PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

Transkript

1

2 Svampejagt. Naar Skovrnosset drikker den høstmilde Regn, mens krogrygget Bonden hjemkjører, og Køerne staar bag de piggede Hegn med Dryp i de hængende Ører, da stiger af Kilden, hvor Hindene gaar, en Nymfe og planter - den første i Aar - en æggegul lys Cantharelle. Og stiger saa Solen bag toppede Hæs, mens Markmusen Dugdraaber slikker, jeg skridter saa langt over regnslaget Græs langs Faldet med Havre og Vikker; og segner end Som'ren for Leernes Staal, med Latter September skal fylde min Skaal med kridhvide Eng-Champignoner. Der vandrer to Elskte ad Lønligheds Sti, h u n trykker h a m Hatten om Panden, han slynger om hende den Arm, som er fri, mens Kurven han har paa den anden. Aa se, hvor hun bøjer sig lændefin, slank, og pludrer og plukker, til Kurv og til Hank staar skjult under brune Boletus. 2 PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

3 - 12- Lad andre kun jage med Bøsse og Hund og skyde til Høns og til Hare, j eg vandrer fortryllet langs Fjordvigens Rund blandt S v a m p en es farvede Skare; den njagen" forsimpler ej Sind eller Aand den giver mig Mu l d, men ej B lod paa min Haand, og Hjærte for alt - indtil Krybet. Ja, du som maa slide de støvede Sten og slaa dig tiltaals med Kontoret, søg ud for at rette de sovende Ben, hvor Skovbunden dækker dig Bordet! Thi aldrig er Danmark saa daarende skjøn, som naar bag den bærfyldte rødnende Røn den Ridderhat blaaner i Duggen. Jenle 1 / !1

4 Om en ejendommelig Giftvirkning af Laciarius torminosus Fr. (Skægget Mælkehat). Ved C. Ferdinandsen. En japansk Botaniker, KAWAMURA, giver i Aprilnumret 1911 af "The Botanical Magazine", Tokyo, en interessant Beretning om hidtil ukendte Giftvirkninger af Skægget Mælkehat. Der omtales 4 Tilfælde af Forgiftning, og i hvert enkelt var det bestandig en hel Familie, ' der angrebes, saa at Patienternes Antal i det hele beløber sig til 17. En Bondefamilie paa 5 Medlemmer spiste om Aftenen d. 19de Oktober 1890 og ligeledes den næste Morgen et Maaltid, tillavet af den omtalte Mælkehat, som de havde indsamlet i en Bambusskov. Allerede om Morgenen d. 20de følte de to Personer (Forældrene) Smerte og Hede i Fødderne og -Hænderne, en kriblende Fornemmelse, som naar gennemkolde Fødder eller Hænder pludselig opvarmes. De' angrebne Dele blev røde og let inflammerede. Om Aftenen begyndte de samme Symptomer af vise sig hos de tre Børn. Patienterne forsøgte at bade Fødderne i koldt Vand, hvad der lindrede Smerten noget; siden vendte den dog lige stærk tilbage. En tilkaldt Læges Behandling var resultatløs. Efter fem Dages Forløb var to af Børnene næsten fuldstændig helbredede, men de andre tre Patienter havde bestandig Smerter og vidste ikke andet Raad end at dyppe Hænder og Fødder i koldt Vand, et Lindringsmiddel, der dog for hver Dag blev mindre virksomt. De byggede et Skur ved Bredden af en nærliggende Flod og opholdt sig i dette Dag og Nat i 2 Uger, idet de laa ned paa Gulvet og badede deres Lemmer i det rindende Vand. Bedring indtraadte dog ikke - tværtimod, Lemmerne svulmede op, og det blev bestandig vanskeligere at bevæge dem. Under disse Omstændigheder tilkaldtes en anden Læge, som raadede Patienterne til at lade sig indlægge paa et Hospital. Paa Vejen til dette medførte de en Beholder med koldt Vand, hvori de 2*

5 14 - ustandselig dyppede deres Hænder og Fødder. Det var nu 20 Dage siden, deres Sygdom begyndte, og da de i denne Tid ikke havde nydt nogen god Søvn, var de meget udmattede; heldigvis havde de dog bestandig spist godt. - Ved Ankomsten til Hospitalet fik Patienterne en Morfinindsprøjtning, der dog ingen Virkning havde, og en Indsprøjtning i Fødderne af en 10 pet. Kokainopløsning gav kun for en kort Tid Lindring. Tilsidst indgaves Kloralhydrat og Ergotin (Udtræk af Meldrøjersvampen), hvorefter Patienterne sov godt og snart bedredes. Der indtraadte nu nogen Suppuration under Huden paa Fødderne, hvorfor man aabnede og anlagde Forbinding. Syv Dage efter Indlæggelsen kunde Patienterne støtte paa Fødderne, og efter 11 Dages Forløb blev de udskrevne. I det hele havde Sygdommen varet en Maaned. Det andet Forgiftningstilfælde, som omtales, er ligeledes fra Oktober 1890 og angaar bl. a. et Pigebarn i 12-Aars Alderen; denne Patient mistede Tæerne, men Betændelsen bredte sig dog ikke videre, og hun lever endnu i sin Hjemstavn. I 1887 indsamlede en Bondefamilie i en Bambusskov nogle Svampe, kaldet nsasa-take" (det lokale Navn paa Skægget Mælkeh a t). Svampene spistes i Shoyu-Suppe til Aften. Næste Morgen begyndte saa vel Forældrene som Børnene at føle stærke Smerter i Lemmerne, dels fra Fingrene til Albuerne og dels fra Fødderne til Knæene. Inflammationen af Lemmerne var det eneste Sygdomssymptom ; der var hverken Forstyrrelser i Fordøjelseskanalen eller Hovedpine, saa lidt som Krampetrækninger eller andre alvorligere Symptomer. Tre af Patienterne kom sig ret hurtigt paa et Hospital, hvorimod den fjerde, en 67aarig Mand, blev daarligere og daarligere - og den 10de Dag efter Indlæggelsen døde han efter at have henligget i bevidstløs Tilstand nogen Tid. Et fælles Træk for de omtalte Forgiftningstilfælde er, at der ikke indtræder Forstyrrelser i Fordøjelseskanalen, hvilket forekommer mærkeligt, da Nydelsen af den europæiske Form af Lactarius torminosus i hvert Fald hos visse Personer kan fremkalde Underlivssmerter, hvad ogsaa Svampens latinske Artsnavn antyder. Imidlertid synes der næppe nogen Tvivl om den japanske Svamps. Identitet med Skægget Mælkehat; en farvelagt Tavle, som ledsager den japanske Afhandling, gengiver meget godt Billedet af Lactarius torminosus. og Forfatteren anser Bestemmelsen for sikker; han meddeler, at Forekomsten af denne Svamp i Japan ikke forhen var bekendt.

6 - 15- Fra et toxicologisk Standpunkt er den omtalte Afhandling meget interessant. Forsaavidt som Svampegifte indvirker paa Blod- og Nervesystemet, plejer de at frembringe Samm entrækninger af Blod k a r r en e, saaledes som f. Eks. ved Meldrøjerforgiftningen (Kriebelkrankheit, Ergotismus), hvor der som Følge af Blodkarrenes Sammentrækning kan opstaa Koldbrand i Lemmerne. Her gør en modsat Virkning sig gældende: Blodomløbet accelereres, og der opstaar Hævelse og Inflammation af Lemmernes ydre Partier, i Særdeleshed Finger- og Taaleddene. Nærmere om Giftstoffets Natur kendes ikke. Lactarius torminosus Fr., S kæ g get Mæ l k eh a t, viser sig altsaa at være en Svamp, der helt bør undgaas eller dog kun nydes i kogt eller saltet Tilstand efter Bortkastning af Suppen eller Lagen. Heldigvis synes Forgiftninger af den i KAWAMURA'S Beretning omtalte Art hidtil ikke at være indtrufne her i Europa. Forenings-Meddelelser. Generalforsamling d. 25. Februar 1912 Kl. 2 Eft. i Sass' Selskabslokaler (Linnegade 25). 37 Medlemmer havde givet Møde. Til Dirigent valgtes Skolebestyrer Neve, som oplæste Dagsordenen. Formanden,. Læge Mundt, aflagde Beretning om Aaret 1911, der som Helhed maatte kaldes et daarligt Svampeaar. - Til Formandens Ord knyttedes Bemærkninger af cand. pharm. Harth-Olsen om de nylig startede Forenings-Meddelelser og af Gartner Risum om Foreningens eventuelle Deltagelse i den nordiske Havebrugsudstilling i København Flere af Bestyrelsens Medlemmer deltog i Diskussionen. Kassereren, Skolebestyrer Melchior, fremlagde Regnskabet, som godkendtes. Forslag til nye Love vedtoges efter nogen Diskussion, der resulterede i enkelte Smaa-Ændringer. I Diskussionen deltog, foruden Bestyrelsens Medlemmer, Fru Harth-Olsen, Læge Secher, Boghandler Islin, cand. jur. Mundt og cand. pharm. HarthOlsen. Bestyrelse (Læge Mundt, Tandlæge Madelung, Forfatterinde Frk. Jensen, mag. sc. Winge, mag. sc. Ferdinandsen, Gartner Risum, Skolebestyrer Melchior) og Revisor, Boghandler Bang, genvalgtes. Efter en Diskussion om en eventuel selskabelig Sammenkomst hertil bidrog Læge Secher, Fru Harth-Olsen, Boghandler Islin, Kaptajn Tilly og Bestyrelsen - besluttedes, at en saadan burde finde Sted paa privat Initiativ, men Foreningen kunde intet Tilskud give, og en Fest-

7 - 16 komite nedsatte sig, bestaaende af Frk. Marie Nielsen, Boghandler Islin, cand. jur. Mundt og Arkitekt Mundt. Diskussionen om Anskaffelse af Emblem til Foreningens Medlemmer paa Svampe-Ekskursioner førte til, at det vedtoges intet Emblem at indføre. Hvorefter Dirigenten hævede Generalforsamlingen. Foraarsekskursion. Søndag den 16. Maj Medens Foreningen hidtil har indskrænket sine Ekskursioner til de "rigtige" Svampemaaneder i Efteraaret, besluttedes det i Aar ogsaa at afholde en Foraars-Udflugt, og denne kom da ganske naturligt til at gaa til Boserup, den velkendte Lokalitet for Vaarsvampe, især Morkler. Ekskursionen talte c. 35 Deltagere. Straks efter Ankomsten til Roskilde ved 11-Tiden sattes Kursen til Fods efter Boserup Skov; man bemærkede med Glæde, at Slaaenbuskene stod i fuldt Flor - et Varsel om godt Udbytte, saa sandt da gamle T r a t t i n i c k har Ret i, at Morklerne kommer frem, naar Violen og Slaaentornen blomstrer. Efter Ankomsten til Skoven holdt man Frokosthvil paa Pavillonen og begyndte derpaa Eftersøgningen af Svampe. Der fandtes mange spiselige Morkler (Morehella esculenta) i den lyse Løvskov nær Pavillonen og endvidere adskillige Eksemplarer af Morehella hybrida (med Formen rimosipes). Paa den samme Bund, som var skjult under en yppig Vegetation, fandt vi flere Individer af Skov-Rødblad (Entoloma rhodopolium) og enkelte Vaar-Musseroner (Tricholoma gambosum). Da denne Lokalitet var afsøgt, spadseredes der gennem Bøge- og Granskov til Fjorden, hvor man holdt Hvil paa en Eng, der var rød af Engelskgræssets Blomster; men hverken paa denne Tur eller paa Hjemturen gjordes yderligere Fund af Svampe. Paa Grund af, at Vejret var stærkt blæsende, enedes man om at vende tidligt hjem, saa at Ankomsten til København indtraf ved 4-Tiden. Forskelligt. C. I!'. Persenalia. Ved Generalmajor H. V. T. v. Gerstenbergs Død d. 21. Marts 1912 mistede Foreningen et af sine kyndigste og mest interesserede Medlemmer. Selv i Ekskursionerne deltog den gamle General med Iver. Selskabelig Sammenkomst afholdtes den 27. Marts 1912 i Studenterforeningens Lokaler. Medlemmerme havde som sædvanlig Lov til at medtage Gæster, og det samlede Antal Deltagere udgjorde noget over 100. Den vellykkede Fest begyndte med en Fællesspisning, hvorefter der var en kort musikalsk Underholdning. Aftenen afsluttedes med Bal. Norges Svampet'oreninger. Foreningen er traadt i Korrespondance og Bytteforbindelse med de norske Svampeforeninger. Norge har hele tre, der har Sæde i Christiania, Bergen og Trondhjem. Om Christiania-For-

8 - 17 eningen er dog at bemærke, at den - i Følge velvillig Meddelelse af den nor ske Mykolog, Sekretær i det statistiske Centralbureau, J o h n E g e l a n d - næpp e mere kan siges at eksistere, efter at dens Formand og drivende Kraft, Redaktør A u b e r t, er afgaaet ved Døden. Sekretær E g e land haaber dog ved Lejlighed at kunne stifte en ny. "Den norden- og vestenfjeldske Sopforening", der har Sæde i Bergen, startedes 1905 og mistede ligeledes for kortere Tid siden sin gamle Formand, Brigadelæge Ch r. S m i t h, men har i Erstatning faaet Bergens Museums Direktør, Dr. Jens Holmboe, der velvillig har tilstillet 3 Brochurer af den tidligere Formand, udgivne af Foreningen: 1) Om Begunstigelse af enkelte vildtvoxende Soparters Formerelse (1908), 2) Om Sopkolonier (1909) og 3) Om Dyrkning av Sop i det frie og om Sopkolonierne (1909). Trondhjems-Foreningen stiftedes 1909, og dens Formand er Adjunkt J a c ob H a r t ro a n n. Foreningen lider noget under Mangel paa kyndig Vejledning, men skulde synes - ligesom de andre norske Foreninger at have Betingelser for at trives, for saa vidt som at Trondhjems-Egnen og Norge i det hele er rig paa Svampe. Champignon-Mycelium. Foreningen paatager sig at skaffe de Medlemmer, "der maatte ønske at forsøge Champignon-Dyrkning, Mycelium direkte fra Paris' mest anerkendte Mycel-Firma. Myceliet stammer fra Renkulturer, der kontrolleres af Pasteur Institutet, og som er garanterede fri for Sygdomme. Ved Indkøb i Paris af større Kvanta kan det overlades Medlemmerne til en Pris af 60 Øre pr. Portion, svarende til 1 Kvadratmeter Gødningsoverflade. -- Flere Medlemmer har allerede benyttet sig heraf. Der er solgt 27 Portioner fordelt paa 5 Leveringer. Vi maa ivrigt opfordre Medlemmerne til i større eller mindre Stil at forsøge denne interessante og indbringende Avl. Efteraaret er den bedste Tid for Champignon-Dyrkningen. Myceliet kan faas ved skriftlig Henvendelse til mag. scient. ø. Winge, Carlsberg Laboratorium, Valby, Kbh. For at kunne være paa Højde med de nyeste Fremskridt paa Svampedyrkningens Omraade har Foreningen paabegyndt Subskriptionen af det fran ske Maanedsskrift "La Culture des Champignons Comestibles. " Gennem Referater vil Medlemmerne blive holdt a jour med dets mest betydningsfulde Artikler. Flytning bedes tilmeldt Formanden, Læge C. Mun d t, Gammel Kongevej 100, Kbh. Medlemmerne anmodes om at indsende enhver Art Meddelelse om intere ssante Fund, Iagttagelser o. lign. til Redaktionen. I Anledning af nogle Forespørgsler skal oplyses, at Foreningen optager Medlemmer ogsaa fra Norge og Sverige, og at Aarskontingentet for disse ligesom for indenlandske Medlemmer er 2 Kr.

9 Sommerens Svampe Smaa Notitser. Naar Sommeren som i Aar efter en længere fugtig Periode bringer varme Dage, vil man allerede inden den egentlige Svampesæson, der normalt falder omkring September, finde en Mængde Arter repræsenterede i vore Skove. Efter den fugtige Juni Maaned mødte Juli med straalende Solskin, og for dem, der begav sig til Skovs, var der i Juli Maaned rigelige Mængder af Svampe baade til et naturhistorisk Studium af dem og til Husholdningen. Det er kun i Løvskove, ikke i Granskove, man finder Svampe saa tidligt paa Sommeren. Gran skovens Svampeflora aabner altid Sæsonen noget senere, i Aar dog allerede omkring d. 25de Juli. Fra 1ste til 11te Juli fandtes der i Marselisborg Skove ved Aarhus adskillige Arter. Hyppigst var Boletus edulie (Spiselig Rørhat), B. scaber (Rufodet R.), B. luridus (Indigo-R}, Russula cyanoxantha (Blaagraa Skørhat), R. æerampelina, Hypholoma fasciculare (Knippe-Svovlhat), Pholiota præcox (Tidlig Skælhat), Ph. mutabilis (Foranderlig Sk.), Amanita rubescens (Perle-Fluesvamp), A. vaginata (Kam-Fl.), Collybia dryophila (Løv Fladhat), Cantharellus cibarius (Spiselig Vingesvamp) og Marasmius oreades (Elledans-Bruskhat). l Dagene omkring d. 13de Juli genfandtes i Nyrup Hegn i Nordsjælland væsentlig de samme. Bol etus edulis, B. scaber, Russula cyano x antha og Arnanita rubescens var her tilstede i store Mængder. Desværre for Husholdningen var den spiselige Rørhat saa overhaandtagende fuld af Insektlarver, at det var sjældent at finde et fejlfrit Eksemplar. Men en halv Snes Dage senere, da den største Mængde var borte, kunde man finde nangrebne Rørhatte. l Slutningen af Juli begyndte sammesteds Laetarites piperatus (Peber Mælkehat) at vise sig og ligeledes i større Mængder Cantharellus cibarius. Den 4de August var Bøgeskovbunden fuldstændig domineret af Peber Mælkehattens hvide Farve, Cantharellen var bleven hyppigere, i Gran skoven stod mange Bol etus felleus (Galde-Rørhat), og Ityphallus impudicus (Stinksvampen) mættede Luften med sin Stank baade i Bøge- og Granskove. Efter alt at dømme tegner Aaret til at ville bringe en rig Svampesæson. ø. W. Peber-Hælkehat, Det vilde være interessant at erfare, hvorledes Lactarius piperatus (Peber Mælkehat), der er spiselig J fordelagtigst tilberedes, da det er en Art, man aarlig kan indsamle i umaadelige Mængder, og som vanskeligt forveksles med andre. Dens intensivt skarpe Smag,synes at være vanskelig at fjerne ved Kogning. En kogt og stuvet Ret, der forsøgsvis udelukkende tillavedes af disse Mælkehatte, havde en saa ubehagelig bitter Smag, at den maatte kasseres. Sildige Svampe. Som Supplement til den under denne Overskrift i 1ste Hefte givne Notits meddeler Fru E. Br u u n d e N e e r g a a r d, Bødstrup pr. Slagelse, at hun den 26de Dec har fundet friske og gode Eksemplarer af H ø s t - R i d d e r h a t paa en Kompostbunke. De var endog ualmindelig fine i Kødet og delikate i Smagen.