LI LLIAN EGHO LM DRENGELEGE ASLAK

Transkript

1 LI LLIAN EGHO LM DRENGELEGE ASLAK

2 LILLIAN EGHOLM DRENGELEGE Aslak

3 Drengelege Tekst og modeller: Lillian Egholm Illustration: Lillian Egholm Foto: Claus Dalby Forlagsredaktion: Claus Dalby Layout: Marianne Schultz 2014 by Lillian Egholm & Forlaget Aslak ISBN Fotografisk eller anden gengivelse af denne bogs tekst eller illustrationer er ifølge dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra forlaget. Undtaget herfra er korte gengivelser til brug for anmeldelser. Forlaget Aslak Arrebovej Vordingborg tlf.: egholm7@gmail.com Forfatteren har desuden udgivet Politikens store drengebog (sammen med Frank Egholm).

4 Indhold Forord 5 Udklædning 6 RIDDER 6 Nemt ridderslag 6 Ridderslag af uldnederdel 8 Brynje 10 Hjelm 11 KONGE 12 Kongekåbe 12 Kongekrone 12 ZAR 14 Kappe 14 Underslag 14 Hat 15 SØRØVER 16 Sørøverslag 16 Sørøverhat 16 Klap til øjet 18 Bindebånd 19 INDIANER 20 Indianerdragt 20 Hovedpynt 20 BJØRNEJÆGER 22 Bjørnejægerdragt 22 Snitning og savearbejde 23 UDSAVEDE VÅBEN 23 Sværd 24 Skjold 25 Spyd 26 Økse 28 Gevær 28 SNITTEDE VÅBEN 29 Sværd 30 Sabel 31 Dolk 31 Skyder 31 Bue og pil 32 Pilekogger 33 Mere snitteri og træarbejde 34 KÆPHEST 34 RIDDER- OG SØRØVERTEATER DUKKER 38 KINASKAKSPIL 40 TRÆKLODSER 41 LILLE TRÆBORG 42 STOR TRÆBORG 46 BILER 51 FRAGTSKIBE 52 KRAN 53 SEJLSKIBE 54 SMÅ SKIBE 56 VIKINGETELT 57 Leg med pil 58 LEVENDE PILEHYTTE 58 FLETTEDE MINITIPIER 60 Stof, skind og filt 64 JÆGER- OG STRANDSAMLERPOSER 64 PRANGERPUNG 66 FILTEDE STENTROLDE 67 FILTET BÆLTETASKE 68 Metal, ler og strandfund 70 KOBBERARMBÅND 70 BÅLBRÆNDTE LERPERLER 72 STRANDFUND 74 Bålmad med mere 76 BÅLET 76 PANDEBRØD MED URTER 77 BÅLSUPPE 78 PANDEKAGER 80 BAGTE ÆBLER 82 GRØNTSAGSDYR 84 HYBEN-ÆBLE-KOMPOT 85 KNÆKBRØD MED KANELSUKKER 85 KANELSNEGLE 86 Litteratur m.m. 94

5 4 Tak til»vejens drenge«jacob, Mathias, Johannes, Asger og mine egne Aslak og Kaare, der har været med til at inspirere til bogens indhold og har stillet op til fotografering. Tak til Matilde Bækkeskov Nielsen for praktisk hjælp og inspirerende naboskab og en særlig tak til Christina Høien, min gode kollega, og hendes mand, Frank Suhr, for hjælp til bålmad og andre ideer til bogen. Desuden tak til Aske og Nicolaj, der så flittigt snittede og vendte pandekager. Også tak til Else Marie Mikkelsen for hjælp med tekstbearbejdning og til min mand og sparringspartner Frank Egholm, der har været med som en uvurderlig støtte og hjulpet til med de praktiske ting i træ.

6 Forord At blive mor til en dreng vil for de fleste kvinders vedkommende være en udfordring af dimensioner. Især hvis det viser sig, at det ikke»kun«er et almindeligt drengebarn, men også én med ekstra mange mandlige hormoner. De er slet ikke til alt, hvad der er»tøset«, og de er komplet ligeglade med deres udseende og lugt, bare de er seje. Et og andet sted er de fleste af os kvinder (mødre) vel en lille smule imponerede/misundelige, når vi ser dem i vild flugt kaste sig i mudder og upåagtet rulle rundt i hed nærkamp røde i kinderne, viltre i håret og rigtig glade. Den kraft og saft, den tumlen med elementerne, den nysgerrighed, drenge endevender og splitter alskens ting med, er et element, der på ingen måde har skær af lyserød feminitet. Drengene har som hovedopgave ved førstkommende lejlighed at udfordre os for derigennem at kunne lære for livet. At imødekomme dette er op til os voksne. Jeg har igennem mange år via mit arbejde som pædagog tumlet med drengene, og selv er jeg af uransagelige grunde blevet mor til fem sønner. Denne bog er en lille, men kyndig appetitvækker med leg og aktiviteter for drenge. Kyndig, fordi min søn Aslak har været hovedinspirationskilde og vejviser. Han har lært mig om hand lekraft, mod og drenges indre bløde værdier. Har man drenge omkring sig, enten i institutionen eller hjemmet, har man af og til brug for let tilgængelige opskrifter på alskens sager, der kan sætte fut og fornøjelse i legen. Her er ideer til aktivt ude- og indeliv, hvor drengene selv kan være med afhængigt af alder. Og pigerne må også gerne, hvis de altså spø r om lov! Der skal snittes, modelleres, dekoreres, sys, graves og bygges, og så skal der selvfølgelig leges. God fornøjelse Lillian Egholm 5

7 Udklædning Med et ridderslag, en krone på hovedet eller en klap for øjet bliver legen meget mere livagtig. Her er ideer til udklædning som ridder, konge, sørøver m.m. Kun fantasien sætter grænser. RIDDER Nemt ridderslag Slaget, der ganske enkelt laves af et firkantet stykke stof, kan være kort, så det er let at bevæge sig i, eller adeligt og langt som et slæb. Det afhænger af ønsker, højde, drøjde og stoffets kvalitet. Som vist på billederne kan slaget pyntes med påsyede bånd, borter, knapper m.m. Materialer: Stof, elastik, en knap eller lignende, evt. bånd eller borter Sy en løbegang. Den eventuelle kraves bredde bestemmes af, hvor langt nede løbegangen sys. Træk elastik gennem løbegangen. Snor er ikke en god idé, fordi den let irriterer og kan være farlig i uheldige situationer. Hold kappen sammen med en dekorativ knap eller lignende. Det er ikke helt uvæsentligt, om det er en fin guldknap med en glimtende perle i eller måske en»rå«hajtand. Mål fra barnets skulder og ned til den ønskede længde der tillægges ca. 5 cm til en løbegang foroven. Skal slaget have en krave, beregnes ekstra længde. 6

8 7

9 Ridderslag af uldnederdel En fiks måde at lave et varmt og billigt slag på er at bruge en udtjent uldnederdel. Materialer: En gammel uldnederdel, evt. bånd og anden pynt Spræt nederdelen op i den side, hvor lynlåsen sidder. Buk sømmen om mod vrangen og sy en stikning. Forkort linningen ved at sy en skrå søm fra vrangsiden, se tegningen. Målet skal passe til barnet. Spræt sidesømmen op til ærmegab, se tegningen. Pynt til sidst slaget efter fri fantasi. Det sorte slag er syet af tyndt stof, der er lagt dobbelt og kantet med silkebånd. 8

10 9

11 Brynje Her er der anvendt et stållignende stykke stof, men en rest uldstof kan også bruges. Materialer: Gråt stof, mønsterpapir, evt. skråbånd, evt. kantebånd, evt. pyntebånd Læg en kropsnær bluse, der passer barnet, på et sammenfoldet stykke papir. Skuldersømmene skal følge papirets fold. Læg ærmerne over hinanden ind over blusen. Tegn rundt om blusen med ca. 5 cm ekstra bredde i siderne. Måske skal brynjen være kortere eller længere end blusen mål efter på barnet. Åbn papiret, tegn mønsteret rent og klip ud. Forstykket skal have en lidt dybere udskæring end bagstykket. Overfør mønsteret til stoffet og klip det ud. Der skal være en lille åbning i den ene skulderfold, så brynjen kan komme over hovedet, se tegningen. Læg stoffet ret mod ret og sy sidesømmene husk åbninger til armene. Vend retsiden ud, søm halsen og ærmegabene eller kant med skråbånd. Læg brynjen op eller afslut med kantebånd. Vi kender en dreng, der med stor tålmodighed gik i gang med at samle en brynje af ringe. Det så flot ud, men han kom til kort, fordi arbejdet trods alt var for stort. Så er det lettere med stof, der minder lidt om stål. 10

12 Hjelm Med til et komplet ridderudstyr hører også en hjelm. Det er nemmest at sy hjelmen af uldstof, men tyndere stof kan også bruges, hvis det fores med vlieseline. Materialer: Stof, evt. vlieseline, 4-5 cm bredt bånd, kantebånd, evt. forskelligt til pynt Klip stoffet (evt. med vlieseline strøget på bagsiden) ud efter mønsteret på side 87. Mønsteret svarer til et hovedmål (omkreds) på ca. 54 cm. Vælger man stof, der kan give sig lidt, kan hjelmen passes af flere og i længere tid. Størrelsen kan ændres ved at tegne mønsteret større eller mindre. 1 2 Læg delene ret mod ret og sy dem sammen med et bånd langs den nederste kant, se tegning 1. Sy kantebånd langs øreklapdelenes buede kanter. Fæstn øreklapdelene med nåle i nakken med ca. 7 cm mellemrum, se tegning 2. Sy dem på og vend retsiden ud. Hjelmen kan evt. fores. Foret laves ud fra samme mønster og sys som hjelmen. De to vrangsider lægges mod hinanden, og hjelmen kantes med skråbånd. Det 4-5 cm brede bånd og øreklapperne kan udelades, og mønsteret forlænges da lidt. Der kan pyntes med pels, flotte pyntebånd eller lignende, se f.eks. side 7. 11

13 KONGE Kongekåbe Kongekåben er ligesom slaget på side 8 lavet af en genbrugsuldnederdel. Dog havde denne nederdel et flot rødt foer, der er bibeholdt. Kåben, der sys af nederdelens nederste stykke som forklaret på side 6, er pyntet med brede dekorationsbånd, og en fin guldknap sætter prikken over i'et. Det øverste af nederdelen bruges til krone, se tegningen nedenfor. Kongekrone Med en krone på hovedet bliver alting straks noget andet. Materialer: Stof (ikke elastisk), vlieseline, foerstof, guldbånd eller anden pynt, bred elastik Stryg vlieseline på stoffets vrangside og klip kronen i både yderog foerstof efter mønsteret på side 88. Læg stykkerne ret mod ret og sy sammen som vist på tegning 1. Klip hak som vist, vend retsiden ud, buk enderne ind og pres. Dekorer med guldbånd eller lignende. Sæt elastikken fast med knappenåle og mål om vidden passer barnet. Sy elastikken fast, som vist på tegning

14 Selvom man er lille kan man godt være med, for en løves kraft kan bo i selv den mindste fyr! 13

15 ZAR Kappe Kappen, der sys som det nemme ridderslag på side 6, kan pyntes med en pelskant, en fin knap og lignende. Her er der brugt stof fra et gammelt gardin. Underslag Når zaren ridder af sted i fuld galop, med kappen flagrende efter sig, er det rart med lidt ekstra indenunder. Underslaget kan også bruges uden kappen. Materialer: Ca. 15 x 150 cm gult stof, ca. 30 x 35 cm guldbrokade, velcrobånd, ca. 20 x 40 cm kunstig eller ægte pels Klip et underslag som vist på tegning 1. Målene passer til et ca. seksårigt barn. Klip et stykke brokade på 26 x 34 cm. Fold kanterne rundt og sy brokaden fast som vist på tegning 2. Klip et stykke stof på 10 x 58 cm til bælte. Sy bæltet fast, idet der foldes læg i siderne som vist på tegning 2. Sy velcrobånd på til lukning, se tegning 2 og 3. Tegning 3 viser bagsiden. Pynt til sidst med pels som vist på billedet