C. No. 1. RESULTATERNE I JANUAR UDGIVNE AF CHRISTIANIA. FRA MAI 1868 TIL MAI 1869.

Transkript

1 FOLKETÆLLING C. No.. RESULTATERNE AF I JANUAR. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI FRA MAI TIL MAI.

2

3 Tl den kongelge norske Regjerngs Departement for det Indre. tet havde været mn oprndelge Plan nærværende Indlednng at meddele en nogenlunde fuldstændg Oversgt over Resultaterne af den Januar Maaned afholdte Folketællng. Forskjellge Omstændgheder, navnlg Ønskelgheden af at afslutte den endnu kke udkomne Beretnng om Rgets økonomske Tlstand Femaaret samt andre det statstske Kontor paahvlende Arbeder, have mdlertd nødsaget mg tl saameget som mulgt at afkorte den tlbagestaaende Del af Folketællngsopgavernes Bearbedelse. Jeg skal derfor det Følgende væsentlg ndskrænke mg tl saadanne Bemærknnger, som ere nødvendge tl den rette Forstaaelse af Tabellernes Indhold, og kan saameget hellere lade det Bero dermed, som de sædvanlge Oversgter allerede ere meddelte dels Tabeller over Folkemængdens Bevægelse Aarene ( >, dels nærværende Tabeller. De Tabellerne No. meddelte Opgaver over Rgets admnstratve, judcelle og gestlge Inddelng slutte sg samtlge tl den ved Udgangen af Aaret bestaaende Jursdctonsnddelng; der er altsaa kke taget Hensyn tl Jursdctonsforandr nger, der ere traadte Kraft fra ste Januar eller senere. For alle Tabellerne No. o. ff. meddelte Detalopgaver vedkommende Folkemængden er den admnstratve Inddelng (Tabel No. og A) lagt tl Grund. Forsaavdt den væsentlge gestlge Stftsnddelng her er bleven medtaget, da har vstnok Hovedgrunden hertl været den statstske Oversgt, som netop denne Inddelng afgver; men ved Sden heraf bør det e forbsees, at Stfterne paa Grund af de Stftsdrektonerne tllagte Forretnnger tldels udgjøre et Led af den admnstratve Ind delng. Her lgger ogsaa Grunden tl den ubetydelge Forskjel som der er mellem den Tabel No. og den Tabellerne forøvrgt opgvne Folkemængde for Hamar og Throndhjems Stfter, det nemlg en lden Del af Røraas Præstegjæld gestlg Henseende hører tl Throndhjems Stft, verdslg Henseende dermod tl Hamar Stft (cfr. Anm. Pag. ). Med Hensyn tl Inddelngen Landdstrkter og Bydstrkter bemærkes, at man overalt har holdt sg tl de legale Grændser mellem Ejøbstæder eller Ladesteder paa den ene Sde og Landdstrkter paa den anden Sde; dersom Forstadbefolknngen blev regnet med tl Byerne, vlde dsses Folkemængde blve at opføre med noget over,000 stedetfor, medregnes alle Tabel No. opførte bymæssgen bebyggede Strøg Landdsstrkterne" (blandt hvlke Røraas Bergstad og Frederks værn), udkommer en samlet By og Flekkebefolknng af,0 Indbyggere. For enkelte Byer gjør det en betydelg Forskjel, om Forstadbefolknngen medregnes eller kke; saaledes: med uden Forstæder Forstæder Chrstana. Frederkstad Arenda.. Bergen.... Aalesujd....,,,0 0,0,0,,0,,0,

4 IV ' C. No,. Forøvrgt sger det sg selv, at Begreberne: Forstæder" og bymæssgen bebyggede Strøg" mange Tlfælder kunne gve Anlednng tl Tvvl, der alene kunne løses ved et vlkaarlgt Skjøn. Mange af vore Byer ere saa smaa, at de kun ldet fortjene Navn af saadanne, saasom Hvtsten med Indbyggere, Hølen (), Holmsbo (00), o. n. a. Hvtsten og Holmsbo udgjøre kke engang selvstændge Kommuner. I adskllge fremmede Lande, hvor der ngen legale Grændser ere mellem By og Land, pleer man tl Byer at henregne bymæssgen bebyggede Strøg med over 000 Indbyggere. Efter denne Regnngsmaade skulde Norge ved Udgangen af tælle Byer med en samlet Folkemængde af, Indbyggere, stedetfor med, Indbyggere. De Tabel No. meddelte Opgaver over Fladendholdet har man erholdt fra den geografske Opmaalngs Kontor; for Throndhjems og Tromsø Stfter samt Bergens Stft med Undtagelse af søndre Ber genhus Amt, ere Opgaverne mere eller mndre Grad uskre, navnlg hvad det egentlge Fnmarken angaar. For den øvrge Del af Rget støtte de sg dermod paa nøagtge Maalnger. I Fladendholdet er medtaget det af Indsøerne (kke dermod af Fjordene) bedækkede Areal, der det Hele udgjør omtrent 0 norske Kvadratml. Med Hensyn tl Antallet af ) e b o e d e Huse (Tabel No. ) er det at befrygte, at kke alle Tællere have fulgt den samme Tællngsmaade. I det Landdstrkterne temmelg hyppgt forekommende Tlfælde, at de tl en Husholdnng hørende Tjenere have Nattelee et fra Hovedbygnngen adsklt Hus, have mange Tællere kun opført beboet Hus, medens formentlg de fleste have^regnet begge Huse som beboede. Paa Grund heraf ere dsse Opgaver for Landdstrkternes Vedkommende, om kke ubrugbare, saa dog temmelg uskre. Hvad Byerne angaar, maa dermod Opgaverne det Hele taget ansees som paaldelge; dog maa for Chrstanas Vedkommende bemærkes, at det Tlfælde, at et og samme MatrkulLøbeNummer eller Ltera har ndbefattet to eller endog flere særsklte Huse (f. Ex. en Hovedbygnng tl Gade og en (beboet) Bagbygnng nde Kvartalet, der kan det enkeltvs hænde, at kun Hus er bleven opført Lsterne; nogen Fel af Betydenhed er dog herved neppe ndløbet. Begrebet H u s h o l d n n g (Tabel No. ) er vstnok de fleste Tlfælde saa klart, at ngen nærmere Defnton tltrænges; men kke ganske sjeldent opstaar dog Tvvl, og hertl kommer, at der af og tl forekommer Extrahusholdnnger, saasom mltære Kaserner, Strafanstalter, Hosptaler etc, hvor det store Antal Indvder, der falder paa den enkelte Husholdnng, udøver en forstyrrende Indflydelse paa Sammenlgnngen. Det maa dog antages, at de paa Grund heraf opstaaende Uregelmæssgheder det Store taget ere af forsvndende Betydnng. F ø d e r a a d s f o l k med egne Tjenere ere Regelen blevne opførte som udgjørende en særsklt Husholdnng, selv om de bo samme Hus som deres Børn, hvem Føderaadet paahvler. Logerende enslge Personer ere blevne medregnede tl vedkommende Husholdnng, forsaavdt kke Leeforholdet alene har havt det nøgne, tomme jværelse tl Gjenstand. Forøvrgt har Bestemmelsen af, hvlke Personer der skulde regnes med eller kke tl de enkelte Husholdnnger, været overladt tl vedkommende Tællere (d. v. s. Byerne Huseerne, Landdstrkterne Skolelærerne). Undertden forekomme Husholdnnger af ganske forbausende Størrelse. Ved et Handelssted Nordlands Amt bestod saaledes Husholdnngen af følgende Personer: Husfaderen og Husmoderen (begge Alderen Aar) dsses Børn ( Alderen fra tl Aar), Husfaderens Pleemoder, Handelsbetjente, Huslærer, logerende Skbsfører, logerende Fskere, hvoraf den ene med Kone og Børn, Tjenestekarle, hvoraf den ene med Kone, Husjomfruer og Tjenestepger, hvoraf den ene med et uægte Barn, alt Personer, der kke alene efter Folketællngslstens Udvsende, men ogsaa efter troværdge Vdnesbyrd skal udgjøre en eneste Husholdnng (om end naturlgvs kke en Husstand)! Ved et andet Handelssted Nordland bestod Husholdnngen af Husfaderen, Husmoderen, Handelsbetjent, Tjenestekarle og 0 Tjenestepger, alt Personer. En Undersøgelse af Antallet af Husholdnnger fordelt efter deres Størrelse blev paabegyndt, men ndstllet af Hensyn tl de forholdsvs betydelge Udgfter ved Folketællngen overhovedet; Resultatet af denne Undersøgelse vl sees af den paa næste Sde ndtagne Tabel:

5 C. No.. Husholdnnger af forskjellg Størrelse. Ide og Markers Fogden. Herreder af Mosse Fogder ). Rakkestad Fogder. Bamble Fogder. SolumHerred af Nedre Telemarkens Fogder. Jæderen og Dalernes Fogder. Ryfylke Fogder. Søndhordlands Fogder. Herreder af Hardanger og Voss Fogder ).. Person Personer... "... g ) 0 0, , !,, ,,,0,0,,,00 0,,0,0 0 0 j!,,0,,,,,,,,, 0 ',0 ') o: Tune, Raade og Mosse Mnde ved Sken. Landsogn. ) o: Røldal, Knservk, Ulvk, Vkør og Jondalen! ) o: Asylet Hans Cappelens Med Hensyn tl Folkemængdens Fordelng efter Alder og Kjøn fndes Procentberegnnger anførte Tabel No. a Pag. og samt No. b Pag. 0 og Pag. ; en Sammenlgnng mellem Aldersfordelngen følge Folketællngerne af 0,,,, og er ndtagen Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse Aarene No 0. Sammesteds er der Tabel No. meddelt en Beregnng over Folkemængden fordelt paa hvert enkelt Aldersaar ved Udgangen af,,, og. Forøvrgt er Folkemængdens Fordelng paa de forskjellge Aldersklasser oftere berørt Indlednngen tl Tabeller over Folkemængdens Bevægelse, Folkemængdens Fordelng med Hensyn tl ægteskabelg Stllng er fremstllet summarsk Tabel No. a, detalleret No. b, hvorhos Resultatet af endel Beregnnger er meddelt No. c. Forøvrgt tllader jeg mg at henvse tl Folkemængdens Bevægelse Aarene " Indlednngen Pag. XX o. f. samt Tabellerne No. og 0. Med Hensyn tl den Tabel No. b Pag. o. f. gjorte Skjelnen mellem den bemdlede og den ubemdlede Klasse maa bemærkes, at Hensgten med dsse Opgaver ngenlunde har været den, at meddele Oplysnng om, hvor stor Del af Folkemængden der er bemdlet og hvor stor Del ubemdlet; men man har vllet tlvee

6 VI C. No.. brnge Materaler tl Undersøgelsen af, hvorvdt der mellem den fattgere og den mere eller mndre velstaaende Del af Befolknngen fandt nogen Forskjel Sted Henseende tl Aldersfordelng, gjennemsntlge Levetd, Indgaaelse af Ægteskaber m. m. De to Hovedklasser, hvlke man har delt Befolknngen, svare paa det nærmeste tl Husmandseller Arbederklassen paa den ene Sde og den øvrge Folkemængde paa den anden. Tl førstnævnte er foruden Daglønnere, Fabrkarbedere og Husmænd bleven henregnet: Tjenestefolk, Haandværkere uden Borgerskab, Svende og Drenge, Styrmænd og Matroser (Sønner af bemdlede Personer dog undtagne), Fskere samt de Gaardbrugere og Lelændnge, der sdde med ganske ubetydelgt Jordbrug. I mange Tlfælde har det naturlgvs været meget vanskelgt at afgjøre, hvorvdt den Enkelte rettest var at henføre tl den ene eller den anden Klasse; men naar man fastholder, hvad der ovenfor er anført om Hensgten med heromhandlede Opgave, vl det skjønnes, at der neppe kan opstaa nogen betydelg Fel Resultaterne, om end enkelte ere blevne henførte tl en urgtg Klasse. Folkemængdens Fordelng efter Stand og Nærngsve er fremstllet Tabellerne No. a, b og c, hvoraf den første meddeler summarske Opgaver med Procentberegnnger, den anden mere eller mndre detallerede Opgaver og den trede detallerede Procentberegnnger for Rget, Rgets Landdstrkter og Bydstrkter. Opstllngen af de forskjellge Nærngsklasser og de enkelte Indvders Indordnng under dsse hører det Hele taget tl de vanskelgste Opgaver for Statstken, og de hdhenhørende Spørgsmaal kunne endnu paa langt nær kke sges at være løste. De nternatonale statstske Kongresser have hdtl ladet denne Del af Statstken saagodtsom ganske uberørt, og de forskjellge Lande ere tldels ganske forskjellge Prncp er lagte tl Grund for Klassfkatonerne.. Vanskelghederne hdrøre vstnok hovedsagelg fra de paa Grund af Orgnalopgavernes Mangelagtghed opstaaende faktske Tvvl, men selv om Opgaverne vare aldeles fuldstændge, vlde det ngenlunde være en let Sag overalt at gjennemføre Klassfkatonen paa en konsekvent og tlfredsstllende Maade. Saameget nødvendgere blver det altsaa at gjøre nogenlunde fuldstændgt Rede for de Prncper, som for nærværende Tabeller ere blevne befulgte. Af de Tabel No. b meddelte detallerede Opgaver vl det for det Første sees, at man for samtlge særsklt opførte Nærngsklasser har skjelnet mellem Hovedpersoner, F a m e e m m e r og Tl Hovedpersoner er henregnet alle de, der Henseende tl Nærngsve eller Indtægtsklder ndtage en selvstændg Stllng, altsaa Famleforsørgere eller enslge Personer (Tyende dog undtagen). Som Famlelemmer har man opført dem, der skjønnedes at have været underholdte af vedkommende Famleforsørgere. Herved maa dog bemærkes, at en stor Del af de som Famlelemmer opførte voxne Kvnder en vs Forstand kunne betragtes som selvstændge, forsaavdt de nemlg ved st Arbede Huset etc. bdrage tl det fælles Underhold. Tl Famlelemmer af Mandkjøn er Regelen henført Børn under Aar, medens hjemmeværende voxne Sønner af Gaardbrugere, Husmænd, Haandværkere etc. ere blevne opførte som Hovedpersoner, det man har forudsat, at de gjøre Nytte for sg ved den Hjælp, de yde Forældrene. 0aars gamle Propretarsønner", Studenter (Huslærere dog undtagne), Kadetter o. s. v. ere dermod som væsentlg uproduktve blevne henregnede tl Famlelemmer. Lgesaa naturlgvs mandlge Slægtnnge en hø Alder. Omvendt er der endel Børn under Aar, der heromhandlede Henseende have ndtaget en selvstændg Stllng, navnlg som Tjenere, Skydsgutter, Fabrkarbedere etc. I det Hele taget slaar mdlertd Aldersgrændsen Aar ganske godt tl, hvad der ogsaa vl sees ved Sammenlgnng mellem Tabel No. og No. ; der var nemlg hele Rget, Famlelemmer af Mandkjøn og, Drengebørn under Aar. Antallet af Tyende af begge Kjøn er lgesom Famlelemmer anført for hver enkelt Nærngsklasse (eller, forsaavdt de kke have nogen fast Tjeneste, som selvstændge Hovedpersoner under den de Hovedgruppe). Tyendearbedet vedkommer en dobbelt Henseende Husbondens Nærngsve, for det første ford Antallet af Tyende tldels betnges af Formuesforfatnngen og saaledes blver en Maalestok for vedkommende Nærngsves Betydenhed, og dernæst ford en stor Del af Tjenerne nærmest ere at betragte som faste Arbedere, sysselsatte ved Husbondens Bedrft. Navnlg er dette Tlfældet med det store Antal af Tyende, der have fæstet sg tl Jordbrugere. En Undtagelse herfra danne Tjenestefolk hos de Landdstrkterne værende Embedsmænd eller Andre, der ved Sden af st egentlge Kald drve Jordbrug; her vedkomme ofte de fleste af Tjenestefolkene Jordbruget, og skulde saaledes egentlg være opførte under Klasse ; men da Folketællngsopgaverne kke ndeholdt nogen Oplysnng om, hvlke af dsse Tjenere der beskjæftgedes ved Gaardsdrften, og hvlke kke, vl det lettelg ndsees, at man kke kunde tage Hensyn tl heromhandlede

7 C. No.. Omstændghed. Tabel No. c (Pag. ) afgver tldels en Maalestok tl Bedømmelse af, hvormange af saadanne Tjenere der kunne betragtes som vedkommende Jordbruget. Naar der saaledes for hvert 00 gestlge Embedsmænd Landdstrkterne gjennemsntlg var Tjenere, Bydstrkterne dermod kun? saa synes man heraf at kunne slutte, at adskllgt over Halvparten af Tjenere, ansatte hos Sognepræster paa Landet, ere beskjæftgede ved Gaardsdrft. Imdlertd sger det sg selv, at man ved saadanne Slutnnger maa være meget varsom. Ved den détallerede Inddelng af de forskjellge Nærngsvee og Erhvervsklder har man hovedsagelg taget Hensyn tl selve Arbedets Gjenstand og Art. De to første Hovedgrupper nemlg ) Jordbrug, Fædrft, Skovdrft, Fsker m. n. og ) Grubedrft og Industr, omfatte paa det Nærmeste Produktonen af samtlge materelle Lvsfornødenheder, den de (Handel, Skbsfart og Landtransport) har Produkternes Omsætnng, den te (Immaterelt Arbede) de mmaterelle Fornødenheder tl sn Gjenstand. Den de Hovedgruppe (Arbede af ubestemt Slags) bestaar væsentlgen af Daglønnere, for hvs Vedkommende man har manglet nærmere Opgave over Beskaffenheden af deres Arbede. Under den te Gruppe (Ikke produktvt Arbede) ere endelg de blevne opførte, der det Hele eller hovedsagelg hente deres Indtægt eller Underhold fra andre Klder end deres eget Arbede. Den vdere Underafdelng af de ovenfor nævnte Hovedgrupper vl dels erfares af Tabel No. b, dels fremgaa af det Følgende. Med Hensyn tl de enkelte Indvders Indordnng under de forskjellge Nærngsklasser har man de meget hyppgt forekommende Tlfælde, at en Person har havt f e r e Erhvervsklder, saavdt mulg søgt at gjennemføre den Regel at henføre enhver Person tl den Klasse, hvor han det Væsentlge hører hjemme, en Regel, der er lgesaa klar Theoren, som den er vanskelg at gjennemføre Praxs. V vlle faa rg Anlednng tl at paavse dette nærmere ved den specelle Gjennemgaaelse af hver enkelt af de opstllede Nærngsklasser, hvortl v nu skulle gaa over. I. Jordbrug, Fædrft, Skovdrft, Fsker m. m.. Jordbrugende Selveere. Eendom af Jord er vort Land meget ofte forbunden med andre Erhvervsklder. Langs hele Vestkysten fra Lndesnæs tl Varangerfjorden er en Mængde Selveere større eller mndre Grad tllge Fskere, uden at Folketællngslsterne have gvet tlstrækkelg Oplysnng om, hvlken af de tonærngsvee der er den overveende. I mange Tlfælder, hvor man med Bestemthed har kunnet slutte sg tl, at vedkommende Selveers hovedsagelge Leveve var Fsker, har han Folketællngslsten været opført som Selveer" uden nærmere Forklarng. Omvendt har det mangen Gang hændt, at Selveere, der drve et forholdsvs betydelgt Jordbrug, men som Fskeret maaske have havt sn største kontante Indtægt, af denne Grund Folketællngslsterne have været opførte som Fskere, uagtet man under Bearbedelsen kke har været Tvvl om, at jo Jordbruget var vgtgere. Hvor mslgt det end er at sætte sg udover Lsternes eget Indhold, saa har man dog af de anførte Grunde mange Tlfælder været nødsaget tl at klassfcere efter eget Skjøn, det man dels har taget Hensyn tl Opgaverne over vedkommende Gaards Udsæd og Kreaturhold, dels tl Fskerernes Betydnng for vedkommende Dstrkt overhovedet At ndhente nærmere Oplysnnger, flygtede man for, vlde blve et altfor vdtløftgt Arbede. I Kystdstrkterne fra Jarlsberg og Laurvgs, Bratsberg og Nedenæs Amter er Skbsreder en meget vgtg Indtægtsklde ved Sden af Jordbrug og ofte langt mere ndbrngende end dette. Allgevel har man her næsten bestandg klassfceret de Folketællngslsterne som Skbsreder og Selveer" opførte Personer som jordbrugende Selveere. Man har nemlg antaget, at det egentlge Vrkefeldt for dsse Skbsredergaardbrugeres Arbede dog er Jordbruget; deres Forhold tl Skbsfarten er som oftest kun dette, at de have sne Penge anbragte Skbsparter, der bestyres af en fordetmeste den nærlggende By bosat corresponderende Reder, og da blver Forholdet kke væsentlgt forskjellgt fra dette: at have Penge staaende en Sparebank, uagtet Speculatonen ofte kan lønne sg bedre«en ganske anden Sag er det med de Byerne eller Byernes nærmeste Omegn bosatte Skbsredere; dsse drve Skbsrederet som deres Forretnng. Skovdrft er adskllge Dstrkter en langt rgere Indtægtsklde end Jordbruget; dette har dog kke været antydet de modtagne Folketællngslster, det Selveere, tl hvs Gaard der hører betydelg Skov, kke have været anderledes betegnede end andre jordbrugende Selveere. Der er forøvrgt adskllgt, som taler for at betragte en Jordbruger, der eer Skov, paa samme Maade som en Jordbruger, der eer Skbsparter.

8 C. No.. Sky d s s k a f fer og Statonshold er paa Landet næsten altd forbunden med Jordbrug; man har her fulgt den Regel at opføre Skydsskaffere ved de vgtgste Landevee under Rubrken Landtransport (III. ), de mndre befærdede Egne dermod som Jordbrugere. Lensmænd, der ved Sden af sn Bestllng drve Jordbrug, ere blevne opførte som Bestllngsmænd vedkommende Retspleen og Styrelsen. I Folketællngslsterne ere Bø rn undertden blevne opførte som Selveere; dsse ere 'da Tabellerne blevne klassfcerede som Kaptalster. I enkelte Tlfælder ere Personer, om hvlke man af Folketællngslsterne forøvrgt har kunn.et se eller slutte sg tl, at deres væsentlgste Erhvervsklde var Fabrkdrft, Søfart, Dagarbede, Lsterne blevne opførte som Selveere, saavdt skjønnes, blot ford de eede det Hus, hvor de boede, med en Smule Jord tl. Det falder af sg selv, at man ved Klassfcatonen kke har taget noget Hensyn tl saadan Brug af Ordet: Selveer. Det Folketællngslsterne oftere benyttede Udtryk: Gaardbruger" er kke tlstrækkelgt oplysende, da Saavel Selveere som Lelændnge og Forpagtere herved kan være ment; man har mdlertd altd opført dsse som Selveere, hvorved neppe nogen Fel af Betydenhed er bleven begaaet. De Hadeland og Land forekommende Benævnelser: Pantebruger" og Panteeer" er bleven forstaaet som væsentlg faldende sammen med Selveer". I.. J o r d b r u g e n d e Lelændnge og Forpagtere. Med Hensyn tl de Lelændnge etc, der ved Sden af Jordbrug have andre Erhvervsklder, gjælder det samme, som ovenfor under I. er forklaret. Beretnngen om Rgets økonomske Tlstand Femaaret (C. No. ) meddeler Tabel No. en Opgave over Antallet af Jordbrug ved Udgangen af, følge hvlken,0 skulde være benyttede af Eerne og, skulde være Ijortfæstede eller bortleede, medens Folketællngen udvser et Antal af, jordbrugende Selveere og, do. Lelændnge og Forpagtere. I var Forholdet mellem Femaarsberetnngens og Folketællngens Opgaver noget anderledes, det nemlg hn opgav ca. 0,00 Jordbrug benyttede af Eerne og,00 bortfæstede, denne dermod,0 Selveere og, Lelændnge og Forpagtere. Da det er af megen Interesse med Hensyn tl Forstaaelsen af de hdhenhørende Opgaver, at Forholdet mellem Femaarsberetnngernes og Folketællngernes Opgaver undersøges ogsaa for de enkelte Dstrkter, hdsættes paa omstaaende Sde for samtlge Fogderer en lgnende Sammenlgnng, som ovenfor for det hele Rge er anstllet. At Antallet af Jordeendomme benyttede af Eerne baade for og saa betydelgt overstger Antallet af jordbrugende Selveere, hdrører derfra, at der blandt de førstnævnte er medtagen en stor Del Jordeendomme, der ees af andre end Jordbrugere, saasom Handlende, Skbsredere, Søfarende, Haandværkere, Fskere, ofte ogsaa Arbedere. Tldels har det ogsaa været Tlfældet, at flere særsklt matrkulerede Jordstykker, der have været forenede og brugte af en Eer, Opgaverne over Jordeendommene have været regnede som flere og kke som et Brug; dette har f. Ex. udtrykkelg været anført ved de fra Solørs Fogder modtagne Opgaver for og har rmelgvs ogsaa været Tlfældet for Østerdalens Fogder ; det Hele taget ere Opgaverne over Antallet af Jordbrug temmelg upaaldelge. Tlvæxten Antallet af jordbrugende Selveere fra tl har rmelgvs været noget større, end Sammenlgnngen mellem Folketællngsopgaverne antyder, det nemlg kke ganske faa Personer ved Tællngen af ere blevne henregnede tl jordbrugende Selveere, som ere blevne klassfcerede som Fskere, Skydsskaffere Lensmænd o. s. v. (se ovenfor). Da noget lgnende gjælder med Hensyn tl de Lelændnge og Forpagtere, der ved Sden af Jordbruget have havt andre Indtægtsklder, vl det ndsees, at den Formndskelse, som vser sg ved Sammenlgnng mellem de to Folketællngers Opgaver over Antallet af jordbrugende Lelændnge, er noget større end den, der Vrkelgheden har fundet Sted. At Folketællngerne udvse et s t ø r r e Antal af jordbrugende Lelændnge, end Femaar s beretnngerne opgve af bortleede Jordbrug, skrver sg formentlg derfra, at der Antallet af bortfæstede Eendomme kun er medtaget de s æ r s k l t m a t r k u l e r e d e J o r d b r u g, hvlket nemlg har havt tl Følge, at de bortforpagtede Dele af Jordbrug kke ere blevne medregnede blandt de bortfæstede Jordbrug. Det fortjener at anmærkes, at der kke er nogen betydelg Forskjel mellem Antallet af bortleede Jordbrug og af Lelændnge eller Forpagtere hele det vesten

9 e. No.. IX og nordenfjeldske Norge fra Jæderen og Dalernes Fogder af, hvlket maaske staar Forbndelse dermed, at Lee paa andre Vlkaar end Byxel dsse Egne af Landet er meget sjelden, men dermod temmelg hyppgt forekommer den øvrge Del af Rget. Antal jordbrugende Selveere. Lelændnge..?.!.. Antal Jordbrug ben}'ttede af Eerne, j bortfæstede..... Ide og Marker Mosse Rakkestad Aker og Follo Nedre Romerge. Øvre Romerge Vnger og Odalen Solør Søndre og Nordre Østerdalen *)... Hedemarken Fogdererne Chrstans Amt*)... Rngerge og Hallngdal*)..... Numedal og Sandsvær Buskerud Jarlsberg Laurvk Bamble Nedre Telemarken Øvre Telemarken Nedenæs og Sætersdalen *) Mandal Lster Jæderen og Dalerne Ryfylke Fogdererne Søndre Ber genhus Amt*) Sogn Sønd og Nordfjord Søndmøre Romsdal. Nordmøre Ørkedal og Guldal*) Strnden og Selbu Fosen Stør og Værdalen Inderøen Namdalen Søndre og Nordre Helgeland*) Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromsø Alten Hammerfest Tanen.. Varanger.,,,,?,,,,,,,,,0,,,0,,0,0,00,0,,0,00,,,,,,,,,,,0,,CT,,,,,,,,0,0,,,,,,,,0,0,00,,,,,,,00,,0,,0,,,,,, 0,, ,,0, j ' 0!,,, ; 0 0 0,, 0 0, ',,,,0,0,,,,0,,,0,,0,00,,,,,,0,0,0,0,0,000,,,,,,,,0,0,,00,,,,,,0,,,,, 0,0?,,,,0,,,,,,0,,,0,,,,0,0,,,0,,,,.,0,0, m 0,00, ,0,,0, I,, 0,,0, 0 0, 00, ,0,0,0, *) De enkelte Fogderer ere her kke opførte paa Grund af de Aarene ndtraadte Jursdctonsforandrngen

10 C. Nf.l. I.. Rydnngsmænd. Af dsse angver nærværende Folketællng Wot, Folketællngen af dermod, og Folketællngen af,0. Nu har vstnok Antallet af Rydnngsmænd aftaget men Hovedgrunden tl den store Forskjel lgger dog der, at mange Rydnngsrnænd Folketællngslsterjne have været opførte som Husmænd eller Fnmarken som Fskere. Forøvrgt vser der sg ogsaa mellem Folketællngerne af og betydelge Uoverensstemmelser Henseende tl Antallet af Rydnngsmænd de enkelte Dstrkter. Saaledes skulde der Tanens Fogder have været 0 Rydnngsmænd, dermod kun. T Hammerfest Landsogn var dermod Forholdet aldeles omvendt, nemlg Rydnngsmænd mod. Dsse Opgaver maa altsaa mldest talt bruges med Forsgtghed. I.. Jordbrugende Husmænd. Mange af dem, der Folketællngslsterne have været opgvne som Husmænd med Jord, have tllge været opførte som Værksarbedere, Sagbrugsarbedere, Skomagere, Fskere o. s. v. I saa Tlfælde har man kun da regnet dem tl Husmænd, naar man har kunnet skjønne, at Jordbruget var den vgtgste Indtægtsklde, hvlken Henseende man har havt nogen Velednng Opgaverne over Husmandspladsernes Udsæd og Kreaturhold. I Folketællngen af ere rmelgvs de allerfleste af dem, der ved Sden af sn Hovedbedrft have ndehavt en Husmandsplads, blevne opførte som Husmænd med Jord; ^navnlg gjælder dette Værks og Fabrk arbedere med Jord, for hvlke Schemaet for Folketællngen af ngen særsklt Rubrk ndeholdt. V meddele nedenfor en Sammenlgnng af Resultaterne af begge Folketællnger for de enkelte Fogderer: Fogderer. ;Antal Husmænd med Jord følge Folketællngen af Fogderer. Antal Husmænd med Jord følge Folketællngen af Ide og Marker j Mosse Rakkestad I,0 Aker og Folo I, Nedre Romerge, Øvre Romerge ,0 Vnger og Odalen, Solør...,0 Søndre Østerdalen Nordre Østerdalen..... Hedemarken, Toten!, Søndre Gudbrandsdalen...,0 Nordre Gudbrandsdalen... j, Hadeland og Land \, Valders j, Hallngdal Numedal og Sandsvær...! Rngerge j l? 00 Buskerud :, Jarlsberg Laurvk j Bamble 0 Nedre Telemarken.... ;, Øvre Thelemarken ', Nedenæs.. J. Sætersdalen Mandal j Laters,0",,0,,.,,,,,0,0. 0 ",,,, ^ Lster..... Jæderen og Dalerne Ryfylke Søndhordland... Hardanger og Voss Nordhordland.. Sogn Sønd og Nordfjord. Søndmør.... Romsdal.... Nordmøre.... Ørkedal Guldal Strnde og Selbu. Fosen Stør og Værdalen lnderøen Namdalen Søndre Helgeland.. Nordre Helgeland.. Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromsø.. A l t e n Hammer f est.... Tanen Varanger Transport,0 0,,,,0,,*,,,,,,0, 0,,,,,,,0,,,,0, 0 0,00 0,

11 CL No». Næsten alle Fogderer vser der sg altsaa Formndskelse Antallet af Husmænd, hvlket Henhold tl det ovenanførte hovedsagelg maa forklares af en forandret Klassfkatonsmaade. enkelte Fogderer, hvor Bergværksdrft, Fabrkdrft eller Fsker spller en forholdsvs vgtg Rolle, er Forskjellen meget betydelg, navnlg Buskeruds, Bamble, samt Senjen og Tromsø Fogderer. De enkelte Herreder Bamble Fogder afgve heromhandlede Henseende en meget nstruktv Sammenlgnng, og der hdsættes derfor nedenstaaende Opgave: Herreder. Antal Husmænd med Jord følge Folketællngen af. Edanger... Gjerpen... Slemdal... Bamble... Sandøkedal.. Drangedal.. 0 ; Som det vl sees, falder Formndskelsen hovedsagelg paa Gjerpen, Slemdal, Bamble og Sandøkedals Herreder, af hvlke de førstnævnte have en betydelg Bergværksrørelse, medens Sagbrugsdrften er af stor Vgtghed for Sandøkedal. Det fremgaar altsaa temmelgt klart, at en stor Del Værksog Sagbrugsarbedere have været opførte som Husmænd med Jord. * I.. Forvaltere, Opsynsmænd* og Bogholdere ved Jordbrug. Herunder ere blandt andre henførte Agronomer, (dog med Undtagelse af voxne Sønner, der bstaa ved Forældrenes Jordbrug, I. ); lgeledes Brugsfuldmægtge og Husbondskarle", naar Husbonden kke boede paa Stedet (ellers: Tjenestegut)... Landbrugsskoleelever. Andre Elever og Studerende, saasom Skoledscple, Kadetter, Studenter, Semnareelever etc. ere opførte som vedkommende Famleforsørgers Famlelemmer, eller saafremt de kke vare hjemme hos sne Forældre eller Slægtnnge, under VI. Grunden tl? at man for Landbrugsskoleeleverne har gjort Undtagelse fra denne Regel, er den, at alfald Flerheden af dsse paa samme Td, som de modtage Undervsnng, selv yde produktvt Arbede, og altsaa forsaavdt staa Klasse med f. Ex. Haandværkslærlnge. I.. Med Hensyn tl de hjemmeværende voxne Slægtnnge etc. af Selveere og Forpagtere, samt do. af Husmænd tllader jeg mg at henvse tl det Pag. VI om Famlelemmer anførte... Dagarbedere sysselsatte ved Jordbrug. Som saadanne ere opførte: Grøftegravere, Færøgtere, Melkekjørere etc; desuden Husmænd uden Jord og Inderster de Dstrkter, hvor Jordbrug er Hovednærngsveen. Blandt de under IV" opførte Arbedere uden særsklt opgven Beskjeftgelse har uden Tvvl en stor Del været Dagarbedere ved Jordbrug. I. 0. Opsynsmænd ved Skovdrft og Tømmerflødnng, Herunder ogsaa de offentlgt ansatte Forstmestere og Forstassstenter; fremdeles Tømmermærkere o. fl. ' I.. Arbedere sysselsatte ved do. do.; som saadanne ere bl. a. opførte Tømmerkjørere, Tømmerhuggere ; (Vedhuggere ere dermod henførte tl II d.) Ogsaa denne Rubrk angver et for ldet Tal, da vstnok mange af de herhenhørende Arbedere paa Grund af Opgavernes Ufuldstændghed have maattet opføres udder IV. I.. Handelsgartnere etc. Gartnere, ansatte Prvates Tjeneste, ere opførte under Tyende; Antallet af saadanne Gartnere er dog høst ubetydelgt. I.. Fskere (og Jægere, hvlke sdstes Antal dog er saagodtsom for ntet at regne). Denne Rubrk, der tlsgtedes at optage alle dem, hvs Hovednærngsve er Fsker, angver formentlg det Hele et meget for lavt Antal; (for Byerne turde Opgaven dermod være paaldelgere). Af de tdlgere Folketællnger har kun den af en særsklt Rubrk for Fskere, men heller kke de ved denne Folketællng vundne Resultater ere saa Henseende synderlg brugbare, som nedenstaaende Sammenlgnng med Opgaverne for mere end tlstrækkelgt vser: *

12 XII C. No.. Dstrkter. Antal Fskere folge Tællngen af! Landdstrkterne : Smaalenenes Amt Akershus Amt Hedemarkens Amt Chrstans Amt Buskeruds Amt Jarlsbergs og Laurvks Amt. Bratsberg Amt Nedenæs Amt Lster og* Mandals Amt... Stavanger Amt Søndre Bergenhus Amt... Nordre Bergenhus Amt... Romsdals Amt Søndre Throndhjems Amt.. Nordre Throndhjems Amt.. Nordlands Amt! Fnmarkens Amt Landdstrkterne.. Bydstrkterne Rget ,0,0, 0,~~! 0,,,,0,,00,,,0!~ Frå Stavanger Amt og nordover beror Tlvæxten vstnok hovedsagelg paa en forandret Tællngsmaade^ og de hdhenhørende Opgaver maa for denne Del af Rget det Hele betegnes som meget utlfredsstllende (sml., det under I pag. VII Anførte). Bemærkes maa det forøvrgt, at selv under Forudsætnng af, at man erholdt aldeles nøagtge Opgaver over Antallet af de Personer, for hvlke Fsker er Hovednærngen, vlde man endda kke have nogen paaldelg Maalestok for Fskerernes Betydnng det Hele eller for de enkelte Dstrkter, da det store Antal af dem, der større eller mndre Grad drve Fsker som Bnærng, vlde blve udenfor Sammenlgnngen. I.. Andre, der ere sysselsatte ved Jordbrug etc. Blandt dsse skulle exempelvs nævnes: Melkeproducenter, Fjøsforpagtere, Brskesamlere, Brøndgravere, lgeledes Fæhandlere og Drftebønder. Sdstnævnte ere blevne opførte her og kke under Rubrken Handel etc, ford man har betragtet dem som Kvægopdrættere, det man har antaget, at Tyngdepunktet for deres Bedrft snarere laa Opdrætnngen end Omsætnngen. Som sdste Rubrk under Gruppen Jordbrug, Fædrft etc. har man under No. opført Nomader. IL Grubedrft og Industr. For hver enkelt Klasse, hvor nærværende Gruppe er nddelt, er der skjelnet mellem den store og den llle Industr (a. & b. og c. & d.) og for hver af dsse gjen mellem dem, der drve vedkommende Industrgren for egen Regnng og de underordnede x\rbedere (Fuldmægtge, Haandværkssvende etc. derunder ndbefattede).. De Prncper, der denne Henseende ere lagte tl Grund for Klassfkatonen vlle nærmere fremgaa ved den specelle

13 C. No.. xm Gjennemgaaelse af de enkelte Industrgrene; v skulle mdlertd foreløbg bemærke, at Grændserne mellem den store og den llle Industr kke altd ere skarpe, samt at det for Landdstrkternes Vedkommende ofte har været vanskelgt at skjelne mellem de selvstændge og de underordnede Industrdrvende. De Landdstrkterne bosatte Haandværkere (f. Ex. Skomagere, Skræddere, Tømmermænd etc.) sysselsættes meget ofte paa den Maade, at de arbede omkrng paa Gaardene mod en vs Dagløn; dette Tlfælde arbede de for vedkommende Gaardbrugers Regnng, som hans underordnede Arbedere, og bør saaledes opføres kke som selvstændge Haandværkere, men som Haandværksarbedere. En anden Sag er det, naar de have selvstændgt Værksted* Det vl mdlertd ndsees, at det ofte har været vanskelgt af Folketællngslsternes Indhold at afgjøre, hvorvdt det Ene eller det Andet har været Tlfældet. Forsaavdt vedkommende Haandværker har havt en Svend eller Dreng, er han naturlgvs opført som selvstændg Industrdrvende; dersom han dermod f. Ex. har været betegnet som Husmand og Skomager", Husmand og Skrædder" osv. har man klassfceret ham som Haandværksarbeder. Forøvrgt kommer det her naturlgvs meget an paa Haandværkets Art, det f. Ex. Smede næsten altd maa betragtes som selvstændge Haandværkere, medens de fleste Tømmermænd paa Landet ere Haandværksarbedere. Hvad de tdlgere Folketællnger angaar, er der med Hensyn tl Antallet af Industrdrvende fulgt ganske forskjellge Regler, saa at det blver omtrent ugjørlgt at sammenlgne dem med nærværende Tabeller. Dermod vl en Sammenlgnng mellem nærværende og de Beretnngen om Rgets økonomske Tlstand Aarene Tabel No. meddelte Opgaver bdrage tl en bedre Forstaaelse af begges Indhold; denne Sammenlgnng anstlles mdlertd hensgtsmæssgst for hver enkelt af de Klasser, hvlke Industren er nddelt. II.. Grubedrft og Stenbrydnng. Grændsen mellem Grubedrft og den øvrge Del af Bérgværksdrften (Hyttedrft II ) har kke altd ladet sg skarpt {optrække. Under Rubrken Stenbrydere ere kke opførte de Mnerere", om hvlke man har kunnet antage, at de vare sysselsatte ved Veanlæg (II b.) Femaarsberetnngen angver Antallet af Arbedere (og Opsynsmænd) beskjæftgede ved Grubedrft tl,, medens Folketællngen kun har,. Uoverensstemmelsen hdrører dels. derfra, at endel Grubearbedere (fornemmelg Numedal og Sandsvær, Bamble, Jæderen og Dalernes samt Stør og Værdalens Fogderer) Folketællngsopgaverne have været opførte som Dagarbedere (IV ), dels derfra, at Femaarsberetnngens Opgaver medtager Grubernes samlede Belæg, uanseet at endel af dsse kun have været drevne enkelte Maaneder af Aaret; dette antages navnlg at gjælde Svovlksgruberne Søndhordlands Fogder. IL. Forædlng af M ner al er. Under den store Industr er her regnet: Teglværker, Krdtpbefabrker, Egersunds Potter kke dermod de øvrge Pottemagerer, der nemlg drves haandværksmæssgt Glasværker. Forsmeltnng af Ertser (Hyttedrften) er som tdlgere omtalt, henført tl II. Under den llle Industr er henført Pottemagere, Stenpukkere og Stenarbedere"; det^tør forøvrgt være Tvvl underkastet, hvorvdt kke en stor Del af sdstnævnte har været beskjæftget enten ved Stenbrydnng eller ved Graasteensmuren og saaledes rettelg burde have været opført under II d. eller 0 d. Ifølge Femaarsberetnngen skulde Forædlng af Mneraler beskjæftge, Fabrk arbedere eller med Fradrag af de smaa Pcttemagerer,; heraf falder mdlertd 0 Arbedere paa Kalkbrændererne og,00 paa Teglværkerne, af hvlke de førstnævnte saagodtsom udelukkende og de sdstnævnte for en stor Del ees af Gaardbrugere og drves som oftest kun for nogle Maaneder af Aaret ved Hjælp af Tjenerne paa Gaarden. Det bør derfor kke vække nogen Forundrng, at Folketællngen kun opgver Arbedere som beskjæftgede ved den fabrkmæssge Forædlng af Mneraler, og det saameget mndre, ford endel af de hdhenhørende Arbedere ere komne nd under den rummelge Kategor: Dagarbedere uden særsklt opgven Beskjæftgelse. IL. Forædlng af Metaller og Ertser. Under den store Industr er her henført Arbedere ved Jernstøberer, Stangjernshammere, mekanske Værksteder, Spgerhammere, Valtseværker etc. Lgeledes Kulmlearbedere, fast ansatte et Værks Tjeneste, medens de, der drve Kulmlebrændng tl Salg, ere henførte under II c, forsaavdt kke Jordbruget var vgtgere. Under den llle Industr henregnedes Smede, Gjørtlere, Bøssemagere, Uhrmagere. Dermod kke Kobberstkkere (II c), heller kke Instrumentmagere (II ). Ifølge Femaarsberetnngen beskjæftgede Hyttedrften og den fabrkmæssge Forædlng af Metaller,00 Opsynsmænd og Arbedere foruden de ved Bolvgs og Frolands Jernværker ansatte, altsaa det Hele noget over

14 XIV C. No. f.,00 Mand. Folketællngen angver,. De manglende 000 ere rmelgvs opførte hovedsagelg som Haand V&tkere og Haandværksarbedere; en stor Del heraf falder paa Chrstana, der følge Femaarsberetnngen skulde tælle Fabrkarbedere? samt Haandværkere med Svende og Drenge beskjæftgede ved Forædlng af Metaller, medens Folketællngen opgver Fabrkarbedere, Haandværkere og Haandværksarbedere. Det er kke urmelgt, at en stor Del Smede beskjæ'ftgedé ved mekanske Værksteder eller lgnende større Industranlæg Folketællngslsterne have været betegnede slet og ret som Smede" eller Smedearbedere" og derfor ved Klassfkatonen bleve opførte som Haandværkere. Saar man den store og den llle Industr sammen, faar man for Byerne følge Femaarsberetnngen, og følge Folketællngen, Personer beskjæftgede ved Forædlng af Metaller. For Landdstrkterne kan en saadan Sammenlgnng kke anstlles, da Femaarsberetnngen kke ndeholder nogen Opgave over Antallet af de derværende Haandværkere. II.. Chemske Produkter (Farvnng, Fabrkaton af Krudt, Gas, Gjødnng etc.) Begrebet chemske Produkter er temmelg vagt, forsaavdt det kan opfattes mere eller mndre omfattende. Her et" det taget en ndskrænket Betydnng. Saaledes er Sæbetlvrknngen henført under Forædlng af dyrske Stoffe, Træolefabrkatonen lgesom den øvrge Tlvrknng af Ole under Forædlng af Plantestoffe, Produktonen af Mneralvand under Tlvrknng af Fortærngsgjenstande, Fyr stkfabrkatonen under Forædlng af Trævarer. Forøvrgt har man af de tl heromhandlede Klasse hørende Industrgrene henregnet Produkton af Gas, Guano og Krudt tl den store Industr, Farvnng og Produkton af Blæk etc. tl den llle Industr. Femaarsberetnngen opgver Antallet af Arbedere beskjæftgede ved den fabrkmæssge chemske Produkton tl, deraf Landdstrkterne og Byerne. Folketællngen udvser dermod et Antal af Landdstrkterne og Byerne. Aarsagen tl denne betydelge Uoverensstemmelse er fornemmelg følgende:. Arbederne ved Paraffnolefabrken Mandals Landsogn (0 Tallet), der Femaarsberetnngen ere henregnede tl heromhandlede Klasse, ere Folketællngen opførte under Forædlng af Trævarer, en Inkonsekventse, der har havt sn Foranlednng der, at man vlde henføre den hele Olefabrkaton tl samme Klasse.. De ved Lerens Chromfabrk Strnden beskjæftgede Arbedere have lgesom Arbederne ved det sammesteds belggende Kobbervaltseværk Folketællngslsterne været betegnede som Værksarbedere" og ere derfor blevne henførte tl den vdere Forædlng af Metaller og Ertser. h. Fskeguanofabrkerne Lofoten staa Folketællngen opførte med, Femaarsberetnngen dermod med Arbedere, af hvlke dog de fleste kke have været beskjæftgede som saadanne Aaret rundt.. Endel herhen hørende Fabrkarbedere ere paa Grund af manglende Oplysnnger ved Folketællngen blevne klassfcerede som Dagarbedere. Omvendt fndes Femaarsberetnngen ngen Opgave meddelt om de Byerne værende Gasarbedere. Opgaverne over Haandværkere (o: næsten udelukkende Farvere) stemme forsaavdt bedre overens, som deres Antal følge Folketællngen skulde være 0 med Medhjælpere og efter Femaarsberetnngen 0 med Svende og Drenge; sdstnævnte Opgave er mndre fuldstændg, navnlg for Chrstana og Bergens Vedkommende, hvortl kommer, at der for flere Byer kke er meddelt Opgave over de herhen hørende Svende og Drenge. II.. Tlvrknng af Fortærngsgjenstande. Tl den store Industr har man her henregnet Kornmøller, Brænderer, Ølbryggerer, Edkefabrker, Tobaksfabrker, Cchorefabrker, større Bagerer og Dampkjøkkener etc. Mølle og Ølkjørere ere blevne betragtede som Arbedere ved Møller og Ølbryggerer. Tl den llle Industr er henført: Slagtere, Bagere, Brødkjørere, Spseværter, Restauratører og Hotelværter, Vntappere o. s. v.? kke dermod Brændevns og Øludskjænkere etc, der ere henførte under Rubrken Handel. Det samlede Antal herhen hørende Fabrkarbedere skulde efter Folketællngen udgjøre,, efter Femaarsberetnngen dermod kke mndre end,0 foruden de ved større Bagerer og Dampkjøkkener beskjæftgede. For Landdstrkterne var Antallet henholdsvs og,0, for Bydstrkterne og,0. Undersøger man Forholdet for de enkelte Fogderer, vl man fnde, at Femaarsberetnngens og Folketællngens Opgaver stemme nogenlunde for de fleste af de Dstrkter, hvor der af Industranlæg for Tlvrknng af Fortærngsgjenstande kun fndes Kornmøller. For Hedemar

15 C.No. I. xv ken, Toten, Inderøen og andre Dstrkter, hvor der er betydelge Brænderer eller Bryggerer, er Forskjellen mellem Opgaverne dermod paafaldende stor, hvlket synes at kunne forklares dels derved, at vedkommende Arbedere Folketællngslsterne have været betegnede som Dagarbedere, dels derved, at kke alle af de Femaarsberetnngen opførte Arbedere have været beskjæftgede Aaret rundt. Hvad Byerne angaar, vser der sg navnlg stor Uoverensstemmelse for Chrstana (nemlg 0 følge Folketællngen mod 0 følge Femaarsberetnngen), Drammen (henholdsvs mod ), Chrstansand ( mod 0), Laurvk ( mod 0), Tønsberg ( mod ), Throndhjem ( mod 0) o. s. v. I de fleste af dsse Byer bestaar den Femaarsberetnngen opgvne x^rbedsstyrke for en stor Del af Arbedere ved Tobaksfabrker, derblandt mange Børn, og det er derfor rmelgt, at Størsteparten af dsse Folketællngslsterne kke have været betegnede som Tobaksarbedere, men blot som Famlelemmer. Med Hensyn l de Byer, hvor der fndes betydelge Brænderer, Ølbryggerer etc, f. Ex. Chrstana, Throndhjem o. fl., gjælder. for øvrgt det samme, som ovenfor for Landdstrkternes Vedkommende er anført. Ved den haandværksmæssge Tlvrknng af Fortærngsgjenstande skulde følge Folketællngen beskjæftges Bydstrkterne,0 Haandværks og Husfldsdrvende og,0 do. Arbedere (heraf henholdsvs 0 og Kvnder), medens Femaarsberetnngen opgver Haandværkere med 0 Svende og Drenge; det maa mdlertd erndres, at Femaarsberetnngens Opgave kun ndbefatter Slagtere, Bagere og Kondtorer, alts&a et færre Antal Industrarter end Folketællngen. II.. Forædlng af Spndestoffe. Tl den store Industr er henført Bomulds og Lnspnderer, Væverer, Trkotagefabrker, Rebslagerer tlden llle Industr: Landdstrkterne fornemmelg Kvnder, der Folketællngslsterne have været opførte som Spndersker^, Væversker" etc.,*) (skjønt det tør være Tvvl underkastet, hvorvdt Mængden af dsse have underholdt sg selv ved saadant Arbede); Bydstrkterne sær: Vævere, Possementmagere, Notebndere ete. Ved den fabrkmæssge Forædlng af Spndestoffe beskjæftgede^ følge Folketællngen,0, følge Femaarsberetnngen dermod, Arbedere (og Arbedersker), derblandt mange Kvnder og Børn. Hvad særsklt Bydstrkterne angaar, er Antallet henholdsvs opgvet tl og,0; det maa mdlertd bemærkes, at Saavel Folketællng som Femaarsberetnng er endel Rebslagere blevne henførte tl den llle Industr, uden at nogen konsekvent Regel saa Henseende sees at være agttaget. Slaar man for Bydstrkterne den store og den llle Industr sammen, faar man efter Folketællngen, og efter Femaarsberetnngen,. Forskjellen er væsentlg at forklare Overensstemmelse med det ovenfor for andre Industrgrene Anførte, sml. t. Ex. det ved Brænderer (II. ) anførte. II.. Forfærdgelse af Beklædnngsgj enstande Søm, Vadsk, m. m. Da dsse Industrgrene paa ganske enkelte Undtagelser nær drves haandværksmæs&g, har man her kke skjelnet mellem den store og den llle Industr. Blandt de herunder opførte IndustrdrvencLe kunne mærkes: Skræddere, Skomagere, Bundtmagere, Handskemagere, Hattemagere, Modehand etnder, Blomsterarbedersker, Vadskekoner, Sypger. Paraplumagere ere blevne betragtede som væsentlgt = Dreere og af den Grund henførte under c. For Bydstrkterne opgver Folketællngen under heromhandlede Klasse et Antal af,00 Haandværks og Husfldsdrvende og,0 do. Arbedere (heraf henholdsvs, og, af Mandkjøn). Femaarsberetnngen opgver, Haandværkere (deraf vstnok meget faa af Kvndkjøn) med, Svende og Drenge, hvorhos under Fabrkdrft er opført forstørstedelen Kvnder, beskjæftgede ved Skjortefabrker Chrstana; herved maa mærkes, at sdstnævnte Opgave for en stor Del kke er medregnet de Folketællngsopgaverne under. d medtagne Haandværks a r b e d e r e, (saasom Skomagerarbedere), der kke ere Svende eller Drenge o. s. v. II.. Forædlng af dyrske Stoffe og Produkter (kke andetsteds nævnte). Under den store Industr er her henført: Garvererne ved Flekkefjord, Benmøller, Tranbrænderer etc.; under den llle Industr: andre Garverer, Lysestøberer, Sæbesyderer etc. Ifølge Femaarsberetnngen, der under Fabrkdrften har medtaget alle de Garverer, Sæbesyderer etc, hvorom Opgave er bleven meddelt, skulde der Landdstrkterne være 0 Fabrkarbedere, henhørende tl heromhandlede Klasse, medens Folketællngen har Fabrkarbedere, Haandværkere, og Haandværksarbedere. For Byerne blver det samlede Antal hdhen hørende Industrdrvende efter Femaarsberetnngen og efter Folketællngen 0. * ) meget gamle Kvnder dog ndtagne.

16 XVI C.!\o.. II.. Forædlng af Trævarer og Plantestof fe ^kke andetsteds nævnte). Tl den store Industr er her henregnet: Sagbrug, Fyrstkfabrker, Træolefab rker, Olemøller, Paprfabrker o. s. v.; tl den llle Industr: Snedkere, Dreere, Bødkere, Vedhuggere, Kurvmagere, Kulmlebrændere, Haandsagskjærere o. s. v. Bj ælke huggere skulde strengt taget ogsaa være anførte her; men da de kke have kunnet udsondres fra andre Tomtearbedere, og da vedkommende Arbedsherrer ere Trælasthandlere, har man opført dem som Arbedere, beskjæftgede ved Handel. Ved den fabrkmæssge Forædlng af Trævarer og Plantestoffe skulde følge Femaarsberetnngen,0 og følge Folketællngen,0 Arbedere være sysselsatte, heraf Bydstrkterne henholdsvs,0 og. Uoverensstemmelsen, der altsaa hovedsagelg falder paa Landdstrkterne, antages sær at hdrøre derfra, at mange af de Femaarsberetnngen som Sagbrugsarbedere opførte Personer dels have været Tjenere ved Gaardsbrug, dels kun beskjæftgede ved Sagbruget en mndre Del af Aaret. > Ved den haandværksmæssge Forædlng af Trævarer ete. beskjæftgedes Byerne følge Femaarsberetnngen, Haandværkere med,0 Svende og Drenge, følge Folketællngen, Haandværkere og, Svende, Drenge og andre Haandværksarbedere (saasom Vedhuggere etc). For Chrstanas Vedkommende opgver Femaarsberetnngen (hdhen hørende) Haandværkere med Svende og Drenge, Folketællngen dermod, hvs Opgaver maa betragtes som fuldstændgere, forsaavdt de omfatte flere Slags Industrdrvende, kke mndre end Haandværkere og Haandværksarbedere. For Stavanger og andre Byer Stavanger Amt er der navnlg for Bødkernes Vedkommende Femaarsberetnngen kke skjelnet mellem de selvstændge Haandværkere og Haandværksarbederne, det samtlge have været benævnte Frmestere eller Bødkere etc; dette har naturlgvs havt tl Følge, at Antallet af Haandværkere dsse Byer følge Femaarsberetnngen blver betydelgt større, Antallet af Haandværksarbedere dermod betydelgt mndre end følge Folketællngen. II. 0. Bygnng af Huse. Herunder er henført: Arktekter, Murmestere, Murere, Graastensmurere, Tagtækkere etc, samt Tømmermænd. Med Hensyn tl sdstnævnte maa bemærkes, at flere af dem, der Folketællngslsterne have været benævnte: Tømmermænd", og derfor ere blevne henførte under heromhandlede Klasse, Vrkelgheden have været beskjæftgede ved Skbsbygger. Ifølge Femaarsberetnngen skulde Rgets Bydstrkter Haandværkere med Svende og Drenge være beskjæftgede som Murere og Tømmermænd; Folketællngen opgver dermod Antallet af de herhen hørende Haandværkere og Haandværksarbedere tl henholdsvs og,. Forskjellen hdrører fornemmelg derfra, at Femaarsberetnngens Opgaver kke ndbefatte andre ved Bygnng af Huse beskjæftgede end Murere og Tømmermænd; dernæst er der nævnte Opgaver for flere Byers Vedkommende kke skjelnet paa samme Maade som Folketællngen mellem de selvstændge Haandværkere og Haandværksarbederne. II.. Vedlgeholdelse og Udstyr af Huse. Herunder er henført: Malere,.Glasmestere, Tapetserere, Feere o. s. v. Det kunde være Tvvl underkastet, om kke ogsaa Sadelmagere" rettelgen burde have været opførte her; de ere mdlertd ( Lghed med Vognfabrkanter og Hjulmagere) blevne klassfcerede under No.. For Bydstrkterne opgver Femaarsberetnngen,0 og Folketællngen, Haandværkere og Haandværksarbedere. Med Hensyn tl Fordelngen af dsse Tal paa de selvstændge og de underordnede Haandværkere er der af samme Grund som ovenfor under No. II. 0 anført Uoverensstemmelse mellem Folketællng og Femaarsberetnng. II.. Bygnng af Mølle og Sag brug, Vandværk, Vogne, Tærskemaskner etc Herunder bl. A. Rørlæggere, Vandværksarbedere, Hjulmagere, Sadelmagere, Panofortefabrkanter, Instrumentmagere etc (Masknarbedere ved mekanske Værksteder ere dermod henførte under Forædlng af Metaller, Blokmagere under Forædlng af Trævarer). Femaarsberetnngen opgver her for Byerne 0 Haandværkere med Svende og Drenge (Rørlæggere, Vandværksarbedere etc herunder kke medregnede); hertl kommer 0 Arbedere, beskjæftgede ved Vognfabrker og Panofortefabrker. Folketællngen, der her kke skjelner mellem den store og den llle Industr, har det Hele Haandværkere og Haandværksarbedere. II.. Bygnng af Skbe og Baade samt Selmager. De herhen hørende Opgaver ndbefatte kke Bygnng af D a m p s k b e ved de mekanske Værksteder (II. ). Det egentlge Skbsbygger og de større Selmagerer skulde følge Folketællngen hele Rget beskjæftge, Arbedere, og med Tllæg af de som Tømmermænd" (II. 0) eller Dagarbedere (IV. ) opførte Skbstømmer

17 C. No,. xvn mænd kan det samlede Antal anslaaes tl mndst,000. For Rgets Bydstrkter opgver Folketællngen, og Femårsberetnngen Arbedere beskjæftgede ved Skbsværfterne og de større Selmagerer. Hvad Rgets Landdstrkter angaar, ere Femaarsberetnngens Opgaver for ufuldstændge tl at man kan anstlle nogen Sammenlgnng. Antallet af dem, der beskjæftges ved de mndre Selmagerer Byerne opgves Femaarsberetnngen. tl Haandværkere med Svende og Drenge, Folketællngen tl Haandværkere og Haandværksarbedere; blandt hvlke dog maaske enkelte Baadbyggere, lvoraf der dermod er en stor Mængde Landdstrkterne. IL. Bygnng og Vedlgeholdelse af Jernbaner, Landevee og Kanaler o. s. v. Herunder ere ogsaa henførte Sknnelæggere, Brolæggere, Brobyggere, Havnearbedere, Fyrvogtere*), Venspektører o. s. v. Det samlede Antal skulde følge Folketællngen udgjøre Arbedsbestyrere og, Arbedere, men hertl maa uden Tvvl lægges mange som Dagarbedere opførte. Femaarsberetnngen har ngen tlsvarende Opgave. IL. Industrgrene vedkommende Lteratur og Kunst. Herunder ere henførte Bogtrykkere, Ltografer, Bogbndere, Indehavere af Leebblotheker, (kke dermod Boghandlere), Kobberstkkere o. fl. Med Hensyn tl Photografer har man været Tvvl, hvorvdt de burde medregnes her eller opføres under V. (Kunstnere, Lterater etc); at man Lghed med det den engelske Befolknngsstatstk fulgte Klassfkatonssystem bestemte sg for det sdste Alternatv, turde ved nærmere Betragtnng vse sg mndre rgtgt, og Femaarsberetnngen har man derfor opført Photografer under Industren. Den Del af Bybefolknngen, som beskjæftgedes paa heromhandlede Maade, skulde følge Folketællngen udgjøre Haandværkere og Haandværksarbedere, følge Femaarsberetnngens (formentlg mndre fuldstændge) Opgave dermod henholdsvs og eller med Fradrag af Photograferne og. IL. Industrgrene kke fuldstændgt betegnede. Uagtet man ved de for Folketællngen gvne Regler havde søgt at forebygge ufuldstændge Opgaver, har man dog paa Grund af den brugte Betegnelses Utlstrækkelghed været nødt tl at henføre et Antal af 0 Industrdrvende under denne Klasse. Dsse have Tællngslsterne været betegnede som Fabrkarbedere", Masknster", Haandværkere", o. s. v. IIL Handel, Skbsfart og Landtransport. Handel: a) Handlende og Skbsredere. Blandt Handlende ere ogsaa opførte Høkere, Landhandlere, Frhandlere, Lastehandlere, Smørhandlere, Boghandlere, (kke dermod Modehandlernder II. ) Bankchefer, Mæglere, Dampskbsexpedtører. Med Hensyn tl dem, der paa engang ere Skbsredere og Jordbrugere, se det under I. Anførte; Enker, der Folketællngslsterne have været opførte som Skbsredere, ere blevne regnede som Kaptalster under VI.. Med Hensyn tl Fæhandlere se under I.. Under b) Handelsbetjente er bl. A. regnet Agenter, Handelsresende, Handelsfuldmægtge og Betjente, Kontorster, der kke skjønnedes at være ansatte ved Fabrker (II) eller hos Embeds eller Bestllngsmænd (V); Kasserere og Sekretærer ved Bankndretnnger etc. Som c) Arbedere beskjæftgede ved Handel ere opførte: Sjouere, Bryggemænd, Tomtearbedere og Tomteformænd, Bjælkehuggere og Bordstablere (forsaavdt de kke skjønnedes at være Sagbrugsarbedere), Pakhuskarle etc. En stor Del er paa Grund af Opgavernes Ufuldstændghed naturlgvs opført under IV. som Dagarbedere. Ved den næste Rubrk: d) Brændevns og Ølhandlere, Kræmmere etc. har man søgt at omfatte foruden de nævnte Slags Handel overhovedet al Smaahandel; herunder er saaledes henført Handelskarle, Opkjøbere, Marchandsere, Kludehandlere, Kurvekoner, Melkehandlere, der kke holde Kjør, (ellers Melkeproducenter I. ) de, der handle med brugte Klæder o. s. v. Restauratører ere Folketællngen af medregnede *) Nogle faa af dsse ere dog ved en nkonsekvent Klassfkaton blevne opførte under V. som Bestllngsmænd, kke ovenfor nævnte."

18 XVIII C. No. f. her, nærværende Folketællng dermod kun, forsaavdt man har kunnet antage, at Brændevns eller Vnhandel har været deres vgtgste Forretnng; ellers ere de nemlg henførte under II.. Følgende Sammenlgnng mellem Resultaterne af de sdste Folketællnger, sammenholdte med Femaarsberetnngerne for de tlsvarende Aar, vl nærmere vse, hvorledes de forskjellge Opgaver ere at forståa: I. Rgets Bydstrkter: a. følge Folketællngerne: Handelsborgere, Kjøbmænd etc, Høkere. ' ' Marketentere Værtshusholdere Restauratører Handelsbetjente,, b. følge Femaarsberetnngen: Grosserere og Kjøbmænd,0 Dsses Handelsbetjente.., Høkere Dsses Betjente... > Marketentere Brændevnshandlere. Værtshusholdere, Traktører, Restauratører etc.. Øludskjænkere Personer, der ernære sg ved Handel en enkelt Retnng De sdstnævnte Klassers Betjente 0 II. Rgets Landdstrkter: a. følge Folketællngerne: Handlende og Skbsredere Brændevnshandlere, Smaahandlere etc....? b. følge Femaarsberetnngen: Landhandlere Frhandlere,,",0,0 0,,,,,,0 0,00 *),0,, De forskjellge Opgaver over Antallet af de egentlge Handlende Byerne (Handelsborgere, Grosserere, Kjøbmænd og Høkere) stemme saa godt overens, at de samme Klassfkatonsregler det Hele maa være bragt tl Anvendelse. At Femaarsberetnngerne stadgt udvse et større Antal, kommer formentlg deraf, at kke faa, der have ophørt med at handle, have undladt ot opsge st Handelsborgerskab, hvortl kommer, at endel af de tl Handel Byerne Berettgede ere bosatte paa Løkker udenfor Byerne., Hvorvdt Rubrken Værtshusholdere, Restauratører og desl." Folketællngerne af og omfatter de samme Slags Nærngsdrvende, der Folketællngen af ere blevne opførte som Brændevnshandlere etc, tør være noget tvvlsomt. Bortseetfra, at endel Restauratører ved nærværende Tællng er blevne opførte under IL (se ovenfor) antages dog Klassfkatonsreglerne ved de nævnte Folketællnger det Væsentlge her at have været de samme. Den betydelge Tlvæxt, der vser sg fra Aarene, skrver sg navnlg fra det store Antal Øludskjænkere etc, der Mellemtden^ere dukkede op. At Femaarsberetnngerne opgver Antallet af de herhen hørende Handelsberettgede ved Udgangen af tl kke mndre end,, hvoraf,00 Øludskjænkere, maa formentlg,0, *) Ikke medtaget paa Grund af Opgavernes paatagelge Ufuldstændghed.

19 C. No. I. XIX forklares dels derved, at mange af de tl saadan Handel Berettgede have sn hovedsagelge Indtægt af andre Erhvervsklder, dels vel ogsaa ved Ufuldstændghed Folketællngsopgaverne, det f. Ex. Enker, der ernære sg paa heromhandlede Maade, Lsterne kunne være betegnede som Enker" uden nærmere Forklarng o. s. v. Forskjellen falder næsten udelukkende paa Smaabyerne. At Antallet af Handelsbetjente følge Folketællngen vser en saa stor Forøgelse fra, og det en større Forøgelse end Femaarsberetnngerne udvse, synes vstnok at antyde, at heromhandlede Begreb ved Folketællngen af er blevet opfattet en noget vdere Forstand end og ved Femaarsberetnngerne. Saaledes er bl. A. Kasserere og Bogholdere ved Sparebanker og lgnende Indretnnger véd Folketællngen af henførte samme Klasse som Handelsbetjente. Lgeledes kan det mærkes, at blandt det ved Folketællngen opgvne Antal var der Kvnder, hvlke neppe Femaarsberetnngen ere blevne medregnede tl Handelsbetjente. Men ved Sden heraf maa det ogsaa komme Betragtnng, at det ved Folketællngen af opgvne Antal Handelsbetjente synes paafaldende lavt, naar man sammenholder den med Femaarsberetnngens Opgave, der for stemmer med Folketællngen, men for udvser et betydelgt større Antal end denne. At der Folketællngen kun opgves en Handelsbetjent beskjæftget ved Brændevnshandel etc. Byerne, antages at skrve sg fra Ufuldstændghed den Orgnallsterne benyttede Betegnelselsesmaade. Over Antallet af Arbedere beskjæftgede ved Handelen haves ngen Opgave før. III.. Skbsfart. a) Skbsførere, (herunder ogsaa Fragtemænd) b) Styrmænd og Matroser (Fyrbødere og Masknster Dampskbe etc), c) Lodser (Kjendtmænd etc.) I nedenstaaende Tabel er anstllet en Sammenlgnng mellem Folketællngernes Opgaver over Antallet af Skppere, Styrmænd og Matroser og H a n d e s s t a t s t k e n s Opgaver over Antallet af hjemmehørende Fartøer og deres Bemandng. Amter. Skppere. Antal hjemmehørende Fartøer. Styrmænd og Matroser. De hjemmehørende Fartøers Bemandng» Skppere kke medregnede.. Smaalenene... Akershus og" Chrstana Buskerud samt Jarlsberg og Laurvk. Bratsberg Nedenæs Stavanger Søndre og NordreBergenhus samt Bergen Søndre Throndhjem. Nordre Throndhjem Nordland Fnmarken , ,, 0,, 0,,,00, 0,,,, 0,,0,,,0,,,,,,0,,,00, 0 f 00,0,0,,00, 0,,, 0,,,,,,,0,,, ~lt,,,,,0 ; 0,, 0,.0, Hvad først Antallet af Skppere angaar, vl det sees, at de to Slags Opgaver det Hele stemmer 'nogenlunde overens for de søndenfjeldske Amter ndtl Lster og Mandals Amt nclusve samt for Søndre Throndhjems Amt; for de øvrge Amter dermod vser Handelsstatstken et flerdobbelt saa stort Antal hjemmehørende Fartøer mod Antallet af Skppere, hvortl Grunden maa søges den Mængde ndenrgsk Fart gaaende Smaafartøer, der dsse Egne ees og føres af Personer, hvs Leveve kke er Søfart, men f. Ex. Fsker, Jordbrug etc. Fratrækkes de Fartøer, der Handelsstatstken ere opførte som hjemmehørende de vestenfjeldske Landdstrkter, samt desuden de for Tromsø Stft opførte, (der nemlg næsten udelukkende beståa af samme Slags Fartøer), blver Antallet af de øvrge som følger: *

20 xx C. No.. :, Fartøer. :, :, hvlket kke fjerner sg meget fra det ved Folketællngerne opgvne Antal Skppere. Med Hensyn tl Forholdet mellem Folketællngerne af og af maa forøvrgt bemærkes, at der ved sdstnævnte maaske er bleven medtaget et noget større Antal Fragtemænd etc. end ved Folketællngen af. Ved Folketællngernes og Handelsstatstkens Opgaver over Antallet af Styrmænd og Matroser vser der sg den samme Forskjel mellem de søndenfjeldske Amter samt Søndre Throndhjems Amt paa den ene Sde og de øvrge Amter paa den anden Sde, som v ovenfor have paapeget med Hensyn tl Antallet af Skppere, og det er antagelgt, at Grunden her er den samme. At der ogsaa for flere af de søndenfjeldske Amter, navnlg Nedenæs, vser sg en betydelg Forskjel mellem de to Slags Opgaver, skrver sg formentlg dels derfra, at Søfarende, der ere bosatte et Amt, meget ofte forhyre sg paa Fartøer hjemmehørende et andet Amt, dels derfra, at en stor Del af de norske Fartøers Besætnng paa Folketællngstden vare fraværende Udlandet og derfor trods de gvne Instruxer blevet udeladt eller udeglemt Folketællngen; dels endelg bestaar en kke ubetydelg Del af de norske Fartøers Besætnng af Udlændnge. Naar man med Hensyn tl Opgaverne over Fartøernes Bemandng gjør et lgnende Fradrag, som ovenfor er gjort med Hensyn tl Antallet af Fartøer, kommer man tl følgende Resultat: De hjemmehørende Fartøers. Styrmænd og Matroser Bemandng (Skpperne kke følge Folketællngen medregnede) følge Handelsstatstken og"l 0, "lo^oo ',0,,0 0, Dsse Opgaver synes at tyde hen paa, at de to sdst nævnte Aarsager tl, at Folketællngerne vse et forholdsvs ldet Antal Søfarende, sær have gjort sg gjældende ved Tællngerne af og, hvlket ogsaa stemmer med vor Skbsfarts Udvklng overhovedet. Antallet af Lodser skulde følge Folketællngen have udgjort :, : og :. I Storthngsforh. S. No. pag. 0 opgves Antallet for tl, og for tl,0. III.. Landtransport, Post og Telegrafvæsen. Herunder ere bl. A.,henførte Vognmænd, Postembedsmænd (dog kke de Marne og Postdepartementet ansatte Funktonærer, V ), Jernbanebetjente, Telegrafster og Telegrafbetjente, Skydsskaffere ved jde mere befærdede Landevee, Skydsgutter, Sundmænd nde Landet. Møllekjørere, Brødkjørere etc. ere dermod henførte under II ; Kudske" ere opførte som Tjenere. IV. Arbede af ubestemt Slags. Som ovenfor paa flere Steder bemærket er under Eubrken?:. Arbedere alene henført de, (se navnlg I ; II ; III ), for hvlke Oplysnng om ^Arbedets Beskaffenhed manglede.. Tyende uden fast Tjeneste. Herunder er bl. a. opførte Oppassere, Vsergutter. Tyende ved Skoler, Insttuter etc. ere de fleste Tlfælder opførte som vedkommende Bestyrers Pedeller ved Skoler ere opførte som underordnede Betjente vedkommende Undervsnngen (V ); Gangkoner etc. ved Hosptaler som do. vedkommende Medcnalvæsenet (V ) o. s. v. Under Famlelemmer tl Tyende etc. (IV ) ere ogsaa opførte de fast ansatte Tyendes Famlelemmer, for hvlke nemlg ngen anden Rubrk fandtes. Det samlede Antal Tyende med og uden fast Tjeneste skulde følge nærværende Folketællng udgjøre, af Mandkjøn og,0 af Kvndkjøn; følge Folketællngen af, af Mandkjøn og 0,0 af Kvndkjøn, følge Tællngen af :, af Mandkjøn og 0, af Dsse Opgaver tyde paa en fortsat Aftagen Antallet af mandlge Tjenere, hvorved det dog bør bemærkes, at Forskjel Klassfkatonen mulgens kan have udøvet nogen Indflydelse.