Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?"

Transkript

1 Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Et kvalitativt casestudie om fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger

2 Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Physiotherapists set the diagnosis which skills are required? Et kvalitativt casestudie om fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger. Undertegnede bekræfter at besvarelsen er foretaget uden uretsmæssig hjælp: Carina Mølsted Hansen Katrine Kærgaard Monika Grænge Sørensen Kristensen FN FN FN101 Vejleder: Uddannelsessted: Peter Johansen University College Sjælland Fysioterapeut Campus Næstved Fysioterapeutuddannelsen Bachelorprojekt UCSJ Campus Næstved Juni 2013 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved University College Sjælland, Fysioterapeutuddannelsen, Næstved, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. ~ Alle personnavne anonymiseres/ændres således, at det ikke på baggrund af opgaven er muligt at genkende eller finde frem til personer, virksomheder m.v. som indgår i studiet. ~ Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af

3 Abstract Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Et kvalitativt casestudie om fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger Af: Carina Mølsted Hansen, Katrine Kærgaard Kristensen & Monika Grænge Sørensen. Kontakt: ckmfysbachelor@hotmail.dk Vejleder: Peter Johansen, Fysioterapeut, University College Sjælland Campus Næstved. Uddannelse: Fysioterapeutuddannelsen, University College Sjælland Campus Næstved. Baggrund Fysioterapeuter må som autoriserede sundhedspersoner gerne diagnosticere i Danmark i dag. Dette har gjort, at der er opstået nye arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver på tværs af professioner, de seneste år. Derved er fysioterapeuter begyndt at optræde i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgisk afdeling, og vi stiller os derfor undrende overfor, hvilke kompetencer der forudsættes for at fysioterapeuter kan indgå i en sådan diagnostisk funktion på ortopædkirurgisk afdeling. Formål Dette studie har til formål, at belyse hvilke kompetencer fysioterapeuter skal besidde i en diagnostisk funktion på ortopædkirurgisk afdeling, og derved forsøge at bidrage til kvalitetsudviklingen af den fysioterapeutiske praksis. Materiale og metode Studiet er udarbejdet på baggrund af tre enkelte semistrukturerede interviews, hvoraf det ene er et pilotinterview, med tre fysioterapeuter som er ansat i en diagnostisk funktion på ortopædkirurgisk afdeling på tre forskellige hospitaler i Danmark. Der er valgt en fænomenologisk tilgang til dataindsamling og databearbejdning, og der er i den forbindelse benyttet systematisk tekstkondensering af Malterud, som er en modificeret udgave af Giorgis analyse. Resultater På baggrund af de foretagende interviews blev fem temaer udarbejdet: Vigtige faglige kompetencer, den personlige selvsikkerhed, arbejdsmæssig erfaring, den tværfaglige vidensdeling og de sociale sammenhænge, sikring af kvalitet og vidensudvikling. Konklusion Studiet konkluderer, at det på nuværende tidspunkt er individuelt hvordan denne funktion bliver varetaget. På trods af forskellige fagområder, er der dog nogle fælles kompetencer som er relevante, når man skal indgå i en diagnostisk funktion på en ortopædkirurgisk afdeling. Der blev lagt vægt på at man, mestrede sin undersøgelse, tilegnede sig noget specialiseret viden og havde erfaring, desuden spillede den personlige selvsikkerhed og tværfaglige vidensdeling en væsentlig rolle. Nøgleord Fysioterapeut, ortopædkirurgisk afdeling, diagnosticere, kompetencer. 3

4 Abstract Physiotherapists set the diagnosis - which skills are required? A qualitative case study of physiotherapists diagnostic function in orthopedic departments. By: Contact: Supervisor: Education: Carina Mølsted Hansen, Katrine Kærgaard Kristensen & Monika Grænge Sørensen. ckmfysbachelor@hotmail.dk Peter Johansen, physiotherapist, University College Sjælland Campus Næstved. Bachelor in Physiotherapy, University College Sjælland Campus Næstved. Background Today, physiotherapists have, as authorized healthcare professionals, the right to diagnose patients in Denmark. This has allowed for new job functions and tasks across professions to occur in the last couple of years. As a result thereof, physiotherapists are starting to appear in diagnostic functions in the orthopedic departments. Therefore, we question the skills that are required for physiotherapists to be part of such a diagnostic function in orthopedic department. Study aim The aim of this study is to clarify which skills physiotherapists must possess in a diagnostic function in orthopedic departments in order to add to the quality of physiotherapy practice. Material and method This study is based on three single semi-structured interviews, of which one is a pilot interview, with three physiotherapists who are employed in a diagnostic function in orthopedic department at three Danish hospitals. There has been chosen a phenomenological approach to data collection and data processing and used systematic text condensation of Malterud, which is a modified version of Giorgi s analysis. Results Based on the interviews five themes were developed; important professional skills, personal confidence, employment experience, interdisciplinary knowledge sharing and the social contexts, and ensuring quality and knowledge development. Conclusion This study concludes that it currently is individual how this function is handled. Despite different fields, some common skills are relevant when you have to be part of a diagnostic function in an orthopedic department. The importance of mastering examination was emphasized as it acquires specialized knowledge and experience to some extent. Furthermore, personal confidence and sharing interdisciplinary knowledge played an important role. Keyword Physiotherapist, orthopedic department, diagnose, skills. 4

5 Forord I forbindelse med udarbejdelsen af dette studie vil vi gerne takke følgende personer: Vejleder Peter Johansen for engageret vejledning De implicerede fysioterapeuter og hospitaler for deltagelse i studiet Maja Lindal Zachariassen for korrekturlæsningen Pernille Fie Erbo Mortensen for engelsk korrekturlæsning Birgitte Bremholm Persson for design og layout 5

6 Indholdsfortegnelse Introduktion...8 Baggrund...8 Formål...8 Problemformulering...9 Begrebsafklaring...9 Forforståelse Teori Hvordan en ny funktion implementeres Praksisfællesskab og professionsidentitet Det sociale rum Tværfagligt samarbejde Sammendrag af det teoretiske grundlag Metode Studiets design Litteratursøgning Materiale Etik Dataindsamling & databearbejdning Interview Transskription Systematisk tekstkondensering Trin - Helhedsindtryk Trin Meningsbærende enheder Trin Kondensering Trin - Sammenfatning Resultater Vigtige faglige kompetencer Den personlige selvsikkerhed Arbejdsmæssig erfaring

7 Den tværfaglige vidensdeling og de sociale sammenhænge Sikring af kvalitet og vidensudvikling Diskussion Metodediskussion Reliabilitet Resultatdiskussion Ekstern validitet Konklusion Perspektivering Referenceliste

8 Introduktion Baggrund Den fysioterapeutiske professions arbejdsopgaver har gennem årtier ændret sig i Danmark (1), og fysioterapeuter må som autoriserede sundhedspersoner i dag gerne diagnosticere i Danmark (2). Desuden er der indenfor de seneste år opstået nye arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver på tværs af professionerne (3). For den fysioterapeutiske profession betyder det blandt andet, at fysioterapeuter er begyndt at optræde i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger på hospitaler (4), og at de nu varetager nogle af de opgaver som før var forbeholdt lægerne. Ifølge bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp, så kan en person der er autoriseret, uddelegere sundhedsfaglige opgaver til en medhjælp, dog med visse begrænsninger (5). Disse begrænsninger er ret overordnede og det kan derfor være interessant at se nærmere på, hvordan de forskellige hospitaler benytter sig af denne bekendtgørelse. Ifølge vejledningen til ovenstående bekendtgørelse, så er fleksibel arbejdsvaretagelse relevant i forhold til effektiviteten i sundhedsvæsenet. Vejledningen opfordrer således til, at der benyttes opgaveglidning og -flytning professionerne imellem uden at patientsikkerheden forringes (6). Regeringen har i deres regeringsgrundlag fra 2011 et ønske om et moderne sundhedsvæsen, hvor alle patienter kan regne med hurtig og effektiv behandling (7). Dette stiller krav til personalet i sundhedsvæsenet om at skabe et sammenhængende patientforløb, hvor der kræves fælles mål og indsats, for de faglige grupper. Et ideelt samspil er derfor en nødvendighed, så kompetencer og faglige forskelligheder kan udnyttes optimalt (8). Det har ikke været muligt for os at finde nogle danske studier omhandlende kompetencer, men ifølge en artikel af Christensens i Fysioterapeuten fra 2012, som er udarbejdet med den hensigt at indsamle viden og erfaring omkring opgaveflytning af fysioterapeuters (extended scope practitioner) funktioner (3), da viser det, at man i udlandet har fundet kortere ventetider, når fysioterapeuter er med til at diagnosticere. Om reduktionen i disse ventetider, betyder kortere forløb og bedre udnyttelse af ressourcer, mener hun, er svært at konkludere på. Alt andet lige, forholder Christensen sig positivt, set i relation til at passiv ventetid er forbundet med store omkostninger (3). Christensen peger på, at fysioterapeuters specialisering og specialuddannelse har betydning for deres kompetencer i forhold til diagnostik, men at litteraturen ikke siger noget nærmere om disse specialkompetencer (3). Eftersom at der kommer flere fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger, som varetager opgaver der tidligere var forbeholdt lægerne, kunne det være interessant at se på, hvilke kompetencer der forudsættes for at en fysioterapeut kan indgå i en sådan funktion, uden at patientsikkerheden forringes. (Fælles) Formål Formålet med dette kvalitative casestudie, som tager udgangspunkt i fysioterapeuternes perspektiv er, at det skal bidrage til at kvalitetsudvikle den fysioterapeutiske praksis indenfor for det ortopædkirurgiske fag- 8

9 område. Vi har derfor sat fokus på implementeringen af de diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger, som fysioterapeuterne varetager. Ydermere er der set nærmere på hvad der kræves, for at indgå i en sådan funktion. I den forbindelse vil studiet forsøge at skabe mere synlighed og debat omkring det pågældende emne. (Fælles) Problemformulering For at kunne bidrage med viden om dette, har vi derfor set nærmere på: Hvilke kompetencer forudsættes der for, at fysioterapeuter kan indgå i en diagnostisk funktion på ortopædkirurgisk afdeling? (Fælles) Begrebsafklaring Kompetence: Betyder her den faglige viden og kunnen, som man har på et givent område(9). I dette studie dækker begrebet både over de personlige, faglige og sociale kompetencer. Fysioterapeut: Henviser her til de fysioterapeuter, der er ansat i en diagnostisk funktion på ortopædkirurgiske afdelinger, medmindre andet er angivet. Diagnostisk funktion: Omhandler den funktion, hvor fysioterapeuter er med til at stille den primære diagnose hos patienterne, altså dem der er med til at bestemme, hvilken sygdom eller funktionsnedsættelse der ligger til grunde. Ortopædkirurgiske afdelinger: Begrebet ortopædi betyder egentlig: ( )orthós (ret eller lige) og paideía (lære eller opdragelse) (10), men begrebet er siden blevet udvidet og omfatter i dag behandling af bevægeapparatet generelt (10). Ortopædkirurgiske afdelinger omhandler derfor de afdelinger på hospitalerne, der beskæftiger sig med bevægeapparatet generelt. I dette studie er der fokus på den ambulante diagnosticering, som fysioterapeuterne er med til at varetage. Hospital: Et hospital i Danmark. Andre professioner: Andre professioner begrænses i dette studie til læger, som arbejder på ortopædkirurgiske afdelinger på hospitalet, med mindre andet er angivet. Implementering: ( ) implementering som den proces, der går fra beslutningen om at iværksætte et nyt tiltag, til tiltaget er integreret i daglig praksis (11). Kliniske retningslinjer: (...) En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer og er ofte tværfagligt udarbejdet (12). (Fælles) 9

10 Forforståelse I dette afsnit er undersøgernes forforståelse beskrevet og denne er udarbejdet på baggrund af en mundtlig drøftelse internt i gruppen. Forforståelsen er beskrevet nærmere, for at undgå at denne skulle stå i vejen for selve dataindsamlingen. Set i lyset af, at fysioterapeuter er begyndt at varetage nogle af lægernes diagnostiske funktioner, var der en forventning om, at de havde visse ens kliniske retningslinjer, for at sikre kvaliteten i deres arbejde. Da det er en relativt ny funktion disse fysioterapeuter har, havde ingen af os som undersøgere kendskab til, hvilke kompetencer der var nødvendige for at varetage denne funktion. Undersøgerne havde dog alle en forventning om, at det rent fagligt krævede en form for efteruddannelse, men ikke hvilken. (Fælles) 10

11 Teori Hvordan en ny funktion implementeres Udviklingen i samfundet har gjort, at der er kommet øget fokus på kvalitet og effektivitet (13). Dette har betydet, at der i disse år sker en omstrukturering i det danske sundhedsvæsen, hvor behandling samles på færre enheder (14). Her ses, at faggrupper hele tiden må evaluere deres indsats, og kigge på effektiviteten i arbejdet. Udviklingen i samfundet har til formål, at give den mest optimale service til borgerne med de bedste og mest økonomiske midler (7). Dette kan medføre, at man må nytænke sine arbejdsområder og nye professioner eller funktioner kan opstå, hvilket ses på flere ortopædkirurgiske afdelinger, hvor fysioterapeuter har fået en diagnostisk funktion. Det er i den forbindelse vigtigt, at se nærmere på om fysioterapeuternes kompetencer er tilstrækkelige og om patienttilfredsheden sikres. Et kvalitativt casestudie foretaget i Storbritannien fra 2004 af Dawson og Ghazi (15), undersøgte fysioterapeuters (Extended scope practitioners) oplevelse af at bestride en diagnostisk funktion på ortopædkirurgisk ambulatorium. Dette kvalitative studie, af middel til høj kvalitet, viste via sit resultat at følgende anbefalinger vil være relevante, når man etablerer en udvidet praksis for fysioterapeuter på et ortopædkirurgisk ambulatorium (15): Der skal være fuld opbakning fra det ortopædkirurgiske team Ansvaret og forventninger skal være afklaret inden iværksættelse Kompetencer indenfor læsning af blodprøver, røntgen, samt kendskab til farmakologi skal være opnået Der skal være tilstrækkelig tid til oplæring Der skal være økonomiske ressourcer til faglig udvikling Der skal være etableret et netværk til andre praktikere til sparring Mulighed for at udvikle sit karriereforløb Et systematisk review af middel kvalitet fra 2012 af Desmeules et al., som har evalueret på fysioterapeuter der har udvidet ansvarsområder, viste endvidere en generel højere patienttilfredshed ved fysioterapeuter der havde et udvidet ansvarsområde, end ved almen lægebehandling (16). I forhold til professionernes status tilkendte den funktionalistisk orienterede sociolog Merton, professionerne stor værdi. Han mente, at professioner opfyldte betydelige behov, og fremstod som organisationer som samfundet holdte på plads via et belønningssystem. Herigennem mente Merton, at professionerne forsøgte at udfolde sig både inden for samfundets økonomiske og sociale orden. Inden for den økonomiske orden, forsøger faggrupperne at lave og beholde et lovligt monopol, inden for faggruppens ekspertise, som gerne skulle munde ud i en accept eller aftale med staten (17). Det ses blandt andet i forhold til bekendtgørelsen af medhjælp (5), hvor lægerne kan uddelegere opgaver til fysioterapeuter, hvilket kan være en økonomisk gevinst for staten. Indenfor den sociale orden, forsøger faggrupperne at opretholde deres status, og skabe respekt i samfundet. For at kunne opnå det, kræver det at faggrupperne finder nogle kulturelle normer og værdier, som har opbakning fra 11

12 samfundet. Disse værdier spiller sammen, og kan forstærke hinanden i samfundet. Her kan eksempelvis kulturelt betinget tillid og offentlig anerkendelse nævnes (17). Dette kunne også ses i dette studie, hvor fysioterapeuter bliver nødt til at have opbakning fra samfundet i form af tillid fra patienterne, idet de vil søge andre veje, hvis dette ikke blev opnået. Rent økonomisk ville dette ikke hænge sammen, hvis fysioterapeuter ingen indtægt fik fra patienterne, men skete det ville fysioterapeuternes accept fra staten også falde, og aftalen ville eventuelt ophøre. I professionerne forsøger forskellige faggrupper at etablere sig igennem deres særlige ekspertise, de forsøger hver især at beskytte deres rolle for at bevare magt og status. Dette kan eksempelvis forekomme mellem læger, sygeplejersker eller fysioterapeuter, som alle overlapper hinandens fagområder. Det kan få konsekvenser for det sammenhængende patientforløb, som man ellers gør en stor indsats for at få succes med (17). (Katrine) Praksisfællesskab og professionsidentitet At indgå i et arbejdsteam, er både en måde at handle på, men samtidig er det også en måde at have et tilhørsforhold på. Denne deltagelse, er ikke blot en handling vi foretager os, men er med til at skabe hvem vi er, og hvorfor vi gør som vi gør, altså vores professionsidentitet. Ifølge læringsforsker Wenger, er en vigtig komponent i en social teori om læring - Identitet. Identitet er en betegnelse for, hvordan læring er med til at ændre hvem vi er og skaber forbindelse mellem vores fællesskaber og personlige dannelse (18). Identitet i en social sammenhæng er ikke ensbetydende med, at individualiteten tilsidesættes. Man skal se den som et samspil i det specifikke fællesskabs helhed (19). Hvordan man som fysioterapeut oplever sit arbejde, hvordan man opfatter sin profession, forstår det man foretager sig, hvad man ved og ikke ved; er ikke et individuelt betinget valg eller et resultat af, hvor man samfundsmæssigt hører til. Det er en kombination af samspillet med kollegaer og udførelsen af ens arbejdsopgaver; det bliver skabt af engagement og ved at høre til et fællesskab (19). For at udvikle et team eller en arbejdsfunktion, som på de ortopædkirurgiske afdelinger, i forhold til diagnosticering, kræver det, at medarbejderne fra de forskellige professioner kan indgå i et gensidigt engagement og anerkende hinanden som deltagere. Derved er der altså stor sammenhæng mellem identitet og praksis, og man kan sige at implementering af en ny arbejdsmæssig funktion også er en forhandling af identiteter (20). Når fysioterapi udøves, i den henseende som det er almen kendt, bevæger fysioterapeuterne sig rundt på kendt territorium. Fysioterapeuternes identitet udviser erfaring og kompetence, de forstår hvorfor deres kollegaer gør som de gør, og de ved hvordan de selv skal engagere sig i andre mennesker. Når nye arbejdsfunktioner opstår, som i dette studie, er man pludselig på ukendt grund, og det kan være svært at agere. Samarbejde bliver svært, og fællesskabet bliver begrænset af manglen på kompetencer inden for gensidigt engagement, ansvarlighed for afdelingen og repertoire, da de ikke har en forhistorie på området, at kunne drage nytte af. Herved 12

13 tager identiteten en drejning gennem konfrontationen med det ukendte (20). Når fysioterapeuter indtræder på en ny afdeling, bliver deres identitet derved påvirket og har afsæt både i deres fortid, nutid og fremtid. Det er et samspil af forskellige baner, men i forhold til, at dette studie beskæftiger sig med fysioterapeuter, der skal varetage nogle arbejdsopgaver som tidligere var forbeholdt lægerne, er der tale om grænsebaner, som forsøger at spænde over grænserne og forbinde flere professioner. Det vanskelige ved disse baner er at bevare sin identitet på tværs af grænserne, og ikke bare glemme sine oprindelige fysioterapeutiske rødder (20). At fysioterapeuter indtræder på en ny afdeling, udgør ikke alene deres identitet, men er blot en del af den. Hele menneskets tilværelse, består af mange forskellige medlemskaber; familie, venner, fritid, karriere og så videre. Hele denne kombination af medlemskaber er med til at skabe hvem vi er, da man ikke ser disse som individuelle baner der holdes adskilt. Menneskets identitet er et neksus af disse multiple medlemskaber, og skaber vores identitet, hvad enten de giver konflikter indbyrdes eller forstærker hinanden (20). Disse forskellige medlemskaber, kan have modstridende krav og kan være vanskelige at kombinere. Derfor kan der være en risiko ved, når fysioterapeutens nye arbejdsfunktioner i nye teams opstår, at der kan opstå spændinger i det multiple medlemskab som ikke kan løses (20). Selve praksisfællesskabet og professionsidentiteten bliver derfor relevant at se nærmere på i dette studie, fordi det er en ny arbejdsfunktion der er opstået og dermed en ny professionsidentitet. (Carina) Det sociale rum Den franske sociolog Pierre Bourdieu (Bourdieu), udarbejdede en teori om de sociale grupper og adgangen til disse grupper bliver relevant, når man skal se på, hvordan fysioterapeuter kan implementeres i en ny funktion som diagnostikere på ortopædkirurgiske afdelinger (21). Selvom Bourdieus teori bliver brugt i vidt forskellige sammenhænge, og hans studier oprindeligt omfattede andre områder (22), så kan hans teori om de sociale grupper give os en forståelse af, hvordan omgivelserne og individernes adfærd spiller sammen i denne ramme (23). Bourdieu har fem kernebegreber i sin teori: Feltet, doxa, habitus, kapital og symbolsk magt (23). Feltet er det sociale rum, og er i dette tilfælde sundhedsvæsenet, hvor hvert hospital, afdeling eller profession kan ses som en undergruppe. Feltet har desuden specifikke regelsæt, værdier og interesser, og for sundhedsvæsenet handler det om, at de er afhængige af samfundsmæssige strukturer, politikere og lovgivning som skal overholdes (21, 23). Doxa er derimod menneskets sunde fornuft og hvert felt har sine egne forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Man kan ikke umiddelbart ændre på doxa, da der er ikke-bevidstgjorte regler, men de betragtes som naturlige og noget man ikke behøver at diskutere. Den nytilkommende, som i dette tilfælde er fysioterapeuten, vil altid blive introduceret til den ortopædkirurgiske afdelings doxa. Fysioterapeuterne vil, ifølge Bourdieu, ikke stille spørgsmålstegn herved, da doxaen også har betydning for, hvem man ansætter (21). 13

14 Et tredje vigtigt begreb er habitus. Det handler om de værdier, normer og handlingssystemer som er hos hvert enkelt individ. Det handler altså om, hvad hvert enkelt individ har med sig af erfaringer, og det er denne erfaring der afgør, hvordan de opfatter, bedømmer og handler i verden. Det er specielt her, at det er vigtigt i dette studie at se på, hvilke erfaringer der er til stede hos de fysioterapeuter, som er ansat i en diagnostisk funktion, for at se om der er ligheder eller forskelle mellem dem, der er ansat på forskellige hospitaler. Det handler altså om deres sociale positions karakteristika (21). Noget af det, som kan have indflydelse på fysioterapeuternes status og magt på den ortopædkirurgiske afdeling, er deres kapital. Der findes tre former for kapital: økonomisk, kulturel og social kapital. Den økonomiske kapital handler om de økonomiske og materielle ressourcer man har med sig og er måske ikke den vigtigste i denne sammenligning, men lægerne har som eksempel en højere indtægt end fysioterapeuterne, hvilket kan give dem en højere status. Den kulturelle kapital handler derimod om dannelse og uddannelse. Her vil fysioterapeuterne opnå en vis status og magt afhængig af, hvilken uddannelse og eventuel efteruddannelse de har med sig. Den sociale kapital handler om de ressourcer det enkelte individ har med i kraft af, at man er med i en gruppe. Som ny på en afdeling har man ikke den store sociale kapital endnu. Bourdieu nævner også den symbolske kapital, som er en slags overordnet kapitalform, når de tre andre former bliver slået sammen og betragtet som et på afdelingen. Det er altså den kapitalform, der skaber fysioterapeutens samlede prestige og ry på afdelingen (21). Når alt dette skal tages i betragtning, så kan man ikke undgå at der vil komme konflikter på afdelingen, men den symbolske magt, skal man ikke betragte som noget negativt, men nærmere en måde at skabe dynamik og udvikling på afdelingen (21, 23). (Monika) Tværfagligt samarbejde Tværfaglighed defineres som en arbejdsform på forskellige niveauer og i forhold til forskellige arbejdsopgaver (24). Når de forskellige professioner på ortopædkirurgisk afdeling skal indgå i det tværfaglige samarbejde, er det nødvendigt at der på forhånd er defineret, hvad den enkelte professions ansvarsområde er, så man opnår det bedst mulige helhedsindtryk. I et moderne samfund er tværfaglighed blevet en nødvendighed, ikke mindst grundet af arbejdsfunktioner og professioner i høj grad bygger på specialiseret viden. Dette er samtidig med til at helhed og sammenhæng er blevet vanskeligere at håndtere (24). På landets ortopædkirurgiske afdelinger, er tværfaglighed med til at give patienterne et indtryk af en helhedsorienteret behandling med høj kvalitet, åbenhed blandt personalet og et godt arbejdsmiljø. Det er dog ikke kun for patienternes bedste med et sådant samarbejde; effektivitet og bedre ressourceudnyttelse er også en potentiel faktor (24, 25). På ortopædkirurgisk afdeling foregår der samarbejde på tværs af professioners skillelinjer, men inden for samme område. Det vil sige, at man kan udveksle relevante informationer og oplysningerne med hinanden uden at gå på kompromis med for 14

15 eksempel tavshedspligt. I og med, at der foregår tværfagligt samarbejde inden for samme område, er der også større sandsynlighed for at få samarbejdet til at fungere. Ligeledes er dette samarbejde på tværs af professionernes skillelinje en nødvendighed for, at der kan være et interprofessionelt tværprofessionelt samarbejde tilstede. Interprofessionelt samarbejde er en variant af tværprofessionelt samarbejde, hvor eksempelvis læger og fysioterapeuter arbejder sammen, men med udgangspunkt i hver deres faglighed (25). Gensidig respekt og accept af, at der kan være forskellige perspektiver og kompetencer professionerne i mellem, er en vigtig faktor for at få det tværfaglige samarbejde til at fungere optimalt. De ansatte på ortopædkirurgisk afdeling, skal se hinanden som ligeværdige, der med hver deres styrkemæssige kompetencer kan bidrage til, at afdelingen udbyder den bedst kvalificerede behandling. Lykkes dette vil samarbejdet kunne betragtes som vellykket. Hvis samarbejdet ikke fungerer, er det i sidste ende patienterne det har konsekvenser for, da det er dem der skal mærke udbyttet af det indgåede tværfaglige samarbejde. De konsekvenser det kan medføre er manglende koordination professionerne imellem, at patienterne i langt mindre grad kan forvente et sammenhængende forløb, samt at der er risiko for en øget vente- og behandlingstid (24). I det tidligere omtalte kvalitative studie af Dawson og Ghazi (15), kom det i deres dataanalyse frem, at et af de centrale temaer var at blive en del af teamet. Størstedelen af de interviewede fysioterapeuter (Extended scope practitioners) gav udtryk for, at det var anbefalelsesværdigt at deres funktion var klart defineret, og at forventninger og accept var til stede fra lægestaben inden man udviklede en sådan ny funktion. De enkelte professioner, i dette tilfælde lægerne og fysioterapeuterne, kan have hver deres perspektiv på, hvordan en given opgave skal løses og der kan opstå konflikter. Håndteringen af disse konflikter er vigtig i forhold til, hvordan det tværfaglige samarbejde omkring den bedst mulige behandling af patienterne falder ud. Konflikter skal ikke altid ses i en negativ sammenhæng, men derimod mere som en positiv proces for udvikling og forandring, formår man dette, skaber man de bedste rammer for en succesfuld behandling (24). For at man kan tale om et succesfuldt tværfagligt samarbejde, kræver det ifølge Lauvås og Lauvås, en stor indsats af de involverede parter (24). Selvom professionerne er positivt stemt overfor samarbejdet, kræver det fortsat mange timers arbejde og velvilje for at opnå et optimalt udbytte. På de ortopædkirurgiske afdelinger er succeskriterierne, at læger og fysioterapeuter formår at udnytte hinandens kompetencer optimalt, samt at patienterne oplever et sammenhængende behandlingsforløb uden for lang ventetid. (Carina) Sammendrag af det teoretiske grundlag I forhold til dette studies formål og problemformulering, havde studiets teori til hensigt dels at se nærmere på, hvordan en ny funktion implementeres, samt hvordan disse opstår. I den forbindelse blev der inddraget et udenlandsk kvalitativt studie 15

16 (15), som kom med anbefalinger omkring, hvilke kompetencer og parametre der, ifølge dem, burde være til stede ved implementeringen af en udvidet praksis for fysioterapeuter på et ortopædkirurgisk ambulatorium. Endvidere så teorien nærmere på hvordan selve professionsidentiteten udvikles, samt hvordan denne påvirker praksisfællesskabet, da måden man agerer på kan påvirke implementeringen af funktionerne. Det blev i den forbindelse relevant at se nærmere på Bourdieus teori om de sociale grupper, og hvordan man som individ bliver implementeret i en ny gruppe. Denne teori er derfor med til at belyse hvilke kernebegreber der har indflydelse på fysioterapeuternes status og magt i det sociale rum, herunder hvilken betydning deres kompetencer og erfaring kan få i feltet. Tværfaglighed blev på den måde også et uundgåeligt emne, eftersom at fysioterapeuterne på de ortopædkirurgiske afdelinger skal samarbejde på tværs af professionerne og dermed indgå i et interprofessionelt samarbejde med lægerne. (Monika) 16

17 Metode Studiets design Dette kvalitative casestudie anvender en forstående forskningstype (26). Det tager primært afsæt i samfundsvidenskaben, da det beskæftiger sig med den diagnostiske funktion og de kompetencer der er nødvendige for at bestride denne, og studiet herunder både kommer ind på sociale og faglige kompetencer. Studiet bevæger sig dog også lidt over i humanvidenskaben, da det inddrager de personlige kompetencer og i den forbindelse ser nærmere på kultur og rollefordeling (27). Indsamlingen af empiri skete gennem 3 enkelte semistrukturerede interviews med fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger, og gennem disse interviews blev der benyttet observatørtriangulering (28). Studiets begrundelsesform er induktiv, da resultaterne i studiet bygger på erfaringsdannelse ud fra de foretagne kvalitative interviews. Det var derfor vigtigt, at det var informanternes egne holdninger og erfaringer der kom til udtryk indenfor deres beskæftigelsesområde (29). Der er valgt en fænomenologisk tilgang til dataindsamling og databearbejdning. Indenfor fænomenologisk forskning har Giorgi udviklet metoderegler, hvoraf de tre vigtigste er benyttet i dette studie: Parentesreglen er der hvor det er forsøgt at tilsidesætte undersøgernes forforståelse. Beskrivelsesreglen er der, hvor fænomenet beskrives uden at man som undersøgere fortolker på det. Ligeværdighedsreglen er der, hvor man forsøger at tillægge al det indsamlede materiale samme værdi. Hensigten med disse metoderegler er, at man skal forsøge at åbne undersøgernes bevidsthed, så fænomenerne kan træde frem, uden at blive påvirket af forforståelse og fordomme (28). Den fænomenologiske tilgang forsøger derfor at belyse og forstå de fænomener og det bevidsthedsindhold som de adspurgte fysioterapeuter gav udtryk for i henhold til studiets problemstilling (30). Da disse data er det egentlige analysemateriale, er det vigtigt at pointere, at den opnåede viden bygger på erfaringer og er foretaget på et givent tidspunkt med en bestemt faggruppe. Dette gør at denne viden kan ændre sig, men at den samtidig kan karakteriseres som sandsynlig (29). (Carina) Litteratursøgning Selve litteratursøgningen startede i februar 2013 med usystematiske søgninger på hjemmesider fra Danske Fysioterapeuter, Retsinformation og Statsministeriet (31, 32, 33). Meningen var at finde relevant litteratur, som sagde noget om dette område, dens bekendtgørelser og lovgivning, samt om regeringens ønsker og krav til sundhedsvæsenet generelt. Desuden er der igennem studiets forløb fundet relevant litteratur i diverse fagbøger. I perioden primo marts til medio maj 2013, er der derudover foretaget en mere systematisk søgning på følgende databaser: PubMed, PEDro, The cochrane liberary og Cinahl. Alle søgeord var forsøgt kombineret ud fra studiets PICO (Bilag 1), men dette gav resultater på PubMed. Derfor blev det forsøgt at kombinere ordene på forskellig vis, hvilket gjorde, at det endte med en kombination af søgeordene Ex- 17

18 tended scope practice og Advanced practice i de forskellige databaser. Disse to søgeord blev valgt ud til kombination, da de dels gav en relevant søgning, men samtidig også er to vigtige begreber, når man snakker om fysioterapeuter med udvidet ansvarsområde. Disse søgeord blev ikke MeSH et, og der blev ikke sat nogen begrænsninger, da de gav relativt få resultater, men i Cinahl gav kombinationen dog 528 resultater og derfor blev der tilføjet søgeordet Physiotherapy (Figur 1), da mange af studierne omhandlede andre faggrupper. Der er desuden foretaget søgninger i PE- Dro, The Cochrane library og Cinahl kun på søgeordet Extended Scope practice, da dette alene gav få resultater (Figur 1). De artikler der er gennemlæst og samtidig inkluderet i studiet, er alle blevet kritisk vurderet, inden de blev inddraget, med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens checklister (34). Litteraturen til studiet er desuden fundet ud fra principperne det første, det bedste og det nyeste (35). Derudover er der foretaget kaskadesøgning på Christensens artikel fra Fysioterapeuten (3) og relevante artikler er blevet inddraget i studiet efter de er blevet kritisk vurderet. (Fælles) Database Extended Scope practice I (Intervension) Advanced practice I (Intervension) Physiotherapy I (Intervension) Antal hits PubMed PEDro * * The Cochrane library Cinahl ** Figur 1: * = Antallet af stjerner angiver, at x antal artikler er fundet i tidligere søgninger i andre databaser. Til gennemlæsning 18

19 Materiale Under materialeafsnittet er beskrevet, hvilket materiale der er blevet benyttet, samt hvilke etiske overvejelser der har været, ved udarbejdelsen af dette studie. Der blev kontaktet tre forskellige hospitaler fra hver sin region, og denne kontakt var skabt gennem Danske Fysioterapeuter. Kontakten til hospitalerne foregik gennem mailkorrespondance, hvor der blev givet accept til deltagelse i studiet. Der blev via mail sendt et informationsbrev (Bilag 2) ud med information omkring selve studiet, samt et informationsbrev omkring interviewet (Bilag 3), og en samtykkeerklæring (Bilag 4) som blev underskrevet inden interviewets start. De tre informanter blev valgt ud fra en kvoteudvælgelse; hvilket vil sige, at det ikke var tilfældigt foretaget, men at de var valgt ud fra, hvem der opfyldte specifikke karakteristika (36). På den baggrund blev der udarbejdet nogle inklusions- og eksklusionskriterier for at mindske risikoen for bias (Figur 2). Eksklusionskriterier Fysioterapeut Minimum 1/2 års ansættelse i funktion Ansat på ortopædkirurgisk afdeling Figur 2: Inklusions- og eksklusionskriterier. Profession Inklusionskriterier Ansat i diagnostisk funktion Andre områder end ortopædkirurgi Inklusionskriteriet omkring varighed af ansættelse opstod, da det er væsentligt, at de har en vis erfaring indenfor området og på den baggrund har opnået en viden om, hvad det kræver af kompetencer for at bestride denne funktion. Som tidligere omtalt, er hospitalerne placeringsmæssigt fra tre forskellige regioner, for at få et så bredt billede som muligt af de diagnostiske funktioner. De udvalgte informanter er mellem år. (Katrine) Etik Før undersøgelsens begyndelse, er etiske overvejelser forekommet, for at sikre informanternes deltagelse i dette studie. Dette omhandlede både selve interviewet, men også det samlede materiale til videre analyse. Studiet har derfor overholdt alle relevante retningslinjer, i forhold til deltageres rettigheder, under projektafvikling af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt (37). Før påbegyndelsen af studiets interviews, blev der sendt et informationsbrev (Bilag 2) til alle informanter for at sikre, at de havde indsigt i studiets formål. Her blev beskrevet hvilke intentioner der var med studiet, hvordan studiet ville forløbe, samt hvor mange informanter der skulle indgå. Efterfølgende blev der sendt informationsbrev vedrørende interviewet (Bilag 3) samt en samtykkeerklæring (Bilag 4), som blev underskrevet af informanterne og alle undersøgere. Samtykkeerklæringen er lagt så tæt op af Den Videnskabsetiske Komités standard som muligt, for at øge reliabiliteten (38). Informanterne var alle blevet informeret om, at det til en hver tid var muligt at trække sig fra studiet, at de ville fremstå 19

20 anonymiseret under hele processen, samt at al materiale ville blive destrueret ved studiets afslutning, ultimo juni Anonymiseringen forudsatte, at der ikke ville blive nævnt navne, køn eller stedord i studiet. Da der er få ansatte i disse funktioner endnu, er al materiale, som kan kodes til bage til informanterne derfor omskrevet. Samtidige overvejelser gik på hvilke fremadrettede konsekvenser det kunne have for informanterne at deltage i dette studie; for eksempel kunne udtalelser omkring det kollegiale sammenhold, eller mangel på samme, skabe konflikt. (Katrine) 20

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start FN2010v-A+ B svarprocent 67 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start - Selvstændigt

Læs mere

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling. Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysiterapeuter stiller diagnsen Men hvilke kmpetencer frudsættes der? Et kvalitativt casestudie m fysiterapeuter i diagnstiske funktiner på rtpædkirurgiske afdelinger Indhldsfrtegnelse Bilag 1 - PICO...3

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke?

For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke? For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke? IPLS. Interprofessionel læring og samarbejde www.ipls.dk Præsentation Erik Vestergaard, fysioterapeut, konsulent

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne

6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne 1 6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne I dette afsnit præsenteres sammenfatning og anbefalinger, som er fremkommet og udledt af analyse af de empiriske data i forhold til kategorierne:

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg 1. Den første dag laves mødeplan, udleveres nøgler og koder samt oprettes som bruger af Intra (fødselsdato og fulde navn). Underskrift af børneattest og for 2. og 3. praktikperiode udfyldes ansættelsesbrev.

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders

Læs mere

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye

Læs mere

Radiografuddannelsens relevans

Radiografuddannelsens relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere