 1870 skyldtes ikke kun manglende vilje eller manglende forståelse, men også en manglende evne. ndustrialiseringen krævede al opmærksomheden rettet mod den hjemlige aktivitet, og det var først, da liheraliseriugen var nået til et vist stade, at muligheder og evner til oversøisk ekspansion igen blev aktuelle. Denne antagelse støttes ved at sammenligne den danske aktivitet på øerne før og efter 1902, hvor der er stor forskel på både omfang og struktur. Den manglende evne oversøisk ekspansion i overgangsfasen fra merkantile periode og indtil en vis industriel udvikling er en vigtig faktor at medtage, når man skal forklare Danmarks passive kolonipolitik efter til

9 6 Øernes offentlige sektor Forholdet mellem øerne i Vestindien og moderlandet samt koloniens indre administrative opbygning var reguleret gennem kolonialloven af 27. december 1863, der trådte i kraft den l. april Kolonialloven var samtidig koloniens grundlov, og det gør den egnet til at undersøge det offentliges opbygning, administration og arbejdsdelingen mellem staten og koloniens kommuner. Tillige regulerede loven øernes økonomiske og administrative forhold til moderlandet. Forholdet mellem Danmark og dets koloni var et forhold kolonimagt contra koloni i traditionel forstand. Lovgivningsmagten i Danmark var ifølge koloniallovens 1 enerådene i vestindiske forhold på nær få undtagelser. praksis betød det, at de lokale kolonialråd fik en begrænset indflydelse (skulle vedtage og udarbejde de lokale budgetter) og udtaleret overfor Rigsdagen om vestindiske forhold. det daglige blev regeringsmyndigheden på øerne udøvet af guvernementet med den udsendte danske guvernør i spidsen. nødsfald kunne guvernøren sætte øerne i undtagelsestilstand og udøve sin magt gennem den vestindiske hærstyrke. Øerne var administrativt inddelt i to kommuner, men det var ikke kommuner, som vi kender eller kendte herhjemme. Der var nemlig ingen byrdedeling mellem den danske stat og de vestindiske kommuner. perioden under den første koloniallov havde der været en sådan, men byrdedelingen blev ophævet i forbindelse med l863-kolonialloven, og det betød, at de lokale kolonialkasser for hhv. St. Thomas/St. Jan og St. Croix kommuner oppebar samtlige indtægter mod til gengæld at udrede alle offentlige udgifter. De danske statsfinanser var således ikke direkte involveret i øernes offentlige ø- konomi efter Dog var moderlandet og koloniens finanser forbundet derved, at overskud på de lokale kasser indtil en vis størrelse skulle indbetales til statskassen. Omvendt skulle staten dække eventuelle underskud. Såvel indtægter som udgifter var hjemlede og lovbundne. Der var en mangeartet offentlig aktivitet, og begge kolonialkasser måtte hvert år bære store udgifter til at opretholde guvernementet, finansiere hærstyrken samt betale omkostninger og lønninger til drift af politi, domstole, kirker, lodsog havnevæsener, toldkamre, sundhedsvæsenet, undervisningsvæsenet

10 7 m.m. Dertil kom stigende udgifter på det sociale område.1 Den offentlige sektor i Dansk Vestindien var uden tvivl stor i forhold til øernes størrelse og befolkning. Det hang sammen med, at Danmark ikke som f.eks. England kunne samle hele øgrupper under en fælles centraladministration. En større offentlig sektor er i sig selv intet samfundsøkonomisk problem, såfremt udgifterne kan dækkes ind, uden at skattetrykket bliver for stort. Kolonialloven af 1863 havde forudsat balance mellem og indtægter, og de kolonialkassernes udgifter indkrævede skatter var reguleret, således at balancen kunne fastholdes, såfremt provenuet holdt sig konstant i årene fremefter. Udviklingen undergravede imidlertid disse forudsætninger, hvilket kan illustreres ved at se på udviklingen i balancen på St. Thomas kolonialkassebudget i de sidste årtier af det 19. årh. Tabel l. Balancen på St. Thomas kolonialkasse Finansår ndtægt er Udgifter Balance 1870/ / / / / / \O -P' YCXÉK / / / / / / / , / / / / / / / / / / / / , , / / / / EURUYMÆRUUHUfwlflfiflfibfwlnüflnäflfibfmlflüflflUfmlflüfin ÉnBfmlflflfmlflUfmlflUfmJ&UfmÄfiBfmlfibfmlfiüfwåflbàUflnba 1899/ TRUfmlflðfmiflðfmlfiUMJAUYMJRUMJRU8Ufmlflüfmåfibfmlnba g

11 8 1860'erne havde balancen på St. Thomas kolonialkasse været positiv, og der var endnu i starten af l870'erne nogenlunde balance. Fra små og beskedne underskud på mellem lo S (vestindiske dollars. l dollar var lig 3,75 ) og et overskud på S i 1878/79 endte man med markante underskud på mellem S i 1890'erne. Vigtigere er det imidlertid, at indtægtssiden udviser en kraftig vigende tendens. En af forklaringerne herpå var nedsættelsen af havne- og lodsafgifterne, der fandt sted ved kgl. anordning af 23/ Det forklarer imidlertid kun faldet i midten af 1880'erne, men ikke de fortsatte indtægtsfald i kolonialkassens provenu. Det er derfor nødvendigt også at undersøge udviklingen i de direkte og indirekte skatters provenu og disses indbyrdes forhold før og efter det bratte fald på indtægtssiden. Tabel 2. Offentlige indtægters fordeling på St. Thomas og à Direkte: ndirekte: ndeks Andel ndeks Andel. 1880/ ,9 1881/ ,6 1882/ ,, 99 72,1 1883/ , (DRO COCX) ,9 1888/ , ,2 1895/ / , ,8 1897/ , ,9 1898/ ,7 1896/1000 4; Faldet er markant i begge skattetypers provenu. De stadig hovedparten, men indirekte udgør faldet har været så stort, at de direktes andel nu er større af det samlede provenu end tidligere. St. Thomas kolonialkasses indtægter var hjemlet via love, kgl. anordninger og kgl. resolutioner udstedt i perioden Næringsskatten var en af de betydeligste direkte skatter, og blandt de indirekte skatter skal nævnes lodsafgifter, havneafgifter og skibsafgifter.5 Det skyldtes, at handel og skibstrafik var øens vigtigste erhverv. Det markante fald i provenuet af de direkte skatter med det efterfølgende fald i provenuet af de indirekte skatter, gør det rimeligt at formode, at øens for en stærk økonomisk tilbagegang i årene erhverv var udsat

12 9 6 Tabel 3. Balancen på St. CP0íX k010fiia1kasse 1870*1222 Finansår ndtæ ter Ud ifter Balance 1870/ / / / l / / / / / / / / / /81 / / / /88 / / / / / / / / /92 / / / 1893/ / 1898/ / / / /99 155, tauflfibímäflfiflnbfmåflflfmiaüfiflbfmlaüflnbfmlnbfmåflüflfi `0<J.`09.`0Fi.1*B.`0<1.`091`U9.`09.`w.`m.09b9b9.`w.`09.`09.`w.b9.`m.b9.`m.`w.09.b9.b9`w.b9.`m.b&b modsætning til St. Thomas der ses viste kolonialkassen på St. Croix, Har bort fra atypiske finansår, stor stabilitet i såvel ind- tægter som udgifter og underskud, der konstant lå på ca Ø, som det havde været tilfældet fra helt tilbage i starten af 1860'erne. Der skete heller ingen forskydning i forholdet mellem provenuet-af de direkte og indirekte skatter. Dog skal det b - mærkes, at perioden var atypisk. Under krisen i 1870' - ne (jvf. afsnittet om agerbruget) måtte kolonialkassen forstrække planterne med de såkaldte bureaulån, der opførtes som udgift. T11- bagebetalingen incl. rente noteredes som størrelse kulminerede i årene indtægt. Bureaulånenes `mjflu mjhbæmjhb&ufmjhb&ufmflflbabfwåflbabfmlabímåfibabl

13 10 Tabel 8. Offentlige indtægters fordeling i andel af samlet provenu på st. Croix å Finansår Direkte ndirekte Adskilli e 1880/81-88/85 25,8 70,6 1885/86-89/90 28,3 72,8 1890/91-98/ /96-99/ ,9 72,, \ON NNLO-P" \J\..J\..~JO St. Croix kolonialkasses indtægter var hjemlet via love, kgl. an- ordninger og kgl. resolutioner udstedt i perioden Grund- og bygningsskatten samt heste-, vogn- og bådskatten var de to vigtigste direkte skatter, og blandt de indirekte skatter var det ind- og udførselstolden som dominerede.8 Det hang naturligt sammen med, at agerbruget var øens dominerende erhverv, hvor grund- og bygningsskatten var pålagt de opdyrkede arealer og plantager, mens heste-, vogn- og bådskatten var pålagt muler og vogne anvendt på marker og i sukkermøllerne. Udførselstolden betaltes af øens vigtigste eksportartikler rom, sukker og melasse. Tallene i tabel 3 og 8 tyder på, at agerbruget på St. Croix ikke som påstået går tilbage i denne periode.9 De store, og ifølge kolonialloven af 1863 offentlige underskud på øerne var skulle sådanne underskud dækkes af statskassen. årene måtte staten dække et underskud på kun 0,8 mill., men fra 1875 accelererede underskuddene. Tabel 5. Kolonialkassernes gæld til statskassen Finansår Samlede æld ål 1875/ / / / / / Dertil skal medregnes et lån ydet St. Croix kolonialkasse i 1876 på , der incl. rente pr. 31/l 1901 var oppe på over , således at de lokale kasser tilsammen skyldte moderlandet ca. 9% mill. omkring århundredeskiftet, hvilket var et anseligt beløb tiden og øernes størrelse taget i betragtning.ll Den danske stat kom således, omend ufrivilligt til at føre en aktivitetsfremmende finanspolitik i disse år, og øerne blev således

14 11 tilført en efterspørgselsvirkning, der ikke var basis for i koloniens egen produktion og beskæftigelse. Der kom da også forslag til forbedringer af koloniens offentlige finanser, nemlig fra kommissionen af 28. december 1878, der blev nedsat efter oprøret på St. Croix i oktober samme år. Visse besparelser og nye afgifter blev foreslået. Viceguvernørstillingen blev nedlagt, men besparelsen blev mere end flere soldater på øen efter oprøret. opvejet af forøgede udgifter til stationering af Først ind i dette århundrede kom der egentlige aktiviteter igang. Det skete, efter at Landstinget noget overraskende forkastede salgskonventionen med USA i efteråret Der blev nedsat en ny kommission med det formål at undersøge, hvorledes man kunne opnå balance på de offentlige budgetter, og ellers udtale sig om initiativer, der kunne fremme den private økonomiske aktivitet på øerne. Kommissionens betænkning blev udgivet i 1903, og især i årene gennemførte Rigsdagen en lang række af love, reformer og administrative ændringer i styrelsen, forvaltningen og i koloniens økonomiske forhold. Møntenheden blev ændret fra dollar til franc. l skulle være lig 1/5 gammel dollar (0,75 ), og der blev oprettet en seddelbank (jvf. afsnittet om pengevæsenet) til bedring af koloniens indtil de keetieke emeætningeferheld vedtog Rigsdagen en ny koloniallov, der trådte i kraft den 1. april Herefter indførtes påny en byrdefordelingsordning mellem staten og de vestindiske kommuner. På det tidspunkt skyldte øerne statskassen over ll mill. Et beløb, der realistisk nok blev eftergivet kolonien. For fremtiden skulle staten overtage udgifterne til guvernement, militæret og Den lutherske Kirke. Da de lokale kasser stadig skulle beholde størstedelen af deres tidligere indtægter, måtte staten gennemføre omfattende besparelser i form af personalereduktioner, erstatte hærstyrken med det langt mindre gendarmeri, nedlægge Den vestindiske Overret samt sikre sig andel i overskud af Den vestindiske Nationalbank og det nyoprettede koloniallotteri samt endelig pålægge St. Croix kolonialkasse et årligt bidrag til statskassen på De hjemlede indtægter og lovbundne udgifter var pr. l/ igen justeret således, at balancen på de lokale kasser fremover kunne balancere. Forudsætningen var dog, at den økonomiske aktivitet fremover ville holde sig kon-

15 ]2... stant 12 At staten aldrig fik overskud på sin vestindiske konto var heller ikke ventet, mens man derimod forventede, at øernes lokale budgetter ville balancere. Der fandt i øvrigt ingen ændring sted i skattetrykkets placering. Også efter 1907 afspejlede provenuet af de direkte skatter udviklingen i selve strukturen, mens de indirekte skatters provenu afspejlede omfanget af den årlige økonomiske aktivitet. Det var stadig handel og skibstrafik, der måtte bære hovedparten af skatterne på St. Thomas, og på St. Croix var det fremdeles agerbruget.l3 Forventningerne om balance på de lokale budgetter viste sig imidlertid ikke at kunne holde. Tabel Ö. Balancen Rå St. Thomas kolonialkasse 1900-l9l7lh Finansår ndtægter Udgifter Balance 1900/ / / / / / / / / / / / / / / / / `\3ä+`&\äX.+\ä+`& l 1916/ Her er det nødvendigt at præcisere visse forhold. De store indtægtsstigninger i årene hang sammen med, at overskuddet af koloniallotteriet tilfaldt kolonialkassen i disse år. De store udgifter i 1905/06 skyldtes udgifter i forbindelse med møntreformen, der trådte i kraft den 1. april Udgifterne er fra 1907 næsten halverede, efter at staten overtog udgifterne til guvernement, kirken og militæret. ndtægterne syntes at stagnere/stige svagt op til omkring 1913, hvilket var et anderledes positivt bil- 1ede end ef udv1k11ngen , hvor indtægteeiden etert eet halveredes.

16 1 \ > \ \ J 4. /"" /` f 8' '. "\ 3.' f' ~. 1 ' 9") iff 1 'F i. ' ~ 3 ' "'Wnfii.:' var. ' 1' -. un..-.-v.; 4-7, ç.<fíjffã.z., ' ', r /1,712 1 xfåíy JT /, /311,.=,;.f, '18,f..';.-'l'/."'-/'--;..,z:Z,,f.'-/J rf!-' fi 1' / ''1'5r:*~*:~:':f-;;::~:'r==f51f5 :r*^f*'='*:f~:~f11~<64=r ~.~:-f--'»~~ :vr-r-~ :.*r:'= :':f. '-:e: =:~-::~:-=:::~:':*.-==.'-1-e:*r=5~'=.*f» *~*f'f*~ ~1~: =-~'19~=*'**`-~ '~:9:*-fH'='=*~*5': -*'.- -,"~ '\ --U.. ~+ 1 =9%'~"'*'-1 fr'-'~f'*r---~:--.fi-'n n KF: w g1. F 5 :'Ø,.;.,9z., / 3 7, 1/'W... /56, JW ,e. Ø,/9., 1/99,947).. f/f2, mv ( Ãåff'/....8'/Æ, ;-er e1;v.,,,,.í.`//zgflva. Fl? 14.-/94.,/27../fi.@&; /S5/vr/, 5 55/ WW ,5 5 5 ' of/, M9 ' f Å " 8,.. 1 fz?/7. E i 6 af/, 3.0 ~. 0 V5, ; /Lør 5.: 8 'ëff '1-52%.-.9".', J * ~,-' ' f -.. lfin-`w1.fy\.f ' ` -fnliífln-' 'là9hl&'.r)'å-é-\j" lil' nuuflumlø... 1,9 1l.. ':-:E2-':.*:s~:.~1r:=-1.-~w.a:»». ".~:::--:---' -- J 1.7/0 67), JD/ tf-'9:'2'érz4å:;fa4 A'-[N12 jííg- rr72næ.r, 7' f.. /',2...f».,..;..7ø...,»f.f.' 7/, 8/6 8 Å-fá..-æ»,.«..2...ó...4,..f.,.,...,-,..~,;..«-... ífl, 82 5`... jb.,z;,. fiåfífiereeá / 3-.5`, 705? 5 '/7.%9«...,-..4~..;e.;,;.l7 /121,2 7 mf.. T.>?Zæ...t' 2.91 ffl/1 5 5 <7ä,...]..g...í f; 1 3/, 5.53;.. P-. lä Å:f{.?,:...~2(..7 3%/few: rr 2, 757)' 1 7/ 1-Ãøíjfiryffnnnz.. É (li Z 1/U '9 H -//2:1.. / 2 5] /1/1. es --, / d.'f,{ 1f(.L» Å, T -7 7/M9 f' ' > 1 % ==Z"f/.7/5/fr/'6( 2% r / ". 7- üm»v(1f»:4x-11.9-r:.f=ö7»s>vøffw-...«z' ;5 72 " Hm r , 257 f. Å, , X, 1-/20 7,J`27.2 2,3.."/1/1 37, fra 1 21;/X1 /fifm 57777/ fflyg/9; 1. 'J \ S 1 - ' H " S 8 9 ' 1 Zyár/2? X '/fz J 7 " 1 \ 11.5;3 7.5 H ` 1 W 1 1 "61 -Å i'. 3%? :Z0/[ 8 3/,f"'fi'~p -. ng-fz/6:/vu9.a...f.(. ø ívv 4' Z77' 9 ~...?.í.f ~' Jawa /NW / '//, 306 J á7í2s 77,72.. 3,06 1-8/ A:.2/, ,0, , 0 y-' ;?..«:...'.,f/ ;9 'fífiløfafi ~ y 7// 53 B - : '11 går:. Y..f b-!:t.~,- }1,.ç;.,{' = - f L' ål.'. {:{;f2. L. 1.~. 1,,-/.f=fë,»+ f-.-5,-.v,,h.7. gif- ~:ø;j.:.1` 1' Q 85" 8)- l '. fr' ~"'.'f.f. L ~'Ulvlflllln.: -n- Älii" 3% 5?/ Ø» 38/,.S2/ ' "- 98- > ; " 9. ' "-...: H -u /)»' i 5 ;-. 1 i i 1.é Ja' f 1...! -1

17 ä 1%WEäf~, 15 ;m.{... Ø nznnnsx vzsrnnnusuznsn. /fågrw, 044., J. ~ cfåuá.\. <>\ ~ * 4 Uá\fwLS\~ \~U \c~>c\<,,e,\- Å Æ/ (Lu-»lb.a1.uLob xøvo aolum Ö L å E..Øéí;,-Æ, É/af-4' af'/./4~.;,,,mí / 2%'/f.'~./m ;1é.,4,., %'m;-,m,,,~,wj/ 414, fémaá 0/ «;«%w&, Q,//<f»,Ø;,4,,/z7 Ø% fiøjfióø//á ØÆW /'?),k;g,á;,/ Ål J/'-9' /Øe/»J Æ' \ÅV c%f;4 4,0 JJ? Å/mà Q; u /- #14 L n /Aíåááçé., 7 /man mai J -f-- %,»,4,,,,/Å? /yåfígwz áíífi,ff;%g4 Å. Ø ' Ø / W...) ~F í..å H Q.

18 13.. KQLONALKASSERNES ÄRLGE BUDGETTER SKULLE VED- TAGES OG BEHANDLES DE RESPEKTVE KOLONALRÄD HER ses KLADDEN TL BUDGETTET FOR st. THOMAS/ ST. JAN KoLoNALKAssE EOR ENANSÅRET 1906/07, UDARBEJDET AF ET UDVALG UNDER KOLONALRÅDET. EUDGETTET BLEV ENSTEMMGT VEDTAGET PÅ RÅDETS MØDE D. 3/h (KoLoNERNEs CENTRALSTYRELSE PK EUDGET- OVERSLAG MED FØLGESKRVELSE AE 5/ TL ENANsMN,)

19 Tabel 7. Offentlige indtægters fordeling pa St. Thomas Finansår Direkte ndirekte ndeks Andel ndeks Andel 1908/ , ,9 1909/ / / / , ,8 1913/ , ,8 1919/ / , Umiddelbart et forvirrende billede. De store stigninger i de direkte skatters provenu skyldtes aktiviteter sat igang af ØK afsnittet om handel og skibsfart), og nedgangen i de indirekte skatters provenu efter 1919 (jvf. tydede på, at en ny tilbagegang satte ; ind omkring krigsudbruddet i Krigen ramte St. Thomas hårdt p.g.a. den internationale skibstrafiks omlægning til krigssejlads, krigshandlingerne i Atlanten og afbrydelsen af rutetrafikken fra Europa, der medførte et fald i antallet af anløbne skibe til øen. Tallene i tabel 6 og 7 tyder på, at situationen på St. Thomas bedredes noget ind i dette århundrede. Den ønskede balance opnåedes imidlertid kun i tre finansår, og balancen udviklede sig i kraftig negativ retning, efter at krigskonjunkturene ramte øen i 1919/15. Tabel 8. Balancen på St. Croix kolonialkasse Finan å ; ndtægter Udgifter Balance 1900/ / / / / / / / / / / / / / / / / Er Er Er Er Er Er. 793.Ä28 Y` Ø / F r. Ø Ø Ø Ø Ø Ø / Er Er Er.

20 15 Årsagerne til de atypiske finansår på St. Croix forud for reformerne i 1907 er de samme som på St. Thomas. De store udgifter i 1912/13 skyldtes oprettelse af reservefond samt anlægsudgifter i forbindelse med opførelsen af et telefonnet på øen. Efter reformerne så det ud til, at forventningerne om balance på budgettet ville holde. Der er overskud i de første fem finansår, men herefter forværredes budgettet så kraftigt, at man sluttelig endte med endnu større underskud end på St. Thomas. Af tallene fremgår det, at det er indtægtssiden, der bliver problemet. Det vigtigt, idet provenuet trods årlige udsving stort set havde holdt sig konstant siden Dog forbedrede indtægtssiden sig væsentligt i det sidste år, hvilket hang sammen med et godt år for agerbruget. er Tabel 9. Offentlige indtægters fordeling på St. Croix Finansår Direkte ndirekte ndeks Andel ndeks Andel H~ 1908/ , ,9 1909/ , ,0 1910/ , ,3 1911/ , / , ,8 1913/ , ,6 1919/ , ,6 1915/ , ,5 De direkte skatters provenu afspejlede som tidligere nævnt udviklingen i strukturen, og da det specielt var nedgangen i disse, der fik det samlede provenu til at falde, må man formode, at agerbruget i årene efter 1910 ramtes af kraftig tilbagegang. kke kun de lokale kassers balance forværredes, hvilket også blev tilfældet for statens vestindiske konto, hvor indtægterne, der bestod af overskud fra lotteri, andel i overskud af bank og St. Croix kolonialkasses bidrag på , skulle finansiere guvernement, gendarmeri og kirken. Tabel 10. Balancen på statens vestindiske konto E Q nså 1.. Finansår, 1907/08 Ø / kr, 1908/ / kr, 1909/10 ø / / /16 waxfix = =