VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet"

Transkript

1 VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet

2 Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions

3 Forord Gennem flere år har der fra ministerium, styrelser og amter/regioner været gennemført forskellige indsatser for at nedbringe forbruget af vanedannende medicin. Indsatserne har givet svingende resultater, og først da man så frugten af tidligere Ringkøbing Amts indsatser over for praktiserende læger, er der lykkedes at få overbevisende nedtrapningsresultater. De indsatser, som nu også rulles ud i den øvrige del af Region Midtjylland, har kastet omfattende erfaringer af sig. En stor del af de erfaringer er netop indskrevet i den nye vejledning fra Sundhedsstyrelsen om afhængighedsskabende lægemidler af 18. juni Det nytter at gøre en indsats og vi håber, at denne praktiske vejledning kan gøre arbejdet med nedtrapning lettere. Medicinteamet i Region Midtjylland September 2008

4 Indholdsfortegnelse Side 5 Formål Side 7 Afhængighed Side 8 Sundhedsstyrelsens vejledning af 18. juni 2008 Side 11 Den nationale rekommandationsliste Side 12 Overvejelser inden du går igang med netrapning Side 14 Idéer til at komme igang med nedtrapning Side 16 Hvad kan regionen tilbyde? Side 18 Tre typer nedtrapning Side 22 Hvem kan rådgive om nedtrapning? Side 23 Hjælp til selvhjælp Side 24 Gode råd om at sove Side 25 Abstinensskema Side 27 Baggrundsmateriale Side 29 Bilag

5 Formål Formål Formålet med denne vejledning er at give dig som læge inspiration til at gå i gang med nedtrapning af vanedannende medicin hos dine patienter. Formålet med denne vejledning er at give dig som læge inspiration til at gå i gang med nedtrapning af vanedannende medicin hos dine patienter. Hvorfor skal jeg som læge påtage mig denne opgave? Hvorfor skal jeg som læge påtage mig denne opgave? Mange patienter har i kortere eller længere tid fået ordineret vanedannende medicin uden at Mange patienter har i kortere eller længere tid fået ordineret vanedannende medicin diagnose eller bivirkninger af medicinen har været taget op til vurdering. Patienterne vil få en uden at diagnose eller bivirkninger af medicinen har været taget op til vurdering. Patienterne vil få en bedre livskvalitet på langt sigt ved at komme ud af deres afhængighed bedre livskvalitet på langt sigt ved at komme ud af deres afhængighed og der vil også rent samfundsøkonomisk være en gevinst at få afhængigheden fjernet, da patienter i afhængighed hyppigt frekventerer læger både i primær og sekundær sektoren. og det vil også rent samfundsøkonomisk være en gevinst at få afhængigheden fjernet, da patienter i afhængighed hyppigt frekventerer læger både i primær og sekundær sektoren. En del patienter henvender sig uden om almen praksis til Alkoholrådgivningen, og det indikerer, at patienter ofte er mere motiverede til nedtrapning end du tror. Atter andre holder op med at En del patienter henvender sig uden om almen praksis til Alkoholrådgivningen, og det tage medicinen blot de hører om det i medierne, og et fåtal patienter sælger/giver medicinen indikerer, at patienter ofte er mere motiverede til nedtrapning end du tror. Atter andre videre til andre og vil holde op med at henvende sig om en recept, hvis du gør en indsats på holder op med at tage medicinen blot de hører om det i medierne, og et fåtal patienter området. sælger/giver medicinen videre til andre og vil holde op med at henvende sig om en recept, hvis du gør en indsats på området. Erfaringer har vist, at mange patienter ønsker at komme ud af afhængigheden af vanedannende medicin, og der skal derfor ofte kun en lille hjælp til at gennemføre en vellykket nedtrapning. Da Erfaringer har vist, at mange patienter ønsker at komme ud af afhængigheden af afhængigheden oftest er begyndt i almen praksis, kan nedtrapningen også foregå her. vanedannende medicin, og der skal derfor ofte kun en lille hjælp til at gennemføre en vellykket nedtrapning. Da afhængigheden oftest er begyndt i almen praksis, kan nedtrapningen også foregå her. Andre erfaringer viser, at der ved at fokusere på personlig kontakt med lægen ved ordination af vanedannende medicin sker en nærmest automatisk reduktion af forbruget. Det har nemlig vist sig, at mange patienter holder op med at bede om afhængighedsskabende medicin, når de skal Andre erfaringer viser, at der ved at fokusere på personlig kontakt med lægen ved ordination af vanedannende medicin sker en nærmest automatisk reduktion af forbruget. Det møde op i konsultationen. Ordination af vanedannende medicin bør derfor i de fleste tilfælde kun ske ved personlig kontakt med lægen. har nemlig vist sig, at mange patienter holder op med at bede om afhængighedsskabende medicin, når de skal møde op i konsultationen. Ordination af vanedannende medicin bør Der er i denne vejledning fokuseret på benzodiazepiner og cyclopyrroloner/benzodiazepinlignende stoffer (BD). derfor i de fleste tilfælde kun ske ved personlig kontakt med lægen. Der er i denne vejledning fokuseret på benzodiazepiner og cyclopyrroloner/benzodiazepin-lignende stoffer (BD). I Region Midtjylland arbejder Medicinteamet med forskellige indsatser til hjælp for den praktiserende læge til at nedbringe forbruget af BD. Gode resultater er allerede skabt andre steder i landet efter de erfaringer, som tidligere er opnået i Region Midtjylland. I Region Midtjylland arbejder Medicinteamet med forskellige indsatser til hjælp for den praktiserende læge til at nedbringe forbruget af BD. Gode resultater er allerede skabt Medicinteamet februar 2008 andre steder i landet efter de erfaringer, som tidligere er opnået i Region Midtjylland. 5

6 6

7 Afhængighed Afhængighed af BD indtræder i løbet af meget kort tid (dage til uger), og derfor bør du som læge være omhyggelig med at sikre, at dine patienter kun får disse stoffer i kort tid. En ordination af BD følges altid af en aftale om længden af behandlingen, og hvis behandlingen strækker sig ud over mindste pakning, skal der følge en vejledning med om nedtrapning. Alle BD er har uheldige bivirkninger, herunder afhængighed og fremprovokation af nogle af de samme symptomer, som de første gang er ordineret imod. Og det er paradoksalt nok bl.a. angst, søvnløshed, stressfølsomhed, træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær. I Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler står der om BD:» Sovemidler bør kun bruges i 1-2 uger» Angstdæmpende midler bør kun bruges i ca. 4 uger herefter skal behandlingen vurderes på ny Sådan gør du!» Ingen telefonrecepter» Kun medicin til en måneds forbrug» Personligt fremmøde ved ordination af medicin» Vurdering af indikation/behov ved hver konsultation 7

8 Sundhedsstyrelsens vejledning af 18. juni 2008 siger: Sovemedicin Indledning af en behandling med benzodiazepiner og benzodiazepin-lignende midler mod søvnløshed skal som hovedregel kun ske i tilfælde, som belaster patienten alvorligt, og hvor tilstanden ikke er tilgængelig for anden form for behandling. Sovemidlerne må almindeligvis kun anvendes i 1-2 uger, og lægen skal kun ordinere en mængde svarende hertil, hvorefter situationen og den medicinske behandling skal vurderes på ny. Som førstevalgspræparat ved søvnløshed anbefales et af de nyere benzodiazepin-lignende præparater på grund af den korte halveringstid. Beroligende medicin Generaliseret angst, panikangst og angsttilstande behandles primært med antidepressive midler. Benzodiazepiner skal kun ordineres, når tilstanden ikke kan behandles på anden måde, evt. non-medikamentelt. Det kan dreje sig om velbeskrevne angstsyndromer eller beslægtede tilstande, hvis forløb skal følges løbende og konsekvent under behandlingen. Det er vigtigt, at benzodiazepiner ikke bruges kritikløst mod stress, kriser eller ved almenmenneskelige problemer. For så vidt angår benzodiazepiner som angstdæmpende behandling, skal man tilstræbe en behandlingsperiode på 4 uger. Herefter skal tilstanden vurderes på ny, og vurderingen skal fremgå af journalen. 8

9 Især om psykiatri Psykiatriske tilstande, der behandles med benzodiazepiner, og hvor behandlingen er påbegyndt i psykiatrisk regi, skal fortsætte som specialistbehandling og ikke overgå til fortsat behandling i almen praksis. Især om kørekort Man må ikke føre motorkøretøj med benzodiazepiner i blodet. Nogle få sovemidler og beroligende midler med kort halveringstid og i lave doser er undtaget. Se bilag 2. Patienter i behandling med langtidsvirkende benzodiazepiner skal nedtrappes, og kørekortet begrænses til 1 år. Især om dosisdispensering Benzodiazepiner må ikke dosisdispenseres med mindre det er i forbindelse med nedtrapning. Især om ældre Ældre er specielt følsomme for præparaternes bivirkninger, dels på grund af aldersbetingede ændringer i farmakokinetik, men også grundet en øget følsomhed på receptorniveau. Længerevarende behandling med benzodiazepiner kan blandt andet medføre øget faldhyppighed og psykiske forandringer. Langtidsbehandling (mere end få uger) med benzodiazepiner skal principielt ikke finde sted hos ældre. Såfremt dette undtagelsesvis måtte være indiceret, skal lægen altid meget nøje overveje fordele og ulemper ved behandlingen og informere patienten grundigt om overvejelserne og på den baggrund indhente samtykke til fortsat behandling.» Benzodiazepiner skal sædvanligvis ikke ordineres til demente» Samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og soveog nervemedicin anbefales ikke. 9

10 10

11 Den nationale rekommandationsliste Den nationale rekommandationsliste anbefaler generelt ikke afhængighedsskabende lægemidler. Når der alligevel er benzodiazepiner og benzodiazepinlignende stoffer med på listen, er det med det forbehold, at lægemidlerne anvendes i overensstemmelse med retningslinierne fra Sundhedsstyrelsen. Den nationale rekommandationsliste indeholder ikke stoffer med lang T½ pga. risiko for hang-over effekt og faldulykker hos især ældre. Der er ikke evidens for kliniske relevante forskelle mellem cyclopyrroloner og benzodiazepiner eller mellem cyclopyrrolonerne indbyrdes. Søvnbesvær T½ timer Ækvieffektiv dosis Lormetazepam 10 1 mg Zaleplon mg Zolpidem 2 10 mg Zopiklon 5 7,5 mg Angst og uro Oxazepam mg Clonazepam (kun til abstinenskramper) 40 0,5 mg Bemærk, at følgende stoffer er ikke-rekommanderede på Den nationale rekommandationsliste:» Alprazolam» Bromazepam» Chlordiazepoxid» Diazepam» Flunitrazepam» Hydroxyzin» Lorazepam» Nitrazepam» Clomethiazol» Triazolam 11

12 Overvejelser inden du går i gang med nedtrapning Nogen gange er det nødvendigt, at du som læge gør din egen stilling klar om du vil fortsætte med at fastholde patienter i afhængighed. Det første skridt tages af dig. Det er ofte motiverende for både dig og patienten at indse, at afhængigheden sandsynligvis vil fortsætte resten af livet, hvis ikke der tages fat på en nedtrapning. Den bedste måde at håndtere afhængighed på er at lade være at ordinere disse stoffer. Det er et holdningsspørgsmål. Det største problem er ofte at kunne modstå patientens appel om mere medicin. Derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, at du vil gennemføre en nedtrapning. Når du er klar, hjælper det patienten til at blive klar! Det er hensigtsmæssigt, at du ikke efterkommer patientens ønske om mere vanedannende medicin. Det er ofte nok bare at være til stede og have en overbevisning om, at du bestemmer over din egen ordination, og at patienten skal ud af sin afhængighed. Før et misbrug begynder, er der ofte tale om eksistentielle problemer, som ikke løses med at ordinere BD. Der er som udgangspunkt sjældent brug for psykologer og psykiatere, men det kan være nødvendigt at henvise til psykiater, hvis det ikke lykkes at komme igennem med en nedtrapning, som du skønner, har grund i en psykisk lidelse. Der er mange måder at komme i gang på. Det væsentligste er bare at komme i gang, og hvilken metode, du vælger, er ikke afgørende for resultatet. Det er alene din og dit personales motivation og holdning til at holde fast i jeres beslutning, der tæller. Find din egen nedtrapningsstil og hold fast i den. Samarbejd med dine medarbejdere om nedtrapning, f.eks. deltager mange sygeplejersker i nedtrapningerne. Sørg altid for, at du indlægger mål og evalueringspunkter i din nedtrapning til støtte for både dig selv og din patient, f.eks. hvordan nedtrapningen skal forløbe, og hvornår nedtrapningen skal være afsluttet. 12

13 Brug evt. abstinensskemaet bagerst i denne vejledning. Derved kan I begge se, hvor langt I er kommet, og det giver ofte øget motivation til at fortsætte. Henvis evt. til en hjemmeside om afhængighed og nedtrapning. Udlever det materiale, som du selv finder bedst, og sig gerne til patienten, hvor du har dine informationer fra, f.eks. Sundhedsstyrelsen, regionen, Internettet eller indlægs- sedler. Hvis du har brug for mere inspiration, kan du på de følgende sider læse mere om måder at komme i gang på, anbefalinger, dokumentation og erfaring. 13

14 Idéer til at komme i gang med nedtrapning Der er mange måder at skabe sin egen motivation på. F.eks. kan du lade dig inspirere af disse forslag: Patienten» Fortæl patienten, at det er hjælp til selvhjælp og tag udgangspunkt i Hjælp til selvhjælp side 23.» Udlever de 12 gode råd om at sove.» Saml på gode historier til opmuntring for dine patienter.» Udlever materiale fra din lokale Alkoholrådgivning, hvor patienten kan få støtte til nedtrapningen. Almen praksis» Gå i gang med nogle få patienter til en begyndelse, f.eks. dem du sidst har ordineret BD til, dem, der er mest motiverede eller dem, du betragter som mindst afhængige.» Du kan dele alle patienterne i tre lige store grupper størst afhængighed, mellem afhængighed og mindst afhængighed. Begynd med den letteste gruppe først, og når den er godt i gang, kan du begynde på den næste gruppe. Du vil opdage, at det er lettere end du tror.» Du kan vælge at overlade selve nedtrapningsopgaven til din sygeplejerske.» Du kan i en periode registrere, hvor meget vanedannende medicin du ordinerer det er ofte mere end du tror. Det kan være en god motivationsfaktor også at undersøge på Internettet, hvor meget du ordinerer af de enkelte stoffer i forhold til dine kollegaer. Det kan du undersøge på hvor der også står, hvordan du får fat i den nødvendige kode.» Du kan begynde med at fjerne sovemedicinen og angstdæmpende medicin fra borgere, der kører i bil.» Du kan også finde frem til patienter, der både får sovemedicin og angstdæmpende medicin - begynd med at fjerne sovemedicinen.» Du kan også begynde at nedtrappe ældre, f.eks. dem over 60 og dernæst dem over 70 og så fremdeles.» Du kan f.eks. nedtrappe dem, der er født i januar, så februar og så fremdeles. 14

15 » Hvis du stadigvæk ordinerer sovemedicin af den gamle type (nitrazepam og flunitrazepam), kan du begynde at nedtrappe de patienter, der får de stoffer uden at ændre til andre sovemidler!» Stop ordination af store pakninger, f.eks. større end 30 stk.» Det samme gælder epilepsimedicinen clonazepam, som ofte også ordineres på flergangs-recepter.» Du kan også begynde at nedtrappe de patienter, der får mere end 1 døgndosis (DDD) af vanedannende medicin.» Endelig kan du begynde med de patienter, der får sovemedicin af zopiklon-typen hver aften de kan få en slut-pakke, bilag 3.» Du kan også tage fat på dem, der samtidig med BD også får antipsykotika eller antidepressiva.» Du kan tage fat på at nedtrappe de patienter, der får BD i dosispakninger ved hjælp af dosispakninger.» Du kan evt. søge samarbejde med en kollega og få second opinion. Apotek» Aftal med dit lokale apotek, at nedtrapningssamtalerne kan foregå der samtidig med, at patienten får udleveret sin medicin i dosispakninger, bilag 8.» Kontakt apoteket og lav en nedtrapningsplan for de patienter, der får BD i dosispakninger. Embedslægen» Du kan kontakte embedslægen, hvis du har særlige udfordringer med enkelte patienter. Alkoholrådgivningen» Du kan henvise patienter med særligt behov til Alkoholrådgivningen i dit lokalområde, hvor patienterne kan få støtte individuelt eller i en gruppe.» Den lokale Alkoholrådgivning har ekspertise i medicinnedtrapning. Erfaringen herfra er, at det ofte er sværere at nedtrappe en medicinmisbruger end en alkoholiker. Det siger noget om graden af afhængighed. 15

16 Hvad kan regionen tilbyde? Der er i årenes løb arbejdet på forskellig vis med nedtrapning af patienter på vanedannende medicin, og nedenfor kan du læse om de forskellige tiltag, der hver især er unikke og som alle medfører en kraftig reduktion i ordination af disse stoffer. Det afgørende er ikke metoden, men at du går i gang på den ene eller den anden måde og holder fast i den metode, der passer bedst til din og dine medarbejderes stil. Alle metoder er afprøvede og dokumenterede, og metoderne kan kombineres. Materialer Du kan udover denne vejledning få vejledninger til praksispersonale og patienter samt en plakat til venteværelset. Se eller kontakt medicinteamet i dit område. Undervisning Du kan få undervisning sammen med din efteruddannelsesgruppe, lægerne i dit optageområde, lægerne i din kommune eller en anden gruppe, som du kan etablere. Undervisningen gives af læger eller farmaceuter i medicinteamet se side

17 Supervision Der var været god effekt af supervision til læger, der har haft svært ved at komme i gang med nedtrapning. Supervisionen har været givet af en psykiater og en farmaceut. Supervisionen har både omfattet supervision på medbragte cases og på den praktiske organisering af medicinordinationer og nedtrapninger. Desuden har der været forelagt statistik for at motivere til fortsat nedtrapning. Kontakt medicinteamet, hvis du er interesseret. Audit For at få et overblik over klinikkens afhængige patienter kan sekretærerne gennemføre en mini-audit, hvor sekretærerne i en periode på mindst 14 dage registrerer de patienter, der ringer om vanedannende medicin. Miniauditten giver et overblik over, hvilke patienter med hvilket forbrug, der er i klinikken og derved kan auditten skabe motivation til, at hele klinikken tager fat på nedtrapning. Praksisbesøg Den enkelte praksis kan bede om et besøg af en af konsulenterne i medicinteamet. Her vil klinikkens forbrug blive gennemgået og der vil blive undervist i Ordiprax. Klinikken vil få ideer og redskaber til at nedbringe forbruget af vanedannende medicin. 17

18 Tre typer nedtrapning den hurtige, den langsomme og den svære Den hurtige En del patienter kan nedtrappes på en gang. Det kan være patienter, der:» har taget den samme dosis i årevis» får medicinen uregelmæssigt» er motiveret til at prøve en hurtig nedtrapning» ikke tager medicinen selv» ikke ved, hvorfor de får medicinen Nogle patienter kan holde op uden at mærke abstinenser, men man kan ikke på forhånd vide, hvilke patienter, det er. Der udvikles i løbet af kort tid tolerance mod BD. Derfor vil man kunne fjerne BD fra patienter, der har fået den samme dosis igennem lang tid. Medicinen er ikke længere virksom, men giver kun bivirkninger. Det kan være vanskeligt at gennemføre en kold tyrker, og det kræver god støtte fra lægen, evt. specialkonsulenter og støttepersoner for at holde abstinenserne ud. Hvis abstinenssymptomerne bliver uudholdelige, kan der evt. støttes med ikke-afhængighedsskabende medicin såsom beta-blokkere mod hjertebanken og nervøsitet, paracetamol mod smerter og uro i benene, ibuprofen til muskel- og led smerter. Øre-akupunktur kan evt. forsøges mod abstinenser. 18

19 Den langsomme Det er afgørende, at en nedtrapning lykkes - og det gør den bedst, når patienten føler sig hjulpet gennem abstinenserne. Den sikre metode er, at nedtrapningen foregår så langsomt, at kroppen får mulighed for at fungere uden medicinen. Kroppen skal have tid til at regenerere de beskadigede celler og funktioner, og derfor skal nedtrapningen foregå med en passende reduktion over et antal uger. En tommelfingerregel siger, at nedtrapningen kan foregå over det antal måneder, som afhængigheden har varet i år. Der kan være mange grunde til at afvige fra den regel, og det er op til den enkelte patient og dig som læge at aftale, over hvor lang tid og hvordan reduktionen skal foregå. De fleste patienter kan nedtrappes på medicinen direkte, f.eks. ved at fjerne en procentdel eller en tablet hver eller hver anden uge eller pr. måned. Nogle patienter kan have gavn af at få medicinen konverteret til med lang halveringstid for at undgå abstinenser med lægemidler med kortere halveringstid. Nedtrapningen foregår så på, som i øvrigt også har så små tabletstyrker (mindste 2 mg, men 1 mg kan skaffes), at en nedtrapning kan gennemføres med hele tabletter og dermed også egnet til dosispakning. Ellers er en tabletdeler/tablet-guillotine et nyttigt værktøj, som kan købes på apoteket. Sådan gør du: 1. Nedtrap helst med det lægemiddel, som patienten er i behandling med (undtagelse se punkt 3). 2. Ved samtidig behandling med flere BD er skal lægemidlet med den korteste halveringstid nedtrappes først. Det er almindeligvis sovemidler, og derefter fortsættes med det andet lægemiddel/de andre lægemidler. 3. Nedtrapningstiden er individuel, men en hovedregel er en dosissænkning på % med en eller to ugers mellemrum eller % pr. måned - og tilpasset tabletstyrken. Typisk tager den sidste del af nedtrapningen længere tid. Det er ikke ualmindeligt at skære ned til 1-5 % af den oprinde- Fortsætter på side 20» 19

20 lige dosis inden ophør. Hos særligt følsomme kan intervallerne forlænges, og man kan evt. skifte til. Nedtrapningen gennemføres da med en sænkning af på 1 mg med 2-6 ugers interval. Det kan tage op til 1½ år (18 måneder) at gennemføre en ambulant nedtrapning. 4. Dosis øges aldrig, selvom abstinenssymptomerne bliver besværlige eller voldsomme. Forlæng i stedet nedtrapningsintervallet med en eller to uger. Måske er nedtrapningen gået for stærkt. 5. Aftal altid nedtrapningen med patienten. Foreslå patienten selv at lave et nedtrapningsskema efter de ovennævnte principper, eller gør det i samarbejde, f.eks. med et balanceskema fra Den motiverende samtale DSAM s blå vejledning fra 1999, bilag 1. Brug i videst mulig omfang patientens egne forslag. Anbefal patienten at tage en logbog til hjælp til notater. 6. Understreg, at nedtrapningsskemaet kun er bindende for størrelsen af dosis ikke for intervallerne, som kan forlænges ved svære abstinenssymptomer. 7. Under nedtrapningen er det vigtigt med regelmæssige støttesamtaler, som kan foregå både hos lægen/sygeplejersken, hos sekretæren og på apoteket. Den første informerende samtale kan være af længere varighed op til en ½ time. Samtalen skal indeholde kort og præcis information om, hvorfor det er vigtigt at komme ud af afhængighed, hvilke abstinenssymptomer, der kan optræde, og at der kun er tale om abstinenssymptomer. Det må gerne gentages ved hver konsultation. Brug gerne abstinensskemaet s. 25, som over tid vil vise, at der er sket et fremskridt. Spørg til symptomernes sværhedsgrad, og få patienten til at forholde sig til skalaen. Patienterne husker normalt ikke de fremskridt, de gør under nedtrapningen og mærker først meget sent i forløbet de små forandringer, som er indtrådt. Din hovedopgave er derfor at påvise og minde patienten om fremskridt. I begyndelsen kan det anbefales at mødes minutter med en til to ugers mellemrum, fordi patienten gennemgående ikke orker og ikke kan rumme ret meget i de første faser af nedtrapningen. Senere kan der gå lidt længere tid mellem konsultationerne. Den tætte kontakt giver patienterne en oplevelse af tryghed. Det er ofte en fordel at samarbejde med de pårørende under nedtrapningen. De mærker almindeligvis fremskridt og forandringer før patienten selv. Fortsætter på side 21» 20

21 8. Undgå anden sovemedicin og støttemedicin. Skal der bruges noget, prøv da chlorprothixen. Se i øvrigt under den hurtige nedtrapning. 9. Undgå at skifte fra et BD til et andet undtagen hvis det er for at konvertere til et BD med længere halveringstid i forbindelse med nedtrapning. Der findes en række beskrivelser af uventede og uheldige reaktioner i forbindelse med pludselige behandlingsændringer. Ved afhængighed af zopiklon og zolpidem kan der skiftes til og så nedtrappe herfra. Se slutpakkerne i bilag 3. Endelig er der flere eksempler på nedtrapningsskemaer i Heather Ashtons manual og på IRFs hjemmeside (se referencelisten). Den svære (sygehus eller behandlingsinstitution) Hvis det er nødvendigt med en indlæggelse på hospital eller behandlingsinstitution til at begynde en nedtrapning, skal henvisningen følges af en beskrivelse af:» hvorfor der ønskes en nedtrapning» hvad der har været forsøgt og hvornår, herunder sygehusindlæggelser» hvorfor det ikke er lykkedes» normale og unormale fund» det sociale netværk» at patienten er indforstået med indlæggelsen Efterfølgende nedtrapning i almen praksis får det bedste forløb, hvis det sker i samarbejde med en specialkonsulent fra alkoholrådgivningen, som evt. kan tilbyde gruppe- eller individuel terapi. Specialkonsulenterne har efter udskrivningen den koordinerende rolle i forhold til den praktiserende læge. 21

22 Hvem kan rådgive om nedtrapning? Medicinteamet i Region Midtjylland har udarbejdet materialer til patienter, praksispersonale og læger. Derudover kan medicinteamet tilbyde bl.a. undervisning og praksisbesøg. Medicinteamet i Region Midtjylland kan kontaktes på følgende telefonnumre: Aarhus: Holstebro: Horsens: Viborg: Embedslægerne i regionen kan kontaktes om hjælp og spørgsmål til nedtrapning, f.eks. storbrugere eller vanskelige nedtrapninger. Embedslægerne kan kontaktes på følgende telefonnummer: Aarhus: Specialkonsulenterne i kommunernes Alkoholrådgivning kan også rådgive om nedtrapning og tilbyde indsatser, f.eks. individuel terapi og gruppeterapi. Kommunernes Alkoholrådgivning har specialkonsulenter, som kan kontaktes. Apotekerne kan rådgive om nedtrapning, og flere apoteker kan tilbyde et nedtrapningskoncept, som består af en samtale om forløbet af en nedtrapning, et individuelt udarbejdet nedtrapningsskema samt medicin leveret i dosispakninger til 14 dage ad gangen. Forhør på dit lokale apotek, hvilken indsats apoteket kan yde. 22

23 Hjælp til selvhjælp Det er vigtigt at minde patienten om, at nedtrapning foregår i et samarbejde, og at der er forskellige ting, som patienten selv kan gå i gang med for at øge fokus på livskvaliteten og for at lette overgangen til en benzodiazepin-fri tilværelse. Det kan f.eks. være: Fysisk aktivitet i forskellige former» Kroppen må gerne kunne mærkes gennem fysisk aktivitet, f.eks. svømning, løb, fitness og gåture Bevægelse» Danse, bevæge sig til musik» Havearbejde Kroppen» Fysioterapi, massage og healing» Afslapning og afspænding hjælper sindet og kroppen til at få det bedre Tanker» At få tankerne et andet sted hen, f.eks. ved at lytte til radio, se fjernsyn eller andet for øre og øjne» Høre beroligende musik, f.eks. Musi- Cure (købes på apoteket)» Tænke tilbage på gode dage» Være åben og ærlig Omsorg» At være god ved sig selv» Mindske stress og stressede situationer» Mindske omfanget af pligter» Tage et varmt bad» Være aktiv med ting, man kan klare» Være aktiv med ting, man godt kan li» Belønne sig selv Mad og drikke» Drikke kamillete» Regelmæssighed i søvn, måltider og daglige aktiviteter Udadvendthed» Kontakte gode venner, familie» Kontakt med andre i samme situation» Gode oplevelser» Fortælle andre om nedtrapning» Være sammen med andre Stilhed» Meditation 23

24 Gode råd om at sove» Stå op på samme tidspunkt hver dag, også selv om du først er faldet sent i søvn.» Sov ikke om dagen, når du ikke kan sove om natten.» Stå op af sengen om natten, hvis du ikke kan sove.» Foretag dig noget stilfærdigt, hvis du står op om natten.» Soveværelset bør være roligt, mørkt og ikke for varmt.» Sørg for at lufte ud, inden du går i seng.» Se ikke fjernsyn og ryg ikke lige før du skal sove, begge dele virker opkvikkende.» Gå ikke sulten i seng. Sult og overmæthed virker søvnforstyrrende.» Brug ikke alkohol som sovemiddel. Alkohol gør søvnen kortere, mere overfladisk og giver flere opvågninger.» Tal med din læge, hvis du har natlige smerter, åndenød eller vandladningsgener.» Lad være med at tænke på, hvor lang tids søvn du kan få det er ikke søvnlængden, men kvaliteten af søvnen, der tæller.» Søvnbehovet falder med alderen og måske har du ikke behov for så megen søvn. 24

25 Abstinensskema Symptomer/Styrke Angst, panik, fobier Irritabilitet, aggressivitet, agitation Depression, nedstemthed, energiforladt Søvnproblemer Depersonalisations (uvirkeligheds)-oplevelse Uro og rastløshed Hukommelses- og koncentrationsbesvær Koordinationsbesvær (ataxi) og rysten Balanceproblemer og svimmelhed Muskelkramper, muskelsmerter, rykninger (tics) Lyd- og lysfølsomhed Overfølsomhed for smerte, varme, kulde, stik og berøring Smagsforandringer (metalsmag) Tågesyn Hovedpine Lettere lammelser (parestesier) Svedeture Kvalme Appetitløshed Diarré, forstoppelse Influenzalignende episoder Hallucinationer Brystsmerter Mavesmerter 25

26 26

27 Baggrundsmateriale Der er anvendt følgende referencer og links: Referencer» Apotekets rolle i indsatsen mod vanedannende medicin. Samarbejde med almen praksis om nedtrapning af benzodiazepiner ved hjælp af samtale, nedtrapningsskema og dosisdispensering. Region Midtjylland 2007.» Ashton CH. Benzodiazepiner. Hvordan de virker og hvordan man nedtrapper. Benzodiazepiner i almen praksis. Ordination og nedtrapning en praktisk vejledning. Audit Projekt Odense og Institut for Rationel Farmakoterapi, september 2004.» Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Lægemiddelstyrelsen 2004.» Den motiverende samtale Den nationale rekommandationsliste. Institut for rationel farmakoterapi. IRF 2008.» Frydenlund J. Benzodiazepiner kliniske aspekter ved brug af nedtrapning. Månedsskr Prakt Lægegern 1997: » Glass J et al. Sedative hypnotics in older people with insomnia: meta-analysis of risks and benefits. BMJ 2005;331: » Jørgensen VRK. Benzodiazepinordination. Husk afslutningen. Månedsskr Prakt Lægegern 2007: » Jørgensen VRK. Benzodiazepinaftrapning i praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2006; » Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MS. Reduktion af vanedannende medicin i praksis. Ugeskr Læger 2006;168: » Sommer B. Benzodiazepiner i almen praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2005: » Toft BS. Medicin og adfærd. Væk med vanedannende medicin. Ugeskr Læger 2006; 168(4):403.» Toft BS. Medicin og adfærd 2. Hvor svært kan det være? Ugeskr Læger 2008; 170(6):466.» Vejledning nr. 38 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen 18. juni Links»

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! 425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes

Læs mere

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 10 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Det

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler 1. Anvendelsesområde og definitioner Ifølge 17 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 495 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II Viggo Rask Kragh Jørgensen En praktisk indfaldsvinkel til forbrugsreduktion Få praktiserende læger ved så meget om

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Medikamentel behandling af angst og søvnforstyrrelser Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner? Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Benzodiazepiner 13

Læs mere

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1281 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner Viggo Rask Kragh Jørgensen I denne artikel gennemgår en praktiserende læge historien bag brug af benzodiazepiner og

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Reduktion af vanedannende medicin i praksis!

Reduktion af vanedannende medicin i praksis! 1636 UGESKR LÆGER 168/17 24. APRIL 26 Reduktion af vanedannende medicin i praksis! ORIGINAL Speciallæge MEDDELELSE i almen medicin Viggo Rask Kragh Jørgensen, farmaceut Birgit Signora Toft & speciallæge

Læs mere

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen 1177 Benzodiazepinordination! Husk afslutningen Viggo Rask Kragh Jørgensen Ved enhver ordination af lægemidler skal der lægges en plan for behandlingslængde, opfølgning og evt. seponering. Det er særlig

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Tillsyn av behandlingsinstitutioner för läkestyret

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1

Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1 Side 1 af 20 Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning. Ofte stillede spørgsmål, OSS/FAQ version 1.1 Oversat til dansk fra: BENZODIAZEPINE

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri.

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri. Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Titel: Generelt om medicinhåndtering Standard: Medicinhåndtering Godkendt

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere