Udviklingshæmmede og misbrug - metodeudvikling på tværs af sektorer NYHEDSBREV. Oplysning der dur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingshæmmede og misbrug - metodeudvikling på tværs af sektorer NYHEDSBREV. Oplysning der dur"

Transkript

1 Udviklingshæmmede og misbrug - metodeudvikling på tværs af sektorer Oktober 2004 Nummer 4 Oplysning der dur I dette nummer: Udviklingshæmmede som forebyggelses 2 konsulenter Kufferten er pakket med alkoholviden I gråzonen mellem psykiatri og misbrug 5 8 Generel forebyggelse af alkoholproblemer i befolkningen har længe været på den nationale dagsorden. Sundhedsstyrelsen lancerer med jævne mellemrum kampagner i TVs OBS-udsendelser, aviser, streamere på busser osv. Folkeskole og gymnasieelever er ligeledes jævnligt målet for diverse forebyggelsesinitiativer ikke mindst via den såkaldte ungtil-ung-metode. Det er imidlertid småt med forebyggelsesinitiativer, der formår at kommunikere effektivt med gruppen af udviklingshæmmede eller sent-udviklede. De generelle forebyggelses og kampagneaktiviteter er ikke tilrettelagt på en måde, der egner sig til denne målgruppe. Men det er der nu et initiativ, som satser på at forandre. I dette nummer af nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om et projekt, hvor en mindre gruppe udviklingshæmmede er ved at blive uddannet til forebyggelseskonsulenter. Med inspiration fra ung-til-ungkonceptet, skal dette team levere relevant og tilpasset information om alkohol og misbrug til ligestillede.

2 Udviklingshæmmede som forebyggelseskonsulenter I løbet af foråret har syv udviklingshæmmede medarbejdere fra værkstedscentret Sandtoften siddet på skolebænken for at lære om alkohol, stoffer og rusmidlers indvirkning på kroppen. Der er forventninger i luften og meget der skal nås inden sommerferien. En gang i efteråret introduceres nemlig landets første team af forebyggelseskonsulenter, hvor det udelukkende er udviklingshæmmede, der vejleder andre udviklingshæmmede. Artiklen er udarbejdet på baggrund af interview i foråret Af Hanna Fritzson UFC Handicap At informationen kommer fra en ligestillet er meget væsentligt, mener Martin Johannesen, én af kursisterne. Vi handicappede har samme sprog, og vi forstår hinanden. For det kan jo være at et såkaldt normalt menneske signalerer det på en måde, som den handicappede ikke lige kan forstå eller måske opfatter forkert. Derfor synes jeg, det er rigtigt godt, at man nu laver det på den her måde. Uddannelsen af et misbrugsvejlederteam er et led i en samlet indsats om at få sat alkohol og arbejdsplads på dagsordenen på det beskyttede værksted Sandtoften. På nuværende tidspunkt har teamet allerede været med til at udarbejde en fælles alkoholpolitik for Sandtoftens medarbejdere. Når kursusforløbet er gennemført vil opgaven bestå i at lave forebyggende oplysningsarbejde, først på Sandtoftens egne værksteder derefter på andre værksteder, i bofællesskaber, klubber, væresteder etc. To af Sandtoftens ansatte, Karen Terkelsen og Ulla Bo, er iværksætterne af projektet. De har indledt et samarbejde med SVIKA - Specialundervisningscentret for voksne i Københavns amt, som står for undervisningen. På SVIKA lærer kursisterne fakta om rusmidlers virkninger på krop og adfærd. Undervisningen foregår én gang om ugen hver tirsdag formiddag i løbet af forårssemestret. Eleverne har selv været med til at bestemme hvilke temaer, der var vigtige at indarbejde i undervisningsplanen. Hvad alkohol gør ved kroppen; hvordan man kan se at nogen er afhængig og hvorfor vi opfører os forskelligt når vi drikker, er bare nogle af de mange spørgsmål, som eleverne har valgt at sætte fokus på. Videoklip om udpumpning For at komme rundt om nogle af disse temaer vises videofilm. Eleverne har set klip fra Festen og Tre fuldeture, to videoproduktioner, der er lavet af Sundhedsstyrelsen, som oplæg til dialog og debat. Filmene handler om unges forhold til alkohol, men også hvad der kan ske når man drikker for meget. Samtalen falder på udpumpning og kursisterne taler ivrigt i munden på hinanden om det væmmelige i at få en slange ført ned i maven. Lars Ibsen tilføjer, at druk også kan få andre konsekvenser, fx det at man kommer op og slås. Han fortæller om et filmklip, som skildrer to berusede unge, der prøver at komme ind på et værtshus, men bliver afvist af vagterne. Situationen går helt over gevind! De ved ikke hvad de laver for hjernen bliver jo koblet fra når man drikker for meget. Side 2

3 Vi får at vide hvor meget alkohol der er i øl og hvordan det virker på én. Der bliver jo også lavet forskellig øl af forskellig styrke. Og så får vi at vide hvor mange genstande man kan drikke før man bliver beruset. Powerpoints anvendes som et vigtigt grundlag for undervisningen Sodavand med procenter Thomas Steen Møller fortæller, at kurset er godt netop fordi de lærer sammenhængen mellem antallet af genstande og alkoholens påvirkning af kroppen. Vi får at vide hvor meget alkohol der er i øl og hvordan det virker på én. Der bliver jo også lavet forskellig øl af forskellig styrke. Og så får vi at vide hvor mange genstande man kan drikke før man bliver beruset. Lærerne har fortalt, at hvis man drikker den stærkeste øl, så svarer det til flere af den almindelige slags. Deltagerne lærer også at skelne på produkter med og uden alkohol og hvor man kan finde procentdeklarationen på flasken. Det er meget godt at kunne, mener Thomas, eftersom der nu også er kommet sodavand med alkohol i. Noget, som han synes, er en dårlig idé at unge mennesker lokkes til at købe. Studiebesøg på Lænken Kursisterne tager også på studiebesøg. På Lænken fik de noget at vide om et misbrugscenters arbejde og at man som alkoholiker bare kan møde op, anonymt fra gaden. Men også, at det ikke altid er lige nemt at få hjælp som udviklingshæmmet misbruger. Alt i alt en lærerig dag, hvor deltagerne fik lejlighed til at stille en masse spørgsmål. Eneste minus er stedets mange trapper, som lige får en kommentar med på vejen af Helle, som er bevægelseshandicappedet. Sjov blandes med alvor Lærerne, Tom Felbøl og Kirsten Nordtoft, bliver rost af kursisterne for, at de formår at gøre undervisningen både engagerende og sjov. Hver morgen når kursisterne kommer, står der nogle øl- og spiritusflasker på bordet. Det hænder at Tom driller og gemmer én af flaskerne. Men der går ikke ret lang tid før en af eleverne opdager det. Tom er også god til at skabe diskussion rundt om bordet. En morgen lod han som om han ikke havde det særlig godt fordi han havde været til fest dagen før. Han drak no- (Fortsættes på side 4) Oktober 2004 Side 3

4 Forebyggelseskonsulenterne (fra venstre): Thomas Steen Møller, Helle Smith, Peder Olsen, Martin Johannessen, Lars Ibsen Mathiesen, Heidi Henriksen og Camilla Drejer Når man drikker fordi man fx har kærestesorg eller noget andet, så ødelægger det så meget. Der er andre måder at finde lykken på. (Fortsat fra side 3) get te, som han havde lagt ned i en whiskyflaske. Åh, nej!, tænkte vi, for vi troede rent faktisk, at det var whisky. Så spurgte han os: Var det klogt gjort af mig? Nej!, sagde vi. Hvad gør man så når man har tømmermænd? Heidi Henriksen holder en retorisk pause og svarer med en lille hovedrystning over lærerens tossestreg: Man tager selvfølgelig noget vand og en hovedpinepille! Flere grunde til at være med Der er forskellige grunde til at deltagerne har meldt sig til teamet, men alle har en personlig motivation. Nogle har alkoholproblemer tæt på livet i form af venner eller familiemedlemmer, der drikker for meget. Andre, som Camilla Drejer, vil bare gerne vide mere om alkohol for at være forberedt til at hjælpe andre. En dag får jeg måske nye venner, og lige pludselig vil jeg måske opdage, at der er nogen der er kommet ind i det. Derfor har jeg valgt at være med, siger hun. Peder Olsen er den eneste, der selv har haft misbrugsproblemer. Af helbredsmæssige årsager besluttede han sig for at stoppe for et år siden. Stolt fortæller han, at han ikke har drukket siden. Hans erfaringer er værdifulde for teamet når de skal ud og fortælle andre om alkohol og alkoholens skadevirkninger. Alkohol, roden til ondt Ligesom Peder tager nogle af deltagere helt afstand fra alkohol. Andre drikker lidt ved festlige lejligheder. Men hvis det bliver for meget er alle enige om at det ikke sjovt længere. Det ødelægger festen at blive nødt til at gå tidligt i seng på grund af druk. Måske får man at høre af vennerne at man har sagt nogle dumme ting, men selv kan man ikke huske noget, siger Lars. Ved nærmere eftertanke synes han ikke, at det er noget positivt ved at drikke: Jeg indrømmer, det var da meget sjovt at være beruset, men det holder ikke mere. Alkohol er for mit vedkommende roden til ondt faktisk. Når man drikker fordi man fx har kærestesorg eller noget andet, så ødelægger det så meget. Der er andre måder at finde lykken på. Så må man sætte sig ned og tale med sine venner, sin sagsbehandler eller nogle andre, i stedet for at drikke en øl. Man bliver afhængig af det og det gør livet meget dårligere. I dag kan Lars fx sagtens se en fodboldkamp med vennerne uden at drikke alkohol. Det kunne være svært før. Viljestyrken til at holde ved er i høj grad teamets fortjeneste. Det har gjort en 100 procents forskel, siger han. Side 4

5 Kufferten er pakket med alkoholviden På den amtslige specialskole SVIKA er man vant til at skræddersy kurser hvor undervisningen foregår på elevernes individuelle præmisser. Kurset i alkoholviden er ingen undtagelse. Men selvom SVIKA har lang erfaring med formidling af viden er det første gang et kursus også omfatter, hvordan man lærer eleverne selv at formidle. Det er lidt dobbelt. Vi formidler til dem og giver dem nogle faktuelle oplysninger, næste trin er jo at finde ud af, hvordan de skal formidle den viden, de har, videre, forklarer Kirsten Nordentoft, som sammen med kollegaen Tom Felbøl står for undervisningen. Derfor er undervisningen delt ind i to dele. Den første del omhandler viden og facts om alkohol og alkoholproblematikker. I den anden del af kursusforløbet, formidlingsdelen, bliver eleverne sat ind i brugen af digital kamera, digital video og computerprogrammet PowerPoint. Pilotprojekt SVIKA har ikke uddannet misbrugsvejledere før, af den enkle grund, at et tilsvarende kursustilbud ikke er blevet efterspurgt. Meget af vores undervisning handler om at se hvor man kan bruge sin viden henne. For hvis man lærer noget her, som man ikke kan bruge nogle steder, så er det jo fuldstændig ligegyldigt. Det er meget vigtigt at undervisningen sker i samarbejde med eleven, men ofte også et bagland. Kurset er i det aspekt et klassisk eksempel på et samarbejdsprojekt mellem SVIKA, eleverne og baglandet, som i dette tilfælde er Sandtoften, siger Kirsten. Kursister producerer selv På SVIKA tager undervisningen altid udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder. Visse mennesker lærer bedst visuelt, hvor andre ydermere har brug for auditive og konkrete hjælpemidler, forklarer Kirsten. Derfor produceres det meste af undervisningsmaterialet undervejs og i samarbejde med kursisterne, som samler materialet i deres mapper. Målet er at de selv er med i processen. Det er ikke os der laver tingene til dem. Når eleverne fx skal lære hvad en genstand er, kan de sættes til at tage billeder af hinanden med spiritusprodukter af varierende alkoholprocent. Det at have tingene i sine hænder samtidig med at man får sat billeder med lidt tekst på, gør det nemmere at huske fortæller Tom. Et lettilgængeligt materiale har også en fordel i at eleverne selv kan repetere det, som de har lært, til næste undervisningsgang. Hvis de kommer tre timer om ugen og ikke taler med andre om det, så er glemselskurven rimelig høj. I stedet kan eleverne tage deres mapper med over til Sandtoften for at vise hvad de beskæftiger sig med. Deri ligger også en form for bearbejdningsfase. Provokationer og rollespil Læreren bruger ofte sig selv for at konkretisere et eksempel, gerne med en lidt provokerende undertone. Dét at Tom kommer ned (Fortsættes på side 6) Af Hanna Fritzson UFC Handicap Det at have tingene i sine hænder samtidig med at man får sat billeder med lidt tekst på, gør det nemmere at huske Oktober 2004 Side 5

6 en morgen og udviser en adfærd, hvor eleverne tænker du ligner en alkoholiker, eller de associationer eleverne får når han tager flasker ud af tasken, skaber refleksion over hvad der sker når man opdager, at nogen man kender drikker i smug, siger Kirsten. Kirsten fortæller, at de på samme måde bruger rollespil. De skal prøve at forestille sig en situation på et værksted, hvor der er nogle problemer. Det kan fx handle om at en eller anden har været så beruset til en fest at han ikke har anet hvad der foregik. Eller så kan det handle om alkohol og gruppepres, noget som eleverne selv har ønsket at inddrage i undervisningen. I tilfælde som disse kan rollespil netop egne sig godt. For hvad gør man når kammeraterne siger ah, tag nu lige én, det gør ikke noget, nu skal du ikke være så kedelig. Det kan være svært, mener Kirsten Klædt på til formidling Efter afsluttet kursus får eleverne mulighed for at afprøve sine oplæg for de andre elever på SVIKA. Derefter tager de rundt på Sandtoftens værksteder, for slutteligt at formidle på klubber, væresteder etc. En af Sandtoftens pædagoger vil følge med som støtte, men ellers er det kursisterne selv som til den tid vil være misbrugsvejledere der helt og holdent står for undervisningen. Kirsten understreger, at det derfor er vigtigt, at eleverne har nogle gode redskaber, at støtte sig til. Sammen med kursisterne skal der laves et præsentationsprogram på PowerPoint med faktaoplysninger om alkohol. En videofilm af et kvarters varighed er en anden mulighed. Hvis det kan lade sig gøre vil vi indbygge nogle videoklip, hvor eleverne agerer Dét at Tom kommer ned en morgen og udviser en adfærd, hvor eleverne tænker du ligner en alkoholiker, eller de associationer eleverne får når han tager flasker ud af tasken, skaber refleksion over hvad der sker når man opdager, at nogen man kender drikker i smug Kirsten Nordentoft & Tom Felbøl, Specialskolen SVIKA Side 6

7 billedtekst Powerpoint udarbejdet i forbindelse med kursusforløbet en person som kommer i et dilemma. Ved kommende er fx til en fest og bliver presset af vennerne til at drikke alkohol. Så kan det være, vi stopper filmen og spørger tilskuer ne hvad vælger personen at gøre? Hvad tror I? På den måde kan man lægge op til debat. Videoen kan eventuelt suppleres med en pjece eller en plakat at tage med hjem. Oplægsholderne vil gå ud med en lille kuf fert som gør at de kan præsentere uden de store problemer. Samtidigt sikres at den samme information bliver givet alle steder de kommer hen, siger Tom. Oktober 2004 Når det kommer til formidlingsdelen er det ligeledes vigtigt at tage hensyn til at grup pen indbyrdes er forskellig. Vi skal finde ud af hvor deres individuelle styrker ligger. Hvis der er én der kan tale og én der kan sty re snakken lidt, vil de kunne supplere hinan den. Tom tilføjer at det heller ikke er sikkert at alle har lyst til at tage rundt og formidle når den tid kommer. For de ekstra motive rede kan man senere eventuelt lave en over bygning. Der er mange muligheder, siger han. Side 7 SVIKA er en specialskole i Københavns amt for voksne med indlærings problemer eller psykiske lidelser.

8 I gråzonen mellem psykiatri og misbrug Udviklingshæmmede misbrugere med psykiatriske lidelser falder mange gange mellem to stole. Nogle er så svært socialt og psykisk belastet, at de ikke kan rummes i de almindelige socialpædagogiske service- og botilbud. Flere af dem har ingen egentlig diagnose og kan derfor ikke visiteres til det psykiatriske system. I Århus kommunes hjemmestøtteordning yder man støtte til disse gråzoneborgere, som ellers ville være efterladt til sig selv. Af Hanna Fritzon UFC Handicap Tove Bilde, leder af hjemmestøtteordningen, fortæller at det er meget svært for brugerne at få hjælp af det psykiatriske system, fordi gruppen betegnes som en mellemgruppe. Alligevel har det været indlysende, at de brugere, som hjemmevejlederne har ledsaget til psykiatrisk hospital, har haft en psykisk forstyrrelse i deres adfærd, mener hjemmevejleder Niels Sørensen. Det er en gruppe som har brug for det psykiatriske system, men som ikke er deres målgruppe, for de er ikke sindssyge i traditionel forstand. Kirsten, som også er hjemmevejleder i teamet, nikker genkendende. I det psykiatriske system mødes udviklingshæmmede tit med holdningen: Det er ikke vores bord. Det har vi ingen viden om eller de er ikke psykotiske. Denne berøringsangst i de etablerede systemer var en væsentlig del af baggrunden for at hjemmestøtteordningen bl.a. med midler fra SATS-puljen blev etableret som et 3 årigt forsøgsprojekt i Den gang startede man med seks pladser. I dag yder man støtte til 47 personer og tilbuddet er blevet permanent. Målgruppen kræver omfattende viden Målgruppen består af brugere som er udviklingshæmmede, hvoraf op imod 80% har psykiatrisk overbygning. En stor gruppe på ca. 25 procent har DAMP-lignende symptomer. En femtedel af brugerne er misbrugere af fortrinsvis alkohol. Eftersom gruppen er så forskelligartet betyder det at hjemmevejlederne skal kunne spille på mange strenge. Af disse områder er misbrugsområdet det, vi ved mindst om i huset, tilføjer Kirsten. Stedet har en medarbejder, der har arbejdet på et misbrugscenter og en anden, der selv har prøvet at være i Minnesotabehandling. Men personalegruppen har ikke den fælles alkoholviden, som de ønsker. Vi har flere gange søgt kurser, som ikke er blevet bevilliget, siger Tove. I stedet har de taget på konferencer når lejligheden har budt sig, bl.a. Misbrug blandt unge med særlige behov, som UFC- Handicap var med til at arrangere i 2002: Vi havde en misbruger som vi i lang tid havde prøvet at styre ved hjælp af struktur og ved at prøve at gelejde ham udenom de steder hvor han falder i, fortæller Tove. På konferencen blev vi inspireret til at tage kontakt til Alkoholrådgivningen. Denne mand kom i behandling i Alkoholrådgivningen, og det har bevirket at det er blevet mere åbent at tale med ham om at han har et alkoholproblem, og at der skal nogle forskellige ting til for at styre det. Samarbejdet med Alkoholrådgivningen Selvom det var en relativt kort periode, som denne mand modtog behandling, oplevede Side 8

9 Niels, at det var utroligt godt at få sat fokus på misbruget i et andet regi. Behandlingsforløbet strandede bl.a. på grund af manglende redskaber. Begge parter var skeptiske overfor virkningen af kognitiv terapi, og rådgivningscentret var ikke indstillet på at inddrage metodiske redskaber fra andre behandlingsideologier, fortæller Tove. Hvis Alkoholrådgivningen havde et udvidet tilbud med nogle tilgange, som var rettet til vores brugere, ville det være meget hensigtsmæssigt at have et samarbejde med dem, siger hun. Inspiration fra Minnesota I mangel på reelle behandlingstilbud til denne gruppe har hjemmevejlederne selv sammensat enkle retningslinjer, som vejleder dem i deres misbrugsarbejde. Udgangspunktet er Minnesota-modellen. Det handler om at vi tager én dag ad gangen. Vi tager udgangspunkt i hvad personen gerne vil ud fra hvordan han har det her og nu. Og så arbejder vi meget med at være tydelige omkring de konsekvenser, der følger af det at drikke og hvad der sker når man lader være. Vi er meget konkrete, meget firkantede i den tilgang vi har, fortæller Tove. Konsekvens udvises ved at hjemmevejlederne ikke er med til at glatte vejen ud og gøre det nemmere at misbruge. Vi kommer ikke hjem og rydder op for personen med et aktivt misbrug. Han må gerne kunne se resultatet af sin druk. Der er svineri over det hele, flasker ligger og ruller, og hjemmehjælpen vil ikke komme og gøre rent. Det har konsekvenser. Hans økonomi smuldrer, kontakten med hans arbejdsplads smuldrer, det hele smuldrer. Vi er altid parat til at tage en samtale, men vi er tydelige og ærlige når det handler om misbrugets konsekvenser. vi bliver ved med at følge op, på den måde er vi utrættelige, siger Niels. Relationen vigtig Misbrug eller ej holdningen er, at intet menneske er åbent for at tage imod hjælp og skabe forandring i sit liv, hvis der ikke er tillid til støtteyderen. Det relationsskabende Og så arbejder vi meget med at være tydelige omkring de konsekvenser, der følger af det at drikke og hvad der sker når man lader være. Vi er meget konkrete, meget firkantede i den tilgang vi har, Hjemmevejlederteamet på Bruunsgade 26 B. (Fra venstre) Ann Bigum, Ove Højer, Tove Bilde, Kirsten Rasmussen og Jytte Madsen. Niels Sørensen havde desværre ikke mulighed for at medvirke da fotoet blev taget. Oktober 2004 Side 9

10 (Fortsat fra side 9) Målet er at fremme social kompetence og at skabe større selvstændighed. Støtten kan handle om alt fra styring af økonomi og hjælp til indkøb til konfliktløsning på arbejdspladsen. arbejde er derfor altid det første trin når hjemmevejlederen træder ind i en ny brugers hjem. Vi er åbne uden at stille krav, siger Niels. Først og fremmest skal man have for øje at kunne komme igen næste gang. De bestemmer jo hvornår de vil lukke døren op. Relationsperioden kan enten være længere eller kortere, men den er afgørende for om vi får et samarbejde i gang. Man behøver jo ikke nødvendigvis være velmotiveret for at få besøg af os, men efterhånden kan man måske godt se hvad fordelen er. Relationen skabes ved at du får et menneske ind i dit liv, som tager dig alvorlig, siger Tove, og tilføjer, at det er fantastisk at se hvor meget forskel to besøg om ugen kan gøre for den, der modtager støtten. Der bliver sat en struktur på ugen. At have disse to holdepunkter kan sådan set redde en hel uge. Fem faser Støtteteamet arbejder efter en model i fem faser, hvoraf den første fase, dvs. etableringen af en relation mellem støtteyder og støttemodtager, er den mest fundamentale. I de næstfølgende fire faser søger man at opnå motivation til forandring samt tilbyde og støtte op omkring forandringsskabende initiativer. Målet er at fremme social kompetence og at skabe større selvstændighed. Støtten kan handle om alt fra styring af økonomi og hjælp til indkøb til konfliktløsning på arbejdspladsen. Vi er sådan set kernepersonen i disse menneskers liv, siger Niels. Tove understreger, at man kun skal stille overskuelige mål i sigte. Der skal ikke sættes højere krav end hvad personen kan leve op til. Vi bruger trinene i metoden til at vurdere hvornår vi kan stille et krav, som der med rimelighed kommer succes ud af. Vi inviterer ikke nogen som er en rigtig drukfætter med på lejrtur til Tyskland før vi har en god fornemmelse af, at han kan overholde de aftaler, som vi sammen har lavet. Om arbejdet med en kvindelig misbruger, fortæller Kirsten, at hun har arbejdet med tydelige og konkrete aftaler, men også med oplysning. At man faktisk tager på i vægt af at drikke alkohol havde en positiv virkning på denne unge kvinde, som gerne ville tabe sig. Metoden og målsætningen skal rumme en fleksibilitet, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, mener Kirsten. Med pigen her fx, kunne man vælge at sige, at du kan aldrig nogensinde mere indtage alkohol. Men at hun har den ventil, at hun måske kan få en øl hver anden dag, det er godt for hende. For andre ville det være skidt, for den ene øl bliver til ti, og så kører det ned ad bakke. Det er noget med at have en fornemmelse af hvad der er godt for hver enkelt. Socialt netværk I Hjemmestøtteordningen anskues misbrug ikke som en isoleret del af et menneskes liv. Sociale problemer og mangel på omsorg er i mange af tilfældene den bagvedliggende årsag. Det at vi har sat en masse ting i stedet, gør at alkoholen ikke længere er nødvendig i den udstrækning, som den var tidligere, siger Niels. Hjemmestøtteordningen har satset kræfter på at få etableret hhv. en madgruppe og en ungdomsgruppe, hvor brugerne kan få mulighed at skabe sit eget netværk. Selve processen med at mødes og blive enige om hvad Side 10

11 vi skal have at spise, og hvem der køber ind og dækker bord - det er et fælles projekt. Men det er stadigvæk en stor udfordring. Nogle har psykiske forstyrrelser der gør, at de har svært ved at mærke andre mennesker og andre menneskers behov. Men jeg kan da mærke et fremskridt i at madgruppen, som før bare var en mulighed for at få et måltid mad, er blevet et sted, hvor man har et netværk. De udveksler telefonnummer og inviterer hinanden til fødselsdage, fortæller Niels. Om end ikke i det store, så er de trods alt begyndt at finde hinanden. Læs mere om grundlaget for arbejdet i Århus-projektet i Hjemmestøtteordningens rapport: Individuel hjemmestøtte for personer der er udviklingshæmmede med en psykiatri sk lidelse og evt. et misbrug. Rapporten kan downloades på ( se under Metodeudvikling -> Arti kler og rapporter) Åben temadag om metoder og erfaringer Den 11. November 2004 arrangerer UFC Handicap i samarbejde med de tre modelprojekter (Fyn, Sønderjylland og København) samt botilbuddet Sødisbakke en temadag om de foreløbige erfaringer fra udviklingsarbejdet. Målet er ikke at præsentere de færdigstrikkede løsninger, men at skabe dialog og udveksle erfaringer. Temadagens program byder på en bred vifte af temaer med relation til behandling eller forebyggelse for udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Blandt temaerne for de i alt 7 dialoggrupper er fx erfaringer med individuelle behandlingsforløb, anvendelsen af den motiverende samtale, behovet for tværsektorielt samarbejde, domsanbragte udviklingshæmmede med misbrug mv. Hver deltager vil have mulighed for at deltage i to af dialoggrupperne én om formiddagen og en om eftermiddagen. Det samlede program for temadagen kan ses på Der er lukket for yderligere tilmeldinger til temadagen, men for alle som ikke havde mulighed for at deltage, vil der være en fyldig omtale i næste nummer af nyhedsbrevet. Oktober 2004 Side 11

12 Udviklingshæmmede og misbrug - metodeudvikling på tværs af sektorer UFC Handicap Nørretorv 30, 2. Postboks 220 DK-4100 Ringsted Telefon: Fax: Redaktion: Thomas Gruber & Jonna Andersen Layout: Thomas Gruber Tryk: UFC Handicap Oplag: 300 Nyhedsbrevet Udviklingshæmmede og misbrug udgives i forbindelse med udviklingsprojektet Udviklingshæmmede og misbrug. Projektet har til formål at fremme metodeudviklingen i behandlings og forebyggelsesindsatsen for udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Projektet er finansieret via Sats-puljen og finder sted i perioden UFC Handicap varetager den overordnede projektkoordinering samt den afsluttende evaluering og erfaringsopsamling Nyhedsbrevet udkommer ca. 6 gange i løbet af projektperioden. Formålet med nyhedsbrevet er dels løbende at informere om udviklingen i udviklingsprojektet, dels at øge opmærksomheden om problemstillinger vedrørende udviklingshæmmede med misbrugsproblemer blandt fagpersoner inden for det sociale og det misbrugsfaglige system. Projektet har sin egen hjemmeside, hvor nyhedsbrevet også kan læses Tidligere numre af nyhedsbrevet Social.dk Med dette nyhedsbrev er der udsendt i alt 4 numre siden maj Alle disse numre er frit tilgængelige på hjemmesiden både i en printervenlig version (pdf) og som almindelig internetside (html). Er du ikke stødt på nyhedsbrevet tidligere, kan du altså frit hente alle tidligere numre. Blandt temaerne i de tidligere numre er bl.a. udviklingshæmmede og gruppebehandling, medicinering og misbrug blandt domsanbragte udviklingshæmmede, kognitiv terapi og meget andet. Socialministeriet har lanceret en ny portal på internettet med adressen Målet er at portalen skal omfatte hele det sociale område og dermed skabe sammenhæng og give overblik. Portalen henvender sig både til almindelige borgere og til de forskellige grupper af professionelle på det sociale område. Portalen er opbygget med en række temaer, hvorunder det er muligt at finde information om lovgivning, rådgivningsmuligheder, aktuelle projekter, forskning og litteratur mv.

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug

Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Minirapport om erfaringerne fra et forsøgsarbejde i samarbejde mellem RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken. Juni 2004 Dorthe T. Pedersen RC

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Motivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014

Motivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014 Motivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014 Bliv uddannet i Motivation Factor Job & Education og få viden og metoder, der hjælper mennesker til at komme i mål med et job eller en uddannelse

Læs mere

Rundbold med hjelm og handsker

Rundbold med hjelm og handsker S k o le o g fo re n in g s liv i b e v æ g e ls e Rundbold med hjelm og handsker Dansk Softball Forbund er et af de forbund, der har set den nye folkeskole lov som en mulighed for at lave en særlig satsning

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Ansvarlige Relationer

Ansvarlige Relationer 1 gør Corporate Responsibility til en del af kundens hverdag Målgruppe Forældre med børn på 5 7 år og folkeskole lærere der underviser børn på 5 7 år. Kampagnemål Et vigtigt initiativ i s Corporate Responsibility

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Nyt selvværd, øget selvrespekt og evnen til at tage ansvar

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Undervisningsplan af Bodil Neujahr.

Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Med dette kursustilbud bliver du inviteret indenfor i en verden skjult for de fleste. En misbrugerramt familie er en lille lukket verden med Sit eget sprog Sin egen

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere