Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen,
|
|
- Mads Einar Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kald det kærlighed Må jeg komme til kaffe? Det spurgte diabetesprofessor Henning Beck-Nielsen 19 personer med type 1-diabetes om. De sagde alle sammen ja, og professoren lærte en masse nyt. Nu har han skrevet en indlevende interviewbog om, hvordan livet med diabetes er, når man oplever mange lave blodsukre. Og ikke mindst: Hvad man kan gøre for at tackle de svingende blodsukre og få det bedre. Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Fotograf André Andersen - Folk ofrer sig for deres kære, som har diabetes, fortæller Henning Beck-Nielsen efter samtaler med 19 type 1-diabetikere og deres pårørende. Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen, men diabetesprofessoren og overlægen fra Odense Universitetshospital har ikke sat tempoet ned af den grund. Han er en af diabetesbehandlingens førende grand old men både i Danmark og i udlandet. Han var for eksempel blandt de første i verden, der opdagede, at type 1- og type 2-diabetes ikke er den samme sygdom, og at overvægt, fed mad og mangel på motion er afgørende for udviklingen af type 2-diabetes. Basal og grundlæggende viden i dag, men ikke tilbage i 198 tro det eller lad være. Han burde altså vide det meste om diabetes. Alligevel blev han forbløffet, da diabetes i 28 bragte en artikel, hvor han fortalte om sit projekt med at udvikle en alarm, der advarer om, at blodsukkeret er ved at blive for lavt. Idéen er, at en elektronisk chip under huden bag ved øret måler hjernens svingninger og alarmerer, når blodsukkeret er på vej ned. I bladet efterlyste han forsøgspersoner til alarmen. - Jeg fik næsten 7 mails. Det var helt vildt. Jeg tænkte ved mig selv: Kan jeg virkelig have behandlet diabetes i 4 år uden at have opdaget, hvor stort et problem det er med lavt blodsukker? Det kan da ikke være rigtigt? Men det var det. Der sidder en utrolig angst i folk med diabetes Henning Beck-Nielsen - Jeg læste alle mails. Flere gange. Jeg blev dybt rystet, og efterhånden som jeg læste, blev jeg også mere og mere berørt. Alle historier var rørende. Og så slog det mig: Jeg måtte have de historier, jeg havde fået tilsendt, frem i en bog. Til kaffe med professoren Henning Beck-Nielsen inviterede derfor sig selv og journalist Kirsten Bohl til kaffe hos de 19 personer, som skulle være med i bogen. - Jeg skrev til folk, om vi måtte komme på besøg, så vi kunne snakke over en kop kaffe. Alle har sagt: I er hjerteligt velkomne, og det har været helt fantastisk. Jeg lagde bevidst behandlerrollen fra mig og bare lyttede til folk, som fortalte om deres liv. Jeg er kun kommet med et par gode råd, når jeg har syntes, folk virkelig ikke er blevet behandlet rigtigt. I bogen møder vi blandt andre Michael Nielsen, der har købt et værtshus, hvis hans diabetes en dag gør det umuligt for ham at fortsætte som tømrer. Niels Chr. Brandt, der altid bevidst har lagt sit blodsukkerniveau for højt, fordi han kørte bil i sit arbejde, og som nu kun har -18 procent af sit syn tilbage. Og 22-årige Hanna Frederiksen, der råder andre unge til at stoppe op, trække vejret og give sig selv lov til at synes, det er mega unfair, at de har fået diabetes. Fortællingerne er indlevende fortalt, og interviewpersonerne er ligefremme og direkte. Historierne står ikke alene, men ledsages af gode råd fra Henning Beck-Nielsen og andre førende danske diabeteseksperter om, hvordan man får et bedre liv med diabetes, og især hvordan man håndterer risikoen for lavt blodsukker både fysisk og psykisk. - Jeg vil jo gerne have, det bliver en bog, der kan bruges, og jeg vil gerne vise, at der er håb om en løsning. Nogle har levet med angsten for lavt blodsukker i mange, mange år, men der er muligheder med for eksempel insulinpumper og glukosesensorer, som folk slet ikke ved noget om. Dem skal de kende. Angst Netop den angst, som lavt blodsukker kan skabe både hos den, der har diabetes, men også hos pårørende, har gjort stort indtryk på Henning Beck-Nielsen og givet bogen titlen Angsten er der jo altid. - Mennesker risikerer ikke at gøre det, de gerne vil i livet, af frygt for at dejse om undervejs. Der sidder en utrolig angst i folk med diabetes og også i deres ægtefælle. Har man først set sin elskede få lavt blodsukker, bliver man bare så bange, så bange, og den angst sidder der altid. Finder man sin kære på gulvet i krampe, oplever man selvbebrejdelse og angst. Derfor er bogen også en bog om kærlighed, fortæller Henning Beck-Nielsen. - Kirsten sagde til mig på et tidspunkt: Det her bliver jo en bog om kærlighed. Det troede vi ikke, det skulle ende med, men det er det blevet. Folk ofrer sig for deres kære. Ægtefæller indretter hele deres liv efter at undgå, at deres mand eller kone skal få lavt blodsukker. De tjekker, de ringer, de har glukagonsprøjten (sprøjte med hormonet glukagon, der får blodsukkeret til at stige, red.) parat. Det viser en fantastisk kærlighed i stedet for, at de kunne tænke: Det gider jeg ikke bruge mit liv på. Historierne, der har berørt Henning Beck-Nielsen mest, er 12 diabetes september 213 diabetes september
2 Jeg føler, jeg er gift med en, jeg ikke har lyst til at være gift med. Og der er ingen muligheder for, vi skal blive skilt Line Schjønning Jensen i bogen "Angsten er der jo altid". - Mange behandlere ved ikke nok om de muligheder, der er for at behandle lavt blodsukker, siger Henning Beck-Nielsen. yderpunkterne. Den ene er historien om Hanne Mette Jespersen, der ud over diabetes også har sygdommen Addisson, som giver hende en øget følsomhed over for insulin. Hun kan ikke mærke de lave blodsukre. Hun har kæmpet for at få et barn og var indlagt under hele sin graviditet. Undervejs udviklede hun en angst, der blev så slem, at hun har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Hun har mistet sit job som pædagog på grund af for mange lave blodsukre. - Den anden historie er om lille Alfred på seks år, der har både pumpe og glukosesensor en i hver balle, som han skal gå med hele døgnet. Tænk på hvor indgribende det er for sådan en lille gut. Jeg havde aldrig tænkt på det på den måde, Bogen Angsten er der jo altid kan købes i Diabetesforeningens netbutik på diabetes.dk til kr. for medlemmer og kr. for ikke-medlemmer. Du kan også bruge bestillingskuponen i varekataloget, der følger med bladet. før jeg talte med hans mor, siger Henning Beck-Nielsen. - Rigtig mange forældre står jo også op måske to gange hver eneste nat for at måle blodsukker på deres barn. Hver eneste nat. Tænk, hvad det betyder for en familie. Så professoren har lært nyt. - Men hvorfor lægerne slet ikke opdager, hvor slemt det står til med at have lavt blodsukker, ja det må være en systemfejl. De fleste har -2 minutter med deres læge hvert halve år eller hver tredje måned. Der er mange ting, man skal igennem, og der er ikke meget fokus på hypoglykæmi (lavt blodsukker). - Mange skammer sig jo også over at have lavt blodsukker. De tænker, at de ikke selv kan styre det, og at det er deres egen business at finde ud af det. Så siger de ikke noget. En sjette sans Men det behøver ikke være folks egen hovedpine at døje med lavt blodsukker. - Desværre er det ikke kun dem, der har diabetes, der ofte ikke ved nok om de muligheder, der er for at undgå lavt blodsukker. Behandlerne ved heller ikke nok. Derfor håber jeg, at de også vil læse bogen, siger Henning Beck-Nielsen. Hans egen idé om en alarm, der kan sidde bag øret, er stadig under udvikling. Men gennem de mange samtaler, han har haft, har han fundet ud af, at mor, far, mænd, koner og andre pårørende måske er de allerbedste alarmer. Et af hans råd i bogen er for eksempel, at man får en sengekammerat, der kan opdage, hvis man sover med lavt blodsukker. - Ægtefæller ligger vågne om natten og putter hånden ind under dynen for at se, om der er liv. De sætter sig selv til side og er den bedste alarm, man kan forestille sig. Den, der ligger i sengen ved siden af, har nærmest en sjette sans for, hvornår noget er galt. Det kan man da kalde kærlighed. Læs interviewet på side med Dorte Hovmand, der er en af de 19, som optræder i Henning Beck-Nielsens bog. 14 diabetes september 213 diabetes diabetes september maj 213
3 Livsstil Jeg bander over de lave blodsukre men jeg klarer det Lave blodsukre er en del af hverdagen for gymnasielæreren Dorte Hovmand, der fortæller om sine erfaringer i bogen Angsten er der jo altid. Hun hader at miste kontrollen, når blodsukkeret falder, men er helt åben om sin diabetes. Eleverne ved, at hun bare mangler en cola eller noget druesukker, hvis hun begynder at tale lidt sort. Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Fotograf André Andersen Det var ikke med i fremtidsplanerne, at Dorte Hovmand skulle få type 1-diabetes som 21-årig, da hun som sergent ved Danske Livregiment og optaget på officerskolen begyndte at få symptomer. I de par måneder, der gik, før hun fik stillet diagnosen, prøvede hun da også at kompensere for trætheden, tørsten og det vægttab, der fulgte med. - Jeg var jo i en situation, hvor jeg skulle toppræstere fysisk, men jeg blev træt og ugidelig, og lægen på kasernen nåede også at udnævne mig til hypokonder et par gange, før der blev målt på en urinprøve, og jeg fik diagnosen, siger Dorte Hovmand, der er en af de 19, der fortæller om sine erfaringer med lavt blodsukker til professor Henning Beck-Nielsen i bogen Angsten er der jo altid (side 12-14). Med diabetes endte også den planlagte militære karriere, og Dorte Hovmand meldte sig på universitetet i stedet. Men der gik lang tid, før hun vænnede sig til en hverdag med diabetes. - Det lave blodsukker var helt klart min største frygt i begyndelsen, og det første år turde jeg ikke løbe en tur på grund af det. Følgesygdomme virkede som langt ude i fremtiden, men lavt blodsukker var nærmest et skrækscenarie for mig: Hvad nu hvis der skete noget et sted, hvor man ikke kunne få hjælp, siger Dorte Hovmand. Djævelsk irriterende I dag er hun 37 år, har fået to børn med sin mand, som hun har kendt i al den tid, hun har haft diabetes, og arbejder som underviser på Kalundborg Gymnasium. Tiden, hvor angsten for lavt blodsukker forhindrede hende i at løbe en tur, er for længst forbi, men diabetessygdommen har stadig en stor plads i Dorte Hovmands liv. Ikke mindst på arbejdet, hvor blodsukkerets udsving er en faktor, der skal tænkes ind hver dag: - Jeg skal præstere hver dag, og jeg har det bedst, hvis jeg har kontrol med tingene. Når mit blodsukker falder, kan jeg godt mærke, jeg mister styringen lidt. Jeg tror ikke altid, eleverne mærker, at jeg lige har brug for et par minutter til at måle blodsukker og tage lidt druesukker, og jeg synes, det er djævelsk irriterende, at min præstation kan være lidt svingende. Men der er jo en naturlig biologisk forklaring, konstaterer hun. Åbenhed om diabetes Dorte har fra starten valgt at være helt åben om sin diabetes og de medfølgende lave blodsukre. Både over for kollegerne på lærerværelset og sine elever, som godt ved, hvad der foregår, når hun tager sin blodsukkermåler frem: - Eleverne skal vide, at vi også som voksne har nogle udfordringer, når vi skal have tingene til at fungere. Vi lærere er også mennesker, og der er ting, der spiller ind på vores præstationer. De kan lige så godt vide fra starten hvorfor, jeg gør, som jeg gør, siger Dorte, som har oplevet, at åbenheden gør, at elever kommer til hende for at tale om alle slags kroniske sygdomme: - Det er lidt specielt, men det er vigtigt, eleverne finder ud af, at det ikke er noget, man dør af, selv om det er vildt irriterende med de lave blodsukre. Jeg kan bedst li at tænke hurtigere end eleverne Dorte Hovmand i bogen Angsten er der jo altid omtalt på side Stabilt blodsukker er en kamp Selv om Dorte Hovmand har fået insulinpumpe for fem år siden, døjer hun stadig med daglige svingninger i blodsukkeret, som kræver opmærksomhed. Sammen med pumpen lærte hun også at tælle kulhydrater, hvilket hjalp en del, men alligevel ikke helt har kunnet fjerne de lave blodsukre: - Det er det sværeste ved at have diabetes. Jeg synes, jeg kæmper helt vildt for at holde blodsukkeret stabilt, siger Dorte. På arbejdet har hun forberedt sig, så hun kan sætte eleverne i gang med noget, når hun mærker blodsukkeret er ved at være lavt: - Hvis jeg kan se, jeg ikke kan køre temaet færdigt, så sætter jeg eleverne til at diskutere to og to eller gøre noget andet, så jeg lige får de ti minutter, der skal til, før jeg er klar igen, siger hun. Savner sensor Dorte savner tiden som gravid med barn nummer to, hvor hun havde fået en glukosesensor fra hospitalet: - Det var fantastisk, at sensoren kunne fortælle mig, når blodsukkeret var på vej ned. Det gav mig en mental ro, som var helt anderledes end den hverdag, jeg har nu, siger hun. Hun har endnu ikke prøvet en situation, hvor hun ikke selv var i stand til at klare de lave blodsukre, men der er ingen tvivl om, at hun helst ville være dem og al den medfølgende planlægning foruden: - Hvis jeg ikke havde mand, børn og et job, jeg synes, er helt fantastisk, ville jeg måske også ynke mig selv mere. Det kan godt være, jeg bander over de lave blodsukre og diabetes en gang imellem, men jeg klarer det, siger hun. Du kan læse mere om Dorte Hovmand i bogen Angsten er der jo altid, hvor hun og 18 andre fortæller om at leve med diabetes og håndtere tilfælde af akut lavt blodsukker. - Når mit blodsukker falder, kan jeg godt mærke, jeg mister styringen lidt, fortæller Dorte Hovmand, der her får sig lidt at spise foran tavlen. 16 diabetes september 213 diabetes september
4 Mange skjuler diabetes på arbejdspladsen De fleste diabetikere har oplevet at få lavt blodsukker (hypoglykæmi). Hver fjerde, der har type 1-diabetes og har oplevet insulinchok, har også prøvet at få et insulinchok på arbejdspladsen, viser en undersøgelse fra Diabetesforeningen. Alligevel er det langt fra alle, der fortæller kollegerne om diabetes. Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Fortæl dine kolleger og din chef om din diabetes. Vær ærlig, så du kan regne med, at dine kolleger ved, hvad de skal gøre, hvis du får behov for hjælp på grund af lavt blodsukker, mens du er på arbejde. Det er rådet fra professor, overlæge, dr.med. Birger Thorsteinsson fra Nordsjællands Hospital i Hillerød: - Ærlighed om sin diabetes og om sine erfaringer med lavt blodsukker er vigtigt. Ikke kun hos lægen, men også på arbejdspladsen, siger han. Siger intet på jobbet Diabetesforeningen har spurgt flere end 3. medlemmer med type 1- og type 2-diabetes om deres erfaringer med lavt blodsukker, også kaldet hypoglykæmi. Næsten alle type 1-diabetikere, nemlig 93 procent, har oplevet insulinføling. Blandt type 2-diabetikere, der får insulin, er det 44 procent, viser undersøgelsen. Så mange som 23 procent blandt type 1-diabetikere og seks procent af type 2-diabetikere, der får insulin, har oplevet at gå i insulinchok og mange har også oplevet det på arbejdspladsen. Alligevel oplyser fem procent af deltagerne med type 1-diabetes, at de ikke har fortalt om deres diabetes på jobbet. Det samme gælder for 17 procent af dem med type 2-diabetes, som får insulin. 2 Det er netop patienter, der får insulin, som har den største risiko for at få akut lavt blodsukker. 2 I samme gruppe svarer flere end hver femte nej til, at deres kolleger ved nok til at 1 kunne hjælpe dem, hvis de får behov. 2 Diabetesforeningens rådgivningschef, socialrådgiver Signe 1 Hasseriis, mener, at ingen med diabetes bør holde deres sygdom hemmelig for kollegerne: 1 - Diabetes er ikke noget at være flov over eller noget, man skal holde skjult, men et vilkår, som mange danskere må leve med. Og det bør aldrig blive sådan, at diabetikere ikke kan få den hjælp, de kan få behov for, fordi kollegerne ikke kender 2 til sygdommen, siger Signe Hasseriis. Pauser 1 kan være et problem Undersøgelsen viser tydeligt, at akut lavt blodsukker er en del af hverdagen for mange mennesker med diabetes. I sidste udgave af diabetes, hvor den første del af undersø- Diabetesforeningens undersøgelse om lavt blodsukker 2 2 % % % % 1 % Har ikke fortalt sine kolleger om sin diabetes 2 1 % 9 % Har oplevet insulinchok, hvor mindst ét tilfælde har været på arbejdspladsen % 2 % Føler ikke kolleger ved nok til at kunne hjælpe ved lavt blodsukker % % 21 % Insulinføling har mindst én gang gjort, at du efterfølgende ikke har kunnet passe dit arbejde ordentligt Type 1-diabetikere i insulinbehandling Type 2-diabetikere i insulinbehandling Undersøgelsen støttet af Novo Nordisk er foretaget af analysefirmaet YouGov for Diabetesforeningen blandt af Diabetesforeningens medlemmer. 18 diabetes september 213 diabetes september
5 gelsen blev omtalt, var fokus på angsten for det lave blodsukker, og hvordan pårørende kan hjælpe til en tryggere hverdag. Men også arbejdspladsen og kollegerne spiller en stor rolle, og derfor er forholdene på jobbet vigtige. Det mærker Diabetesforeningens rådgivning, som får mange henvendelser om diabetes og arbejdslivet. I nogle faggrupper er udfordringerne større end i andre, viser erfaringerne: - Det kan være svært for dem, som har vanskeligt ved at holde individuelle pauser som for eksempel lærere, der har skemalagte pauser i form af frikvarterer. Også frisører, sygeplejersker og andre kan opleve det samme, men det kan heldigvis alligevel ofte lade sig gøre, fordi kolleger og ledere accepterer, at diabetes er et vilkår. Mange andre, der ikke har diabetes, kan jo også have behov for, der bliver taget en smule hensyn til dette og hint, siger rådgivningschef Signe Hasseriis. Lavt blodsukker sidder i kroppen Som vist i Diabetesforeningens undersøgelse oplever en meget stor del af de diabetikere, som får insulin, akut lavt blodsukker. Selv om der blot er tale om den mildeste form, insulinføling, som den enkelte selv kan afhjælpe med for eksempel druesukker eller juice, så kan oplevelsen sidde i kroppen i længere tid end de minutter, det typisk tager at normalisere blodsukkeret. Således har omkring 4 procent af type 1-diabetikerne prøvet at mangle koncentration, være mindre effektive eller gå tidligere hjem efter at have haft lavt blodsukker. - Undersøgelsen viser, at der er forskel på det fysiske og det mentale: Et tilfælde af lavt blodsukker kan sidde i baghovedet i længere tid, end det tager at blive fysisk frisk igen. Man føler sig altså ikke nødvendigvis på toppen, selv om blodsukkeret er normalt igen, fortæller Birger Thorsteinsson. Professoren peger på, at selv om det store flertal af dem, som får insulin, kommer sig over en insulinføling i løbet af højst en time, så skal en betydelig gruppe bruge mere tid. Undersøgelsen viser, at et par procent har behov for helt op til en dag for at komme sig mentalt og fysisk. Dagligdag i system Birger Thorsteinsson forklarer, at der er mange muligheder for at rette på medicinsk behandling, vaner og rutiner, hvis man ønsker at minimere risikoen for de akut lave blodsukre. En af de simpleste, men også meget effektive metoder, er at sætte sin dagligdag i system, så man spiser regelmæssigt og sundt og får tilrettet sin behandling, så det for eksempel ikke er nødvendigt ofte at korrigere med hurtigtvirkende insulin på grund af udsving i blodsukkeret. Diabetesforeningen har udviklet et materiale, hvor du kan orientere dig, hvis du har spørgsmål om for eksempel jobsamtaler og arbejdsliv i relation til diabetes. Find materialet på diabetes.dk, når du skriver arbejde i søgefeltet. Om lavt blodsukker Lavt blodsukker kaldes også hypoglykæmi og inddeles i tre sværhedsgrader: Insulinføling Du mærker begyndende symptomer, som du selv kan afhjælpe. Insulintilfælde Du har brug for andres hjælp til at drikke juice/spise sukker. Insulinchok Du går i krampe eller bliver bevidstløs. Hvem kan få hypoglykæmi? Generelt er det kun medicintyperne insulin eller de såkaldte SUpræparater (sulfonylurinstoffer), der kan give hypoglykæmi. Får du en af disse typer medicin eller en kombination, hvor en af dem indgår, har du risiko for at opleve lavt blodsukker. Det gælder både for personer med type 1- og type 2-diabetes. Har du type 2-diabetes og behandles udelukkende med metformintabletter, risikerer du ikke at få lavt blodsukker. Kan man dø af hypoglykæmi? Diabetesforeningens undersøgelse viser, at en del er bange for at dø af hypoglykæmi, især når tilfældene rammer om natten. Det er der ingen grund til, idet kroppen har en reserve af glukose (sukker) gemt i leveren. Reserven udløses automatisk efter nogen tid med lavt blodsukker, hvilket virker ligesom, hvis du drikker juice eller spiser druesukker. Derfor er der endnu ikke dokumenteret dødsfald blandt diabetikere alene som følge af hypoglykæmi. Der er dog et par vigtige undtagelser: Alkoholikere eller stofmisbrugere kan på grund af skader på leveren mangle det vigtige reservelager af glukose i leveren. Andre svære lidelser som for eksempel kræft kan også gøre, at leverens lager af glukose mangler. Heftige drukture på tom mave kan også være farlige: Træn hele kroppen - på kun 24 minutter INDMELDELSE kr.,- LOOP giver dig effektiv styrke- og konditionstræning på kun 24 minutter. Hos LOOP finder du en afslappet atmosfære uden spejle på væggene eller skjulte dresscodes. Her handler det om, at du føler dig godt tilpas. LOOP har altid personale, som er klar til at guide dig gennem træningen. Når du har trænet, byder vi på gratis kaffe og the. LOOP har ingen gebyrer og ingen binding. Startpris 219,- Efter 4 x 3 dage 169,- Pris for medlemmer af Diabetesforeningen 219 kr. pr. 3 dg. Efter 4 mdr. 169 kr. pr. 3 dage. Heftig druk kan føre til dødsfald Drikker man meget alkohol uden at spise sideløbende, kan leveren have svært ved at frigive glukose fra reservelageret, da den først nedbryder alkoholen. Derfor må man man aldrig gå i seng efter en våd aften uden at have styr på sit blodsukker. Har man drukket heftigt på tom mave, og er der ingen, der kan hjælpe, kan man i et sådant tilfælde dø af at få lavt blodsukker også selv om man ikke er alkoholiker. Hård træning kan også få betydning for blodsukkeret, fordi kroppen under træning bruger ekstra glukose. Risikoen for lavt blodsukker er til stede i op til et døgn efter hård træning. Gælder kun ved brug af betalingskort og kun ved fremvisning af medlemskort. loopfitness.dk LOOP CIRKELTRÆNING Tlf.: diabetes september 213 diabetes september _LOOP_Annonce_87x237mm_Diabetesforeningen_TRYK.indd 1 12/8/
64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen
31.10.13 64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen 66% af type 1 diabetekere i insulinbehandling har ladet
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes
Kort fortalt Type 1-diabetes Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger raske celler i bugspytkirtlen, så din krop ikke længere kan producere det livsvigtige
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes
Kort fortalt Type 1-diabetes EGENOMSORG Det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, du lærer selv at kontrollere din sygdom. Du skal kunne måle blodsukker, tage insulin,
Læs mereRing dig til en bedre livskvalitet
4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med
Læs mereHypoglykæmi 18 6 Maj
Hypoglykæmi Side 2 Hypoglykæmi Bliver din diabetes behandlet med insulin eller tabletter, der øger produktionen af insulin fra bugspytkirtlen (spørg evt. din læge), er der en risiko for, at du kan få for
Læs merePatientinformation. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes.
Patientinformation Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes. 2 Forord Når du lever med diabetes og modtager medicinsk behandling for dette,
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereBørn med type 1-diabetes
Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereBørn med type 1-diabetes
Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereKort fortalt. Børn med type 1-diabetes
Kort fortalt Børn med type 1-diabetes Børn med type 1-diabetes AT VÆRE ANDERLEDES Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt, at netop de har diabetes. Derfor kan det
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereType 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse
TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Læs mereJeg har fundet ud af, at det er helt normalt
Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes
Kort fortalt Type 2-diabetes Hvad er type 2-diabetes? Normalt nedbryder kroppen den mad, du spiser til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet. Her hjælper det vigtige hormon insulin med at få
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs merePatientvejledning. Diabetes og operation for overvægt
Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereVejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes
Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Hvordan skal du som leder eller medarbejder forholde dig, når der er et barn med type 1-diabetes i din daginstitution eller skole? Undersøgelser
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereInterview med Kirsten den 25.maj 2011
Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereType 1 diabetes hos børnb
Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes
Kort fortalt Type 1½-diabetes EN ENSOM SYGDOM Mennesker med diabetes har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre i befolkningen. Selv om du er velreguleret,
Læs mereAt leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber
At leve med panikangsten Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber Lidt om mig og min angsthistorie Om mit første møde med angsten og om mit liv med panikangst Mig og min historie med ledelse
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereLÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.
OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereMORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.
EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereAnbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center
Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereBørn med type 1-diabetes
TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereVejledning - Høj og lav blodglucose
Vejledning - Høj og lav blodglucose Høj blodglucose (hyperglykæmi) Symptomer: Træthed Hyppige og store vandladninger Tørst Uoplagthed, depressionsfølelse Kvalme Mundtørhed Hudkløe Synsforstyrrelser Øget
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge 2018 Hvad er diabetes? Diabetes
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereDiabetes og psyken. Kort fortalt
Diabetes og psyken Kort fortalt Diabetes og psyken Diabetes kræver overskud, omhu, planlægning og indsigt. Alt sammen noget der er svært at håndtere og overskue, hvis du ikke har det godt. Du står selv
Læs mereGuide: Få flad mave på 0,5
Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereTransskribering af samtale 1
Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs meresundhed i grusgraven
Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs merePernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg
Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes
Læs mereMøllevangskolen 7. årgang
December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePersonas. Horsens på forkant med sundhed
Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes
Kort fortalt Type 2-diabetes EGENOMSORG Din læge kan være en god støtte for dig. Men det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, at du lærer selv at kontrollere din
Læs mere