LÆRERVEJLEDNING UNGDOMSUDDANNELSER

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING UNGDOMSUDDANNELSER Undervisningsforløbet gråzoner er for øjeblikket i en testperiode, hvor forløbet afprøves i forskellige undervis-ningssammenhænge. Derfor opfordrer vi dig som underviser til at tage kontakt til RedenUng med idéer til, hvordan forløbet kan inddrages i undervisningen. Vi vil i denne testperiode gerne gå i dialog med dig om din specifikke situation og designe et forløb baseret på denne. Kontakt RedenUng på kontakt@redenung.dk FAGLIG RELEVANS IFT LÆREPLANER FOR SEKSUALUNDERVISNING, DANSK OG SAMFUNDSFAG Gråzoneforløbet er et emnebaseret undervisningsforløb, som er baseret på at eleverne anvender en flerfaglig tilgang til opgaveløsningen. Kernen i gråzoneforløbet er, at klassen / holdet arbejder sammen om at producere, samt lancere et digitalt magasin med gråzoner - unge, sex og grænser, som tema. Gråzoneforløbet opfylder derfor, udover den faglige relevans, også målet om at eleverne skal stifte bekendtskab med entreprenørskab. Gråzoneforløbet er planlagt som en uges gaderedaktion hvor klassen omdannes til en redaktionsgruppe. Dette kan tilpasses de vilkår og tidsrammer som findes i det enkelte tilfælde, men det er centralt for forløbets intensitet, at eleverne oplever frihed til selv at opsøge historier, og gå ud og undersøge emnet i virkeligheden. Tidsrum til elevernes egne empiriske undersøgelser bør derfor, under alle omstændigheder, medtænkes i planlægningen. Gaderedaktionen består af 5 forskellige journalistiske/analytiske roller, som kan findes på rollekortene i værktøjskassen. Rollerne er hhv.: journalister (skildre emnet journalistisk, fotografer (skildrer emnet fotografisk), event-managere (stabler et afsluttende live debatarrangement på benene, hvor eleverne præsenterer deres produkter), recearchere (skaber analysemetoder og undersøger emnet kvalitativt eller kvantitativt), projekt-ledere (har overblik og sørger for tidsfrister bliver overholdt, og uddelegerer potentielt arbejde) 1

2 Hele gråzoneforløbet afsluttes med at alle grupper præsenterer og debatterer deres arbejde for et live-publikum, som klassen selv bestemmer. EKSEMPEL PÅ UNDERVISNINGSFORLØB: AT-FORLØB, DANSK OG SAMFUNDSFAG - EVENTUELT MATEMATIK Gråzoneforløbet giver eleverne mulighed for at arbejde med emnet gråzoner - unge, sex og grænser, fra en danskfaglig vinkel hvor redskabet er tekstanalyse og fortolkning. Hvad er det for nogle forklaringer og historier, der findes om eksempelvis gråzoneprostitution, sugardates, webcam modelling osv.? Hvilke menneskesyn repræsenteres? osv. Gråzoneforløbet giver også eleverne mulighed for at arbejde ud fra en samfundsvidenskabelig vinkel, dels en kvantitativ der fordrer empirisk at foretage målinger af virkeligheden. Dels en kvalitativ, hvor eleverne foretager interviews og analyserer udsagn og forståelser der fremgår af disse. Gråzoneforløbet giver ydermere mulighed for at arbejde indenfor matematik i forhold til udarbejdelse af grafer/statistiske modeller. I start-kittet giver artiklen Undersøgelse af gråzoner i forhold til unge, sex og grænser et eksempel på en kreativ analysetilgang, hvor metoden er udviklet kvalitativt i forhold til kontekst, sanser og holdninger. Eleverne vælger sig ind på et af de fire temaer indenfor gråzoner - unge, sex og grænser (se temakortene i værktøjskassen (link)) i gråzoneforløbet, som udgangspunkt for deres arbejde. Klassen er således opdelt i fire store grupper. Herefter danner eleverne grupper på 3-4 elever ud fra forskellige gaderedaktionsroller til dét digitale magasin som skal udarbejdes til slut, hvor alle elevernes artikler, fotos og undersøgelser bliver lagt ud. Se i værktøjskassen for at finde de forskellige rollekort til uddelegation. Eleverne har her valgt et gråzonetema og en gaderedaktionsrolle, som deres skildring af emnet gråzoner - unge, sex og grænser, defineres af. Eleverne kan eksempelvis i forhold til et AT-forløb der dækker fagene dansk og samfundsfag - eventuelt matematik: Gennemføre en danskfaglig undersøgelse af udsagn om gråzoneprostitution (f.eks. med udgangspunkt i de anbefalede artikler i start-kittet) samt selv lave en samfundsvidenskabelig empirisk undersøgelse, der måler de faktiske holdninger. Analysere og sætte sig ind i eksisterende statistiske analyser på området, og bruge denne viden om området som udgangspunkt for selv at lave interviews / fortællinger - og på den måde vise en kvalitativ/narrativ virkelighed over for den analytiske / rationelle virkelighed. Altså 2

3 Undersøge holdninger eller erfaringer i forhold til det valgte gråzonetema og den valgte gaderedaktionsrolle, med henblik på at udarbejde statistik og ligninger for eksempelvis skolen. I fagene samfundsfag og matematik: Eleverne skal diskutere henholdsvis sociologiske og politiske holdninger og forståelser af identitet og prostitution og lave en kvantitativ-matematisk analyse af, hvilke holdninger gymnasiet har gennem spørgeskemaer, og efterfølgende grafer og diagrammer. Til slut kan eleverne eksempelvis analysere og diskutere gymnasiets holdninger i forhold til forskellige menneskesyn/holdninger omkring gråzonetemaerne. Det er klart, at de enkelte lærere må foretage skøn der imødekommer de specifikke faglige formål og mål, samt i forhold til den enkelte klasse. Gråzoneforløbet må derfor ses som en skabelon og et skelet hvis form kan ligge til grund for et forløb med fag efter lærerens ønske. De forskellige rollekort som kan findes i værktøjskassen, fordrer forskellige måder at forholde sig fagligt på - dog er gråzoneforløbet bedst egnet indenfor forløb og/eller AT forløb under fagene seksualundervisning, dansk, samfundsfag og matematik. SÅDAN LEDER DU EN GADEREDAKTION - PRINCIPPER OG RÅD Som lærer er din rolle i forbindelse med gråzoneforløbet primært at facilitere og lede elevernes arbejdsproces. Det er vigtigt at du hjælper eleverne i gang med at vælge vinkler / opgaver, som de kan håndtere indenfor den givne tidsramme. Afhængigt af de faglige mål og de fag som indgår i forløbet kan der sættes specifikke krav til elevernes opgavebesvarelser, men intentionen i gråzoneforløbet er som udgangspunkt at arbejde med elevernes egen skaberlyst og lade dem tage projektet i den retning de finder mest interessant. Der er en række principper bag dette, som erfaringsmæssigt er gode at holde for øje når man faciliterer et gråzoneforløbet. Princippet om motivation ved at eleverne arbejder med den rigtige virkelighed Som facilitator skal du hjælpe eleverne med at få øje på den virkelighed som omgiver dem - den mest spændende historie er måske ikke altid den vildeste men den mest personlige. Princippet om at turde give eleverne lov til at udfolde sig. Elevernes oplevelser med gråzoner forholder sig ofte til et miljø, der er mere relateret til fritiden end skoletiden. Som facilitator skal du turde lade eleverne inddrage disse erfaringer i videst muligt omfang. Selvfølgelig skal dette ske under hensyntagen til, at en potentiel krænkelse af privatlivet undgås. 3

4 Princippet om at involvere nærmiljøet (skolen, forældrene borgmesteren eller andre) Som facilitator er det din opgave at inspirere og evt. lave forhåndsaftaler med folk i elevernes nærmiljø. På den måde kan du give eleverne de bedste muligheder for at komme igennem med deres spørgsmål og undersøgelser Princippet om at samtalen er målet - den konkrete holdning skal ikke styres. Gråzoner har som udgangspunkt ikke til formål at ændre elevernes holdninger til seksuelle gråzoner og gråzoneprostitution, men målet er at eleverne skal italesætte, og forholde sig til emnet med et reflekterende udgangspunkt. FORSLAG TIL INTRODUKTIONSØVELSE For at præsentere emnet og gråzoneforløbet på en måde så eleverne får skabt en grundlæggende forståelse og interesse, har vi udviklet introduktionsøvelsen Standpunkter. Øvelsens formål er at skabe nysgerrighed for seksuelle gråzoner, så eleverne vil føle det vedkommende og relevant for deres eget liv. Samtidig er formåelt, at give klassen en fornemmelse af de gråzoner de bevæger sig i, i en stillingtagen til de forskellige udsagn de i øvelsen bliver stillet i forhold til unge, sex og grænser. Vejledning til introduktionsøvelsen standpunkter findes i Værktøjskassen GUIDE TIL WEB-SYSTEMET Klassens arbejde med artikler foregår som udgangspunkt på redenung.dk. Her har eleverne mulighed for at oprette artikler, redigere disse og til sidst præsentere det samlede digitale magasin offentligt på siden. Som lærer er det din opgave at oprette klassens magasin. Her udfylder du information om klassen, dig selv samt tilføjer en titel, undertitel og coverbillede til klassens digitale magasin. Du har også muligheden for at udgive magasinet offentligt når klassens arbejde med artiklerne er færdigt. Følg dette link for at oprette et nyt magasin. Eleverne skal tilknyttes magasinet for at kunne skrive artikler og se artikler der ikke er offentligt udgivet. Eleverne kan selv anmode om medlemskab - du skal godkende dem som medlemmer fra din lærerkonto. Du kan se medlemmer og godkende medlemskaber via dette link 4

5 ORGANISERING GENNEM ROLLEKORT / OPGAVEKORT OG TEMAER. Vi foreslår, at eleverne arbejder i teams af 3-4 personer, således at hvert team står for at producere et selvstændigt bidrag til det digitale magasin (artikel, fotoserie, podcast, video). Det er vigtigt at du som lærer hjælper eleverne med at vælge roller / opgaver og grupper, så alle får en passende udfordring (herunder også tilpasse gruppestørrelser). Eleverne kan i deres arbejde tage udgangspunkt i ét af de fire temaer for undervisningsforløbet. Hvert af disse temaer giver eleverne en indgangsvinkel til emnet samt konkrete forslag til artikler i start-kittet som de kan tage udgangspunkt i, og lade sig inspirere af. Det er op til dig som lærer at sikre, at alle temaerne bliver dækket nogenlunde ligeligt (hvis du vurderer at dette er vigtigt). Se de fire temaer her (link mangler - pdf download) ROLLEKORT Opgaverne som eleverne skal arbejde med, defineres gennem rollekort, som klæder eleverne på til selv at arbejde journalistisk med emnet gråzoner - unge, sex og grænser. Eleverne ansættes i projektet efter kompetencer og interesser med det formål, at de selv skal udvikle et digitalt magasin og herefter udvikle og hoste et et debat event på skolen. Der er følgende rollekort: Projektledere Journalister Fotografer Researchere Event Managere Rollekortene beskriver elevernes arbejdsopgaver samt hvordan man typisk arbejder inden for denne faggruppe. Med udgangspunkt i deres rolle vælger eleverne herefter at beskæftige sig med én af de fire temaer, hvor der også er konkrete forslag til, hvordan eleverne kan bruge start-kittet og vidensbanken som udgangspunkt og inspiration i forhold til deres egne artikler. Download rollekortene her (Link til pdf download af rollekort) OPGAVEKORT I det korte undervisningsforløb arbejdes der dog i stedet med opgavekort, hvor elevernes opgave defineres langt mere snævert, da der ikke er ret meget tid til egen research. Opgavekortene lægger mindre vægt på de forskellige journalistiske roller, men fokuserer 5

6 mere direkte på en bestemt opgave, som eleverne skal løse. Eleverne vælger i grupper på 2-3 elever et tema de gerne vil arbejde med. Herefter tænkes det, at opgavekortene kan spredes ud på et bord, hvorefter grupperne kan vælge den opgave de ønsker at arbejde med i forhold til det tema de har valgt. Download opgavekortene her (link til pdf artikel) FLOW OG GUIDE FOR UGEFORLØBET MANDAG FORMIDDAG: INTRODUKTION TIL EMNET Introduktionsøvelsen standpunkter faciliteres, hvor klassen forholder sig til en række udsagn og får en fornemmelse af de gråzoner der eksisterer i forhold til dem selv, sex og grænser Eleverne ser sammen to forskellige videoer fra start-kittet og diskuterer i klassen de forskelige holdninger der kommer til udtryk, samt baggrunden for disse. Eleverne kan lave deres egen mini-undersøgelse på eller omkring skolen eller dennes nærmiljø. Det kan f.eks. være i form af en Flip-Flapper analyse (beskrivelse af metoden findes i værktøjskassen) MANDAG EFTERMIDDAG: OPGAVER OG ROLLER Læreren introducerer klassen til, at de nu skal samarbejde som en journalistisk redaktion, hvor eleverne kommer til at have forskellige roller (projektleder, journalist, fotograf, researcher samt event manager.) Tildeling af roller til alle elever i klassen. De enkelte roller er defineret i rollekortene, så eleverne selv kan danne sig et indtryk af, hvilke roller de ønsker. Læreren har ansvaret for, at eleverne får opgaver som de kan løse, og som passer til deres evner og interesser. Et team af elever får rollen som projektledere. Dette team sørger for at følge op på de øvrige opgaver samt bevare overblikket over status på alle dele af projektet. TIRSDAG FORMIDDAG: RESEARCH Første fase i arbejdet er research - eleverne undersøger emnet, med udgangspunkt i deres tildelte roller og temaer, emnet og erhverver sig den nødvendige baggrundsviden for selv at kunne arbejde videre med egne vinkler på emnet. 6

7 Det valgte tema indeholder konkrete anvisninger på, hvilke materialer / tekster fra startkittet og vidensbanken der skal tages udgangspunkt i. Det er elevernes egen opgave at søge videre inden for emnet og finde en god indgangsvinkel til den artikel / analyse / fotoserie de selv skal lave. TIRSDAG EFTERMIDDAG: VINKLER Tirsdag eftermiddag afholdes et redaktionsmøde med klassen, hvor de forskellige teams skal præsentere deres egen vinkel på - og skildring af - emnet overfor resten af klassen. Projektlederne er ordstyrere på dette møde, og har ansvar for at notere de forskellige vinkler samt status på dem i afviklingsskemaet. (se forslag til skema i værktøjskassen) ONSDAG + TORSDAG: PRODUKTION De forskellige teams arbejder på at producere materiale til klassens fælles online-magasin. Meget af tiden vil gå med feltarbejde, hvor eleverne er ude i virkeligheden for at undersøge deres emne. Event manager-teamet har til opgave at promovere samt planlægge et debatarrangement, hvor klassen fremlægger sit arbejde og skaber rammerne for en diskussion om emnet. FREDAG EFTERMIDDAG / AFTEN: AFHOLDELSE AF EVENT Undervisningsmaterialet lægger op til, at elevernes undersøgelser og holdninger skal møde virkeligheden i form af debatarrangement. Debatarragemenet kan tage forskellige former: Det kan være et debatarrangement med beslutningstagere hvor hele skolen deltager - men det kan også være at eleverne præsenterer deres arbejde ved et forældrearrangement, for parallelklassen, eller at de inviterer borgmesteren forbi til en snak i klassen. 7

8 Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08:00-09:00 Velkomst Morgenmøde Morgenmøde Morgenmøde Fri + grafisk opsætning 09:00-12:00 Introduktions forløb Frokost Valg af roller og opgaver Research forløb 13:30 præsentation af vinkler Produktion Produktion Fri + grafisk opsætning Produktion Produktion Deadline kl. 14:00 Afvikling EVENT FLOW OG GUIDE FOR DET KORTE FORLØB 1. LEKTION 10 minutter Introduktion Læreren introducerer temaet seksuelle gråzoner og giver eleverne et indblik i, hvad de skal arbejde med. 20 minutter Introduktionsøvelsen standpunkter Eleverne gennemfører introduktionsøvelsen standpunkter. 15 minutter Uddeling af opgaver Opgaverne forklares til eleverne, og de inddeles i grupper i henhold til præfabrikerede opgavekort. 2. LEKTION Eleverne arbejder i grupper med at løse deres opgaver. Eleverne har hele dette modul til at arbejde med opgaverne, og skal være klar til at præsentere resultatet af disse ved næste lektion. 3. LEKTION Eleverne præsenterer deres projekter for hinanden i klassen vi anbefaler endvidere, at der inviteres yderligere publikum i form af parallelklassen, forældre, lokale medier eller lignende. 8