e-levsundt.nu Kommunale børnesundhedsprofiler der giver handlekompetencer RAPPORT FOR ALLE KOMMUNENS SKOLER - alle elever fra 4. til 9.

Transkript

1 e-levsundt.nu Kommunale børnesundhedsprofiler der giver handlekompetencer RAPPORT FOR ALLE KOMMUNENS SKOLER - alle elever fra 4. til 9. klasser Rygernes ønsker om at stoppe rygning Antal Ved ikke Nej Måske Helt sikkert Anonymiseret eksempel på standardoutput Skoleåret 29/1

2 Index Introduktionsfolder 3 FOREGANGSSKOLEN, anonymiseret skolerapport 7 HELE KOMMUNEN SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG 41 Rapporten her viser et standardoutput fra den kommunale børnesundhedsprofil for skolebørn. Som det fremgår ved læsning af rapporten, blev profilerne udfyldt i de første tre uger efter start på skoleåret 29. Besvarelsen er 92. Inden udgangen af september måned havde hver skole sin egen rapport over sundhed og trivsel. Et par uger senere fulgte sammenligningsgrundlaget for hele kommunen. Herefter er sundhedsplejerskerne gået i gang med at drøfte resultaterne i hver klasse og planlægger sammen med lærere og skoler hvilke sundhedsfremmeindsatser de vil starte med. Der er lagt vægt på at rapporten er let at forstå for lægfolk, hvorfor den er opbygget omkring farvekodeprofiler (SurveillanceMapper ) og grafer. Konklusionerne skal formuleres i kort tekst af dem, der har det tættest på og som har mulighederne for, at gøre noget der kan forbedre forholdene. Med e-levsundt.nu har vi givet skolerne et godt og tidstro grundlag for, at handle hurtigt og målrettet. Mange problemer starter meget før udskolingsundersøgelserne og kræver løbende interventioner gennem hele skolelivet. Metoden giver også et billede af de mange ressourcer der findes på skolerne. Det er herfra eleverne suger næring til, at de gradvist kan få handlekompetencer for egen og andres sundhed. De skal lære hvordan de kan påvirke strukturer på skolen og i deres nærmiljø. De skal lære at lytte til signaler fra dem selv og fra kammerater. De skal lære at sundhedsfremme kan være en spændende rejse, hvis det integreres naturligt i hverdagens pædagogik og bliver indlejret i mange forskellige fag. Metoden lægger sig op ad Faghæfte 21 fra 29, som lægger vægt på at sundhedsfremmearbejdet i skolen er en vigtig pædagogisk opgave, som hører under de timeløse fag. Det forventes også at de kommende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vil understøtte dette synspunkt. Kunsten bliver derfor at finde nye måder at arbejde sammen på hvor elever, lærere og sundhedstjenesterne bliver partnere i et fælles projekt. Der vil fortsat være opgaver som kun sundhedsplejersker og læger kan løse, ligesom der er opgaver om trivsel og sociale problemer som skolen er eksperter i at tage hånd om. Kik i det følgende. Bliv inspireret. Og henvend dig hvis I har lyst til at jeres kommune skal være med. Kjeld Poulsen November 29 Side 2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 FOREGANGSSKOLEN I skoleåret 28/29 testede alle folkeskoler i Odsherred modellen med sundhedsprofiler, og besluttede efterfølgende at alle ville bruge den, som afsæt for samarbejde med Børnesundhed omkring den sundhedsfremmende indsats for skolebørn. De fire friskoler har også besluttet sig for at deltage. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har fået mere tid til sundhedsarbejdet med skolebørn, men at vi skal anvende den på en anden måde. For skolerne handler det om at omsætte tankerne i Fælles Mål, Faghæfte 21 til handling. Meget tyder på at Sundhedsstyrelsens nye retningslinier for sundhedstjenestens arbejde, lægger sig tæt op af principperne i Faghæfte 21. Konceptet for sundhedsprofilerne er tænkt ind i denne ramme. Derfor bliver opgaverne for skoleåret 29/21, at implementere modellen som en rutine: - at få en rutineregistrering - hvor resultaterne hurtigt meldes tilbage - så man kan inddrage elever og klasselærere i o en fælles drøftelse af sundhed og trivsel: hvad er godt og hvad kunne blive bedre o sætte fælles mål for forbedringer o beskrive enkle, effektive og gennemførlige handleplaner - at skolen kan beslutte hvad der skal arbejdes med overordnet og på klasseniveau - at følge op med næste års profiler og se om indsatserne har givet de ønskede resultater Det er klart, at det ikke er muligt, at handle på alt hvad vi finder der kunne være behov for. Derfor er det vigtigt, at ressourcerne prioriteres, så vi får mest effekt af indsatsen rettet mod de vigtigste udfordringer. Og det er vigtigt at vi øver os i at samarbejde om hvordan den samlede indsats kan blive en del af det fælles curicculum. Børnesundhed vil bl.a. sikre, at en sundhedsplejerske kommer ud i alle deltagne klasser fra 4. til 9. trin og præsenterer profilerne, samt forestår en drøftelse af sundhed og trivsel. Sundhedsplejerskerne kan medvirke til at prioritere indsatsområder, og evt bidrage med elementer til den fælles indsats. Derudover vil sundhedsplejersken indgå i det forebyggende arbejde med enkelte elever som hidtil. Også Tandplejen skal ses som et vigtigt element i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats på skoleområdet. Endelig er der tre skoler i kommunen, som har valgt at gå lidt foran og prøve nogle metoder af til at finde ud af pragmatiske måder, at opnå de ovenstående mål. Disse er Bobjergskolen, Høve Friskole og Vig Skole. Det skal under ingens omstændigheder afholde alle andre skoler for at finde på spændende ideer. Men det er meningen, at pilotskolerne skal gå foran med at sprede erfaringer set fra den pædagogiske hverdag. Kjeld Poulsen Er udviklet i et non-profit samarbejde med Side 7

8 Årsplan Side 8 Tlf.: , E--mail: mhc@odsherred.dk

9 Sådan læses sundhedsprofilen Profilen består af fem temaer: Trivsel, Helbred, Sociale relationer, Mad og måltider og Fysisk aktivitet Temaerne er opdelt i flere emner. F.eks. består trivselstemaet af 14 emner Hver række udgør resultatet for den enkelte elev. Resultaterne er anonymiserede Farvekoden giver et enkelt overblik over klassens samlede sundhed og trivsel Profilerne tilpasses elevens klassetrin og er derfor ikke helt ens. Profilerne kan også hentes på Internettet. Eksemplet viser profilen for mellemtrinnet (4. til 6. klasse). Tallene henviser til spørgsmålene, som er vist nedenfor Side 9

10 Næste eksempel viser profilen for overbygningen (7. til 9. klasse): Side 1

11 Sundhedsprofiler Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Indledning til standardgraferne Vi følger også en række andre sundhedsforhold, men de vises ikke i profilerne, for man vil så få mulighed for at se hvem der har svaret. Eksempler på sådanne emner er rygning, alkohol, stoffer, seksualitet og vægt. Dem viser vi i stedet som standardgrafer. Først vises en miniguide over de grafer der er brugt, så graferne er til at forstå. Dernæst et sæt af de spørgsmål hver graf dækker over, så er det igen lettere at læse graferne. Til sidst vises først standardgrafer for en skole, og dernæst enkelte af standardgraferne der dækker hele kommunen, så man har mulighed for at sammenligne sin skole. Enkelte spørgsmål er ikke med hvert år. Tanken er, at det er skolen selv som går sammen om, at vurdere sundhed og trivsel ud fra graferne. Inddrag børnene, forældre, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Skriv det i Skabelonen for Skolens Eget Resumé (bilag A), og giv et bud på, om der er noget man vil arbejde videre med. Hvis man ønsker at sætte et initiativ i gang, kan man bruge Skabelon for Handleplaner (bilag B), til at strukturere det. Vi bruger så næste års sundheds- og trivselsrapport til at følge op på det. Side 16

17 Sådan læses standardgraferne en miniguide Trivsel: består af 5 spørgsmål som er slået sammen så den samlede besvarelse svinger mellem og 1. For at se fordelingerne må man se på profilerne. Det samme gælder for grafen med ensomhed og ked af det. Hvis et barn/en ung har svaret meget langt mod venstre vil vi gerne kunne tilbyde en sundhedssamtale Samlet vurdering af de første fem trivselsvariable Trivsel i skole; i fritiden; hjemme; med kammerater og med sig selv trivsel hvor 1 er bedst Denne graf viser fordelingen af klassifikation af vægt i fire grupper. Grafen er opdelt i mellemtrin (4-6 klasse) og overbygning ( klasse). Hvis der er 1. klasse, er de også taget med her). Når de fire søjler lægges sammen bliver de 1. (Vises ikke hvert år, men kun i de år hvor man har gennemført konditests for alle skoler) Mellemtrin Overbygning Svær overvægt Overvægt Normal vægt Undervægt Svær overvægt Overvægt Normal vægt Undervægt Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Klassifikation af vægt Graphs by trin Dette er en anden måde at vise en fordeling på, men den er lettere at overskue som kagegraf, fordi der er flere grupper. Her ses det at 75 ikke drilles, og ganske få procent drilles så ofte at det vil kunne kaldes mobning (hyppigt, alvorligt og længerevarende drillerier). Hvor ofte drillet i skolen Mellemtrin Hvor ofte drillet i skolen Overbygning Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by trin Aldrig Nogle gange om måneden 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen 5-6 gange om ugen Hver dag Side 17

18 Her ses fordelingen af kondital. Det ses at toppunktet på kurven ligger omkring 35. En rimelig god kondi bør være over 4. De der ligger helt ude til højre er i særdeles god form, medens de der ligger til venstre for toppunktet er i for ringe fysisk form. En forbedring vil påvises hvis en senere graf viser at toppunktet rykker mod højre og halen (den venstre side) samtidig også flytter sig mod højre. Skolebørns kondition 15 1 af elever Kondition: Jo højere tal des bedre kondition Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Kassegrafen viser fordelingen af kondital på hvert klassetrin i hver skole. Stregen inde i kassen er skillelinjen, hvor halvdelen ligger over og den anden halvdel under (medianen). Fra medianen og op til kassens låg, er det område hvor 5-75 ligger, og fra medianen til bunden ligger Afstanden mellem kassens låg og øverste T-streg er der hvor de 25 bedste ligger. På samme måde ligger de 25 dårligste fra kassens bund og ned til nederste T-streg. En * betyder en enkelt person som ligger meget langt fra de andre (outlier). Kondital Kondital på klassetrin Kondital på klassetrin Graphs by kon Antal gener ud af 14 mulige per elev over de seneste 2 uger 3 Her er fordelingen af hvor mange der har haft mellem og 14 generende symptomer i de seneste to uger. Således har 16,22 ikke haft nogle, medens f.eks. 2 har haft 9 gener. Det ses at over halvdelen har haft mindst 3 gener Antal symptomer per elev Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Side 18

19 Flertalsmisforståelser er, at man tror at alle de andre gør noget, og det så ikke er tilfældet. Her har vi spurgt hvor mange man tror der ryger på ens eget klassetrin i kommunen. Det ses at i 4. klasse tror de fleste at ingen ryger, medens man i de store klasser tror at de fleste ryger Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Odsherreds 28 Børnesundhedsmonitorering Odsherreds 28 Børnesundhedsmonitorering Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Odsherreds 28 Børnesundhedsmonitorering Odsherreds 28 Børnesundhedsmonitorering 28 Hvor mange man tror der ryger på sit eget klassetrin ( er ingen - 1 er alle) Graphs by klasse Flertalsmisforståelser fortsat: Hvis man i stedet ser hvor mange man tror der ikke ryger så viser figuren til venstre, at over 8 i 4. klasse tror at det er tilfældet, mens det er ingen i de største klasser. Når man sammenligner med hvad eleverne selv oplyser om faktisk rygeadfærd, ses det i figuren til højre at næsten ingen ryger indtil 7. klasse, hvorefter andelen stiger til at være omkring 25 i 9. klasse. Der er altså en stor flertalsmisforståelse omkring rygning Andel man TROR IKKE ryger Fordelt på klassetrin Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Andel der er IKKE ryger Fordelt på klassetrin Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Her ses det at de fleste rygere enten har et klart ønske om at stoppe med at ryge, eller i det mindste overvejer det. Det ses også at tidlig indsats handler om at man skal starte allerede i 6. Klasse, og under alle omstændigheder må påregne at have et effektivt individuelt rygestoptilbud fra 7. klasse. Antal Rygernes ønsker om at stoppe rygning Fordelt på klassetrin Ved ikke Måske Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Nej Helt sikkert Side 19

20 Spørgsmål til standardgrafen Nedenfor vises de spørgsmål, som graferne er udarbejdet efter. Generel trivsel Ensom og ked af det Side 2

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Standardgrafer for Foregangsskolen Foregangsskolen: Generel trivselforegangsskolen: Generel trivsel trivsel hvor 1 er bedst Samlet vurdering: i skole; i fritiden; hjemme; med kammerater og med sig selv Graphs by kon 3 Trist og isoleret Trist og isoleret trivsel hvor 1 er bedst Samlet vurdering af ensomhed og at være ked af det Graphs by kon Side 24

25 Hvor ofte drillet i skolen Mellemtrin Hvor ofte drillet i skolen Overbygning Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by trin Aldrig Nogle gange om måneden 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen Andel der drilles mindst 1 gang om ugen - kønsopdelt Fordelt på klassetrin Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Side 25

26 Hvor ofte spises morgenmad Mellemtrin Hvor ofte spises morgenmad Overbygning Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by trin Aldrig 1 dag 2 dage 3dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage Spiser morgenmad mindre end 4 gange om ugen - kønsopdelt Fordelt på klassetrin Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Side 26

27 Hvor ofte spises frokost Mellemtrin Hvor ofte spises frokost Overbygning Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by trin Aldrig 1 dag 2 dage 3dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage Spiser frokost mindre end 4 gange om ugen - kønsopdelt Fordelt på klassetrin Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Side 27

28 Selvvurderet fysisk form Mellemtrin Selvvurderet fysisk form Overbygning Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Meget god Rimelig Meget dårlig God Dårlig Graphs by trin 1 Selvvurderet fysisk form: Dårlig eller meget dårlig Fordelt på klassetrin Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Side 28

29 6 Kondital på klassetrin Kondital på klassetrin 4 Kondital 2 Graphs by kon Træthed i skolen Træthed i skolen Aldrig 1 dag 2 dage 3dage4 dage5 dage Aldrig 1 dag 2 dage 3dage4 dage5 dage Graphs by kon Dage om ugen man er træt og uoplagt på skoledage Side 29

30 2 4 6 Meget dårligt Dårligt Nogenlunde Godt Meget godt Meget dårligt Dårligt Nogenlunde Godt Meget godt Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by kon Selvvurderet helbred Ingen smerter Nakke Ryg Ben Nakke & Ryg Nakke & Ben Ryg & Ben Nakke & Ryg & Ben Ingen smerter Nakke Ryg Ben Nakke & Ryg Nakke & Ben Ryg & Ben Nakke & Ryg & Ben Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by kon Bevægeapparatssmerter Side 3

31 1 Bevægeapparatssmerter seneste 14 dage Fordelt på klassetrin Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Ingen problemer Ængstelse Søvnproblemer Deprimeret Ængstelse & Søvn Ængstelse & Deprimeret Søvn & Deprimeret Ængstelse & Søvn & Deprimeret Ingen problemer Ængstelse Søvnproblemer Deprimeret Ængstelse & Søvn Ængstelse & Deprimeret Søvn & Deprimeret Ængstelse & Søvn & Deprimeret Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by kon Psykiske gener Side 31

32 1 Psykiske gener seneste 14 dage Fordelt på klassetrin Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Gener de seneste 14 dage Hovedpine Hjertebanken Ondt i maven Gener de seneste 14 dage Hovedpine Hjertebanken Ondt i maven Fordøjelsesbesvær Forkølelse Åndedrætsbesvær Hudproblemer Træthed Fordøjelsesbesvær Forkølelse Åndedrætsbesvær Hudproblemer Træthed Graphs by kon Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Side 32

33 3 Alle gener i 2 uger Alle gener i 2 uger Graphs by kon Antal gener fra til 14 per elev over de seneste 14 dage Antal betydelige gener fra til 14 per elev over de seneste 14 dage Graphs by kon Side 33

34 1 Mindst en gene Fordelt på klassetrin 1 Mindst en betydelig gene Fordelt på klassetrin Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Rask Været syg Rask Været syg Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by kon Mellemtrin: været syg seneste måned Side 34

35 6 4 2 Rask Været syg Pjækket Både syg og pjækket Rask Været syg Pjækket Både syg og pjækket Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by kon Overbygning: været syg/pjækket seneste måned Aldrig røget Ryger ikke, men har prøvet Festryger Daglig ryger Aldrig røget Ryger ikke, men har prøvet Festryger Daglig ryger Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by kon Rygeerfaringer i overbygningen Side 35

36 Rygernes ønsker om at stoppe rygning Antal Ved ikke Måske Nej Helt sikkert Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Aldrig Højest 1 x mdr 2-4 x mdr 5-6 x mdr Flere gange om ugen Dagligt Aldrig Højest 1 x mdr 2-4 x mdr 5-6 x mdr Flere gange om ugen Dagligt Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Graphs by kon Hvor ofte der drikkes alkohol Side 36

37 Ønske om at drikke mindre 6 Antal 4 2 Ved ikke Måske Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Nej Helt sikkert Aldrig Højest 1 x mdr 2-4 x mdr 5-6 x mdr Flere gange om ugen Dagligt Aldrig Højest 1 x mdr 2-4 x mdr 5-6 x mdr Flere gange om ugen Dagligt Graphs by kon Hvor ofte man er fuld Side 37

38 1 Vil sikkert eller måske prøve stoffer i fremtiden Fordelt på klassetrin - kun overbygning spurgt Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 1 Ønsker mere viden om prævention og sex Fordelt på klassetrin - kun overbygning spurgt Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Side 38

39 Skabelon for SKOLENS EGET RESUMÉ Generelt vurderes det ud fra profilen, standardgraferne og vores viden om børnene: Specifikt om de emner der er vist i standardgraferne: Om trivsel: Om vægt: Om drilleri: Om madvaner: Om den fysiske form, kondition og træthed: Om oplevelsen af helbred: Om sygefravær og pjæk: Om rygning: Om alkohol: Om stoffer: Om seksualitet: Konklusioner og tanker om initiativer for fremme af sundhed og trivsel: Sammenfattet af nøglepersoner involveret i sundhedsarbejdet Side 39

40 Skabelon for handleplaner om SUNDHED OG TRIVSEL Det anbefales at bruge skabelonen til planlægning og opfølgning på de vigtigste handleplaner. Det gør det lettere at holde styr på hvor lang man er nået, og hvordan vi kan lære af hinanden. Skole Dato Titel Målgruppe Formål Indikatorer Plan for hvad vi gør (opdelt i delopgaver): (Del-) Opgave A (Del-) Opgave B Status på hvornår vi er der Forløbsevaluering*: (Del-) Opgave A færdig dato (Del-) Opgave A færdig dato Ja.. (Del-) Opgave N.. (Del-) Opgave N færdig dato *Forløbsevaluering: 1: Følger tidsplanen 2: Kører, men er forsinket 3: Stoppet/Ikke fuldført Ja: Milepæl opfyldt Forudsætninger/ressourcer Organisatorisk ansvarlig Projektansvarlig (den person som leder projektet) Øvrige deltagere Side 4

41 HELE KOMMUNEN - SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG Først en stor tak til alle for den flotte start, som arbejdet med sundhedsprofilerne har fået. Det er helt enestående at 92 af alle elever fra 4. til 9. klasse har udfyldt profilen. Især når man tænker på, at det ikke har været muligt at efterrapportere elever, der har været syge eller væk fra skolen af anden grund. Det giver så en usædvanlig god mulighed for at handle på de unges oplevelser af trivsel og sundhed. Hvis billedet efterfølgende opleves at være nogenlunde retvisende for hvordan de selv føler det, så har vi en helt ny legitimitet til at handle. Men vi har også en forpligtigelse. For bruger vi ikke børnenes og de unges vurderinger og signaler til noget, så taber vi troværdighed. Både som voksne rollemodeller og som professionelle. Nu vil sundhedsplejerskerne besøge klasserne og præsentere børnene for deres klasseprofil. Målet er at der opstår gode og konstruktive ideer til, hvordan der kan skabes endnu mere sundhed og trivsel. Da både skolernes og sundhedsplejens arbejdsmetoder får en fælles pædagogisk platform i det nye Faghæfte 21 og de kommende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, skal vi udvikle nye samarbejdsformer som bl.a.: inddrager børnene og gradvist giver dem handlekompetencer for egen og andres sundhed bliver et naturligt led i undervisningen og børnenes skoledag øger graden af sammenhæng og kontinuitet i skolesundhedsindsatsen Derudover vil sundhedsplejersken stadig tilbyde indsatser på individniveau, hvor det behøves. Det nye er, at vi med sundhedsprofilerne bliver bedre tidligere til at opdage behov, og derved får vi mulighed for at iværksætte en mere målrettet og effektiv indsats. Også her bliver der behov for tæt samarbejde mellem sundhedsplejersker, lærere og forældre. Men ved at sætte tidligt ind med et langt og vedholdende træk, får vi en unik chance for at se om de fine ord om forebyggelse og sundhedsfremme er omsættelige til praktiske resultater i stor stil. Der er mange udfordringer, men som resultaterne i dette bilag viser så er der endnu flere ressourcer hos de unge. Brug sammenligningen af din skole med hele Odsherred Kommune med omhu. Målet er ikke at være bedre end gennemsnittet, men at I selv vurderer om der er noget I ønsker at bruge energi på at forbedre hos jer. Kjeld Poulsen Side 41

42 Odsherred: Generel trivsel Odsherred: Generel trivsel trivsel hvor 1 er bedst Samlet vurdering: i skole; i fritiden; hjemme; med kammerater og med sig selv Graphs by kon 3 Trist og isoleret Trist og isoleret trivsel hvor 1 er bedst Samlet vurdering af ensomhed og at være ked af det Graphs by kon Side 42

43 Hvor ofte drillet i skolen Mellemtrin Hvor ofte drillet i skolen Overbygning Aldrig Nogle gange om måneden 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen 5-6 gange om ugen Hver dag Graphs by trin Drilles mindst 1 x ugl. opdelt på klassetrin Side 43

44 Hvor ofte spises morgenmad Mellemtrin Hvor ofte spises morgenmad Overbygning Aldrig 1 dag 2 dage 3dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage Graphs by trin Får morgenmad mindre end 4 x ugl - opdelt på klassetrin Side 44

45 Hvor ofte spises frokost Mellemtrin Hvor ofte spises frokost Overbygning Aldrig 1 dag 2 dage 3dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage Graphs by trin Får frokost mindre end 4 x ugl - opdelt på klassetrin Side 45

46 Selvvurderet fysisk form Mellemtrin Selvvurderet fysisk form Overbygning Meget god Rimelig Meget dårlig God Dårlig Graphs by trin 1 Vurderer den fysiske form som dårlig - opdelt på klassetrin Side 46

47 4 Træt i skole - kun overbygning Træt i skole - kun overbygning Aldrig 1 dg 2 dg 3dg 4 dg 5 dg Aldrig 1 dg 2 dg 3dg 4 dg 5 dg Graphs by kon : Selvvurderet helbred Mellemtrin : Selvvurderet helbred Overbygning Meget dårligt Nogenlunde Meget godt Dårligt Godt Graphs by trin Side 47

48 : Selvvurderet helbred Mellemtrin : Selvvurderet helbred Overbygning Meget dårligt Nogenlunde Meget godt Dårligt Godt Graphs by trin Ingen smerter Nakke Ryg Ben Nakke & Ryg Nakke & Ben Ryg & Ben Nakke & Ryg & Ben Ingen smerter Nakke Ryg Ben Nakke & Ryg Nakke & Ben Ryg & Ben Nakke & Ryg & Ben Graphs by kon Bevægeapparatssmerter Side 48

49 1 Bevægeapparatssmerter de seneste 14 dage Graphs by kon Ingen problemer Ængstelse Søvnproblemer Deprimeret Ængstelse & Søvn Ængstelse & Deprimeret Søvn & Deprimeret Ængstelse & Søvn & Deprimeret Ingen problemer Ængstelse Søvnproblemer Deprimeret Ængstelse & Søvn Ængstelse & Deprimeret Søvn & Deprimeret Ængstelse & Søvn & Deprimeret Psykiske gener Side 49

50 1 Psykiske gener de seneste 14 dage Gener de seneste 14 dage Hovedpine Hjertebanken Ondt i maven Gener de seneste 14 dage Hovedpine Hjertebanken Ondt i maven Fordøjelsesbesvær Forkølelse Åndedrætsbesvær Hudproblemer Træthed Fordøjelsesbesvær Forkølelse Åndedrætsbesvær Hudproblemer Træthed Graphs by kon Side 5

51 Antal gener de seneste 14 dage Antal gener de seneste 14 dage Graphs by kon Antal gener fra til 14 per elev over de seneste 14 dage Svære gener de seneste 14 dagesvære gener de seneste 14 dage Antal betydelige gener fra til 14 per elev over de seneste 14 dage Graphs by kon Side 51

52 1 Mindst en gene Fordelt på klassetrin 1 Mindst en betydelig gene Fordelt på klassetrin Odsherreds Børnesundhedsmonitorering Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 1 Sygefravær og pjæk mindst en dag/mdr (4. til 9. klasse) Rask Været syg Pjækket Syg og Pjækket Side 52

53 6 4 2 Aldrig røget Ryger ikke, men har prøvet Festryger Daglig ryger Aldrig røget Ryger ikke, men har prøvet Festryger Daglig ryger Graphs by kon Rygeerfaringer i overbygningen Ryger dagligt eller til fest - opdelt på klassetrin Side 53

54 Rygernes ønsker om at stoppe rygning Antal Ved ikke Måske Nej Helt sikkert Aldrig Højest 1 x mdr 2-4 x mdr 5-6 x mdr Flere gange om ugen Dagligt Aldrig Højest 1 x mdr 2-4 x mdr 5-6 x mdr Flere gange om ugen Dagligt Graphs by kon Hvor ofte der drikkes alkohol Side 54

55 Hvor ofte drikkes alkohol - opdelt på klassetrin Aldrig Højest 1 x mdr 2-4 x mdr 5-6 x mdr Flere gange om ugen Dagligt Aldrig Højest 1 x mdr 2-4 x mdr 5-6 x mdr Flere gange om ugen Dagligt Graphs by kon Hvor ofte man er fuld Side 55

56 Fulde 2-4 x mdr. eller mere - kun spurgt i overbygning Ønske om at drikke mindre 2 15 Antal Ved ikke Nej Måske Helt sikkert Odsherreds Børnesundhedsmonitorering 28 Side 56

57 Vil sikkert eller måske prøve stoffer i fremtiden Prævention ved første samleje Prævention ved første samleje 4 Antal Graphs by kon Ingen prævention Kondom Anden prævention Side 57

58 Ønsker mere viden om prævention og sex Side 58

59 Variation mellem skoler fordelt på klasser I de følgende eksempler er skolerne anonymiserede. Graferne skal illustrere muligheden for at se, om der er tegn på et mønster hvor nogle problemer ophobes i bestemte områder. Hvis det er tilfældet med de samme skoler på flere problemfelter, kunne det tale for en mere differentieret indsats. Det som kan kaldes rettidig omsorg for en indsats mod ulighed i sundhed og trivsel. F.eks. kunne man godt få en fornemmelse af at der er flere med dårlig selvvurderet form i skolerne K, H og B, medens der er færre A, L og I. Der er også noget som tyder på at der er flere problemer ophobet på de samme skoler. Men det kræver mere dybtgående analyser, før man kan sige, om det så også er noget, der skal reageres på. Denne type sammenligninger skal tages med et vist forbehold, da klasser med få elever kommer til at fylde meget på en procentskala, blot der er én elev der har et problem. 1 Er i dårlig selvvurderet form K B C J D G F E L A I H E H K C F G D B A L J I H B K J F D A C G E L I Side 59

60 1 Helbred kun nogenlunde eller værre B J L H E F K A D G I C F B G A E H C D K L J I B I J D H F A G C K L E Meget generet af mindst een ting K B H F J E L A D G I C C H A F L D G B E K J I B F G D A I C J H K E L Side 6

61 1 Ryger K B G E A D L J I H F C A D G H E F B L K C J I G H D F C I A E J K L B Vil sikkert/måske prøve stoffer J K F I B H G E D C A L K F A C D L H G E B J I I D A F C K H J L G E B Side 61